Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Nyborg Kommune Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk

Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Nyborg Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Titel: Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Nyborg Kommune Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: Kort: 2015 Copyright Geodatastyrelsen Prototype: ISBN nr. 4. udgave, version 2, april 2015 978-87-7091-967-8 Må citeres med kildeangivelse. 2

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Vandindvinding...4 2.1 Vandforsyninger og kildepladser...4 2.2 Andre vandindvindinger... 5 3. Grundvandsressourcen... 7 3.1 Gennemførte undersøgelser... 7 3.2 Grundvandsmagasiner og dæklag...9 3.2.1 Geologiske forhold...9 3.2.2 Hydrostratigrafisk model... 10 3.2.3 Grundvandsmagasiner... 12 3.2.4 Dæklag... 12 3.3 Hydrologiske forhold... 13 3.3.1 Overfladerecipienter... 13 3.3.2 Vandbalance og potentialeforhold... 13 3.3.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland... 15 3.4 Grundvandskvalitet... 17 3.4.1 Naturlige stoffer... 18 3.4.2 Vandtype... 19 3.4.3 Miljøfremmede stoffer... 20 3.4.4 Sammenfatning, råvand... 21 3.4.5 Rent vand... 21 3.4.6 Nitratfront og nitratreduktion... 21 3.5 Grundvandsressourcens nitratsårbarhed...23 4. Arealanvendelse og forureningskilder... 26 4.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold...26 4.1.1 Byer og råstofområder...26 4.1.2 Beskyttede naturtyper... 27 4.1.3 Skov, skovrejsningsområder og særligt følsomme landbrugsområder... 28 4.2 Landbrugsforhold... 30 4.2.1 Landbrugsbedrifter og potentiel nitratudvaskning... 30 4.3 Forureningskilder...32 4.3.1 Kortlagte jordforureninger...32 4.3.2 Øvrige forureningskilder...33 5. Områdeafgrænsninger... 35 5.1 Indvindingsopland... 35 5.2 Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)...36 5.3 Indsatsområder (IO)... 37 6. Sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger... 39 7. Referencer... 40

1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i Kortlægningsområde Indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland. Kortlægningsområdet i denne redegørelse omfatter indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsyning. Redegørelsen skal danne grundlaget for Nyborg Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel behandling af grundvandet. Indvindingsoplandet blev sammen med en række andre kortlægningsområder oprindeligt udpeget af det tidligere Fyns Amt i Regionplanerne som ramme for kortlægning af Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Grundvandskortlægningen og udpegningen af drikkevandsressourcer har lovhjemmel i vandforsyningslovens 11 og 11 a /a/. Grundvandskortlægningen varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /a/ og varetages af kommunerne. Af vandforsyningslovens 11 a fremgår hvilke områder der skal udpeges: 11 a. Miljøministeren fastsætter regler, hvorved der udpeges 1) områder med drikkevandsinteresser, 2) områder med særlige drikkevandsinteresser, 3) indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for områderne i nr. 2, 4) delområder inden for de områder, der er nævnt i nr. 2 og 3, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder) med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening de anses for følsomme over for, og 5) delområder inden for de følsomme indvindingsområder, jf. nr. 4, på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er i perioden 2014 til 2015 gennemført en række undersøgelser i og omkring indvindingsoplandet til Bovense Stands Vandforsyning. Denne redegørelse sammenfatter resultaterne af undersøgelserne, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, kvalitet og naturlige beskyttelse samt arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en afgrænsning af indvindingsoplandets sårbarhed og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Inden for de nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder (IO). Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) afgrænses for sandjorde inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Afgrænsningen af SFI er dog ikke en del af nærværende rapport. Baggrunden for afgrænsningen findes i Naturstyrelsens rapporter fra februar 2015: Sandjordes følsomhed overfor udvaskning af sprøjtemidler og Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Rapporterne kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk (fanebladet Vandmiljø > Vand i hverda- 1

gen og efterfølgende valg af Drikkevand > Initiativer til rent drikkevand > Bedre beskyttelse af følsomme sandjorde mod sprøjtemidler ). Områdeafgrænsningerne er først formelt gyldige, når de er udpeget i en bekendtgørelse med hjemmel i vandforsyningsloven. Forud for vedtagelsen skal bekendtgørelsen offentliggøres i 8 uger. Redegørelsen bliver ikke opdateret i forhold til eventuelle ændringer som følger af høring af bekendtgørelsen. Efter høringen vedtages bekendtgørelsen med de endelige områdeudpegninger. Umiddelbart efter vedtagelsen vises områdeudpegningerne på Danmarks Miljøportal. Senest et år efter at kortlægningen er afsluttet skal kommunen udarbejde en beskrivelse af udkast til foranstaltninger rettet mod de direkte berørte parter, jf. indsatsplanbekendtgørelsens 4 /b/. Kortlægningen regnes for afsluttet, når kommunen har modtaget den færdige redegørelse. Kortlægningsområdet i denne redegørelse omfatter indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsyning, beliggende i Nyborg Kommune. På figur 1.1 er vist vandværkets beliggenhed i Nyborg Kommune. På de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises indvindingsoplandet, som det fremtræder efter tilpasningen af kortlægningsresultaterne. Se også kapitel 3. Figur 1.1 Beliggenhed af Bovense Strands Vandforsyning i Nyborg Kommune. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 beskriver vandindvindingsstrukturen i området, mens kapitel 3 er et grundlæggende kapitel, som giver et lokalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 4 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne, mens kapitel 5 omhandler de forskellige områdeafgrænsninger. Endelig er der i kapitel 6 givet en sammenfatning af grundvandsmæssige problemstillinger i området. 2

Referencerne til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger fremgår af kapitel 7. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og undersøgelser er nummereret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. 3

2. Vandindvinding I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding i kortlægningsområdet, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på de almene vandforsyningers indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er i kortlægningsområdet i 2014 tilladt en samlet vandindvinding på 50.000 m³, som alene er tilladelsen dækkende Bovens Strand Vandforsyning. Der blev i 2014 indvundet i alt 27.435 m³, som alene udgjorde indvindingen til den almene vandforsyning. 2.1 Vandforsyninger og kildepladser Det eneste registrerede indvindingsanlæg beliggende inden for kortlægningsområdet er Bovense Strands Vandforsyning, som indvinder 100 % af det oppumpede grundvand i kortlægningsområdet. Figur 2.1 giver et overblik over vandværkets aktive indvindingsboringer, tilladelse samt indvundet mængde. Vandforsyning Aktive nr.) boringer Bovense Strands Vandforsyning 147.235 og 147.247 (DGU Tilladt indvinding (m³) Indvinding i 2014 (m³) 50.000 27.435 Figur 2.1 Vandværkets tilladte og aktuelle indvinding. Udviklingen i vandværkets indvinding er vist på figur 2.2. 90.000 80.000 70.000 [m³] 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Indvundet mængde Tilladt mængde Figur 2.2 Udvikling i årlige indvindingsmængde samt tilladt mængde for Bovense Strands Vandforsyning. Af figuren ses, at den årlige indvinding de sidste 20 år har været faldende fra ca. 60.000 til ca. 30.000 m3. Placeringen af Bovense Strands Vandforsyning og deres indvindingsboringerne fremgår af figur 2.3. 4

Figur 2.3 Kortlægningsområdet omfatter indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsyning. På kortet ses også placeringen af vandværket samt dets indvindingsboringer angivet med DGU nr. 2.2 Andre vandindvindinger Figur 2.4 og 2.5 viser henholdsvis indvindingsanlæg og boringer, hvor der er tilladt indvinding til forskellige formål i området inden for og omkring kortlægningsområdet. Som det fremgår af figur 2.4 og 2.5 findes der ingen andre indvindingsanlæg eller boringer inden for kortlægningsområdet. 5

Figur 2.4 Beliggenhed af indvindingsanlæg inden for og omkring kortlægningsområdet. Figur 2.5 Beliggenhed af indvindingsboringer inden for og omkring kortlægningsområdet. 6

3. Grundvandsressourcen I dette kapitel foretages en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Data sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i området. 3.1 Gennemførte undersøgelser Denne redegørelse bygger på både nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet de undersøgelser, der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. På www.geus.dk, under fanebladet Data og kort, kan følgende findes: Rapporter: Vælg Database med grundvandsrapporter. Geofysisk data: Vælg National geofysisk database (GERDA). Boringsoplysninger og vandkemi: Vælg National boringsdatabase (Jupiter). Hydrostratigrafisk og hydrologisk model: Vælg Model-databasen. Den gennemførte grundvandskortlægning er herudover baseret på oplysninger fra Region Syddanmark, Nyborg Kommune og Bovense Strands Vandforsyning. Endvidere er baggrundsdata for kortlægningsområdet hentet på Miljøportalen. Trin 1-kortlægningen, som blev afsluttet i foråret 2014, omfattede indsamling og tolkning af eksisterende data /1/. Den geografiske udbredelse af de gennemførte undersøgelser, som er refereret i det følgende, fremgår af figur 3.1. 7

Figur 3.1 Kort over de geofysiske undersøgelser i området. Boringsregistrering I forbindelse med Trin 1 kortlægning af vandværket i foråret 2014 er der foretaget en boringsregistrering af vandværkets indvindingsboringer, DGU nr. 147.235 og 147.247 /1/. I den forbindelse er boringerne pejlet. Geofysiske kortlægninger Der er ikke udført ny geofysisk kortlægning inden for modelområdet. Kemiske undersøgelser Der er, som en del af Trin 2 i grundvandskortlægningen, i begyndelsen af 2015 foretaget en grundvandskemisk tolkning af råvandskvaliteten inden for kortlægningsområdet /3/. I forbindelse med Trin 2 kortlægningen af vandværket, er der i sommeren 2014 udtaget en vandprøve i nærliggende boring DGU nr. 147.329 ved Skalkendrup (seneste analyse er fra år 2002). Boringen er udvalgt til supplerende vandprøve, da denne er filtersat i samme grundvandsmagasin, samt beliggende opstrøms for vandværket i nærheden af en V2-kortlagt lokalitet. Råvandet er analyseret for hovedbestanddele, uorganiske sporstoffer og sprøjtemidler samt oliestoffer og klorerede opløsningsmidler /3/. Undersøgelsesboringer Ingen. 8

Hydrostratigrafisk model I forbindelse med Naturstyrelsens kortlægning af kortlægningsområde Nyborg Vest er der opstillet en hydrostratigrafisk model, som er benyttet til opsætning af den hydrologiske model for kortlægningsområde Nyborg Vest /4/. Hydrologisk strømningsmodel På baggrund af den hydrostratigrafiske model er der i forbindelse med kortlægningen af Nyborg Vest opstillet en hydrologisk model /4/. Bovense Strands Vandforsyning var ikke omfattet af kortlægningen i Nyborg Vest, men vandværket ligger inden for modelområdet til den eksisterende hydrologiske model for Nyborg Vest. Modellen dækker området sydøst for Odense fra Revninge i nord til Svindinge i syd samt Årslev mod vest. Hermed er modellen fra grundvandskortlægningen i Nyborg Vest (Nyborg Vest modellen fra 2014) anvendt til at beregne indvindingsopland og grundvandsdannende opland for Bovense Strands Vandforsyning samt grundvandets strømnings- og potentialeforhold i grundvandsmagasinerne /2/. Modellen er anvendt som den er opstillet og kalibreret oprindeligt, dvs. med de data og de gældende retningslinjer på daværende tidspunkt. I forbindelse med beregning af indvindingsopland for Bovense Strands Vandforsyning er der foretaget en tilretning af gældende indvindingstilladelse og tilknyttede boringer for Bovense Strands Vandforsyning. Der er ikke foretaget ændringer af andre data i modellen. 3.2 Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på den eksisterende hydrostratigrafiske model, der er opstillet for modelområdet i 2014 /4/. 3.2.1 Geologiske forhold Kortlægningsområdet er beliggende ved Storebæltskysten, i et landskab præget af den seneste istid. De kvartære aflejringer er afsat i forbindelse med forskellige isfremstød og består af lerede, siltede og sandede aflejringer. De prækvartære aflejringer umiddelbart under kvartæret består af Selandien Kertemindemergel. Under Kertemindemergelsen findes Danien bryozokalk. Kertemindemerglen udgør det primære grundvandsmagasin ved vandværket. Vandværket indvinder fra to boringer, filtersat i Kertemindemergel. I boring DGU nr. 147.235 indvindes fra 42 til 53 m u.t og i boring DGU nr. 147.247 indvindes fra 41,6 til 56 m u.t. Begravede dale i området omkring kortlægningsområdet ses på figur 3.2. Der er ingen begravede dale i nærheden af kortlægningsområdet. 9

Figur 3.2 Begravede dale i og omkring modelområdet /5/. 3.2.2 Hydrostratigrafisk model Trin 1-kortlægningen omfattede bl.a. en undersøgelse af de geologiske forhold og er beskrevet i en geologisk forståelsesmodel, som blev opstillet i Trin 1 /1/. I forbindelse med Naturstyrelsens grundvandskortlægning af Kortlægningsområde Nyborg Vest er der opstillet en 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning /4/. Modellen er en hydrostratigrafisk model, som er opbygget med gennemgående lag, der mere tager sigte på at skelne mellem lagenes hydrauliske egenskaber end på den geologiske dannelse af de enkelte lag. Profilsnit gennem indvindingsoplandet ses i figur 3.3. Vandværket indvinder fra to boringer, DGU nr. 147.235 og 147.247, som begge er filtersat i Kertemindemergel. Kerteminde Mergel indgår ikke som et selvstændigt lag i den hydrostratigrafiske model. Som udgangspunkt, er Kerteminde Mergel henført til lag 8 (Ler). I de boringer, hvor mergelen er filtersat eller beskrevet som palæogent kalk, er mergelen henført til lag 9 (Kalken) /4/. Dette betyder, at det primære grundvandsmagasin er defineret som Kalk, lag 9. Da indvindingsboringerne er filtersat både i mergel i lag 8 og i kalk i lag 9, betyder dette, at lag 8 ikke indgår i de lerede dæklag. 10

Figur 3.3 Profil fra den hydrostratigrafiske model, som går igennem indvindingsoplandet. De tolkede hydrostratigrafiske lag fremgår af figur 3.4. Profillinjens orientering ses på figur 3.5. Pile angiver vandets strømningsretning i det primære magasin og de blå trekanter angiver vandværksboringer. Koten er angivet i meter. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i ni modellag bestående primært af enten sand, kalk eller ler svarende til et magasinlag eller et dæklag. Lithologierne silt, ler, tørv, gytje, glimmerler, glimmersilt, kul samt betegnelsen vekslende lag er indeholdt i de hydrostratigrafiske lerlag. Tilsvarende er betegnelserne sand, grus og sten indeholdt i de hydrostratigrafiske sandlag. Lag nr. Beskrivelse Lithologi 1 Sand og ler Oxideret toplag 2 ML Moræneler (kvartær) 3 KS1 Kvartært sand 4 ML Moræneler (kvartær) 5 KS2 Kvartært sand 6 ML Moræneler (kvartær) 7 KS3 Kvartært sand 8 ML_PL3 Kvartært og paleogent ler 9 Kalk Kalk Figur 3.4 De tolkede hydrostratigrafiske modellag /4/. 11

3.2.3 Grundvandsmagasiner Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model (se figur 3.3) er udbredelsen af det primære grundvandsmagasin her nærmere gennemgået og præsenteret. Bovense Strands Vandforsyning indvinder fra to boringer, DGU nr. 147.235 og 147.247, som begge er filtersat i Kertemindemergel. I den hydrologiske model er boringerne henført til Kalk, lag 9, hvorfor dette magasin er defineret som det primære grundvandsmagasin. Bunden af kalken er ikke fundet i boringer i området, hvorfor den vertikale udbredelse af det primære grundvandsmagasin er ukendt. Det primære grundvandsmagasin, Kalk, lag 9, vurderes at være til stede i hele kortlægningsområdet. 3.2.4 Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af dæklagene over grundvandsmagasinerne beskrevet og præsenteret. Det primære grundvandsmagasin udgøres af laget, Kalk, lag 9. Dæklagene over dette magasin udgøres af de overliggende lag, dvs. lag 1 til lag 7. Indvindingsboringerne er også filtersat i Kvartært og paleogent ler, lag 8, hvorfor dette lag ikke indgår i dæklagene over magasinet. I forhold til grundvandsbeskyttelsen af magasinet er det de lerede dæklag, der er de væsentligste, som udgøres af lag 2, lag 4 og lag 6. På figur 3.5 er vist den omtrentlige tykkelse af akkumuleret ler over grundvandsmagasinet Kalk, lag 9. 12

Figur 3.5 Akkumuleret lertykkelse over Kvartært og paleogent ler, lag 8 og Kalk, lag 9. Endvidere ses profillinje fra figur 3.2. I området ses, at det akkumulerede lerdække over det primære grundvandsmagasin har en mægtighed på over 15 meter, med de største mægtigheder i den nordlige del af indvindingsoplandet ved indvindingsboringerne. 3.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse af de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Beskrivelsen bygger på Jupiterdatabasen, Naturstyrelsens temakort med bl.a. vandløb og ikke mindst på den hydrologiske model, der er opstillet for området. 3.3.1 Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. Der findes ingen vandløb inden for kortlægningsområdet, se figur 3.6. 3.3.2 Vandbalance og potentialeforhold Med udgangspunkt i den eksisterende hydrostratigrafiske model, jf. afsnit 3.2.2, er der i forbindelse med kortlægningen af Nyborg Vest opstillet en hydrologisk model \4\. Bovense Strands Vandforsyning ligger inden for denne model \2\. Grundvandsdannelse til Kalk, lag 9, hvorfra Bovense Strands Vandforsyning indvinder, kan ses af figur 3.6. 13

Figur 3.6 Grundvandsdannelse til Kalk, lag 9. Positive værdier angiver grundvandsdannelsen i mm/år. Negative værdier viser opadrettet grundvandsstrømning. Endvidere ses vandløb. Af figur 3.6 ses det, at der sker grundvandsdannelse til det primære grundvandsmagasin Kalk, lag 9 i hele indvindingsoplandet. Grundvandsdannelsen inden for indvindingsoplandet varierer typisk mellem 0 og 100 mm/år. Af figuren ses, at der er opadrettede gradienter i området ved kysten nordøst for indvindingsboringerne samt langs vandløbet vest for Bovense og indvindingsoplandet. Den højtliggende kalk i området i kombination med den kystnære placering af indvindingsboringer er grunden til de store udbredelser af opadrettede gradienter. Ved hjælp af den hydrologiske model er potentialet (vandtrykket) i det primære grundvandsmagasin beregnet. Det simulerede potentiale for Kalk, lag 9, fremgår af figur 3.7. 14

Figur 3.7 Simuleret potentialekort i en indvindingssituation til den tilladte indvindingsmængde for det primære grundvandsmagasin Kalk, lag 9 ved Bovense Stands Vandforsyning. Grundvandsstrømningen i det primære grundvandsmagasin er fra syd-sydvest mod nord-nordøst mod vandværkets indvindingsboringer og mod Storebælt. 3.3.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Med udgangspunkt i den eksisterende hydrologiske model, er indvindingsoplandet til vandværket beregnet og optegnet. Indvindingsoplandet er det område på jordoverfladen, hvorunder grundvandet strømmer hen til den givne indvindingsboring. Som grundlag for optegning af indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsyning er der i den hydrologiske model gennemført beregning af grundvandets strømningsvej fra vandspejlet ned til vandværksboringernes filtre. Denne beregning angiver, hvor lang vandets transporttid er til boringen. Indvindingsoplandet er begrænset til kun at omfatte strømningsvejen for det vand, der når til boringerne på 200 år. Indvindingsoplandet er ved optegningen tillagt en buffer på 100 meter, svarende til cellestørrelsen i den hydrologiske model og en 300 meter zone omkring vandværksboringerne. Det grundvandsdannende opland definerer de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag og strømmer til indvindingsboringerne. Det grundvandsdannende opland er dog kun optegnet inden for indvindingsoplandet. Der er ved beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for vandværket. Indvindingsoplandet og det grundvandsdannende opland til Bovense Strands Vandforsyning fremgår af figur 3.8. Der er optegnet et grundvandsdannende opland til Bovense Strands Vandforsyning, da der sker grundvandsdannelse inden for en transporttid på 200 år og således inden for indvindingsoplandet. 15

Figur 3.8 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland til Bovense Strands Vandforsyning. Indvindingsoplandet strækker sig i en syd-sydvestlig retning, hvilket er i overensstemmelse med potentialekortet på figur 3.7, der viser, at grundvandet strømmer mod nord-nordøst mod Storebælt. Det grundvandsdannende opland dækker store dele af 200 års oplandet. Der er udtrukket data fra den hydrologiske model, der viser hvor mange år vandpartiklerne er undervejs fra vandspejlet til boringerne. Transporttiden viser kun det antal år, som vandpartiklerne strømmer i de vandmættede jordlag. Infiltrationstiden fra terræn til det øverste vandmættede jordlag er ikke indregnet. Under alle omstændigheder bør transporttiden ikke antages at være eksakt, men giver en god indikation for, hvorvidt der generelt er tale om ungt vand, dvs. vand fra de sidste 50 år eller gammelt vand, der er hundrede år eller mere. Transporttiden fremgår af figur 3.9 og viser, at vandet til Bovense Strand Vandværk er op til 200 år undervejs, dvs. der indvindes både ungt og gammelt vand. 16

Figur 3.9 Transporttiden i grundvandsmagasinet, som viser det antal år som vandpartiklerne er undervejs fra vandspejlet til boringerne. Infiltrationstiden fra terræn til det øverste vandmættede jordlag er ikke indregnet. Indvindingsoplandets afgrænsning er en smule anderledes end afgrænsningen af transporttiden. Dette hænger sammen med, at en buffer på 100 meter omkring 200 års indvindingsoplandet og 300 meter zonen omkring vandværksboringerne indgår i indvindingsoplandets afgrænsning. 3.4 Grundvandskvalitet Dette afsnit beskriver grundvandskemien i de boringer, der ligger inden for det nyberegnede indvindingsopland. Beskrivelsen bygger på den grundvandskemiske rapport, der er udarbejdet for kortlægningsområdet /3/. Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nedenfor beskrives de væsentligste kemiske parametre, herunder de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer, der kræver opmærksomhed i forhold til grundvandskvaliteten. Grundvandskemien i indvindingsoplandet til Bovense Strand Vandforsyning er beskrevet ud fra data udtrukket af Jupiter-databasen den 4. november 2014, dog er data for miljøfremmede stoffer udtrukket den 11. februar 2015. Boringer med grundvandskemiske analyser ses af figur 3.10. 17

147.329 Figur 3.10 Aktive vandværksboringer med grundvandskemiske analyser tilhørende Bovense Strands Vandforsyning samt andre boringer med kemiske analyser. Vandværket aktive indvindingsboringer er angivet med DGU nr. Ydermere er boringen som er udvalgt til supplerende vandprøve, beliggende ved Skalkendrup, også angivet med DGU nr. 3.4.1 Naturlige stoffer Nitrat Nitrat er væsentligt i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets nitratsårbarhed. Kvalitetskravet for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Er der målt nitrat i grundvandet, kan grundvandsmagasinet karakteriseres som sårbart over for påvirkninger fra overfladen, hvilket kan betyde, at magasinet også kan være sårbart over for andre stoffer som f.eks. sprøjtemidler. Nitrat stammer overvejende fra gødning, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet. Råvandet i boringerne beliggende inden for indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsyning indeholder i seneste analyser ikke nitrat over detektionsgrænsen (0,5 mg/l). Det samme gælder i boring DGU nr. 147.329, som er beliggende syd for oplandet. Andre parametre viser svagt reducerede forhold. Det påviste indhold af nitrat vurderes derfor at skyldes iltning af ammonium under prøvetagningen, og vurderes ikke at udtrykke en påvirkning af magasinet med nitrat. 18

Sulfat Indholdet af sulfat i grundvandet er vigtigt i forhold til vurdering af et grundvandsmagasins sårbarhed over for især nitrat. Et forhøjet og/eller stigende sulfatindhold kan stamme fra iltning af pyrit, som forekommer i mange jordlag. Iltningen sker enten med ilt eller nitrat fra det vand, der trænger ned til magasinet. Kvalitetskravet for sulfat i drikkevand er 250 mg/l. Der er i seneste analyser, i perioden 1993 til i dag, påvist indhold af sulfat på 15-25 mg/l. I begge boringer ses et svagt stigende indhold. I boring DGU nr. 147.247 ses et indhold på 77 mg/l i 1978. Da indholdet kun er påvist i en enkelt analyse, som er over 30 år gammel tillægges analysen mindre værdi, hvorfor det ikke vurderes, at der er tale om et fald i indholdet af sulfat. I boring DGU nr. 147.329 er der i 2014 påvist indhold af sulfat på 15 mg/l, svarende til niveauet i de to indvindingsboringer. Det svagt stigende sulfatindhold kan afspejle en påvirkning af grundvandsmagasinet, som følge af pyritoxidation. Indholdet er dog lavt, hvorfor det er for tidligt at afgøre, om det stigende sulfatindhold er en stabil tendens. Øvrige naturlige stoffer Området er også undersøgt for en række andre naturligt forekommende stoffer i grundvandet. I begge indvindingsboringer er der målt indhold af ammoniak+ammonium, jern og mangan over kvalitetskravet for drikkevand samt for methan i boring DGU nr. 147.235. Jern og mangan findes typisk i boringer med vandtype C og D, da metallerne under reducerede forhold findes på opløselig form. Begge metaller kan iltes og udfældes som oxider, hvilket udnyttes til at fjerne dem fra grundvand, der skal anvendes til drikkevand. Ammonium er den reducerede form af kvælstof, der kan dannes ved reduktion af f.eks. nitrat, men da kvælstof kan indgå i mange (bio-)kemiske reaktioner, er der dog ikke direkte sammenhæng mellem nitrat og ammoniumindholdet. Methan dannes ved omsætning af organisk stof i stærkt reducerede miljøer. Det betyder, at methan typisk findes i boringer med vandtype D. Tilstedeværelsen af forhøjede koncentrationer af ammoniak+ammonium, jern, mangan og methan indikerer, at magasinet er reduceret og hermed beskyttet i forhold til påvirkning fra overfladen. Dette stemmer overens med at grundvandsmagasinet i Kalk, lag 9 er beskyttet af mere end 15 meter lerede dæklag. Grundvandet er i begge boringer meget ionbyttet, sandsynligvis pga. residualt saltvand, med ionbytningsgrader på 2,6 og 2,7. Ionbytningsgraden er således med til at bekræfte, at der er tale om et grundvandsmagasin med ældre grundvand, som ikke er påvirket fra overfladen. 3.4.2 Vandtype Ud fra en række af de redoxfølsomme hovedstoffer og beregnede parametre: ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og forvitringsgrad, har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i 4 vandtyper /d/. Der er i Geovejledning nr. 6 /f/ opstillet en algoritme på baggrund af denne klassifikation. Vandtyperne i kortlægningsområdet er bestemt med udgangspunkt i denne algoritme. På figur 3.11 er vist fordelingen af vandtyperne. Vandtypen er i begge indvindingsboringer bestemt til type C, men er reelt meget tæt på at være vandtype D. Vandtype C indikerer, at det er et mindre sårbart grundvandsmagasin, hvor der kun sker en indirekte påvirkning fra overfladen. 19

Figur 3.11 Vandtyper i området. Boringer tæt på indvindingsoplandet, filtersat i Kvartært Sand 1, lag 3, viser vandtype B og C. Boringer, filtersat i Kalk, lag 9, i oplandet og umiddelbart syd for oplandet, viser vandtype C og D. Grundvandet bliver som forventet mere reduceret med dybden. 3.4.3 Miljøfremmede stoffer Boringer som er undersøgt for indhold af grupperne af miljøfremmede stoffer: Sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter, klorerede opløsningsmidler og olieprodukter kan ses i figur 3.12. De benyttede temaer for grupperne af miljøfremmede stoffer stammer fra GEUS /8/. Der opdeles i alt i fem statuskategorier: Aktuelt fund under grænseværdi Aktuelt fund over grænseværdi Fund under grænseværdi, før over Intet nu, intet tidligere Intet nu, men tidligere fund 20

Stofgruppe Status DGU nr. Årstal seneste analyse Sprøjtemidler Intet nu, intet tidligere 147.235 1 2014 147.247 1 2014 Oliestoffer Intet nu, intet tidligere 147.235 1 1994 Klorerede opløsningsmidler Intet nu, intet tidligere 147.235 1994 1 Figur 3.12 Boringer hvori der er analyseret for miljøfremmede stoffer: Sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter, klorerede opløsningsmidler og oliestoffer samt status for fund. 1 DGU nr. angiver aktive indvindingsboringer. Der er i de to boringer ikke påvist indhold af sprøjtemidler. Endvidere er der ikke påvist oliestoffer eller klorerede opløsningsmidler i boring DGU nr. 147.235 i seneste analyse. Der er i boring DGU nr. 147.329, der ligger syd for indvindingsoplandet, ikke påvist indhold af sprøjtemidler eller oliestoffer. Der er påvist indhold af tetrachlorethylen på 0,11 µg/l, en faktor 10 under kvalitetskravet. Indholdet er så lavt, at der kan være tale om en kontaminering. 3.4.4 Sammenfatning, råvand Inden for indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsyning findes i alt to boringer med grundvandskemiske analyser; disse to boringer tilhører vandværket. I Trin 2 er der udført en supplerende kemianalyse i boring DGU nr. 147.329 ved Skalkendrup. Boringen er beliggende syd for det nyberegnede indvindingsopland. Den vandkemiske sammensætning vidner om et beskyttet grundvandsmagasin. Råvandet indeholder ikke nitrat, og der er et lavt indhold af sulfat. Vandet er ionbyttet og har en forvitringsgrad under 1. Endvidere er der påvist indhold af ammoniak+ammonium, jern, mangan og methan, hvilket viser, at grundvandsmagasinet er reduceret. Vandtypen er bestemt til at være svagt reduceret med vandtype C. Dette stemmer overens med, at grundvandet infiltrerer igennem mere end 15 meter lerede dæklag. Der er observeret et svagt stigende indhold af sulfat. Det svagt stigende sulfatindhold kan udtrykke en påvirkning af grundvandsmagasinet. Indholdet er dog meget lavt, hvorfor det er for tidligt at afgøre, om det stigende sulfatindhold er en stabil tendens. 3.4.5 Rent vand I seneste rentvandsprøver er der ikke observeret problemer med overholdelse af kvalitetskravene for hovedbestanddele ved afgang fra vandværket. Der er et konstant niveau for nitrat omkring 2,5-3 mg/l og et konstant indhold af sulfat omkring 20 mg/l. Der indvindes ikke nitratholdigt råvand i vandværkets boringer, og nitratindholdet må således skyldes oxidation af ammonium ved vandbehandlingen på vandværket. Der er ikke fund af hverken sprøjtemidler, oliestoffer eller klorerede opløsningsmidler i rentvandet. 3.4.6 Nitratfront og nitratreduktion Der er foretaget en vurdering af dybden til redoxgrænsen, som adskiller de jordlag, der har opbrugt evnen til at nedbryde nitrat, fra de jordlag, som stadig har naturlige egenskaber, der kan nedbryde den nitrat, som siver ned fra overfladen. Dybden til denne grænse øges i takt med, at nitratreduktionskapaciteten i jorden opbruges, pga. nedsivende nitrat eller iltning af jordlagene som følge af vandindvindingen. Dybden til redoxgrænsen er bestemt som den dybde, hvor der sker et farveskift i jordlagene fra f.eks. gullige, røde og brune farvenuancer til grålige, sorte, grønlige og grå farvenuancer. Fastlæggelsen af farveskiftet er foretaget ved en manuel gennemgang af alle borejournaler. De boringer, hvor farveskiftet ikke sikkert kan identificeres, fordi farvebeskrivelserne er mangelfulde eller tvetydige, er ikke medtaget. Der findes 2 boringer inden for indvindingsoplandet, hvor det er muligt at bestemme en redoxgrænse. Redoxgrænsen er fundet i dybden 2,6 og 5,5 meter under terræn. Det betyder, at redoxgrænsen her er beliggende i det øverste lag, oxideret toplag, bestående af sand og ler. Hermed består lag 2 til lag 7 over grundvandsmagasinet af 21

reducerede aflejringer, hvor lag 2, lag 4 og lag 6 er lerede aflejringer. Figur 3.13 viser vurderingen af dybden til redoxgrænsen i området. Figur 3.13 Dybden til redoxgrænsen bestemt ved farveskift i boringer inden for indvindingsoplandet. 22

3.5 Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Grundvandsmagasinernes sårbarhed vurderes i forhold til nitrat. Der tages udgangspunkt i det øverste primære grundvandsmagasin, hvorfra hovedparten af drikkevandet indvindes. I forhold til vurdering af grundvandsmagasinets nitratsårbarhed er udbredelsen og tykkelsen af lerede dæklag over grundvandsmagasinet af stor betydning. I indvindingsoplandet er det primære magasin defineret som det magasin, der indvindes fra. I Bovense Strands Vandforsynings indvindingsopland består det primære grundvandsmagasin af kalk, svarende til lag 9 i den hydrostratigrafiske model. Vurderingen af det primære magasins sårbarhed baseres på Zoneringsvejledningens principper for fastlæggelse af nitratsårbarhed, der bl.a. bygger på dæklagsegenskaberne (lertykkelser) og vandkvaliteten /c/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder/d/, se figur 3.14. Nitratsårbarhed Egenskaber for dæklag og grundvandsmagasin Dæklag af fed grå ler eller glimmerler eller Dæklag med højt organisk indhold, evt. brunkul eller Lille Tykkelse af reducerede (grå)sammenhængende lerdæklag >15 m eller Reduceret magasinbjergart med indhold af organisk materiale, pyrit og evt. brunkul. Grundvandskvalitet Grundvand fra methanzonen og fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C og D Dæklag af oxideret sand med slirer af silt og ler eller Nogen Dæklag af reduceret, gråt sand eller gråt/gråsort sand med lignit eller pyrit eller Tykkelse af reducerede (grå), sammenhængende lerdæklag er 5 til 15 m eller Grundvand fra jern- og sulfatzonen. Vandtype C Reduceret magasinbjergart. Kun dæklag af oxideret, gulligt-gulbrunt sand og/eller ler eller Stor Tykkelse af reducerede, sammenhængende lerdæklag <5 m og Magasinbjergart uden større nitratreduktionspotentiale. Grundvand fra ilt- og nitratzonerne. Vandtype A og B Figur 3.14 Kriterier for nitratsårbarhedszoneringen. Opstillet ud fra Zoneringsvejledningen /c/. I det følgende redegøres for nitratsårbarhedsvurderingen af det primære magasin. Det akkumulerede reducerede lerdæklag over det primære grundvandsmagasin samt vandtyper i boringer i området fremgår af figur 3.15. 23

Figur 3.15 Omtrentlig tykkelse af akkumuleret reduceret ler over det primære grundvandsmagasin Kvartært og paleogent ler, lag 8 og Kalk, lag 9 og vandtyper i grundvandsmagasinet. Ud fra beskrivelsen af dæklaget i afsnit 3.2.4 og vurdering af dybden til redoxgrænsen i afsnit 3.4.6 vurderes det, at der findes et sammenhængende akkumuleret reduceret lerdække på mere end 15 meter over magasinet i hele indvindingsoplandet, se figur 3.15. Bovense Strands Vandforsynings boringer indvinder nitratfrit grundvand med vandtype C. Grundvandsmagasinet vurderes således at have lille nitratsårbarhed i hele indvindingsoplandet, ud fra kriterierne i figur 3.14 Nitratsårbarheden i kortlægningsområdet er vist på figur 3.16. 24

Figur 3.16 Sårbarhedszonering i forhold til nitrat ved Bovense Strands Vandforsyning. 25

4. Arealanvendelse og forureningskilder I dette kapitel redegøres for arealanvendelsen og de potentielle forureningskilder i kortlægningsområdet. Redegørelsen indgår sammen med resultaterne fra den øvrige kortlægning i en sammenfatning af problemstillinger i forhold til at beskytte grundvandet i området (kapitel 6). 4.1 Arealanvendelse og planmæssige forhold Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet, mens skov- og naturarealer oftest vil medføre en god beskyttelse af grundvandet. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består af landbrug, se figur 4.1. Figur 4.1 Arealanvendelsen inden for og omkring kortlægningsområdet. 4.1.1 Byer og råstofområder Byområder kan udgøre en potentiel forureningstrussel i forhold til grundvandet. Anvendelsen, opbevaringen og håndteringen af sprøjtemidler, olie og kemikalier samt eventuel udsivning fra kloakker udgør de største trusler over for grundvandet. I forhold til råstofområder er det afgørende for grundvandsbeskyttelsen, at de efterbehandlede råstofgrave ikke anvendes på en måde, som kan medføre forurening af grundvandet. Efter råstofloven udarbejder regionerne en råstofplan, hvori der fastlægges en kortlægning og planlægning af råstofgraveområder og fremtidige råstofinteresseområder. Det er Region Syddanmark der udarbejder råstofplaner i dette område. 26

På figur 4.2 er vist byområder, sommerhusområder, råstofgrave- og råstofinteresseområderne i indvindingsoplandet og området omkring kortlægningsområdet. Figur 4.2 Byzoner, sommerhusområder, råstofgrave- og råstofinteresseområder. Der er ikke udlagt råstofgrave- eller råstofinteresseområder inden for selve kortlægningsområdet eller i umiddelbar nærhed af dette. Der er endvidere ikke udlagt byzoner eller sommerhusområder inden for kortlægningsområdet. Langs kysten, uden for kortlægningsområdet mod nord og øst, ses sommerhusområder. 4.1.2 Beskyttede naturtyper Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Områderne yder som udgangspunkt en god beskyttelse af grundvandet, da de enten henligger som natur eller drives ekstensivt uden eller kun med begrænset brug af kvælstof og sprøjtemidler. Figur 4.3 viser, hvor der findes beskyttede naturtyper inden for og omkring kortlægningsområdet. 27

Figur 4.3 Beskyttede naturtyper inden for og omkring kortlægningsområdet. Der findes et enkelt område med beskyttede naturtyper inden for indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsyning, i form af en sø, i den sydlige del af indvindingsoplandet. 4.1.3 Skov, skovrejsningsområder og særligt følsomme landbrugsområder Skovarealer, bortset fra juletræskulturer, giver som udgangspunkt en god og langsigtet beskyttelse af grundvandet. Skovrejsningsområderne er derfor vigtige i forhold til indsatsplanlægningen. Naturstyrelsen administrerer tilskudsordninger til skovrejsning. For yderligere oplysninger henvises til Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk. På figur 4.4 ses eksisterende skov, skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket. 28

Figur 4.4 Eksisterende skovområder, skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. Der er udpeget et større skovrejsningsområde umiddelbart vest for kortlægningsområdet. Skovrejsningsområdet rækker lige netop ind i indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsynings vestlige del. Øst for den nordlige del af indvindingsoplandet er et større område udlagt som fredskov. Den vestlige del af dette område omfatter randen af indvindingsoplandet. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis, geologiske og landskabelige interesser, råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder samt vejtekniske anlæg, der ikke er forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor ikke tilladt. Der findes ingen områder med uønsket skovrejsning inden for indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsyning. De særligt følsomme landbrugsområder (SFL) er udpeget af de tidligere amter, hvor ekstensiv og miljøvenlig landbrugsdrift i særlig grad vil være til gavn for miljøet og naturen. Inden for disse områder var det til og med 2006 muligt at få tilskud til en række miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). De sidste tilsagn til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udløber i 2023. Inden for de særligt følsomme landbrugsområder er MVJ-ordningen erstattet af en række andre muligheder for at opnå støtte til en række miljøvenlige dyrkningsmuligheder. For oplysning om støttemulighederne inden for SFL, og i øvrigt også inden for Natura 2000 og de 3 beskyttede naturtyper, henvises til NaturErhvervstyrelsen hjemmeside www.naturerhverv.dk. På figur 4.5 ses de særligt følsomme landbrugsområder. Data er hentet fra www.miljøportalen.dk. 29

Figur 4.5 Særligt følsomme landbrugsområder (SFL). Der er ikke udpeget SFL for natur, overfladevand eller grundvand inden for indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsyning. 4.2 Landbrugsforhold Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af landbrugsforholdene i kortlægningsområdet. Beskrivelsen skal altså forstås som en screening af den potentielle belastning i området og ikke som grundlag for konkrete tiltag i mindre delområder. Beskrivelsen bygger på landbrugsdata fra det Generelle Landbrugsregister (GLR) og Register for Gødningsregnskab. Placeringen af de enkelte bedrifter (punktdata) stammer fra de adresser som den enkelte bedrift har meldt ind i enten det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR), Register for Gødningsregnskab eller Enkeltbetalingsordningen. Landbrugsdataene er som udgangspunkt registerdata fra år 2012. For beregningen af den potentielle nitratudvaskning er der dog tale om registerdata for perioden 2009-2012. De benyttede landbrugsdata er leveret til Naturstyrelsen af ConTerra /6/. Ved punkttemaet er det væsentligt at være opmærksom på, at hele bedriftens areal og dyrehold bliver gentaget på alle steder, hvor bedriften har aktiviteter (adresser). Landbrugsdata er dels koblet til en bedrift, det vil sige en punktplacering, dels til markblokke. Markblokke er en opdeling af landbrugsarealer i blokke, bestående af en eller flere marker. Grænserne følger typisk faste grænser i landskabet, som f.eks. hegn og vandløb. Bemærk dog, at det kan variere fra år til år, hvilke marker, der indgår i en markblok samt, at der i en markblok kan være marker tilhørende forskellige bedrifter. 4.2.1 Landbrugsbedrifter og potentiel nitratudvaskning Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både som fladekilder og punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof, sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), på- 30

fyldnings- og vaskepladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsanlæg. Landbrugsarealer udgør som nævnt den største arealanvendelse i området. Den potentielle nitratudvaskning er den mængde nitrat, der med udgangspunkt i kvælstofoverskuddet og nettonedbøren principielt kan sive fra rodzonen ned mod grundvandet. Kvælstofoverskuddet beregnes ud fra gødningsregnskaberne, som er indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør det gennemsnitlige kvælstofoverskud for hele bedriften. På figur 4.6 er vist fordelingen af de forskellige landbrugsbedrifter i området sammen med den potentielle nitratudvaskning fra rodzonen inden for de enkelte markblokke som et gennemsnit for perioden 2009-2012. Figur 4.6 Placeringen af landbrugsbedrifterne samt antal dyreenheder (DE) ved hver bedrift samt den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning opgjort på markblokniveau for perioden 2009-2012. Hvor flere ejendomme drives sammen, fremgår det samlede antal DE ved hver af de aktuelle ejendomme. Antallet af dyreenheder (DE) er beregnet ud fra gødningsregnskaberne. Bedrifter uden dyreenheder vil være planteavlsbrug eller små, ekstensive landbrugsbedrifter. Anvendelsen af sprøjtemidler vil som udgangspunkt være uafhængig af bedriftstype. For hver landbrugsbedrift foreligger der oplysninger om bl.a. dyreenheder og dyrket areal. En del af dyrkningsarealet kan ligge uden for kortlægningsområdet. Ligeledes kan bedrifter, der ligger uden for kortlægningsområdet, have dyrkningsarealer inden for området. Der findes én bedrift inden for kortlægningsområdet. Der er tale om en mindre bedrift med ca. 10 DE, beliggende i den vestlige del af indvindingsoplandet. Der ses en stor variation i den potentielle nitratudvaskning inden for området, fra 25 mg/l til over 100 mg/l. Hovedparten af området har en potentiel nitratudvaskning på over 75 mg/l. 31

Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer inklusiv skov og naturarealer vil være lavere. Den potentielle nitratudvaskning på figur 4.6 bygger, som nævnt, på gennemsnitdata fra 2009-2012. I forhold til denne redegørelsesrapport og det efterfølgende indsatsplanarbejde skal kortet udelukkende anvendes som en screening, der indikerer, hvor der kan være en potentiel risiko for stor nitratudvaskning. 4.3 Forureningskilder I nærværende afsnit beskrives forureningskilderne i kortlægningsområdet primært med udgangspunkt i de kortlagte jordforureninger. En række øvrige mulige forureningskilder er dog også berørt. 4.3.1 Kortlagte jordforureninger Tidligere tiders brug af miljø- og sundhedsskadelige kemikalier, håndtering af affald mv. betyder, at der på eventuelle lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsyning er forurenede grunde, hvorfra der sker eller kan ske udvaskning af forurenende stoffer til grundvandet. Inden for kortlægningsområdet er det Region Syddanmark, der ifølge jordforureningsloven prioriterer kortlægning, undersøgelse og oprensning af punktkilder. Undersøgelserne og afværgeindsatserne i forhold til grundvand vil blive prioriteret af Region Syddanmark i forhold til den vurderede forureningsrisiko. Fremdriften i grundvandskortlægningen og kommunernes indsatsplaner for grundvand vil også være af væsentlig betydning for Region Syddanmarks prioritering af indsatsen til sikring af grundvandsressourcen. Regionen kan også inddrage anden potentiel forureningspåvirkning samt udnyttelsesgraden og kvaliteten af grundvandsressourcen i sin prioritering. Jordforureningskortlægningen foregår på to niveauer. Vidensniveau 1 (V1) betyder, at der har været aktiviteter, som kan have medført forurening. Vidensniveau 2 (V2) betyder, at der er konstateret forurening, som kan udgøre en miljø- og sundhedsmæssig risiko. Region Syddanmark har på nuværende tidspunkt ikke afsluttet kortlægningen af lokaliteter i Nyborg Kommune. I de tilfælde, hvor regionen ikke har undersøgt eller afværget kendte forureninger i et kortlægningsområde, prioriteres indsatsen af regionen. Da jordforureningskortlægningen omfatter et stort antal lokaliteter fordelt over hele regionen, må der forventes at gå nogle årtier, før regionen har undersøgt og eventuelt afværget alle relevante forureninger omfattet af regionens indsats. Regionens kortlægning efter jordforureningsloven er en fortløbende proces. Ny viden kan derfor medføre, at der kommer lokaliteter til, som ikke tidligere har været omfattet af jordforureningslovens kortlægninger eller den offentlige indsats. Med udgangspunkt i data hentet ved Region Syddanmark den 3. februar 2015, findes der ingen lokaliteter i indvindingsoplandet, som er omfattet af jordforureningskortlægningen. Placeringen af nærliggende lokaliteter er angivet på figur 4.7. 32

Figur 4.7 Kortlagte jordforureningslokaliteter 4.3.2 Øvrige forureningskilder Ud over de kortlagte jordforureninger er der en række øvrige potentielle kilder til grundvandsforurening. Spildevandsanlæg Spildevandsanlæg, spildevandstanke og spildevandsledninger kan udgøre en forureningsrisiko for grundvandet. Spildevandet fra eventuelt kloakerede dele af området ledes til de kommunale renseanlæg. Spildevandsledninger fra huse til renseanlæg kan give forurening med miljøfremmede stoffer og bakterier, hvis ledningerne er gamle og utætte. I det åbne land har flere ejendomme nedsivningsanlæg. Der er risiko for, at miljøfremmede stoffer og bakterier herfra ender i grundvandet. Især hvor der er flere nedsivningsanlæg i et område, kan der være risiko for grundvandsforurening. Sprøjtemidler I landzonen kan der være risiko for udvaskning af sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter heraf fra fladekilder og især punktkilder i form af påfyldnings- og vaskepladser. Uhensigtsmæssig indretning af påfyldnings- og vaskepladser kan resultere i spild af sprøjtemidler. Herudover har gartnerier, frugtplantager og planteskoler ofte et stort forbrug af sprøjtemidler. Gårdspladser kan udgøre en mulig forureningsrisiko, da der ofte har været anvendt ukrudtsmidler, ligesom det flere steder har været almindeligt at anvende gårdspladserne som påfyldnings- og vaskeplads. Der kan være risiko for påvirkning fra sprøjtemidler fra anvendelse i parcelhushaver, på sportspladser, kirkegårde og golfbaner samt langs jernbaner, stier, veje og andre befæstede arealer. Der er ikke fund af sprøjtemidler eller nedbrydningsprodukter herfra i vandværksboringer i kortlægningsområdet. 33

Vejsalt Vejsaltning kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. I GEUS rapport fra 2009 /7/ anføres, at vejsaltning sandsynligvis påvirker grundvandets kvalitet i boringer omkring byer og langs trafikintensive veje, men at der ud fra det eksisterende datamateriale i Jupiter, kun er et meget begrænset antal boringer, hvor vejsalt har medført en kloridkoncentration i grundvandet over drikkevandskriteriet. Vejsalt kan udgøre en lokal problemstilling i større byer og langs trafikintensive veje, der saltes intensivt. Inden for kortlægningsområdet er der ikke fundet forhøjede koncentrationer af klorid. Ubenyttede boringer og brønde Brønde og boringer, som ikke er i brug, kan udgøre en forureningsrisiko, da de kan transportere forurening fra jordens overflade ned til grundvandsmagasinet. På den måde kan miljøfremmede stoffer ledes direkte ned i grundvandet. Brønde kan desuden være anvendt til bortskaffelse af affald og de kan derfor udgøre en særlig risiko. 34

5. Områdeafgrænsninger I dette kapitel redegøres for justeringen af afgrænsningen af indvindingsoplande til almene vandværker uden for OSD, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO). Den oprindelige udpegning af indvindingsoplande er som udgangspunkt foretaget af Fyns Amt i regionplanerne ud fra daværende eksisterende data. Den nu udførte kortlægning har tilvejebragt ny viden i forhold til den oprindelige udpegning. De nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) er afgrænset på baggrund af vurderingen af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed i indvindingsoplandene uden for OSD. Inden for NFI er afgrænset indsatsområder (IO), hvor der er behov for en særlig indsats for at beskytte grundvandet i forhold til nitrat. Ved præsentationen af indvindingsoplande uden for OSD, NFI og IO er vist en afgrænsningspolygon, som angiver det område, justeringerne og nye afgrænsninger vil gælde inden for, og hvor de oprindelige udpegninger samtidig vil blive erstattet. Afgrænsningspolygonen er defineret som det samlede areal dækkende det tidligere beregnede og det nye beregnede indvindingsopland. Alle de nævnte områder udpeges formelt i en bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer med hjemmel i vandforsyningsloven. Områderne vil herefter kunne ses i bekendtgørelsen og på Danmarks Miljøportal. 5.1 Indvindingsopland Med udgangspunkt i den eksisterende hydrologiske model, se afsnit 3.3.3, er indvindingsoplandet til vandværket beregnet og optegnet. Indvindingsoplandet er det område på jordoverfladen, hvorunder grundvandet strømmer hen til de givne indvindingsboringer. Indvindingsoplandet er begrænset til kun at omfatte strømningsvejen for det vand, der når til boringerne på 200 år. Indvindingsoplandet er ved optegningen tillagt en buffer på 100 meter, svarende til cellestørrelsen i den hydrologiske model og en 300 meter zone omkring vandværksboringerne. For de nærmere detaljer om optegningen af indvindingsoplandet henvises til afsnit 3.3.3. Til bekendtgørelsen om udpegning og administration af drikkevandsressourcer udpeges kun de indvindingsoplande til almene vandværker, som helt eller delvist er beliggende uden for OSD. Indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsyning fremgår af figur 5.1. På figur 5.1. er endvidere vist det tidligere indvindingsopland samt afgrænsningspolygonen. 35

Figur 5.1 Tidligere og nuværende indvindingsopland samt afgrænsningspolygon. 5.2 Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Med udgangspunkt i kortlægningen afgrænses nitratfølsomme indvindingsområder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare over for nitrat inden for OSD og almene vandforsyningers indvindingsoplande uden for OSD. Afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning /c/ og Naturstyrelsens notat om sårbarhedsvurdering og udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder/d/. Nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses, hvor grundvandmagasinet har stor nitratsårbarhed, og hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet. Hvor grundvandsmagasinet har nogen nitratsårbarhed og der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet afgrænses som udgangspunkt nitratfølsomme indvindingsområder, men der foretages dog en konkret vurdering af behovet for afgrænsning. Der afgrænses ikke nitratfølsomme indvindingsområder hvor grundvandsmagasinet har lille nitratsårbarhed, uanset størrelsen af grundvandsdannelsen. Inden for indvindingsoplandet til Bovense Strands Vandforsyning afgrænses ikke nitratfølsomt indvindingsområde, da grundvandmagasinet har lille nitratsårbarhed. På figur 5.2 er det tidligere nitratfølsomme indvindingsområde vist. 36

Figur 5.2 Nitratfølsomt indvindingsområde. 5.3 Indsatsområder (IO) Inden for nitratfølsomme indvindingsområder afgrænses indsatsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet i forhold til nitrat. Afgrænsningen sker på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Større sammenhængende områder med skov, mose, fredning og vådområde, hvorfra der som udgangspunkt kun sker en begrænset nitratudvaskning, afgrænses ikke som indsatsområder. Hvis arealanvendelsen eller forureningstruslen på disse arealer senere ændres, kan der blive behov for at justere udpegningen. Der er ikke afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder for Bovense Strands Vandforsyning, hvorfor der heller ikke er afgrænset indsatsområder (IO). Dette ses på figur 5.3. 37

Figur 5.3 Indsatsområde. 38