Evaluering af akkreditering Plastikkirurgi Oktober 2018
Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering... 10 Sektion 3: Faglig sparring... 14 Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde... 16 Sektion 5: ekvis rådgivning... 17 Sektion 6: Akkrediteringssitet... 19 Sektion 7: Det eksterne surveybesøg... 23 Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus... 27 Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling... 29
INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 2014 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 2015 introduceret til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret ved udgangen af 2018. Fremgangsmåde De praktiserende plastikkirurger har haft surveybesøg i perioden oktober 2017 til december 2017. I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt det plastikkirurgiske speciale. Spørgeskemaet er sendt ud til de 16 praktiserende plastikkirurger, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 28. februar 2018. Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som i perioden har haft status som enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er tildelt. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til speciallægerne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til speciallægerne pr. e-mail. Der er som udgangspunkt anvendt den e-mailadresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. 3
INTRODUKTION Respondenterne har herefter haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet 1. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocent I alt bevarede 14 ud af de 16 adspurgte praktiserende plastikkirurger det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 88 pct. 50 pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom. Det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 88 er yderst tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Specialet er dog ikke særligt stort, hvorfor besvarelserne ikke er behandlet statistisk. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler speciallægernes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af det eksterne surveybesøg. Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er antallet af respondenter 14 (N = 14). Ved flere af spørgsmålene var det muligt at angive kvalitative svar. 1 I tilfælde, hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder, har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4
SAMLET KONKLUSION Evalueringen viser, at de praktiserende plastikkirurger på flere områder har opnået et positivt udbytte af arbejdet med akkreditering. Mellem 79 og 86 pct. af de adspurgte plastikkirurger har angivet, at der i klinikken i en eller anden grad er kommet mere fokus på systematik, læring og kvalitetsudvikling. Den hyppigste erfaring er, at akkreditering har medført fokus herpå i nogen grad. Mellem 21 og 28 pct. har i høj eller meget høj grad opnået et udbytte angående systematik, læring og kvalitetsudvikling som følge af akkrediteringen. Vurderingerne af udbyttet af akkreditering med hensyn til patientsikkerhed varierer mere. Færre plastikkirurger end for de ovennævnte tre områder, 71 pct., vurderer at have opnået et udbytte. Til gengæld har 36 pct. opnået et udbytte med hensyn til patientsikkerhed i høj eller meget høj grad som følge af akkrediteringsarbejdet. Henholdsvis 71 og 79 pct. af plastikkirurgerne vurderede, at akkrediteringen i en eller anden grad har medført fokus på samarbejde og konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag i klinikkerne. Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har været mere beskedent med hensyn til at skabe effektivisering af arbejdsgange og øge patientindtaget. Henholdsvis 57 og 64 pct. har angivet, at akkrediteringsprocessen slet ikke har skabt et udbytte på disse områder. Respondenterne angiver i deres kommentarer til spørgeskemaet, at de største gevinster ved akkreditering er en gennemgang og optimering af arbejdsgange samt øget fokus på patientsikkerhed og kvalitet. Respondenterne ser tidsforbruget som den største udfordring. Det angivne tidsforbrug har varieret klinikkerne imellem. I 14 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet, mens de i 50 pct. af klinikkerne samlet har anvendt 50-100 timer. I 35 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt over 100 timer på akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har typisk anvendt mindre tid på arbejdet end lægerne i klinikken. I 92 pct. af klinikkerne har andet personale samlet anvendt under 100 timer på akkreditering. 93 pct. af klinikkerne i undersøgelsen angiver, at de primært har arbejdet med akkreditering i fritiden, weekender og i ferier. 43 pct. af respondenterne har haft klinikken lukket i en periode, og 50 pct. har afholdt særlige møder til brug for akkrediteringsarbejdet. Speciallægerne har i varierende grad benyttet sig af faglig sparring i løbet at processen. 64 pct. har i varierende omfang stillet eget materiale til rådighed for deres kolleger, mens 86 pct. tilsvarende har anvendt andres materiale. Henholdsvis 83 og 100 pct. af plastikkirurgerne har ligeledes deltaget i møder i fagkollegiale netværk og i speciallægeorganisation. Sidstnævnte er blevet vurderet mest anvendelig af de to typer møder. 71 pct. af de adspurgte plastikkirurger har oplevet, at de har fået den nødvendige information, så de har kunnet implementere akkrediteringsstandarderne i klinikkerne. 57 pct. har opsøgt ekvis telefoniske rådgivning, mens 21 pct. har modtaget rådgivning pr. e-mail. 93 pct. har desuden i varierende grad opsøgt information på www.ekvis.dk. 64 pct. af plastikkirurgerne har angivet, at de anvender akkrediteringssitet. 78 pct. af de respondenter, som fortsat anvender akkrediteringssitet, mener, at det understøtter deres arbejde i høj eller meget høj grad. Af fordele ved akkrediteringssitet nævnes særligt, at det skaber overblik over arbejdet, og at eksemplerne på sitet er nyttige. 78 pct. havde en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey, og 86 pct. oplevede, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 2 ud af 14 af de adspurgte plastikkirurger har i processen haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. Begge disse speciallæger havde en klar forståelse af, hvad de skulle forbedre inden anden nævnsbehandling. 5
SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for hvilket udbytte, de praktiserende plastikkirurger har fået ud af arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 1.1 ses det, at 13 ud af 14 plastikkirurger i varierende grad finder, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Heraf vurderer en enkelt speciallæge kun i mindre grad, at standarderne er relevante. Lidt over halvdelen, 8 ud af 14, af respondenterne angiver, at akkrediteringsstandarderne i nogen grad er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? 8 57% 7% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 6
SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål 1.2-1.5 spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? 5 43% 43% 3 29% 29% 29% 21% 21% 21% 21% 1 7% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.2 Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Der er gennemsnitligt ikke stor variation i hvor stort udbytte, de adspurgte speciallæger har opnået med hensyn til systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed som følge af akkrediteringsprocessen 2. Mellem 10 og 12 ud af 14 plastikkirurger har opnået et udbytte hver af de fire områder. Angående systematik og læring er den hyppigste vurdering, at akkrediteringen i nogen grad har medført et udbytte. Der er meget delte meninger om, hvorvidt akkrediteringen har medført et udbytte med hensyn til kvalitetsudvikling, idet besvarelserne fordeler sig rimelig jævnt imellem kategorierne. Angående patientsikkerhed er der ligeledes delte meninger, idet 4 ud af 14 plastikkirurger slet ikke mener, at akkrediteringen har skabt et udbytte på dette område, mens 5 ud af 14 i høj eller meget høj grad mener, at der er opnået et udbytte i forhold til patientsikkerhed. 2 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, vurderes alle 4 områder gennemsnitligt mellem 2,71 og 3,00 altså i mellem kategorierne i mindre grad og i nogen grad. 7
SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål 1.6-1.9 spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at øge fokus på samarbejde i klinikken, har ført til konkrete udviklingstiltag, har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange og slutteligt om akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget. Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? 8 64% 57% 5 29% 29% 21% 21% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.6 Samarbejde 1.7 Konkrete forbedringstiltag 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientindtag Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har generelt været beskedent for klinikkerne på disse områder. 9 ud af 14 plastikkirurger mener slet ikke, at akkrediteringsprocessen har skabt mulighed for at øge patientindtaget. 8 ud af 14 plastikkirurger vurderer, at akkreditering slet ikke har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken, mens det samme gør sig gældende for 4 ud af 14 af de adspurgte med hensyn til, om der er kommet mere fokus på samarbejde 3. 11 ud af 14 plastikkirurger har i varieret omfang oplevet, at akkrediteringsarbejdet har medført konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag. Gennemsnitligt vurderes udbyttet af akkreditering med hensyn til konkrete forbedrings- og udviklingstiltag større end for de øvrige tre områder 4. Halvdelen af respondenterne har i nogen grad opnået et udbytte med hensyn til konkrete forbedringstiltag, mens 2 respondenter i høj eller meget høj grad har opnået et udbytte på dette område som følge af akkrediteringsarbejdet. 3 Her medtages kun de klinikker, hvor der er beskæftiget minimum to personer. I dette tilfælde gælder det samtlige adspurgte klinikker. 4 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, er gennemsnitsvurderingerne: 1.6 Samarbejde = 2,37. 1.7 Konkrete forbedrings- og udviklingstiltag = 2,48. 1.8 Effektivisere arbejdsgange = 1,76. 1.9 Øge patientindtaget = 1,19. 8
SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg. 1.1-1.9. 7 respondenter har kommenteret uddybende. To kommentarer omhandler, at akkrediteringens indhold overlapper meget med akkrediteringen foretaget tidligere af Sundhedsstyrelsen, hvorfor arbejdet på nogle områder føltes overflødigt. To kommentarer omhandler, at akkrediteringsarbejdet har været for tidskrævende i forhold til udbyttet. De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har speciallægerne haft mulighed for at komme med uddybende besvarelser på, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.10) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 13 ud af 14 respondenter har forholdt sig til, om der var gevinster ved akkrediteringen. Disse besvarelser fordeler sig i følgende emner: Gennemgang og optimering af procedurer (4) Fokus på kvalitet og patientsikkerhed (3) Dokumentation af kvalitet (1) Ingen gevinster (4) Andet (1) Alle 14 plastikkirurger har angivet udfordringer ved akkrediteringen. Heraf omhandler halvdelen af kommentarerne tidsforbruget på akkreditering. Det nævnes særligt, at akkrediteringen har taget tid fra behandlingen af patienter. De andre kommentarer omhandler primært, at det har været vanskeligt at sætte sig ind i sprogbrugen i akkrediteringen samt at formulere vejledninger mv. 9
SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for de praktiserende plastikkirurgers oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i samtlige klinikker har været involveret i akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i 10 ud af 14 klinikker også været involveret. Til gengæld har ingen klinikker involveret andre læger end klinikejeren i arbejdet med akkreditering. En enkelt klinik har haft en ekstern konsulent tilknyttet. Hele 5 klinikker har angivet, at andre også har bidraget. Her nævnes blandt andet, at en vikar har hjulpet til, og at en klinik har modtaget teknisk bistand. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) 10 10 8 71% 36% Klinikejeren Andre læger Klinikpersonalet Ekstern konsulent Andre 7% 10
SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2 omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. Nedenstående figur viser andelen af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, om arbejdet har været tilrettelagt på den pågældende måde. Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) 10 93% 8 5 43% 36% 7% Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at 13 ud 14 af de adspurgte primært har arbejdet med akkreditering om aftenen, i weekender og i ferier. 6 ud af 14 klinikker har været lukket i løbet af akkrediteringsprocessen. 7 ud af 14 klinikker har afholdt personalemøder planlagt specielt til arbejdet med akkreditering, mens en enkelt klinik har arbejdet med akkreditering på i forvejen planlagt personalemøder. For 5 ud af 14 var akkrediteringsarbejdet allerede en integreret del af klinikkens arbejdsgange. I forrige sektion blev det belyst, at flere klinikker oplevede, at akkrediteringsarbejdet overlappede med Sundhedsstyrelsens akkreditering. Dette kan forklare, hvorfor så relativt mange klinikker angav, at arbejdet allerede var en del af klinikkens arbejdsgange. 11
SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Tidsforbrug ved akkreditering Spørgsmål 2.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. Respondenterne blev spurgt om, hvorvidt der er andet personale ansat i klinikken udover læger. Det er der i 12 ud af 14 klinikker. Andelene i figur 2.3 for ikke-læger er altså beregnet på baggrund af disse 12 klinikkers besvarelser. Spørgsmål 2.3: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? (N = 12 for personale, som ikke er læger). 5 5 42% Læger Ikke-læger 21% 8% Op til 50 timer (ca. 1 uge) 50-100 timer (ca. 2 uger) 100-200 timer (ca. 2-4 uger) Mere end 200 timer Ved ikke Hvor mange timer, lægerne i klinikkerne i alt har brugt på akkrediteringsarbejdet, varierer meget. Lægerne har i 2 ud af 14 klinikker samlet anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet. I halvdelen af klinikkerne, 7 ud af 14, har lægerne samlet anvendt 50-100 timer herpå, mens lægerne i 3 klinikker samlet har anvendt 100-200 timer. I to klinikker har lægerne brugt over 200 timer på akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i 6 ud af 12 klinikker samlet set anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet. I de fleste andre klinikker har personalet samlet anvendt 50-100 timer herpå. I en enkelt klinik har klinikpersonalet anvendt 100-200 timer på akkrediteringsarbejdet. Samlet tegner der sig et billede af, at lægerne i klinikkerne har brugt mere tid på akkrediteringsarbejdet end andet personale har. 12
SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Til slut i sektion 2 er de praktiserende plastikkirurger blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode, eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. 9 ud af 14 klinikker har udført arbejdet over en kortere periode, mens 5 ud af 14 har udført arbejdet med akkreditering over en længere periode, det vil sige på 6 måneder eller mere. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? 10 8 64% 36% En kortere periode (max 6 mdr.) En længere periode (mere end 6 mdr.) Ved ikke 13
SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte speciallæger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt ved at dele af materiale mellem klinikkerne. 12 ud af 14 af de adspurgte plastikkirurger har både deltaget i møder i fagkollegiale netværk og i møder i speciallægeorganisationen. Af figuren for henholdsvis spørgsmål 3.1 vedrørende møder i fagkollegialt netværk og spørgsmål 3.2 vedrørende møder i speciallægeorganisationen nedenfor ses, at møderne i speciallægeorganisation overvejende har bidraget mere positivt til arbejdet med akkreditering end møder i fagkollegialt netværk 5. 10 ud af 12 plastikkirurger, som har deltaget i møder i fagkollegialt netværk, angiver, at de har bidraget til akkrediteringsarbejdet i en eller anden grad. 3 ud 12 mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 5 ud af 12 angiver, at de kun i mindre grad har bidraget til arbejdet med akkreditering. Til sammenligning angiver samtlige af de plastikkirurger, som har deltaget i møder i speciallægeorganisationen, at disse møder har bidraget til arbejdet med akkreditering i varierende grad. 4 ud af 12 mener, at møderne har bidraget i høj grad, mens 5 ud af 12 angiver, at de har bidraget i mindre grad. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 12) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 12) 5 42% 42% 33% 3 25% 17% 17% 17% 1 8% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisationen 5 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, er gennemsnitsvurderingen for møder i fagkollegiale netværk 2,58, mens gennemsnitsvurderingen for møder i speciallægeorganisation er 2,83. 14
SEKTION 3 Faglig sparring Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses det, at 9 ud af 14 plastikkirurger i større eller mindre grad har stillet materiale til rådighed for deres kolleger. 5 plastikkirurger har i høj eller meget høj grad stillet materiale til rådighed for deres kolleger. Besvarelserne på spørgsmål 3.4 viser, at 12 ud af 14 speciallæger har ladet sig inspirere af kollegers materiale i større eller mindre grad. Her har 5 ud af 12 plastikkirurger angivet, at de har hentet inspiration fra andres materiale i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? 5 36% 36% 3 29% 21% 21% 21% 1 7% 7% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale 15
SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for speciallægernes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår nedenfor af spørgsmål 4.1, oplevede samtlige plastikkirurger, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet hermed. 4 ud af 14 vurderede dog, at opstartsmødet kun i mindre grad gav den fornødne viden. 2 ud af 14 plastikkirurger angav, at opstartsmødet i høj eller meget høj grad gav klinikken den nødvendige information. 4 ud af 14 plastikkirurger har angivet, at de har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed, hvilket ses af figuren for spørgsmål 4.2. Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? 5 3 29% 43% 1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde? 10 8 71% 29% Ja Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og spørgsmål 4.2. 6 respondenter har valgt at uddybe. To heraf havde ikke mulighed for at deltage i opstartsmødet, men det nævnes, at ekvis har været behjælpelige med at overkomme forståelsesproblemer. 16
SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for de praktiserende speciallægers oplevelse af den rådgivning, de har kunne få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som på et tidspunkt har anvendt den konkrete type rådgivning. Bemærk at figuren er baseret på meget få besvarelser for nogle af rådgivningsformerne. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: a) Telefonisk rådgivning (N = 8) b) Rådgivning pr. e-mail (N = 3) c) ekvis deltagelse på netværksmøder (N = 1) d) ekvis deltagelse i organisationsmøder (N = 8) 10 10 8 67% 63% 63% 25% 33% 13% 13% 13% 13% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. e-mail c) ekvis' deltagelse på netværksmøder d) ekvis' deltagelse på organisationsmøder Telefonrådgivningen og anvendelse af ekvis rådgivning på organisationsmøder er de rådgivningsformer, som er blevet anvendt hyppigst. 8 ud af 14 har anvendt disse rådgivningsformer. 6 ud af 8 plastikkirurger fandt rådgivningen pr. telefon anvendelig i høj eller meget høj grad, mens det samme gør sig gældende for 5 ud af 8 plastikkirurger angående ekvis rådgivning på organisationsmøder. Kun 3 ud af 14 plastikkirurger har fået rådgivning pr. e-mail af ekvis, men vurderingerne heraf er yderst positive. To respondenter vurderede denne rådgivning som anvendelig i høj grad, mens en respondent vurderede rådgivningen pr. e-mail var anvendelig i meget høj grad. En enkelt angiver at have fået rådgivning af ekvis på et netværksmøde. Vedkommende vurderer denne rådgivning som anvendelig i høj grad. 17
SEKTION 5 ekvis rådgivning Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? Der er afgivet 7 kommentarer. 5 kommentarer er positive og roser ekvis ansatte for at være venlige og hjælpsomme. I 1 af de 2 negative kommentarer nævnes det, at der opleves usikkerhed omkring definitioner i rådgivningen. Den anden negative kommentar omhandler selve akkrediteringsarbejdet og ikke ekvis rådgivning. Besvarelserne af spørgsmål 5.3 vedrørende ekvis hjemmeside viser, at de fleste, 13 ud af 14, har besøgt hjemmesiden og at 10 ud af 14 har anvendt www.ekvis.dk i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet www.ekvis.dk i klinikkens arbejde med akkreditering? 5 43% 3 29% 1 7% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: Respondenterne har her fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. 9 respondenter har angivet kommentarer hertil. Af særligt anvendelige værktøjer nævnes: Eksempler, skabeloner og skemaer (4) Det hele eller flere ting (4) Andet (1) Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 9 plastikkirurger er kommet med uddybende kommentarer. 4 angiver, at de har savnet information. Her nævnes blandt andet, at standardernes formuleringer kan være svære at forstå. 4 plastikkirurger angiver, at de ikke har savnet information. 18
SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte praktiserende plastikkirurgers anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at 9 ud af 14 anvender akkrediteringssitet, mens 2 ud af 14 har anvendt det, men er holdt op. 3 plastikkirurger har aldrig anvendt akkrediteringssitet, men en enkelt heraf overvejer at begynde. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? 8 64% 7% Ja Ja, men er holdt op igen Nej, men overvejer at begynde Nej Det var i undersøgelsen muligt at angive årsager til, at respondenterne hhv. ikke har anvendt akkrediteringssitet, er holdt op med at anvende det eller hvorfor vedkommende overvejer at begynde. En respondent, som ikke har anvendt akkrediteringssitet, angiver, at det var for tidskrævende og besværligt. Begge respondenter, som har anvendt sitet, men er holdt op igen, har forklaret hvorfor. Årsagerne var for dem ligeledes, at det var en for besværlig og tidskrævende opgave. 19
SEKTION 6 Akkrediteringssitet De følgende spørgsmål angående akkrediteringssitet er besvaret af de 11 respondenter, som angav, at de anvender eller har anvendt akkrediteringssitet. Det ses af spørgsmål 6.2, 10 ud af 11 plastikkirurger mener, at akkrediteringssitet i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering. 8 ud af 11 vurderer, at akkrediteringssitet i høj eller meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering, mens en enkelt vurderer, at sitet kun i mindre grad har understøttet arbejdet. Blandt de 9 respondenter, som forsat anvender akkrediteringssitet, gælder det, at 7 ud af 9, svarende til 78 pct., vurderer, at sitet i høj eller meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 6.3 ses det, at samtlige af de adspurgte plastikkirurger i varierende grad har hentet inspiration på akkrediteringssitet. Det gælder i høj eller meget høj grad for 7 ud af 11 plastikkirurger. 2 ud af 11 vurderer, at de kun i mindre grad har kunne finde inspiration til arbejdet på akkrediteringssitet. Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 11) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 11) 55% 45% 18% 18% 18% 18% 9% 9% 9% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Der kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringsitet 20
SEKTION 6 Akkrediteringssitet De praktiserende plastikkirurger er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. 10 ud af de 11 plastikkirurger, som anvender eller har anvendt akkrediteringssitet, har også anvendt den skriftlige vejledning. Halvdelen af de respondenter, som har anvendt vejledningen, fandt den anvendelig i høj eller meget høj grad. Der var ikke nogen, som slet ikke eller kun i mindre grad fandt vejledningen anvendelig. Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N = 11) 10 91% 8 Ja 9% Nej Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N = 10) 5 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 1 21
SEKTION 6 Akkrediteringssitet Afslutningsvist har de 11 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, haft mulighed for at kommentere på hvilke fordele og mangler, de har oplevet, at akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 10 respondenter har besvaret spørgsmålet. 8 angav konkrete fordele. Der nævnes særligt, at akkrediteringssitet skaber overblik og systematik i arbejdet med akkreditering. Det nævnes desuden, at de tilgængelige eksempler er nyttige, og at det er praktisk at kunne dele dokumenter. Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 7 respondenter har angivet bemærkninger til spørgsmål 6.6. Heraf har 2 respondenter angivet, at de ikke har savnet nogen funktioner ved akkrediteringssitet. 2 respondenter angiver konkrete savn. 22
SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af besvarelserne spørgsmål 7.1, at samtlige af de adspurgte plastikkirurger i varierende grad fandt, at informationen om survey var anvendelig. 1 ud af 14 vurderede, at informationen kun i mindre grad var anvendelig, mens 11 ud af 14 høj eller meget høj grad fandt informationen om survey anvendelig. Af besvarelserne på spørgsmål 7.2 ses det, at det eksterne survey i stor udstrækning levede op til, hvad de adspurgte praktiserende plastikkirurger havde forventet af det. 12 ud af 14 fandt, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 1 respondent oplevede, at surveyet slet ikke levede op til vedkommendes forventninger, mens 1 respondent ligeledes kun i mindre grad fandt, at surveyet levede op til vedkommendes forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? 5 43% 43% 29% 7% 7% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Informationen om survey var anvendelig Surveyet levede op til forventningerne 23
SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, belyst ved spg. 7.3-7.6, har overordnet set fået en positiv respons. 13 ud af 14 af de praktiserende plastikkirurger fandt i varierende grad, at interviews, gennemgang af journaler mv. var velegnede ved survey (spørgsmål 7.3). 12 ud af 14 af de adspurgte fandt, at metoderne i høj eller meget høj grad var velegnede ved survey. 12 ud af 14 respondenter fandt i varierende grad, at surveybesøget skabte mulighed for læring ved, at andre øjne betragtede og vurderede kvalitetsudviklingen i klinikken. 3 ud af 14 oplevede, at surveybesøget kun i mindre grad faciliterede læring på denne måde, mens 4 ud af 14 plastikkirurger vurderede, at det i høj eller meget høj grad skabte mulighed herfor. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? 5 36% 7% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? 5 36% 3 21% 21% 1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 7% 24
SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg I spørgsmål 7.5 og 7.6 blev de praktiserende plastikkirurger spurgt om, hvorvidt tiden, der var afsat til survey, samt tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende. 7 ud af 14 plastikkirurger oplevede, at tiden, der var afsat til survey, i høj eller meget høj grad var passende. 2 respondenter fandt, at tiden afsat til survey slet ikke eller i minde grad var passende. Tilsvarende mente 9 ud af 14 af plastikkirurgerne, at tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, i høj eller meget høj grad var passende. 1 respondent fandt, at tidspunktet på dagen, hvor survey blev afviklet, slet ikke var passende. Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? 5 36% 36% 43% 3 1 21% 21% 7% 7% 7% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Tiden, der var afsat til surveyet, var passende Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 10 ud af 14 af de praktiserende plastikkirurger fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding stemte overens med surveyrapporten fra IKAS i høj eller meget høj grad. 1 enkelt fandt slet ikke, at der var en overensstemmelse. 2 fandt, at der kun i mindre grad var en overensstemmelse mellem surveyornes mundtlige tilbagemelding og IKAS rapport. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? 57% 7% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 25
SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse med det eksterne surveybesøg. 1 plastikkirurg har haft en meget dårlig oplevelse med det eksterne survey, mens 11 ud af 14 har haft en god eller meget god oplevelse. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? 57% 21% 7% Meget dårlig oplevelse Dårlig oplevelse Hverken god eller dårlig oplevelse God oplevelse Meget god oplevelse Ved ikke Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet 12 uddybende kommentarer. Der er afgivet 6 positive og 2 kritiske uddybende kommentarer til surveybesøget, samt 2 kommentarer der ikke lader sig placere i en af de to kategorier. 2 besvarelser relaterer sig ikke til spørgsmålet. Blandt de positive kommentarer udtrykker respondenterne, at surveyorne var professionelle, venlige og gode til at skabe en behagelig stemning. En negativ kommentar omhandler, at surveyorne ikke var uddannede inden for eller havde forståelse for specialet, mens andre kritiserede surveybesøget for at være for tidskrævende. 26
SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus de praktiserende plastikkirurger har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Af spørgsmål 8.1 ses det, at samtlige respondenters endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger). Det ses af spørgsmål 8.2, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet for langt de fleste speciallægers vedkommende har stemt godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. En enkelt fandt, at rapporten kun i nogen grad afspejlede tilbagemeldingen fra surveybesøget, mens to plastikkirurger har svaret ved ikke. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: 10 10 8 Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? 8 64% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Der var mulighed for at uddybe besvarelsen af spørgsmål 8.2. 5 respondenterne har afgivet en uddybende kommentar. 3 kommentarer heraf omhandler rapporten og tilbagemeldingen fra surveybesøget. De giver udtryk for, at der er en rimelig overensstemmelse mellem de to. 27
SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger 2 ud af 14 af respondenterne har i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. Respondenterne, der tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår, har angivet, at det i henholdsvis høj og meget høj grad var tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus ved anden behandling i akkrediteringsnævnet. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? 10 8 86% Ja Nej 28
SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Sektion 9 spørger ind til, hvordan klinikken vil sikre kvalitetsudvikling fremadrettet. Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? Alle 14 praktiserende plastikkirurger har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for tre brede kategorier: Følge planen og foretage løbende opfølgning (5) Her nævnes det blandt andet, at efterlevelsen af akkrediteringsstandarderne og kvalitetsudvikling er blevet faste punkter personalemøder, og at nye medarbejdere introduceres til akkrediteringsstandarderne. Årlig opfølgning og status (3) Tre klinikker har implementeret en proces, hvor akkrediteringsstandarderne gennemgås en gang årligt. Fortsætte som inden akkreditering (5) Klinikkerne bag disse kommentarer har ikke ændret adfærd som følge af akkrediteringen, og vil fortsætte med at have kvalitet og patientsikkerhed i fokus. Andet (1) 31