MILITÆRT TIDSSKRIFT. 96. årgang. Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

Transkript

1 MILITÆRT TIDSSKRIFT årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N

2 i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/ Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen

3 U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard Planlægning. Nogle betragtninger, - e Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam Polaris u-bådene Russisk kampvogn T Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation Tyske fly - Tysk panservæmskanon Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige Årsager til skilsmisse Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge

4 Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen) The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen) Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen) Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V) Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.) Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen) W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup) Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen) The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2) Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V) Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R) M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen) Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen) The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen) D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen) Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle Ernst K lin k. (K. V. Nielsen) Revue Internationale d Historie M ilitaire (Helge K lint) Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V ) Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen) Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen) Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.) Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.) De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn) Hitler. Jean Amsier. (P2) The Norwegian Campaign of J. L. Moulton. (K. V. Nielsen) Alverdens uniformer i farver. Preben K annik Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen) The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V ) Malaya, The Communist Insurgent W ar, Edgar O Ballance (-V ) Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)

5 D a n s k I n d u s tris m e d v irk e n ved fre m stillin g : a f m a te rie l t il fo rs v a re t V ed Det krigsvidenskabelige Selskabs møde den 6. marts 1967 gav direktør i Industrirådet Wigo Theilgaard en orientering om dansk industris interesse i og muligheder for at udvikle og fremstille krigsmateriel. Direktøren pegede herunder bl. a. på den betydning militære materielkontrakter har for industrien med hensyn til mulighederne for at følge med i den teknologiske udvikling. Denne artikel er direktørens manuskript til foredraget. Je g ta k k e r fo r den v e n lig e in d b y d e lse t il her i aften i D et krigsvidenskabelig e S elskab at tale om da nsk in d u s tris m edvirken ved fre m stillin g af m ater ie l t i l fo rsvaret. Je g ta k k e r også fo r form andens velkom st t il m ig. M å jeg t i l in d le d n in g forsøge i e n k le streger at tegne et b ille d e a f dansk in d u s tri i dag. F o r m ange a f m in e tilh ø re re står d et n o k således, at D a n m a rks h o v ed erhv erv e r la n d b ru get, mens in d u strien er lid t a f en outsider, der k u n betyder noget på afgrænsede om råder. Således er de fa k tisk e fo rh o ld im id le r tid ik k e. Y i h a r i det sidste tiå r gennem levet en k ra ftig ø k o n o m isk ek sp a n sio n h e r i la n d e t. D en ø k o n o m isk e, erhvervsm æ ssige, tekniske og produktionsm æ ssige u d v ik lin g er i denne periode gået stærk e re en d n o ge n sin de fø r i v o rt la n d s h is to rie, og in d u s trie n h a r h e r s p ille t en sæ rdeles frem træ dende ro lle. In d u strien er gået m ere frem end noget

6 202 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret an det e rhv erv, og den in d tag e r i dag en h e lt c e n tra l p o s itio n i den danske sa m fu n d sø ko n o m i. N o g le ganske e n k e lte ta l k a n illu s tre re disse fo rh o ld. In d u s trie n s b id ra g t i l n a tio n a lin d k o m s ten an dra ger go d t 20 pct., og in tet an det e rhv e rv h a r en større an del. D e n å rlig e in d u s trip ro d u k tio n s v æ rdi e r på e t p a r og tre d iv e m ilh a rd e r k r. In d u s trie n s e k sp o rt an d rog sidste år 8 l/2 m illia r d k r. og u d g jo rde derved m ere en d h a lv d e le n a f D a n m a rks sam lede eksp ort. E n d e lig b e sk æ ftig e r de in d u s trie lle v irkso m h e d e r godt arbejdere og funktionæ rer. V o r in d u s tri er fo rh o ld s v is ung - v i k o m senere i gang m ed in d u s tr ia liseringen end de fleste andre vestlige lande, h v ilk e t t il dels hæ nger samm en m ed m an g len på in d e n la n d s k e in d u s trie lle rå stoffe r. M e n som næ vnt er der i den sid ste h a lv e snes å r sket en m eget k r a ftig væ kst i in d u s trie n s a k tiv ite t, og det er in g e n o v e rdriv e lse a t sige, a t D a n m a rk i dag også er et in d u s trila n d - ganske som f. eks. S verige e r det. D e n danske in d u s tri h a r fo rs k e llig e k a rak tertræ k, som s p ille r en r o lle i fo rb in d e ls e m ed det s p e c ie lle em ne, v i sk a l b e h a n d le i aften. D e n e r en ty p is k fo ræ d lin g s in d u s tri, d e r k o n c e n tre re r sig om en stæ rk b e a rbe jd e lse a f råva rerne. D a v i ik k e selv e je r m a lm le je r, e r d et jo k la r t at v i ik k e k a n have n ogen s tå lin d u s tri og d e r til k n y ttet a n den tun g in d u s tri - altså h e lt m odsat Sverige, der b l. a. på grundlag a f sit stål h ar en meget bety d e lig v å b e n in d u stri. M e n v i k a n gøre os gæ ldende, bå de på det danske m a rk e d og p å ek sp o rtm a rk ed e rne, ved a t fo ræ d le rå v a re r og m a teria le r gennem en betydelig arbejds- og kap italin d sats sam t u d v ik lin g af p ro d u kterne. D e t b liv e r en»let«in d u s tri, d e r o pstår på denne m åde. D en»tunge«in d u stri i D anm ark repræ senteres først og frem est a f skibsvæ rfterne og nogle a f m askinfabrikkerne. E t andet sæ rligt fo rh o ld er dette, at vore virksom heder i lang t overv ejen de gra d er m in d re og m id d e ls tore, m ens v i h e lt savner»giganter«, som n a v n lig fin d e s i de store la n d e, m en også i m in d re in d u s trila n d e m ed en lang in d u strie l tra d itio n bag sig (igen f. eks. Sverige, m en også H o l la n d ). D e n typ is k e danske in d u s triv irk s o m h e d b e sk æ ftig e r fra 50 t i l et p a r h u n d red e arbejdere. D e r fin d e s som b e k e n d t også v irkso m h e d e r m ed o ver a rbe jd e re, m en de k a n tæ lles p å et p a r hæ nder. V irk s o m h e d e r a f den typ is k e danske størrelseso rden k a n n a tu rlig v is v a n sk e lig t påtage sig store sam m ensatte o rdrer. M e n de k a n dog a llig e v e l godt væ re»store«p å begræ nsede o m rå d e r, n å r de h a r sp e cia lise ret deres p ro d u k tio n. O g ganske sæ rlig t i de sid ste 10 år er foreg å et en m eget bem æ rkelsesvæ rdig sp ecialisering ind en fo r den danske in d u stri. D et har ganske sim pelt væ ret

7 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret 203 n ø d v e n d ig t a f ko n kurren cem æ ssige grunde. D e n sted fu n d n e lib e ra lis e rin g a f u d e n rig sh a n d e le n og a fv ik lin g e n a f told sa tse rne in d e n fo r E F T A, som D a n m a rk e r m edlem af, lia r m eget stæ rkt frem m et denne tendens. P å dette p u n k t a d s k ille r 1960 ernes danske in d u s tri sig på a fgø ren de vis fra den»gamle«in d u s tri. D en n e vid tgå en d e s p e c ia lis e rin g h a r væ ret en a f de v ig tig ste fo rud sæ tnin g e r fo r, at in d u s trie k s p o rten er 3 4 d o b le t i de sidste t i år. I næ r sam m enhæng m ed specialiseringen står underleverandør-system et. D e t k a n m e d fø re store fo rd e le fo r en h ø jt sp e cia lise ret v irk so m h e d, d e r p ro d u ce re r få p ro d u k ter og ko m p o n en ter, som in d g å r i en større og o fte k o m p lic e re t lie lle v e ra n c e, at have faste a fta le r m ed - h e lst fle re - aftagere, som sørger fo r sa m lin g en og den e n d e lig e p ro d u k tio n. F. eks. ind går nu elektroniske kom ponenter i m angfoldige produkter, som produceres v erden over - b l. a. t i l forsv a rsfo rm å l. N e top på dette om råde h ar der væ ret en stæ rk frem gang af dygtigt arbejdende og h ø jt sp e cia liserede danske p rod u cen ter. O fte v il sådanne v irkso m h e d e r ek sp o rtere op m od 100 procent af deres produktion. E n d e lig v il jeg t i l k a ra k te ris tik a f da nsk in d u s tri nævne, at v i h a r p ro d u k tio n in d e n fo r et m eget b re d t fe lt - m in e in d u s tri og e g e n tlig tun g in d u s tri undtaget. M a n k a n m åske m ene, at dette b e tyd e r sp re d n in g a f kræ fterne, m en m an m å erind re, at in d u strien herhjem m e i altovervejende grad er ska b t på p riv a t in itia tiv, d e r altså h a r u d fo ld e t sig stæ rkt varieret efter evne og lyst. D et fak tisk e er, at dansk in d u stri er leveringsdygtig m ed ta lrig e varer og produkter. D ette kom bineret m ed virksom hedernes m oderate stø rrelse og deres s p e c ia lis e rin g gør, at vore in d u s trie r h ar le t ved at tilpasse sig kundernes in d iv id u e lle behov. D et er en fle k sib ilite t, som h ar sin selvstæ ndige væ rdi fo r aftagerne. M eget store v irk som heder h ar om vendt en vis stivhed i produktionen. D e t er en in d u s tri a f den h e r s k ild re d e k a ra k ter, som dansk fo rsv a r sa m a rbejder m ed, og dette sam arbejde fin d e r sted på m ange om råder. E n ganske betydelig del af leverancer af standardvarer, såsom levnedsm id le r, m u n d e rin g, in v e n tar og b y g n in g sm a te ria le r ko m m er h e lt n a tu rlig t fr a danske in d u s triv irk s o m h e d e r, som h a r disse le v e ran ce r på lin je m ed deres salg t il c iv ile aftagere. Jeg h ar in te t ta l fo r disse leverancer t il fo r svaret, m en jeg skø n n er at de m å lø h e op i a d s k illig e snese m illio n e r k r. om året. D e t er n a tu rlig v is a f væ sentlig interesse fo r in d u s trie n at k u n n e afsætte disse varer t il forsvaret. D et er m it in d try k, at leverancerne fo r lø b er g n id n in g sfrit, id et industrivirksom hederne se lvfølg elig må rette sig

8 204 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret efter de sæ rlige krav, som forsvarets indkøbsm yndigheder stille r. H e ru d over lia r jeg in g en b e m æ rk n in g e r at gøre t il spørgsm ålet om p ro d u k tio n af disse i det store og hele standardiserede varer. E g e n tlig t k rig s m a terie l a f tun ge re k a ra k ter leveres ik k e a f da nsk in d u s tri t i l forsv a ret, d e r m å få det le v e re t u d e fra. D e t gæ lder fly v e m a terie l, tunge våben, kam pvogne og ta lrig t andet m ateriel. F o r køretøjernes vedkom m ende ba r v i dog leveret fo rsk e llig e specialvogne. N å r vore leverancer lie r er a f beskeden k a ra k ter, hæ nger det sam m en m ed, at m a terie lle t er m eget k o m p lic e re t. F o r at k u n n e p rod u ce re det, m å d e r gøres et m eget stort u d v ik lin g s a rb e jd e, d e r ig e n forud sæ tter store in v esterin g e r. Feveran ce r a le n e t i l det danske fo rsv a r a f sådanne p ro d u k ter v ille væ re lie lt u tils træ k k e lig e t il at dæ kke o m k o stnin g e rne ved de sm å se rier, d e r er tale om. I u d la n d e t - og n a v n lig i de store la n d e - fin d e s d e r v irk so m h e d e r, som fre m s tille r dette m a terie l i store se rie r, og dansk ek sp o rt v ille da være vanskelig at gennem føre. Som en undtagelse fra denne regel kan jeg nævne enkelte danske skibsvæ rfter, der le v e rer k rig s fa rtø je r t il fo rsvaret. I»gamle«dage - ja op t il k rig e n - h avde v i dog en p ro d u k tio n b l. a. a f ret svære våben (re k y l- m askingevæ rer). F o rsv a ret m å d e re fter in d k ø b e fo r m ange m illio n e r k r. m a terie l fra u d la n d e t. D e t er ik k e u fo rståe lig t, at in d u s trie n gerne ser, at de la n d e, der leverer dette m ateriel, som en slags m odydelse aftog danske in d u s triv a re r og n a tu rlig v is gerne v a rer fra den d e l a f in d u s trie n, som fre m s tille r v a re r in d e n fo r n o g e n lu n d e tils v a ren d e om råder. Je g sk a l kom m e tilb a g e t il dette spørgsm ål. T ilb a g e b liv e r et vareom råd e in d e n fo r fo rsv a rsm a terie lle t, h v o r dansk in d u stri trods alt kan gøre sig gæ ldende og fa k tisk optræ der som leverandør. M a n k a n spørge, h v ilk e n in teresse fo rsv a re t h a r h e ri, og h v ilk e n interesse in d u strien lia r i sådanne leverancer. Så v id t jeg k a n se, m å fo rsv a re t b å de u n d e r b e red sk a b sfo rho ld og i k rig s tilfæ ld e have en selvstæ ndig in teresse i, at le v e ra n d ø rern e er nær fo r hånden. D ette betyder bl. a. lettere adgang t il service og t il kom pletteringer og i det hele taget en næ r kontakt t il producenten. D ette er fo r dele, som m eget v e l k a n m otivere, at fo rsv a re t ik k e s trik te k ø b e r in d, h v o r alene p rise rne tils ig e r det, m en at fo rsv a re t e r v illig t t il at give en - om end beskeden - o v e rpris fo r danske v a re r fre m fo r at k ø b e de b illig s te uden lan dske. A f generel karakter er den betragtning, at staten - og derm ed forsvaret

9 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret or interesseret i en h ø j beskæ ftigelse i det danske sa m fu n d og ik k e m indst i industrien. Ikke alene er dette en af forudsæ tningerne fo r opreth o ld e lse og h elst væ kst i den tilv a n te le v e fo d fo r b e fo lk n in g e n, m en fin a n sie lt h ar det n atu rlig v is betydning, at både virksom heder og m edarbejdere har indkom ster, som»bløder«t il skattevæ senet og statskassen. H ero v erfo r står det må indrøm m es - forsvarets interesse i at få levera n ce r fra en lø b e n d e, godt in d a rb e jd e t p ro d u k tio n i u d la n d e t. S k a l m an d e rim o d sam arbejde m ed en da nsk p ro d u k tio n, d e r så at sige s k a l starte fra begyndelsen, kan det ik k e undgås, at der opstår begyndervanskeligheder. D ette er dog en u lem p e, som v il fo rsv in d e, n å r den pågæ ldende fa b r ik er b le v e t godt in d a rb e jd e t m ed sin e le v e ran ce r t il forsv a ret. D e t er a f stor b e tyd n in g, at d e r u dvises en v is tålm o d ig h e d i starten fo r at m an så senere kan drage fu ld t udbytte af sam arbejdet. Jeg næ vnte in d le d n in g s v is u n derleveran d ø rsystem et. N å r det d re je r sig om stæ rkt k o m p lic e re t m a terie l, m å dansk in d u s tri o fte m eld e pas fo r bel-leverancen, men den kan udm æ rket have gode chancer som underle v e ran d ø r a f k o m p o n e n te r t il de u d e n la n d sk e firm a e r, den b a r ansvaret fo r den sam lede leveran ce. F o r n o g le k o m po n en ters vedkom m ende o p n å r fo rsv a re t da de fo rd e le ved næ r k o n tak t t i l (de l) le v e ra n d ø ren, som jeg tid lig e re bar påpeget. In d u s trie n s interesse i et næ rt sam arbejde m ed fo rsv a re t k a n belyses ved fo rs k e llig e argum enter. S elvom de tid e r, b v o r der tjen tes store penge på v å b e n p rod u k tio n, forlæ n g st er fo r b i b l. a. på g run d a f den n o rm a lt an ven dte in d k ø b sp roc e d u re og p ris k o n tro l, så b a r om vendt disse n etop sikret, at arbejdet norm alt giver en rim e lig fortjeneste. E t væ sentligt argum ent er den erfarin g, virksom hederne få r tilfø rt gennem a rbejd et, et res u ltat d e r u m id d e lb a rt n y ttig g ø res ved andet arbejde. H e r k a n peges på in d fø re ls e n a f statistisk k v a litets k o n tro l, d e r fra et g ru n d ig t a rbe jd e ved de tek n isk e tjen ester og i de fo rsv a rsm a tericlp rod u - cerende virksom heder h ar bredt sig t il den øvrige in d ustri. D ette var natu rlig v is nok sket allig eve l, men antagelig på et betydeligt senere tid s p u n k t. D e t er ik k e b e lt tilfæ ld ig t, at en d e l a f de læ rerkræ fter ved vore tekniske læ reanstalter, der underviser i em ner som kv alitetskon trol, anvendelse a f»pert«og L in e of B a la n ce «og lig n e n d e system er n etop er fo lk, der er e lle r ba r væ ret beskæ ftiget ved m ilitæ r p roduktion. E t andet gode opn å et ved deltag else b l. a. u n d e r o ffsh o re p e rio d e n i m id ten a f 1950'erne v a r anvendelse a f s p e c ifik a tio n e r. T id lig e r e v a r den alm in d elig e opfattelse af k v a lite t præ get af hån dvæ rkerin dstillin gen, selv-

10 206 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret Dm n a tu rlig v is toleran cesystem er lia r væ ret an ven d t læ nge. D e sæ rlige systemer, d e r fastlæ gger, som ekstra o p ly s n in g e r t i l teg n in g e r, en la n g ræ kke fo rh o ld, m etod er og ik k e m in d st k o n tro l- og p røvem etoder, liat b red t sig, således at det n u er a lm in d e lig t at fastlæ gge k ø b sk rav gennem s p e c ifik a tio n e r og ik k e b lo t på basis a f sæ dvaner og kotum er. D et kan nævnes, at disse specifikationssystem er re e lt h ar dannet grundla g fo r d et o p sv in g i e k sp o rt a f visse la n d b rug sv a rer, d e r frem k o m, e fter at producenterne gennem leverancer t il m ilitæ re styrker var blevet tvunget t i l at o p e rere m ed la n g t m ere en sartede p ro d u k ter og em b a lla g er. D e r tænkes b l. a. på kyllin geekspo rten t il am erikanske styrker i Tyskland. E n d e lig h a r de m ilitæ re k o n tra k ter g ive t e rfa rin g i anvendelse a f en ræ kke h id t il h e r u k e n d te m etod er og m a teria le r. T a lrig e a f de m a teria le r v i i dag anser fo r dagligdags, såsom teflon, titan, n y lo n og legeret a lu m i n iu m, h a r fåe t p ra k tis k u d v ik lin g i anvendelsen gennem disse k o n trak ter. S p e c ie lle b e a rbe jd n in g sm e tod e r og m åske n a v n lig a fprøv n in g sm e tod e r er in d a rb e jd e t og n y ttig g jo rt. Som ek se m p le r på, at e rfa rin g e r, in d v u n d e t ved m ilitæ r p ro d u k tio n, h ar givet resultater fo r civ ilp ro d u k tio n e n, kan nævnes, at Storno s erfarin g e r v e d rø re n d e w a lk ie -ta lk ie s u d v ik lin g t i l m ilitæ re t er v id e re fø rt t il de T a x a -ra d io sta tio n e r, som n u fre m s tille s i stort tal. D e tan kvogn e, som Scandia fre m stille r, er bygget på de erfarin g er, m an indhøstede ved tan k vognsbygning t il m ilitæ rt brug. D e t er k la rt, at ik k e a lt n y t er kom m et gennem m ilitæ re k o n tra k ter, m en det er karakteristisk, at de sæ rlige fo rh o ld om kring m ilitæ re m aterie lk o n tra k te r h a r b e v irk e t, at n e top på de m est avancerede o m rå d e r b a r de v irk so m h e d e r, d e r d ire k te e lle r in d irek te h a r o p fy ld t m ilitæ re k ra v i re la tiv størst o m fan g væ ret m ed t i l at b rin g e u d v ik lin g e n videre. D e t e r ik k e tilfæ ld ig t at de eu ro p æ iske v irkso m h e d e r, d e r k a n deltage i ru m p ro je k ter in d e n fo r E S R O og E L D O, m ed m eget få u n d tag e lse r er de samme, som h ar arbejdet m ed avancerede m ilitæ re opgaver. H erh jem m e h a r da også in d t il n u, u d o v e r et p a r a f A T V s la b o ra to rie r, k u n n o gle v irkso m h e d e r m ed udpræ get e rfa rin g fr a fo rs v a rs p ro d u k tio n k u n n e t være m ed. V i h a r lig e le d e s fle re eksem pler på, at v irk so m h e d e r, v i n o rm a lt ik k e b e tra g te r som fo rsv a rsm a terie lp ro d u ce re n d e, a llig e v e l på et tid lig e re tid sp u n kt h ar fået et skub frem ad gennem en e lle r et par m ilitæ re kon tra k ter. E n d e lig t kan der peges på begreber som Zero D efect systemer, på k o d i ficering en, væ rdien a f sam arbejdet m ed dels forsvarets tekniske tjenester,

11 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret 207 dels de u d e n la n d sk e v irk so m h e d e r, som k o n tra k tern e g iv e r a n le d n in g t il, og m eget andet. E n b e tin g e lse e r dog, at om fanget a f den m ilitæ re p ro d u k tio n fo r den en k e lte v irkso m h e d b rin g e s o p på et v o lu m en, d e r gør den t il en forretningsm æ ssigt fo rsv a rlig andel af virksom heden. A lt i a lt k a n je g fo re lø b ig t k o n k lu d e re, at såvel fo rsv a ret som in d u s trie n h a r b e tyd e lig fo rd e l af, at fo rs v a rs m a terie lk o n tra k ter i rim e lig m æ ngde placeres ved dansk in d u s tri. M a n k u n n e da spørge: h v o rfo r e r a n ta lle t a f k o n tra k ter a llig e v e l så re la tiv t lille? Statens bevillingssystem sæ tter - om end det er blevet betydeligt fo r bedret i de senere år - stadigt snævre græ nser fo r v irk e lig ra tio n e l langtid sp la n læ g n in g i v irk so m h ed erne. D e rv e d levnes in g e n m u lig h e d fo r dem t il på fo rh å n d at a fsk riv e v æ rktøjer og ig a n g sæ tnin g su d g ifter over så la n g tid, at p ris e rn e derigen n em k a n h o ld es nede. N o g e t k u n n e gøres gennem in v e ste rin g fra fo rsv a re t i disse u d g ifter, som så senere re fu n d e re s ved n ye k o n trak ter. M id le rn e e r im id le r tid så begræ nsede, at d e r re e lt ik k e k a n b liv e penge t il u d v ik lin g s a rb e jd e r og derm ed skabelse a f danske selvstæ ndige p ro d u k ter. E n k e lte u d v ik lin g s k o n tra k te r er dog givet, m en systemet h a r g jo rt det nødvendigt at cam ouflere disse som køb af et e lle r få stykker h a rd w are. D e t er v a n sk e lig t at sk a ffe p riv a te m id le r t il in v e ste rin g i sådanne opgaver, og dette v ille desuden kræ ve en vis g a ran ti fo r, at re s u ltatet også t il sin tid v irk e lig t blev købt af forsvaret, henholdsvis kunne eksporteres. M e d hen syn t i l in d k ø b sp roc e d u ren k a n anføres, at denne n o rm a lt ik k e giver de danske virksom heder konkurrencem æ ssigt lig e v ilk å r m ed u d la n d ets fa b rik k e r. Frem gangsm åden er i store træ k som regel denne: O ftest, n å r d et gæ lder m a terielg en stan d e, fo r h v ilk e d e r ik k e fo re lig g e r dansk u d v ik le t e lle r produceret produkt, v il forsvaret undersøge udenla n d sk e m u lig h e d e r. D ernæ st vælges en m a terie ltyp e, og på g run d la g a f denne, d.v.s. den bestem te u d e n la n d sk e fa b rik s sp e c ifik a tio n s m a teria le, ind kaldes tilb u d også fra danske virksom heder. D isse står så i den situation, at tilb udsg rundlag et er yderst sparsom t, licens- e lle r underleverancefo rh a n d lin g e r skal først igangsættes, sam tidig m ed at de konkrete fo r h a n d lin g e r m e lle m fo rsv a ret og den frem m ed e fa b r ik e r b rag t m eget la n g t frem. D e t v il da dels være v a n sk e lig t, o fte u m u lig t, fo r denne at a fg iv e n ogen d e l a f p ro d u k tio n e n, dels v il d e r k u n levnes få m ån eder elle r m åske k u n uger t il tilbudsudarbejdelse, m edens forh an d ling ern e t il anden side

12 208 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret m åske h a r stået på i fle re år. U n d e r sådanne b e tin g e lse r e r det ik k e m u lig t fo r danske virksom heder at være med. V o re v irk so m h e d e rs d e raf fø lg e n d e a fsla g er desvæ rre a f og t il senere b le v e t u d la g t som m a n glen de interesse. H e r t il m å b lo t bem æ rkes, at det n u en gang er den p riv a te v irk so m h e d s v ilk å r, at dens v irke sk a l være forretningsm æ ssigt fo rsv a rlig, og der er græ nser for, hvor store investerin g e r i u d v ik lin g m. m., d e r k a n bæ res, u d e n at den e fterfø lg e s a f p ro d u k tio n. V i ser altså m eget gerne, a t fo rsv a re t øger m u lig h e d e rn e fo r a t v i k a n b liv e o rie n tere t så b e tid s, a t da nsk p ro d u k tio n overho ved et k a n b liv e re a lis tis k. N o g le in d k ø b sin stan se r synes også at være fo r tilb a g e h o ld e n d e m ed hen syn t i l at h o ld e c irilin d u s tr ie n un d e rrettet. D e r an føres b l. a., at sålæ nge b e v illin g e lle r b e v illin g s tils a g n ik k e fo re lig g e r, h a r det rin g e m en in g at give o rie n te rin g, fo r d i d e r derved k a n skabes fo rve n tn in g e r. M id le t h e rim o d m å være fo rb e d rin g a f la n g tid s pla n læ g n in g en. lø v r ig t er in d u s trie n v an t t i l a t a rbe jd e m ed fo rve tn in g e r, d e r a llig e v e l ik k e o p fy ld e s. M a n m ener h e lle r ik k e at k u n n e give o p ly s n in g e r, fø r e n d e lig t v a lg af m aterieltype foreligger, t e r t il m å v i anføre, at in d ustrien s eneste press io n sm id d e l o v e rfo r en u d e n la n d sk le v e ran d ø r v il være, at dette en d e lig e v a lg b la n d t a n d re sa g lige fo rh o ld også baseres på en rim e lig dansk produktionsandel. D er frem føres h erim od dels, at ind ustriens» in db lan ding«k a n fo rry k k e forsv a rets m u lig h e d e r, dels at m a terie ltyp e m e o fte er så fo rs k e llig e, at d e r u d fra et s p e c ifik t sæt k ra v k u n b liv e r een m u lig le v e ran d ø r. V i e rke n d e r h o ld b a rh e d e n i disse argum en ter, m en m å dog h en stille, at one-source -princippet k u n anlægges, hvor det er absolut nødven d ig t. Je g v il dog gerne u n derstreg e, a t v i også h a r m ø d t m ange p o s itiv e bestræ belser fo r at orientere os. O m en d in d u s trie n n a tu rlig v is fu ld t u d v il og m å resp ek tere s ik k e rhe d s reglerne, fin d e r v i, at der a f og t il lægges fo r stor ensidig vægt på begrebet»necd to know «. V i ved, at andre lande i stor udstræ kning på fo r s k e llig v is in v o lv e re r in d u s trire p ræ se n tan ter også på b e h a n d lin g sstad ie r, h v o r v o rt fo rsv a r en d n u anser sagen fo r at væ re a f ren t m ilitæ r k a ra k ter. D et m edgives, at vore repræ sentanter i nogle tilfæ ld e, dog først efter hens tillin g, h a r få e t adgang. Jeg v il dernæ st gerne, ganske k o rt, kom m e m ed n o g le b e m æ rk n in g e r om ek sp o rtbe tin g e lse rne to r d a n sk p rod u ce re t fo rsv a rsm a terie l. Som jeg allerede h ar antydet, består der en ret næ r sam m enhæng m ellem m ulig -

13 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret 209 hederne fo r at være m ed i leverancer t il det danske forsvar og m u lig h e derne fo r a t k u n n e eksp ortere. D e r e r jo ik k e et så stort in d e n la n d s k fo rb ru g a f h ø jt sp e cia lise red e p ro d u k ter, at dette salg m u lig g ø r en dansk p ro d u k tio n a f disse p ro d u k ter - en a n se lig e k sp o rt v il som re g e l være en k la r forudsæ tning fo r, at v i overhovedet kan producere en ræ kke af dem. S taten h o ld e r - i h e n h o ld t il gæ ldende lo v - m eget n ø je k o n tro l m ed eksport af krigsm ateriel. D et er fo rm e lt Ju stitsm in isteriet, ree lt U denrigsm in is terie t, d e r bestem m er, h v a d d e r m å eksp orteres og t i l h v ilk e la n d e. D e r fo re lig g e r o fte o rd re r - fra m ange stater - m en d e r gives k u n få tilla d e ls e r t i l eksp ort. In d u s trie n er stort set h e n v ist t i l at le ve re alen e t il N A T O -la n d e og Sverige. P å a lle o m rå d e r og u n d e r a lle fo rh o ld øves d e r sk a rp k o n tro l, b l. a. m.li.t. p ris e r og k v a litet. D e t k a n d e rfo r fastslås, at d e r in g e n som h e ls t m u lig h e d e r fo re lig g e r fo r, at da nsk p ro d u k tio n og e k sp o rt a f fo rsv a rsm a terie l k a n få selvstæ ndig p o litis k b e tyd n in g, u d o v e r den, at D a n m a rk i det h e le taget p ro d u ce rer og - altså i m eget beskeden gra d - e k sp o rterer sådant m a terie l. D e t er m it in d try k, at m y n d ig h e d e rne e g e n tlig h e ls t så, at v i h e lt h o ld t o p - m en det er fo rs tåe lig t, at in d u s rie n ik k e kan godtage et sådant standpunkt. V i k a n e n d v id e re v a n sk e lig t akeeptere m y n d ig h ed e rnes a d m in is tra tio n a f e k s p o rtko n tro lle n, som v i o fte m å fin d e er re t tilfæ ld ig. E k s p o rtfo r bu d en e ram m er i p rak sis h o v ed sa g e lig t k u n m a terie l, d e r i m enigm ands opfattelse er egentligt kam pm ateriel, tanks, kanoner, m askingevæ rer, am m u n itio n o.s.v., m edens en la n g ræ kke m a teria la rter og v a rer, som er m indst lig e så vigtige fo r krigsførelse end ik k e behandles. V id e re fo rto l kes fo r den enkelte genstand den m ilitæ re grad v id t fo rsk e llig t. D et accepteres, at en sk rue ik k e er k rig s m a terie l, selv om det m ed s ik k e rh e d vides, at den in d g å r i f. eks. en kam pvogn. E t b ra n d rø r e r d e rim o d k rig s m a terie l, og d e r e r a lle dele, d e r in d g å r i dette, også stan d ardd ele. Je g h a r tid lig e re s tre jfe t fo rb in d e ls e n m e lle m im p o rt og eksp o rt. D e r h a r jo som b e k e n d t i 1960 erne fu n d e t en stæ rk lib e ra lis e rin g sted a f den in te rn a tio n a le og n a v n lig a f den eu ro p æ iske h a n d e l - om end E u ro p a beklag e lig vis er opd elt i to m arkedsom råder. Som et led i denne m ere lib e ra le handels- og t o ld p o lit ik u nderstreges det også, a t de in d k ø b, som o ffe n tlig e m yndigheder foretager, ik k e må favorisere den h jem lig e p ro d u k tio n, h e n h o ld sv is d is k rim in e re a n d re m arked spartneres p ro d u k tio n. S ådanne re g le r er in d e h o ld t i E F T A - tra k ta te n, og dansk in d u s tri tils lu tte r sig dette h oved syn spu n kt. M e n det h in d re r ik k e, at sag lige argum en ter kan anføres fo r, at statsinstitutioner i det enkelte la n d ser m ed v e lv ilje

14 210 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret p å den n a tio n a le p ro d u k tio n, jæ v n fø r det tid lig e re sagte om v æ rdien a f en næ r kontakt t il de h jem lig e leverandører. Og det er h e lle r ik k e i m ods trid m ed p rin c ip p e t, h v is to stater træ ffe r a ftale om en v is g e n sid ig h ed m ed hen syn t i l le v e ra n ce r t i l o ffe n tlig e in s titu tio n e r, h e run d e r de m ilitæ re. F r a p rak sis k a n jeg nævne, at danske jern b a n e m a terie lp ro d u ce n ter h a r en ik k e u væ sen tlig a n p a rt i de m o d e rne d ie s e le le k tris k e lo k o m o tiv e r, som leveres fr a U S A t i l Sverige. D e t e r h e lt n a tu rlig t, at e t m a rk ed sfæ llesskab g iv e r sig u d sla g i et sådant p rod u k tio n ssa m a rbe jd e. H e r tu rd e vore m u lig h e d e r lig g e, også n å r det gæ lder fo rsv a rsm a terie l - f. eks. m ellem D anm ark, Sverige og England. Også m ellem lande, beliggende i hvert sit m arkedsom råde, kan et såda n t sam arbejde kom m e i stand. V i ved, det e k sistere r f. eks. m ellem N o rge og T y s k la n d. U n d e r fo rh a n d lin g e r m e lle m U d e n rig s m in is terie t og den tyske fo rbu n d sreg e rin g i de senere å r e r det også b le v e t tilk e n d e g iv e t fra ty sk side, at m an gerne ser større danske le v e ran ce r fo retag et t il tyske statslige in d k ø h s in s titu tio n e r. Je g fin d e r det rim e lig t, at d e r h e r også på det k rig s m a terie lle om råde søges sk a b t en vis b a la n ce m e lle m landenes h a n d e l. Jeg v il gerne slu tte m ed n o g le få h o v e d k o n k lu s io n e r af, h vad je g h a r fre m fø rt: 1. V i h a r i D a n m a rk en m oderne, v a rie re t in d u s tri, d e r h a r eksp a n de ret k r a ftig t i de senere år, og som m å betragtes som k o n k u rren ce d y g tig, ik k e m in d st i k ra ft a f den sted fu n d n e sp e cia lise rin g. E n v id e re u d b y g n in g a f denne in d u s tri er fo rud sæ tn in g e n fo r, at m eget v ig tig e sam fundsm æ ssige m å l k a n o p fy ld e s : h ø j beskæ ftigelse, stig en d e le v e fo d m. m. 2. D en n e in d u s tri er i stand t i l på en ræ k k e o m rå d e r at b id ra g e t il forsvarets fo rs y n in g m ed m a terie l bå de a f stan d a rdk a ra k ter og sp e cie lle p ro d u k ter - i hovedsagen in d e n fo r den»lette«in d u s tri. Le v e ran ce r a f denne a rt fore g å r, og in d u s trie n e r in teresse ret i fortsæ ttelse og ud v ik lin g deraf. 3. In d u s trie n s ø n sk er h erom b e ro r ik k e a le n e p å u m id d e lb a rt salgs- og om sæ tningsm æ ssige in teresser, m en ganske sæ rlig t i de m u lig h e d e r, der h erv ed skabes fo r den c iv ile in d u s tri fo r at fø lg e m ed i den k ra ftig e u d v ik lin g i en h ø jt avan ceret te k n ik. D e t e r en ken d sg ernin g, at fo rsv a ret, n av n lig i de store lande, gennem sine store krav h ar frem m et den teknolo g isk e u d v ik lin g og fo rs k n in g, m ere en d nogen an den fa k to r h a r g jo rt det. D a n sk in d u s tri v ille sakke ag teru d, h v is den ik k e h avde adgang t il a t fø lg e m ed h e ri - om end det kun kan ske på begræ nsede om råder. M åden, hvor-

15 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret 211 p å det k a n ske, er ved le v e ra n ce r a f fo rsv a rsm a terie l b å de t i l det danske forsvar og t il andre landes forsvarsinstitutioner. 4. D en n e sam fundsm æ ssige in teresse v il u tviv lso m t også have geh ør lio s det danske forsvar. H e rtil kom m er den fo rd e l ved dansk deltagelse i fo r sv a rsm a terielle v era n cerne, at fo rsv a re t h a r næ rm ere k o n tak t m ed (n o g le a f) le ve ra n d ø rern e. B e g y n d e rva n sk e lig h e d e r k a n løses ved et fo rn u ftig t sam arbejde. D e r tale s fo r tid e n så m eget om det» tek n o lo g isk e gab«. H e r sæ rlig t gabet m e lle m E u ro p a og Ame rik a. N å r A m e rik a e r k o m m et så la n g t frem i h e le den tek n o lo g isk e u d v ik lin g i de senere år, er en m eget væ sentlig del af årsagen, at den am erikanske in d u s tri h a r få e t s tille t o pgaver at lø se fo r forsv a ret, lig e fr a det h e lt avancerede satelitsystem og t il telekom m unikation og andet. D e r er desvæ rre ik k e tv iv l om, at dansk in d u s tri in d e n fo r fo rsv a rsp rod u k tio n e n e fterhå n d e n næ rm est er tvu n get h en p å et u la n d sn iv e a u. N å r v i sa m m en lig n er os m ed vo re næ rm este la n d e, tro r jeg, at da nsk in d u s tri p å fo rsv a rso m rå d e t lig g e r la n g t e fter N o rge, og jeg tø r sle t ik k e tæ nke på at sam m en lign e os m ed S verige. D e t e r n e m lig m ange h u n d red e m illio n e r k ro n e r fo rsk n in g so p g a v er, svensk in d u s tri få r tild e lt. D e b liv e r u d v ik le t fo r fo rsv a re t, m en m e d fø rer ken d ska b t il avan ceret te k n ik, d e r senere k a n nyttiggøres også i den c iv ile p roduktion. D e t e r så m eget m ere b e k la g e lig t fo r D a n m a rk, fo r d i v i ik k e a ltid h a r væ ret tilb a g e ståe n d e i fo rsv a rsp rod u k tio n e n. D e t lig g e r v e l snarest sådan, at D anm ark h isto risk h ar væ ret overord entlig godt placeret m ed forsvarsin d u s tri det væ re sig i fo rm a f statsdrevne in d u s trie r som O rlo g sv æ rftet og V å b e n a rs e n a le t e lle r p riv a te in d u s trie r, h v o r v i sid st m åtte k a p itu le re m ed m askingevæ rproduktionen. N e top m askingevæ ret er jo et a f de m est strå le n d e ek se m p le r på, h vad godt sam arbejde m e lle m fo rsv a r og in d u s tri k a n b rin g e. G e n e ra l M a dsen k o n strue red e et førsteklasses m askingevæ r, d e r senere b le v u d v ik le t t il m askinkanon, og p ro d u ktion en fan d t sted i den danske in d ustri. Je g v ille ønske, at d e r v ille d u k k e en n y g e n era l M a d se n op og give dansk in d u stri gode opgaver. Je g tro r, at et sådant sam arbejde m e lle m fo rsv a r og in d u s tri v ille være ik k e alene t il gavn fo r begge parter, m en også fo r sam fundet. Jeg er overb e v ist om, at h v is da nsk in d u s tri k o m m er m ere in d i p ro d u k tio n a f fo r svarsm ateriel, v il det også i b e folknin g en give større forståelse fo r de udg ifter, d e r e r fo rb u n d e t m ed fo rsvaret.