Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 80 Offentligt

Relaterede dokumenter
L L

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Til lovforslag nr. L 227 Folketinget

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 51 Offentligt

Lov om ændring af sundhedsloven vedr. almen praksis - med centrale lovbemærkninger og ministersvar

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 1)

nye regler i sundhedsloven

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Notat til forretningsudvalget om generisk udbudsmateriale vedr. drift af almen lægepraksis udbudsform mv.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget L 227 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Besvarelse af høring om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge I praksissektoren

Høringsnotat - L48 vedr. Øfeldt Centret

Sundheds- og Ældreudvalget L 209 Bilag 2 Offentligt

KONTRAKTBILAG 1. Kravspecifikation

Høring om ændring af sundhedsloven m.v. indgreb i konflikt mellem RLTN & PLO

Forslag. Lov om ændring af lov om virksomhedsansvarlige læger

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslag nr. L 227 Folketinget

Sagsnr.: 16/31069 Kontraktbilag 1 KONTRAKTBILAG 1 KUNDENS KRAVSPECIFIKATION

Lægerne Store Torv 6 Store Torv Aarhus C

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

PLO-HOVEDSTADEN. Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød. Høring af udbudsmateriale om drift af almen lægepraksis

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan

Det er et kendt princip, at ejerskab er afgørende for en succesfuld implementering af ændringer/reformer.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Sundheds- og ældreministeren. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej Valby

Denne bemyndigelse har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anvendt til at udstede 3 bekendtgørelser med ikrafttrædelse den 2.

Resume: Statsforvaltningen skal anmode Region Sjælland om at oplyse, hvad udtalelsen giver regionen anledning til.

Udkast. Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Høringsnotat vedr. forslag til bekendtgørelse om oplysningspligt i patienterstatningssager

KONTRAKTBILAG 1. Kravspecifikation. Version 2 af 4. september 2017

Annonceringsmateriale Annoncering af ydernummer i Grenå by med klinikopstart 1. februar 2016

Udkast. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang. til. Fredag den 3. maj 2013

Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Erfaringer med udbudsklinikker, jf. Sundhedslovens 227, stk. 3-4

Forslag. til. Lov om ændring af sundhedsloven

Vejledninger / Instrukser

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet m.v. UDDRAG. Kapitel 1

Ad Udvidede undersøgelses- og behandlingsrettigheder for psykisk syge børn og unge

Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Rammer for lægedækning - lovgivning og overenskomst på området. Status på lægedækningssituationen. Konklusioner fra lægedækningsberegning

Adgang til helbredsoplysninger i patientjournalen og andre elektroniske systemer

Ændringsforslag. til. Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling

Maj Vilkår for Patientforsikring

Ændringsforslag stillet den X 2019 uden for betænkningen. Ændringsforslag. til 3. behandling af

Punkt nr. 1 - Bemærkninger til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og. erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet

Lægedækningshøring 2016

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt

GIVER REGIONSKLINIKKER I HOVEDSTADEN BORGERNE EN FAST LÆGE?

Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Oplæg til drøftelse af modeller for kapacitetsrokade indenfor almen praksis i Region Nordjylland

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Beskæftigelsesudvalget L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Uddrag af serviceloven:

Udkast. Bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget L 56 Bilag 5 Offentligt

Spørgeramme til opsamling af erfaringer med regions- og udbudsklinikker, jf. politisk aftale om bedre lægedækning januar 2017

Region Hovedstadens kravspecifikation vedr. udbud af almen lægepraksis

Sundheds- og Ældreudvalget L 235 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Christiansborg 1240 København K

Region Hovedstadens kravspecifikation vedr. udbud af almen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

LOV nr 1555 af 18/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2019

Forhandlingsnotat/Oplæg fra RLTN: Præmisser for genoptagelse af forhandlinger om at forny Aftalen om Almen Praksis

Praksisplanudvalget. Hvor langt er vi nået og hvordan får vi mandat fra kommunerne? 7. april 2015 Nils Borring, Favrskov kommune

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.

Æ n d r i n g s f o r s l a g til 2. behandlingen af

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Privatisering af patientforsikring for private sygehuse og klinikker

Ændringsforslag. til 2. behandling af. Forslag til udbudslov

1. Baggrund. 1 Aktuel medicinering er en oplistning af en patients aktuelle lægemiddelordinationer. Læger er kun forpligtet til at

Bekendtgørelse for Færøerne om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson

Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd. Sundhedsjura hvor langt kan vi gå?

Styrelsen for Patientsikkerhed har nu truffet endelig afgørelse i sagen med sagsnr /2.

Rammeaftale om implementering af initiativ om faste læger tilknyttet plejecentre

Almindelige bemærkninger

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Høringssvar til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Hjælpeordninger til personer med respirationsinsuffiens)

Bilag til punkt 5 SU fysioterapi d. 18. december 2014

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sundhedsjura i kommunerne 7. marts Anne Mette Dons, overlæge, chef for Tilsyn og Patientsikkerhed Sundhedsstyrelsen

Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)

Retsudvalget L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Kommenteret høringsnotat. Et udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler

Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 6. december Betænkning. over

PLO faktaark 2017 Region Sjælland

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Transkript:

L 227 endeligt svar på spørgsmål 80 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1236361 har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 80 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 80: Vil ministeren oplyse, om der findes eksempler inden for sundhedsområdet, hvor myndigheds- og finansieringsansvar ikke følges ad, nu hvor PLO tilsyneladende er utilfredse med at regionerne har det endelige myndighedsansvar? Det er et gennemgående princip, at de myndigheder, der har myndigheds- og finansieringsansvaret, også har afgørende indflydelse på de ydelser, der skal leveres for at leve op til dette ansvar, hvilket også er præciseret i dette lovforslag. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 81 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1236363 har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 81 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 81: Vil ministeren oplyse, hvorvidt regionerne med lovforslaget har hjemmel til endeligt at beslutte en placering af en ny lægepraksis, som på urimelig måde kan underminere driftsgrundlaget for en eksisterende nabopraksis? Jeg kan henvise til mine besvarelser af spørgsmål 10 og 22, og i øvrigt minde om, at de privat praktiserende læger er selvstændigt erhvervsdrivende, og at der også inden for rammerne af den gældende overenskomst er en vis konkurrence imellem læger, idet borgerne har mulighed for frit at vælge (og skifte) imellem de læger, som har åben for tilgang. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 82 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1236364 har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 82 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 82: Vil ministeren oplyse, hvor mange danskere der på landsplan i dag benytter sig af, ifølge aftale med den enkelte praktiserende læge, at vælge en læge uden for 15/5 km. grænsen? Jeg har til besvarelsen af spørgsmålet anmodet om bidrag fra Danske Regioner. Danske Regioner har oplyst følgende: En praktiserende læge kan normalt, med mindre der er lægemangel i området, afvise at få tilmeldt en patient, der bor mere end 15/5 km. ad nærmeste offentlige vej fra lægens praksis (Overenskomst om almen praksis 11, stk. 2). Hvis lægen ikke afviser patienten, kan patienten uden videre tilmeldes i overensstemmelse med det frie lægevalg, forudsat lægen har åbent for patienttilgang. Regionerne har ikke et system, der gør det muligt at koble patientens adresse med praksisadressen som grundlag for at optælle antallet af patienter, der er tilmeldt en lægepraksis mere end 15/5 kilometer fra bopælen. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 83 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1236365 har den 10.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 83 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 83: Deler ministeren bekymringer fra de praktiserende læger om, at borgerne i stor stil vil vælge en læge nær arbejdspladsen? Nej. Jeg kan henvise til mine besvarelser af spørgsmål 10 og 25. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 84 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1236366 har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 84 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 84: Vil ministeren præcisere, hvad der forstås ved god almen medicinsk praksis, som regionsrådet skal sikre både ved udbud af drift af praksis og ved etablering af midlertidige tilbud at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med? At regionsrådet skal sikre, at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almen medicinsk praksis, skal forstås således, at regionsrådet i udbudsmaterialet, for så vidt angår driften af klinikker, jf. 227, stk. 3, og i de klinikker, som regionen selv driver, jf. 227 stk. 5 og 6, skal sikre, at klinikkerne er bemandet med personale, der har de nødvendige almenmedicinske kompetencer. Ved bedømmelsen af dette spørgsmål bør indgå overvejelser om personalets uddannelsesmæssige baggrund, herunder videreuddannelse, hidtidige erfaringer på det almenmedicinske område m.v. Den konkrete udøvelse af den sundhedsfaglige virksomhed skal ske i henhold til reglerne i autorisationsloven 17, som indebærer, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 85 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1236367 har den 10.juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 85 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 85: Vil ministeren oplyse, hvornår en region skal benytte salg af ydernummer? Jeg kan henvise til mine besvarelser af spørgsmål nr. 10 (pkt.12) og nr. 60 (L 227). Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 86 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1236369 har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 86 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 86: Er det korrekt, som PLO oplyse, at f.eks. opgaveflytninger fra sygehusvæsenet til almen praksis og flere gruppe 1-sikrede i perioden frem til den 1. september 2014, skal løses af de praktiserende læger uden, at der følger ressourcer med? Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 10, pkt. 15 (L 227). Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 87 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1236370 har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 87 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)). Spørgsmål nr. 87: Vil ministeren præcisere, hvad samarbejdsudvalgenes fremtidige rolle bliver? Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 10, pkt. 17, og nr. 32 og 33 (L 227). Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 88 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1236371 har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 88 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 88: Kan ministeren bekræfte, at en lægepraksis skal bemandes af en speciallæge i almen medicin? Regionsrådet skal sikre både ved udbud af drift af praksis og ved etablering af et midlertidigt tilbud at den sundhedsfaglige virksomhed er i overensstemmelse med god almenmedicinsk praksis, og at der sikres bemanding med en læge med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 89 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1236372 har den 10. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 89 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 89: Kan ministeren bekræfte at de data, som de praktiserende læger fremover skal dele med regionen, er de data, som de praktiserende læger i forvejen er forpligtiget til at registrere, og herunder at hvis der skal registreres på en anden måde end i dag, så er det noget parterne skal aftaler sig til? Ja. Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

L 227 endeligt svar på spørgsmål 90 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1236373 har den 11. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr.90 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 90: Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag der indebærer, at alle læger i en klinik med flere læger, som er drevet af en privat aktør, eller i en regionsklinik med flere læger, skal opfylde de samme uddannelsesmæssige krav, som stilles til læger, der arbejder i henhold til overenskomst om almen praksis, dvs. at de skal have en almenmedicinsk speciallægeuddannelse? Jeg fremsender hermed det ønskede ændringsforslag: Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227) (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af [ ], tiltrådt af [ ] Til 1 x) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer: 01. Efter 227 indsættes: 227 a. Regionsrådet skal ved udbud af drift af praksis efter 227, stk. 3, og ved etablering af praksis efter 227, stk. 5 eller 6 sikre, at lægebemandingen her sker med læger, der har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin. [Krav om almenmedicinsk speciallægeuddannelse] B e m æ r k n i n g e r Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for regionsrådene til ved udbud at drift af praksis efter den foreslåede bestemmelse i 227, stk. 3, og ved

Side 2 etablering af midlertidige praksis, som regionerne selv driver efter 227, stk. 5 eller 6, at sikre, at lægebemandingen de omhandlede praksis udelukkende sker med læger, der har speciallægeuddannelse i almen medicin. Regionsrådet kan sikre den rette bemanding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette, og på midlertidige klinikker, som regionerne selv driver, ved at ansætte læger med speciale i almen medicin. Efter forslaget vil der således ikke kunne ansættes andre læger i de omhandlede praksis end læger med speciallægeuddannelse i almen medicin, herunder læger uden speciallægeuddannelse eller læger med en anden type speciallægeuddannelse. Bestemmelsen berører ikke adgangen til at ansætte andre sundhedspersoner end læger i de pågældende praksis, herunder sygeplejersker, bioanalytikere m.v. Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

L 227 endeligt svar på spørgsmål 91 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1239652 har den 11. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 91 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 91: Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag der indebærer, at det af lovteksten fremgår, at kvalitetsdata om patientbehandlingen i almen praksis ikke må bruges til at identificere eller gøre det muligt at identificere den enkelte læge eller lægepraksis. Jeg fremsender hermed det ønskede ændringsforslag: Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227) (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af [ ], tiltrådt af [ ] Til 1 x) I det under nr. 6 foreslåede 195, stk. 2, indsættes efter patienten : eller lægen. [Ingen pligt til at give oplysninger der identificerer lægen] B e m æ r k n i n g e r Det foreslås at fastsætte, at forpligtelse efter 195, stk. 2, for alment praktiserende læger til at give oplysninger om deres virksomhed til regionsrådene ikke skal omfatte oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere den enkelte læge. Hermed vil der hverken skulle gives oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten eller den alment praktiserende læge.

Side 2 Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at de i bestemmelsen omhandlede data allerede i dag offentliggøres via Dansk Almenmedicinsk Database (DAMD) i en form, der gør det muligt at følge kvaliteten på kommunalt, regionalt og nationalt niveau, jf. L 227 bilag 9. Det er på den baggrund min vurdering, at det ændringsforslag, jeg er anmodet om teknisk bistand til at udarbejde, vil fastholde den nuværende retstilstand, såfremt det vedtages. Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

L 227 endeligt svar på spørgsmål 92 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1239656 har den 11. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 92 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 92: Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag der indebærer, at der skal a) være enighed om praksisplanen i alle forhold, bortset fra placering af lægepraksis, b) forbud mod at regionsrådet kan beslutte en placering af en ny lægepraksis, som på urimelig måde kan underminere driftsgrundlaget for en eksisterende nabopraksis. C) Etablering af et uvildigt nævn, til at afgøre sager om, hvorvidt en praksisplan, eller regionens beslutninger i henhold til praksisplanen, er i strid med forbuddet mod at påføre de enkelte almen praksisklinikker privatøkonomisk tab. Nævnets formand skal være en dommer, der er udpeget af præsidenten for Sø- og Handelsretten. Jeg fremsender hermed det ønskede ændringsforslag: Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227) (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af [ ], tiltrådt af [ ] Til 1 x) I det under nr. 7 foreslåede 204, stk. 2, udgår 3. og 4. pkt., og i stedet indsættes: Der skal være enighed i udvalget om praksisplanen i alle forhold bortset fra placering af lægepraksis. Er det ikke muligt at opnå enighed om placering af lægepraksis, tilfalder den endelige beslutningskompetence vedrørende placering af praksis regionsrådet. [Beslutningskompetence i praksisplanudvalget]

Side 2 x) Efter det i nr. 7 foreslåede 204, stk. 2, indsættes som nye stykker: Stk. 01. Inden regionsrådet træffer beslutning efter stk. 2, 4. pkt., om placering af lægepraksis skal det sikre sig, at placeringen ikke underminerer driftsgrundlaget for en eksisterende nabopraksis. Stk. 02. Regionsrådene nedsætter i forening et uvildigt nævn, der kan efterprøve beslutninger truffet af et regionsråd efter stk. 2, 4. pkt. og beslutninger truffet af et regionsråd i henhold til en praksisplan. Nævnets formand skal være en dommer, der er udpeget af præsidenten for Sø- og Handelsretten. [Beslutningskompetence og efterprøvelse af regionsrådets beslutninger] B e m æ r k n i n g e r Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at der skal være enighed i det praksisplanudvalg, som i medfør af 204, stk. 2, foreslås oprettet i hver region, om udformningen af de praksisplaner, som udvalget ifølge den foreslåede bestemmelse i 206 a, stk. 1, skal udarbejde i hver valgperiode. Kravet om enighed gælder dog ikke i spørgsmål om den fysiske placering af en praksis. Det foreslås således, at regionsrådet træffer den endelige beslutning, hvis det ikke er muligt at nå til enighed herom i udvalget. Endelig foreslås det at etablere et uvildigt nævn, der skal efterprøve regionsrådenes beslutninger om placering af en praksis, i sager hvor det ikke har været muligt at nå til enighed herom i udvalget. Nævnet, der vil skulle oprettes at regionsrådene i forening, og skal have en dommer udpeget af præsidenten for Sø- og Handelsretten som formand, vil ifølge forslaget også kunne efterprøve beslutninger truffet af regionsrådene i medfør af allerede vedtagne praksisplaner. Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

L 227 endeligt svar på spørgsmål 93 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1239657 har den 11. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 93 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 93: Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag der betyder at en region kun kan benytte udbud af drift af almen lægepraksis eller etablering af en regionsklinik i tilfælde af lægemangel, dvs. hvis patienterne ikke kan tilmeldes almene lægepraksis, der drives på sædvanlige overenskomstmæssige vilkår. Jeg fremsender hermed det ønskede ændringsforslag: Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227) (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af [ ], tiltrådt af [ ] Til 1 x) I den under nr. 12 foreslåede 227, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter Regionen kan : i tilfælde af lægemangel. [Præcisering af adgang til at anvende visse organiseringsformer] B e m æ r k n i n g e r Det præciseres, at adgangen til at etablere praksis efter udbud eller etablere midlertidige regionsdrevne praksis alene vil være mulig i tilfælde af lægemangel. Ved lægemangel forstås i den forbindelse, at patienterne i det berørte område ikke kan tilmeldes en almen lægepraksis, der drives på sædvanlige overenskomstmæssige vilkår. Der kan fx være tale om, at praksis i patientens lo-

Side 2 kalområde har lukket for tilgang af nye patienter, eller at det ikke har været muligt at besætte et ydernummer, der er blevet ledigt. Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

L 227 endeligt svar på spørgsmål 94 Dato: 14. juni 2013 Dok nr.: 1241418 har den 13. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 94 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 94: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 12. juni 2013 fra A.M.N, jf. L 227 - bilag 15. Jeg kan henvise til mine besvarelser af spørgsmål nr. 10, 63, 64 og 65 for så vidt angår de spørgsmål, som borgeren rejser i sin henvendelse. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 95 Dato: 18. juni 2013 Dok nr.: 1241255 har den 14. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 95 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 95: Vil ministeren yde teknisk bistand til ændringsforslag der indebærer at det kommer til at fremgå, at den økonomiske ramme for perioden 1. september 2013 til den 1. september 2014 skal reguleres med overenskomstens reguleringsprocent fra den 1. april 2013 og fremover? Ændringsforslaget, som jeg er anmodet om at yde teknisk bistand til, er efter min opfattelse unødvendigt, idet ændringsforslagets formål at den økonomiske ramme for perioden 1. september 2013 til den 1. september 2014 skal reguleres med overenskomstens reguleringsprocent fra den 1. april 2013 og fremover - allerede er sikret med lovforslaget og bilagets nuværende tekst. Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

L 227 endeligt svar på spørgsmål 96 Dato: 18. juni 2013 Dok nr.: 1241265 har den 14. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 96 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) som hermed besvares. Spørgsmål nr. 96: Vil ministeren syde teknisk bistand til et ændringsforslag der indebærer, at den økonomiske ramme for perioden 1. september 2013 til 1. september 2014 (opgjort i 1. april 2011-niveau) skal være 108 mio. kr. (opgjort i 1. april 2011- niveau) større end den økonomiske ramme i overenskomsten for almen praksis i perioden 1. april 2012 til den 31. marts 2013. Løftet på de 108 mio. kr. skal reguleres med overenskomstens reguleringsprocent fra den 1. april 2013 og fremover? Jeg fremsender herned det ønskede ændringsforslag, idet jeg samtidig skal henvise til min besvarelse af spørgsmål 95 (L 227): Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227) (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af [ ], tiltrådt af [ ] Til bilag 1 x) Efter ordene 106 mio. kr. pr. 1. april 2011 og yderligere 108 mio. kr. fra 1. april 2012 (beløbet er opgjort i 1. april 2011 niveau). indsættes: 108 mio. kr. pr. 1. september 2013 (beløbet er opgjort i 1. april 2011 niveau). [Forhøjelse af økonomirammen]

Side 2 B e m æ r k n i n g e r Med ændringen af bilagets tekst fastsættes, at der den 1. september 2013 lægges 108 mio.kr. til den overordnede økonomiramme. Beløbet vil efter lovforslaget skulle løn- og prisreguleres fra den 1. april 2013. Astrid Krag / Mette Touborg Heydenreich

L 227 endeligt svar på spørgsmål 97 Dato: 19. juni 2013 Dok nr.: 1243398 har den 17. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 97 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)), som hermed besvares. Spørgsmål nr. 97: Vil ministeren oplyse hvem der ejer de data, som genereres i almen praksis, og om de data som regionen ifølge loven skal have adgang til kan sælges til kommercielle formål? De data, som genereres i forbindelse med kodning og datafangst, genreres ikke ud fra kommercielle hensyn hverken for lægen selv eller for regionerne. Videregivelsen, jf. lovforslagets 195, stk. 2, vedrører alene videregivelse til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte honorar, dog ikke oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 98 Dato: 19. juni 2013 Dok nr.: 1243361 har den 17. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 98 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)), som hermed besvares. Spørgsmål nr. 98: Under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål 58 bedes ministeren redegøre for om Region Sjællands offentlig-privat partnerskabsaftale, som bl.a. vedrører lægedækning på regionsklinikker i almen praksis, er i overensstemmelse med gældende ret og hvorvidt det vil være gældende ret såfremt lovforslaget vedtages? Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 58, blev der med en ændring af sundhedsloven i 2012 (lov nr. 164 af 28. februar 2012) etableret hjemmel til (i 57, stk. 2), at regionerne, hvis det ikke er muligt at opfylde forpligtelsen til at tilvejebringe tilbud om behandling hos læger i almen praksis, jf. 60, selv kan etablere og drive klinikker. Det fremgår af spørgsmålet, at der er tale om en konkret sag vedrørende Region Sjællands organisering af almen praksis. I den anledning kan jeg oplyse, at det er statsforvaltningerne, der varetager tilsynet med regionerne. Det er således Statsforvaltningen Sjælland, der varetager tilsynet med Region Sjælland, jf. 30 i lov om regioner. Jeg kan på den baggrund ikke udtale mig nærmere om den konkrete sag. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 99 Dato: 19. juni 2013 Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMMSB Sags nr.: 1301840 Dok nr.: 1243969 har den 18. juni 2013 stillet følgende spørgsmål 99 (L 227) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmål 99: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 18. juni 2013 fra Forsikring & Pension, jf. L 227 bilag 19. Forsikring & Pension har i henvendelsen af 18. juni 2013 anført, at begrundelsen for udskydelse af tidspunktet for forsikringspligtens gennemførelse efter brancheforeningens opfattelse hviler på et forkert grundlag, og at det er uhensigtsmæssigt og utilfredsstillende, at udskydelsen finder sted så tæt på den oprindelige ikrafttrædelsesdato. Jeg kan hertil anføre, at jeg påskønner den store indsats bl.a. Forsikring og Pension har ydet for at få et forsikringstilbud klar og anerkender fuldt ud, at der allerede på nuværende tidspunkt er to danske forsikringsselskaber, der har afgivet forsikringstilbud, og at der således er skabt mulighed for at forhandle på konkurrencemæssige vilkår. Dog har jeg på den anden side også forståelse for, at der er behov for lidt mere tid til at kunne indgå i en dialog med de tilbudsgivende selskaber om deres tarifering af blandt andet risikogrupper og de data, der danner grundlag herfor. Der er ikke tale om, at de private sygehuse og klinikker ikke vil tage ansvar for patientskadeerstatningerne eller vil obstruere lovens gennemførsel, men man har brug for mere tid til at forhandle den rigtige forsikringsaftale på plads. Med en udskydelse undgås også risikoen for, at de private behandlingssteder lukker ned for private behandlinger og offentlige behandlinger efter det udvidede frie sygehusvalg, fordi der ikke er fundet en acceptabel forsikringsløsning for dem. Herefter er det min klare forventning, at udsættelsen udnyttes til at fortsætte forhandlingerne med de tilbudsgivende forsikringsselskaber, så der kommer en forsikringsaftale på plads inden den 1. september 2013. Astrid Krag / Mie Saabye

L 227 endeligt svar på spørgsmål 100 Dato: 20. juni 2013 Dok nr.: 1244042 har den 18. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 100 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 100: Ad svaret på spørgsmål 90 Hvis det skal sikres, at der også i klinikker der drives af en privat aktør eller i en regionsklinik også skal kunne ansættes læger i uddannelsesforløb skal der så foretages ændringer i det med svaret fremsendte udkast til ændringsforslag? I bekræftende fald udbedes teknisk bistand hertil. I spørgsmål 90 blev jeg anmodet om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at alle læger i en klinik med flere læger, som er drevet af en privat aktør, eller i en regionsklinik med flere læger, skal opfylde de uddannelsesmæssige krav, som stilles til læger, der arbejder i henhold til overenskomst om almen praksis, dvs. skal have en almenmedicinsk speciallægeuddannelse. Udkastet til ændringsforslag, jf. svaret på spørgsmål 90, blev på den baggrund udarbejdet således, at bemandingen i klinikker, jf. 227, stk. 3, 5 og 6, skal ske med læger, der har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin. Nedenfor følger et ændringsforslag, der indebærer, at der kan ansættes læger i uddannelsesforløb. Det skal bemærkes, at det i henhold til den gældende Overenskomst om almen praksis er muligt, under visse betingelser, at ansætte vikarer, der ikke er speciallæger i almen medicin. Denne mulighed vil ved det nedenfor anførte ændringsforslag, som er udarbejdet i henhold til anmodningen i dette spørgsmål, ikke være muligt i klinikker, der er etableret og drevet i henhold til 227, stk. 3, 5 og 6, men alene i klinkker, hvor lægerne virker efter overenskomst, jf. 227,stk. 1. En vedtagelse af ændringsforslaget i denne affattelse vil bl.a. have den konsekvens, at regionerne i en situation med akut opstået lægemangel, f.eks. i forbindelse med at en praktiserende læge pludseligt afgår ved døden, ikke - selv i en meget kort overgangsperiode - ved etablering af et midlertidigt tilbud, jf.

Side 2 227, stk. 6 - vil kunne bemande med en læge, der ikke har speciallægeuddannelsen i almen medicin, selvom det måtte være muligt for regionen at rekruttere en velkvalificeret læge i denne begrænsede periode. Jeg fremsender hermed det ønskede ændringsforslag: Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227) (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af [ ], tiltrådt af [ ] Til 1 x) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer: 01. Efter 227 indsættes: 227 a. Regionsrådet skal ved udbud af drift af praksis efter 227, stk. 3, og ved etablering af praksis efter 227, stk. 5 eller 6 sikre, at lægebemandingen her sker med læger, der har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Der vil i de i stk. 1 nævnte stillinger kunne ansættes læger, der er i uddannelsesforløb. [Krav om almenmedicinsk speciallægeuddannelse] B e m æ r k n i n g e r Den foreslåede bestemmelse fastsætter en pligt for regionsrådene til ved udbud at drift af praksis efter den foreslåede bestemmelse i 227, stk. 3, og ved etablering af midlertidige praksis, som regionerne selv driver efter 227, stk. 5 eller 6, at sikre, at lægebemandingen de omhandlede praksis udelukkende sker med læger, der har speciallægeuddannelse i almen medicin. Regionsrådet kan sikre den rette bemanding ved i udbudsmaterialet at betinge sig dette, og på midlertidige klinikker, som regionerne selv driver, ved at ansætte læger med speciale i almen medicin. Efter forslaget vil der således ikke kunne ansættes andre læger i de omhandlede praksis end læger med speciallægeuddannelse i almen medicin, herunder læger uden speciallægeuddannelse eller læger med en anden type speciallægeuddannelse. Der vil dog i henhold til den foreslåede bestemmelses stk. 2 kunne ansættes læger i uddannelsesstillinger. Det skal samtidig bemærkes, at den foreslåede 227 a ikke berører adgangen til at ansætte andre sundhedspersoner end læger i de pågældende praksis, herunder sygeplejersker, bioanalytikere m.v.

Side 3 Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 101 Dato: 20. juni 2013 Dok nr.: 1244127 har den 18. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 101 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr.101: Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag der sikrer, at periodeafgrænsningen for driften af almen praksis for privat aktører via udbud kommer til at svare til den der gælder for en regionsklinik, altså 4 år? Jeg fremsender hermed det ønskede ændringsforslag: Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227) (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af [ ], tiltrådt af [ ] Til 1 x) I den under nr. 12 foreslåede 227, stk. 3, indsættes som 4. pkt.: Udbud af drift af praksis kan ske i en periode på op til 4 år. [Tidsbegrænsning i den periode en almen medicinsk klinik kan drives på baggrund af udbud] B e m æ r k n i n g e r Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udbud af drift af praksis kan ske i en periode på op til 4 år. Et regionsråd kan med andre ord også vælge at ud-

Side 2 budsperioden skal have en kortere udstrækning end den i bestemmelsen fastsatte 4-års grænse. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 102 Dato: 20. juni 2013 Dok nr.: 1244267 har den 18. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 102 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) som hermed besvares. Spørgsmål nr. 102: Ad svaret på spørgsmål 93 Indebærer det som svar fremsendte ændringsforslag, at regionen først skal afprøve om der er en eksisterende praktiserende læge, der vil tage et ledigt ydernummer før regionen sender det i udbud,jf. 227, stk.3? Hvis svaret er nej udbedes teknisk bistand til en ændring der sikrer, at alment praktiserende læger har fortrinsret til overdragne, nye eller opkøbte ydernumre. I første punktum i spørgsmålet henvises til, at det skal afprøves om en eksisterende [min understregning] praktiserende læge vil tage et ledigt ydernummer, hvorimod der i andet punktum anføres, at alment praktiserende læger skal have fortrinsret til ydernumre. Det fremgår således ikke entydigt, om der menes læger, der allerede virker efter overenskomst, jf. 227,stk. 1, eller om der refereres til alle læger, der virker eller ønsker at virke under overenskomsten. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at terminologien praktiserende læge både finder anvendelse for de læger, der virker efter overenskomst, jf. sundhedslovens 227, stk. 1 (herunder for ansatte læger i disse praksis), og for de læger, der virker i praksis, som er etableret i henhold til 227, stk. 3 (drift af praksis på baggrund af udbud) og i praksis i henhold til 227, stk. 5 og 6 (klinikker som regionerne driver). I nedenstående udkast til ændringsforslag lægges det til grund, at det med ændringsforslaget skal sikres, at alment praktiserende læger, der ønsker at praktisere i henhold til overenskomst, jf. 227, stk. 1, har fortrinsret til overdragne, nye eller opkøbte ydernumre. Det lægges endvidere til grund, at den ændring, som følger af ændringsforslaget, som blev fremsendt med besvarelsen af spørgsmål 93, ønskes opretholdt. Jeg fremsender hermed det ønskede ændringsforslag: Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227)

Side 2 (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af [ ], tiltrådt af [ ] Til 1 x) Den under nr. 12 foreslåede 227, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Hvis det ikke har været muligt at afsætte et ydernummer til en læge, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2, kan regionen i tilfælde af lægemangel udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden under iagttagelse af de i 1. pkt. anføre betingelser udbyde drift af praksis vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet samt som led i praksisplanlægningen, opkøbe eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis. [Præcisering af adgangen til at anvende visse organiseringsformer] B e m æ r k n i n g e r Den foreslåede affattelse af bestemmelsen indebærer, at alment praktiserende læger, der ønsker at virke efter overenskomst, jf. lovens 227, stk.1, får fortrinsret til overdragne, nye eller opkøbte ydernumre. Det præciseres desuden, at adgangen til at etablere praksis efter udbud eller etablere midlertidige regionsdrevne praksis alene vil være mulig i tilfælde af lægemangel. Ved lægemangel forstås i den forbindelse, at patienterne i det berørte område ikke kan tilmeldes en almen lægepraksis, der drives på sædvanlige overenskomstmæssige vilkår. Der kan fx være tale om, at praksis i patientens lokalområde har lukket for tilgang af nye patienter, eller at det ikke har været muligt at besætte et ydernummer, der er blevet ledigt. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 Spørgsmål 103 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Til: Ministeren for sundhed og forebyggelse Dato: 18. juni 2013 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 227 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings-og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.). Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Spørgsmål 103 Spørgsmålet er taget tilbage Svaret bedes sendt elektronisk til udvalg@ft.dk. På udvalgets vegne Sophie Hæstorp Andersen formand 1/1

L 227 endeligt svar på spørgsmål 104 Dato: 20. juni 2013 Dok nr.: 1244410 har den 19. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 104 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)), som hermed besvares. Spørgsmål nr. 104: Indebærer lovforslaget, at ministeren ikke i en overenskomstløs periode efter den 1. september 2014 kan reducere honorarerne og/eller annullere pris og lønregulering? I modsat fald udbedes teknisk bistand til ændringsforslag der sikrer dette. Der etableres med den foreslåede 229 hjemmel til at nedsætte honorarerne i tilfælde af væsentligt øget aktivitet i en overenskomstløs periode, der ikke kan forklares med et øget behov for sundhedsydelser. Nedsættelsen af honorarerne for de enkelte ydelser kan alene ske fremadrettet, dvs., at der ikke kan fastsættes regler om, at nedsættelsen kan ske for ydelser, som allerede er leveret. Der er endvidere hjemmel til i en bekendtgørelse om vilkårene for ydelser efter 227,stk. 1 - i en situation, hvor der ikke foreligger en overenskomst - at fastsætte, at der ikke skal ske en automatisk pris- og lønregulering af honorarer. Jeg fremsender hermed det ønskede ændringsforslag: Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (L 227) (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af [ ], tiltrådt af [ ] Til 1

Side 2 x) Den under nr. 13 foreslåede 229 affattes således: 229. Foreligger der ingen overenskomst vedrørende vilkårene for ydelser efter 227, stk. 1, fastsætter ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om vilkårene for regionernes og kommunernes tilskud, herunder regler om ydelsernes indhold og anvendelse og om udbetaling af honorarerne til sundhedspersonerne, om honorarstørrelserne på de enkelte ydelser, og om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i 59 omhandlede personer m.v. Ministeren kan fastsætte regler om den samlede økonomiske ramme for ydelserne, dog ikke regler om, at eventuelle overenskomstaftalte pris- og lønreguleringer annulleres, samt regler om eventuel modregning i fremtidige honorarer ved overskridelse af denne ramme. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at hidtidige overenskomstfastsatte forpligtelser, knyttet til udbetaling af honorarer, skal være gældende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om henvisning til behandling. [Justering af bemyndigelsen til at fastsætte vilkår i en periode, hvor der ikke foreligger en overenskomst] B e m æ r k n i n g e r Den ændrede affattelse af bestemmelsen indebærer, at ministeren for sundhed og forebyggelse, i en situation, hvor der ikke foreligger en overenskomst om vilkårene for ydelser efter 227,stk. 1, ikke kan fastsætte regler om, at honorarerne for de enkelte ydelser kan nedsættes i tilfælde af væsentligt øget aktivitet i en overenskomstløs periode, der ikke er begrundet i et tilsvarende øget behov for sundhedsydelser. Det fremgår endvidere eksplicit af den foreslåede affattelse af bestemmelsen, at ministeren ikke kan fastsætte regler om, at eventuelle overenskomstaftalte pris- og lønreguleringer annulleres. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 105 Dato: 20. juni 2013 Dok nr.: 1244847 har den 20. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 105 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr. 105: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 19. juni 2013 fra Christian Carstensen, Allerød, jf. L 227 - bilag 20. Jeg kan henvise til mine besvarelser af spørgsmål 10 og 19, vedrørende bl.a. videreførelse af overenskomsten ved lov i en overgangsperiode og opsigelsesvarsler, og skal i øvrigt supplerende bemærke, at henvendelsen ikke vurderes at give anledning til overvejelser om problemstillinger af ekspropriationsretlig karakter. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 106 Dato: 20. juni 2013 Dok nr.: 1245348 har den 20. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 106 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr.106: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. juni 2013 fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO), jf. L 227 - bilag 21. Jeg kan konstatere, at PLO ikke er enig i de udsagn fra Danske Regioner, som er gengivet i mine besvarelser, som PLO henviser til i sin henvendelse. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt

L 227 endeligt svar på spørgsmål 107 Dato: 25. juni 2013 Sags nr.: SJ-STD-SUMSEB Dok nr.: 1247690 har den 24. juni 2013 stillet følgende spørgsmål nr. 107 (L 227 forslag til lov om ændring af sundhedsloven kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.)) Spørgsmål nr.107: Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. juni 2013 fra Lars Larsen, jf. L 227 - bilag 25. Borgeren tager i sin henvendelse udgangspunkt i, at de praktiserende læger vil ophøre med at arbejde inden for rammerne af overenskomsten med det offentlige. Som jeg tidligere har tilkendegivet, bl.a. ved besvarelsen af spørgsmål 19 (L 227) forventer jeg ikke særligt ikke efter lovforslagets justeringer efter høringen og præciseringerne under Folketingets behandling - at de praktiserende læger længere overvejer at ophøre med at levere ydelser betalt af det offentlige. I det lys og med henvisning til mine tidligere besvarelser, f.eks. af spørgsmål 10 (L 227), har jeg ikke yderligere kommentarer til henvendelsen. Astrid Krag / Sven Erik Bukholt