Beredskabsplan for Sygehus Himmerland
2 Indholdsfortegnelse 1 Krisestyringsorganiseringen... 3 1.1 Overordnet opgave... 3 1.2 Organisering og ledelse af sygehusets beredskab... 4 1.3 Aktivering af sygehusets beredskab... 4 1.3.1 Beredskabsledelse... 4 1.3.2 Indsatscenter (IC)... 5 1.4 Informationshåndtering... 6 1.5 Koordination og samarbejde... 6 1.5.1 Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK)... 6 1.5.2 Instruks ved anmodning om aktivering af AMK... 7 1.6 Krisekommunikation... 8 2 Indsatsplaner, instrukser og actioncard... 8 2.1 Ekstern beredskabsplan... 8 2.2 CBRNE beredskab... 15 2.3 Kriseterapeutisk beredskab... 15 2.4 Lægemiddel og antidotberedskab... 16 2.4.1 Lægemiddelberedskab... 17 2.4.2 Antidotberedskab... 17 2.5 Intern Beredskabsplan... 18 3 Appendiks... 21 3.1 Uddannelseaktiviteter... 21 3.2 Øvelsesaktiviteter... 21 3.3 Evalueringskoncept... 21 3.4 Risiko- og sårbarhedsvurdering... 22 Bilag 1 Skema til alarmmodtagelse... 24 Bilag 2 Meldeliste i forbindelse med brug af beredskabsplanen.... 25
3 1 Krisestyringsorganiseringen Indledning Ifølge sundhedslovens 16a, påhviler det Regionen at planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger at der under større ulykker i fredstid, såvel som under krigsforhold, kan ydes syge og tilskadekomne behandling på sygehus eller behandlingssteder uden for disse. Det fremgår endvidere af beredskabslovens 1, stk. 2, at sygehusberedskabet under krise eller krig er en del af redningsberedskabet. Dette indebære, at sygehuset i sådanne situationer vil være undergivet redningsberedskabets operative ledelse. Denne plan beskriver hvordan Sygehus Himmerland i organiserer indsatsen, hvis der skal modtages et større antal tilskadekomne, end der kan behandles med det sædvanlige beredskab. Planen er en rammeplan og giver derfor mulighed for, at beredskabet kan øges trinvist, således at det tilpasses den aktuelle katastrofesituation. Sygehus Himmerlands beredskabsplan skal sikre, at behandling af flere akutte overflyttende patienter, end man normalt modtager, foregår sikkert og effektivt. Planen er delt i 3 niveauer afhængig af antal tilskadekomne. Indkaldelse af ekstra personale er ligeledes niveauinddelt. Personale, som har specielle funktioner, har actioncards, hvor mødested og funktion er beskrevet. Behandlingen af patienterne er opdelt i arbejdsstationer med hver sin leder. Sygehusets beredskab er trinvist opbygget i beredskabsniveau 0, 1, 2 og 3 relaterende til ulykkens karakter og omfang. Planen indeholder også faste retningslinjer for alarmmodtagelse, visitation og registrering af tilskadekomne. For de enklte Klinikker/Afsnit er der udarbejdet faste procedurer svarende til de forskellige beredskabniveauer. Ansvarsfordeling og opgaver for den enkelte medarbejder er beskrevet i såkaldte actioncards. Beredskabsplanen udbygges løbende i takt med udviklingen på Sygehus Himmerland og det regionale beredskab i øvrigt. Beredskabsplanen er placeret på samtlige PC ers skriveborde, derudover findes der et link til beredskabsplanen på Intranettet. Beredskabsplanen må ikke udskrives. Der forefindes et udskrevet eksemplar i Informationen i Hobro. 1.1 Overordnet opgave I forbindelse med aktivering af beredskabsplan modtager Sygehus Himmerland Hobro patienter fra de øvrige sygehuse i Region Nordjylland og Sygehus Himmerland Farsø modtager patienter til operation af små-ortopædkirurgiske indgreb. ULYKKENS KARAKTER: 1. Kirurgisk ulykke Traume visiteres til Sygehus Himmerland Farsø 2. Medicinsk ulykke CBRNE hændelse hændelser involverende kemiske (C) stoffer, med biologisk (B) materiale, herunder smitsomme og overførbare sygdomme, med radiologisk (R) - og nukleart (N) materiale samt eksplosive/bombe (E) hændelser visiteres til Sygehus Himmerland Hobro.
4 Beredskabsgrader Sygehus Himmerlands beredskabsplan opererer med forskellige beredskabsgrader. Derudover skelnes imellem om der er tale om kirurgisk eller medicinsk beredskab. Grad 0 Udløses ved modtagelse af 1-2 patienter. Svarer til det normale beredskab. Normale procedurer anvendes. Grad 1 Udløses ved alarm og ulykke, hvor tilgængelig kapacitet er eller kan forventes at blive utilstrækkelig i den akutte fase (2-4 patienter) Dette indebærer øget beredskab indenfor rammerne af de umiddelbart tilgængelige ressourcer. Grad 2 og 3 Udløses ved alarm og ulykke, hvor tilgængelig kapacitet er eller kan forventes, at blive utilstrækkelig i den akutte fase (over 4 patienter). Dette indebærer øget beredskab, som går ud over de umiddelbart tilgængelige ressourcer. 1.2 Organisering og ledelse af sygehusets beredskab Et indsatscenter (IC) etableres ved beredskabsgrad 2-3 og ledes under hele beredskabet af den lægefaglige chef. BEREDSKABSGRAD GRAD 0 GRAD 1 GRAD 2-3 Antal patienter 1-2 patienter 2-4 patienter Over 4 patienter Styring Daglige procedurer Daglige procedurer Styret Beredskabsledelse Med. bagvagt/orto. vagthavende Med. bagvagt/orto. Vagthavende Oprettelse af Nej Nej Ja indsatscenter (IC) 1) Antal personer der kræves tilstede Lægefaglig chef Som normalt Som normalt Katastrofekald 1) Indsatscenter (IC) = lægefaglig chef, sygehusdirektør, klinkchef for Klinik Akut og 2 sekretærer. Ved kirurgiske skader indkaldes ydermere den ortopædkirurgiske vagthavende. 1.3 Aktivering af sygehusets beredskab 1.3.1 Beredskabsledelse Ved aktivering af sygehusets beredskabsplan aktiveres samtidig en klar og synlig beredskabsledelse. Opgave og kompetence er at koordinere sygehusets samlede indsats i relation til den foreliggende situation. Det er til enhver tid den fungerende beredskabsledelses ansvar at vurdere, hvornår næste beredskabsgrad iværksættes og den siddende beredskabsledelse fungerer indtil næste beredskabsledelse er etableret.
5 Bemanding Grad Ledelse 0-1 Medicinsk bagvagt i samarbejde med forløbslederen fra AMA /ortopædkirurgisk vagthavende. 2-3 Indsatscenter (IC) Grad 0: Som vanlig daglig procedure. Grad 1: Oversigt over den samlede kapacitet (personale) Aktuelle disponible ressourcer (dagtid/vagttid) Oversigt over patientindtag, patientflow (tavle) og registrering af indlagte. Tager beslutning om eventuel afvaskning eller isolation af patienter. Samarbejde med andre afdelinger om de enkelte patienter. Beslutte op/nedtrapning. Foranstalte relevant debriefing. Grad 2: Oprette Indsatscenter (IC) Tage stilling til hvilke af sygehusets øvrige afsnit der skal aktiveres Tage stilling til oprettelse af støttefunktioner: o Teknisk Afd. o Serviceafdelingen o Køkkenet Foranstalte nødudskrivning/overflytning (kørselskontor og afdelinger orienteres). Foranstalte relevant debriefing. Placering: Grad 0-1: AMA, Hobro/Skadestuen, Farsø Grad 2-3: IC på sygehusdirektørens kontor (Hobro). 1.3.2 Indsatscenter (IC) Indsatscentret (IC) etableres ved beredskabsgrad II som en stabsfunktion til beredskabsledelsen. IC koordinerer den samlede patientbehandling på Sygehus Himmerland indenfor de til enhver tid tilstedeværende ressourcer. IC modtager løbende opdateret information om ulykkens omfang, kapacitet og patientflow i de enkelte indsatsområder. Indsatscentret fungerer som en stabsfunktion for beredskabsledelsen, herunder: Kontakt til AMK Overblik over patientflow og patientprioritering Overblik over disponible personaleressourcer Overblik over fysisk kapacitet Bemanding
6 Lægefaglig chef: Sikre den overordnede planlægning af patientflow og patientprioritering, samt overblik over disponibel lægefaglig bemanding. Sygehusdirektør: Sørger for kontakt til pressen m.v. Klinikchef Klinik Akut: Overblik over disponible personaleressourcer og fysisk kapacitet. 2 lægesekretærer: 1 sekretær til kommunikation og 1 til visitation m.v. Placering Sygehusdirektørens kontor. 1.4 Informationshåndtering AMK samler informationer og skaber sig det samlede overblik. AMK refererer til Direktionen (Krisestaben) i Region Nordjylland informerer i nødvendigt omfang direktionen. Sygehusenes beredskabsstabe samler og koordinerer informationerne internt i sygehuset. Ekstern kommunikation skal koordineres med regionens beredskabsstab (AMK) og med den lokale beredskabsstab/politiets vagtcentral. 1.5 Koordination og samarbejde 1.5.1 Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) Opkald vedr. anmodning om AMK: 99 32 11 11 AMK er en regional koordinerende funktion, som skal sikre, at de tilstrækkelige ressourcer er til stede i sygehusvæsenet til at løse de behandlingsmæssige opgaver, som udløses i forbindelse med masseskadesituationer af såvel traumatisk som medicinsk karakter. Den AMK-ansvarlige læge har under delegation fra direktøren for sundhedsområdet i Region Nordjylland kompetence til at tilvejebringe de nødvendige ressourcer, som den akut opståede hændelse kræver af sygehusvæsenet i Region Nordjylland for at løse opgaven. Herudover har AMK en koordinerende funktion imellem de dele af sundhedsvæsenet i Region Nordjylland og evt. tilstødende regioner, som er involveret i en masseskadesituation. Tilvejebringelse af behandlingsmæssige ressourcer: - Tilvejebringer de ressourcer, Beredskabsledelsen har behov for til at løse konkrete behandlingsmæssige opgaver, såfremt de ikke er til stede på matriklen. -Vurderer i samråd med Beredskabsledelsen behovet for medicinsk assistance fra den primære sundhedstjeneste og alarmerer i givet fald denne. Koordinering: - Alarmerer/aktiverer de nødvendige samarbejdspartnere til at sikre løsning af de behandlingsmæssige opgaver igennem Beredskabsledelserne på sygehusmatriklerne i Region Nordjylland samt eventuelt sygehuse udenfor Region Nordjylland. - AMK kan endvidere udløse krise- og katastrofepsykiatrisk bistand via Aalborg Psykiatriske Sygehus. Aktivering af AMK: AMK kan alene aktiveres på foranledning af: - Regionens sygehuse - Skadestedsledelsen/koordinerende instans på skadestedet - Præhospitale udrykningsordninger, herunder akutlægebil - Naboregioners AMK/sygehusenes beredskabsledelser
7 - Sundhedsstyrelsen/statslige organer Ved opkald skal rekvirent klart tilkendegive: Navn og funktion i det præhospitale beredskab At der ønskes kontakt til AMK for Region Nordjylland. 1.5.2 Instruks ved anmodning om aktivering af AMK Ved opkald til AMK-vagthavende klarlægges følgende forhold: 1. Ulykkens art og omfang? 2. Ulykkens geografiske placering? 3. Aktiverede sygehuse? 4. Hvilke ressourcer i og udenfor sundhedsvæsenet er i øvrigt alarmerede? 5. Er der KOOL-læge på skadestedet? 6. Ved medicinsk ulykke: arten af eksposition og behov for afvaskning/isolation. På baggrund af disse spørgsmål: Rådgives rekvirent vedrørende visitation. Besluttes om AMK skal aktiveres. Meddeles rekvirent status om udsendelse af udrykningshold og eventuelt KOOL-læge til skadestedet. Politiet i Hobro Døgnvagt 96 30 14 48 Landsdækkende nr. 114 Haste nr. 112 Kemikalieberedskabsvagten Døgnvagt 45 90 60 00 Beredskabsstyrelsen, Kemisk Laboratorium Tlf.nr. 45 90 60 00 Telefax 35 36 56 20 E-mail: kemi@brs.dk www.kemikalieberedskab.dk / www.brs.dk Giftinformationen Døgnvagt - Giftlinien 82 12 12 12 Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23 2400 København NV Center for Biosikring og -beredskab Døgnvagt 32 68 81 27 www.biosikring.dk Vagthavende indsatsleder, Mariagerfjord Kommune Tlf. 30 46 56 26 Vagthavende indsatsleder, Vesthimmerland Kommune Tlf. 22 24 40 40 SARS Beredskab Jylland Døgnvagt 89 49 83 42 Vagthavende Infektionsmedicinsk Afd.Q Skejby Sygehus Statens Institut for Strålebeskyttelse Døgnvagt 44 94 37 73 Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Strålehygiejne Tlf.nr. 44 54 34 54 Telefax 72 22 74 17 E-mail: sis@sis.dk, www.sis.dk Knapholm 7, 2730 Herlev Embedslægerne Nytorv 7, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.nr. dagtid 72 22 79 90 Telefax: 72 22 74 39 E-mail: nord@sst.dk
8 1.6 Krisekommunikation I tilfælde af strømsvigt af længere varighed (>30 minutter) kan telefonsystem og vanligt kommunikationssystem svigte. I dette tilfælde træder plan for for nødkommunikation i kraft. Journalvagt, forvagt, mellemvagt, bagvagt, samt stuelæge bærer altid mobiltelefoner, som led i back-up til hjertestop alarmering. Alle afsnit i Hobro og Farsø har hver en mobiltelefon, som afsnitsnødtelefon. Det påhviler det enkelte afsnit, at disse telefoner er tilgængeligt, markeret med gul label, at personalet har kendskab til dem, og at disse altid er opladet. Opdaterede telefonlister forefindes i alle afsnit. 2 Indsatsplaner, instrukser og actioncard Den præhospitale indsats er indsatsen uden for sygehuset over for akut syge, tilskadekomne og fødende. Indsatsen har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. Den præhospitale indsats omfatter alle de aktiviteter, der i den præhospitale fase iværksættes ved akut sygdom eller ulykkestilfælde. Det være sig alarmering, førstehjælp, behandling på skadestedet, transport til behandlingssted, behandling/overvågning under transporten samt overlevering til sygehuset. 2.1 Ekstern beredskabsplan Alarmeringskæden aktiveres. Alle afsnit har udformet en meldeliste som indeholder (bilag 2): Samtlige ansatte på det pågældende sted, med navn, adresse og telefonnummer tydeligt angivet. Listen er udformet således at afsnitsansvarlig er nævnt som den første der kontaktes og indkaldes. Det er afsnitslederen der har ansvar for at listen bliver holdt opdateret ved personaleændringer. Listen skal være placeret synligt/tilgængeligt på afsnitslederens kontor HVIS DER ER KATASTROFE Hvis du tilkaldes til katastrofe vil ordlyden være: Der er Katastrofealarm for Sygehus Himmerland Du har mødepligt Du skal møde på dit sædvanlige arbejdssted i huset, så hurtigt som muligt. Du må ikke benytte ambulanceindgangen ved AMA i Hobro, da den er forbeholdt tilkørsel af ambulancer. Du må ikke benytte ambulanceindgangen ved Skadestuen i Farsø, da den er forbeholdt tilkørsel af ambulancer. Du må ikke ringe tilbage til hospitalet, da du så blokerer telefonomstillingen. Du skal kun benytte hospitalets hovedindgang Indkaldt personale møder på sædvanligt arbejdssted. Alle læger i Hobro møder ind i AMA. Alle læger i Farsø møder ind i Skadestuen. Alarmering Alarmering, dvs. melding om indtruffen ulykke kan modtages fra AMK, Aalborg eller Politiet. Forløbslederen i AMA modtager forhåndsmelding og alarmen og udfylder skema (Bilag 1), som forefindes udprintet sammen med ACTION-cards på AMA s kontor. Opkaldet besvares, navn og telefonnummer noteres og det meddeles at vagthavende læge ringer tilbage.
9 Kæde for alarmering og indkaldelse ved grad 2 og 3 Forløbsleder i AMA kontakter: Ortopæd. Kir. vagt, Farsø Tlf.2263 1437 Læger og OP personale 1 fra virksomhedsledelsen. Tlf. 4080 4630 Resten af VL Drift og adm. Chef aktiverer: Køkken, Teknisk Afd. og Service Afd. Afsnit -M1 tlf. 9765 2414 -M2 tlf. 9765 2440 -M3 tlf. 9765 2140 -Røntgen tlf. 976 52349 (7.30-15.00 på hverdage) / 25275112 (kl.15.00-7.30 på hverdage+weekend og helligdage) -Intensiv tlf. 9765 2110 -Sekr. Tlf. 2527 5064 Farsø: - Afd. B tlf. 9765 3100 -Røntgen tlf. 2175 4568 Sundhedsfagligt personale Medicinsk bagvagt, Hobro Tlf. 9765 2586 el. 2527 5035 Læger Ovenstående alarmeringskæde aktiveres af forløbslederen i AMA, som bliver informeret via AMK. Det påhviler det enkelte afsnit, samt vagthavende læge, at indkalde yderligere personale i henhold til alarmeringskæden. Informationen i Hobro sikre opdatering af ovenstående telefonnumre. Alle telefonnumre er tilgængelige via intranettet https://personalenet.rn.dk
10 Actioncard Beredskabsledelse Grad 1 Modtagelse af alarm: Modtager melding fra AMK Mødested: Medicinsk beredskabeledelse møder på afsnitssygeplejerskens kontor i Akut modtage afsnit, AMA. Kirurgisk beredskabsledelse møder i skadestuen i Farsø. Opgaver: Beredskabsledelsen består af medicinsk bagvagt i samarbejde med forløbslederen fra AMA /ortopædkirurgisk vagthavende. Beredskabsledelsen har samlet følgende opgaver: -Oversigt over den samlede kapacitet (personale) -Aktuelle disponible ressourcer (dagtid/vagttid) -Oversigt over patientindtag, patientflow (tavle) og registrering af indlagte. -Tager beslutning om eventuel afvaskning eller isolation af patienter. -Samarbejde med andre afdelinger om de enkelte patienter. -Beslutte op/nedtrapning. -Foranstalte relevant debriefing Afmelding: Afmelding af beredskab sker via Medicinsk bagvagt. Debriefing: Den fælles beredskabsledelse foranstalter relevant debriefing via medicinsk bagvagt umiddelbart efter afmelding.
11 Actioncard Beredskabsledelse Grad 2 Modtagelse af alarm: Modtager melding fra AMK Mødested: Medicinsk beredskabeledelse møder på afsnitssygeplejerskens kontor i Akut modtage afsnit, AMA. Kirurgisk beredskabsledelse møder i skadestuen i Farsø. Opgaver: Beredskabsledelsen består af medicinsk bagvagt i samarbejde med forløbslederen fra AMA /ortopædkirurgisk vagthavende. Beredskabsledelsen har samlet følgende opgaver: -Oprette Indsatscenter (IC) -Tage stilling til hvilke af sygehusets øvrige afsnit der skal aktiveres -Tage stilling til oprettelse af støttefunktioner: -Teknisk Afd. -Serviceafdelingen -Køkkenet -Foranstalte nødudskrivning/overflytning (kørselskontor og afdelinger orienteres). -Foranstalte relevant debriefing. Afmelding: Afmelding af beredskab sker via Medicinsk bagvagt. Debriefing: Den fælles beredskabsledelse foranstalter relevant debriefing via medicinsk bagvagt umiddelbart efter afmelding.
12 Actioncard INDSATSCENTER (IC) Grad 2-3 Kommunikerer med den interne beredskabsledelse, samt AMK. Lægefaglig chef: Sikre den overordnede planlægning af patientflow og patientprioritering, samt overblik over disponibel lægefaglig bemanding. Sygehusdirektør: Sørger for kontakt til pressen m.v. Klinikchef Klinik Akut: Overblik over disponible personaleressourcer og fysisk kapacitet. Kommunikationssekretær: Stafet, meldinger vedrørende ændringer samt fører patientflow. Visitationssekretær: Sørger for journaler følger patienten, hjælper med at udfylde registreringskort og sætter labels på relevante papirer. Afmelding: Afmelding af beredskab sker via Medicinsk bagvagt. Debriefing: Den fælles beredskabsledelse foranstalter relevant debriefing via medicinsk bagvagt umiddelbart efter afmelding.
13 Actioncard Medicinsk bagvagt/ ortopædkirurgisk vagth. Grad 2-3 Modtagelse af alarm: Modtager melding fra forløbsleder i AMA. Videregivelse af alarm: Videregiv alarm til Indsatscenter (IC). Mødested: Medicinsk beredskabsledelse møder på afsnitssygeplejerskens kontor i Akut modtager afsnit, AMA. Kirurgisk beredskabsledelse møder i skadestuen i Farsø. Opgaver: - Oprette indsatscenter (IC) -Tage stilling til hvilke øvrige afsnit der skal aktiveres. -Tage stilling til oprettelse af støttefunktioner - Teknisk Afd. - Serviceafdelingen - Køkkenet - Foranstalte nødudskrivning/overflytning (kørselskontor og afdelinger orienteres). - Du har det overordnede ansvar i indsatsområdet. - Lede og koordinere den samlede indsats i samarbejde med forløbslederen. - Blive i AMA/Kirurgisk Skadestue - Foretage løbende prioritering ud fra patienternes tilstand. - Stå i løbende kontakt med indsatscenter (IC). - Afmeld beredskab til alt personale. Debriefing: Den fælles beredskabsledelse foranstalter relevant debriefing umiddelbart efter afmelding.
14 Actioncard Forløbslederen Grad 2-3 Modtagelse af alarm: Modtager melding fra AMK, Falck, Politi eller læge fra andet sygehus. Videregivelse af alarm: Besvar opkaldet. Noter navn og telefonnummer og meddel at vagthavende læge ringer tilbage. Aktivér alarmeringskæde. Opgaver: - Udfyld alarmeringsskema - Igangsæt alarmeringskæde - Hvis alarm ikke er modtaget fra AMK, alarmeres AMK. - Informer Informationen om ca. antal, beredskabsgrad, samt evt. behov for renseprocedure. - Vurder afdelingens personaleressourcer. - Orienter afsnitslederen. Ved behov for renseprocedure: - Udpeg en sygeplejerske til modtagelse af patienter efter rensning. Afmelding: Afmelding af beredskab sker via medicinsk bagvagt/ortopædkirurgisk vagthavende. Debriefing: Den fælles beredskabsledelse foranstalter relevant debriefing umiddelbart efter afmelding.
15 2.2 CBRNE beredskab Ved kemiske skader Forgiftede/forurenede patienter fra kemisk ulykke sendes direkte fra ulykkesstedet til Aalborg. Ved selvhenvender af forgiftede/forurenede patienter fra en kemisk ulykke ringer forløbskoordinator i AMA 112, hvorefter beredskabsstyrelsen, hvorefter Beredskabsstyrelse iværksætter relevante tiltag. Aktiver Beredskabsstyrelsen Tlf. 1-1-2 Meddel, at der er tale om kemiuheld. Medicinsk bagvagt afgør, om der skal aktiveres beredskabsalarm i tilfælde af flere tilskadekommende. Medicinsk vagthavende er ansvarlig for at skaffe oplysninger fra AMK om stoffets art, og afgør, om der skal foretages dekontaminering af forurenede patienter. Det er pålagt AMK at tilvejebringe oplysninger om kemikaliets art og særlige foranstaltninger ved dette. Hvis der ikke skal aktiveres beredskabsalarm, aktiverer forløbskoordinatoren i AMA de relevante personer i samråd med medicinsk vagthavende. Det kan dreje sig om følgende patienter: Forgiftede patienter Forurenede patienter Både forurenede og forgiftede patienter Patienten kan samtidigt have en konventionel læsion eller forbrænding. I vurdering af varslingsniveau betragtes kemisk skadede/forurenede personer som er svært tilskadekomne. Redningstjenesten vil, så vidt muligt, foretage rensning af udsatte på skadestedet, men eksponerede kan selv begive sig til hospitalet. Selvhenvendere skal, hvis de befinder sig på hospitalet, så vidt muligt føres ud af samme vej, som de er kommet ind på hospitalet og derefter føres til parkeringspladsen ved AMA. 2.3 Kriseterapeutisk beredskab Ifølge Sundhedsstyrelsens Håndbog om Sundhedsberedskab 2007 defineres det kriseterapeutiske beredskab som: Sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin evne til at yde psykosocial omsorg og støtte, identificere behandlingsbehov og yde krisebehandling ved større ulykker og tilsvarende hændelser uden eller med få fysisk skadede, som kan have psykiske konsekvenser for implicerede, pårørende og tilskuere. Det kriseterapeutiske beredskab er således møntet på mennesker, som direkte eller indirekte har været involveret i større ulykker eller øvrige større hændelser, og spænder fra medmenneskelig omsorg og information til egentlig kriseintervention. Kriseterapeutisk indsats kan foregå såvel på som udenfor sygehus. Sundhedsvæsenet er i det daglige indrettet til at tage hånd om enkelte eller få personer med psykiske eftervirkninger efter direkte eller indirekte involvering i konkrete, voldsomme hændelser. Der vil således være en række situationer, hvor der er behov for at yde en omsorgs eller krisehjælp, der ikke kræver aktivering af det samlede krise- og katastrofeberedskab, hvor bearbejdelsen af den pågældende hændelse således kan håndteres indenfor de daglige ressourcemæssige rammer. Indenfor rammerne af det almindelige beredskab tilbyder Region Nordjylland således kriseterapeutisk hjælp via regionens psykiatriske sygehuse eller via en døgnåben psykiatrisk skadestue. Videre har den enkelte patient mulighed for, via egen læge, at blive henvist til yderligere hjælp i sygehusregi eller henvist til privatpraktiserende psykolog. Visse situationer har dog et sådant omfang, at de ikke kan håndteres indenfor rammerne af det daglige beredskab og derfor nødvendiggør en aktivering af enten det udvidede kriseterapeutiske beredskab, eller det egentlige krise- og katastrofepsykiatriske beredskab. Regionens kriseterapeutiske beredskab træder således i kraft i forbindelse med masseskader, ulykker eller hændelser, hvor behovet for akut psykiatrisk krisehjælp ikke kan dækkes via sundhedsvæsenets almindelige beredskab. Dette sker via Regionens AMK.
16 Den kriseterapeutiske indsats kan deles op i tre stadier: Den akutte fase, den subakutte fase samt den opfølgende indsats. Den beredskabsmæssige indsats er især relateret til den akutte fase samt planlægning af den opfølgende støtte og bearbejdning af den traumatiske hændelse. De tre stadier beskrives nærmere nedenfor. Den akutte fase Den akutte fase omfatter indsatsen på sygehus eller i tilknytning til skadestedet og strækker sig over de første døgn efter den udløsende hændelse. Hovedformålet med denne fase af omsorgs- og krisehjælps indsatsen er at lindre de umiddelbare psykiske akutte belastningsreaktioner samt forebygge udvikling af eventuelle posttraumatiske belastningsreaktioner m.v. Målgruppen for denne indsats er oftest direkte berørte, såsom ofre og deres familier, og de indirekte berørte, herunder eksempelvis tilskuere og rednings- og indsatspersonel. Samtlige berørte af den pågældende hændelse bør registreres. Personale, involveret i indsats, bør have modtaget fælles uddannelse i indsats- og interventionsmetoder og have gennemgået praktisk træning i omgang med mennesker i krise. Dette personale bør ligeledes kontinuerligt modtage faglig opdatering og supervision. Den subakutte fase Indsatsen i den subakutte fase fokuserer på varetagelse af psykologiske, sociale og praktiske konsekvenser af den traumatiske hændelse for de berørte. Varigheden af denne fase kan være op til få uger. Der bør i denne fase etableres tilbud om omsorgs- eller krisehjælp, til såvel somatisk skadede som uskadte berørte og vidner. Indsatsen bør videre omfatte inddragelse af de berørtes sociale netværk. Ligeledes bør der i denne fase henvises til eksisterende behandlingstilbud i den primære sundhedstjeneste. Hos en mindre gruppe af de involverede i hændelsen, kan der opstå efterreaktioner, der kan udvikle sig til behandlingskrævende følger, i form af posttraumatisk belastningsreaktion, depression, angstlidelser m.v. En registrering af berørte personer, der skønnes at kunne få behov for kriseterapeutisk assistance eller psykologisk/psykiatrisk behandling senere hen, er således også i denne fase vigtig. Ligeledes er det vigtigt, at der kontinuerligt gives grundig information om mulige senfølger af en traumatisk hændelse samt mulighederne for behandling heraf. Den opfølgende fase I den opfølgende fase fokuseres på at forebygge og behandle posttraumatiske belastningsreaktioner og andre følgetilstande såsom depression, angstlidelser m.v. Varigheden af denne fase kan variere fra måneder til år. Den opfølgende fase bør planlægges som en naturlig forlængelse af de øvrige faser i den kriseterapeutiske indsats. 2.4 Lægemiddel og antidotberedskab Lægemiddelberedskabet er en del af det samlede sundhedsberedskab. Ved lægemiddelberedskabet forstås et beredskab af lægemidler og medicinsk udstyr til humant brug, som kan imødekomme ændrede krav til forbrug, forsyning og distribution, både i dagligdagen og i tilfælde af ulykker eller større hændelser. Forsyningen af lægemidler og medicinsk udstyr ved beredskabsplanlægningen skal dække både sygehusvæsenet inklusiv den præhospitale indsats samt den primære sundhedstjenestes behov. Det almindelige daglige lægemiddelberedskab skal således kunne øge eller omstille sin kapacitet, i forbindelse med visse større hændelser eller skader, for eksempel større ulykker inklusiv CBRNhændelser. Medio 2008 tog Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse initiativ til med en engangsbevilling, at udvide et beredskab mod masseforgiftninger ved kemiske udslip og terror. Som følge heraf er der oprettet to speciallagre af antidoter mod hhv. forgiftning med toksisk alkohol, tungmetalforgiftning samt nervegift. Disse to speciallagre er placeret i Region Hovedstaden, København og Region Midtjylland, Århus. Desuden er der på alle landets skadestuer/akutmodtagelser sikret lagre med mindst 3 cyanokits. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det regionernes ansvar at: Planlægge et lægemiddelberedskab overfor konventionelle hændelser
17 Planlægge et lægemiddelberedskab overfor kemiske hændelser Planlægge et lægemiddelberedskab overfor biologiske hændelser Planlægge et lægemiddelberedskab overfor radionukleare hændelser Sikre at det medicinske udstyr, der kræves for at kunne indgive lægemidler, er til stede i tilstrækkelig mængde Planlægge et antidotberedskab. Det er vurderet, at beredskabet af lægemidler i Region Nordjylland er dækkende i det omfang det er nødvendigt. Der vil medio 2009 blive igangsat et arbejde hos sygehusenes lokale beredskabsråd med henblik på, at skabe et konkret overblik over kapacitet og fordeling af det enkelte sygehus lægemiddelberedskab. Dette forventes afsluttet ultimo 2009. En tidligere kapacitetsundersøgelse på Aalborg Sygehus Syd viste at der var kapacitet til behandling af mindst 100 akutte patienter med konventionelle skader. Regionens lægemiddelberedskab, der er placeret på sygehusene, serviceres af Sygehusapoteket, der sørger for indkøb af lægemidler, sikre depoter mv. 2.4.1 Lægemiddelberedskab Der er foretaget en vurdering af dels antallet af indbragte patienter udsat for katastrofe/masse-skade, fraktioner som kræver intensiv terapi samt fraktioner af patienter, der skal undergå nødvendige kirurgiske indgreb indenfor de første to dage. Blandt andet under hensyntagen til kendte situationer fra udlandet kombineret med afvejning af den tilgængelige kapacitet, herunder den intensive kapacitet, er planlægningsgrundlaget for lægemiddelberedskabet følgende: Antal indbragte patienter i relation til hændelsen: 100 Antal patienter til intensiv terapi i tre dage: 30 Antal patienter til operationer inden for de første to døgn: 40 Ovennævnte nøgletal har indgået i en analyse over de tilgængelige lægemiddellagre på Sygehusapoteket i Aalborg, og Sygehusapoteket vil til enhver tid kunne honorere kravene i henhold til ovennævnte planlægningsgrundlægning. 2.4.2 Antidotberedskab En faglig ekspertgruppe har med udgangspunkt i den eksisterende antidotbeholdning udarbejdet forslag til den fremtidige organisering af antidotberedskabet i Region Nordjylland. Antidoterne i den endelige liste, som findes på sygehusenes intranet, er valgt udfra: at der skulle være antidoter mod kendte industrielle-, lægemiddel- og militære forgiftninger. at antidoterne er dokumenterede effektive - eller hvis dokumentationen for effektiviteten af den enkelte antidot, var ringe - skulle forgiftningen ubehandlet indebære umiddelbar livsfare eller risiko for invaliditet. at den enkelte antidot skulle have så få bivirkninger som muligt. Antallet af de enkelte antidot-doser følger et eksisterende overordnet princip om, at der ved industrielle (og militære) forgiftninger er tilstrækkeligt til at behandle 30 personer i et døgn. For lægemiddelforgiftninger er der til behandling af 10 personer i et døgn. På sygehusenes intranet findes tilgængeligt detaljerede oplysninger om hele regionens antidotbeholdning med angivelse af, hvor de enkelte antidoter fysisk befinder sig og i hvilke mængder. Basisbeholdning: Forefindes på alle modtageafdelinger. Alle præparaterne er en del af den daglige drift. Lokalt suppleringslager: Forefindes på alle modtageafdelinger. Består af få, overvejende kategori A antidoter (antidoter, der skal benyttes her og nu ). Er dimensioneret til umiddelbar behandling af 2 patienter.
18 2.5 Intern Beredskabsplan Brand Konstateres der brand på afdelingen handles der i følgende rækkefølge: Alarmering (112) Evakuering Tilkald af hjælpepersonale Begræns ilden Sluk ilden Alarmering: Tilkalde Beredskabscenteret ved at ringe 0-112, samt på nogle afsnit aktivere et Brandtryk, placeret på gangen, med direkte alarmoverførsel til Brandvæsnet. Giv oplysning om lokalitet til alarmcentralen (her benyttes varslingsinstruksen, der er placeret på hver afdeling) Oplysning om hvad der brænder Oplysning om hvem der ringer Evakuering: Fase 1 (lille brand): Flyt patienten fra det rum hvor det brænder. Fase 2 (mindre brand): Flyt patienten fra det område hvor det brænder til et sikkert adskilt område på samme etage. Fase 3 (større brand): Flyt patienten fra den afdeling hvor det brænder til en underliggende etage. Fase 4 (stor brand): Flyt patienten væk fra den bygning hvor det brænder. Evakueringsveje (ved fase 3-4): Elevatorer må ikke anvendes. Følg flugtvej anvist på ophængte oversigtsplaner. Evakueringsmåde (ved fase 3-4): Mobile patienter vises vej til opsamlingsområdet. Delvis mobile patienter støttes af hjælpe-personale. Kørestolsbrugere bæres. Sengeliggende flyttes på båre eller flyttes på madrasser. Opsamlingsområde: Midlertidigt opsamlingssted anvises indtil genhusning enten internt eller eksternt eller nødudskrivning kan foretages. Tilkald af hjælpepersonale: AMA underrettes og iværksætter beredsskabsplanen efter omfang. Afhængig af brandens omfang indkalder Informationen/AMA: Portører i vagt. Personale fra omliggende afdelinger og ekstrapersonale. Portører hjemmefra. Begrænse ilden: Man skal lukke døre og vinduer til det brændende område. Slukke ilden: Anvend de lokale slukningsmidler indtil Beredskabscenteret tager over. Tilskadekomne patienter: Tilskadekomne patienter transporteres til AMA. Afhængig af antal tilskadekomne patienter udløser forløbslederen i AMA, i samarbejde med medicinsk vagthavende, en tilsvarende beredskabsgrad herunder underretter AMK (ifølge beredskabsplanen) Kommunikationsmidler:
19 Der anvendes følgende kommunikationsmidler: Vanlige (dvs. telefon, personsøger). Portørers dect-telefoner. Ordonnans. Se i øvrigt Sygehus Himmerland brandinstruks. Bombetrussel Ved modtagelse af en bombetrussel i afdelingen: Udspørges om truslens art og mål (nedskrives om muligt med den rette ordlyd fra meddeleren): Hvor er bomben anbragt? Hvornår springer den? Hvordan ser den ud? Hvorfor gør du det? Hvorfra ringer du? Tidspunkt for opringningen noteres. Læg mærke til: Stemme (mand, kvinde, barn), dialekt. Baggrundsstøj (trafik, værtshus, barnesnak) Alarmering: Meld videre til Informationen/AMA der kontakter Politi og Virksomhedsledelsen. Informér egen leder/ansvarshavende. Skab ikke unødig uro, men afvent nærmere. Politiet leder det videre forløb. Beslutning om evakuering: Beslutningen og omfanget af evakuering foretages af Politiet efter en risikovurdering. Ved beslutning om evakuering: Meddeler politiet dette til Informationen, der: indkalder portører og teknisk personale. informerer berørte afdelinger, der indkalder eget personale. informerer Virksomhedsledelsen. Politiet udsender information internt og eksternt i samarbejde med Virksomhedsledelsen. Evakueringens omfang: Flytning af patienter fra en etage. Flytning af patienter fra en bygning. Evakueringsveje: Elevatorer må anvendes, med mindre anden melding gives. Man følger de flugtveje, der er anvist på ophængte oversigtsplaner i forbindelse med brand. Evakueringsmåde: Mobile patienter anvises vej til opsamlingsområde. Delvist mobile patienter støttes af hjælpepersonale. Kørestolsbrugere og sengeliggende køres af hjælpepersonale. Opsamlingsområde: Midlertidigt opsamlingssted anvises indtil genhusning, såvel internt som eksternt eller nødudskrivning kan foretages. Evakuering
Ved evakuering forstås øjeblikkelig rømning af afdeling/bygning i forbindelse med brand, bombetrussel eller anden terrortrussel. Evakueringen påbegyndes straks og består i først at flytte patienter til et sikkert opsamlingsområde og herefter skal patienterne transporteres til genhusning (anden afdeling, andet sygehus, nødsygehus) eller hvis patientens tilstand tillader det, udskrives patienten til eget hjem. Ved en evakueringssituation oprettes altid AMK. Evakueringens omfang: flytning af patienter fra en etage. flytning af patienter fra en bygning evt. modsatte bygning. Evakueringsveje: elevatorer må anvendes med mindre anden melding gives. man følger de flugtveje der er angivet på de ophængte oversigtsplaner i forbindelse med brand. Evakueringsmåde: mobile patienter anvises vej til opsamlingssted delvis mobile patienter og kørestolsbrugere hjælpes af hjælpepersonale sengeliggende køres i seng eller flyttes til bårer (findes i Modtagelsen) eller på madras. Opsamlingsmåde: Placeringen af opsamlingsområdet afhænger af hvorfra patienterne skal evakueres og hvor et sikkert område kan udpeges. Transport til genhusning: Hvis genhusning ikke kan foretages lokalt kan patienten flyttes til et andet sygehus. Ambulancer kan benyttes til liggende transporter. Siddende og gående patienter transporteres med bus, rekvireret hos NT. Registrering: Ved evakuering vil det være det tilstedeværende personale, der har ansvaret for at registrere, hvortil patienterne flyttes ud fra belægningslister udskrevet i AMA fra PAS og videregive listerne til AMK. IT og telefoninedbrud Konstateres IT-nedbrud Regionalt: Sikring af patientkritiske, tekniske forsyninger på sygehusene i Region Nordjylland IT afdelingen sikrer og garanterer, at IT afvikles fra et redundant miljø, således at alle akutsygehuse altid har adgang til IT systemerne via en redundant fiberring. IT afdelingen sikrer og garanterer, at kritiske og betydende IT funktioner afvikles i et redundant miljø, der sikrer mod udfald af et driftscenter. 20 Lokalt: På alle afsnit med patientkontakt findes mappe med instruks og skabeloner til dokumentation i tilfælde af IT-nedbrud. Forløbsleder i AMA Hobro og visiterende sygeplejerske i medicinsk afsnit B i Farsø er indgang til sygehuset ifm nedbrud og ansvarlig for kontakt til resten af huset samt information af ledelsen. Se endvidere instruksen IT-nedbrud/nødjournal, Sygehus Himmerland Konstateres telefoninedbrud Regionalt: Der er etableret regional telefonliste for alle sektorer findes i papirudgave i mappen ITnedbrud/nødjournal i AMA Hobro og B Farsø. Lokalt: På alle afsnit findes mappe med instruks og lamineret ledelsesorganisation med mobilnumre. Forløbsleder i AMA Hobro og visiterende sygeplejerske i medicinsk afsnit B i Farsø er indgang til sygehuset ifm nedbrud og ansvarlig for kontakt til resten af huset samt information af ledelsen. Se endvidere instruksen Telefoninedbrud, Sygehus Himmerland
3 Appendiks Forebyggelse Regionen og sygehusene skal bedst mulig sikre sig at driften, både under normale, men også under ekstraordinære omstændigheder, ikke forstyrres. Der skal laves forebyggende tiltag, der enten helt sikrer at driften ikke forstyrres, eller, i bedste fald, reducerer konsekvenserne af en eventuel hændelse. Forebyggelse betyder også at man bedst mulig skal sikre sig at det daglige beredskab kan udvides og styrkes, med henblik på at kunne modtage ekstraordinært mange patienter. Hvilke forebyggende tiltag der skal iværksættes tager udgangspunkt i en risikobaseret tilgang som nævnt i 3.4. Regionen og de enkelte sygehuse skal lave en risiko og sårbarhedsanalyse, som skal danne grundlag for eventuelle forbyggende tiltag. Regionen skal eksempelvis sikre sig at AMK Vagtcentralen, ved strømsvigt kan fortsætte driften, ved at der er etableret nødstrømsforsyning og/eller redundant strømforsyning. Der skal etableres adgangskontrol og der skal etableres mulighed for at AMK Vagtcentralfunktionen kan fortsætte i andre lokaler i tilfælde af fx brand. Sygehusene skal ligeledes have et nødstrømssystem der sikrer at sygehusets funktioner, her under IT, videreføres ved strømsvigt. Ved nybygning, ombygning mv. skal der tænkes på risiko og sårbarhed. Eksempelvis skal et nødstrømsforsyningsanlæg ikke stå i en kælder, hvor der er risiko for oversvømmelse. Forebyggelse betyder også at der afholdes øvelser, således at man bedst mulig er i stand til at organisere modtagelse af ekstraordinært mange patienter. 3.1 Uddannelseaktiviteter Region Nordjylland har udarbejdet en lang række uddannelsesprogrammer for alt personale i den præhospitale kæde. Dette er i overensstemmelse med kravene i BEK 977, der beskriver, at planen for regionens sundhedsberedskab blandt andet skal beskrive Regionsrådets målsætning for uddannelsesvirksomhed. Nationalt Udvalg for Præhospitale Uddannelser (NUPU). NUPU er nedsat på initiativ fra Danske Regioner. Udvalget skal forestå en koordinering af regionernes indsats, så der sikres en landsdækkende standard blandt ambulancepersonalet, der blandt andet gør det lettere at vurdere kommende meritoverførsler i situationer, hvor ambulancepersonale vælger at søge nye udfordringer på tværs af landsdelene. Udvalget drøfter deslige øvrige spørgsmål, der har betydning for uddannelserne. Region Nordjylland er repræsenteret i NUPU. I Region Nordjylland afvikles der årligt forskellige uddannelser/kurser indenfor det præhospitale område for at fremme og sikre en kvalificeret indsats præhospitalt af sundhedsfagligt personale. Desuden planlægges og afholdes øvelser med henblik på at fortsætte og udvikle den høje kvalitet inden for området. Planlægning af uddannelserne og udviklingen af disse sker i overensstemmelse med de krav, der stilles til de enkelte regioner om at kunne stille med et uddannet beredskab indenfor området, jf. Bekendtgørelse 977: Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. 3.2 Øvelsesaktiviteter I forbindelse med ansættelse introducerer lederen medarbejderen til beredskabsplanen. Minimum 1 fra Virksomhedsledelsen har en sundhedsberedskabsfaglig uddannelse. Som minimum afholdes der hvert 2. år beredskabsøvelse, det er pålagt Virksomhedsledelsen at tilrettelægge dette. 3.3 Evalueringskoncept Efter hver beredskabshændelse, samt øvelse udarbejdes der en rapport. Denne rapport analyser og beskriver de faktiske hændelser, samt hvilke dele af planen der ikke fungerede. Rapporten udarbejdes af den lægefaglige chef. 21
22 Hvis der i rapporten konstateres mangler i beredskabsplanen, foranstalter den lægefaglige chef, at der gennemføres tiltag for at forbedre kvaliteten. Rapporterne opbevares med det fysiske eksemplar af beredskabsplanen, samt på sygehusets elektroniske kvalitetsdrev. Det fysiske eksemplar forefindes i Informationen i Hobro. 3.4 Risiko- og sårbarhedsvurdering Presse Grad 0 1: Vanlig procedure. Grad 2 3: Ved kontakt til sygehuspersonale i forbindelse med aktivering af beredskabsplanen fra pressen, henvises i første omgang til politiet, som jævnligt under forløbet vil afholde pressekonferencer. Politiet kan vælge at kontakte sygehuset med henblik på en udtalelse. I dette tilfælde kontaktes Indsatscenteret. Indsatscenteret informeres således om seneste udvikling og er således i stand til at varetage kommunikationen til politiet på opdateret grundlag. Pressemeddelelser eller kontakt til befolkningen skal altid i beredskabssituationer udføres gennem Politiet. Krisehjælp Procedure for tilkald af præster i en katastrofesituation: Ved en katastrofealarmering: Region Nordjyllands kriseterapeutiske beredskab på Aalborg Psykiatriske Sygehus kontakter beredskabspræster se liste over beredskabspræster i Region Nordjylland. Beredskabspræsterne bruges ved støre ulykker/ katastrofer, dvs. beredskabssituationer, hvor AMK aktiverer Aalborg Psykiatrisk Sygehus kriseteam, som beredskabspræsterne indgår i. Beredskabspræster: Laurids Korsgaard Ledende beredskabspræst Havlund 22 9900 Frederikshavn Tlf. 98420076 Mail: lako@km.dk Bodil Nørager Udlandsberedskabspræst Gl. Landevej 32, Tødsø 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97725520 Christine Beck Thorsvej 13, Koldby 7752 Snedsted Tlf. 97936169 Mail: chb@km.dk Lise Munk Petersen Stedfortræder for ledende beredskabspræst Kirkevej 129, Tolne 9870 Sindal Tlf. 98930323 Mail: lmpe@km.dk Jens Kristian Kristiansen Politikontaktpræst Pontoppidanstræde 25 9220 Aalborg Ø Tlf. 96300438 Mail: jkk@km.dk Henrik Busk Rasmussen Selsøparken 13 9400 Nørresundby Tlf. 98172691 Mail: hbr@km. Ved dødsbud: Den afdødes lokale sognepræst kontaktes ved mindre ulykker. Sognepræsterne kan søges via hjemmesiden www.sogn.dk. Træffes vedkommende sognepræst ikke, kan en nabopræst eller vedkommendes provst kontaktes. Kan også søges på www.sogn.dk. Lykkes denne fremgangsmåde ikke, kan en af beredskabspræsterne, som bor nær afdøde, kontaktes. Derudover kan der tages kontakt til sygehuspræsterne ved mindre ulykker, hvor også de berørtes sognepræst kan indkaldes. Nødudskrivning
Ved nødudskrivning udskrives patienter til hjemmet, anden afdeling eller andet sygehus for at skaffe plads til akutte patienter. Oftest i forbindelse med større ekstra murale ulykker (beredskabsgrad 2-3) eller for at skabe plads til internt evakuerede patienter i forbindelse med rømning af afdelinger i tilfælde af brand eller bombetrussel. I forbindelse med beredskabsgrad II iværksættes nødudskrivning af beredskabsledelsen. Denne kan strække sig over timer inden komplet udskrivning er effektueret. Der vil ofte hengå en til flere timer inden de første patienter kommer til sygehuset, idet afviklingen på et skadested hyppigst vil vare mange timer. De vanlige regler for udskrivning og transport af patienter suspenderes af beredskabsledelsen. Ekstern overflytning til andre afdelinger i regionen aftales med AMK. Patienterne udskrives fra afdelingen via PAS systemet. Man udskriver primært gående/siddende patienter og sekundært sengeliggende patienter. På begge lokaliteter oprettes en post for registrering af udskrevne patienter. Udskrivende afdeling forsyner patienten med et flytteskema, hvoraf det fremgår hvortil og hvorledes patienten kan flyttes. Pågældendes kommune underrettes, såfremt patienten kræver pleje i hjemmet. Transporten bestilles via Kørselskontoret med mindre patienten afhentes af familie. I en beredskabssituation bliver Kørselskontoret indkaldt udenfor normal arbejdstid. Disse skal sikre at transportform og destination er korrekt i henhold til flytteskemaet. Transportformer: For gående: Afhentes af familie Taxa (bestilles via Kørselskontoret ved NT) Bus (rekvireres via Politiet) Sengeliggende: Falck (er primært optaget af indsats på skadestedet, men evt. via trekantskørsel) Ambulancer med hjemmeværnspersonale Beredskabscentret Patienter udskrives til: Eget hjem (inkl. familie) Andet sygehus 23 Personaleforhold Adgangsveje og parkering: Grad 0 I: Sædvanlig procedure. Grad II III: Indkaldt personale skal møde enten i eget afsnit eller på en aftalt destination. Dette fremgår af sygehusets beredskabsplan. For at hindre trafikkaos og alt for mange mennesker i korridorerne er der beskrevet få indgange og veje personalet må benytte: Parkering som vanligt eller efter politiets anvisning. Adgang via hovedindgang. Indgangene kan være bevogtede. Børnepasning: Terapipersonale kan passe indkaldt personales børn i de respektive Terapi Afsnit. Forplejning: Grad 0 I: Sædvanlig procedure. Grad II III: Forplejning af personale: Grad II: Sandwich og drikkevarer, der kan afhentes i kantinen. Grad III: Varm mad, sandwich og drikkevarer, der kan afhentes i kantinen. Kantinen har døgnåbent.
24 Bemanding: Personale indkaldes efter beredskabsplan. Bilag 1 Skema til alarmmodtagelse Skema til alarmmodtagelse 1. Tidspunkt: : 2. Udrykningshold eller Beredskab eller AMK (afkryds) 3. Alarmeringsinstans, navn, stilling og telefonnr. for alarmgiver: 4. Hvad er der sket?
25 5. Hvor mange tilskadekomne/overflyttere anslås? Svært: Moderat: Let: 6. Er der risiko for forurening med kemisk, biologisk og ioniserende stoffer? (stof, stofidentifikationskode?) 7. Er andre sygehuse alarmeret? 9. Fulde navn på modtager: Bilag 2 Meldeliste i forbindelse med brug af beredskabsplanen. Meldeliste for afsnit i forbindelse med brug af Beredskabsplanen. Listen er placeret tilgængeligt på afsnitslederens kontor. Navn Adresse Telefonnummer
26 Senest opdateret: Navn og dato: