BEREDSKABSPLAN FOR REGIONSHOSPITALET RANDERS

Transkript

1 Regionshospitalet BEREDSKABSPLAN FOR REGIONSHOSPITALET RANDERS Planen består af en hovedplan samt specialplaner for særlige begivenheder og nøglefunktioner. Desuden findes en fil med actioncards. Sidst opdateret oktober 2012 Ansvarlig, overlæge Flemming Berger Sejling, Anæstesiologisk Afdeling 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE HVIS DER ER KATASTROFE... 4 GENEREL ORIENTERING... 5 NIVEAU INDDELING... 5 ULYKKENS KARAKTER:... 5 ULYKKENS OMFANG:... 5 TRAUMEMODTAGELSE (NIVEAU 1)... 5 GRUPPESKADE (NIVEAU 2)... 5 KATASTROFE (NIVEAU 3)... 5 VARSLING... 6 OVERSIGT OVER NIVEAUINDDELING... 6 VARSLINGSRÆKKEFØLGE VED KATASTROFE... 7 SKADESTUESYGEPLEJERSKEN FORETAGER... 8 ANÆSTESI-BAGVAGTEN FORETAGER... 8 ORTOPÆDKIRURGISK BAGVAGT ORIENTERER EGET PERSONALE... 8 ORTOPÆDKIRURGISK MELLEMVAGT ORIENTERER OPERATIONSPERSONALET BIOANALYTIKER ORIENTERER LABORATORIET/KLINISK BIOKEMISK AFDELING SERVICEASSISTENT ORIENTERER SERVICEAFDELINGEN... 8 RADIOGRAF ORIENTERER BILLEDDIAGNOSTISK AFDELING INFORMATIONEN IVÆRKSÆTTER VARSLING I PRIORITERET RÆKKEFØLGE:... 8 AKTIVERINGSPROCEDURE VED KATASTROFE... 9 VED VARSLING AF PERSONALE I FORBINDELSE MED KATASTROFE GØRES FØLGENDE:... 9 ARBEJDSSTATIONER...10 KATASTROFESTABEN: KONTOR I AKUTMODTAGELSEN, RUM KATASTROFELEDELSE: KONTOR VED AMBULANCEINDGANG, RUM SKADESTUE TLF OPVÅGNINGSAFSNIT TLF OPERATIONSGANG TLF INTENSIVAFSNIT TLF ORTOPÆDKIRURGISK AMBULATORIE TLF OP S KAFFESTUE TLF BARSLES- OG GYNÆKOLOGISK AFSNIT TLF KANTINE FORGANG...11 MØDESTED FOR PERSONALET...11 OVERSIGTSKORT OVER ARBEJDSSTATIONER...12 ACTIONCARDS...15 INSTRUKS VEDRØRENDE MODTAGELSE AF...16 BOMBETRUSSEL ELLER TERRORTRUSSEL...16 INSTRUKS VEDRØRENDE KEMIULYKKER OG BIOLOGISKE ULYKKER...19 VED KEMISKE SKADER...19 DEKONTAMINERING...20 UDRYKNINGSHOLD PÅ VENTEPLADSEN...21 INDSATSKORT FOR KEMIKALIEUHELD...22 KEMIKALIEBEREDSKABSVAGTEN...24 BISTAND I ØVRIGT FRA BEREDSKABSKORPSET...24 GIFTINFORMATIONEN/GIFTLINJEN...24 BIOLOGISKE SKADER...26 INSTRUKS VEDRØRENDE EVAKUERING AF HOSPITALET...27 INSTRUKS FOR MODTAGELSE AF ET STØRRE ANTAL PATIENTER MED RISIKO FOR SMITSOMME OG ANDRE OVERFØRBARE SYGDOMME...28 IT- BEREDSKABSPLAN

3 OPDATERINGER TIL BEREDSKABSPLANEN

4 HVIS DER ER KATASTROFE Hvis du tilkaldes til katastrofe vil ordlyden være: Der er Katastrofealarm for Regionshospitalet Randers Du har mødepligt Du skal møde på dit sædvanlige arbejdssted i huset, så hurtigt som muligt. Du må ikke benytte ambulanceindgangen ved skadestuen (Kirketerpsvej), da den er forbeholdt tilkørsel af ambulancer. Du må ikke ringe tilbage til hospitalet, da du så blokerer telefonomstillingen. Du kan kun benytte hospitalets hovedindgang, da øvrige adgange vil blive låst. Eventuelle børn, som ikke kan være alene, kan du få passet på Børneafdelingen. Du kan parkere på parkeringspladsen/parkeringshuset nedenfor hospitalet ved Kirketerpsvej. Indkaldt personale møder på sædvanligt arbejdssted undtaget: Anæstesilæger Kirurger Ortopædkirurger Gynækologer Dagkirurgisk personale OP- og anæstesipersonale, som møder i operationsgangens kaffestue. Medicinsk afdelings læger som møder i Medicinsk Afdelings konferencerum. Børnelæger som møder i Børneafdelingens konferencerum. De først mødte overlæger fra Anæstesiologisk, Ortopædkirurgisk, Kirurgisk og Gynækologisk Afdeling går i katastrofestabsrummet, rum i Akutmodtagelsen med henblik på fordeling af ansvarsposter. 4

5 GENEREL ORIENTERING Regionshospitalet Randers beredskabsplan skal sikre, at behandling af flere akutte patienter, end man normalt modtager, foregår sikkert og effektivt. Planen er delt i 3 niveauer afhængig af antal tilskadekomne. Indkaldelse af ekstra personale er ligeledes niveauinddelt. Personale, som har specielle funktioner, har actioncards, hvor mødested og funktion er beskrevet.. Behandlingen af patienterne er opdelt i arbejdsstationer med hver sin leder. NIVEAU INDDELING Sygehusets beredskab er trinvist opbygget i beredskabsniveau 1, 2 og 3 relaterende til ulykkens karakter og omfang. ULYKKENS KARAKTER: 1. Kirurgisk ulykke Traume 2. Medicinsk ulykke CBRNE hændelse hændelser involverende kemiske (C) stoffer, med biologisk (B) materiale, herunder smitsomme og overførbare sygdomme, med radiologisk (R) - og nukleart (N) materiale samt eksplosive/bombe (E) hændelser. Ved kvæstede forstås også patienter udsat for forgiftning, forbrænding, røgforgiftning, eksponeret af biologisk-, radioaktivt- eller nukleart materiale og altså ikke kun kirurgiske skader. ULYKKENS OMFANG: Traumemodtagelse (niveau 1) Modtagelse af den multitraumatiserede patient. - antal kvæstede 1-6, heraf højst 2 hårdt kvæstede. Den nuværende plan for modtagelse af akutte traumer træder i kraft. Gruppeskade (niveau 2) Omfatter 7-10 kvæstede, heraf højst 5 hårdt kvæstede. Alle hårdt kvæstede behandles primært i skadestuen, hvor der opereres med indkald af ekstra personale til skadestue, anæstesi og OP. Indkaldelsen sker via personalet på de berørte afdelinger. Katastrofe (niveau 3) Egentlig katastrofe som omfatter > 10 kvæstede, heraf > 5 hårdt kvæstede, som sætter hele hospitalet i alarmberedskab. 5

6 Varsling TRAUMEMODTAGELSE: GRUPPESKADE: KATASTROFE: Varsles via Traumekald. Varsles via Traumekald og de berørte afdelinger. Varsles via Traumekald som starter hospitalets katastrofeindkaldenet. Se side 7. Oversigt over niveauinddeling BEREDSKABSGRAD 1. TRAUME 2. GRUPPESKADE 3. KATASTROFE Antal kvæstede 1-6, heraf højst 2 hårdt kvæstede 7-10, heraf højst 5 hårdt kvæstede > 10 eller >= 5 hårdt kvæstede Styring Automatik Styret Styret Ledelse Oprettelse af beredskabsledelse Aktivering af arbejdsstationer Antal personer som kræves til stede Udsendelse af udrykningshold Anæstesibagvagten /traumevagten Beredskabsleder Beredskabsleder Nej Nej Ja Nej Nej Ja Se traumemanualen (10-15 personer) Nej Traumehold x 2 + ekstra OP Efter anmodning fra AMK Katastrofeindkal d Efter anmodning fra AMK Udrykningshold kan udsendes på anmodning fra AMK. AMK: BEREDSKABSLEDER: AKUTLÆGEBIL: UDRYKNINGSHOLD: Akut Medicinsk Koordinationscenter Region Midtjylland. Koordinerende læge på hospitalet Ambulancelæge + Lægeassistent Sammensættes afhængigt af anmodningen fra AMK Eksempelvis: Ortopædkirurg + Anæstesilæge 6

7 VARSLINGSRÆKKEFØLGE VED KATASTROFE A= Anæstesiolog, O= Ortopædkirurg, K= Abdominalkirurg, G= Gynækolog, M= Mediciner 7

8 Skadestuesygeplejersken foretager 1. Aktivering af Traumekaldet 2. Orienterer K-Bagvagt 3. Orienterer Akutmodtagelsen Anæstesi-bagvagten foretager 1. Kontrolopringning til AMK 2. Orienterer Informationen, der iværksætter varsling 3. Orienterer Intensivafsnit 4. Orienterer Opvågningsafsnit 5. Sørger for udrykningshold på anmodning fra AMK Ortopædkirurgisk bagvagt orienterer eget personale. Ortopædkirurgisk mellemvagt orienterer operationspersonalet. Bioanalytiker orienterer laboratoriet/klinisk Biokemisk Afdeling. Serviceassistent orienterer Serviceafdelingen. Radiograf orienterer Billeddiagnostisk Afdeling. Informationen iværksætter varsling i prioriteret rækkefølge: 1. Gyn./Obs. bagvagt 2. Med. bagvagt 3. Pædiatrisk Forvagt, der orienterer pædiatrisk bagvagt 4. Teknisk chef 5. Kommunikationsrådgiver 6. Cheflæge 7. Chefsygeplejerske 8. Direktør Actioncards findes i skadestue. 8

9 AKTIVERINGSPROCEDURE VED KATASTROFE Ved varsling af katastrofe er det pålagt den enkelte afdeling at indkalde ekstra personale. Eksempelvis skal personale ansat ved Medicinsk Afdeling indkaldes via varsling fra Medicinsk Afdeling. Hver enkel afdeling på Regionshospitalet Randers skal derfor udarbejde en fuldt dækkende personaleliste. Det vil sige, at alle læger, sygeplejersker, sekretærer, terapeuter, serviceassistenter, teknisk personale osv., som er ansat i den pågældende afdeling, skal opføres med kontaktoplysninger. Listen ajourføres hver den 1. i måneden og opbevares sammen med afdelingens papirversion af hospitalets beredskabsplan. Det påhviler den enkelte afdeling selv at stå for vedligeholdelse af personalelisten. Ved varsling af personale i forbindelse med katastrofe gøres følgende: 1. Listen med personaleoplysninger findes. 2. Der ringes i prioriteret rækkefølge. 3. Lad telefonen ringe mindst 4-5 gange. Hvis ingen kontakt gå da videre til næste person på listen. 4. Ved kontakt skal ordlyden være: Der er katastrofealarm for Regionshospitalet Randers 5. Marker på listen, hvem der kommer. 6. Listen afleveres til chefsygeplejersken eller dennes stedfortræder i rum i Akutmodtagelsen. Se afsnit vedr. arbejdsstationer. 9

10 ARBEJDSSTATIONER Katastrofestaben: kontor i Akutmodtagelsen, rum Består af beredskabsleder og beredskabslederassistent (A-overlæge og O- overlæge), cheflæge, chefsygeplejerske, direktør, K-overlæge (først mødte), G-overlæge (først mødte), medicinsk overlæge (først mødte), teknisk chef, servicechef. Kontornummer til katastrofeledelse Tlf Kontornummer til chefsygeplejerske (personaleoversigt) Tlf Kontornummer til Serviceafdelingen Tlf / Katastrofeledelse: kontor ved ambulanceindgang, rum Overlæge fra Anæstesiologisk Afdeling og overlæge fra Ortopædkirurgisk Afdeling udgør beredskabsleder og beredskabslederassistent. Koordinering af patient flow internt og kommunikation med AMK. Skadestue tlf Leder: O-overlæge tlf (bagvagtstelefonen) (bærer vest: Visitator, ledende sygeplejerske bærer vest, sekretær bærer vest). Patientregistrering ved skadestuens sekretariat. Politiregistrering foregår ved skadestuens sengedepot. Patientvisitering ved ambulanceindgangen til skadestuen. ABC behandling ved A-læge, A-sygeplejerske, skadestuesygeplejerske og O- læge. Opvågningsafsnit tlf Leder: A-overlæge tlf Sygeplejekoordinator tlf Intensiv observation og behandling. Operationsgang tlf Leder: K-overlæge tlf (bagvagtstelefonen) prioriterer operationspatienter sammen med chef på Opvågningsafsnit. Sygeplejekoordinator: tlf eller vagthavende sygeplejerske, Ortopædkirurgisk Afdeling, tlf Intensivafsnit Tlf Leder: A-overlæge tlf Sygeplejekoordinator: tlf Intensiv observation og behandling. 10

11 Ortopædkirurgisk Ambulatorie tlf Leder: O-overlæge tlf (OP-vagtkode). Sygeplejekoordinator: udpeges af oversygeplejersker. Skadestuebehandling. OP s kaffestue tlf Leder: Gyn./Obs.-overlæge tlf (bagvagtstelefonen). Fordeler læger, anæstesi- og OP-sygeplejersker i samarbejde med Beredskabslederen. Barsles- og Gynækologisk Afsnit tlf Chef Gyn./Obs.-overlæge tlf (OP-vagthavende). Pleje af patienter hvor al behandling er udsigtsløs. Kantine forgang Information og opholdssted for pårørende. Eventuelt krisepsykiatrisk assistance (indkaldes af katastrofeledelse). Mødested for personalet Personalet, som indkaldes, møder på sædvanligt arbejdssted - undtaget: Anæstesilæger, kirurger, ortopædkirurger, gynækologer, OP- og anæstesipersonale, dagkirurgisk personale som møder i OP s kaffestue. Medicinsk Afdelings læger møder i medicinsk konference; børnelæger i børnekonference. De først mødte overlæger fra Anæstesiologisk Afdeling og Ortopædkirurgisk Afdeling går i katastrofeledelsesrummet med henblik fordeling af ansvarsposter. 11

12 OVERSIGTSKORT OVER ARBEJDSSTATIONER 12

13 13

14 14

15 ACTIONCARDS Følgende personer får udleveret actioncards i skadestuen ved skranken: ANÆSTESIBAGVAGT ANÆSTESISYGEPLEJERSKER ORTOPÆDKIRURGISK BAGVAGT/MELLEMVAGT ORGANKIRURGISK BAGVAGT GYNÆKOLOGISK BAGVAGT BIOANALYTIKER RADIOGRAF SERVICEASSISTENT SKADESTUESYGEPLEJERSKE MEDICINSK BAGVAGT BØRNELÆGE AKUTLÆGE AKUTAFDELINGENS KOORDINERENDE SYGEPLEJERSKE Følgende actioncards findes på vagtværelser og ved koordinatorpult på OP: OP - KOORDINATOR (VAGTTID - VAGTHAVENDE OP-SYGEPLEJERSKE) Følgende actioncards findes i Informationen: Actioncard for personalet i INFORMATIONEN SPECIELLE VEJLEDNINGER Følgende afdelinger og funktioner har specielle instrukser: Katastrofeledelse Skadestue Visitator Informationen Chefsygeplejerske Barsels- og Gynækologisk Afsnit Serviceafdelingen Opvågningsafsnit Intensivafsnit Oversygeplejersker A, O, K, M, AKUT og G Klinisk Biokemisk Afdeling Operationsafsnit Ortopædkirurgisk Ambulatorie Børneafdelingen Alle instrukser findes dels i skadestuen, dels hos de relevante personer. 15

16 INSTRUKS VEDRØRENDE MODTAGELSE AF BOMBETRUSSEL ELLER TERRORTRUSSEL Fortrolig efter udfyldning. Må kun meddeles politi og kontaktperson på hospitalet. Fremgangsmåde ved modtagelse af bombetrussel mod hospitalet. Vær rolig! Vær imødekommende! Bevar telefonforbindelsen! Gentag den fremsatte trussel - om muligt ord for ord (noter): Virker trusselgiveren lokal kendt? Stil flest mulige af nedennævnte spørgsmål uden at afbryde den person, der ringer. Bed vedkommende gentage (undskyld dig med dårlig forbindelse). Vis eventuel lidt sympati for personen, der ringer op. På den måde kan man få meget at vide. Spørgsmål og gentag svarene (notér). Hvor er bomben anbragt? Er det en spræng- eller brandbombe? Hvornår vil den eksplodere? Hvor stor er bomben (kg)? Hvorfor har du gjort det? Har du tænkt på, at mange patienter kan blive dræbt? Hvordan kan vi redde patienter? Hvordan ser bomben ud? (taske, pakke, kuffert, bærepose) Hvor ringer du fra? (Hjemme, telefonboks?) Jeg fik ikke fat i dit navn, hvem er du? 16

17 Person Voksen kvinde Voksen mand Ung pige, barn Ung mand, barn Stemme Høj, stærk, kraftig Mild, blød Behagelig Skinger Lav Andet Tale Hurtig Langsom Distingveret Dannet, kultiveret Stammende Forvrænget Læspende Grov, slang Sløret, vrøvlende Andet Sprog Dansk Dansk dialekt: Andet Udenlandsk dialekt: Sprogfærdighed Udmærket God Ringe Andet: Nationalitet Dansk Andet: Sindsstemning Vred Glad (lattermild) Følelsesladet Beruset Korrekt Rolig Irrationel Sjofel Nervøs Andet: Baggrundslyde Lufthavn Børn Voksne Hund(e) Musik Jernbane Maskiner Telefonboks (ekko) Værtshus Selskab Kontor Ingen Andet Truslen modtaget Dato: Klokken: Navn: Funktion: 17

18 1. Alarmcentralen kaldes (112) og orienteres om truslen. Der opgives kontaktpunkt for politiet f.eks. Indgang 1 (hovedindgangen), Skovlyvej. 2. Kald anæstesiologisk bagvagt tlf til kontaktpunktet. Lad være med at omtale truslen til andre - det kan skabe unødig uro. Overlad overvejelser og beslutninger til politiet og den ansvarlige leder (anæstesiologisk bagvagt). Skemaet afleveres straks til politiet, når de ankommer til kontaktpunktet. 18

19 INSTRUKS VEDRØRENDE KEMIULYKKER OG BIOLOGISKE ULYKKER Ved kemiske skader Ved varsel af forgiftede/forurenede patienter fra en kemisk ulykke iværksætter ansvarshavende sygeplejerske følgende: Aktiver traumekald Meddel, at der er tale om kemiuheld. Anæstesibagvagten afgør, om der skal aktiveres katastrofealarm eller gruppeskade. Anæstesibagvagten er ansvarlig for at skaffe oplysninger fra AMK om stoffets art, og afgør, om der skal foretages dekontaminering af forurenede patienter. Det er pålagt AMK at tilvejebringe oplysninger om kemikaliets art og særlige foranstaltninger ved dette. Hvis der ikke skal aktiveres katastrofealarm, aktiverer koordinerende sygeplejerske i skadestuen akut medicinsk kald. Det kan dreje sig om følgende patienter: Forgiftede patienter Forurenede patienter Både forurenede og forgiftede patienter Patienten kan samtidigt have en konventionel læsion eller forbrænding. I vurdering af varslingsniveau betragtes kemisk skadede/forurenede personer som svært tilskadekomne. (Se Katastrofeplan) Redningstjenesten vil, så vidt muligt, foretage rensning af udsatte på skadestedet, men eksponerede kan selv begive sig til hospitalet. Selvhenvendere skal, hvis de befinder sig på hospitalet, så vidt muligt føres ud af samme vej, som de er kommet ind på hospitalet og derefter føres til 19

20 ambulancehallen. Patienter, som udgør kontamineringsfare for hospitalet, skal renses i ambulancehallen, se nedenfor. Øvrige patienter behandles uden særlige sikkerhedsforanstaltninger. Når stoffet er kendt findes relevante oplysninger i mappen Indsatskort for kemikalieuheld som findes i konferencelokalet på anæstesiafdelingen. Dekontaminering Rensningslokale: Ambulancehal (se tegning). Hvis et større antal selvhenvendere skal renses, eller hvis skadestuepersonalet finder det hensigtsmæssigt, er der mulighed for at få hjælp til rensningen af brandvæsnet. Hvis hjælp ønskes kontakt 112 og oplys: Opgavens art Evt. skadested og forureningens art Mødested: Indgang 1 (hovedindgangen) ved Skovlyvej Placér en person til at møde og informere brandvæsnet ved Indgang 1 (hovedindgangen) Skovlyvej. Beskyttelsesdragter 6 stk. forefindes i katastrofedepot. Udstyret omfatter: 6 beskyttelsesdragter 6 beskyttelsesmasker med filtrator Beskyttelsesstøvler Beskyttelseshandsker Rensning foregår med tempereret vand. 2-4 personer udfører rensningen (anæstesibagvagten afgør i samarbejde med koordinerende sygeplejerske, skadestuen, hvilket personale). 2 beskyttelsesdragter reserveres til udsendelse af ambulancehold. 2 serviceassistenter står vagt ved ambulanceporte. 20

21 Rensning af kemikaliedragter: Efter endt brug af beskyttelsesdragterne skal følgende procedure benyttes: 1. Dragter fjernes og bortkastes 2. Stadig iført masker og handsker aftages støvler. Disse skylles grundigt med vand og lufttørres herefter fuldstændigt, hvis ikke de skal i brug straks igen. 3. Stadig iført handsker aftages maskerne og aftørres med våd klud og lufttørres. 4. Handskerne skylles grundigt, hvorefter de tages af og lufttørres. Udrykningshold på ventepladsen Hvor omfanget af katastrofen gør det nødvendigt, udsendes der udrykningshold til skadestedet. Udrykningsholdets opgaver løses på ventepladsen, der er placeret udenfor selve skadestedet (det forurenede område). Her vil indsatsmandskabet - brandmandskabet - aflevere de tilskadekomne, og indsatslederen vil sørge for, at der oplyses om det kemiske stof og den udførte rensning. Såfremt der undtagelsesvis skulle være behov for at yde lægelig førstehjælp indenfor det forurenede område, iføres man kemikaliebeskyttelsesudstyr. Den nævnte førstehjælp indenfor det forurenede område må, af hensyn til egen sikkerhed, kun ydes efter aftale med indsatslederen og med godkendelse af anæstesibagvagten. I skadeområde: Der prioriteres efter følgende principper: 1. Behov for båretransport med påvirket almentilstand. 2. Behov for båretransport, men upåvirket almentilstand. 3. Kan gå selv, men skadet og forvirret. 4. Ingen umiddelbare symptomer. 21

22 Ved irriterende gasser som f.eks. klor kan man prioritere i tre grupper: 1. Intens hoste, åndenød og alment påvirkede. 2. Kraftig hoste, utilpashed, men ikke alment påvirkede. 3. Skadede med let hoste, øjensymptomer og hovedpine. Grupperne 1 og 2 har højeste prioritet, hvis ressourcerne haves. Indsatskort for kemikalieuheld Orangefarvede faretavler anvendes blandt andet til mærkning af vogne med farlige stoffer ved landevejs-, og jernbanetransport. Orangefarvet tavle Nr. 266 = farenummer Nr = stofidentifikationsnummer Stofidentifikationsnummeret angiver nummeret på det pågældende stof i mappen indsatskort for kemikalieuheld. Betydning af farenumre Et farenummer består af to eller tre cifre, eventuelt indledt med et X. Farenummeret for det enkelte stof eller stofgruppe er anført i ADR's oplistning af farligt gods. Cifrene i farenummeret angiver i almindelighed følgende former for farer: 2 Afgivelse af gasser på grund af tryk eller kemisk reaktion 3 Væskers (dampes) eller gassers brandfarlighed eller selvopvarmende væsker 4 Faste stoffers brandfarlighed eller selvopvarmende faste stoffer 5 Oxiderende (brandnærende) virkning 6 Giftighed eller risiko for infektion 22

23 7 Radioaktivitet 8 Ætsende virkning 9 Risiko for spontan, voldsom reaktion. Særlige forhold Hvis et ciffer gentages, betyder dette, at den angivne fare er særlig stor. Hvis den risiko, der er knyttet til et stof, kan angives tilstrækkeligt med ét ciffer, følges dette af et nul. Følgende kombinationer af cifre har dog en særlig betydning: 22, 323, 333, 362, 382, 423, 44, 446, 462, 482, 539, 606, 623, 642, 823, 842, 90 og 99. Den særlige betydning fremgår af nedenstående liste over de i ADR anvendte farenumre. Mapper med indsatskort forefindes i skadestuen. Bogstavet»X«foran et farenummer betyder, at stoffet reagerer farligt, hvis det kommer i berøring med vand. 0. Uden betydning. 1. Eksplosionsfare. 2. Luftart (gas), fare for afgivelse af luftarter (gasser). 5. Brandfarlig væske, brandfare 6. Brandfarligt, fast stof Antændende (oxyderende, iltende) stof, fare for antændelse, nærer forbrænding. 7. Giftigt stof, giftfare. 8. Kan angive radioaktivitet, men der anvendes normalt specielle symboler. 9. Ætsende stof, fare for ætsning. 10. Fare for kraftig reaktion ved spontan dekomponering eller polymerisering. Den viste faretavle læses således: Stoffet identificeres som klor, stofidentifikationsnummer Stoffet er en luftart (gas, ciffer 2), der er meget giftigt, andet og tredje ciffer ens (66). 23

24 Kemikalieberedskabsvagten Kemikalieberedskabsvagten er en rådgivningsordning, som er døgnbemandet med kemikere fra Beredskabsstyrelsen. Kemikalieberedskabsvagten indgår som en del af det danske informationssystem om farlige stoffer til brug for indsatsledere samt andre myndigheder og instanser. Informationssystemet om farlige stoffer er opbygget som hjælp til identifikation og beskrivelse af farlige stoffer samt som hjælp til gennemførelse af en indsats. Kemikalieberedskabsvagten rådgiver eksempelvis ved: transportuheld, hvori der indgår farligt gods brand, hvori der indgår farlige stoffer eller udvikles farlig røg udslip af farlige stoffer identifikation af stoffer, specielt analyse af ukendte stoffer. Derudover ydes assistancer til politi og redningsberedskab på skade- og gerningssteder. Døgnvagt Telefon: Adresse Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Hjemmeside http// Fax: Bistand i øvrigt fra Beredskabskorpset Enhver anden bistand, herunder bl.a. til prøveudtagning/transport i forbindelse med laboratorieanalyse, rekvireres som sædvanligt ved direkte henvendelse til nærmeste udrykningspligtige afdeling. En sådan bistand kan, om ønskeligt, formidles af Beredskabsstyrelsen. Giftinformationen/Giftlinjen Giftinformationen/Giftlinjen på Bispebjerg Hospital rådgiver om behandling af forgiftninger. Rådgivningen omfatter alle former for giftstoffer, herunder industri- og 24

25 husholdningskemikalier, røg, lægemidler, misbrugsstoffer og planter. Den er landsdækkende og åben døgnets 24 timer. Henvendelser besvares af læger med uddannelse i klinisk toksikologi. Funktionen er primært en hjælp til læger og andet sundhedspersonale i forbindelse med behandling af forgiftninger, men forespørgsler fra myndigheder besvares også. Giftinformationen/Giftlinjen samarbejder med danske institutioner indenfor klinisk toksikologi og beslægtede områder, og har i mange år samarbejdet med forgiftningsrådgivninger i andre lande. Specielt har der været et tæt samarbejde mellem de nordiske giftinformationer. I rådgivningen indgår: 1. Vurdering af risiko for forgiftning ved udsættelse for kemiske stoffer. 2. Behandling af forgiftninger. 3. Brug af antidoter. 4. Klinisk biokemiske analyser i forbindelse med forgiftninger. 5. Opfølgning af forgiftninger med henblik på langtidseffekter og forebyggelse. Der rådgives ikke om biologiske toksiner, identifikation af kemikalier eller brug af sikkerhedsudstyr. Døgnvagt Giftinformationen/Giftlinjen kontaktes via Bispebjerg Hospital, tlf.: Giver direkte adgang til informationsdatabase. Adresse Giftlinjen Bispebjerg Hospital Bispebjerg Bakke 23, indgang København NV 25

26 Biologiske skader Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby er primære modtageafdeling for personer forurenet med biologisk materiale eller mistænkt herfor. Selvhenvendende personer skal renses i ambulancehallen, men rensningen foretages af redningsvæsnet, som rekvireres via 112: Oplys: 1. Opgavens art 2. Evt. skadested og forureningens art 3. Mødested: Indgang 1 (hovedindgangen) ved Skovlyvej Placér en person til at møde og informere brandvæsnet ved Indgang 1 (hovedindgangen) Skovlyvej. Efter rensning skal patienterne indlægges på Infektionsmedicinsk afdeling Q, Skejby hospital. Ved kapacitetsproblemer på afd. Q kan det være nødvendigt at isolere patienterne på det tidligere patienthotel, Regionshospitalet Randers. Hvis dette er nødvendigt: 1. Informationen varsler det tidligere patienthotel, og Serviceafdelingen sørger for rømning af værelserne i gangen ved indgang Teknisk Afdeling kontaktes med henblik på at forsegle dørene og standse ventilationen til resten af huset. Ventilationsanlæggene for værelserne i hotellet slukkes henholdsvis i teknikrum i kælder i bygning 13.3 og i teknikrum i bygning Branddør fra det tidligere patienthotel i kælderen mod øvrige afdelinger lukkes, og der hænges skilt på branddøren med adgang forbudt (skilt forefindes i sprinklercentralen). 3. Patienter føres til det tidligere patienthotel og går ind af indgang 21, beliggende ud mod tilkørslen til skadestuen. Visitation af patienterne foregår ved ankomsten til indgang 21 og forestås af beredskabslederen. 26

27 INSTRUKS VEDRØRENDE EVAKUERING AF HOSPITALET Evakuering af hospitalet kan beordres af politimesteren eller dennes stedfortræder. I tilfælde af brand eller lignende desuden af indsatslederen i samråd med hospitalets katastrofeledelse. Evakuering kan kun komme på tale, når direkte skader på hospitalet forhindrer behandling, eller i tilfælde af ordre fra politimesteren pga. håndgribelig trussel om brand, bomber, radioaktivt nedfald, kemiske stoffer etc. Ved ordre om evakuering fra politiet eller ved overvejelse om dette slås traumekald. Overlæge ved Ortopædkirurgisk og Anæstesiologisk Afdeling i traumekaldet beslutter indkaldelse af katastrofeledelsen (via Informationen), som beslutter evakuering. Kan katastrofeledelsen ikke indkaldes besluttes evakuering af overlæge ved afd. Ortopædkirurgisk og Anæstesiologisk Afdeling i traumekaldet. Katastrofeledelsen vurderer totalbehovet for personale. Eventuelt slås katastrofealarm. Der udarbejdes af katastrofeledelsen tidsplan og rækkefølge for evakuering. Der udarbejdes evakueringsliste med patientdata ved hjælp af labels. Politiet har ansvar for transportmuligheder. Evakueringen styres af katastrofeledelsen i samarbejde med politiets transportleder. Katastrofeledelsen opretter evakueringskontor i katastrofestabsrum og chefsygeplejerskerum. Teknisk Afdeling forestår aflukning af hospitalet. 27

28 INSTRUKS FOR MODTAGELSE AF ET STØRRE ANTAL PATIENTER MED RISIKO FOR SMITSOMME OG ANDRE OVERFØRBARE SYGDOMME Der skal kunne skabes et antal sengepladser med mulighed for isolering og behandling af patienter under udbrud eller epidemier. 4 sygdomsbilleder: 1. Få personer eksponeres, mulighed for sekundær spredning. Eksempler: Ebola, hæmorhagisk feber, difteri, dysenteri, turamæi, Q- feber. 2. Mange personer eksponeres samtidig, men der sker ingen sekundær spredning. Eksempler: Botulinumtoxin, anthrax, stafylokokenterotoksin, tyfus, brucellose. 3. Mange eksponeres samtidig. Sekundær spredning. Eksempler: Lungepest, kopper. 4. Mange eksponeres over en længere tidsperiode. Sekundær spredning. Eksempler: Influenzaepidemi. Se Sundhedsstyrelsens vejledning om hospitalsvæsnets beredskab i forbindelse med et større antal patienter med risiko for smitsomme og andre overførbare sygdomme. 27/ Akut mulighed for isolationspladser er patienthotellet, dagkirurgisk afsnit og intensivafdelingen. Yderligere pladser kan skabes i fysioterapien eller ved at isolere hele sengeafdelinger. Ved akut melding om mange patienter skal traumekaldet iværksættes og her besluttes om der skal katastrofevarsles. 28

29 IT- beredskabsplan IT-beredskabsplanen for Regionshospitalet Randers kan findes her: 29

30 OPDATERINGER TIL BEREDSKABSPLANEN I dette afsnit anføres de ændringer/opdateringer, der er føjet til den aktuelle version af Beredskabsplanen 1. Der er ny aktiveringsprocedure og varslingsrækkefølge: a. Varslingsrækkefølge, s b. Aktiveringsprocedure, s Katastrofedepotet er flyttet i kælderen (Plan 1). Se plantegning s Nye Actioncards ved Katastrofe. Udover de eksisterende er følgende tilføjet: a. Akutafdelingen - Akutlæge 4. Nye Actioncards ved Gruppeskade. Udover de eksisterende er følgende tilføjet: a. Medicinsk bagvagt b. Akutafdelingen - Akutlæge 5. Nye Specialeplaner 6. Opdateret IT-Beredskabsplan 30