MILITÆRT TIDSSKRIFT 1967 96. årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N
i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse... 251 Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/67... 252 Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver 1967-68... 405 UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance 1966-67. M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton... 343 K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen... 407 Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september 1967... 457 TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann... 18 Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen... 45 Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt... 46 Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann... 51 M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien... 127 Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen... 212 Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann... 472 KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker... 34 Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen... 165 Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby... 177 Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t... 305 Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan... 444 Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz... 516 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern... 73 Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch... 115 Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos... 136 De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg... 153 Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen... 231
U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer... 101 Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen... 107 Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il... 109 Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv... 397 VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen... 78 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard... 201 Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen... 277 Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede... 376 Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup... 385 Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup... 411 FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard... 185 Planlægning. Nogle betragtninger, - e -... 255 Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen... 355 Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on... 509 F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam... 39 Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam... 41 Polaris u-bådene... 42 Russisk kampvogn T-62... 144 Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation... 145 Tyske fly - Tysk panservæmskanon... 146 Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips... 195 Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige.. 196 Årsager til skilsmisse... 241 Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge... 293
Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n... 18 De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg... 153 Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv... 397 Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg... 434 Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen)... 93 The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen)... 95 Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen)... 98 Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V)... 98 Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.)... 146 Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen)... 148 W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup)... 197 Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø... 199 The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen)... 245 The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2)... 246 Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V)... 248 Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R)... 248 M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen)... 249 Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen)... 249 The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen)... 297 D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen)... 299 Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle 1943. Ernst K lin k. (K. V. Nielsen)... 300 Revue Internationale d Historie M ilitaire 1967. (Helge K lint)... 301 Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V )... 351 Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen)... 401 Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen)... 402 Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg... 402 Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.)... 502 Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.)... 502 De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn)... 503 Hitler. Jean Amsier. (P2)... 503 The Norwegian Campaign of 1940. J. L. Moulton. (K. V. Nielsen)... 504 Alverdens uniformer i farver. Preben K annik... 506 Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen)... 507 The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V )... 558 Malaya, The Communist Insurgent W ar, 1948-60. Edgar O Ballance (-V )... 558 Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)... 559
146 Bøger T y s k e fly Tyskland råder over 764 fly af typen F 104, 150 fly af typen F 86, 550 af typen F 84, 380 stk. G 19, 68 stk.»sea H A W K «og ca. 550 skole- og træningsfly. Endvidere findes ca. 1600 forbindelses- og transportfly samt et antal helikoptere. T y s k p a n servæ rn skanon Der er i Tyskland udviklet en ny 90 mm panservæmskanon. Dens kammer svarer til den amerikanske 90 mm patron. Pjecen er lav. I skudstilling er dens højeste punkt 140 cm over jordoverfladen. Kanonen er forsynet med adskillige røggranatkastere, således som kampvogne ofte er det. Pjecen kan ikke rubriceres som det, man i alm indelighed kalder en selvkørende kanon, men den er alligevel selvkørende, idet den er forsynet med en hjælpemortor, så den kan bevæge sig i terrænet med en hastighed på op til ca. 20 km/time. (M o toren er på 1500 cm3, og pjecens samlede vægt er 5000 kg). Motoren er anbragt bagest på lavetten, og her findes de med spader forsynede drivhjul. Pjecen kræver kun 3 mand til betjening, og i nødsfald kan 1 mand skyde med pjecen. Bøgrer J. R. Hegland: Marineholmens historie. En skildring av Sjøforsvaret i Bergens Distrikt 1807-1962. Forsvarets krigshistoriske avdeling, Oslo 1966. Bogen giver ikke alene marinestationens historie, den viser også, hvorledes man i Norge har haft et stadigt tilbagevendende problem : Skal den norske marine lægge hovedvægten på forsvaret af kyster og skærgård eller skal den kunne tage kampen op ude til søs? - problemet er foreløbig løst ved Norges indtræden i N A T O. Den starter det år, hvor man efter den dansk-norske flådes ran måtte søge hurtigst muligt at sætte Bergen i stand til at forsvares mod flådeangreb. Bergen var da Norges største by med 180C0 indbyggere og stærkt trafikeret uden andet forsvar end Bergenhuus fæstning, hvis kanoner var i en elendig forfatning. Som overalt i Danmark-Norge måtte snarest bygges og udrustes kanonbåde, og kølen til D E N G O D E H E N S I G T blev lagt i januar 1808. Overlods og inrulleringschef kommandørkaptajn F. J. Friess var den stedlige sømilitære chef, men var ikke særligt in teresseret i de små fartøjer og ledelsen af disse blev overladt til premierløjtnant J. C. A. Bielke, der tiltrådte 19/3 1808. E n samling breve fra ham og hans efterfølger, Akeleye er tidligere udgivet af kommandørkaptajn Olavsen og har været en af de her benyttede kilder. Besætningerne måtte i begyndelsen indkvarteres i byen, hvilket var særligt upraktisk ved hurtig udrykning, hvorfor man bjergede og indrettede et strandet engelsk skib S A L L I N G G R O V E til logiskib. Som lager benyttedes et af havnens pakhuse. M an havde ikke plads til at trække bådene på land om vinteren, kun en enkelt ophalerbedding, hvor de blev taget op på tøm for kalfatring. I 1809 blev Bielke beordret til at finde et egnet sted til marinebasis med plads til bådeskure m. v. og han foreslog Koholmen
Bøger 147 i Puddefjorden, dog blev der ikke penge til at føre tanken ud i livet før længe efter krigen, de første bådeskure blev rejst i 1818/19. E n del års stille tilværelse blev afbrudt i 1848, hvor urolighederne ved Danmarks sydgrænse fik Sverige-Norge til at m obilisere. Der blev sat gang i kalfatring og udrustning af de gamle kanonbåde, men efter 3 ugers hektisk travlhed blev det hele afblæst igen. Erfaringerne herfra gav stødet til, at stationerne blev udbygget, og i 1855 var der indrettet arsenal til udrustning af 1000 mand og skure med 24 fartøjer. Det var dog til en vis grad spildt arbejde da det oplagte materiel kort efter var helt forældet - dampskibstiden var kommet. I 1863 blev de første kanonbåde solgt, de sidste i 1894. 1867 blev der indrettet kuldepot og stationen blev nu til gavn for marinens nye materiel. I 1893 livede stationen op, idet den blev uddannelsescentrum for Vestkysten. Rekrutter blev indlogeret på korvetten N O R N E N, der ligeledes benyttedes som øvelsesskib sammen med andre enheder, dampkanonbåde og torpedobåde fra kystforsvarsdelingen. Samtidig blev værftchefen chef for det nyoprettede sømilitære distrikt. I 1903 blev yderligere udbygning begyndt og stationen betegnet som»bergens oplagshavn«, hvilken betegnelse den beholdt, til den i 1927 blev omdøbt til Bergen marinestasjon. I 1905, hvor Norge blev selvstændig, var havnen netop blevet udbygget og en deling, bestående af V A L K Y R I E N og 8 torpedobåde, ankommet, så flagskiftningen kunne foregå under værdige former. E n del af fartøjerne blev oplagt, men 13. september s. å. blev der mobiliseret. Den spændte situation Sverige-Norge im ellem varede dog kun i ti dage, men for at udnytte lejligheden blev der, før folkene hjemsendtes, holdt en krigsmæssig øvelse den 4/5 oktober, som gav værdifulde erfaringer. I nogle år var der atter ro, til den spændte situation mellem England og Tyskland i 1911 12 varslede krig. I februar 1912 foretoges derfor en prøvemobilisering, der udvirkede, at man de følgende år forbedrede depotforhold m.m. Ju li 1914 havde Bergen besøg af kejser W ilhelm ombord på H O H E N Z O L L E R N, men næsten hele Hochseeflotte lå i Bergen og de nærliggende fjorde, som blev forladt 25.-27. ju li, og 31. ju li mobiliserede Norge. Allerede 2. august kunne Bergen meddele, at kommandoen var hejst på samtlige enheder. Efter krigen blev den gamle K oholm atter oplagsplads for marinens enheder og de væsentligste ændringer var indretning af boliger for befalingsmænd, hvis forhold indtil da havde været meget usle. V ed optakten til 2. Verdenskrig var kontreadmiral C. Tank-Nielsen chef for 2. sjøforsvarsdistrikt med station i Bergen. Han havde deltaget i en generalstabsøvelse, tilrettelagt af general Ruge i 1937, hvis grundlag var et tysk overfald på Norge med små styrker. Denne øvelse var baggrund for Tank-Nielsens handlemåde op til den 9. april, hvor han viste et større klarsyn end de fleste. V ed Altmarkaffæren var admiralen selv ombord og var den første, der afslørede, at der var engelske fanger ombord, og han protesterede, omend forgæves, mod den sejltilladelse, skibet fik. Det var forældet materiel med for få befalingsmænd, der var til rådighed 9. april, men hans ordrer til såvel søgående styrker som kystartilleri var klare og positive. Selv om indsatsen ikke svarede til hans forventninger, var den dog ikke helt resultatløs. Træffere fra Kvarvens fort tvang K Ø N I G S B E R G til at blive i havn, hvor R A F beseglede dens skæbne, og m i ner, udlagt af T Y R foran de indtrængende
148 Bøger skibe, gjorde deres virkning, omend ikke på selve dagen så senere, hvor fire tyske skibe gik ned. Marinestationen blev taget uden kamp, men 9. maj opstod der brand i en af barakkerne, der hurtigt bredte sig og nåede minedepotet, hvilket frembragte en eksplosion, der raserede så godt som hele stationen. Tyskerne måtte bygge stationen op igen, ligesom de foretog en del udvidelser, bl. a. ved at bygge en meget stor U-bådsbunker. Efter krigen indtog marinestationen en årrække sin gamle plads, men de nye planer, hvor Horten blev opgivet som hovedbase til fordel for Bergen, stillede for store specielt pladsmæssige fordringer til den gamle station. M ed oprettelsen af Haakonsvern var dens dage talte og fredag den 4. maj 1962 blev flaget nedhalet for sidste gang. J.T. Ladislas Farago: PATTO N. Ordeal and Triumph. Arthur Barker, London 1966. 566 sider, 55s. Den amerikanske generalmajor George Smith Patton var i levende live en overordentlig omstridt person. Hans tragiske død efter en automobilulykke i Tyskland i december 1945 lod en mængde spørgsmål stå åbne og overlod det til eftertiden at danne sig et meget unuanceret billede af denne, den amerikanske hærs, måske hele krigens mest sammensatte militære skikkelse. Stor i dyder og stor i fejl, bag en ydre form, der ofte kunne irritere, ja forarge, et stort menneske, en fremragende hærfører, en mand, der levede sit liv helt og fuldt. Forfatteren af denne bog har samlet et omfattende materiale, en kæmpemosaik, der efterhånden, som læsningen skrider frem, mere og mere tydeligt tegner et b illede, et klart billede af manden og hans gerninger, og hvorfor han handlede - og måtte handle - som han gjorde. Læsningen af denne tykke bog er let, den er ovenikøbet spændende, og den giver da undertiden også anledning til nye tanker. Den er journalistisk velskrevet i dette ords bedste betydning. H er og der er konklusionerne måske lidt tendentiøse, stoffet kunne vel også nok være strammet noget hist og her, så bogens omfang var blevet mindre og skildringen klarere, men det er en vederhæftig bog, der ikke lader tvivl tilbage om ihvertfald forfatterens syn på bl. a. Eisenhower s og Montgomery s rolle i krigen og heller ikke på, at han mener, at general Patton som hærfører langt overstrålede dem. A t general Patton var sig sit eget værd bevidst, synes bogen at bære vidnesbyrd om ; at han også var en stor soldat - og en disciplineret soldat - er vel værd at tage med i billedet. Forfatteren tegner et yderst sympatisk billede af denne general, der lejlighedsvis er blevet fremstillet som en teatralsk middelalderskikkelse, der ikke lod sig tæmme. Forfatteren har med stor omhyggelighed ikke alene bygget sin bog på foreliggende materiale, men også i meget udstrakt grad søgt at skaffe sig førstehåndsviden fra de mænd, der virkelig kendte Patton, hans nærmeste stabe og mænd, der tjente under Patton både før og under krigen. Endelig har forfatteren skaffet sig betydelig viden om Pattons krigsførelse fra de mænd, der i krigens skiftende faser stod overfor ham - herunder nulevende tyske generaler og afdøde tyskeres efterladte skrifter. Det var general Marshall, der valgte Patton til operation»torch«og dermed startede hans glorværdige indsats i krigen. Marshall og krigsminister Stimson så måske bedst, hvad Patton virkelig indeholdt, og støttede ham krigen igennem, når han havde bragt sig selv i vanskeligheder, der
Bøger 149 flere gange var ved at bringe ham helt ud af billedet. Forholdet til Eieenhower undergik k rigen igennem ændringer og kølnedes til sidst meget. Patton følte dette meget dybt og smerteligt og kom efterhånden til at anse Eisenhower for en betydelig militær diplomat, der måske var den eneste, der kunne holde de vanskelige allierede m ilitære topledere sammen. M en Patton vurderede i stigende grad Eisenhower som en mindre betydelig strateg og en hærfører, der i alt for høj grad lod sig påvirke af Montgomery. Patton anerkendte fuldt ud Montgomery s fremragende evner som planlægger, men han frakendte ham helt evne til at føre sine glimrende planer ud i livet med al den kraft, hurtighed og smidighed, som Patton anså for nødvendig og som han i så høj grad viste, at han selv besad. Det billede bogen tegner af Montgomery er absolut ikke flatterende. Sagt i korthed, mener forfatteren, at k rigens bedste generaler på allieret side fandtes i den amerikanske hær. Det var de eneste generaler, der kunne måle sig med den tyske militære dygtighed, og blandt dem var Patton den, der kunne måle sig med de bedste af de tyske generaler. Forholdet til Bradley undergik også forandringer. Bradley anså i begyndelsen Patton for at være alt for im pulsiv og fremfusende og lagde direkte bånd på ham. M en efterhånden fik Bradley øjnene op for Pattons fremragende militære begavelse og gav ham i højere og højere grad frie hænder, støttede ham ikke mindst over for Eisenhower og lagde i stigende grad vægt på Pattons forslag, der efter forfatterens mening altid var langt mere fremsynede og realitetsbetonede end ikke mindst Montgomery s og Eisenhower s vurderinger og stive planer. Set i historiens lys må man nok i mangt og meget give forfatteren - og Patton - ret. Om krigen så kunne være ført til ende ti måneder tidligere i Europa, som forfatteren påstår, må jo forblive et åbent spørgsmål. Så enkelt som i bogen fremstillet var problemerne i tiden og på stedet næppe. Det vanskelige og kæmpemæssige forsyningsproblem nævner forfatteren ganske vist, men der var jo også alle de andre problemer af økonomisk, national, international, politisk og storpolitisk karakter. Hvorom alt er, bogen sætter på overordentlig mange felter tanker i gang. Og det er jo altid nyttigt. Den er et ikke uvigtigt led i studiet af krigens historie. D en er naturligvis først og sidst en velskrevet biografi af en ubestridelig stor general, og så rummer den for den militære læser - dermed være ikke sagt, at den ikke er af interesse og værdi for andre - konkret viden til studiet af militært lederskab. Pattons hele liv var viet forståelsen og udførelsen af dette lederskab. Hans evne til at lede mænd i kamp nåede sit højdepunkt, da han som chef for Tredie Am e rikanske Arm é førte den til sejr under de vanskeligste vilkår i Europa. H an var den hærfører, der var mest frygtet af tyskerne i den anden verdenskrig; længe før krigen sluttede var han en legende. Historien har placeret ham blandt de største af Amerikas store militære ledere. V. K. Sørensen.
Det krigsvidenskabelige Selskab Foredragssæsonen 1966167 M and ag den 6. marts 1967: D irek tø r W. T h e ilg a a rd : O rie n te rin g om d a n sk in d u s tris in te r esse i og m u lig h e d fo r a t u d v ik le og fre m s tille k rig s m a terie l. M andag den 20. marts 1967: G e n e ra lm a jo r P. Z ie g le r: Ja g e rfly e ts u d v ik lin g sid e n den anden v e rde n sk rig og ov erv e jelse r i fo rb in d e ls e m ed u d s k iftn in g a f ja g e r m a terie l i Fly v e v å b n e t. F o red ra g e n e a fh o ld e s i O ffic e rs fo re n in g e n, H. C. A n d erse n s B ou levard 20, næ vnte dage k l. 20.00. Foreningen al Officerer udenfor aktiv Tjeneste F Æ L L E S S T Y R E L S E N : Ledreborg A llé 18, Gentofte. T elf. G E 560. FgResstyrelsens post girokonto nr. 206. Fæ llesm ø d e a fh o ld e s i O ffic e rs fo re n in g e n s lo k a le r, H. C. A n d e r sens B o u le v a rd 20, søn Ja g den 30. a p r il k l. 11. Fæ llesstyrelsesm fide kl. 10. Meddelelse fra Københavns Kreds K R E D S E N S A D R E S S E : Ledreborg A llé 18, Gentofte. Telf. G E 560. Kredsens poet girokonto nr. 3182. I officersforening ens lo k a le r afholdes: T o rsd a g den 9. m arts 1967 k l. 19.30: K lu b a fte n»» 30.»»» 19.30: G en eralforsam lin g»» 13. a p r il»» 19.30: K lu b a fte n»» 27.»»» 19.30: F ilm a fte n
F o re d r a g s a fte n o g g e n e ra lfo rs a m lin g : i D et k r ig s v id e n s k a b e lig e S e ls k a b D e t sidste fo re d ra g i foredragssæ sonen 1966/67 a fh o ld e s m andag den 17. a p ril 1967, hvor generalløjtnant Y. Jacobsen taler. T itle n på foredraget: E t tilbageblik. Program m et fo r m ødeaftenen om fatter i øvrigt: - U d d e lin g a f b e lø n n in g fo r en a r tik e l i M ilitæ r t tid s s k rift. - G e n e ralfo rsa m lin g. D agsordenen fo r generalforsam lingen er fastsat til: 1. B eretn in g om virksom heden 1966/67. 2. Frem læ ggelse af det reviderede regnskab. 3. V a lg af bestyrelse. 4. Fastsæ ttelse a f uæ ndret kontingent. 5. E v e n tu e lt. C hefen fo r Hæ rens O fficersskole h ar givet tilla d e lse til, at denne m ødea ften henlæ gges t i l R id d e rsa len på Frederiksberg Slot. D eltag erne bedes af hensyn t il arrangem entet være på plads k l. 2000. E fte r g e n e ra lforsa m lin g e n s a fslu tn in g v il S elskabet være væ rt ved et m in dre traktem ent. OBS. A f hensyn t il hele arrangem entets tilrettelæ ggelse er det nødvend ig t, at d e r fin d e r tilm e ld in g sted, h vad enten m an k u n øn sker at deltage i foredraget og generalforsam lingen e lle r tillig e i traktem entet. T ilm e ld in g te le fo n is k ( T R I A 5707, lo k a l 75) e lle r s k r iftlig t t il sekretæ ren (m a jo r T. B. P ilg a a rd, G e n e ralin sp e k tøren fo r In fa n terie t, Ø sterbrogades Kaserne, K øbenhavn 0 ). S idste fr is t fo r tilm e ld in g fre d a g den 14. a p r il k l. 1200. A f hensyn t i l S elskabets ø k o n o m i fastsæ ttes p rise n fo r trak tem e n tet t il kr. 7.00. Selskabet betaler resten.
152 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab V a lg af nye m edlem m er til bestyrelsen: Følgende m edlem m er af bestyrelsen er på valg: O b erstløjtnant O. K. L in d o b e rs tlø jtn a n t J. A. S chousboe m a jo r H. K ro o n m a jo r E. S teensborg kap ta jn P. Rasm ussen (foreslås genvalgt) (k a n ik k e genvælges) (k a n ik k e genvælges) (fo re slå s genvalgt) (foreslås genvalgt). D e n nuvæ rende b e styrelse h a r t i l b e n sig t h e rud o v e r a t fo re s lå fø lg e n d e o ffic e re r v a lg t som m ed lem m er a f bestyrelsen : M a jo r G. D jø ru p P re m ie rlø jtn a n t O. M a rcu ssen. Som su p p le a n ter fo reslå s: O b e rs tlø jtn a n t V. J. U b b e M a jo r H. H. Jørgensen. P re m ie rlø jtn a n t P. K. Ja k o b se n Såfrem t m edlem m er m åtte have andre forslag, bedes disse tilse n d t S elskabets bestyrelse senest den 7. a p r il, h v o re fter sådanne v il b liv e optaget t il afstem ning på generalforsam lingen sam m en m ed bestyrelsens forslag. H v is bestyrelsens forslag t il nye m edlem m er godtages på generalforsam ling en, v il dens sam m ensæ tning derefter være således: O b e rst M. R o se n lø v K o m m a n d ø r N. F. La n g e O b e rs tlø jtn a n t O. K. L in d O b e rs tlø jtn a n t C. B o n d e O rlo g s k a p tajn S. E. T h ie d e M a jo r T. B. P ilg a a rd M a jo r E. S teensborg M a jo r B. K n a u e r M a jo r G. D jø ru p K a p ta jn P. Rasm ussen P re m ie rlø jtn a n t T. H an sen P re m ie rlø jtn a n t O. M arcussen. S u p p le a n ter: O b e rs tlø jtn a n t V. J. U b b e M a jo r H. H. Jørgensen P re m ie rlø jtn a n t P. K. Ja k o b se n R e v is o re r: M a jo r G. J. Sørensen M a jo r W. K ruse. R e v is o rs u p p le a n t: K a p ta jn F. M. O lesen.