TEMA Innovation og samskabelse har snoezelen effekt?

Transkript

1 Nummer 33 november årgang Videnscenter Sølund Skanderborg - viden i fællesskab TEMA Innovation og samskabelse har snoezelen effekt? Innovation i praksis I disse dage afslutter vi innovationsprojektet, som har til formål at undersøge effekten af snoezelmiljøer. S. 4-9 Videnskabsteori i pædagogiske undersøgelser Videnskab er ikke blot videnskab, men består af en lang række normer, metoder og historiske baggrunde. S Hvad er sanseintegration og snoezelen? Mennesket er et sansende væsen, som møder og interagere med sin omverden gennem sine sanser. S UDDANNELSE I 2019 Konference Sommerskole Demens og udviklingshæmning Efteruddannelser Grundlæggende medicinkursus Introduktion til neuropædagogik Kommunikation og musik Seksualitet og udviklingshæmning Sanseintegration

2 Nummer 33 november årgang INDHOLDSFORTEGNELSE Leder Innovation i praksis Videnskabsteori og paradokser i pædagogiske undersøgelser Hvad er sanseintegration og snoezelen? UDDANNELSER VISS tilbyder Indhold Arbejdspladskurser AKTUELLE KURSER Demens og udviklingshæmning Epilepsi og udviklingshæmning Genopfriskning af neuropædagogik Grundlæggende medicinkursus Introduktion til neuropædagogik Introduktion til sanseintegration Livshistorier og udviklingshæmning Musik som meningsfulde fællesskaber Seksualitet og udviklingshæmning Sommerskole- musikterapi, leg og massage EFTERUDDANNELSER Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik Efteruddannelse i sanseintegration og snoezelen KONFERENCE Konsulentydelser hos VISS Udbud 2019 Redaktion Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Anna Marie Langhoff Nielsen Specialpædagogisk konsulent, Marianne Kirk Jepsen, Specialpædagogisk konsulent, Marianne Dalsgaard Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, Deadline næste nr.: Den / Nr Årgang 12 Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon / viss@skanderborg.dk / srpgdk Tryk CS Grafisk A/S

3 [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 3 Leder ved Jette Lorenzen, Leder af VISS FOKUS PÅ SNOEZELEN OG SANSEINTEGRATION Efteråret er over os, vi rykker sammen i sofaen, brændeovnen tændes, og stearinlysenes fine skær bidrager til hyggen. Vores sanser bombarderes med duften af kaffe eller kakao og nybagte boller, når vi vælger at gemme os inde fremfor at gå uden for og mærke vejrets omskiftelighed. Man fornemmer næsten, hvordan skuldrene sænkes og vejrtrækningen bliver let. Der skal ikke altid så meget til at påvirke os sansemæssigt, det kan være dufte, lyde, et varmere lys i lampen. Derfor er opmærksomheden på sanserne væsentlig i kontakten med mennesker, som ikke nødvendigvis selv kan give udtryk for, hvad de synes om versus ikke bryder sig om. I dette blad sætter vi fokus på snoezelen og sanseintegration, da vi igennem godt halvandet år har arbejdet med og afsluttet et projekt, som har til formål at undersøge effekten af snoezelmiljøer. Projektet er et åbent innovationsprojekt mellem private virksomheder og offentlige plejecentre og botilbud. Via projektet er den oplevede og registrerede effekt af low tech kontra high tech snoezelmiljøer blevet undersøgt. Ud over de opnåede resultater er der i kølvandet på projektet også sket en masse læring. I artiklen Innovation i praksis af Jette Lorenzen kan du læse om projektets baggrund, design og den oplevede læring. Den efterfølgende artikel Videnskabsteori og paradokser i pædagogiske undersøgelser af Søren Lytzau og Marianne Kirk Jepsen belyser innovationsprojektet ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv. I en række af de paradokser og problemstillinger, som man støder på i pædagogiske undersøgelser, viser det sig, at forståelsen af undersøgelsernes videnskabsteoretiske fundament er centralt, således også i innovationsprojektet. Læs artiklen og bliv klogere på undersøgelsesdesign og den registrerede effekt af innovationsprojektet ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv. Den sidste artikel Hvad er sanseintegration og snoezelen? Af Lilli Hansen giver en god indføring i, hvad sanseintegration og snoezelen er, og hvilket sanseapparat vi som mennesker normalt råder over. Sanseintegration og snoezelen er kernen i innovationsprojektet. I nogle tilfælde fungerer sanserne ikke som forventet, fordi nogle menneskers evne til at modtage og afstemme sensorisk information ikke fungerer optimalt. I artiklen ses der på sammenhængen mellem personers evne til at bearbejde sensorisk information og den adfærd, de udviser, og det forklares, hvordan saneintegration og snoezelen kan være en hjælp i disse tilfælde. Når du har læst de tre artikler, håber jeg, du er blevet inspireret til at lære mere om sanseintegration og snoezelen. Du er velkommen til at søge råd hos os, enten via artikler og undersøgelser, som du finder på hjemmesiden, eller via kurser og efteruddannelse. I den forbindelse vil jeg opfordre dig til at se nærmere på efteruddannelsen i sanseintegration s. xx. God læselyst! Læs mere om VISS tilbud s. 11 Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på - her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS viden i fællesskab. Følg os på LinkedIn Følg os på Facebook Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS viden i fællesskab

4 Af Jette Lorenzen, leder af VISS INNOVATION I PRAKSIS I disse dage afslutter vi innovationsprojektet, som har til formål at undersøge effekten af snoezelmiljøer i et samarbejde mellem private firmaer, to plejecentre målrettet mennesker med demens og et botilbud for mennesker med udviklingshæmning i Skanderborg Kommune. Målet er at undersøge den oplevede og registrerede effekt af low tech kontra high tech snoezelmiljøer.

5 [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 5 Vi er klogere på mangt og meget, klogere på hvilken effekt high og low tech snozelmiljøer sandsynligvis har, klogere på samarbejdet om et projekt på tværs at ældre- og handicapområdet, klogere på, hvilke faktorer der kan påvirke et projekt i positiv og negativ retning. Et af samtidens buzzwords er innovation. For at tale om Innovation skal de nye idéer ikke alene omsættes til praksis, men også være værdiskabende. Når man hører ordet innovation, vækker det forestillinger om nye store opfindelser som fx nanoteknologi, men innovation kan også dække over væsentlige ændringer eller brud med tidligere praksis, som skaber værdi fx inden for en institutions kerneområder. Dermed giver begrebet innovation mening i en offentlig kontekst. Det er værd at hæfte sig ved, at det er helt centralt, at der er tale om en værdiforøgelse, ellers vil der ikke være tale om innovation, men blot en ændring eller udvikling af den hidtidige situation. Hvad består værdiforøgelsen af i Innovationsprojektet? For at kunne svare på, hvilke type værdiforøgelse projektet har bidraget til, er det nødvendigt at kende baggrunden for og strukturen i projektet som et åbent innovationsprojekt. Et åbent innovationsprojekt betyder, at der løbende sker påvirkninger både udefra, men også fra projektet på omgivelserne. Åbenheden består således i at lade idéer og viden krydse organisationernes grænser. Den potentielle værdiforøgelse for de deltagende organisationer, der har været med i projektet, har været forskellige. De private firmaer har bidraget med sanse- og snoezelen-produkter samt viden om effekten af disse i forhold til målgrupperne. Firmaerne har således kunne afprøve såvel gamle som nye produkter, men har ligeledes haft mulighed for at være i dialog med fagprofessionelle og fagkonsulenter på området og har dermed kunnet tilpasse eller videreudvikle produkterne til målgruppen. Værdiforøgelsesmuligheden for Plejecentrene Bøgehaven og Møllehjørnet samt botilbuddet Landsbyen Sølund, der har deltaget med borgere til projektet, består særligt i ændringer i forhold til tidligere praksis, med det mål at bedre borgernes trivsel. Projektets design Projektet er delt op i fire faser, som illustreret nedenfor. I den første fase indledes med et to dages kursus for medarbejdere og ledere, der deltager i projektet. Her blev den teoretiske ramme for projektet, metoderne og dataindsamlingen og de forskellige firmaer og deres produkter præsenteret. Efterfølgende skulle der arbejdes bevidst med udgangspunkt i de sansediæter, der er udarbejdet for den enkelte borger. Hverdagssnoezelen, et begreb vi har udviklet i projektet, kan fx bestå i at vaske med forskellige typer vaskeklude eller fx rede hår med forskellige børster af forskelligt materiale det vigtigste er, at det er noget, der foregår i den daglige normale kontekst. Kristina fortæller: Til at starte med skulle den samme medarbejder deltage i aktiviteterne, og det gjorde det uoverskueligt at få det til at hænge sammen i en travl hverdag. Figur: Overordnet projektplan Da der blev løsnet op for arbejdsmåden og samtidig sat mere fokus på, at netop de små tiltag, som fx at bade borgerne med forskellige sæber eller forskellige svampe, så blev projektet langt mere overskueligt og meget nemmere at forholde sig til og deltage i. Derudover skulle der en gang om ugen gøres en særlig indsats på baggrund af sansediæterne. Dette kunne fx dreje sig om at arbejde med sansekufferten, være i massagestolen fra Nordic Wellness, sidde i de særlige kuglestole fra Protac, eller afprøve forskellige kædedyner fra ZIBO. Ved afslutningen af fase et blev der indsamlet data og evt. justeret i sansediæten for borgeren på baggrund af interview og øvrige data. Fase to og tre lignede hinanden, idet der i de deltagende enheder blev arbejdet med borgerne ud fra profilerne, og ved afslutningen af de enkelte faser blev der indsamlet data. Den afsluttende fjerde fase er afsluttet her i november 2018, idet der netop er afholdt et kursus for de deltagende medarbejdere. Den afsluttende rapport for projektet er ligeledes ved at blive færdiggjort. Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Kursus 2 dage Profil 1 Profil 2 Profil 3 Dataindsamling: Hårde og bløde data indsamles Arbejde med hverdagssnoezelen i egen enhed, indsamle data Kursus 1 dag Rapport Opsamling på data og en samlet vurdering af projektets resultater

6 Innovation i praksis fortsat Hvordan blev der arbejdet? Jeg var vildt begejstret for at skulle arbejde med det spændende projekt. Det var yderst interessant, at der skulle udarbejdes sanseprofiler, og at vi skulle arbejde ud fra dem, fortæller Lone. Men samtidig oplevede hun også, at der i boenheden skulle kæmpes for netop de aktiviteter, som projektet lagde op til, for der var jo også andre medarbejdere, der havde ansvar for andre beboere, som havde idéer. Det har ikke mindst krævet omstillingsparathed for de deltagende medarbejdere, det var svært ind imellem, at få borgerne ud af huset til aktiviteter i Snoezelhuset, men så arbejdede jeg bare med dem i boenheden, så hvis jeg vurderede, at det fungerede bedre for borgeren, så valgte jeg det, fortæller Lone. Dataindsamlingen og synligheden af resultaterne har været vigtige. Lone og Kristina oplevede således, at da data blev indsamlet via Sekoia 1, blev det lettere for dem at fastholde aktiviteterne, fordi Sekoia bidrager til at fastholde strukturen, fortæller Lone og Kristina. Dette underbygges af Charlotte og Jette, som ikke har Sekoia. De fortæller, at det har været svært at sikre dataopsamlingen i en travl hverdag. I plejecenter Bøgehaven har projektet bl.a. bidraget til en større opmærksomhed på relationen mellem medarbejder og borger, samtidig er der blevet meget større opmærksomhed på, hvilke signaler borgerne sender. Jeg er blevet meget bedre til at aflæse borgernes arousal niveau og tilpasse min indsats, fortæller Jette, og forsætter, for dem, der er hyper arousal, er jeg blevet særlig opmærksom på, at de får en mere tydelig kontakt, fx et kraftige klem. Charlotte tager tråden op og fortæller, at de har lært meget af projektet, og de vil fremover være mere rustet til at finde ud af, hvad en ny beboer sansemæssigt har brug for. De er ikke i tvivl om, at projektet har haft effekt ikke kun for de faglige drøftelser i boenheden i Landsbyen Sølund, men også for borgerne. Projektet har medvirket til, at vi nu ved, at en borger har meget brug for sansepåvirkninger, borgeren har ændret adfærd og blevet mere rolig, og vi har fået mange flere faglige drøftelser, som har givet øget opmærksomhed og læring. Det er meget konkret, og det er godt og brugbart, fortæller Kristina. En af de borgere, der har deltaget i projektet, blev anbefalet at dreje rundt i et sejl. I begyndelsen var borgeren ikke så begejstret, men det har haft en positiv effekt. Borgerens humør er blevet bedre i perioden, det er selvfølgelig ikke sikkert, det kun er en effekt af projektet, men det har helt sikkert medvirket, fortæller Lone. Vi har fx også haft drøftelser om forskellige typer dyner, med kugler fra Protac eller kæder fra ZIBO, og vi har været i forbindelse med firmaerne, herunder også Wellness Nordic, som har lånt os forskellige produkter, fortæller Kristina. Firmaerne har oplevet forskellige forespørgsler i projektperioden. Protac har i perioden fx positivt fået flere henvendelse til drøftelse af valg af dyne tilpasset de sansemæssige vanskeligheder, som de konkrete borgere har. Ud over øget forespørgsel på dyner, så har Protac oplevet en øget interesse for vores kugleveste, men især for kuglestolene, fortæller Jette Schouborg, Salgskoordinator ved Protac. Bumpene på vejen Det er velkendt, at der altid er noget, der ikke går efter planen i de projekter, der sættes i gang. Selvom der er lavet risikovurderinger, rækker de ofte ikke, når projektet er sat i gang. Innovationsprojektet var ingen undtagelse. Den kalkulerede risiko handlede om frafald af ca % borgere i projektperioden og ca. 5% medarbejdere. Det viste sig dog slet ikke at holde vand. Især på plejecentrene var der i nogle tilfælde tale om op til 50% frafald blandt borgerne, og på medarbejdersiden har man i alle enheder oplevet en noget større gennemstrømning af personale, herunder også lederskift, end risikovurderingen havde taget højde for. Det har haft væsentlig indflydelse på kontinuiteten i projektet bl.a. pga. manglende overførsel af viden mellem gamle og nye medarbejdere/ledere. Både plejecenter Bøgehaven ved Charlotte og Landsbyen Sølund ved Kristina fortæller, at projektet ikke har haft den opmærksomhed, som det burde. De kunne godt tænke sig, at der havde været mere tid til projektet, og at der havde været mulighed for at gå mere i dybden med det, men ofte har virkeligheden desværre overhalet de gode intentioner. En anden væsentlig faktor for projektet var, at vi pga. projektets indhold og ændringer i lovgivningen var nødt til at ansøge Videnskabsetiske Komité i Region Midtjylland om at få projektet vurderet i forhold til, om det var et sundhedsvidenskabeligt projekt. Efter ca. 3 mdr. blev det meddelt ikke at være tilfældet, hvilket medførte en væsentlig forsinkelse af projektet. Læring i og af projektet Når noget nyt sættes i gang, er der potentiale for at lære nyt både om sig selv, de borgere medarbejderne arbejder med og fagligt. Innovationsprojektet er ingen undtagelse. Flere medarbejdere giver udtryk for, at de har fået en ny forståelse for deres egen andel i relationen med borgeren, de har fået en ny bevidsthed og nysgerrighed i forhold til, hvordan de kan arbejde med borgerne. 1 Se artikel om Sekoia i VISS blad nr 32

7 [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 7

8

9 [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 9 Innovation i praksis fortsat Michael fortæller, at han i projektet er blevet mere opmærksom på, at han i højere grad end tidligere nu taler med borgerne om, hvad det er, han skal hjælpe borgeren med. Samtidig er han blevet mere undersøgende i forhold til, hvilke sansepåvirkninger der passer bedst til den enkelte borger, både ved at observere borgeren og på baggrund af de sanseprofiler, der er udarbejdet i forhold til den enkelte borger. I projektet ville vi bl.a. undersøge om high eller low tech virker bedst. Kristina og Lones erfaring er på linje med Charlotte og Jettes, nemlig at high tech kræver mere at sætte i gang, både i forhold til ressourcer og viden om produktets funktion og effekt, mens low tech er lettere at sætte i gang, det er let at lære at bruge, og det er mindre ressourcekrævende. For borgerne er det også erfaringen, at low tech har en bedre effekt, fordi borgerne ikke altid kan overskue det, high tech kræver at sætte i gang. Læring i praksis 2 er kodeordet, for den læring projektet har medført i såvel plejecenter Møllehjørnet og plejecenter Bøgehaven som i boenhederne i Landsbyen Sølund. Således fortæller Lone og Kristina, at der sker meget mere læring, når det sker i praksis, når konsulenterne fx kommer ned i boenheden og sætter projektet i gang, så der også er mulighed for at drøfte de faglige spørgsmål. Den ny viden har betydet, at der er mere opmærksomhed på de sansemæssige udfordringer, borgerne har, og hvordan man kan arbejde med det, så borgerens trivsel øges. Projektet kan bidrage til at understøtte de drøftelser, der er i teamsamarbejdet. Sanseprofilerne bidrager til det faglige sprog og drøftelser, som i høj grad også kommer borgerne til gode, fortæller Lone. Det er let at gå til let at bruge - let at oversætte til en ny medarbejder. Der er oplevet forbedringer i forhold til borgernes trivsel, og det har givet anledning til flere faglige drøftelser i de deltagende enheder. Drøftelser, der ikke slutter med projektet, de vil forsætte ind i fremtiden i det omfang, man vælger at sætte fokus på temaet i de enkelte enheder. Også i VISS har vi lært meget af projektet, både i forhold til planlægning, tilrettelæggelse og styringen af projektet, men også i forhold til projektets faglige kerne har vi erhvervet ny viden, som får betydning for fremtidige engagementer. n En af de borgere, der har deltaget i projektet, blev anbefalet at dreje rundt i et sejl. I begyndelsen var borgeren ikke så begejstret, men det har haft en positiv effekt. Borgerens humør er blevet bedre i perioden, det er selvfølgelig ikke sikkert, det kun er en effekt af projektet, men det har helt sikkert medvirket, fortæller Lone. High tech kan dog noget, som low tech Er der sket en værdiforøgelse? ikke kan, det giver nogle særlige oplevelser og kan bidrage med en særlig har medvirket til værdiforøgelse, må Svaret på spørgsmålet om projektet stemning. På hylderne med high tech være ja. Projektet har medvirket til ændringer i den måde, der arbejdes med anbefales massagestolen, vandsengen, fiberlyset og boblebadet som nogle af borgerne på, en øget opmærksomhed de produkter, der har fungeret bedst, på borgernes sanseprofiler. fortæller Lone og Kristina. 2 Læs mere om læring i praksis i artiklerne i VISS blad nr. 32, med temaet Kompetenceudvikling Oversigt over de interviewede til artiklen: Charlotte: Charlotte Hartmann Christensen, faglig koordinator, Plejecenter Bøgehaven, Galten Michael: Michael Skøtt Lauritzen, social og sundhedshjælper, Plejecenter Bøgehaven, Galten Jette: Jette Laulund, social og sundhedsassistent, Plejecenter Bøgehaven, Galten Lone: Lone Atzen Gade, omsorgs- og pædagogmedhjælper, Boenhed 1o, Landsbyen Sølund Kristina: Kristina Fonager Lundborg, assisterende faglig leder, Boenhed 1o, Landsbyen Sølund

10

11 [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & uddannelser 11 VISS TILBYDER I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2019 i form af kurser, efteruddannelser og en konference. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig. Vi tilbyder efteruddannelse inden for 6 temaer: Udviklingsforstyrrelser Kommunikation Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer Når du deltager på VISS kurser, konference og efteruddannelser, inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe med kage. Arbejdspladskurser VISS kommer gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyr kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s Supervision, faglig sparring eller rådgivning Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 21. Har du ønsker eller idéer, hører vi meget gerne fra dig. Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er? Klik dig ind på - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: VISS viden i fællesskab INDHOLDSFORTEGNELSE VISS tilbyder Arbejdspladskurser AKTUELLE KURSER Demens og udviklingshæmning Epilepsi og udviklingshæmning Genopfriskning af neuropædagogik Grundlæggende medicinkursus Introduktion til neuropædagogik Introduktion til sanseintegration Livshistorier og udviklingshæmning Musik som meningsfulde fællesskaber Seksualitet og udviklingshæmning Sommerskole- musikterapi, leg og massage Efteruddannelser

12 ARBEJDSPLADSKURSER Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset til jer Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov. Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet. Et arbejdspladskursus giver Højere faglighed på arbejdspladsen Fælles fagligt fodslag Bedre muligheder for implementering Mulighed for sparring mellem kollegaer Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads Det praktiske Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er ,- kr. pr. dag, plus transport og køretid. Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på viss@skanderborg.dk eller på tlf Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside

13 [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 13 HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I? Neuropædagogik I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitionspsykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udviklingshæmning eller demens. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Introduktion til neuropædagogik eller Sanseintegration Udviklingsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professionelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå, hvorfor borgerne agerer, som de gør. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF) Pædagogiske tilgange og metoder I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Kommunikation og musik I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættelser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde, vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad som udad for at finde en kommunikationsmåde, der fremmer et frugtbart samvær med borgerne Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Jeg-støttende samtaler eller Musik som meningsfulde fællesskaber Problemskabende adfærd Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår baggrunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter udvikles. Målet er ikke at lave borgeren om, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse eller Epilepsi og udviklingshæmning Professionskompetencer Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør den professionelle robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende medicin, Forflytningskursus

14 EKSEMPLER PÅ ARBEJDSPLADSKURSER: Nedenfor finder du eksempler på arbejdspladskurser. Søger du noget andet, kan du finde flere på Demens og udviklingshæmning Når mennesker, der i udgangspunktet har nedsatte kognitive funktioner, udvikler en demenssygdom, stilles der krav til en løbende justering af den pædagogiske indsats. På kurset Demens og udviklingshæmning stiller vi skarpt på demenssygdommenes symptomer, observationsmetoder og interventionsmuligheder, hvor fokus er på livskvalitet og trivsel på trods af demensens regredierende karakter. Ved Marianne Kirk Jepsen, Marianne Dalsgaard, specialpædagogiske konsulenter og Søren Lytzau, fysioterapeut og udviklingskonsulent, VISS Introduktion til Gentle Teaching Formålet med kurset er at give dig et indblik i, hvad Gentle Teaching er, og hvordan du i dit daglige arbejde kan benytte tilgangen til at skabe større trivsel og udvikling for de mennesker, du arbejder med. Gentle Teaching er en filosofi, hvortil der knyttes kontaktskabende pædagogiske metoder. Gentle Teaching er især velegnet i forhold til beboere, som skader sig selv, skader andre eller simpelthen bare giver op. Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent, VISS VI ANBEFALER VISS Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket fører til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Formålet med kurset er ud fra en neuropædagogisk synsvinkel at give dig en mulighed for at forstå, håndtere og ikke mindst forebygge de konflikter, der kan opstå pga. begrænset viden og forståelse for borgerens udfordringer. Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS Tegn-Til-Tale, begynder På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes betydningen af ord med tegn, hvormed vi understreger kernen i informationen. Kurset kan tilrettelægges efter arbejdspladsens behov for hverdagstegn. Praksiscases fra arbejdspladsens hverdag kobles dermed på læringen af Tegn-Til-Tale som led i træning af tegnene. Arbejder du med borgere med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, giver det øget livskvalitet for borgeren at støtte kommunikationen med visuelle elementer fra Tegn-Til-Tale. Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS At underviseren var forberedt på vores målgruppe og talte sig ind i vores kontekst - det var fremmende for formidlingen af stoffet og dermed for læringen. Et kompliceret stof blev formidlet, så det var meningsskabende for en stor gruppe med forskellig baggrund. (Laila Jensen, Elsehus) Vi fik i høj grad mulighed for at relatere teorien til de personer, vi arbejder med i hverdagen. (Karin Johansen) Det gav så meget mening i arbejdet med voksne med udviklingshandicap, hvorfor de nogle gange gør noget uhensigtsmæssigt, og hvor lidt man kan gøre for at ændre det. Tak for et godt Kursus. (Kit Kjær Andersen) Jeg vil rigtig gerne rose underviserne for deres engagement og deres måde at rette op på de ændringer, der forløbsmæssigt var på netop vores hold. Endvidere ros til underviserne for at skabe et sundt og inkluderende studiemiljø. Endelig stor ros til personalet på Scandic Hotel. En helt igennem lærerig og god oplevelse. (Allan Vejbjerg)

15 AKTUELLE KURSER 2019 [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser 15 Demens og udviklingshæmning På dette kursus får du indsigt i, hvad demens er både generelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at observere og opdage symptomer hos mennesker med udviklingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsniveau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der er tale om demens. Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neuropsykologiske konsekvenser, forskellige observationsmetoder samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende kan justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde borgeren med passende forventninger og støtte i hverdagen. Skanderborg 8. maj 2019 Frist 3. april S Skanderborg 22. oktober 2019 Frist 17. september S Ved Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Søren Lytzau, fysioterapeut og udviklingskonsulent, VISS Kr ,- Skanderborg 29. oktober S Frist 24. september 2019 Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Epilepsi og udviklingshæmning På dette kursus får du en indføring i, hvordan epilepsi kommer til udtryk og behandles i forhold til mennesker med udviklingshæmning. Når du som pædagog arbejder med mennesker med udviklingshæmning, vil du ofte møde borgere, som har epilepsi. Det kan være svært at vide, hvordan du skal takle borgeren, når denne har anfald, hvad du skal gøre, når anfaldet er overstået - og ikke mindst hvad du skal være opmærksom på for at forebygge anfald. Ofte oplever man, at borgere med epilepsi bliver fejlvurderet, fordi man ikke er opmærksom på, at det kan være epilepsi.

16 AKTUELLE KURSER 2019 Genopfriskning af neuropædagogik På dette kursus får du genopfrisket din neuropædagogiske viden og finpudset de færdigheder, du fik på Efteruddannelse i neuropædagogik. Du får ligeledes udvidet din neuropædagogiske forståelsesramme, herunder VISS udredningsmetoder og analyseredskaber. Samtidig får du lejlighed til at analysere og reflektere over nogle af hverdagens udfordringer og betragte dem i et nyt perspektiv, herunder din egen rolle i samspillet med borgeren på baggrund af borgerens individuelle forudsætninger. Skanderborg januar 2019 Frist 3. januar 2019 Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent Kr , S Skanderborg april S Skanderborg marts S Frist 20. marts 2019 Frist 19. februar 2019 Skanderborg september S Skanderborg oktober S Frist 12. august 2019 Frist 27. august 2019 Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske, og Grethe Nim, sygeplejerske med speciale i psykiatri, Landsbyen Sølund Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Kr ,- Grundlæggende medicinkursus På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i medicindispensering og medicinadministration. På kurset gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker kroppens funktioner, samt vigtigheden af og ansvarligheden i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirkninger. Introduktion til neuropædagogik På dette kursus får du en overordnet introduktion til neuropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi. Kognitionspsykologien belyser mentale processer som perception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neuropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse mentale eller kognitive processer. Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem besvaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe medicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgangen på kurset. Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pædagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

17 AKTUELLE KURSER 2019 [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser 17 Skanderborg april 2019 Frist 26. februar 2019 Skanderborg oktober 2019 Frist 18. september S S Introduktion til sanseintegration På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning. Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr ,- Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til redskaber til udredning af sanseforstyrrelser. Livshistorier og udviklingshæmning På dette kursus får du mulighed for at blive fortrolig med nogle af de metoder og værktøjer, du kan bruge for at arbejde aktivt med livshistorier som et pædagogisk redskab i forhold til fx borgere med kommunikations- og hukommelsesvanskeligheder. For dig, der arbejder med mennesker med nedsat funktionsevne, ældre, personer med demens eller hjerneskade, er arbejdet med borgernes livshistorier vitalt. Ved at rette fokus på livshistorier sættes vitaliserende og berigende processer i gang. Vi har alle en livshistorie, det er vores essens, vores identitet og vores livsnerve. Livshistoriefortælling handler om at finde sin egen stemme og blive ejer af egen historie og dermed eget liv. Livshistorier kan bidrage til en øget selvforståelse, bevidsthed og sansning af, hvem er jeg. Derudover beriger borgernes livshistorier også organisationer, personale, pårørende og frivillige, der netop via livsfortællingerne kan opnå samme øgede indsigt i og forståelse af borgeren, og dermed måske forandre tilgangen til borgeren og borgerens adfærd? Skanderborg 5. november 2019 Frist 1. oktober 2019 Ved Anna Marie Langhoff Nielsen, specialpædagogisk konsulent i VISS Kr , S

18 AKTUELLE KURSER 2019 Musik som meningsfulde fællesskaber På dette kursus får du en indføring i musik som et redskab til at skabe meningsfulde fællesskaber i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Gennem forskellige praktiske øvelser får deltagerne afprøvet, hvordan man kan opbygge forløb, der er tilpasset brugernes udviklingstrin og ressourcer. Skanderborg 9. april 2019 Frist 5. marts 2019 Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Kr , S Med musikken som redskab får vi meget forærende. Musik giver mening for alle. Musik udvisker forskelle og fremhæver det, som gælder for os alle: Lysten til at være sammen og gøre noget sammen. Musikken giver os begge muligheder. Vi kan bruge lyttemusik som en behagelig og kravløs sanseoplevelse, og vi kan udfolde os aktivt i musikken med sang og instrumenter, bevægelse og leg. Skanderborg 4. april S Frist 28. februar 2019 Ved Asgerbo Persson, professionsbachelor i sundhedskommunikation, cer- Kr ,- Seksualitet og udviklingshæmning På dette kursus får du råd og vejledning om, hvordan du kan håndtere og kommunikere med mennesker med kognitive og psykiske udfordringer, der også har en seksualitet og seksuelle behov, som de måske ikke selv kan forløse, eller som kommer til udtryk på en uhensigtsmæssig måde. Noget af det, der forventes af dig er, at du viser respekt, tolerance, empati og omsorg i samspilsrelationer. Men hvordan gør man så lige det, når det drejer som om andre menneskers seksualitet? Hvilke udfordringer skaber det fagligt og personligt? Sommerskole- musikterapi, leg og massage På sommerskolen ligger fokus på at styrke relationen mellem beboeren og medarbejderen, der får mulighed for at fordybe sig i deres indbyrdes samvær. Som deltager får du en indføring i musik, leg og massage som pædagogiske redskaber til at opbygge kommunikation og samspil, og du bliver præsenteret for afspænding gennem sanseoplevelser som et redskab til nærvær og for klangmassage som en dybere kropslig påvirkning. Hver dag afsluttes med undervisning og feedback til dig og de øvrige pædagoger. Bemærk! Første kursusdag er uden beboere. Skanderborg juli S Frist 1. maj 2019 Ved Anne Steen Møller, musikterapeut og GT-mentor Paul Misfeldt, fysioterapeut og GT-mentor Vivi S. Skou, faglig leder og GT-mentor Hvad har du pligt til, hvad er forbudt, hvad er dine rettigheder? Og sidst, men ikke mindst, hvordan griber du det an i praksis? Det er nogle af de spørgsmål vi vil søge svar på så du er bedre klædt på til at håndtere borgernes seksualitet på en måde, der tager vare på både dem og dig. Kr ,- pr. deltagende beboer, inkl. ledsager Prisen er eks. overnatning, morgenmad og aftensmad.

19 EFTERUDDANNELSER [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Efteruddannelser 19 Integrativ neuropædagogik Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case: Uddannelsen er opbygget i 5 moduler, 4 obligatoriske studiedage og en afsluttende opfølgningsdag, der fordeler sig således: FORÅR 2019, HOLD 1 SKANDERBORG Opstart: 29. januar 2019 kl Moduler i uge: 5, 8, 11, 14, 19 i 2019 Studiedage i uge: 6, 10, 13, 17 i 2019 Opfølgning i uge: 35 i 2019 Frist 1. december 2018 FORÅR 2019, HOLD 2 HVIDOVRE Opstart: 5. februar 2019 kl Moduler i uge: 6, 9, 12, 15, 21 i 2019 Studiedage i uge: 7, 10, 13, 17 i 2019 Opfølgning i uge: 36 i 2019 Frist 1. december 2018 Ved Neuroteamet, VISS S H Kr ,- Skanderborg Kr ,- Hvidovre Prisen er ekskl. Grundbog i integrativ neuropædagogik. FORÅR 2019, SKANDERBORG Opstart: januar 2019 kl Frist 17. december 2018 Ved Birte Norlyk, Lilli Hansen, Trine Lilliendahl Hansen specialpædagogiske konsulenter, VISS. Søren Lytzau, fysioterapeut og udviklingskonsulent, Landbyen Sølund Kr , S Sanseintegration og snoezelen Du vil få en grundviden om sansernes udvikling og funktion og om snoezelprincipper. Samtidig bliver du præsenteret for forskellige former for sansestimulerende tiltag. Gennem hele forløbet vil du opøve evnen til observation, systematik og pædagogisk planlægning af sensorisk diæt. Efteruddannelsen giver dig således forudsætninger for at tolke, forstå og udrede borgerens sansebearbejdningsvanskeligheder og for målrettet at kunne iværksætte en sensorisk diæt, således at borgerens aktivitetsniveau og sansebearbejdning bedres. Indsatsen er målrettet det daglige miljø og dets aktiviteter samt brugen af snoezelhuse/-rum. Efteruddannelsen består af 4 moduler af to dages varighed. Der skal påregnes noget arbejde imellem modulerne. Efteruddannelsen starter i uge 4,

20 KONFERENCE GENTLE TEACHING - relationens betydning for omsorgen over for mennesker med demens og andre funktionsnedsættelser Velkommen til Gentle Teaching konferencen onsdag den 20. marts Konferencen, der har fokus på Gentle Teaching i et dansk perspektiv, er planlagt i et samarbejde mellem Bo- og aktivitetstilbuddet Sødisbakke, Region Nord, Mariagerfjord Kommune, og Bo- og aktivitetstilbuddet Landsbyen Sølund, Skanderborg Kommune. Hvad er Gentle Teaching, og hvilket betydning har Gentle Teaching for mødet mellem mennesker? Begrebet Gentle Teaching blev første gang beskrevet i 1985 af John McGee, som var professor i psykologi. At være personligt nærværende i det pædagogiske arbejde har igennem tiderne undergået stor udvikling og skabt megen debat. Gentle Teaching beskrives som en hjerteorienteret relationspædagogik, hvor den professionelle sundhedsfaglige eller pædagogiske medarbejder bruger sig selv som et redskab. Gentle er det nænsomme, blide og forsigtige, vi finder frem i os selv, imens teaching er den læring, som vi nænsomt forsøger at give videre til et andet menneske via spejling i relationen. Gentle Teaching handler således om relationen imellem mennesker. Det er en filosofi mere end en metode med fokus på den underliggende tilgang til det at være sammen borger og sundhedsfagligt eller pædagogisk personale imellem. Selvom der i dag findes megen forskning, der understøtter betydningen af relationskompetence i omsorgsfagene, kunne der med fordel forskes endnu mere i området. Har relationskompetencerne fx en positiv effekt på antallet af magtanvendelser eller behovet for medicin? Konferencens formål Med konferencen vil vi sætte fokus på de værdier, der ligger til grund for den danske velfærdsstatsmodel og særligt sætte fokus på omsorgsfagene. Ledelseskommissionen peger bl.a. på, at borgeren skal sættes i centrum, og orienteringen mod borgeren skal være så stærk, at medarbejderne udlever det i den daglige praksis. Skanderborg Kommunes byråd har netop vedtaget en ny vision for kommunens arbejde, der heder Mennesker møder mennesker en vision, der sætter fokus på det mellemmenneskelige møde. Det handler således om den daglige relation mellem medarbejderne og de borgerne, der modtager omsorg pga. demens eller anden funktionsnedsættelse. Vi ønsker derfor: At inspirere til at arbejde med Gentle Teaching i en dansk kontekst: både fagpersoner, der har erfaring med at koble teori og praksis, og de der endnu ikke har denne erfaring med at arbejde ud fra Gentle Teaching filosofien Hovedoplæg workshops og eksklusive oplæg Konferencen vil bestå af to hovedoplæg og to sektioner med worshops og eksklusive oplæg i mindre grupper. Den ene hovedoplægsholder er May Bjerre Eiby, som vil sætte GT i relation til omsorgsarbejdet på demensområdet, den anden hovedoplægsholder er ikke helt på plads endnu. Derudover kommer der otte workshops / eksklusive oplæg, som du kan vælge imellem. Følg udviklingen på hjemmesiden, så du er opdateret. Målgrupper Konferencen er målrettet fagpersoner, der arbejder med mennesker med demens og andre funktionsnedsættelser. Sted Gentle Teaching Konferencen afholdes i Landsbyen Sølund, Kantinebygningen Sølundsvej 3, 8660 Skanderborg. Skanderborg 20. marts 2019 Frist 13. februar S Pris til og med den 13. februar 2019, 1.500,- herefter kr ,-

21 [[ Nr november september ] ] Videnscenter Sølund Skanderborg KONSULENTYDELSER HOS VISS VISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsykologiske kompetencer. Kompetencer, som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på viss@skanderborg.dk, tlf , så vi kan finde en løsning til jer. I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS. Præsentation af VISS konsulent Jeg hedder Birthe Rusike og blev ansat som psykologisk konsulent i VISS i juli Jeg er autoriseret psykolog og specialist i børneneuropsykologi. Jeg er desuden formand for Børneneuropsykologi Selskab i Danmark og har i en årrække undervist psykologistuderende på Aarhus Universitet i pædagogisk psykologi som en bibeskæftigelse. Hvad er din faglige baggrund? Jeg har arbejdet inden for feltet pædagogisk psykologi i 17 år, de sidste 11 år som en del af det helt særlige område, med børn, unge og voksne, som har forskellige vanskeligheder og handicaps. Området dækker meget bredt, idet det både har tråde til organisationspsykologien, det kliniske felt og neuropædagogikken. Jeg har desuden været heldig at arbejde en periode på et psykiatrisk hospital i London med diagnosticering og behandling af unge i forhold til autisme, og det har givet mig en indsigt i de pædagogiske metoder, man anvendte her, og som vi sagtens kan bruge i Danmark, også i forhold til adfærdsanalyse og kontekstopmærksomhed. Hvilke opgaver løser du i VISS? Som psykologisk konsulent kommer jeg ud i hele landet og løser opgaver for VISO i forhold til voksne og unge med handicaps, som kan være i mistrivsel, og hvor der er brug for rådgivning omkring deres behov og måden at tilgå den enkelte borger på. Jeg laver desuden supervisionsopgaver, udredning og vejledning på hele Sølund og faciliterer processer eller underviser, når der er brug for det. Hvad er dine specialer eller kernekompetencer? Mine specialer er helt klart mennesker med autisme og funktionsnedsættelse. Her hjælper jeg personale og pårørende med at undersøge, hvilke ressourcer borgeren har, og hvilke funktionsnedsættelser der gør, at han eller hun ikke bare gør det, vi forventer af vedkommende. Hver borger er helt unik, og det er altid en glæde, når vi som team rundt om borgeren kommer lidt tættere på, hvordan vi kan møde hans eller hendes behov og forstå det, der kommunikeres til os, så der kan skabes mere trivsel. Hvad er det mest interessante ved dit job som konsulent på VISS? Hver dag er forskellig, og det er en glæde at kunne understøtte personaler rundt omkring til en større indsigt både i egne ressourcer og i borgerens ressourcer og behov. Det handler ofte om at forstå, hvor lidt vi forstår, og at forstå, at det er supersvært at tage andres perspektiv - som borger og som professionel på VISS. n

22 Af Søren Lytzau, udviklingskonsulent, og Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent, begge i VISS VIDENSKABSTEORI OG PARADOKSER I PÆDAGO- GISKE UNDERSØGELSER Det er sikkert de færreste pædagoger, som i det daglige går rundt og tænker på videnskabsteori, og som overvejer, hvilken betydning denne har for vores måde at anskue verden på. I den følgende artikel vil vi med udgangspunkt i et konkret innovationsprojekt om effekten af snoezelen gennemgå en række af de paradokser og problemstillinger, som man ofte støder på i pædagogiske undersøgelser, og hvor forståelsen af undersøgelsernes videnskabsteoretiske fundament bliver central. Videnskab er ikke blot videnskab, men består af en lang række normer, metoder og historiske baggrunde. Den disciplin, der handler om at studere disse, kaldes for videnskabsteori og tager sit udgangspunkt i filosofien. Nogle af de største og mest betydningsfulde videnskabsteoretikere er fra 1900-tallet, og særligt den østrigske videnskabsfilosof Karl Raimund Popper ( ) bidrog til området, da han ikke mente, at man nogensinde kunne bevise en teori, men i stedet skulle gøre alt for at modbevise eller falsificere den. Man kan dermed aldrig finde endegyldige sandheder, men i takt med at en teori modstår forsøg på falsificering, bliver den stærkere. Dette kaldes også for kritisk rationalisme. Kort tid efter kom den amerikanske videnskabsteoretiker Thomas Samuel Kuhn ( ) med et andet bud på udviklingen af videnskab, som ifølge ham udviklede sig i paradigmer eller revolutioner. Viden bliver altså ikke ændret, fordi det gamle paradigme bliver modbevist eller det nye bevist, men det er kombinationen af vidensparadigmerne, som skaber omvæltningen. I løbet af de sidste årtier har der været en lang række interessante eksempler på ovenstående inden for både pædagogikken og sundhedsvidenskaberne, hvor gamle og nye vidensparadigmer for en tid lever side om side, inden de på et tidspunkt smelter sammen. Neuropædagogik og folkesundhedsvidenskab er eksempler på dette, hvor flere grene af videnskab flettes sammen og skaber en forandring i den måde, som vi eksempelvis tænker pædagogik på. Innovationsprojektet et tværvidenskabeligt initiativ Det tidligere omtalte innovationsprojekt er et eksempel på et sådant tværvidenskabeligt projekt, hvor formålet er at vurdere effekten af snoezelen hos to forskellige borgergrupper med henholdsvis udviklingshæmning og demens. Ser man på projektet med udgangspunkt i kritisk rationalisme, så skal undersøgelsen designes med henblik på at falsificere effekten af snoezelen hos de to borgergrupper, hvor der med baggrund i tidligere undersøgelsers fund blandt andet kunne forventes følgende effekter: Reduceret selvstimulerende og selvmutilerende adfærd Øget kontakt og samspil med omgivelserne Reduceret forbrug af psykofarmaka Fra et kritisk rationalistisk perspektiv vil for eksempel en uændret eller ligefrem øget selvstimulerende adfærd hos deltagerne altså falsificere hypotesen, og konklusionen vil blive, at snoezelen ikke har effekt på den specifikke parameter.

23 [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 23

24 Videnskabsteori og paradokser i pædagogiske undersøgelser fortsat Der kan altså godt være effekter, som man ikke finder, fordi man ikke kigger efter dem, eller fordi man benytter et måleredskab, der ikke kan indfange disse. En måde at reducere risikoen for at miste data på, fordi man benytter det forkerte redskab, er at benytte flere forskellige redskaber til at undersøge den samme hypotese med samt at benytte redskaber, som kan vise, om der skulle være sammenhænge, man ikke er opmærksom på kunne have indflydelse på undersøgelsens resultater. Disse kaldes også for korrelationer. Som ovenstående eksempler illustrerer, så hjælper videnskabsteori som filosofisk disciplin til at forholde os kritisk til data, og de videnskabsteoretiske yderpunkter i denne henseende er relativismen og socialkonstruktivismen. Metodetriangulering med kvantitativ og kvalitativ tilgang I innovationsprojektet har man benyttet sig af en blanding af kvantitative og kvalitative metoder, hvor førstnævnte baseres på alt, hvad der kan måles og tælles, mens den sidste tager udgangspunkt i informanternes egne oplevelser, der ofte gengives via fyldige beskrivelser, som efterfølgende systematiseres efter for eksempel temaer eller specifikke ord. De kvantitative metoder knyttes ofte til natur- og samfundsvidenskabelige undersøgelser, hvor man med baggrund i en række baggrundsdata kan konkluderer, at der for eksempel er en sammenhæng mellem skostørrelse og intelligenskvotient. Hvis man ser på hele den danske befolkning, så er personer med store fødder tilsyneladende klogere, hvilket kan påvises statistisk, men sammenhængen er jo blot, at intelligenskvotienten stiger fra barn til voksen, hvorfor man må justere for dette, hvis man ønsker at undersøge en eventuel korrelation mellem skostørrelse og intelligenskvotient. De kvalitative metoder består ofte af observationer og interviews, hvor der er et vist rum til fortolkning. For at forstå må subjektet fortolke, men fortolkningen er i sig selv skabt på baggrund af forståelse, også kaldet forforståelse. Dette skaber en cirkel eller spiral, fordi det, der fortolkes, bliver forstået ud fra en tidligere forståelse, som igen får indflydelse på nye fortolkninger. Processen kaldes for den hermeneutiske cirkel, og fortsætter i det uendelige. Med udgangspunkt i dette mener den tyske filosof Hans-Georg Gadamer ( ), at det er væsentligt at sætte sin forforståelse og sine fordomme i spil, så de kan erstattes af nye forståelser, som så bliver til en ny forforståelse. Dermed afviser Hans-Georg Gadamer idéen om et fordomsfrit menneske som en utopi, fordi vi altid fortolker på baggrund af tidligere forståelser. Uanset hvilken videnskabsteoretisk retning man vælger, så er resultaterne af ethvert videnskabeligt arbejde afhængige af kvaliteten af de indsamlede data, og her bringes begreber som validitet og reliabilitet i spil, der omhandler datas gyldighed og pålidelighed. Effekt på baggrund af kvantitative data I forhold til innovationsprojektet ses for gruppen af personer med demens et mindre fald i den selvstimulerende adfærd, men dette kan muligvis også forklares gennem et tilsvarende fald i funktionsniveau hos gruppen. Desværre er de kvantitative data mangelfulde, og hypotesen er således behæftet med stor usikkerhed. For innovationsprojektet kan det konkluderes, at der på baggrund af de kvantitative data ikke kan laves signifikanstest, der ellers ville kunne sige noget om, hvor pålidelige data er, da datagrundlaget er for sporadisk og i flere tilfælde decideret mangelfuldt, hvilket skyldes flere faktorer som undersøgelsesdesign og anvendte metoder. Man bør her huske, at netop kvantitative data ofte er koblet til naturvidenskabelig videnskabsteori, og her bliver mængden af data afgørende for validitet og reliabilitet. Derfor påvirkes disse data i særlig grad af bortfald og manglende besvarelser. Effekt på baggrund af kvalitative data Retter man derimod blikket mod de kvalitative data fra innovationsprojektet, kan man med udgangspunkt i fænomenologien og hermeneutikken, med en vis sikkerhed konkludere, at en pædagogisk tilgang med udgangspunkt i snoezelen kan have en positiv effekt, hvis den er meningsfuld og forholder sig til personlige interesser og erfaringer fra tidligere. Som eksempler i innovationsprojektet nævnes genkendelig musik kombineret med stille gyngen frem og tilbage, eller empatidyr med tyngde, hvis man tidligere har haft kæledyr. Desuden inddrages i denne del af undersøgelsen også personalets personlige erfaringer og faglige bevidsthed, der kan gøre det lettere at regulere sig selv i forhold til borgerens behov. Videnskabsteoriens betydning for fortolkning af effekt Det videnskabsteoretiske udgangspunkt har altså har indflydelse på, hvordan vi fortolker effekten af for eksempel en pædagogisk intervention som snoezelen, og som ovenstående viser, må man derfor gøre sig bevidst om, hvilket udgangspunkt man vil tage. Pædagogik som videnskab befinder sig i et krydsfelt, hvor man kan trække på forskellige videnskabsteoretiske retninger, og det værste, man kan gøre, er ikke at vælge. For så bliver undersøgelsen uklar, og man efterlader modtageren i et videnskabsteoretisk tomrum, hvor mulighederne for fortolkning slører resultaterne. Næste gang, du læser en pædagogisk undersøgelse eller en artikel, så overvej, hvilket videnskabsteoretisk udgangspunkt denne har. Du kan blive overrasket. n

25 [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25 Pædagogik som videnskab befinder sig i et krydsfelt, hvor man kan trække på forskellige videnskabsteoretiske retninger, og det værste, man kan gøre, er ikke at vælge. For så bliver undersøgelsen uklar, og man efterlader modtageren i et videnskabsteoretisk tomrum, hvor mulighederne for fortolkning slører resultaterne.

26 Af Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS HVAD ER SANSEINTEGRATION OG SNOEZELEN

27 [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 27 Denne artikel giver indblik i dele af den viden, som vi i innovationsprojektet har formidlet til de deltagende medarbejdere i projektet. Indgående viden omkring sanseintegration, har været det bærende element i at klæde de deltagende medarbejdere på, således de fagligt er blevet uddannet til deltagelse i udredning af de deltagende borgeres sansebearbejdningsvanskeligheder samt efterfølgende kunne tilbyde den rette sensoriske stimulation til de deltagende borgere og observere på effekt af indsatsen. Mennesket er et sansende væsen, som møder og interagere med sin omverden gennem sine sanser. Det er via sanserne, vi registrerer, hvad der sker inden i os selv og rundt om os. Det er altså via vores sanser, at vi er, oplever os selv og os selv i verden. Hvis der optræder forstyrrelser i en eller flere sanser, kan det indebære et voldsomt ubehag for personen. Det kan indebære ændringer i personens adfærd, hvor personen eventuelt ubevidst forsøger at kompensere for denne forstyrrelse ved fx at undgå visse sansepåvirkninger eller søge disse i mere voldsom grad. Det er via personens adfærd, at vi registrerer, om der er sansebearbejdningsvanskeligheder. Hvad er sanseintegration? Sanseintegration er en automatiseret neurologisk proces, der samordner information fra sanserne. Sanseintegration er således hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt regulere og modulere, dvs. hæmme eller fremme information fra sanserne. Det er den automatiserede proces, der gør det muligt for os at reagere på en hensigtsmæssig måde, hvilket kaldes for adaptiv respons. Den adaptive respons kan være af både motorisk, perceptuel, indlærings- og adfærdsmæssig karakter. Sanseintegration gør det, vi oplever, meningsfuldt ved at sortere alle de informationer, vi modtager via vores sanser, ved at udvælge det, der skal fokuseres på, og gør det derved muligt for os at handle og reagere på den situation, vi er i, på en hensigtsmæssig måde. Det er fundamentet for opmærksomhed, indlæring og social adfærd. Sanseapparatet Vores sanseapparat består af 7 sanser, de primære og de sekundære sanser. De 3 primære sanser, der ofte benævnes som vores nærsanser, er centrale for sanseintegrationen og er fundamentet for den motoriske udvikling, da de blandt andet registrerer kroppens placering i rummet samt giver feedback om led- og muskelforhold. De 4 sekundære sanser, der benævnes som fjernsanser, består af den visuelle, auditive, duft- og smagssansen. De sanser gør os blandt andet i stand til at bedømme afstande, og om mad er spiseligt. De sekundære sanser fungerer på baggrund af de primære sansers funktion. Sensorisk modulation I 1970 erne definerede Anna Jean Ayres modulation som hjernens regulering af egen aktivitet. Sansemodulation er måden, hvorpå hjernen regulerer sin egen aktivitet ved at fremme eller hæmme beskeder fra nervesystemet. Det vil sige, personens evne til at modtage og afstemme sensorisk information. Der er således en sammenhæng mellem personers evne til at bearbejde sensorisk information og den adfærd, de udviser. I 1999 præsenterede Winnie Dunn hypotesen om, at der er en sammenhæng mellem den neurologiske tærskelværdi og måden, hvorpå man reagerer på sansning, der tilføres nervesystemet, altså ens adfærdsrespons. Reaktionen kaldes oftest adfærdsrespons på et givent stimuli. Den neurologiske tærskelværdi defineres som mængden af stimuli/sansning, der er nødvendig, for at der udløses en respons. Dette angiver, hvor meget stimuli der skal til, for at nervesystemet er optimalt vågent/ aroused, således det kan modtage stimuli/sansning på en adaptiv, hensigtsmæssig og tilpasset måde. Det vil sige, at nervesystemet skal være optimalt vågent/aroused og hverken for lidt eller for meget vågent. Hvis nervesystemet er for vågent/overaroused, så vil personen overreagere på stimuli/sansning, er det for lidt vågent, så vil personen måske slet ikke registrere stimuli/ sansning. Modulationsforstyrrelser Modulationsforstyrrelser kan vise sig over et kontinuum fra overreaktion på sanserne til underreaktion på sanserne. Hvis man overreagerer på sansning, så har man en meget lav tærskelværdi over for sansning. Det vil sige, at der skal ikke meget sansning til, førend man reagerer maksimalt på denne. Omvendt, hvis man underreagerer på sansning, så har man en meget høj tærskelværdi over for sansning, og der skal dermed ny og kraftig stimulation til, for at personens nervesystem registrerer sansningen.

28 Hvad er sanseintegration og snoezelen? fortsat Over kontinuummet kan der optræde mange grader eller varianter af modulationsforstyrrelser. Man skal være klar over, at det, der adfærdsmæssigt kan ligne modulationsforstyrrelser, også kan skyldes miljøet. Det vil sige, at man kan se ud som om, at man har en meget lav tærskelværdi, hvis det miljø, man befinder sig i, er overstimulerende. Omvendt kan man se ud som om, at man har en meget høj tærskelværdi, hvis det miljø, man befinder sig i, er understimulerende. Modulationsforstyrrelser kan overordnet vise sig på 4 forskellige måder: Hvis man har en høj neurologisk tærskelværdi, kan personen reagere på 2 forskellige måder på denne. Man kan ubevidst arbejde med sin tærskelværdi/forholde sig passivt til den, eller man kan ubevidst arbejde imod sin tærskelværdi/ forholde sig aktivt til den. Hvis man har en høj neurologisk tærskelværdi/et underreagerende nervesystem, kan man, hvis man arbejder med sin tærskelværdi/forholder sig passivt til denne, opleves som faldende hen, blive sløv eller decideret falde i søvn, hvis stimuli er for ensartede/ monetone. Denne person skal have ny, varieret og kraftig stimulation, for at nervesystemet vækkes og dermed registrerer stimuli adaptivt. Hvis man har en høj neurologisk tærskelværdi/et underreagerende nervesystem, kan man, hvis man arbejder mod sin tærskelværdi/forholder sig aktivt til denne, komme til at virke hyperaktiv, da personen selv ubevidst har mærket, at vedkommende får det bedre ved at søge ny, varieret og kraftig stimulation. Personen forsøger selv at holde nervesystemet vågent/aroused ved at være stimulisøgende. Hvis man har en lav neurologisk tærskelværdi, kan personen reagere på 2 forskellige måder på denne. Man kan ubevidst arbejde med sin tærskelværdi/forholder sig passivt til den, eller man kan ubevidst arbejde imod sin tærskelværdi/ forholde sig aktivt til den. Hvis man har en lav neurologisk tærskelværdi/et overreagerende nervesystem, kan man, hvis man ubevidst arbejder med sin tærskelværdi/forholder sig passivt til den, opleves letafledelig og hyperaktiv. Denne person skal skærmes eller have reduceret mængden af de stimuli, der overvælder. Hvis man har en lav neurologisk tærskelværdi, kan man, hvis man arbejder mod sin tærskelværdi/forholder sig aktivt til denne, opleves at trække sig fra for stimulerende aktiviteter. Denne person behøver, hvis personen skønnes have glæde af det, at tilbydes skærmning eller reduktion af den stimulation, der overvælder. Modulationsforstyrrelser viser sig som under- og overeaktion på stimuli, og ofte ses der overreaktion i mere end et sansesystem, hvor reaktioner/respons er ude af proportion med stimuli. Underreaktion er forbundet med ekstrem hæmning af sansemæssig input. Overreaktion ses som for lidt hæmning af sensorisk input. Modulationsforstyrrelser kan også opleves fluktuerende, det vil sige, at der ses en vekslende reaktion mellem under- og overreaktion. De centrale pædagogiske overvejelser, som man hele tiden bør forholde sig til, når man arbejder med mennesker med modulationsforstyrrelser, er, om personen lader sig styre af sin tærskelværdi eller om personen forsøger at arbejde imod. Skal der fjernes eller tilføjes stimuli. Modulationsevnen er grundlaget for en god sanseintegration. Altså, at vores sansninger kan opfattes adaptivt og integreres. Herved opnås dybde og kvalitet i vores oplevelser. Vi opnår den hele perception, opfattelse eller forståelse, hvilket har betydning for vores koncentration, indlæring og oplevelse af helhed. Når vi arbejder med snoezelen, så gør vi det ud fra vores viden omkring sansebearbejdning og sanseintegration. Snoezelen er en måde at arbejde med sansestimulering tilpasset den enkeltes tærskelværdi; men også en måde at udvide den enkeltes tærskelværdi og dermed skabe bedre tolerance over for sansning/stimuli. n

29 [ Nr. 33 november 2018 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 29 HVAD ER SNOEZELEN? Populært sagt, så er det sansernes fitness center. Snoezelen er udviklet i 1970 erne af ergoterapeuterne Jan Hulsegge og Ad Verheul fra Holland. Snoezelen defineres som et multisensorisk miljø, hvor personer med sansemæssige vanskeligheder kan få kontrollerede og individuelt doserede sanseindtryk. Formålet er at skabe etisk kontrollerede multisensoriske stimuli til mennesker, som grundet sanseforstyrrelser er i fare for at opleve sensorisk deprivation eller overstimulering, hvis specialiseret facilitering ikke tilbydes. I Danmark har traditionen udviklet sig til, at vi bygger specielle rum eller huse til mennesker med sansebearbejdningsvanskeligheder. Disse rum og huse udmærker sig ved, at man kan undersøge det enkelte menneskes sensoriske tærskelværdi i et miljø, hvor man kan kontrollere stimulimængden og -forekomsten, hvilket ikke altid er muligt i eget levemiljø. Dog er det meningen, at den viden, man får i disse rum og huse, skal implementeres i personens levemiljø. På den måde bliver indsatsen bærende igennem personens hele liv og ikke kun en eller to timer ugentligt i et specialindrettet rum eller hus. For at indsatsen skal have værdi og nytte, så bør den være implementeret døgnets 24 timer.

30 UDBUD 2019 Kursustitel Underviser Dato Frist Kursusnr. Genopfriskning af neuropædagogik Trine Lilliendahl Hansen Konference: Gentle Teaching i et dansk perspektiv S Danske oplægsholdere S Introduktion til neuropædagogik Trine Lilliendahl Hansen Introduktion til sanseintegration Lilli Hansen S S Seksualitet og udviklingshæmning Asgerbo Persson S Musik som meningsfulde fællesskaber Anne Steen S Grundlæggende medicinkursus Annette Frederiksen Grethe Nim S Tegn-Til-Tale - begynder Birte Norlyk S Demens og udviklingshæmning Sommerskole Grundlæggende medicinkursus Marianne Kirk Jepsen Søren Lytzau Anne Steen, Vivi S. Skou Paul Misfeldt Annette Frederiksen Grethe Nim S til Introduktion til neuropædagogik Birte Norlyk S S S Demens og udviklingshæmning Marianne Kirk Jepsen S Introduktion til sanseintegration Birte Norlyk S Epilepsi og udviklingshæmning Lilli Hansen S Livshistorier og udviklingshæmning Anna Marie Langhoff Nielsen S Efteruddannelse i sanseintegration - Skanderborg Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik - Skanderborg Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik - Hvidovre Neuroteam Neuroteam Neuroteam 1. gang gang gang S S H

31 Sansestimulerende hjælpemidler Skab ro og tryghed og få en bedre søvn Nyhed! Tilmeld dig vores nyhedsmail på protac.dk Læs faglige indlæg og hør mere om vores gratis temadage Stress belaster både krop, hjerne og tanker med symptomer som søvnbesvær, fysisk uro og angst. Sansestimulerende hjælpemidler kan dæmpe symptomerne gennem dybe tryk fra de kugler, som er i alle Protacs produkter. Kuglernes tyngde og tryk stimulerer kroppens følesans og muskelled-sans og virker tryghedsskabende og beroligende. Protac Kugledynen Calm Protac SensOn Protac SenSit n Få et gratis konsulentbesøg af vores terapeuter n Se mere på protac.dk eller ring på

32 SPÆNDENDE FREMTID I næste blad, som udkommer i 2019, kan du glæde dig til temaet om Pårørendesamarbejdet. Modtag VISS bladet gratis med posten fire gange om året, send din adresse til viss@ skanderborg.dk. Du kan som sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik over VISS udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på Tjek og tilmeld dig VISS efteruddannelsestilbud på Annoncér i VISS bladet VISS tilbyder s. 31 i bladet til annoncører, som fremstiller produkter, der er målrettet VISS målgruppe. Interesserede kan rette henvendelse til VISS. VISS viden i fællesskab Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så tilmeld dig VISS nyhedsmail på VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon viss@skanderborg.dk Følg os på LinkedIn Følg os på Facebook