MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 28 SIDE 1 Pensionsbranchens økonomi - regnskabsanalyse Jonathan Kahlke Jan V. Hansen Philip Heymans Allé 1 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk
Side 1
1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen 6 Udvikling i resultatopgørelsen og balancen 6 Nøgletal 23-28 og indikatorer for effektivitet 9 3. Den finansielle krise og pensionsbranchen 12 Den finansielle krises forløb og indflydelse på investeringsafkastet 12 Status for pensionskunderne 14 Status for pensionsselskaberne 15 Pensionsselskabernes afkast 25-18 4. Pensionsprognose for 21 og 211 2 Pensionsprognosen 24 5. Datagrundlag 26 Side 2
Side 3
1. Sammenfatning Denne analyserapport har til formål at belyse pensionsbranchens økonomiske status i med udgangspunkt i blandt andet regnskabstal. 1 Rapporten indeholder desuden et temaafsnit om den finansielle krises indflydelse på pensionsbranchen samt en prognose for pensionsindbetalingerne i 21 og 211. Markedsudviklingen i kan sammenfattes i følgende punkter: Efter et katastrofalt afkast i 28 bedrede de finansielle markeder sig, og pensionsselskaberne opnåede et investeringsafkast efter skat på 14, mia. kr. mod et tab på 59,7 mia. kr. i 28. Afkastet svarer til et gennemsnitligt afkast på 6,4 pct. efter PAL-skat i 28. Det gode afkast skyldes primært høje afkast på aktier, som gav et afkast på 2,4 pct. Obligationer gav også høje afkast på 9,7 pct., mens grunde og bygninger som eneste investeringsaktiv gav et negativt afkast. Det øgede afkast er primært gået til at øge livsforsikrings- og pensionshensættelserne, som blev øget 61,3 mia. kr. Det kollektive bonuspotential blev øget 14,7 mia. kr., mod et fald på 68,9 mia. kr. i 28. Pensionsbranchens solvensdækning blev øget til 278 pct., men ligger stadig under niveauet før krisen. Præmierne f.e.r. faldt med 4,6 mia. kr. Faldet skyldes færre overførsler af pensionsordninger i pga. kursværn og færre jobskifter. De fradragsberettede indbetalinger steg 3 pct. til 116 mia. kr. Pensionsbranchen fortsatte effektiviseringen, og driftsomkostningerne faldt,3 mia. kr. svarende til et fald på 6 pct. Driftsomkostningerne udgør 4,4 pct. af præmierne. Selvom det øgede investeringsafkast primært gik til forøgelse af pensionshensættelserne, blev årets resultat forbedret til 9,4 mia. kr. svarende til 9,5 pct. af egenkapitalen. Egenkapitalforrentningen er dog stadig lav sammenlignet med normalen for markedsmæssige byerhverv. Den finansielle krise har haft mindre effekt på pensionsbranchens solvensdækning end turbulensen på finansmarkederne i 21 og 22. Desuden kom ingen selskaber i det røde trafiklys i løbet af krisen. Det skyldes blandt andet, at pensionsbranchen var bedre rustet til krisen. Desuden var aftalen om finansiel stabilitet med til at forhindre systematisk frasalg af realkreditobligationer. Den finansielle krise har desuden medført et skift i hensættelserne, så pensionsmidlerne nu generelt har lavere garantier. Dette har øget robustheden af det danske pensionssystem. Robustheden er dog opnået ved, at risikoen er flyttet fra pensionsselskaberne til pensionskunderne. Pensionsprognosen for 21 og 211 viser, at pensionsindbetalinger i 21 vil falde. Faldet skyldes økonomisk afmatning samt fremrykning af pensionsindbetalinger fra 21 og 211 til. Pensionsprognosen er baseret på den økonomiske udvikling samt skattereformen i. Skattereformen, som trådte i kraft den 1. januar 21, gav incitament til fremrykning af pensionsindbetalinger til af flere årsager: Faldende marginalskat fra 21 medførte, at fradragsværdien af indbetalinger var højere i end i 21 og senere. 1 Afsnit 5 beskriver de anvendte datakilder. Side 4
Loftet over indbetalinger til ratepension på 1. kr. gjorde til sidste år, hvor der kunne indbetales ubegrænset på ratepensionsordninger. Frigivelsen af SP-midlerne, som gav bedre mulighed for at foretage ekstraordinære indbetalinger i. I prognosen er det antaget, at de ekstraordinære indbetalinger, der er foretaget i, alene er fremrykninger fra 21 og 211, og at indbetalingerne i disse år derfor samlet bliver reduceret svarende til forøgelsen i. Det er i prognosen antaget, at der ikke bliver indført noget loft over indbetalinger til livrenter. Den økonomiske lavkonjunktur har indflydelse på udviklingen i pensionsindbetalingerne. Først og fremmest har faldende beskæftigelse og begrænsede lønstigninger medført lavere indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner. Desuden får det pessimistisk syn på økonomien folk til at foretrække mere kortsigtede og likvide opsparingsformer. Den økonomiske afmatning koblet med fremrykningen af pensionsindbetalinger medfører et historisk fald i de forventede indbetalinger for 21 på 6 mia. kr. til 11 mia. kr. Pensionsindbetalingerne forventes at stige igen fra 211, som følge af en mere gunstig samfundsøkonomisk situation. Det forventes, at pensionsindbetalinger i 211 når 116 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i, jf. Figur 1. Figur 1 Fradragsberettigede pensionsindbetalinger 1998- samt prognose for 21 og 211. Mia. kr. 14 12 1 8 6 4 2 Kilde: Skatteministeriet og Side 5
2. Udvikling i pensionsbranchen 2.1. Udvikling i resultatopgørelsen og balancen Resultatopgørelsen blev i præget af de stigende kurser på aktier og obligationer, hvilket medførte et stort og positivt omslag i investeringsresultatet og det samlede resultat i pensionsselskaberne. I modsætning til 28 kunne selskaberne i konsolidere sig og genopbygge bonuspotentiale. Præmierne f.e.r. 2 faldt med 4,6 mia. kr., jf. Tabel 1. Faldet skyldes færre overførsler af pensionsordninger. De fradragsberettigede indbetalinger 3 til pensionsselskaber steg med 3, pct., jf. afsnit 4. Tabel 1 Resultatopgørelse for pensionsbranchen 28 og 28 Absolut ændring ----------------- Mio. kr. ----------------- Præmier f.e.r. Investeringsafkast efter pensionsafkastskat Forsikrings- og pensionsydelser Ændring i livsforsikrings /pensionshensættelser Ændring i kollektivt bonuspotentiale Forsikringsmæssige driftsomkostninger Forsikringsteknisk resultat af syge- og ulykkesforsikring Egenkapitalens investeringsafkast Resultat før skat Skat/Pensionsafkastskat af egenkapitalen Årets resultat 18.8 13.471-4.69-59.79 14.45 163.754-68.297-69.26-99 -63.4-61.326 2.73 68.913-14.695-83.68-5.138-4.832 36-976 163 1.139-5.514 8.385 13.899-24.76 11.647 35.724 1.267-2.322-3.589-22.81 9.383 32.192 Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Investeringsafkastet efter pensionsafkastskat steg 163,8 mia. kr., hvilket skyldes stigende aktie og obligationskurser. Dette markante skift skyldes primært, at 28 var et historisk dårligt år. Forsikringsydelserne er ikke steget væsentligt, hvilket skyldes et fald i antallet af tilbagekøb, dvs. tilfælde hvor pensionsordninger bliver udbetalt før tid, fx hvis ordningen flyttes fra et selskab til et andet. De normale pensionsudbetalinger, såsom løbende- og sumudbetalinger, steg i. 2 F.e.r. står for "for egen regning" og betyder, at præmierne er korrigeret for genforsikring. 3 De fradragsberettigede indbetalinger udgør størstedelen af de "nye" indbetalinger i året. Side 6
Pensionsbranchen har generelt effektiviseret sig i, hvor administrationsomkostningerne i løbende priser faldt med 6, pct. trods generelle løn og prisstigninger. Omkostningsfaldet kommer blandt andet som følge af nedgang i medarbejderstaben i 2. halvår, jf. Analyserapport :11. Det forbedrede investeringsresultat og de reducerede omkostninger kom kunderne til gode gennem forøgelse af livsforsikrings- og pensionshensættelserne med 61,3 mia. kr. Samtidig øgedes det kollektive bonuspotentiale med knap 15 mia. kr. Det kollektive bonuspotentiale var i 28 med til at dække de garanterede ydelser og faldt derfor markant. Siden er depotrenterne faldet væsentligt, og dette har sammen med det gode investeringsresultat medvirket til at øge det kollektive bonuspotentiale, som dog stadig er langt under niveauet ved udgangen af 27. Selvom en stor andel af investeringsafkastet er gået til forøgelse af livsforsikringshensættelserne, er årets resultat øget markant. I var resultatet efter skat på 9,4 mia. kr., hvilket er 32,2 mia. kr. over resultatet for 28. Udviklingen på balancen bærer præg af den generelle udvikling på de finansielle markeder i. I forhold til 28 havde selskaberne en væsentligt større beholdning af kapital- og investeringsforeningsandele samt obligationer, jf. tabel 2. Tabel 2 Aktiver for pensionsbranchen 28 og 28 --------------- Mio. kr. --------------- Investeringer i tilknyttede og 18.498 155.267 associerede virksomheder Finansielle investeringsaktiver 1.142.566 1.214.535 heraf - Kapitalandele 126.63 152.37 - Investeringsforeningsandele 119.222 165.484 - Obligationer 794.38 838.622 Investeringsaktiver tilknyttet 79.579 186.89 unit-link kontrakter Aktiver i alt 1.515.175 1.644.643 Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Den øgede beholdning af finansielle investeringsaktiver kan både skyldes nettorekvirering af disse aktiver i året og kursgevinster. Det er på balancen ikke muligt at skelne mellem disse effekter. Pensionsbranchens passiver udviklede sig gunstigt for pensionskunderne, jf. Tabel 3. Side 7
Tabel 3 Passiver for pensionsbranchen 28 og 28 --------------- Mio. kr. --------------- Egenkapital 17.157 11. Hensættelser til forsikrings- og 1.292.8 1.431.631 investeringskontrakter heraf - Bonuspotentiale på 143.634 175.228 fripoliceydelser - Kollektivt bonuspotentiale 11.836 26.723 - Hensættelser til unitlinkkontrakter 92.392 19.56 Gæld 14.1 91.726 Passiver i alt 1.515.175 1.644.643 Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Den mest iøjnefaldende udvikling er stigningen i hensættelserne til unitlinkkontrakter. Stigningen skyldes til dels, at der generelt har været gode afkast på unit-link ordninger pga. de stigende aktiekurser. Men stigningen skyldes i større grad, at mange ordninger er flyttet fra traditionelle ordninger til unit-link pga. de lave depotrenter. Passiverne viser også, at selskaberne havde væsentligt større "buffere" ved udgangen end ved indgangen af. Det kollektive bonuspotentiale steg med 14,9 mia. kr., mens bonuspotentialet på fripoliceydelser (BFY) steg med 31,6 mia. kr. Denne udvikling skyldes kombinationen af lave depotrenter og høje investeringsafkast i. De øgede hensættelser sikrer de garantier, som selskaberne har udstedt, i situationer, hvor afkastet udvikler sig ekstraordinært dårligt, fx i situationer som 28. Til trods for, at årets resultat var positivt på 9,4 mia. kr., steg egenkapitalen blot med ca. 3 mia. kr. Det øgede investeringsafkast i blev opnået som følge af væsentlige forøgelser af afkastet på kapitalandele (aktier) og obligationer, jf. Tabel 4. Side 8
Tabel 4 Investeringsaktiverne og disses afkast 27 28 27 28 ------- andel i pct.------ ------- afkast i pct.------ Grunde og bygninger Andre dattervirksomheder Kapitalandele Obligationer 8,5 8,2 7,7 7,7 1, -2,,9 1,1,4 1,9 4,2 11,1 28,2 16,7 17,5 5,5-36,3 2,4 59,5 65,3 69,4,4 3,5 9,7 4 Andre aktiver 3, 8,9 5, - - - Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker godt 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Afkast og beholdningen dækker ikke aktiver tilknyttet unit-link kontrakter. Aktiver holdt indirekte gennem fx investeringsforeninger er inddelt efter de underliggende aktiver. Kilde: og Finanstilsynet. Afkastet på kapitalandele blev forøget fra -36,3 pct. til 2,4 pct., samlet set har kapitalandele dog givet et negativt afkast over de seneste tre år. Knap 7 pct. af pensionsselskabernes beholdninger er obligationer. Disse gav i et afkast på 9,7 pct., hvilket er en forbedring på 6,2 pct.-point ift. 28. Det eneste investeringsaktiv, der gav et negativt afkast i, var grunde og bygninger, som gav et afkast på -2, pct. Grunde og bygninger udgør en væsentligt mindre andel af investeringsaktiverne end kapitalandele og obligationer. 2.2. Nøgletal 23-28 og indikatorer for effektivitet De danske pensionsselskabers nøgletal påvirkes væsentligt af det forbedrede afkast og resultat i. jf. Tabel 5. 4 Andre aktiver omfatter pantesikrede udlån, øvrige finansielle investeringsaktiver og afledte finansielle instrumenter til sikring af nettoændringen af aktiver og forpligtelser. Side 9
Tabel 5 Udvikling i udvalgte nøgletal 23-23 24 25 26 27 28 Afkast før PAL (N 1 ) 7, 1,5 14,3 4,1,9-3,1 7,5 Afkast efter PAL (N 2 ) 6,1 9,1 12,5 3,7,9-2,5 6,4 Omkostningsprocent af præmier (N 3 ) 6,5 5,7 5,3 4,9 4,7 4,5 4,4 Omkostningsprocent af hensættelserne (N 4 ),6,5,5,5,4,4,4 Omkostninger pr. forsikret, kr. (N 5 ) 1.3 96 91 964 949 928 882 Bonusgrad (N 8 ) 5, 5,8 8,7 1,3 9, 1,4 2,5 Overdækningsgrad (N 11 ) 7,4 8,2 8,8 9,8 9,5 6,8 7,5 Solvensdækning (N 11 ) 261 275 264 312 326 26 278 Egenkapitalforrentning før skat (N 13 ) Egenkapitalforrentning efter skat (N 14 ) 19,6 17,3 17,9 13,9 1,5 16,9 11,4 18, 15,8 16,4 12,9,9 16,2 9,5 Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Nøgletallene er defineret af Finanstilsynet. Kilde: og Finanstilsynet. Den mest iøjnefaldende udvikling er stigningen i afkastet. Afkastet før PAL steg med 1,6 pct.-point til 7,5 pct., mens afkastet efter PAL er steget mindre til 6,4 pct. Afkastet ligger dog stadig under de historisk høje afkast i 24 og 25, jf. Figur 2. Figur 2 Afkast 2- Pct. 15 1 5 1999 2 21 22 23 24 25 26 27 28-5 Afkast før skat Afkast efter skat Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Side 1
Pensionsselskaberne har i desuden fortsat den nedadgående tendens i administrationsomkostningerne. bød på et fald i omkostningerne i pct. af præmierne på,1 pct.-point til trods for faldende præmier i branchen. Målt pr. forsikret har pensionsselskaberne opnået et fald i administrationsomkostningerne på 46 kr. pr. forsikret, et fald på knap 5 pct. Det forbedrede afkast i sammen med de lavere administrationsomkostninger har ført til en øget konsolidering i branchen, hvilket blandt andet kan ses på den øgede solvensdækningen, som steg til 2,8 i, jf. Figur 3. Figur 3 Solvensdækning og bonusgrad i pensionsbranchen 21- Solvensdækning i pct. af kapitalkrav 35 3 25 2 15 1 5 Bonusgrad i pct. af hensættelserne 12 1 8 6 4 2 21 22 23 24 25 26 27 28 Solvensdækning (venstre akse) Bonusgrad (højre akse) Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Den finansielle krise i 28 reducerede solvensdækningen i pensionsbranchen væsentligt. Dette fald er fortsat langt fra genvundet, da solvensdækningen fortsat er under niveauet i 26. Konsolideringen har ligeledes involveret genopbygning af det kollektive bonuspotentiale. Dette har forøget bonusgraden til 2,5 pct., men bonusgraden er dog fortsat væsentligt under det gennemsnitlige niveau for de seneste 1 år. Det øgede resultat i førte til en forbedring af egenkapitalforrentningen efter skat fra -16,2 pct. til 9,5 pct., jf. Figur 4. Side 11
Figur 4 Egenkapitalforrentning efter skat 2- Pct. 2 1 2 21 22 23 24 25 26 27 28-1 -2 Egenkapitalforrentning markedsmæssige byerhverv Egenkapitalforrentning i pensionsbranchen År Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker godt 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. En lav forrentning af egenkapitalen kan dække over, at ejerne af selskabet har lånt penge til pensionskunderne bogført på en skyggekonto for at overholde ydelsesgarantierne. Disse tilgodehavender inddrives, når investeringsafkastet tillader det. Ved at betragte egenkapitalforrentningen over en tilstrækkelig lang periode, mindskes betydningen af skyggekonti. Kilde:, Danmarks Statistik og Finanstilsynet. Figur 4 viser, at der har været store udsving i egenkapitalforrentningen over de sidste 1 år. De dårligere afkast 21/22 og 28 havde væsentlige konsekvenser for egenkapitalforrentningen. Figuren viser desuden, at pensionsbranchen, hverken i de gode eller i de dårlige år, opnår en bedre egenkapitalforrentning end markedsmæssige byerhverv. Den lave egenkapitalforrentning skyldes blandt andet, at egenkapitalen kan skal dække pensionsselskabernes forpligtelser i de år, hvor resultatet ikke er tilstrækkeligt, hvilket fører til år med negativ egenkapitalforrentning. Disse negative udsving ville normalt føre til en højere egenkapitalforrentning i de gode år, dette er imidlertid ikke tilfældet for pensionsbranchen. Dette kan skyldes stærk konkurrence, der gør, at der ikke er mulighed for at forbedre resultatet væsentligt i de gode år. Desuden kan det skyldes, at mange selskaber er kundeejede, og at regulering dermed sætter begrænsninger på, hvor stor en andel af overskuddet, der kan tilgå egenkapitalen. 3. Den finansielle krise og pensionsbranchen 3.1. Den finansielle krises forløb og indflydelse på investeringsafkastet Den finansielle krise har præget verdensøkonomien i de sidste to år. For pensionsbranchen medførte den negativt investeringsafkast i 28 og usikkerhed om fremtidige bidrag pga. stigende arbejdsløshed og lavere lønstigninger. Den finansielle krise opstod som følge af ubalancer i de internationale kreditmarkeder. Et lånemarked, der har fået en særlig stor andel af skylden for finanskrisen, er det såkaldte subprime lånemarked i USA, som kom under pres efter en bristet boligboble. Side 12
Figur 5 viser hvilke begivenheder, der startede finanskrisen, samt hvornår finanskrise begyndte at påvirke samfundsøkonomien. Figur 5 Tidslinje for den finansielle krise 27-21 Kilde: The Geneva Association Selvom den finansielle krise ikke i sig selv påvirkede pensionsbranchen, var 27 præget af relativt lave afkast på aktier samt stigende renter og dertil knyttede lave afkast på obligationer. Således kom pensionsselskaberne ind i den finansielle krise med begrænsede overskud. Det kollektive bonuspotentiale var imidlertid relativt stort ved indgangen af 27, og derfor forblev depotrenterne høje for 28. I 28, da finanskrise tog til og sendte aktiemarkederne markant i minus, var depotrenterne stadig høje. Dette pressede pensionsselskabernes resultat yderligere, og medførte et væsentligt fald i egenkapitalen. Krisen på aktiemarkederne fortsatte til marts, hvorefter markedet vendte. Stigningerne i resten af medførte et samlet afkast på aktier på ca. 2 pct. i. Dermed blev en del af tabet fra 28 genvundet, men det samlede afkast på aktier har været negativt set over perioden 27-. Den ekspansive pengepolitik, der har været ført i Euro-området og USA siden slutningen af 28, medførte stigende kurser på obligationer. Dermed blev afkast på obligationer også meget højt i. Selvom gav gode afkast, er både solvensgraden og det kollektive bonuspotentiale stadig væsentligt under niveauet før finanskrisen. Derfor krævet det fortsat positive takter på de finansielle markeder, før pensionsbranchen for alvor kan se sig fri af finanskrisen. Der er desværre gode grunde til at forvente, at investeringsafkastet for 21 bliver væsentligt dårligere end for. Aktiekurserne har ikke budt på entydige stigninger, og renterne er så lave, at obligationerne må ventes at give et begrænset resultat. Side 13
Overrasker de børsnoterede virksomheders halvårsregnskaber for 1. halvår 21 positivt, kan det imidlertid medføre en stigning i aktiekurserne, og det betyder større investeringsafkast for pensionsselskaberne. 3.2. Status for pensionskunderne Den finansielle krise kan ikke undgå at få konsekvenser for pensionskunderne, da pensionsbranchens afkast er påvirket markant negativt. Dette vil medføre en lavere forretning af pensionskundernes midler. Konsekvenserne vil imidlertid påvirke kunderne forskelligt, alt efter om kunden har et produkt med en garanteret forretning eller ej. For kunder med markedsrenteprodukter vil forrentningen af kundens midler svinge med det afkast, markedet giver. Dette betyder, at kunder med markedsrenteprodukter gennemsnitligt fik en væsentlig negativ forretning af deres midler i 28, mens en stor del af dette tab blev genvundet i. For gennemsnitsrenteprodukter udmeldes der en depotrente i starten af året. Depotrenten udmeldes på baggrund af forventningerne til afkastet, samt størrelsen af selskabets kollektive bonuspotentiale. Det kollektive bonuspotentiale er en slags reserve, der skal sikre, at selskaberne kan overholde deres forpligtelser i år, hvor depotrenten overstiger afkastet. Det kollektive bonuspotentiale skal være af en vis størrelse, så det kan sikre depotrenterne, samtidigt må det ikke være for stort. Derfor sættes depotrenterne normalt højt, når det kollektive bonuspotentiale er stort, og lavt, når det kollektive bonuspotentiale er lille. Ved indgangen af 28 var det kollektive bonuspotentiale i pensionsbranchen stort, og depotrenterne blev derfor sat forholdsvist højt på 5,6 pct. efter skat i gennemsnit. Afkastet endte som bekendt væsentligt derunder på - 2,5 pct. efter PAL-skat. Da pensionsselskaberne havde udmeldt depotrenter væsentligt over dette niveau, måtte de benytte det kollektive bonuspotentiale og bonuspotentialet på fripoliceydelser (BFY) til at sikre de udmeldte depotrenter. BFY blev reduceret med 25 mia. kr., mens det kollektive bonuspotentiale blev reduceret 68 mia. kr. svarende til 85 pct. af det kollektive bonuspotentiale ved årets start. Brugen af disse reserver medførte, at pensionsselskaberne kunne opretholde deres udmeldte depotrenter. Resultatet var lavere depotrenter for, jf. Figur 6. Side 14
Figur 6 Kollektivt bonuspotentiale og afkast 1997- Mia. kr. 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Pct. 14 12 1 8 6 4 2-2 -4 1997 1999 21 23 25 27 Bonus Equilisation Reserve (left axis) Return after tax (right axis) Depotrente efter skat (højre akse) Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker godt 9 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Depotrenten er gennemsnittet af de 6 største kommercielle selskabers depotrente. Kilde: og Finanstilsynet. De lave depotrenter skulle sikre konsolidering gennem genopbygning af reserverne, navnlig kollektivt bonuspotentiale og BFY. Figur 6 viser, at det kollektive bonuspotentiale kun i mindre grad blev genopbygget i. BFY blev øget 32 mia. kr. i. Dermed skal der stadig en del konsolidering til, før pensionsbranchen er ligeså polstret mod stød, som den var før finanskrisen. Den begrænsede stigning i BFY og kollektivt bonuspotentiale trods store afkast medfører, at forventningerne til depotrenterne i de kommende år må være lavere end i perioden før finanskrisen. Flere selskaber har udmeldt stigende depotrenter i 21, men stigningerne er begrænsede. Pensionskunderne med garanterede ydelser opnåede dermed en forrentning, der lå væsentligt over det afkast, som pensionsselskaberne opnåede i 28. Men denne forrentning blev dækket af reserver, som er opbygget i årene op til 28. For at kunne genopbygge kollektivt bonuspotentiale og BFY kan man ligeledes forvente en depotrente, der ligger under afkastet i de næste år. 3.3. Status for pensionsselskaberne Pensionsselskaberne er påvirket af finanskrisen. De dårlige afkast har reduceret pensionsselskabernes reserver og har dermed haft konsekvenser for selskabernes solvensdækning, som faldt fra 326 pct. til 26 pct., jf. Figur 7. Side 15
Figur 7 Solvensdækning og afkast efter skat i pensionsbranchen 2- Solvensdækning i pct. af kapitalkrav 45 4 35 3 25 2 15 1 5 Afkast efter skat i pct. 14 12 1 8 6 4 2-2 -4 2 21 22 23 24 25 26 27 28 Solvensdækning (venstre akse) Afkast efter skat (højre akse) Anm.: Tallene for er baseret på indberetninger til, der dækker godt 96 pct. af markedet. Tallene er opjusteret til brancheniveau, jf. afsnit 5. Kilde: og Finanstilsynet. Solvensdækningen faldt i 28 til niveauet i 25, og selvom solvensdækningen blev øget igen i, er den stadig langt fra niveauet i 27. Det markante fald er dog stadig langt fra så stort som solvensdækningens fald ved turbulensen på finansmarkederne i 21/22, hvor solvensdækningen faldt fra 42 pct. til 22 pct. over to år. At den finansielle krise har påvirket solvensdækningen i mindre grad end i 21, kan ligeledes ses af Finanstilsynets trafiklys. Tabel 6 Trafiklys for de danske pensionsselskaber Periode Antal pensionsselskaber Grønt lys Gult lys Rødt lys I alt 21 Ultimo 49 4 1 9 22 Medio 23 45 6 74 22 Ultimo 58 11 2 71 23 Medio 61 8 1 7 23 Ultimo 66 2 68 24 Medio 68 68 24 Ultimo 59 6 65 25 Medio 55 1 65 25 Ultimo 57 6 63 26 Medio 63 63 26 Ultimo 62 62 27 Medio 61 1 62 27 Ultimo 61 61 28 Medio 58 3 61 28 Ultimo 61-61 Medio 61-61 Ultimo 61-61 Anm.: Som led i aftalen om finansiel stabilitet af 31. oktober 28 blev det gule lys suspenderet, jf. boks 1. Kilde: Finanstilsynet. Side 16
Tabel 6 viser, at der under den turbulente periode i 21/22 var langt flere selskaber, der ikke var i stand til at klare et rødt lys risikoscenarium. Dette viser, at de danske pensionsselskaber var bedre sikret mod udsving i investeringsafkastet i 28 end i 21/22. En del af årsagen til, at pensionsbranchen klarede finanskrisen så relativt godt målt på forpligtelserne er tilstrækkelig agtpågivenhed. Da finanskrisen var på sit højeste i oktober 28 indgik Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension aftale om finansiel stabilitet, som blandt andet havde til hensigt at undgå unødige tab blandt boligejere og pensionsopsparere gennem systematisk frasalg af realkreditobligationer. Aftalen er beskrevet i boks 1. Boks 1 Aftale om finansiel stabilitet 28 Den 31. oktober 28 indgik Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension en aftale om en række tiltag der skulle bidrage til, at pensionsopsparere og boligejere ikke skulle lide unødige tab. Blandt aftalens hovedelementer var: En justering af rentekurven til diskontering af pensionshensættelser frem til udgangen af. Aftalen er siden forlænget til udgangen af 21 Et krav om, at lettelsen af forpligtelserne, som den nye rentekurve indebærer, primært anvendes til konsolidering og genopbygning af reserver. Derfor skal bonuspolitikken og fastsættelsen af kontorente hovedsageligt ske med fokus på konsolidering. Pensionsselskaberne kan i beregningen af deres solvensbehov i forsvarligt omfang tage højde for den resultatforbedring, selskaberne vil opnå, når situationen normaliseres. Det gule trafiklys, som Finanstilsynet benytter, skal afvikles for at undgå uheldig markedsadfærd. I stedet skal forsikrings- og pensionsselskaber i fremtiden indsende kvartalvise regnskabsindberetninger med oplysning om brug af hensættelser til Finanstilsynet. Det er vigtigt at pointere, at der med aftalen ikke var tale om en hjælpepakke, da der ikke blev tilført kapital til pensionsbranchen eller stillet offentlige garantier. Aftalen indeholdt en ændring af opgørelsen af kapitalkrav og hensættelser, indtil de finansielle markeder returnerer til en mere normal situation. Udover den nye rentekurve, som lettede selskabernes forpligtelser og dermed deres kapitalkrav, indeholdt aftalen også krav om kvartalsvise indberetninger om hensættelser til solvensovervågning samt en suspendering af det gule trafiklys. Aftalen indeholdt altså et skift fra fokus på trafiklys til solvensovervågning. Aftalen har desuden medført, at selskaberne har øget fokus på konsolidering, hvilket blandt andet kan ses af hensættelsernes fordeling på garantier, hvor selskaberne generelt har nedsat mængden af forpligtelser med høje garantier, og har øget forpligtelserne med lave eller ingen garantier, jf. Tabel 7. Side 17
Tabel 7 Fordeling af pensionsselskaberne forpligtelser efter størrelsen af garantierne 25 26 27 28 ---------- andel i pct. ---------- Ingen garantier eller - garantier 11 12 13 9 15 Arbejdsmarkedspensionsselskaber Kommercielle pensionsselskaber Alle pensionsselskaber Kilde: Finanstilsynet. Garantier større end pct. til og med 4 pct. 36 38 46 62 6 Garantier større end 4 pct. 54 51 41 3 25 Ingen garantier eller - garantier 6 6 7 6 8 Garantier større end pct. til og med 4 pct. 3 34 38 41 42 Garantier større end 4 pct. 64 6 55 53 49 Ingen garantier eller - garantier 8 9 1 7 11 Garantier større end pct. til og med 4 pct. 33 36 42 51 51 Garantier større end 4 pct. 59 55 48 42 38 Tabel 7 viser, hvordan finanskrisen har forsaget et skift i hensættelserne, så garantierne nu generelt er mindre. På den måde har finanskrisen medførte et mere robust pensionssystem, da det i større grad er i stand til at forblive solvent, selvom afkastet skulle blive lavt eller negativt. Robustheden er dog opnået ved, at risikoen er flyttet fra selskaber til kunder. 3.4. Pensionsselskabernes afkast 25- Selvom pensionsselskaberne var bedre rustet til krisen end i 21, viste Figur 7, at afkastene i 28 gennemsnitligt var lavere end i 21. Afkastet i medførte dog, at det tabte blev genvundet, her blev afkastet efter skat 6,4 pct. mod -2,5 pct. i 28. At det samlede afkast i oversteg afkastet i 28 er dog ikke ensbetydende med, at alle selskaber har genvundet deres tab. Der kan være selskaber med meget risikofyldte porteføljer, som har lidt ekstraordinært store tab i 28. En risikofyldt portefølje ville dog normalt have givet et større afkast i årene op til krisen og i. Figur 8 viser det gennemsnitlige årlige afkast før skat i pensionsselskaberne i 25-27 samt afkastet før skat i 28. Figuren viser en klar negativ sammenhængen mellem de to. Side 18
Figur 8 Årligt afkast før skat (N1) i 25-27 sammenlignet med 28 Afkast 28, Pct. 1 y = -2,335x + 8,964 R² =,4935 5-5 2 4 6 8 1 12 14-1 -15-2 -25 Årligt afkast 25-27, pct. Anm.: Selskaber, der alene sælger gruppelivsforsikringer samt link-selskaber, er fjernet fra figuren. Desuden er selskaber, der kun har udenlandsk forretning (inkl. grønlandsk), fjernet fra figuren. x i ligningen angiver det årlige afkast i 25-27, mens y angiver afkastet i 28. t-værdien for parameterestimatet er -6,7. Kilde: Finanstilsynet. Figur 8 viser sammenhængen mellem afkastet før den finansielle krise og afkastet i 28, hvor krisen var på sit højeste. Figuren viser, at de selskaber, der opnåede de værste afkast under finanskrisen, var de selskaber, der havde opnåede de bedste afkast i perioden 25-27. Sammenhængen er dog langt fra perfekt, hvilket blandt andet kan skyldes ændrede investeringsstrategier i perioden. Figur 8 viste sammenhængen mellem afkast før krisen og under krisen. Det kan imidlertid være ligeså interessant at undersøge forholdet mellem afkastet under og efter krisen. Formålet er at undersøge, hvorvidt de selskaber, der har tabt mest under krisen, også er dem, der har opnået det største afkast efter krisen. Side 19