5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007

5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis Sats: Credo Forlag Trykt i Polen Udgivet af Credo Forlag, Ryesgade 105, st., 2100 København Ø. 35 43 83 83. credo@kfs.dk www.credo.dk ISBN 978-87-7242-307-4

5 TIP FRA EN TVIVLER 1. PRØV DET 2. TAG DET PERSONLIGT 3. TAG ÉN SANDHED AD GANGEN 4. FIND CENTRUM 5. KEND DIN BEGRÆNSNING Jeg ved ikke, om Gud eller gud - findes. Jeg ved ikke, om han er en objektiv, fysisk virkelighed. Jeg ved ikke, om han er Gud for alle mennesker til alle tider. Og selv om det skulle vise sig, at Gud virkelig objektivt er til, ved jeg ikke, om Jesus fra Nazareth er hans søn og dermed det sande billede af Gud, som Bibelen hævder. 5

For jeg ved ikke, om det, der står i Bibelen er sandt. Eller i hvilken forstand, det er sandt. Jeg er faktisk jævnligt i tvivl om, hvordan det skal forstås og oversættes til livet i dag. Hvad ved jeg egentlig? Jeg ved, at jeg ofte har en oplevelse af, at den Gud, som Bibelen fortæller om, er nær ved mig i en ret konkret forstand. På en måde, der ikke sådan er til at forklare. Når jeg forsøger, lyder ordene i hvert fald fattige og overfladiske i forhold til erfaringens dybde og betydning. Der er ikke tale om en tv-shop-oplevelse eller en universalløsning, som har gjort alting lettere og sjovere. Men det har forandret mig, lige som det har forandret millioner af mennesker gennem tusinder af år og stadig på mange måder påvirker verdens gang meget markant. Det ved jeg, og det er dog noget! Det kan jeg ikke bare vende ryggen til tvivl eller ej. Lige som med alle mulige andre vigtige fakta, som 6

kommer til os, er jeg i en vis forstand forpligtet af denne viden. Jeg er stadig er på vej, når det gælder troen på Gud, og vil sikkert være det resten af mit liv. Sådan som jeg tror i dag, sådan som jeg ser Gud i dag, er på nogle punkter anderledes end for et år siden. Jeg får nye erfaringer, møder nye mennesker, læser nye tanker, og det påvirker og udfordrer mig og dermed også min tro og mit billede af Gud. Men jeg har både et behov for og føler en forpligtelse til at kommunikere med andre tvivlere og søgere, som er engageret i spørgsmålene om meningen med livet, tro og Gud/gud. Det er derfor, jeg har skrevet bogen her. Jeg håber, du vil læse den med et åbent, men kritisk sind, så du ikke køber nogen billige eller letkøbte løsninger. Hverken mine eller dine eller andres. 7

George Jeg vil gerne begynde med at fortælle om en oplevelse, jeg har tænkt en del på i forbindelse med denne bog. Den handler mest om George men også om mig selv. Jeg mødte George på Amtrak-toget, der kører på kryds og tværs af USA. Vi sad i sightseeing-vognen, hvor nogle slidte læderlænestole vendte ud mod det bjergtagende sceneri, som gled forbi. Vi var på vej op ad Vestkysten og befandt os et eller andet sted i det frodige Oregons skove, der lige nu var et bølgende hav af grønne blade. George var en intelligent udseende fyr omkring de 30, med et følsomt, lidt sky blik bag de lette brilleglas. Han havde haft en opvækst, der ikke var så forskellig fra min. Hans far var præst, og han var blevet opflasket med klassisk kristendom, fra han kunne sætte to ord 8

sammen. Han havde været med i søndagsskole, juniorklub og sikkert været en ihærdig missionær for sin tro i sin ungdom. Nu fortalte han, at han oplevede det som et spild af tid, liv og energi. Det havde begrænset hans frie tanker og følelser, det havde hæmmet hans udsyn. Som voksen havde han fået øjnene op for verden, som den virkelig var. En verden, som ikke var skabt på seks dage, men var blevet udviklet gennem millioner af år. En verden fuld af muligheder, som den kristne tro med sin moral sætter alt for mange begrænsninger for. Og med en ondskab, som gjorde det umuligt for ham at tro på en god og kærlig kristen Gud. En verden, som i øvrigt var befolket med milliarder af mennesker af en helt anden tro og overbevisning end hans egen. Denne øjenåbnende oplevelse havde fået ham til at droppe den kristne tro og Bibelen som 9

en sand åbenbaring og i stedet finde en form for holdepunkt og ro i buddhisme light. En mere fleksibel religiøs filosofi, som for eksempel ikke lader sig true af det faktum, at der er milliarder af mennesker, der tror på noget andet. Jeg blev voldsomt udfordret af George. Blandt andet fordi han mindede mig om mig selv, og fordi han satte ord på tanker og følelser, jeg nok havde, men også gemte af vejen, fordi de var tabu eller bare besværlige. Og fordi han havde fundet en form for løsning, som var kontroversiel, men også moden og afbalanceret. Uden den sædvanlige min religion er bedre end din, som jeg så ofte havde oplevet og praktiseret med mere eller mindre vellykkede argumentationer. Det var et af mange møder med troende, tvivlende, søgende og ikke-troende mennesker og tanker, som gennem tiden har fået mig til at stoppe op, komme i tvivl og tænke over mine 10

forestillinger og antagelser. Nogle af møderne har virkelig fået mig til at justere mit guds- og verdensbillede. Sådan er det sket i de seneste måneder, mens jeg har skrevet bogen her. Sådan vil det nok fortsætte resten af mit liv. Dels fordi jeg er en inkarneret tvivler, på godt og ondt. Dels fordi jeg ønsker at bygge så lidt som muligt på vanetænkning, fortrængning eller angst. Men også fordi jeg simpelthen er begrænset. Jeg ser stykkevis, min erkendelse er stykkevis, og derfor vil jeg aldrig komme helt frem, når det gælder Gud og troen. Ikke i dette liv i hvert fald. En mulighed Det følgende er ment som en opfordring til refleksion. Nogle gange i form af provokationer og enkelte steder som konkrete appeller. Men i bund og grund et tilbud en mulighed. 11

Jeg er ikke ansat af noget religiøst firma og får ikke løn eller provision fra nogen kirke. Jeg er allergisk over for forsøg på åndelig manipulation og håber virkelig ikke, at det, jeg har lavet her, er et ubevidst forsøg på noget i den stil. Men jeg har et stærkt behov for at formulere min egen indstilling til tro og sandhed og for at dele disse refleksioner med andre. Blandt andet fordi jeg synes, det er noget af det mest spændende og vigtige i tilværelsen. Men også fordi det i mine øjne er ærgerligt, at så mange mennesker afviser troen på Gud på grund af vaneforestillinger, socialt pres og argumenter, som ikke nødvendigvis behøver at være en hindring. Jeg oplever selv en dyb mening og sandhed på trods af al tvivl ved at tro på Gud. En erfaring, jeg kunne unde nogle flere tvivlere. Ikke på et grundlag af fortrængninger og gruppepres, men baseret på åbne, ærlige refleksioner, der holder vand. 12

Jeg er hverken teolog eller filosof, psykolog, terapeut eller på andre måder uddannet i at guide og vejlede. Mine råd er heller ikke underbygget af en lang række citater. Jeg skriver først og fremmest som menneske til menneske, tvivler til tvivler. Og som én, der ønsker at tro på noget, der holder vand i virkeligheden. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg er neutral. Min fortid er præget af kristendom. Jeg er vokset op i en familie, der var domineret af kristen tro, og jeg har langt mere kendskab til kristendom end til islam, buddhisme og andre religioner, og det præger mig selvfølgelig. Ingen er hævet over deres egen historie eller forudsætninger, hvad enten de er muslimske, ateistiske, relativistiske eller noget andet. Alligevel vil jeg gerne udfordre andre tvivlere til at nærme sig dørtærsklen ind til troens rum, fordi jeg selv har erfaret, at der er noget grundlæggende værdifuldt at finde derinde, og det 13

behøver hverken være letkøbt, selvmodsigende eller i modstrid med sund fornuft eller reel viden. Jeg har et grundlæggende ønske om ikke at lukke øjnene for det, jeg ser, tænker og oplever, også selv om det måske modsiger mit verdensog gudsbillede. Ikke at standse ilttilførslen til min hjerne eller ignorere følelser, der strider imod mine antagelser og konklusioner. For i en vis forstand elsker jeg sandhed, virkelighed og ærlighed mere end noget andet i en vis forstand mere end min Gud. For hvis han ikke er virkelighed, skal han selvfølgelig heller ikke være min eller andres Gud. 4 tommelfingerregler Jeg mener ikke, det er nødvendigt på forhånd at anerkende Bibelen eller en anden bog som den store sandhed for at tage mine ord alvorligt. 14

Jeg skriver dels på basis af almindelig viden og logisk tankegang, dels på en personlig erfaring, som alle mennesker burde kunne forholde sig til - og en slags åndelig, positiv pragmatisme, som ikke behøver at være letkøbt: Hvis jeg erfarer, at det er godt og troværdigt, tager jeg det til mig. Jeg har fire tommelfingerregler for, hvad jeg ønsker at tro på, som de fleste nok kan følge så nogenlunde. Det handler lidt om beviser; forstået som de mest grundlæggende, alment accepterede fysiske og logiske eller akademiske beviser: 1.: Jeg vil ikke tro på noget, som bliver modbevist på ægte videnskabelig vis. Men omvendt kan jeg godt tro på, at noget er sandt, selv om det ikke kan bevises videnskabeligt. Naturvidenskab og logik har deres begrænsnin- 15

ger, men er for mig at se de væsentligste discipliner eller redskaber til at finde sandheder, der kan beskrive og til en vis grad forklare den fysiske, psykologiske og filosofiske verden. Hvis jeg fastholder noget som sandt, selv om det virkelig bliver modbevist hinsides enhver tvivl, ser jeg det sådan, at jeg forråder dette fundamentale udgangspunkt, som også er en del af min egen jeg vil kalde det intellektuelle samvittighed i mangel af bedre. Mere religiøst talt kunne man kalde det de evner og lovmæssigheder, der er lagt ned i os mennesker. Lad os for eksempel sige, at en del af mit verdensbillede er, at Jesus blev født i Betlehem for godt 2000 år siden, og det så bliver modbevist hinsides enhver tvivl - så må jeg justere mit billede af historien. Eller hvis det på samme måde virkelig bliver bevist, at jorden ikke blev til på seks gange 24 16

timer, så vil jeg selvfølgelig justere min tro og forståelse af skabelsen. Men hvis jeg omvendt begrænser mit verdensbillede til det, som kan bevises fysisk eller logisk, har jeg udelukket reelle paradokser på forhånd og gjort den menneskelige intelligens til Gud. Det ville være naivt i mine øjne. Det fører mig videre til min næste forudsætning: 2.: Jeg tror ikke, at man objektivt og grundlæggende kan bevise Gud eller afdække den åndelige verden. Vi kan finde rigtigt mange konkrete tegn i vores personlige liv og i den fysiske verden, der peger stærkt i retning af Guds eksistens (det kunne man skrive en helt anden bog om), men det er ikke det samme som et bevis. Og da slet ikke beviser nok til at konstatere præcis, hvem eller hvad Gud er og ikke er. For det tredje: 17

3.: Jeg er ikke sikker på, at virkeligheden hænger 100 procent sammen i en helhed, som vi kan formulere med ord. Jeg oplever både naturvidenskaben, mange filosofiske skoler og de fleste teologiske retninger som forsøg på at beskrive det hele mere eller mindre systematisk og objektivt, gældende for alle mennesker alle vegne. Jeg har stor respekt for de mennesker, som er langt mere belæste, begavede og velformulerede end jeg. Men så vidt jeg har forstået disse systemer osv. rigtigt, så har jeg endnu ikke mødt en overbevisende formulering, der dækker Det Hele på en sammenhængende måde. Og jeg er, som nævnt, stærkt i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre. 18

4.: Til gengæld kan hver af os gøre en engageret indsats for at få afklaret følgende: Er der en Gud derude, der vil mig noget? Og det er noget andet. Det er hele grundlaget for bogen her. I stedet for at aftvinge mig eller andre objektive beviser for troens genstand, så prøv mine råd af i praksis. Prøv dem først og fremmest af på din personlige erfaring. Giv de 5 råd den test, kun livet kan udsætte dem for. Holder de vand? Hvis de ikke består testen, så forkast dem. Og find på nogle nye, der holder bedre, og skriv en anden lille bog, så vil jeg læse det med fornøjelse, teste dine råd og forhåbentlig få nogle nye og bedre redskaber til at leve positivt med tro og tvivl. 19