Bilag E.1 Generel kravspecifikation Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer - Totalleverandører 10.
Indholdsfortegnelse 1. Kravspecifikation 3 2. Hvordan kravspecifikationerne skal forstås 4 3. Krav til økologiske varer 5 4. Krav til miljø og arbejdsmiljø 6
1. Kravspecifikation Kontraktbilaget beskriver de generelle krav vedrørende de af Rammeaftalen omfattede varer, hvor aftalens ydelse er levering af diverse varer indenfor kategorierne konventionelle og økologiske fødevarer og drikkevarer - primært til store og mellemstore institutioner. Dette bilag har til formål at give en vejledning til, hvordan Kunden skal forstå kravspecifikationerne, jf. punkt 2, hvilke definitioner og krav der er til økologiske varer, jf. punkt 3 og hvilke krav der er til miljø og arbejdsmiljø, jf. punkt 4. Nærværende kravspecifikation skal betragtes som krav, der skal overholdes i forbindelse med tilbudsafgivelsen og i den efterfølgende rammeaftaleperiode. Det anbefales, at kravene læses forud for afgivelse af tilbudsbesvarelsen.
2. Hvordan kravspecifikationerne skal forstås For alle varer i tilbudslisten gælder, at de skal opfylde kravspecifikationerne, som findes i kolonnerne K og N i bilag E.2., inklusive Underbilag E2.1., E2.2. og E.2.3. For alle varelinjer i tilbudslisten vil der, udover den af SKI definerede beskrivelse (fra kolonne K i bilag E.2.), også skulle skrives en tekst i bilag E.3., kolonne C, som er Tilbudsgivers egen beskrivelse af den pågældende vare. Tilbudsgiver skal byde ind med varer, der er i overensstemmelse med kravspecifikationen, jf. bilag E.1. og bilag E.2, og derfor kan tilbudsgivers varebeskrivelse i bilag E.3. ikke medføre, at SKIs kravspecifikation enten ikke opfyldes eller ændres. Kravspecifikationen, jf. bilag E1 og bilag E2, gælder således, uanset hvad tilbudsgiver anfører i sin varebeskrivelse i bilag E.3., jf. fanen Opbygning til bilag E.3.). Ved kontraktstart kan tilbudsgivers bilag E.3. ikke kræves efterlevet for vareændringer vedrørende udbudte varer i bilag E.2. (eksempelvis at en producent ændrer pakningsstørrelser) hvis disse ændringer er sket fra tilbudsfristen til 1 uge efter udløb af standstill perioden, og leverandøren kan dokumentere ændringerne overfor SKI. Dog skal SKIs kravspecifikation i bilag E.2. overholdes fra kontraktstart med mindre en vare er udgået.
3. Krav til økologiske varer SKI definerer økologiske fødevarer og drikkevarer, som varer der overholder kravene i EU's økologiforordning og den danske Lov om økologi. Alle tilbudte økologiske varer skal leve op hertil og SKI, og SKI s kunder kan i hele kontraktens løbetid kræve dokumentation for dette. Den danske økologilov 3. maj 2011 trådte en ny økologilov i kraft. Loven kan hentes her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=137030 EU's Økologiforordninger 1. januar 2009 trådte EU's nye økologiforordning, som blev vedtaget i juni 2007, i kraft. Økologiforordningen kan hentes her: EU's økologiforordninger Endvidere skal alle de tilbudte varer opfylde kravene til kvalitet, herunder de Økologiske kravspecifikationer, som disse er beskrevet i kolonne N i bilag E.2
4. Krav til miljø og arbejdsmiljø Uønskede stoffer De tilbudte varers eventuelle emballage skal være fri for indhold af stoffer opført på Miljøministeriets liste over uønskede stoffer (jf. LOUS 2009), og SKI og SKI s kunder kan i hele kontraktens løbetid kræve dokumentation for dette. Listen kan hentes på: http://www.mst.dk/virksomhed_og_myndighed/kemikalier/stoflister+og+databaser/listen _over_uoenskede_stoffer/ Al benyttet fødevareemballage skal være pthalat- og PVC-fri, og emballagen må ikke være baseret på andre klorerede plastformer. De tilbudte varer skal emballeres, således at de kan leveres til Kunden i ubeskadiget, forsvarlig og håndterbar stand. Eksempelvis må kasser/dåser ikke være stødte eller bulede ved levering. Arbejdsmiljø ved levering I forbindelse med levering skal leverandøren sikre, at produktet bliver pakket, transporteret og håndteret i overensstemmelse med arbejdsmiljø-lovgivningen. Her henvises til: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008: Indretning af tekniske hjælpemidler Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992: Anvendelse af tekniske hjælpemidler Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992: Manuel håndtering AT-vejledning D.3.1, september 2005: Løft, træk og skub og AT-vejledning A.1.15, november 2008: Arbejdspladsens indretning og inventar.