HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 140/2014 (1. afdeling) A (advokat Michael Christiani Havemann, beskikket) mod AIG Europe Dansk Filial af AIG Europe Limited United Kingdom (advokat Claes Wildfang) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aarhus den 18. januar 2012 og af Vestre Landsrets 6. afdeling den 12. marts 2014. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Niels Grubbe, Poul Dahl Jensen, Hanne Schmidt, Oliver Talevski og Lars Apostoli. Påstande mv. Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, AIG Europe Dansk Filial af AIG Europe Limited United Kingdom (AIG), skal betale 100.000 kr. med procesrente fra den 10. november 2009 til hans konkursbo. AIG har påstået stadfæstelse. Byrettens og landsrettens domme omfattede tillige en erstatningssag, som Bs konkursbo havde anlagt mod A, og en sag, som A havde anlagt mod sit tidligere ansvarsforsikringsselskab, Thisted Forsikring g/s, med påstand om friholdelse. Erstatningssagen blev anket til Højesteret, der ved dom af 25. august 2015 (UfR 2015.3902) stadfæstede landsrettens dom, hvorefter A skulle betale ca. 5,5 mio. kr. i erstatning. Sagen mod Thisted Forsikring blev ikke anket.
- 2 - Anbringender A har navnlig anført, at erstatningskravet mod ham er omfattet af forsikringsdækningen i henhold til vilkårene i forsikringsaftalen. Efter Højesterets dom af 25. august 2015 (UfR 2015.3902) er det klart, at erstatningskravet angår hans rådgivning som advokat om finansieringsforhold og derfor er omfattet af forsikringens dækningsområde. Erstatningskravet er rejst i forsikringstiden, jf. punkt 8 i forsikringsaftalen. Kravet blev således rejst ved advokat Mejnertsens brev af 3. juli 2009 næsten 3 år efter tegningen af forsikringen. Den første viden om en risiko for, at der ville blive fremsat et krav, fik han ved modtagelsen af advokat Mejnertsens brev af 21. september 2007 om et muligt krav og anmodning om en suspensionsaftale mere end et år efter tegningen af forsikringen. Den ansvarspådragende rådgivning af B fandt sted i 2003 og dermed inden advokatansvarsforsikringen hos AIG trådte i kraft den 1. oktober 2006 men betingelsen for selskabets erstatningspligt er opfyldt, jf. punkt 8.3 i forsikringsaftalen. Det er således godtgjort, at han ikke på noget tidspunkt før forsikringens tegning i juli 2006 havde kendskab til eller formodning om, at et erstatningskrav ville kunne rejses. Betingelsen om god tro i henhold til forsikringsaftalens punkt 8.3 skal fortolkes i overensstemmelse med den præceptive regel i forsikringsaftalelovens 5. Det betyder, at forsikringstageren har bevisbyrden, men at beviskravet er mildt. Bestemmelsen i punkt 8.3 skal også fortolkes i sammenhæng med punkt 9 i forsikringsselskabets spørgeskema, som angår advokatens kendskab til omstændigheder, der kan tænkes at medføre, at et krav vil blive rejst. Før modtagelsen af advokat Mejnertsens brev af 21. september 2007 havde han slet ikke kunnet forestille sig, at hans rådgivning af B i 2003 kunne give anledning til et erstatningskrav. Dette understøttes af, at to af de fem højesteretsdommere i erstatningssagen heller ikke fandt, at der var grundlag for et krav mod ham. Efter bevisførelsen er det således klart, at han var i god tro, da han tegnede forsikringen i juli 2006, jf. forsikringsaftalens punkt 8.3, jf. forsikringsaftalelovens 5. Da han var i god tro om erstatningskravet på tidspunktet for tegningen af forsikringen i juli 2006, har forsikringsselskabet ikke mulighed for at frigøre sig for ansvar efter reglerne i forsikringsaftalelovens 4 eller 6. AIG har i øvrigt heller ikke godtgjort, at det ville have nægtet at overtage forsikringen, hvis han havde oplyst om risikoen for et erstatningskrav som følge af rådgivningen af B i 2003. Det påvirkede således ikke selskabets villighed til at overtage forsikringen, at han i spørgeskemaet havde orienteret selskabet om en anden mulig er-
- 3 - statningssag. Også af den grund er AIG afskåret fra at frigøre sig for ansvar, jf. forsikringsaftalelovens 6, stk. 1. AIG har navnlig anført, at erstatningskravet, som A er dømt til at betale, ikke er omfattet af advokatansvarsforsikringens dækningsområde. A har deltaget aktivt i Bs bestræbelser på tilvejebringelse af finansieringen til virksomhedskøbet i 2003, og spørgsmålet om kaution fra hans eller hans hustrus side blev overvejet som en mulighed. Dermed er der tale om aktiviteter, som ikke har med udøvelse af advokatvirksomhed at gøre, og som derfor ikke er omfattet af forsikringsdækningen. Skaden falder uden for forsikringstiden og dermed forsikringsdækningen, fordi kravet mod A ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 8.2, litra b, nr. 2, anses for rejst, da han fik sin første viden om, at der var risiko for en skade eller et tab. Denne viden fik A allerede i august 2003, da det gik op for ham, at der som følge af en fejl fra hans side ikke var sket en udskydelse af datoen for købesummens deponering til den 1. september 2003, sådan som B havde ønsket. Senest da sagen mod B blev anlagt i 2005, fik han viden om risikoen for tab som følge af fejl fra hans side, for retssagen mod B var jo en følge af, at B med As bistand havde fremsat sit købstilbud uden det nødvendige finansieringsforbehold i en situation, hvor B ikke havde finansieringen på plads. Retssagen mod B var således en konsekvens af utilstrækkelig rådgivning fra As side, og erstatningskravet var på ca. 5,5 mio. kr. Da A selv repræsenterede B under denne retssag, havde han fuldt kendskab til sagens omstændigheder og dermed også til risikoen for, at erstatningskravet ville blive rettet mod ham selv, hvis B tabte sagen. Under alle omstændigheder var erstatningskravet dermed rejst, inden forsikringen trådte i kraft den 1. oktober 2006, og af den grund er kravet ikke dækket af forsikringen. Det fremgår endvidere af forsikringsbetingelserne, at såfremt den ansvarspådragende handling eller undladelse er udvist, før forsikringen trådte i kraft den 1. oktober 2006, er erstatningskravet ikke dækket af forsikringen, medmindre den sikrede advokat godtgør, at han ikke på noget tidspunkt før forsikringens tegning havde kendskab til eller formodning om, at et erstatningskrav ville kunne rejses, jf. aftalens punkt 8.3. Denne bevisbyrde kan A ikke løfte, og derfor er der også af den grund tale om et erstatningskrav, som ikke er omfattet af forsikringens dækning. Som nævnt var han eller burde i hvert fald have været opmærksom på, at et erstatningskrav fra B eller dennes konkursbo kunne blive aktuelt, hvis retssagen, som S under konkurs havde anlagt mod B, blev tabt.
- 4 - Forsikringsaftalelovens 5 har ingen betydning for fortolkningen af vilkåret i forsikringsaftalens punkt 8.3. Vilkåret i punkt 8.3 angår således forsikringens objektive dækningsområde og ikke spørgsmålet, om forsikringsselskabet er bundet af aftalen trods urigtige oplysninger fra forsikringstageren, jf. 5. Forsikringsaftalelovens regler i 4-7 om betydningen af urigtige oplysninger fra forsikringstageren fører i øvrigt til samme resultat. Forsikringsselskabet er således under alle omstændigheder fritaget for ansvar efter disse bestemmelser bl.a. som følge af, at A svigagtigt eller i hvert fald uagtsomt gav urigtige oplysninger til selskabet i sin besvarelse af det spørgeskema, som lå til grund for forsikringsaftalen. Hvis han havde givet korrekte oplysninger om sit kendskab til risikoen for et erstatningskrav på ca. 5,5 mio. kr., ville AIG ikke have indgået forsikringsaftalen med ham i den foreliggende form. Supplerende sagsfremstilling I forbindelse med tegningen af advokatansvarsforsikringen hos AIG udfyldte A i maj 2006 et spørgeskema fra forsikringsselskabet. Spørgeskemaets spørgsmål 9 er sålydende: Har nogen, som vil være sikret under denne forsikring kendskab til nogen omstændighed, der kan tænkes at medføre, at et krav vil blive rejst overfor virksomheden eller nogen af virksomhedens nuværende eller tidligere partnere, advokater eller øvrige ansatte? A besvarede spørgsmål 9 med et kryds i ja-rubrikken samt omtale af en sag, der er uden forbindelse med sagen vedrørende B. Sagen vedrørende B blev ikke nævnt. I AIG s forsikringsbetingelser hedder det i punkt 2.1: Forsikringen dækker sikredes erstatningsansvar for formuetab påført tredjemand ved sikredes, eller nogen for hvem sikrede har ansvaret, uagtsomme handling eller undladelse i forbindelse med udøvelse af advokatvirksomhed. A blev erklæret konkurs den 26. maj 2014, og det fremgår af kurators redegørelse af 16. juni 2014 i medfør af konkurslovens 125, stk. 1, at der i konkursboet er registreret aktiver for 0 kr. og passiver for 252.485.570 kr.
- 5 - Den 18. december 2014 har Procesbevillingsnævnet meddelt A fri proces i medfør af retsplejelovens 329. Ved ankestævningen havde A gentaget sin påstand om friholdelse begrænset til 100.000 kr., men ved processkrift af 6. februar 2015 anmodede han om tilladelse til at ændre påstanden, således at beløbsbegrænsningen på 100.000 kr. udgik. Ved beslutning af 20. marts 2015 afslog Højesteret anmodningen. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om AIG Europe Dansk Filial af AIG Europe Limited United Kingdom (AIG) er forpligtet til at dække en del af den erstatning, som A blev dømt til at betale til B under konkurs ved Højesterets dom af 25. august 2015 (UfR 2015.3902). Sagen udspringer af As bistand til B i forbindelse med dennes køb af en virksomhed i august 2003. Da B ikke var i stand til at betale købesummen, hævede sælgeren senere samme måned aftalen og foretog dækningssalg. Ved Højesterets dom af 29. oktober 2008 (UfR 2009.229) blev B dømt til at betale sælgeren ca. 5,5 mio. kr. i erstatning for det tab, der blev konstateret ved dækningssalget. Spørgsmålet er i første række, om erstatningskravet mod A angår hans virke som advokat, og i givet fald om kravet er rejst i forsikringstiden. Ved Højesterets dom af 25. august 2015 (UfR 2015.3902) blev A som nævnt dømt til at betale ca. 5,5 mio. kr. i erstatning til Bs konkursbo. Højesteret fastslog, at A havde repræsenteret B som advokat i forbindelse med købet, og at hans opdrag bl.a. omfattede rådgivning om finansieringsforhold. Højesteret fandt, at A var erstatningsansvarlig, fordi han ikke havde godtgjort, at han gav B rådgivning om de risici, denne påtog sig ved at afgive et bindende købstilbud uden finansieringsforbehold, selv om der ikke var sikkerhed for, at finansieringen af købet ville falde på plads. Erstatningskravet angår herefter As virke som advokat og er derfor omfattet af hans advokatansvarsforsikring i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 2.1.
- 6 - Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 8.1, at forsikringen dækker erstatningskrav, som rejses mod den sikrede i forsikringstiden. As forsikring hos AIG trådte i kraft den 1. oktober 2006 og dækker derfor ikke krav, som må anses for rejst mod ham inden dette tidspunkt. Efter forsikringsbetingelsernes punkt 8.2, litra b, nr. 2, anses et krav for rejst på det tidspunkt, hvor den sikrede får sin første viden om, at der er risiko for, at der vil indtræde en skade eller et tab. A var advokat for B under retssagen, der var anlagt af sælgeren af virksomheden i 2005 med påstand om betaling af en erstatning på ca. 5,5 mio. kr. Højesteret finder, at det med stævningen må have stået A klart, at der var risiko for, at en dom over B ville give anledning til et tilsvarende erstatningskrav mod ham selv. Det følger herefter af forsikringsbetingelsernes punkt 8.2, litra b, nr. 2, at erstatningskravet mod A må anses for rejst, inden hans forsikring hos AIG trådte i kraft, og at kravet allerede af den grund ikke er dækket af forsikringen. Højesteret har herefter ikke anledning til at tage stilling til, om AIG også er fritaget for ansvar efter forsikringsbetingelsernes punkt 8.3 og efter forsikringsaftalelovens regler om ansvarsfritagelse som følge af urigtige oplysninger fra forsikringstageren. Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 50.000 kr. til AIG. Der er ved fastsættelsen af sagsomkostninger lagt vægt på, at sagens værdi er 100.000 kr., og på sagens omfang og karakter. Der er endvidere taget hensyn til, at der under forberedelsen har været tvist om forhøjelse af As påstand til ca. 5,5 mio. kr. Endelig er det taget i betragtning, at sagen blev omberammet kort før den oprindeligt berammede hovedforhandling den 18. august 2015. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 50.000 kr. til AIG Europe Dansk Filial af AIG Europe Limited United Kingdom. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.