FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.

Relaterede dokumenter
Regnvandsledning gennem Stenløse by

Omlægning af Stenløse Å. Teknisk og biologisk forundersøgelse RESUME NOVAFOS

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

Indkaldels. se af idéer Miljøvu. 25. marts 2019

Velkommen til borgermøde om Klimatilpasning af Stenløse by. Borgermøde om Klimatilpasning af Stenløse by 11. marts 2019

NOTAT. Baggrund. Herlev. Gladsaxe. København

Spangebækken - Restaureringsprojekt st st

Afgrænsningsnotat. Afgrænsning af miljøkonsekvensrapport for Klimatilpasning af Stenløse by

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Høringsnotat for KP-tillæg og Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund

Separatkloakering af fælleskloakerede opland PK07.01 i Jennum

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Sønderborg Forsyning att. Finn N. Christensen sendt via til:

Godkendelse- Restaureringsprojekt i Spangebækken st st

Separatkloakering af fælleskloakeret opland PK10.01 i Gassum

Tjekliste til miljøvurdering af planer eller programmer

Spildevandsplan Tillæg nr. 13. Boliger nord for Bondebjergvej i Gyrstinge

Bilag 1 til Spildevandsplan 2019 endelig godkendelse

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Tillæg nr. 12 til Gribskov Kommunes spildevandsplan

Karup Å Restaureringsprojekt Udlægning af ekstra grus på gydebanker fra st m til st m Oktober 2017

Randers Kommune. Tillæg til spildevandsplanen for Randers Kommune. Tillæg nr. 27/2018 Etablering af regnvandsledning fra Nordbyen

Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017

Sagsnr P

Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018

2 Nuværende forhold. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K. Afgørelse - Tilladelse til midlertidig udledning Den

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

Egedal Fjernvarme A/S Dam Holme Stenløse. Høring

Godkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser

Vi foreslår, at der inden gravearbejdet påbegyndes, undersøges, om det kan blive nødvendigt at omlægge eller udføre dræn i tætte ledninger.

Puge Mølle Å - Reguleringsprojekt st st

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Områdeplaner til brug for planlægning og prioritering

Til Dato 15. oktober Ansøgning om udledningstilladelse for separat regnvand fra Søgrøften til Kollerød Å, U2.14

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Kerteminde Kommune

Tilladelse til midlertidig medbenyttelse af Brødemosegrøften og videre nedstrøms til Roskilde Fjord til udledning af renset spildevand

Køge Kommune. Tillæg til Køge Kommunes Spildevandsplan Bassin i Algestrup

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Smedebæk. Februar 2014

Mødesagsfremstilling

Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan

SPILDEVANDSPLANSTILLÆG NR. 1 GLATTRUP BÆK

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug

Egedal Fjernvarme A/S Dam Holme 4B 3660 Stenløse. Afgørelse - Tilladelse til udledning af overfladevand Den

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing

Forslag om Tillæg til Spildevandsplanen for Randers Kommune

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej Ølstykke. Dato 05. januar 2017 J.nr. 16/15604

Gudenå og Gjern Bakker

Egedal Kommune Center for Teknik og Miljø Dronning Dagmars Vej Ølstykke. Dato 31. oktober 2016 J.nr. 15/17636

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Natur og Miljø Januar Tillæg 5 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

Separatkloakering på din vej

Varde Kommune giver hermed tilladelse til udledning af tag- og overfladevand. Udledningen skal ske på følgende vilkår:

Ringkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 17 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken i den sydlige del af Grønbjerg

Forslag til reguleringsprojekt af vandløb over matr. 34a Jonstrup By. Høringsdokument.

Svendborg kommune har valgt at fremme projektforslaget og ifølge bekendtgørelsens 1 15 skal projektet sendes i offentlig høring i 4 uger.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

NOTAT. 1. Baggrund. 2. Beskrivelse af nuværende forhold

Randers Kommune Miljø og Teknik, Laksetorvet, indg. E3, 8900 Randers C, tlf

Titel: Forslag til Vandforsyningsplan Ansvarlig: Malene Jakobsen Intern høringsfrist: Dato: Sags.nr.

Mariagerfjord Kommunes Spildevandsplan Tillæg nr. 12. Ændring af spildevandsplanens opland A18.4A, Ølsvej, Hobro Vest.

Tillæg til tilladelse til udledning af grundvand til Vindinge Å.

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Notat til møde i økonomiudvalget i Assens Kommune den 19. februar 2018 vedrørende godkendelse af spildevandstakster.

HVIDBOG den 23. april 2013

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

Tillæg nr. 1 til. Spildevandsplan Etablering af regn- og spildevandsledninger ved Smedegyden m.fl. i Tommerup

Baggrund for tillægget

Afgørelse Den Sagsnr.: 15/2208 Dok.nr.: 11 Sagsbehandler:

Reguleringstilladelse Essedalsrenden st Sodemarksvej 16A 70 Søborg By, Søborg

TILLÆG NR. 5 TIL SPILDEVANDSPLAN ÆNDRINGER AF TIDSPLAN FOR SOMMERHUSKLOAKERING

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ FORMÅL - BETYDNING - ANSVAR

VELKOMMEN. Informationsmøde vedr. af Karise Etape II Fredag d. 7. juni 2019 fra kl. 18:00 20:00

Tillæg nr. 4 til spildevandsplanen for Odsherred Kommune. Ændret tidsplan for sommerhuskloakeringen, samt områder i det åben land

Rebild Kommune Tillæg til Spildevandsplan Separatkloakering af Øster Hornum

Spildevandsplan Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan Placering af bassin i et fremtidigt erhvervsområde ved Lund.

Ansøgning om udlægning af skjulesten/brinksikring i Elverdamsåen station

SPILDEVANDSPLANTILLÆG NR. 1 GLATTRUP BÆK

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning

Restaurering af Øllemoserenden

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

Sagsnr P-4-15

Har du forslag og idéer? VVM for Kagsåparkens regnvandsprojekt Idéoplæg og invitation til borgermøde

Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.

Tillæg 21 til Herning Kommunes spildevandsplan for Kibæk

Furesø Kommune. Afrapportering af investeringsaftale 2018 for 1. kvartal. Opsummering af afrapportering for 1. kvartal 2018

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Vandplan 1 ( ) indsatsen med referencenummer AAR i El Bæk mod Nørre Å er restaurering ved stenudlægning på en kort strækning.

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan LAR i Lidemark

Titel: Miljøscreening af tillæg til Spildevandsplan 2017 Nedlæggelse af Stenløse Renseanlæg Ansvarlig: Rasmus Kierudsen

Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Forslag til separatkloakering af del af Kirkevej, Hurup December 2017

Viborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan Etablering af nyt bassin ved Gl. Århusvej i Viborg

Transkript:

FAQ Hvad er problemet? Stenløse Å løber igennem Stenløse by, og alt regnvandet fra Stenløse by løber ud i åen. Det betyder, at når det regner kraftigt, kommer der meget hurtigt meget store vandmængder ud i vandløbet. Det kan vandløbet ikke tåle, og det skaber problemer med oversvømmelse i byen. Det er forsyningens forpligtelse at forsinke regnvandet inden det løber ud i vandløbet. Når regnvandet kommer uforsinket ud til Stenløse Å medfører det at vandet i åen stiger med risiko for oversvømmelse til følge. Hvorfor skal Stenløse by klimatilpasses? Vi klimatilpasser Stenløse by for at minimere belastningen på åen og samtidig reducere risikoen for oversvømmelser. Alt regnvandet fra byens tage og veje og pladser ledes via byens regnvandsledninger ud i Stenløse Å. Det medfører, at vandføringen, som typisk er 50 l/s i Stenløse Å, ved kraftig regn stiger til 1500 l/s. Det giver en vandstandsstigning i vandløbet på op mod en meter i løbet af en time. Når det regner kraftigt, går Stenløse Å således over sine bredder. Det giver oversvømmelse på private grunde langs åen i Stenløse by og i Egedal Centret. Klimatilpasningen af Stenløse by vil mindske risikoen for oversvømmelser, selvom der komme mere regn i årene fremover. Hvad går projektet ud på? Klimatilpasningen af Stenløse by vil minimere belastningen på Stenløse å og reducere risikoen for oversvømmelser i Stenløse by. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen. Der etableres et naturligt udseende regnvandsbassin ved den nye Egedal By, nord for Stenløse by. Bassinet er nødvendigt for at kunne få vandet til at løbe den modsatte vej, og samtidig vil det kunne bruges til at opsamle og forsinke regnvandet fra de mange kommende boliger. Fra regnvandsbassinet skal regnvandet ledes af et helt nyt vandløb med naturligt fald til Spangebæk. Herfra skal vandet løbe videre under Frederikssundsvej og sydpå i Helledemosevandløbet og ud i Værebro Å. Omlægningen af vandløbet gør det muligt at 'lukke' Stenløse Å af ved det nye bassin. Igennem byen lægges i stedet en regnvandsledning, som håndterer regnvandet fra byen. Hvor regnvandsledningen slutter syd for Stenløse by, etablerer vi endnu et regnvandsbassin, der kan forsinke regnvandet, inden det løber til Værebro Å. Hvis problemet er langs Stenløse Å i Stenløse by hvorfor løser I så ikke problemet langs åen? Regnvandet fra Stenløse by løber i dag direkte ud i Stenløse Å. Åen kan ikke tåle så store pludselige vandmængder, og bl.a. derfor lever den ikke op til EU s krav til en god naturtilstand. En bredere å eller etablering af diger langs åen ville muligvis kunne håndtere problemet med oversvømmelser, men en sådan løsning tager ikke hånd om de voldsomme vandmængder fra de uforsinket regnvandsudløb, der er ødelæggende for vandmiljøet. Underjordiske forsinkelsesbassiner kan bremse regnvandsudløbene til åen, men det vil ikke være nok til at skabe en fin å. Det forhindrer de fysiske forhold og åens fastlåste spor gennem Stenløse By. Derfor giver vi 1

åen et nyt forløb uden om byen, hvor vi kan skabe et mere naturligt vandløb med bedre betingelser for dyre- og plantelivet. Dermed vil åen kunne leve op til de krav, som EU stiller. Hvorfor laver man ikke bare åen bredere? Hvis man gravede åen bredere ned igennem byen, kunne den bedre klare de store vandmængder. Dette vil dog kræve at man tager jord fra alle grundene ned igennem byen, og samtidig vil det ikke løse problemet med, at vandløbet ikke kan tåle de kraftige vandpåvirkninger fra de uforsinkede regnvandsudløb. Hvis der er ørreder i Stenløse Å, hvordan kan det så være, at den ikke lever op til god økologisk tilstand? Tilstedeværelsen af ørred- og ørredyngel er positivt i et vandløb og fortæller vandløbets miljøtilstand. Derfor bruges ørreder som miljøindikatorer i de vandløb, hvor de gyder naturligt. Når man taler om kravet om god økologisk tilstand er det dog ikke nok kun at se på fiskebestanden, man skal også sikre, at antallet af invertebrater (insekter og andre smådyr) lever op til kravet. Dette kaldes Dansk Vandløbs Fauna Index (DVFI). Derudover er der krav til en god fysisk tilstand og krav til planter og alger. Samlet set betyder det, at God økologiske tilstand bygger på en række parametre, der hver især skal opfylde den definerede målsætning, der drejer sig om fisk, invertebrater (hvirvelløse dyr) makrofytter (vandplanter) og bentiske alger. Hvis en af parametrene ikke er tilstede, lever vandløbet ikke op til kravet om God Økologisk Tilstand Undersøgelser har vist, at Stenløse Å ikke lever op til målsætningen om fisk eller DVFI. Hvor lang tid varer projektet? Hvis alt forløber planmæssigt, forventes klimatilpasningen af Stenløse Å at være gennemført i slutningen af 2025. Projektet er lige nu i den indledende fase, og der er stadig mange uafklarede spørgsmål, som kan påvirke projektet og skubbe tidsplanen. For eksempel den kommende miljøvurdering og muligheden for at få de nødvendige dispensationer fra myndighederne. Hvornår begynder anlægsprojektet? Der vil gå minimum fire år før, vi vil kunne tage det første spadestik. Projektet er lige nu i den indledende fase, og der er stadig mange uafklarede spørgsmål, som kan påvirke projektet og skubbe tidsplanen. For eksempel den kommende miljøvurdering og muligheden for at få de nødvendige dispensationer fra myndighederne. Økonomien i projektet Hvad koster projektet, og hvem skal betale? Projektet er anslået til at koste ca. 80 millioner kroner. Projektet finansieres af Novafos. I sidste ende er det forbrugerne, der betaler, da klimatilpasninger som dette finansieres over spildevandstaksten. Betyder projektet, at borgerne i Egedal skal betale mere i vandafledningsafgift? Ja. Prisen for at komme af med spildevandet (vandafledningsafgiften) vil stige med de ekstra omkostninger, som Novafos har til projektet. Den samlede anlægsudgift på projektet skal afskrives over den levetid, der er på anlæg af denne type. Det betyder, at vandafledningsafgiften vil stige med ca. 1 kr. per m3. En husstand har et forbrug på omkring 100 m3 om året. Det betyder, at en husstand vil skulle betale ca. 100 kr. mere om året. 2

Hvilke andre løsninger har Novafos set på? Novafos har haft flere rådgivende ingeniørfirmaer til at vurdere mulighederne for at klimatilpasse Stenløse by. Alternativet til den valgte løsning er at anlægge underjordiske bassiner langs Stenløse Å i Stenløse by, som kan forsinke regnvandet fra byens overflader, inden det løber ud i åen. Den løsning vil koste anslået ca. 250 millioner kroner. Hvis der ikke er plads til at lave bassiner som åbne bassiner, vil prisen kunne komme helt op på 440 mio.kr. Hvorfor anlægger Novafos ikke forsinkelsesbassinerne i stedet for at omlægge Stenløse Å? Det vil koste ca. tre til seks gange så meget (mellem 250 og 440 millioner kroner) at anlægge forsinkelsesbassiner under jorden. Vi har valgt den økonomisk mest fordelagtige løsning, og det er vigtigt, da det er forbrugerne, der betaler for klimatilpasningen over spildevandstaksten. Den valgte løsning har desuden en række sidegevinster: - Projektet tilgodeser behovet for at lede regnvand fra den kommende Egedal By til Stenløse Å, uden at Stenløse by bliver belastet. - Som en del af projektet skal der etableres to regnvandsbassiner, som vil forsinke regnvandet og udjævne strømmen af vand til Værebro Å. - Regnvandsbassinerne bliver anlagt som naturlige lavbundende søer, der vil bidrage til naturoplevelsen i området. - Det nye vandløb uden om byen etableres, så dyr og planter får gode levevilkår. Dermed kan det nye vandløb leve op til EU s krav om god økologisk tilstand. Hvorfor netop det valgte forløb til det nye vandløb? Novafos har fået en rådgivende ingeniørvirksomhed til at vurdere to mulige nye forløb til Stenløse Å: Et langt forløb gennem Veksømosevandløbet og et kort forløb gennem Helledmosevandløbet. Det korte forløb gennem Helledmosevandløbet vurderes at være det mest fordelagtige, blandt andet fordi: - Det vil ikke øge vandstanden i Værebro Å. (Det lange forløb ville have påvirket Værebro Å med op til 7 cm stigning af vandstanden.) - Der er mindre risiko for at støde på fortidsminder, som vil kunne forsinke og fordyre projektet. - Det berører færrest muligt lodsejere. Hvorfor skal alle forbrugere i Egedal Kommune være med til at betale for klimatilpasningen, når den kun gavner Stenløse by? Betalingen for vand og spildevand bygger på samme princip om fællesskab, som også finansierer vores andre velfærdsgoder. Alle forbrugere i Egedal Kommune er således med til i fællesskab at sikre, at Novafos kan levere rent drikkevand, rense spildevandet og tage hånd om klimaforandringerne i kommunen. Værebro Å Hvilke negative konsekvenser får projektet for vandstanden i Værebro Å? Projektet vil ikke øge vandstanden i Værebro Å. Det viser de beregninger, som er foretaget. Hvordan sikrer I, at projektet ikke belaster Værebro Å? Projektet indeholder to store forsinkelsesbassiner. Disse vil sikre, at vandstrømmen til Værebro Å bliver bremset, så vandtilførslen til Værebro Å bliver udjævnet ved store regnhændelser. Projektet vil således gavne vandstanden i Værebro Å. 3

Særligt for lodsejerne øst for byen Hvordan vil projektet påvirke mig efter at åen er etableret? Det vil være forskelligt, hvor meget den enkelte lodsejer bliver påvirket. Vi vil i forbindelse med projekteringen arbejde for, at naboerne til projektet bliver påvirket mindst muligt. Alle borgere, der bliver berørt af projektet, vil få direkte besked, så de er informeret om, hvad projektet vil betyde for dem. I flytter åen til min jord flytter oversvømmelserne så med? I dag er Stenløse Å klemt inde mellem byens huse på et meget lille areal. Det gør, at der meget hurtigt opstår oversvømmelser. Oversvømmelserne inde i byen skyldes primært udledningerne fra de uforsinkede regnvandsudløb. Det nye å-forløb vil ikke blive påvirket direkte af vandet fra byen, og det vil således ikke blive udsat for de samme udsving i vandmængden som den nuværende å. I forbindelse med det nye forløb uden om byen, vil der desuden meget bedre kunne tages hensyn til de varierende vandmængder, der naturligt vil være i et vandløb. Kan jeg dyrke min jord som hidtil under og efter projektet? I selve anlægsfasen vil vi lægge beslag på en del af jorden langs den nye å. Dette areal vil ikke kunne dyrkes i denne periode, og det vil du selvfølgelig modtage erstatning for. Får jeg kompensation for det areal, jeg afgiver til Stenløse Å? Ja, alle der lider tab i forbindelse med projektet vil blive kompenseret økonomisk. Kan kommunen beslutte at omlægge Stenløse Å, så den går gennem min grund? Der vil i så store projekter som dette desværre altid kunne opstå negative påvirkninger for enkelte lodsejere. I princippet kan Egedal Kommune beslutte det mod ejers vilje. Det er dog noget, vi langt fra ønsker, og vi vil forsøge at mindske den enkeltes negative påvirkning mest muligt. Derfor holder vi personlige samtaler med alle berørte lodsejere. Hvad er mine rettigheder? I forbindelse med en lang række høringer og afgørelser er det muligt at afgive høringssvar og komme med indsigelser. Afgørelserne kan endvidere påklages til klagenævn. Borgerinddragelse Skal der laves en miljøkonsekvensvurdering før anlægsarbejderne? Ja, klimatilpasningen af Stenløse by skal miljøkonsekvensvurderes. Det betyder, at der skal laves en undersøgelse af, hvordan projektet vil påvirke miljøet. I en miljøkonsekvensvurdering kan man bl.a. se på, hvordan beskyttede naturområder, planter, dyr og kulturarv bliver påvirket. Det er Egedal Kommune, der afgør, hvad der skal undersøges og hvor grundigt. Miljøkonsekvensvurderingen vil foregå i løbet af 2019 2020. Hvor meget kan jeg påvirke projektet? Klimatilpasningen af Stenløse by skal miljøkonsekvensvurderes. Det betyder, at der skal laves en undersøgelse af, hvordan projektet vil påvirke miljøet. Det er en vigtig del af miljøkonsekvensvurderingen, at myndigheder og borgere skal høres. Vi informerer løbende om processen og dine muligheder for at bidrage på kommunens hjemmeside. 4

Hvor kan jeg få svar på mine spørgsmål? Du kan følge med i projektet på www.novafos.dk og www.egedalkommune.dk/klimatilpasning. Hvordan kan jeg følge med i projektet? Vi vil løbende informere om projektet på novafos.dk og egedalkommune.dk/klimatilpasning samt i lokalaviser. 5