BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1



Relaterede dokumenter
BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

På side 2-3 ses på de generelle tendenser på alle boligmarkedets forskellige delmarkeder.

På side 1-3 ses nærmere på, hvilke delsegmenter af boligmarkedet som udvikler sig særlig interessant og de væsentligste rå tal vises i tabeller.

BOLIG&TAL 11 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

På side 4-5 ses på de generelle tendenser på alle boligmarkedets forskellige delmarkeder.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Fra side 7 og frem vises i figurer alle de opdaterede prisindeks fra kvartal.

Fra side 8 og frem vises i figurer alle de opdaterede prisindeks fra kvartal.

På side 2-5 fokuseres der på prisudviklingen for ejerlejligheder i København. Det skelnes mellem små, mellemstore og store ejerlejligheder.

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER OFFENTLIGGØR BOLIGPRISINDEKS FOR 3. KVARTAL 2014

BOLIG&TAL 18 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGPRISERNE 1. KVARTAL Boligprisindeks af Boligøkonomisk Videncenter kort fortalt

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIG&TAL 4 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL Fokus på det skæve Danmark

Oktober Flere boliger til salg I oktober var der ca boliger til salg på internettet. Det er 400 flere end i september.

Prisstigninger på huse over hele landet

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

April Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet

Stabile priser for parcel- og rækkehuse

Januar Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Parcelhuse og ejerlejligheder går hver sin vej

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: /

Maj steget med 0,7 pct.

Marts 2016 Flere boliger til salg end sidste år Liggetider Udbudstider Nedtagningspriser Udbudspriser Færre nedtagne boliger end sidste år

April faldet med 1,9 pct.

November Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå godt 2 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Gennemsnitsprisen på fritidshuse var kr. pr. kvadratmeter, og her ligger prisen nu 8,1 pct. lavere end samme tidspunkt året forinden.

P R E S S E M E D D E L E L S E

Regional udvikling i beskæftigelsen

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Prisstigning i pct. år/år

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

Prisstigning i pct. år/år

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

November og fritidshuse faldet med henholdsvis 0,2 pct., 0,4 pct. og 1,2 pct.

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Boligmarkedsstatistikken udgives af Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening, Realkreditforeningen og Finansrådet

Stigende pendling i Danmark

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer. Prisstigning i pct. år/år

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Ro om ejendomsværdibeskatningen men boligejernes gevinst er blevet udhulet de senere år

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Temperaturen på markedet for enfamiliehuse baseret på Arbejdernes Landsbanks boligtermometer

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Boligmarkedet 1. kvartal 2015

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, (1992 = indeks 100)

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Længerevarende ledighed skævt fordelt: Nordjylland hårdest ramt

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar oktober 2009

9/5 Erfagruppe MASKIN, Silkeborg 24-26/5 Studietur til København 31/5 Erfagruppe ADM-vest, Silkeborg

Flere ældre kræver bedre boliger

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Befolkningsregnskab for kommunerne,

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Konkursanalyse Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Varmen breder sig på boligmarkedet

Pendling mellem danske kommuner

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Tabel 1: Udbudte boliger (antal, ultimo måneden)

Østjylland. Nordjylland. Vestjylland

home husprisindeks Huspriserne starter året med fald (3-mdr. glidende gennemsnit)

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Nu stiger boligpriserne

Transkript:

BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 5. gang prisindeks for boliger. Metoden som bruges kaldes internationalt for repeat sales -metoden, eller på dansk gentagne salg metoden. Ved brug af denne metode tages højde for problematikken, at sammensætningen af de handlede boliger er forskellig fra kvartal til kvartal. Indekset dækker perioden fra 1. kvartal 1992 til og med 2. kvartal 215. I denne udgave af Bolig&Tal gør vi for første gang brug af Danmarkskort til illustration af prisudviklingen i Danmark. Publikationen indeholder også en gennemgang af prisudviklingen på boligmarkedet fordelt på huse og ejerlejligheder, der hver især igen yderligere opdeles på geografi, boligens alder og størrelse. Konstruktionen af denne form for prisindeks er en forholdsvis teknisk øvelse, der er beskrevet i et særskilt metodenotat. Interesserede kan rekvirere dette ved henvendelse til Marc Lund Andersen, man@bvc.dk. I slutningen af Bolig&Tal 7 er der en forenklet beskrivelse af metoden. De, der ønsker at se detaljerede oplysninger om prisernes udvikling, henvises til www.bvc.dk, hvor man kan downloade et excel-ark med alle prisindeks. Indhold På side 3 ses et Danmarkskort, hvor den gennemsnitlige årlige stigningstakt i boligpriserne i procent siden 1992 er illustreret på kommunebasis. På side 5 ses zoomer vi ind på Region Hovedstaden samt Landsdel Østsjælland for at få et indblik i prisudviklingen siden 1. kvartal 212 i og omkring hovedstaden. Her ramte vi nemlig en midlertidig bund prismæssigt efter et par år med prisstigninger. På side 6-8 ser vi de generelle markedstendenser ved at kigge på prisudviklingen det seneste kvartal og år på forskellige delmarkeder. Fra side 9 og frem illustrerer vi prisudviklingen via grafer for de forskellige dele af boligmarkedet. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 2

Figur 1: Gennemsnitlig årlig prisstigningstakt for enfamiliehuse siden 1. kvartal 1992 hele landet Mindre end 1.5% 1.5 til 3% 3 til 4.5% 4.5 til 6% 6 til 7.5% Mere end 7.5% Manglende data Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 3

Danmarkskortet viser den gennemsnitlige årlige prisstigningstakt fra første kvartal 1992 til andet kvartal 215 for enfamiliehuse. Det synes tydeligt, at boligpriserne er steget mest i storbyerne. Boligprisændringer afslører alt andet lige udviklingen i efterspørgslen efter at bo i et bestemt område. Danmarkskortets udseende er et resultat af flyttebevægelserne fra landet og de små byer til storbyerne og omegnen af storbyerne. Der kan peges på mange årsager til disse flyttebevægelser. Det er særligt i de små byer og på landet, at arbejdspladser i landbruget og industrien er gået tabt. Globaliseringen og effektiviseringen har begge været stærkt medvirkende faktorer til at reduceret antallet af arbejdspladser i landbruget og industrien. Det er således i høj grad et udtryk for transformationen af Danmark fra et landbrugs- og industrisamfund til et servicesamfund. En transformation som har været i gang længe, men som altså stadig ses tydeligt af prisudviklingen i perioden fra 1992 til i dag 215. Kortet viser derfor ikke overraskende størst prisstigninger i Århus og København samt omegnen af disse to byer. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 4

Figur 2: Gennemsnitlig årlig prisstigningstakt for ejerlejligheder siden 1. kvartal 212 Region Hovedstaden og Landsdel Østsjælland Mindre end 2% 2 til 4% 4 til 6% 6 til 8% 8 til 1% Mere end 1% Manglende data Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 5

I ovenstående figur zoomer vi ind på Hovedstadsregionen og Landsdel Østsjælland og ser på prisudviklingen for ejerlejligheder i og omkring København fra første kvartal 212 til andet kvartal 215. Årsagen til det valgte tidspunkt er, at vi så et midlertidigt prisfald og en bund i 212. Af samme årsag er det også væsentligt at pointere, at vi har ændret på farvekodningen så det sidste interval gælder de kommuner, hvor priserne på ejerlejligheder er steget med mere end 1 % på gennemsnitlig årsbasis. Kortet viser, at de mest markante prisstigninger ses i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og i kommunerne lige omkring Københavns Kommune. Ser man ikke på den gennemsnitlige årlige prisstigning i procent, men på den samlede prisstigning i perioden fra første kvartal 212 til andet kvartal 215 så har de kommuner med den mørkeste grønne farvekode (København, Frederiksberg, Hvidovre, Rødovre, Tårnby, Gentofte og Gladsaxe) oplevet prisstigninger på ejerlejligheder på minimum 36% for denne periode. Det er ret voldsomme prisstigninger på bare 3 år og et kvartal. Generelle markedstendenser Priserne på huse steg i hele landet i 2. kvartal 215 med 1,6% og med 3,9% det seneste år. Priserne på ejerlejligheder steg i 2. kvartal 215 med 4,7% og med 1,2% det seneste år. Priserne på huse steg mest i Region Sjælland som oplevede prisstigninger på hele 4,8%. Generelt oplevede alle regioner prisstigninger, men prisstigningen var beskeden i Region Nordjylland med blot,4%. Generelt oplevede alle fem regioner pæne prisstigninger i 2. kvartal 215 på ejerlejligheder i spændet mellem 2,6% i Region Nordjylland og 6,6% i Region Sjælland. Sammenfatning i tabelform I nedenstående tabeller ses prisudviklingen i procent for udvalgte dele af boligmarkedet. For en mere detaljeret gennemgang henvises til data i Excel på www.bvc.dk. Tabel 1 Enfamiliehuse Område Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Hele landet 1,6% 3,9% 2,3% 194,4% Region Hovedstaden 2,7% 4,9% 9,8% 37,5% Region Sjælland 4,8% 6,1% -4,4% 161,5% Region Syddanmark 1,1% 3,3% -,9% 166,2% Region Midtjylland,8% 2,5% 1,3% 179,4% Region Nordjylland,4% 4,2% 3,6% 157,3% København 5,6% 6,3% 29,5% 528,5% Aarhus 2,3% 4,5% 13,8% 33,7% Odense,9% 7,5% 12,% 231,% Aalborg -1,% 4,3% 11,4% 233,5% Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 6

Tabel 2 Ejerlejligheder Område Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Hele landet 4,7% 1,2% 25,% 288,2% Region Hovedstaden 4,4% 1,9% 33,3% 351,4% Region Sjælland 6,6% 7,6% 1,6% 142,1% Region Syddanmark 5,% 5,% 1,1% 163,1% Region Midtjylland 4,4% 7,5% 9,1% 228,6% Region Nordjylland 2,6% 1,5% 24,2% 221,7% København 5,6% 12,% 4,6% 452,8% Aarhus 3,6% 7,9% 15,9% 36,% Odense 7,4% 14,9% 18,1% 214,9% Aalborg 3,% 1,6% 26,3% 235,6% Tabel 3 Enfamiliehuse fordelt efter opførelsesår på landsbasis Opførelsesår Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Før 196 2,5% 5,3% 4,1% 22,6% 196-198 1,8% 4,1%,6% 16,7% Efter 198 -,1% 1,2% 4,2% 236,9% Tabel 4 Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår på landsbasis Opførelsesår Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Før 196 5,2% 11,2% 29,5% 356,9% 196-198 3,7% 1,4% 15,9% 189,1% Efter 198 4,2% 6,7% 21,5% 157,3% Tabel 5 Enfamiliehuse fordelt efter størrelse på landsbasis Opførelsesår Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Mindre end 12 m2 4,% 5,8% 1,2% 174,2% 12-16 m2,3% 3,5% 2,5% 199,4% Over 16 m2 4,1% 1,1% 3,6% 221,2% Tabel 6 Ejerlejligheder fordelt efter størrelse på landsbasis Opførelsesår Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Mindre end 6 m2 6,6% 12,3% 28,% 256,3% 6-9 m2 5,% 11,9% 24,8% 282,6% Over 9 m2 1,9% 5,8% 25,9% 363,5% Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 7

Tabel 7 Murermestervillaer og Parcelhuse på landsbasis Opførelsesår Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Murermestervillaer 2,4% 7,% 9,6% 37,2% "Parcelhuse" 1,7% 3,6% 1,7% 186,2% Tabel 8 Stuelejligheder og 1. sals lejligheder på landsbasis Opførelsesår Seneste kvartal Sidste år Sidste 5 år Siden 1. kvartal 1992 Stuelejligheder 3,9% 11,7% 22,2% 258,9% 1. sals lejligheder 4,9% 9,8% 25,8% 296,9% På de efterfølgende sider vises prisudviklingen grafisk i mere end 15 indeks, som er placeret i mere end 4 figurer. Der laves følgende indeks for enfamiliehuse og for ejerlejligheder: - Hele landet - Regionerne Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland - Landsdelene Byen København, Københavns Omegn, Nordsjælland, Østsjælland, Vestog Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Vestjylland, Østjylland og Nordjylland 1 - Hver af kommunerne København, Odense, Aalborg, Aarhus, Næstved, Slagelse, Guldborgsund, Roskilde, Holbæk, Lolland, Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Esbjerg, Kolding, Silkeborg, Vejle, Viborg, Herning, Randers og Horsens for enfamiliehuse - Hver af kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aalborg, Aarhus, Gentofte, Næstved, Slagelse, Roskilde, Gladsaxe, Helsingør, Høje-Taastrup, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal, Esbjerg, Silkeborg, Vejle, Viborg, Herning, Randers og Horsens for ejerlejligheder Derudover laves følgende specielle indeks, hvor indeksene opdeles på baggrund af forskellige karakteristika: - Små, mellem og store enfamiliehuse - Små, mellem og store ejerlejligheder - Ældre, nyere og nye enfamiliehuse - Ældre, nyere og nye ejerlejligheder Disse særlige indeks laves typisk for hele landet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Landsdel Københavns Omegn, Storbyerne København, Aarhus, Aalborg og Odense som et samlet indeks samt resten af landet. De særlige indeks, som vedrører ejerlejligheder, laves også for København og Frederiksberg særskilt. Herefter følger de omtalte indeks, som alle har start i 1992 med indeksværdi. 1 Bornholm er den eneste landsdel der ikke laves indeks for, hvilket skyldes et for lavt antal handler. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 8

HELE LANDET, REGIONERNE OG LANDSDELE (ENFAMILIEHUSE) Figur 3: Enfamiliehuse og Ejerlejligheder Hele landet Figur 4: Enfamiliehuse De fem regioner 45 35 25 15 5 Enfamiliehuse Ejerlejligheder 1991 1995 1999 3 7 211 215 5 45 35 25 15 5 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 5: Enfamiliehuse Landsdele på Sjælland Figur 6: Enfamiliehuse Landsdele i Jylland samt Fyn 7 6 Byen København Fyn 35 Københavns Omegn Sydjylland 5 Nordsjælland Vestjylland Østsjælland 25 Østjylland Vest- og Sydsjælland Nordjylland 15 5 1991 1995 1999 3 7 211 215 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 9

UDVALGTE KOMMUNER (ENFAMILIEHUSE) Figur 7: Enfamiliehuse - De fire største byer 65 6 55 5 45 København Odense Aarhus Aalborg 35 25 15 5 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

Figur 8: Enfamiliehuse Udvalgte byer på Sjælland 65 6 55 5 45 35 25 15 København Næstved Slagelse Guldborgsund Roskilde Holbæk Lolland Gentofte Gladsaxe Helsingør Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal 5 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 11

Figur 9: Enfamiliehuse udvalgte byer på Fyn og i Jylland 45 Odense Aarhus 35 Aalborg Esbjerg Kolding 25 Silkeborg Vejle Viborg 15 Herning Randers Horsens 5 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 12

HELE LANDET, REGIONERNE OG LANDSDELE (EJERLEJLIGHEDER) Figur 1: Ejerlejligheder og enfamiliehuse hele landet Figur 11: Ejerlejligheder De fem regioner 45 35 25 15 5 Enfamiliehuse Ejerlejligheder 1991 1995 1999 3 7 211 215 6 5 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 12: Ejerlejligheder Landsdele på Sjælland Figur 13: Ejerlejligheder Landsdele i Jylland samt Fyn 6 Byen København Fyn 35 5 Københavns Omegn Sydjylland Nordsjælland Vestjylland Østsjælland Østjylland 25 Vest- og Sydsjælland Nordjylland 1991 1995 1999 3 7 211 215 15 5 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 13

UDVALGTE KOMMUNER (EJERLEJLIGHEDER) Figur 14: Ejerlejligheder De fem største byer 65 6 55 København Frederiksberg 5 Odense 45 Aarhus Aalborg 35 25 15 5 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 14

Figur 15: Ejerlejligheder Udvalgte byer på Sjælland 65 København 6 55 5 45 Frederiksberg Gentofte Roskilde Næstved 35 25 15 Slagelse Høje-Taastrup Gladsaxe Helsingør Lyngby-Taarbæk 5 1991 1995 1999 3 7 211 215 Rudersdal Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 15

Figur 16: Ejerlejligheder Udvalgte byer på Fyn og i Jylland 45 Odense Aarhus 35 Aalborg Randers Viborg 25 Herning Horsens 15 Esbjerg Silkeborg Vejle 5 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 16

SMÅ, MELLEM OG STORE ENFAMILIEHUSE Figur 17: Villaer fordelt efter størrelse Hele landet Figur 18: Villaer fordelt efter størrelse Region Hovedstaden 6 35 25 15 <12 m2 12-16 m2 5 >16 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 5 <12 m2 12-16 m2 >16 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 19: Villaer fordelt efter størrelse Københavns Omegn Figur 2: Villaer fordelt efter størrelse Region Sjælland 6 45 5 35 25 15 <12 m2 <12 m2 12-16 m2 12-16 m2 5 >16 m2 >16 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 17

SMÅ, MELLEM OG STORE ENFAMILIEHUSE Figur 21: Villaer fordelt efter størrelse Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense 45 35 25 15 <12 m2 12-16 m2 5 >16 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 22: Villaer fordelt efter størrelse - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) 35 25 15 <12 m2 5 12-16 m2 >16 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 18

SMÅ, MELLEM OG STORE EJERLEJLIGHEDER Figur 23: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Hele landet Figur 24: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Region Hovedstad 5 45 35 25 15 <6 m2 6-9 m2 5 >9 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 6 5 <6 m2 6-9 m2 >9 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 25: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse KBH Omegn Figur 26: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Region Sjælland 6 5 <6 m2 6-9 m2 >9 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 35 25 15 <6 m2 6-9 m2 5 >9 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 19

SMÅ, MELLEM OG STORE EJERLEJLIGHEDER Figur 27: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense 6 5 <6 m2 6-9 m2 >9 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 28: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) 45 35 25 15 <6 m2 6-9 m2 5 >9 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 29: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse - København Figur 3: Ejerlejligheder fordelt efter størrelse - Frederiksberg 7 7 6 5 <6 m2 6-9 m2 >9 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 6 5 <6 m2 6-9 m2 >9 m2 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 2

ÆLDRE, NYERE OG NYE ENFAMILIEHUSE Figur 31: Villaer fordelt efter opførelsesår Hele landet Figur 32: Villaer fordelt efter opførelsesår Region Hovedstaden 6 35 25 15 Før 196 5 196-198 Efter 198 1991 1995 1999 3 7 211 215 5 Før 196 196-198 Efter 198 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 33: Villaer fordelt efter opførelsesår Københavns omegn Figur 34: Villaer fordelt efter opførelsesår Region Sjælland 7 45 6 35 5 25 Før 196 15 Før 196 196-198 196-198 Efter 198 5 Efter 198 1991 1995 1999 3 7 211 215 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 21

ÆLDRE, NYERE OG NYE ENFAMILIEHUSE Figur 35: Villaer fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense 5 45 35 25 15 Før 196 196-198 5 Efter 198 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 36: Villaer fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte største byer) 35 25 15 5 Før 196 196-198 Efter 198 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 22

ÆLDRE, NYERE OG NYE EJERLEJLIGHEDER Figur 37: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår Hele landet Figur 38: Ejerlejligheder efter opførelsesår Region Hovedstaden 5 45 35 25 15 Før 196 196-198 5 Efter 198 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 39: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår Københavns omegn 5 45 35 25 15 Før 196 196-198 5 Efter 198 1991 1995 1999 3 7 211 215 6 5 Før 196 Efter 198 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 4: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår Region Sjælland 35 25 15 196-198 Før 196 196-198 5 Efter 198 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 23

ÆLDRE, NYERE OG NYE EJERLEJLIGHEDER Figur 41: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for København, Aarhus, Aalborg og Odense 6 5 Før 196 196-198 Efter 198 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 42: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - Samlet indeks for resten af landet (dvs. alle undtagen de fire nævnte byer) 45 35 25 15 Før 196 196-198 5 Efter 198 1991 1995 1999 3 7 211 215 Figur 43: Ejerlejligheder fordelt efter opførelsesår - København 7 6 5 Før 196 196-198 Efter 198 1991 1995 1999 3 7 211 215 Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 24

SAMMENLIGNING MELLEM DANSKE BOLIGPRISINDEKS I nedenstående figurer sammenlignes Boligøkonomisk Videncenters boligprisindeks med de tilsvarende indeks, som Danmarks Statistik og Realkreditrådet laver for hele landet. Til trods for at de tre indeks beregnes på tre forskellige måder, har de fulgtes tæt det meste af perioden fra 1992 til 1. kvartal 215. Figur 44: Danske boligprisindeks Hele landet, enfamiliehuse (1. kvartal 5 = ) 16 14 12 8 6 4 2 1991 1995 1999 3 7 211 215 Danmarks Statistik Realkreditrådet Boligøkonomisk Videncenter Figur 45: Danske boligprisindeks Hele landet, ejerlejligheder (1. kvartal 5 = ) 16 14 12 8 6 4 2 1991 1995 1999 3 7 211 215 Danmarks Statistik Realkreditrådet Boligøkonomisk Videncenter Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 25

INDEKSMETODEN KORT FORTALT Indeksene laves via repeat sales -metoden, som på dansk kan udtrykkes gentagne-salg - metoden. Metoden er relativt ukendt i Danmark, da der ikke er andre som udgiver boligprisindeks ved brug af denne metode i Danmark. Det er der til gengæld i mange andre lande, og i USA konstrueres de velkendte S&P/Case-Shiller boligprisindeks via repeat sales metoden. Metoden har til formål at korrigere for det problem, at boliger er meget forskelligartede størrelser med stor variation i for eksempel arkitektur, beliggenhed, kvalitet, vedligeholdelsesstand og naboomgivelser. Problemet består i, at de boliger, der sælges i ét kvartal ikke er nøjagtig de samme, som sælges i alle andre kvartaler. Det medfører, at boligpriserne beregnet ved en simpel metode påvirkes af forskelle i typen og sammensætningen af de boliger, som sælges i de enkelte kvartaler. Der er forskellige metoder til at korrigere for det beskrevne problem. Gentagne-salg metoden er en af dem, og Boligøkonomisk Videncenter er de første til løbende at offentliggøre boligprisindeks ved denne type af indeks i Danmark. Ved gentagne-salg metoden anvendes prisudviklingen for de boliger, hvor der kan observeres mindst to salg af samme bolig inden for perioden fra 1992 og frem til i dag. Det betyder også, at indekset ikke gør brug af bolighandler, hvor der højest kan observeres en enkelt handel siden 1992. Derfor kan der naturligt forekomme forskelle mellem de indeks som beregnes her, og de indeks som beregnes af andre aktører i Danmark. For en mere udførlig beskrivelse henvises til metodenotatet som kan rekvireres ved henvendelse til Marc Lund Andersen, man@bvc.dk. Oktober 215 Boligøkonomisk Videncenter www.bvc.dk Marc Lund Andersen Mail: man@bvc.dk Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet