På hvilke genbrugspladser skal ordningen etableres og hvad er anlægsomkostningerne? Klippekortmodel Vægtmodel Abonnementsmodel Der skal tages stilling til, hvor mange genbrugspladser i kommunen/oplandet, som virksomhederne skal have adgang til. Der skal tages stilling til, hvilke genbrugspladser borgere og/eller virksomheder skal have adgang til. Der skal tages stilling til, om virksomhederne skal have deres egen indgang til genbrugspladsen (kan medføre yderligere omkostninger). Der skal tages stilling, til hvilken type klippekortssystem man vil bruge. Vil I nøjes med et system, hvor der afleveres (og betales) for et klip pr. besøg, eller vil I foretage elektronisk registrering (fx brobizz eller aflæsning af nummerplade). Anlægsudgifterne vil afhænge af, hvilken type klippekortssystem I vælger. Ønsker I fx brobizz på alle pladser, kræves et system, der registrerer brobizz, eventuelt en bom og i praksis skal alle borgere måske også have en brobizz eller..? Det kan godt blive dyrt, men gør systemet robust overfor potentielle snydere. Der skal herudover etableres en eller anden form for betalingssystem/-anlæg, der naturligvis også koster noget. Omkostningerne til etablering antages at ligge mellem 500.000-1.000.000 kroner pr. plads. Afhængigt af hvilket system man vælger og hvem man spørger. Dog antages det, at der er to vægte en til indvejning og en til udvejning. Omkostningerne til etablering af en eller anden form for betalingssystem/-anlæg er medregnet i ovenstående. Der skal også etableres en eller anden form for skiltning, der informerer virksomheder om, hvilke genbrugspladser de må bruge og hvordan de skal bruge dem. Der skal tages stilling til, om virksomheder, der har betalt abonnement, skal foretage sig noget særligt, når de bruger genbrugspladserne. Skal de bruge en særlig indgang, trykke på en knap eller gøre andet der markerer, at det er en virksomhed (sådanne informationer kan bruges til at fastlægge brugermønster og dermed til at fastsætte gebyret). Eventuelle etableringsomkostninger afhænger af, om man vælger et system, jf. ovenstående. Der er omkostninger til et mærkat -system, så man kan se, at de (virksomheds)køretøjer, der kommer, har betalt abonnement eller anden form for dokumentation for, at de har betalt. Der skal også etableres en eller anden form for skiltning, der informerer virksomheder om, hvilke genbrugspladser de må bruge og hvordan de skal bruge dem. Der er omkostninger til at etablere betalingssystemet. Der skal også etableres en eller anden form for skiltning, der informerer virksomheder om, hvilke genbrugspladser de må bruge og hvordan de skal bruge dem.
Driftsomkostninger Anlægget skal vedligeholdes. I skal tage stilling til, i hvilket omfang I vil knytte jeres mandskab direkte til klippekortsystemet. Jo mere tid der bruges på at hjælpe virksomhederne med klippekortsystemet, des højere bliver driftsomkostninger til ordningen. Jo højere grad virksomhederne selv kan betjene klippekortsystemet, des lavere er driftsomkostningerne. Der er (administrations)omkostninger forbundet med at opkræve gebyrer. Der er omkostninger forbundet med løbende at administrere ordningen, herunder eventuelle informationsaktiviteter. Anlægget skal vedligeholdes. I skal tage stilling til, i hvilket omfang I vil knytte jeres mandskab direkte til anlægget. Jo mere tid der bruges på anlægget, des højere bliver driftsomkostninger til ordningen. Jo højere grad virksomhederne selv kan betjene anlægget, des lavere er driftsomkostningerne. Der er (administrations)omkostninger forbundet med at opkræve gebyrer. Der er omkostninger forbundet med løbende at administrere ordningen, herunder eventuelle informationsaktiviteter. Vedligeholdelsesomkostningerne er begrænset. Der er (administrations)omkostninger forbundet med at opkræve gebyrer, herunder gennemføre brugerundersøgelser. Der er omkostninger forbundet med løbende at administrere ordningen, herunder eventuelle informationsaktiviteter. Tilmelding Der skal tages stilling til, om virksomhederne skal tilmelde sig for at bruge den pågældende ordning, og i givet fald hvordan tilmeldingen skal foregå. Nogle klippekortssystemer kræver tilmelding for at kunne fungere. Skal man lave et tilmeldingsregister? Der skal tages stilling til om virksomhederne skal tilmelde sig for at bruge den pågældende ordning, og i givet fald hvordan tilmeldingen skal foregå. Skal man lave et tilmeldingsregister? Skal virksomheden tilmelde sig på pladsen, hos selskabet og/eller i forvaltningen? Det ligger i ordningen, at virksomheden skal være tilmeldt for at bruge den, så man skal have et register over tilmeldte virksomheder. Der skal tages stilling, til hvem der er tilmeldt. Er det virksomheden, virksomhedens køretøjer, virksomhedens ansatte eller noget helt fjerde eller femte? Der skal tages stilling til, hvordan man
Skal virksomheden tilmelde sig på pladsen, hos selskabet og/eller i forvaltningen? Der skal tages stilling til, hvem der er tilmeldt. Er det virksomheden, virksomhedens køretøjer, virksomhedens ansatte eller..? Der skal tages stilling til, hvordan I kan se, at en virksomhed, der bruger genbrugspladsen, er tilmeldt? Der skal tages stilling til, hvem der er tilmeldt. Er det virksomheden, virksomhedens køretøjer, virksomhedens ansatte eller..? Der skal tages stilling til, hvordan man kan se, at en virksomhed, der bruger genbrugspladsen, er tilmeldt? tilmelder sig. På genbrugspladsen, hos selskabet og/eller i forvaltningen? Der skal tages stilling til, hvordan I kan se, at en virksomhed, der bruger genbrugspladsen, er tilmeldt? Der skal tages stilling til, hvor ofte man kan tilmelde sig og om der skal sættes en tilmeldingsfrist. Må man tilmelde sig i løbet af året? Gebyr og betalingssystem Der skal opkræves mindst to typer gebyrer et for farligt affald og et for øvrigt affald. I skal tage stilling til, om man ønsker yderligere gebyrdifferentiering. Fx kan I skelne mellem genanvendeligt affald, forbrændingsegnet affald og deponeringsegnet affald. Der er i princippet ingen grænser, så længe I kan dokumentere en hvis sammenhæng mellem brug og betaling. Jo flere fraktioner og gebyrer I opererer med, des mere kompliceret bliver betalingssystemet og gebyrfastsættelsen. Det bliver også vanskeligere for virksomhederne at bruge systemet. I skal vælge, hvordan I vil opkræve betaling fra Der skal opkræves mindst to typer gebyrer et for farligt affald og et for øvrigt affald. I skal tage stilling til, om I ønsker yderligere gebyrdifferentiering. Fx kan man skelne mellem genanvendeligt affald, forbrændingsegnet affald og deponeringsegnet affald. Der er i princippet ingen grænser, så længe I kan dokumentere en hvis sammenhæng mellem brug og betaling. Jo flere fraktioner og gebyrer I opererer med, des mere kompliceret bliver betalingssystemet og gebyrfastsættelsen. Det bliver også vanskeligere for virksomhederne at bruge systemet. I skal vælge, hvordan I vil opkræve betaling fra virksomhederne. Skal de betale på stedet Det årlige gebyr skal bestå af en del, der går til at dække omkostningerne for den forventede mængde farlige affald, og en del til det øvrige affald. Gebyret skal fastsættes på basis af brugerundersøgelserne. I skal tage stilling til, i hvor mange kategorier I ønsker at inddele virksomhederne i, og hvad gebyret skal være for hver kategori. I skal tage stilling til, om man kan betale for mindre end et års brug.
virksomhederne. Skal de betale på stedet og/eller opkræves de efterfølgende gebyret? og/eller opkræves de efterfølgende gebyret? Kontrol I skal tage stilling til, hvordan I vil føre kontrol med de virksomheder, der betaler for at bruge ordningen. Der skal etableres et system, der gør, at I umiddelbart kan se, at køretøjet er et virksomhedskøretøj, der må bruge pladsen. Det gælder i det omfang, at virksomheden skal være tilmeldt, for at måtte bruge genbrugspladsen. Der kan både være tale om en elektronisk kontrol eller en visuel kontrol af pladsmanden (har virksomheden fx den nødvendige mærkat i bagruden). Dernæst skal der føres kontrol med, om virksomhederne bruger ordningen korrekt. Det vil sige overholder betalingsreglerne. Omfanget af en sådan kontrol fastlægger man selv. Et fælles problem er kontrollen med, om virksomheder forsøger at snige sig ind på genbrugspladserne med erhvervsaffald, som de påstår, er husholdningsaffald. Al erfaring viser, at dette i praksis er en umulig opgave. Dels kan I vanskeligt skelne her og nu, dels er bevisbyrden vanskelig at løfte. Nogle steder har I kameraovervågning, hvis primære formål hidtil har været at forebygge tyverier og bruge som bevismateriale i forbindelse med tyveri/ballade. Kameraerne kan naturligvis også bruges til at holde øje med, om virksomhederne bruger ordningen rigtigt og/eller prøver at snyde sig ind. Men der skal afsættes mandskab og ressourcer til den opgave. Fordele (Bemærk at listerne ikke er udtømmende. Noget der er nævnt som en fordel under en ordning, kan naturligvis også være det under en anden) Nemt at lave besøgsstatistik (måle virksomhedernes brug) Flytter eventuelle konflikter til administrationen Let at administrere Kan bruges i forbindelse med virksomhedstilsyn Betaler for det man afleverer og hverken mere eller mindre Gebyret kan variere fra, at virksomheden skal betale for affaldet til, at de kan få penge for det Afregning med det samme Ordningen vil opleves retfærdig Ved hvordan den skal administreres, da kommuner/selskaber kender ordningen Billig at indføre, da kommuner/selskaber har haft en lignende ordning i 2010/2011 Få etableringsomkostninger Et fast gebyr er lettere at udregne
Simpel mulighed for gebyrdifferentiering Kilden (virksomheden) er nemmere at spore Lave administrationsomkostninger Behøver ikke være økonomisk tung at implementere Nem at kommunikere Adgangskontrollen er nem Direkte sammenhæng mellem forbrug og pris Betaler for konkret brug Betaler bagudrettet Tilmelding/brug når behovet opstår Brugervenlig Fremtidssikret i forhold til at virksomheder fra og med 1/1-2013 må bruge genbrugspladser i alle kommuner Billigt at komme med store mængder. Håndværkere kan hurtigere og nemmere afregne med deres kunder Systemet kan håndtere virksomheder, der kommer fra andre kommuner Kan bruges af kommunen i forbindelse med virksomhedstilsyn Rigtig god ordning, hvis man i forvejen har etableret vægt(e) på sine pladser Fremtidssikret i forhold til at virksomheder fra og med 1/1-2013 må bruge genbrugspladser i alle kommuner. Enkel afvikling af besøgene Man kan komme med lidt affald ad gangen Virksomhederne kender allerede i dag ordningen Ved mærkat i ruden synliggøres, hvem der betaler Jævn tilgang af affald Større sandsynlighed for at affaldet sorteres korrekt Kan bruge fx brobizz, for at se hvor ofte genbrugspladsen bruges Ingen diskussion om betaling på genbrugspladserne Intet behov for kontrol af om de betalende brugere overholder reglerne for ordningen Synligt system for pladspersonalet (hvis virksomhedernes køretøjer kan genkendes ved fx et mærkat) Selvjustits blandt virksomheder, hvis man ser
virksomheder, der bruger pladsen, men som man ved, ikke har betalt. Ulemper (Bemærk at listerne ikke er udtømmende. Noget der er nævnt som en ulempe under en ordning, kan naturligvis også være det under en anden) Erfaringerne med tilmeldeordninger for virksomheder er, at ikke mange virksomheder tilmelder sig Dyrt at komme med små mængder Pladsmanden har kontrolfunktionen At det er et gebyr og ikke en takst Ingen vægtangivelse på hvor meget affald der afleveres Har ikke naturlig indbygget kontrolfunktion Risiko for mere herreløst/henkastet affald Erfaringerne med tilmeldeordninger for virksomheder er, at ikke mange virksomheder tilmelder sig Dyr at etablere og vanvittig dyrt, hvis der skal etableres vægt på alle pladser i kommunen/oplandet Ordningen for dyr til, at man kan have den på alle genbrugspladser i kommunen/oplandet (det er jo kun de faktiske brugere, der må betale for etableringen) Jo færre pladser virksomhederne har adgang til, des ringere service og mindre incitament til at bruge ordningen Erfaringerne med tilmeldeordninger for virksomheder er, at ikke mange virksomheder tilmelder sig For de virksomheder, der ikke vil betale for en hel periode Det kan være svært at beregne et gebyr pr. virksomhed Der skal laves brugerundersøgelser Kan ikke differentiere efter antal besøg eller mængder af affald Virksomheder skal huske at tilmelde sig Motiverer ikke til at aflevere farligt affald særskilt Virksomhederne skal køre mere, hvis der kun er en plads, hvor de har adgang Kan opleves uretfærdig for den enkelte virksomhed Kræver brugerundersøgelser Risiko for kødannelse, når der er spidsbelastning Der skal afsættes ressourcer til kontrol Hvis alle også husholdninger skal have en brobizz Risiko for kødannelse på genbrugspladsen Der skal etableres et betalingssystem i Risiko for kødannelse, jo mere kompliceret betalings- og vægtsystemet er (hvis man fx ønsker, at der skal afleveres i mange fraktioner) Bemanding på vægten (ekstra omkostninger) Ingen dokumentation for, hvad der afleveres på genbrugspladser.
forbindelse med virksomhedernes besøg på genbrugspladsen. Kommer der også borgere på pladsen, skal der være to indgange (og måske to udgange). Udfordringer (Bemærk at listerne ikke er udtømmende. Noget der er nævnt som en udfordring under en ordning, kan naturligvis også være det under en anden) Kontrol med om virksomhederne betaler (snyd/misbrug) Krydssubsidiering hvordan undgår vi, at borgeren betaler for (nogle) virksomheder At beregne et hvile-i-sig-selv gebyr pr. klip Hvordan registreres nummerpladen og hvordan sikrer man, at alle virksomheder (og kun virksomheder) registreres og får et gebyr? Man skal overveje, om virksomhederne skal tilmelde sig (fx stå i et register) Få fastsat det antal virksomheder, der vil bruge ordningen det første år Nogle klippekortssystemer (fx brobizz) kræver et fælles system, og det er en fordel at alle er med At lave differentieret gebyrer (betaling efter læssets størrelse og fraktionerne) Kontrol med om virksomheder betaler (snyd/misbrug) Fastsætte størrelsen på gebyret/gebyrerne Hvilket system(er) skal man vælge, og hvor mange pladser vil man have vægt(e) på Kan man få en velfungerende ordning, hvis virksomhederne ikke kan komme på alle pladserne At få brugerne til at kunne betjene anlægget uden hjælp fra pladsmandskabet. At kunne straffe virksomheder der bruger ordningen, men ikke betaler for det Fastsættelse af gebyrstørrelsen Kontrol med om virksomheder snyder Den nye ordning skal forklares for virksomhederne Hvordan undgår vi, at borgerne betaler for virksomhedernes affald Hvad gør man med nystartede virksomheder (åbner midt i abonnementsperioden ) Hvordan laves gebyrdifferentiering (branche/størrelse) Hvordan får man nok med i ordningen Hvordan laves et system, så virksomheder kan tilmelde sig abonnementet år efter år. Virksomheder skal kunne fremvise en sms - kvittering
Sikring af, at tilmeldte virksomheder bruger ordningen korrekt Virksomheden skal lære ordningen at kende, så de kan bruge den korrekt. Farligt affald Som det fremgår af aftalen (og dette skema) skal det farlige affald udskilles fra det øvrige affald, og gebyret fastsættes efter omkostninger ved at håndtere farligt affald. Dette gælder uanset valg af model/ordning. De facto betyder det, at der reelt skal etableres to ordninger for virksomheders adgang til genbrugspladser. En for farligt affald og en for øvrigt affald. Hermed rejser sig fx spørgsmålet, hvorvidt en virksomhed kan nøjes med at bruge og betale for en af ordninger? Tilsvarende kan det synes mærkeligt, at der er en grænse på 200 kilo, når virksomhederne skal betale for den konkrete brug af genbrugspladsen. Denne problemstilling er ikke blevet vendt i arbejdsgruppen, og er ikke berørt i den politiske aftale. Vi må derfor afvente det udkast til ny affaldsbekendtgørelse, der er på vej i høring, før vi ved, hvordan Miljøstyrelsen har tænkt sig at håndtere det. Miljøstyrelsen er gjort opmærksom på problemstillingen.