STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004
INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 3 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 3. Fagets varighed... 3 4. Adgangsbetingelser og forudsætninger... 3 5. Fagets mål... 3 6. Fagets organisation og undervisningsformer... 3 7. Dispensation... 4 8. Eksamenssprog... 4 9. Sygeeksamen og omprøve... 4 10. Gyldighed og ikrafttrædelse... 4 Kapitel 2: Sidefagsforløbets indhold... 5 2.1. Modul 1: Samfundsøkonomi og økonomisk politik... 5 2.2 Modul 2: Forskningsdesign... 6 2.3. Modul 3: Moderne politik... 6 2.4. Modul 4: Verdenspolitikkens globalisering og regionalisering... 7 2.5. Modul 5: Kvantitativ metoder og statistik... 8 2.6. Modul 6: Sociologi inklusive kvalitative metoder... 8 2.7. Mulighed for at tage studieaktiviteter på yderligere 30 ECTS... 10 Kapitel 3: Prøvebestemmelser... 11 3.1 Eksterne prøver... 11 3.2 Interne prøver... 12 Oversigt over interne/eksterne prøver på sidefagsforløbet på deltid... 14 2
SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID KAPITEL 1. GENERELLE BESTEMMELSER 1. Bekendtgørelsesgrundlag Sidefag i Politik/Administration og Samfundsfag er tilrettelagt i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 625 af 28. august 1991 og bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 (Bekendtgørelse om deltidsuddannelser). 2. Studienævn og fakultetstilhørsforhold Faget hører under Studienævnet for Politik/Administration og Samfundsfag ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Deltidsforløbet hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 3. Fagets varighed Et sidefag i Samfundsfag er normeret til 3 semestre på hver 30 ECTS i alt 90 ECTS. Det udbudte sidefagsforløb på deltid er normeret til 2 semestre (60 ECTS). Studerende, der ønsker at tage et sidefagsløb på 90 ECTS kan efter aftale med studienævnet skrive 2 projektrapporter inden for eller på tværs af de moduler sidefagsforløbet opererer med svarende til 30 ECTS. (se i øvrigt nedenfor under kapitel 2.7). 4. Adgangsbetingelser og forudsætninger Der kræves en afsluttet BA-uddannelse inden for det humanistiske, samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige område eller kvalifikationer svarende hertil, inden sidefagsforløbet kan påbegyndes. 5. Fagets mål. Det er målet med sidefagsforløbet i samfundsfag at indlære en række grundlæggende samfundsvidenskabelige teorier, metoder og brugen af analyseredskaber i forhold til økonomiske, politologiske (herunder international politik) og sociologiske problemstillinger. I forbindelse hermed skal også opnås kendskab til såvel nationale/danske som internationale forhold. 6. Fagets organisation og anvendte undervisningsformer Sidefagsforløbet i samfundsfag på deltid er organiseret omkring 6 moduler på i alt 60 ECTS. Sidefagsforløbet består af følgende moduler: Modul 1: Samfundsøkonomi og økonomisk politik (13 ECTS) Modul 2: Forskningsdesign (2 ECTS) Modul 3: Moderne politik (15 ECTS) Modul 4: Verdenspolitikkens globalisering og regionalisering (9 ECTS) 3
Modul 5: Kvantitative metoder og statistik (6 ECTS) Modul 6: Sociologi inklusive kvalitative metoder (15 ECTS) Undervisningen tilrettelægges så de studerende kan tage 15 ECTS pr. semester. Således udbydes modul 1 og 2 på samme semester. Modul 3 udbydes på et semester. Modul 4 og 5 udbydes på samme semester, og modul 6 udbydes på et semester. Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af intensiv kursus/seminarundervisning på Aalborg Universitet og vejledning af de studerende. Vejledningen foregår dels via vejledning på Aalborg Universitet og dels som IT-støttet fjernundervisning. I mellem seminarerne vil de studerende skulle arbejde med kursusstof/øvelsesopgaver/cases, hvortil der stilles vejledning til rådighed. De studerende arbejder enten individuelt eller i grupper med opgaveskrivning eller projektarbejde. De enkelte undervisningsudbud evalueres i det pågældende semester ved interne eller eksterne prøver. Når der i kapitel 2 og 3 nedenfor i forbindelse med opgavers og projekters sidemæssige omfang tales om en normalside - defineres det som følgende: 1 normalside svarer til 2400 anslag inklusiv mellemrum og noter. En opgave/et projekts antal normalsider omfatter ikke bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Overskrides dette omfang kan opgaven/projektet afvises. Antal anslag skal angives i opgaven/projektet. 7. Dispensation Studienævnet kan dispensere fra de nævnte adgangskrav for studerende med andre uddannelsesmæssige forudsætninger. Studienævnet kan dispensere fra denne studieordnings uddybende bestemmelser, dvs. bestemmelser, som ikke er fastlagt i bekendtgørelser eller love, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 8 Eksamenssprog m.v. Eksamenssproget er dansk. 9. Sygeeksamen og omprøve Deltagelse i sygeeksamen om omprøve kan ske ved næste ordinære eksamen i det pågældende fag. For de prøver, som kun afholdes én gang årligt, kan en studerende, som har været forhindret i at deltage i prøven på grund af sygdom, genindstille sig til prøven i samme eller næste eksamenstermin. 10. Gyldighed og ikrafttrædelse Godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsråd september 2004. Denne studieordning træder i kraft for studerende, der påbegynder sidefagsforløbet i september 2004. 4
KAPITEL 2: SIDEFAGSFORLØBETS INDHOLD Sidefagsforløbet består af i alt 60 ECTS fordelt på 6 moduler omfattende samfundsfags forskellige hovedområder. 2.1 Modul 1: Samfundsøkonomi og økonomisk politik (13 ECTS) Det er modulets formål at give de studerende en tilstrækkelig viden og kompetence i forhold til at kunne undervise i samfundsøkonomi i gymnasieskolen mm. Modulet består af et kursusforløb med tilhørende opgaver. Kursusforløbet afsluttes med at de studerende udarbejder en opgave, der indgår ved eksamenen. Kursets overordnede mål er at give de studerende viden om økonomisk teori og konkrete økonomiske samfundsforhold med henblik på at anvende økonomisk teori og begreber på økonomisk-politiske problemstillinger samt at kunne forstå og analysere de økonomiske aspekter af den aktuelle økonomiske politik i Danmark og i EU. Denne overordnede målsætning kan konkretiseres i en række målsætninger for kurset: introduktion til samfundsøkonomiske grundbegreber så de studerende er i stand til dels at sætte disse grundbegreber i relation til hinanden og dels evner en vis selvstændig håndtering af disse begreber indføring i aktuelle teoretiske (samfundsøkonomiske) konfliktflader med fokus på forholdet mellem stat og marked og de heraf følgende muligheder/begrænsninger for den økonomiske politik indføring i aktuelle samfundsøkonomiske problemkomplekser med vægt på institutionelle/strukturelle og politiske dimensioner. Kurset lægger i sit udgangspunkt vægt på makroøkonomi, men der sker en inddragelse af mikroøkonomi, hvor dette er relevant i forhold til kursets målsætning. I forbindelse med øvelser mm er det vigtigt, at de studerende stifter bekendtskab med aktuelle tekster såsom: budgetredegørelser/ finansredegørelser/halvårsrapporter fra Det Økonomiske Råd. I forlængelse af udvalgte kursuslektioner tilrettelægges øvelsesundervisning, hvor de studerende laver øvelser/mindre opgaver. I forlængelse af det samlede kursusforløb udarbejder de studerende en skriftlig opgave (2 ECTS) inden for samfundsøkonomiens områder. Opgaven indgår i forbindelse med den eksterne, mundtlige prøve. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider for en enkelt studerende. Hvis 2 studerende skriver opgaven sammen må den have et omfang på max. 15 normalsider. I forbindelse med udarbejdelsen af opgaven stilles der vejledning til rådighed. 5
Kursets omfang inkl. udarbejdelse af opgave og forberedelse til og afholdelse af ekstern, mundtlig prøve svarer til 13 ECTS. 2.2 Modul 2: Forskningsdesign (2 ECTS) Den samlede metodeundervisning på sidefagsforløbet består af : Forskningsdesign" (2 ECTS), Kvantitative metoder og statistik (6 ECTS) og Kvalitative metoder (3 ECTS), som er en del af modul 6. Kurset om forskningsdesign - har som mål at formidle en forståelse af de komplekse sammenhænge, der er imellem forskningsspørgsmål og forskningsdesign som et fagligt niveau, der ligger over valg af metode (kvantitativ, kvalitativ, triangulering) og som skal afklares og begrundes før valg af metode. I kurset lægges der bl.a. vægt på: at gøre de studerende fortrolig med, hvad indholdet i et forskningsdesigner/kan være, og hvorledes det adskiller sig fra metodevalg at give de studerende en viden om forskellige typer af forskningsdesign (det longitudinale design, det komparative design, casedesignet m.m.) Som led i kurset fremlægger de studerende udkast til et specifikt forskningsdesign. I forlængelse af udkastet og diskussion af udkastet udarbejdes en opgave indeholdende det endelige forskningsdesign. Opgaven må have et omfang på max. 6 normalsider for en enkelt studerende. Kursets omfang inkl. opgaveseminar og aflevering af opgave svarer til 2 ECTS. 2.3 Modul 3: Moderne politik (15 ECTS) Modulets overordnede formål er dels at give de studerende et grundlæggende overblik over og viden om de centrale teoretiske tilgange til og forståelser af politik inden for den moderne politologi, dels at give de studerende en viden om en række væsentlige politisk-sociologiske genstandsfelter og problemområder. Modulet omfatter to faglige kurser i Moderne politikbegreber og Politisk sociologi med tilhørende opgaveskrivning i hvert af kurserne. Moderne politikbegreber (9 ECTS) Målsætningen for undervisningen i Moderne politikbegreber og tilgange til studiet af politik er at give de studerende et grundlæggende overblik over og viden om de teoretisk-analytiske forståelser, der har præget og præger den moderne politologi. I kurset lægges der vægt på, at de studerende bl.a. får viden om: forskelligartede opfattelser af, hvad politik er, og hvordan politik kan og skal studeres forskellige hovedpositioner inden for moderne politisk teoriudvikling 6
mere grundlæggende videnskabsteoretiske og metodologiske positioner bag de forskellige teoretiske tilgange teoretiske perspektiver på EU som politisk system og politisk-institutionelt niveau. Kurset afsluttes med, at der stilles en individuel opgave inden for de områder, der indgår. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Den skriftlige opgave i Moderne politikbegreber udgør sammen med kurset i alt 9 ECTS Politisk sociologi (6 ECTS) Kurset i Politisk sociologi: Identitet, politisk kultur og deltagelse har som mål at give de studerende et overblik over den politiske sociologis forskellige genstandsfelter og problemområder samt at introducere nogle hovedpositioner og nøglebegreber i moderne sociologi og nyere modernitetsteori. Kurset har fokus på politisk-kulturelle forhold og processer i relation til det politiske systems input-side ved tematisering af bl.a. gamle og nye former for politisk deltagelse og identitet gamle og nye konfliktflader politisk kommunikation deltagelse og identitet i relation til EU og globalisering Kurset afsluttes med, at der stilles en individuel opgave inden for de områder, der indgår. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Den skriftlige opgave i Politisk Sociologi udgør sammen med kurset i alt 6 ECTS 2.4 Modul 4: Verdenspolitikkens globalisering og regionalisering. (9 ECTS) Det er modulets mål at give de studerende en grundlæggende viden om forskellige teoretiske tilgange og traditioners forståelse af international politik og det internationale politiske systems udvikling. I forbindelse med kurset lægges der vægt på, hvorledes politikkens globalisering og regionalisering internationalt set må forstås og analyseres i sammenhæng med følgende teori- og problemområder: Det internationale politiske systems historiske kontekst og udvikling. Forskellige traditioner og hovedstrømninger indenfor området International Politik. Forskellige traditioner og hovedstrømninger i studier af EU og integrations- processer. Forskellige traditioner og hovedstrømninger om den sociale dimension i nord-syd forholdet - med vægt på forandringsprocesser i samspillet mellem rige og fattige lande. International politisk-økonomi som et særligt forskningsfelt. Kurset afsluttes med, at der stilles en individuel opgave inden for de områder, der er nævnt ovenfor. 7
Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Kursets omfang inkl. eksamensopgave svarer til 9 ECTS. 2.5 Modul 5: Kvantitative metoder og statistik (6 ECTS) Målet med modulet Kvantitative metoder og statistik er at give de studerende grundlæggende teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne anvende statistiske og kvantitative metoder i studiearbejdet, herunder projekt- og opgaveskrivning. Der lægges i forbindelse med kurset vægt på, at de studerende får viden om og erfaring med alle faser og elementer i en kvantitativt anlagt undersøgelse - fra undersøgelsesspørgsmål til rapportskrivning. Der lægges i forbindelse med undervisningen vægt på de studerendes evne til at kunne: designe en kvantitativ undersøgelse, herunder udfærdigelse af et spørgeskema søge mønstre i forskellige typer af kvantitative data, bl.a. ved brug af statistikprogrammel sammenholde disse mønstre med samfundsvidenskabelig teori med henblik på en fortolkning af de statistiske resultater behandle og formidle statistiske resultater ved hjælp af tekstbehandlingsprogrammel Kurset tilrettelægges i sammenhæng med modul 2 (Forskningsdesign) og kurset i Kvalitative metoder. Kursets indhold af teoretisk-statistiske begreber (sandsynlighedsfordeling, punkt- og intervalestimering, hypotesetest, simpel - og multipel lineær regression m.m.) er i undervisningen integreret med kvantitative- og metodemæssige problemstillinger. I forbindelse med kursets lektioner arbejder de studerende med øvelsesopgaver. Ved kursets afslutning besvarer de studerende individuelt en stillet opgave. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Kursets omfang inkl. eksamensopgave svarer til 6 ECTS 2.6 Modul 6: Sociologi, inklusive kvalitative metoder (15 ECTS) Modul 6 består af tre dele: Et kursus i Sociologi (6 ECTS) Et kursus i Kvalitative metoder (3 ECTS) Projekt i relation til kurset i sociologi (6 ECTS) 2.6.1 Kurset i sociologi Det er kursets mål at give de studerende et overblik over de centrale sociologiske begreber og en række af sociologiens centrale genstandsfelter og problemstillinger. 8
Der lægges i kurset vægt på, at de studerende får viden om: forskellige hovedpositioner i klassisk og moderne sociologi forskellige hovedpositioner om moderne samfundsstrukturer og deres forandring. I denne sammenhæng præsenteres en række nyere sociologiske teoridannelser, der er centrale i den internationale diskussion af social struktur, social forandring og social differentiering. Hvorledes socialiteten konstitueres i samspillet mellem individ og samfund. Genstandsfeltet for denne del af kurset er: identitetsskabelse, socialisering og det sociale liv mellem mennesker i hverdagslivet og hvordan individer igennem det sociale liv skaber samfundet, og samfundet omvendt socialiserer og skaber individerne 2.6.2 Kvalitative metoder Kurset i kvalitativ metode har som mål at kvalificere de studerende til at anvende kvalitative metoder i forbindelse med studiearbejdet - herunder projektarbejdet. Der lægges i forbindelse med kurset vægt på: at der etableres forståelse for kvalitative metoders sammenhæng med de(t) grundlæggende forsknings-/undersøgelsesdesign, herunder forståelse for forholdet mellem teori og forskning og for anvendelsen af kvantitative og kvalitative metoder (metoder på tværs) i en forskningsmæssig sammenhæng, samt case-metoder. at de studerende får en vis erfaring med og træning i forskellige kvalitative metoder, herunder forskningsinterview, dokumentanalyse mm. I forlængelse af udvalgte kursuslektioner afholdes der øvelser. I forbindelse med kurset besvarer de studerende individuelt en stillet opgave. Opgaven må have et omfang på max. 8 normalsider. Kursets omfang inkl. eksamensopgave svarer til 3 ECTS. 2.6.3 Projektarbejde (6 ECTS) De studerende danner mindre grupper (2-3 personer) og får tildelt en vejleder fra universitetet. Projektarbejdet tager udgangspunkt i litteratur og problemstillinger fra sociologikurset. I det problemorienterede projektarbejde må der gerne inddrages andre af samfundsfags faglige hovedområder. Der udarbejdes et supplerende litteraturgrundlag, som de studerende vælger i samråd med vejlederen i forhold til det projekt, der skal udarbejdes. Det færdige projekt normeres omfangsmæssigt for en enkelt studerende til max 20 sider og for grupper på 2-3 personer til max 40 sider (A4, punktstørrelse 12, linieafstand 1,5, top/bund 2,5. v/h side 1,5) ekskl. litteraturliste og nødvendige bilag. 9
2.7 Muligheden for at tage supplerende studieaktiviteter på 30 ECTS. Studerende, der ønsker at tage et sidefag på i alt 90 ECTS skal ud over sidefagsforløbet på 60 ECTS tage studieaktiviteter på 30 ECTS inden for samfundsfags områder. Efter nærmere aftale med studienævnet kan de 30 ECTS bestå af 2 projektarbejder på hver 15 ECTS. Det ene projektarbejde skrives inden for modul 3 (Moderne politik) og det andet projektarbejde skrives inden for modul 1, 4 eller 6 eller på tværs af 2 eller flere af modulerne på sidefagsforløbet. Projektarbejde i moderne politik (15 ECTS): I forlængelse af de to kurser i Moderne politikbegreber og Politisk sociologi beskrives tværgående emner, som de studerende kan vælge at skrive projekter indenfor. Der afholdes et seminar om de forskellige emner, som skal fungere igangsættende i forhold til projektarbejdet og projektvejledningen. Seminaret og projektarbejdets omfang for den studerende inkl. forberedelse og afholdelse af ekstern prøve svarer til 15 ECTS. Projektarbejdet tager udgangspunkt i litteratur og problemstillinger fra kurserne i modul 3 og litteraturen om de tværgående emner. Der udarbejdes et supplerende litteraturgrundlag, som de studerende vælger i samråd med vejlederen i forhold til det projekt, der skal udarbejdes. Omfanget af projektarbejdet er for en projektgruppe normeret til: 30-35 normalsider pr. gruppemedlem. For individuelle studerende er projektets omfang normeret til 45-50 normalsider. Projektarbejde i relation til modul 1, 4 eller 6: Projektarbejdet tager udgangspunkt i litteratur og problemstillinger fra det valgte modul. Hvis studerende ønsker det, kan der udarbejdes en projektrapport på tværs af to eller flere af følgende moduler: 1, 3. 4 og 6. Der udarbejdes et supplerende litteraturgrundlag, som de studerende vælger i samråd med vejlederen i forhold til det projekt, der skal udarbejdes. Omfanget af projektarbejdet er for en projektgruppe normeret til: 30-35 normalsider pr. gruppemedlem. For individuelle studerende er projektets omfang normeret til 45-50 normalsider. 10
KAPITEL 3: PRØVEBESTEMMELSER Ved gruppevis deltagelse i prøver skal der ved eksaminationen sikres, at bedømmelsen kan foregå individuelt. Ved eksterne prøver medvirker eksaminator og en censor fra censorkorpset for Politik/Administration og Samfundsfag. Ved interne prøver medvirker eksaminator og evt. en intern censor. I bedømmelsen af skriftlige arbejder (projekter, opgaver) udarbejdet på dansk indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanlig god eller en usædvanlig dårlig præstation kan påvirke bedømmelsen. Studienævnet kan når der foreligger usædvanlige forhold dispensere herfra. 3.1 Eksterne prøver: Ved eksterne prøver medvirker eksaminator og en censor fra det af undervisningsministeriets godkendte censorkorps for uddannelserne. Eksterne prøver bedømmes med karakter efter 13-skalaen. For hver ekstern prøve gives en karakter. For at bestå en ekstern prøve kræves karakteren 6 eller derover. En bestået ekstern prøve kan ikke tages om. Der er følgende eksterne prøver på sidefagsforløbet på deltid: 3.1.1 Modul 1. Samfundsøkonomi og økonomisk politik (13 ECTS) evalueres ved en ekstern, mundtlig prøve på baggrund af en eller flere opgaver. Eksamen tilrettelægges gruppevis (max. 3 studerende) eller individuelt. Ved den mundtlige prøve bedømmes den individuelle præstation. Den mundtlige eksamination tilrettelægges på en sådan måde, at hovedparten af tiden afsættes til eksamination i kursuslitteraturen. Der medvirker en ekstern censor og bedømmelsen sker efter 13-skalaen. For at bestå kræves mindst karakteren 6. 3.1.2 Modul 6: Sociologi inklusive projektrapport (12 ECTS) Der afholdes en mundtlig, ekstern prøve omfattende kurset i Sociologi og projektrapport (12 ECTS). Eksamen tilrettelægges gruppevis (max 3 studerende) eller individuelt. Ved den mundtlige prøve bedømmes den individuelle præstation. 11
Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i projektrapporten, og den mundtlige eksamination prøver dels de problem-, fag- og teoriområder, der ligger til grund for rapporten og dels den almene orientering i sociologikurset. Den mundtlige eksamination tilrettelægges på en sådan måde, at der afsættes tid til en eksamination i den almene orientering i kursuslitteraturen. Der gives en samlet karakter efter 13-skalaen, som et gennemsnit af projektrapporten (vægter 1) og den mundtlige eksamination (vægter 1). 3.1.3 Projektrapporter i forhold til modul 3 eller modul 1, 4 eller 6 (jf. kap. 2.7 ovenfor) Der afholdes for hver projektrapport en mundtlig ekstern prøve. Eksamen tilrettelægges gruppevis (max 3 studerende) eller individuelt. Ved den mundtlige prøve bedømmes den individuelle præstation. Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i projektrapporten, og den mundtlige eksamination prøver de problem-, fag- og teoriområder, der ligger til grund for rapporten. Der gives en samlet karakter efter 13-skalaen, som et gennemsnit af projektrapporten (vægter 1) og den mundtlige eksamination (vægter 1). Eksterne, mundtlige prøvers tidsmæssige omfang De eksterne, mundtlige prøver er normeret til: For grupper: 30 minutter pr. gruppe plus 20 minutter x antallet af gruppemedlemmer. For individuelle studerende er evalueringstiden normeret til 45 minutter. 3.2 Interne prøver Ved interne prøver medvirker eksaminator og evt. en intern censor. Ved interne prøver gives bedømmelsen bestået/ikke bestået eller bedømmelsen sker efter 13- skalaen. For at bestå en intern prøve kræves bedømmelsen bestået eller karakteren 6 eller derover. En bestået intern prøve kan ikke tages om. Der er følgende interne prøver på sidefagsforløbet: 3.2.1 Modul 1: Forskningsdesign (2 ECTS) Modul 1evalueres ved en intern, individuel skriftlig opgave, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven bedømmes af kursuslæreren, og der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaven må have et omfang på max. 6 normalsider. 3.2.2 Modul 3. Politisk teori (15 ECTS) Modul 3 indeholder to skriftlige opgaver: 12
1. Moderne politikbegreber ( 9 ECTS) evalueres ved en intern, individuel skriftlig opgave, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven vurderes efter 13-skalaen af en udpeget intern censor og kursuslæreren. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. 2.Politisk sociologi (6 ECTS) evalueres ved en intern, individuel skriftlig opgave, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven vurderes efter 13-skalaen af en udpeget intern censor og kursuslæreren. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. 3.2.3 Modul 4. Verdenspolitikkens globalisering og regionalisering (9 ECTS) Modul 4 evalueres ved en intern, individuel skriftlig opgave, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven bedømmes af kursuslæreren, og der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. 3.2.4 Modul 5. Kvantitative metoder og statistik (6 ECTS) Modul 5 evalueres ved en intern, individuel skriftlig prøve, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven må have et omfang på max. 10 normalsider. Opgaven vurderes efter 13-skalaen af kursuslæreren og en udpeget intern censor. 3.2.5 Kvalitativ metoder (3 ECTS under modul 6) Kvalitative metoder evalueres ved en intern, individuel skriftlig prøve, hvor den studerende besvarer en stillet opgave. Opgaven må have et omfang på max. 8 normalsider. Opgaven bedømmes af kursuslæreren, og der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Den skriftlige opgaven må for en enkelt studerende have et omfang på max. 8 normalsider. 13
Oversigt over interne og eksterne prøver på sidefagsforløbet i samfundsfag på deltid (60 ECTS). Modul 1: Samfundsøkonomi og økonomisk politik (mundtlig) 13 ECTS xx* Modul 2: Forskningsdesign (skriftlig) 2 ECTS Bestået Modul 3: Moderne politik Moderne politikbegreber (skriftlig) 9 ECTS xx Politisk Sociologi (skriftlig) 6 ECTS xx Modul 4: Verdenspolitikkens globalisering og regionalisering (skriftlig) 9 ECTS Bestået Modul 5: Kvantitative metoder og statistik (skriftlig) 6 ECTS xx Modul 6: Sociologi inkl. projektrapport (mundtlig) 12 ECTS xx* Kvalitativ metoder (skriftlig) 3 ECTS Bestået Ved prøver med mærket * har der medvirket en ministerielt beskikket censor. xx = bedømmelse efter 13-skalaen 14