Det udvidede og differentierede forældresamarbejde KL s Dagtilbudskonference 2019 v. Britta Carl og Laura Detlefsen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
2
Det sætter vi fokus på. - Forældresamarbejde i den styrkede pædagogiske læreplan - Tre veje til et godt forældresamarbejde: 1. Opbyg en tillidsfuld relation 2. Sæt rammer og formål for samarbejdet 3. Differentiér samarbejdet 3
Den styrkede pædagogiske læreplan og forældresamarbejdet Hvad siger loven? Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring. Hvad indebærer kravet? Fokus på hvordan dagtilbud og forældre kan samarbejde på tværs af dagtilbud og hjem Samarbejde om børn læring sker via det eksisterende forældresamarbejde Rammesæt og differentier forældresamarbejdet, så det understøtter alle forældre såvel individuelt og generelt. Tilbyd vejledning om hvordan forældrene kan bidrage positivt til barnets læring og udvikling Såvel dagtilbud som forældre har et ansvar for at bidrage til det gode samarbejde. 4
Inddragelse af forældrebestyrelsen Hvad siger loven? Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelse, evaluering og opfølgning på den pædagogiske læreplan samt i arbejdet med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole. Hvad indebærer kravet? Det er lederens ansvar at sikre forældrene inddrages Arbejdet i forældrebestyrelsen skal tilrettelægges lokalt og på en måde, så det giver menig i hverdagen for både forældrebestyrelsen og det pædagogiske personale Forældrebestyrelsen skal inddrages i at skabe gode og sammenhængende overgange Det er lederens ansvar at udarbejde den pædagogiske læreplan, men forældrestyrelsen skal inddrages aktivt i processen. 5
Dagtilbudschefer: Så langt er vi kommet Hvor mange af dagtilbuddene i din kommune er efter din vurdering meget tæt på at have realiseret intentionerne i forhold til? Børnefælleskaber og børn i udsatte positioner (N = 82) Det sammenhængende børneliv (N = 82) 22 23 33 32 20 27 9 6 1 16 12 Faglig ledelse ifm. den pædagogiske læreplan (N = 82) 19 40 19 5 5 14 Det brede læringssyn og læring hele dagen (N = 82) 10 33 30 11 6 10 Børnesyn og børneperspektiver (N = 82) 12 30 16 17 9 16 Forældresamarbejde (N = 82) 9 32 18 17 7 17 Samarbejde med lokalmiljøet (N = 81) 12 20 17 26 7 17 Evalueringskultur (N = 81) 7 22 20 28 11 11 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Alle eller næsten alle Over halvdelen Ca. halvdelen Under halvdelen Ganske få eller ingen Det er ikke muligt at svare på Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbudschefer, EVA 2019 6
1. Opbyg en tillidsfuld relation Mød forældrene som ressourcer i barnets liv: - del viden om barnet - gå på fælles opdagelse i barnets perspektiver - skab organisatoriske rammer for det ressourcefulde møde med alle forældre Tag afsæt i jeres pædagogiske faglighed: - del faglige begrundelser og intentioner - invitér forældrene indenfor, så de kan opleve hverdagen og pædagogikken Vær konstruktiv og nuanceret i samtaler om svære emner: - find løsningsforslag på udfordringer for barnet sammen med forældrene - se hele barnet og gør mere af det, der fungerer godt. 7 (EVA 2016; EVA et al 2017; Jensen et al 2012; Kousholt & Berliner 2013; Lillejord et al 2015).
Refleksionsspørgsmål Opbyg en tillidsfuld relation Hvornår lykkes I med at skabe tillidsfulde relationer til forældrene? Hvordan kan hverdagen bedst organiseres, så den understøtter en tillidsfuld relation mellem personale og forældre? 8
2. Sæt rammer og formål for samarbejdet - Et tydeligt formål for samarbejdet gør det lettere at engagere sig i det - Reflekter over hvorfor og hvordan dagtilbuddet gerne vil samarbejde med forældrene - Invitér forældre ind som en ressource i dialogen om samarbejdets formål og rammer - Afstem forventninger løbende - Gå systematisk til værks tal fx om fokus (hvad), tilgang/samarbejdsform (hvordan), involvering (hvem), tid og anledninger (hvornår). (EVA 2016; Kousholt & Berliner 2013). 9
Ledere: Evalueringsarbejde fører til ændringer i praksis Har I inden for det seneste år ændret noget i det pædagogiske læringsmiljø som følge af jeres evalueringsarbejde? (n = 1.065) Indhold eller form på planlagte aktiviteter 68 Noget i den fysiske indretning 66 Praksis i de daglige rutiner 62 Måden arbejdet organiseres på 60 Praksis i forhold til børnenes leg 36 Måden forældresamarbejdet tilrettelægges på 35 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt daginstitutionsledere og dagplejepædagoger, EVA 2019 10
Refleksionsspørgsmål Sæt rammer og formål for forældresamarbejdet Hvordan kommunikerer I klarest jeres forventninger til forældrene, og hvordan får I bedst indblik I forældrenes forventninger til jer? Del et konkret eksempel. 11
3. Differentiér samarbejdet - Tilpas samarbejdet med forældrene med afsæt i deres forskellige hverdagsliv, familieformer og baggrunde - Lær forældrene at kende ved at være nysgerrige på deres perspektiver - Skab deltagelsesmuligheder for alle: vær opsøgende, tilpas aktiviteter og giv familier mulighed for at engagerede sig i fællesskabet på forskellige måder - Brug forskellige former for kommunikation, så ingen forældre bliver hægtet af. (EVA 2016; EVA et al 2017; Jensen et al 2012; Kousholt & Berliner 2013; Lunneblad 2013; Sandberg & Vuorinen 2008). 12
Refleksionsspørgsmål Tilpas samarbejdet med forældrene Hvornår lykkes I med at imødekomme forskellige familiers behov i samarbejdet om barnets trivsel og udvikling? Hvornår er det svært? Del et konkret eksempel. 13
EVA-materialer om forældresamarbejde find dem på www.eva.dk 14
Fra viden til handling. Hvad blev jeg særligt optaget af? Hvilke idéer eller udfordringer får jeg lyst til at arbejde videre med? Hvem kan der være behov for at tale med? Hvad er mit næste skridt? 15
Litteraturliste EVA. (2016): Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner. København: Danmarks Evalueringsinstitut. EVA, KL og BUPL (2017): Forældresamarbejde om børneperspektiver i læringsmiljøet. Inspirationsmateriale og refleksionsmateriale fra KL og BUPL. Danmarks Evalueringsinstitut. EVA (2018): Forældresamarbejde i dagtilbud. Forskningskortlægning. Danmarks Evalueringsinstitut. Jensen, B., Brandi, U., Kousholt, D., Berliner, P., Holm, A., Steiner Rasmussen, O., Friis-Hansen, M. (2012): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram. Statusrapport 3. Mo-delprogram Midtvejsanalyser. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Kousholt, D., & Berliner, P. (2013): Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud-modelprogram: VIDA-forskningsrapport 3. Forældreinddragelse. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Lillejord, S., Børte, K., Halvorsrud, K., Ruud, E., & Freyr, T. (2015): Tiltak med positiv innvirkning på barns overgang fra barnehage til skole: en systematisk kunnskapsoversikt. Oslo: Kunnskapssenter for utdanning. Lunneblad, J. (2013): Tid till att bli svensk: En studie av mottagandet av nyanlända barn och familjer i den svenska förskolan. Nordic Early Childhood Education Research Journal, 6 (8), 1-14. Sandberg, A., & Vuorinen, T. (2008): Preschool home cooperation in change. International Journal of Early Years Education, 16 (2), 151-161. 16
TAK FOR NU OG GOD KONFERENCE!