Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts 2013 kl. 07. Vi varslede vores ankomst telefonisk ca. ½ time før ankomst. Hvem har aflagt tilsynsbesøg (konsulenternes navne) Konsulenterne Tina Bjørn Olsen og Lisbeth Due CAFA. Hvem modtog os/talte vi med (navn på leder/pædagog) En pædagog modtog os. Brugere og personale til stede under tilsynet (ca. antal) Der var 2 pædagoger, en afdelingsleder, 1 pædagog studerende, og 1 køkkenassistent, 1 rengøringsassistent, 1 administrativ medarbejder, samt 1 pedel til stede. Beskrivelse af, hvordan konsulenterne blev modtaget på institutionen/ opholdsstedet (af personale/brugere) Vi blev venligt modtaget af en pædagog i døren og fik lov at lægge vores overtøj mv. ind på kontoret. Herefter aftalte vi tilsynets gennemførelse samt fik en kort orientering om, hvem der var i huset, samt hvordan morgenens program så ud. Vi startede med at være på Stuen tv. og aftalte at gå ovenpå til Familieafdelingen, når Stuens tv. s børn var kørt i skole. Efter børnene var kørt i skole, fik vi en rundvisning af afdelingslederen af Stuen tv. I Stuen tv. var der aktuelt indskrevet 7 børn. I Familieafsnittets døgn afdeling var der aktuelt indskrevet tre familier. 1
Beskrivelse af situationen under besøget (eks. igangværende aktiviteter og, hvordan konsulenterne indgik) Vi kunne høre, at personalet havde forberedt de børn, som var vågnet, på vores besøg. I den store stue sad et barn og spiste morgenmad. Han spurgte, hvem vi var, og vi præsenterede os fortalte, hvorfor vi kom. Da vi spurgte ham om, hvad han syntes om at bo på Bülowsvej, sagde han, at det var det værste sted at bo, og at han havde det rædselsfuldt her. Udsagnet blev efterfulgt af et afprøvende og fjollet smil. Et andet barn gik rundt i fællesrummet og var ved at tage trøje på. Vi gik ned i den lille stue, hvor der sad to børn og spiste morgenmad med en voksen. Den voksne fortalte, at et spædbarn allerede nu sov formiddagslur ude i sin barnevogn, da hun havde været vågen tidligt. Vi præsenterede os og forklarede vores funktion. Det ene barn havde ondt i halsen og ville derfor kun kommunikere med tegnsprog. Børnene fortalte, hvad de hed, og vi gættede på, hvor gamle de var. De fortalte, hvor de gik i skole, samt i hvilke klasser de gik. Den voksne tager en mappe frem, hvor de enkelte børns dagsrytme fremgår, da han er i tvivl om noget omkring det ene barn. En ung pige kommer ind på stuen iført morgenkåbe og et træt blik. Hun sætter sig ned, og vi præsenterer os for hinanden. Der er en god og hyggelig stemning omkring bordet. Vi spørger den store pige, om vi må se hendes værelse, når hun er færdig med sin morgenmad. Hun svarer ja, og vi aftaler, at vi kommer igen lidt senere. Hun viser os sit værelse, som er pænt indrettet. Pigen synes, det er lidt tomt, og hun mangler mange af hendes personlige effekter, som stadig står hjemme. Vi spørger til de billeder, som hun har på væggen, og hun forklarer, at det er nogen, som institutionen har hængt op, men hun synes, at de er pæne. Hun glæder sig til at få hentet flere af sine egne ting, og det tror hun snart, at hun skal sammen med en pædagog. Da vi kommer tilbage til den store stue, møder vi børnene igen. Den ene dreng, sidder med sin 2
ipad og hører musik. Den anden dreng dasker lidt rundt, mens han synger med på musikken. Sidstnævnte dreng har vi ikke talt med tidligere, hvorfor vi præsenterer os og fortæller, hvorfor vi er på besøg. Drengen svarer straks, at han synes, at Bülowsvej er et dårligt sted at bo, men virker ikke interesseret i at sige mere. Vi har en smule kontakt med denne dreng under det videre forløb, hvor han ikke vender tilbage til sit udsagn, men er interesseret i at tale med os om andre ting, bl.a. hvem vi skal tale med og lignende. Vi spørger lidt om deres skoler, samt hvordan de kommer derhen, og vi får oplyst, at de cykler. Den ene dreng fortæller, at han gerne vil cykle alene, men at han ikke må endnu. Han mener selv, at det kan han godt, mens pædagogen er af en anden opfattelse. Pædagogen fortæller, at de har lavet en aftale, der lyder på, at den voksen, som kører med drengen i skole, kører lidt bag ved ham, så drengen får en fornemmelse af at være alene i trafikken. Dialogen mellem drengen og pædagogen foregår på en alderssvarende og respektfuld måde. En af drengene har et spørgsmål om fodbold til en af pædagogerne, og pædagogen finder sin iphone frem og hjælper drengen med at finde svar på spørgsmålet. Vi ser 2-3 gange, at pædagoger slår op i mappen med børnenes døgnrytme-beskrivelser, når de synes at være i tvivl om noget i forhold til konkrete forløb eller får et spørgsmål fra et barn om et forløb. Vi får forevist endnu et værelse på foranledning af et af børnene, men vi går ikke derind, da vi kan se, at der fortsat ligger et barn derinde og små sover. Så får vi forevist endnu et værelse af en dreng. Dette værelse er ikke så stort, men det er pænt og ordentligt indrettet. Drengen virker glad for sit værelse, og han har flere personlige ting der. Der bliver brugt lang tid på at få drengene ud af døren, da især den ene dreng er optaget af, hvor vi skal hen, samt hvem vi skal tale med. 3
Da alle skolebørnene er kommet af sted, sætter vi os 10 minutter med afdelingslederen for Stuen tv., hvor han fortæller lidt om deres hverdagsrytmer, samt hvordan de planlægger og udfører deres pædagogiske arbejde. Efter en rundvisning går vi på op til Familietilbuddet, døgn. Der bliver vi modtaget af et personale, der giver os en rundvisning i fælleslokalerne. Værelserne, hvor familierne bor er aflåste, da det er familiernes private rum. I køkkenet møder vi en kvinde, som lige er kommet retur efter at have afleveret sine børn i skole og børnehave. Hun er i gang med at rydde op efter hendes families morgenmad. Vi præsenterer os og forklarer vores funktion. Hun fortæller om familiens hverdag på Familietilbud, døgn. Hun fortæller om, hvad hun og hendes børn laver og lærer, mens de bor her. Hun fortæller derudover, at hun er træt af, at der ikke findes mere fryserplads til den enkelte familie. Hun fortæller, at hendes madbudget er højt, fordi hun ikke kan købe stort ind og fryse ned. Hun påpeger, at den praktiske information om hendes behandling kan være mangelfuld. Hun fortæller et eksempel på, at hun ved seneste aftalte møde var mødt op, blot for at finde ud af, at mødet var aflyst. Hun understreger over for os, at det ikke var første gang, at dét var sket. Hun fortæller, at hun har lært en masse gode ting, men at hun står lidt i stampe nu og gerne vil videre, men hun synes, hun mangler at få hjælp fra personalet til at komme videre i sin behandling. Vi fik lov til at se de familieværelser, som hun rådede over. De fremstod rodede, men med hjemlig og personlig indretning. Pædagogen forklarede efterfølgende, at familieværelserne betragtes som familiens egne rum, og personalet kun blander sig i forhold omkring værelserne, hvis familien ønsker dette eller som en del af en målsætning. Desuden mødte vi en kvinde med et lille barn, der gjorde klar til at spise morgenmad. Hun hil- 4
ste på os, men deltog ikke i samtalen. Afslutningsvis fik vi en rundvisning på Familieinstitutionens ambulante afdeling. Umiddelbart virkede det lidt mørkt i kældergangen, hvor de mange arbejdsrum/kontorer ligger, men når vi så de enkelte arbejdsrum/kontorer, fremstod de lyse og venlige. De fleste af rummene var nyistandsatte, og alle rum havde videokameraer installeret mhp. anvendelse i behandlingen. Beskrivelse af, hvordan de fysiske rammer så ud/oplevedes under besøget Huset oplevedes som lyst, rent og venligt. Alle fælles lokaler var pæne, rene og ryddelige, og indrettet fornuftigt og pænt til de formål, som de blev brugt til. Børnenes værelser var små, men fremstod rene og pæne samt i god stand. De fleste værelser var indrettet med personlige effekter, og børnene havde selv været med til at bestemme, hvad der skulle hænge på vægge, stå fremme på reoler mv. Toiletter og badefaciliteter så rene og pæne ud. Der fandtes håndvaske og toiletter i både børne og voksenstørrelser. Køkkenfaciliteter i begge stuer så også pæne og rene ud. Haven var indrettet med ny, velholdt legeplads Der var udfordringer både for små og større børn. Afdelingslederen oplyste, at legepladsen bliver flittig brugt. Stemning/atmosfære og kommunikation (konsulenternes vurdering) Atmosfæren på Stuen tv. var rolig, hjemlig og afslappet, selvom det var midt i morgenmaden, og børnene skulle gøre sig klar til at komme i skole. Vi oplevede ingen stress/jag. Stemningen omkring morgenmaden virkede også afslappet og hyggelig. Personalets kommunikation med børnene var rolig og respektfuld. På Familietilbuddet, døgn var stemningen ligeledes rolig, og det virkede som om, at der var en respekt omkring hinanden samt respektfuld kommunikation. 5
Information om evt. særlige henvendelser fra brugere Ingen særlige henvendelser udover de samtaler med brugerne, som er refereret ovenfor. Beskrivelse af afslutningen af besøget Vi afsluttede vores besøg ved at tage afsked med de børn og voksne, som var til stede. Da vi kom tilbage til kontoret for at hente vores overtøj, spurgte en medarbejder os undrende om, hvad den første dreng, der havde sagt, at der var forfærdeligt at bo på Bülowsvej, havde talt med os om. Vi oplyste, at vi ikke havde spurgt yderligere ind til udtalelsen, da vi vurderede, at konteksten omkring en dybere samtale ikke var gunstig for drengen. Konsulenternes samlede vurdering Samlet set fik vi indtryk af en hyggelig og professionel institution. Stuen tv.: Det virkede, som om der var god tid, selvom børnene skulle være i skole til et bestemt tidspunkt. Vi oplevede voksne, der tog sig tid til det enkelte barn, og kommunikation mellem børn og personale foregik på en respektfuld måde. Det var tydeligt for os, at der var fastlagt en plan og struktur omkring det enkelte barn. Flere gange så vi, at et personale tjekkede i barnets mappe for at sikre sig, at pågældendes tiltag var i overensstemmelse med det skrevne i barnets mappe. Vi bemærkede denne adfærd og reflekterede over, at vi oplevede det distancerende. Under vores besøg oplevede vi som nævnt ovenfor 2 drenge, der gav udtryk for, at der ikke var rart at bo på institutionen. Vi fandt det ikke relevant/ muligt under de foreliggende omstændigheder at forsøge at skabe en situation omkring de enkelte børn, hvor vi kunne få en mere grundig samtale og dermed mere viden om, hvad der lå i deres udsagn. I udtalelse fra forstander jf. nedenfor er det blevet oplyst, at den førstnævnte dreng har haft et meget vanskeligt indkøringsforløb på institutio- 6
nen, hvori forstander har været og stadig er i tæt dialog med barnet. Familietilbuddet, døgn: På Familietilbuddet, døgn virkede kommunikationen mellem beboere og personale ligeledes rolig og respektfuld. På trods af lidt hård kritik fra en beboer, modtog det tilstedeværende personale det på rolig og konstruktiv vis. Udkast til rapport sendt til udtalelse hos institutionen/opholdsstedet (dato) Udtalelse modtaget (dato) Udkast til rapport er fremsendt til udtalelse den 14.03.13. Modtaget følgende udtalelse fra forstander Sanne Juliussen den 19.03.13: Barnet, der ved starten af konsulenternes besøg udtrykker, at det er det værste sted at bo på Bülowsvej, har i forbindelse med sin anbringelse befundet sig i et massivt pres. Barnet har ofte henvendt sig til mig og udtrykt sin frustration over anbringelsen. I den seneste tid ses det, at henvendelserne er blevet færre, at de har ændret karakter og handler om at det pågældende barn ønsker at bestemte voksne kommer på arbejde oftere. Jeg har været i tæt dialog med barnet om, hvad der er vigtigt for ham, for at det skal være ok at bo i Stuen TV. Vi har valgt at lægge dagsrytmerne frem i fællesrummet ud fra to betragtninger: for det første for at skabe gennemsigtighed (børnene skal have adgang til den struktur, der er for deres dag, og som de selv har medindflydelse på) og for at give tryghed og forudsigelighed i børnenes hverdag. For det andet fordi, at det med 10 børn, anbragt i kortere tid, og hvor dagsrytmerne løbende justeres, er det ikke muligt for pædagoger samt i særdeleshed vikarer, at huske alt, hvilket naturligvis ville være at foretrække. Dagsrytmerne blev lagt ud i afdelingen for ca. tre år siden, hvilket blev besluttet på baggrund af, at alle voksne havde egne sedler i lommen, og der blev gået til og fra kontoret for at hente koden til skoleintra mv., og med henblik på at 7
skabe gennemsigtighed i forhold til børnene. Underskrifter og dato Konsulenterne Lisbeth Due og Tina Bjørn Olsen Den 19.03.2013. 8