Trivselsundersøgelse Tekniske Ejendomsledere København foråret 006
Indhold Indhold... Baggrund... Teknisk service i udvikling... FUT Faglig, Udvikling og Teambuilding... Tekniske ejendomsledere... Udarbejdet af... Undersøgelsen... 5 Informationsniveauet... 5 Stress... 8 Fysiske forhold... Organisatorisk udvikling... 5 Fra skolebetjent til teknisk ejendomsleder... 5 Normeringer... 6 Konklusion... 9 Bevillinger og normeringer... 9 Anlægsinvesteringer... 9 Organisatorisk... 9 05 05 006 Side af 9
Baggrund Siden 00 har Uddannelses og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune (UUF nu Børne og Ungdomsforvaltningen (BUF)) sammen med forbundet FOA Fag og Arbejde arbejdet med et fælles projekt Teknisk service i udvikling. Teknisk service i udvikling Projektet omfatter faggrupperne tekniske ejendomsledere, tekniske ejendomsmedarbejdere og specialarbejdere, tidligere kaldet skolebetjente, skolebetjentmedhjælpere og gårdmænd. Der er for øjeblikket ansat: 90 tekniske ejendomsledere tekniske ejendomsmedarbejdere specialarbejdere (i UUF regi) på Københavns Kommunes skoler og gymnasier og i institutioner i relation til disse. Projektet medførte bl.a., at der i 00 blev lavet en ny fælles arbejdsbeskrivelse (se bilag ), og en uddannelsesplan (se bilag ). Der blev desuden nedsat en styregruppe der skulle se på de gruppers normering. Denne gruppe har endnu ikke færdiggjort sit arbejde. Endelig blev der oprettet pilotprojekter om distriktssamarbejde indenfor faggrupperne. Det ene pilotprojekt er stadig i gang, det andet er overgået til almindelig drift. FUT Faglig, Udvikling og Teambuilding I 00 blev uddannelsesprogrammet for de faggruppers medarbejdere tilrettet og mangfoldiggjort. Programmet fik navnet FUT Faglig, Udvikling og Teambuilding. FUT styregruppen besluttede primo 00 at gennemføre en arbejdsklimaundersøgelse for de gruppers medarbejdere. Undersøgelsens resultat skulle have til formål at forbedre uddannelserne og samtidigt tage fat om de markante problemer på anden vis. Undersøgelsen blev i anonymiseret spørgeskemaform og var udarbejdet af de faggruppers fællestillidsrepræsentanter og FOA med relevant faglig bistand. Den bestod af 5 spørgsmål (bilag ). procent af medarbejderne svarede på spørgeskemaerne, som efterfølgende blev bearbejdet af de fællestillidsrepræsentanter og UUF. 05 05 006 Side af 9
Tekniske ejendomsledere Det skal understreges, at nærværende skrift omfatter alene undersøgelsen vedr. tekniske ejendomsledere. Men vi fandt hovedproblematikker i alle gruppers undersøgelser, som er følgende: Informationsniveauet Stress Fysiske forhold De tekniske ejendomsledere har den. april 005 været samlet til konference sammen med repræsentanter fra UUF og FOA, hvor undersøgelsesresultaterne er blevet præsenteret, og hvor deltagerne er blevet bedt om at forholde sig til resultaterne. I det følgende præsenteres undersøgelsens fakta, konkrete citater fra ejendomsledernes konference, samt delkonklusioner for de enkelte problemfelter. Derefter følger et kort rids af den historiske udvikling vedr. organisering, ressourcer og struktur. Endelig fremlægger vi den samlede konklusion vedr. undersøgelsens problemfelter. Udarbejdet af Denne rapport er udarbejdet af SafeWave, på baggrund af data og materialer udleveret at Teknisk Ejendomsleder Forening, samt interview med foreningens ledelse. SafeWave Rued Langgaards Vej 7, 5B06 00 København S +5 5 7 69 05 05 006 Side af 9
Undersøgelsen I det følgende er konkrete resultater af undersøgelsen opdelt i forhold til de generelle problemkomplekser: Information Stress Fysiske forhold Informationsniveauet Informationsniveauet generelt 7 % er utilfredse med information til brug for deres daglige arbejde. % er utilfredse med information om hvad der sker andre steder på arbejdspladsen. 8 % får ikke vigtige informationer/beslutninger at vide i god tid. 7 % får ikke den information de behøver for at klare deres arbejde godt. 5 5 5 % informeres dårligt fra deres leder om udefra kommende forhold, som har indflydelse på deres arbejde. Ledelsen informerer ikke efter deres afholdte ledermøder Håndværkere står pludselig på kontoret Almindelig post gives ikke videre Ledelse og lærere planlægger generelt ting, der involverer mig uden at inddrage og informere mig Delkonklusion Informationsniveauet generelt: Information som har betydning for det daglige arbejde må aldrig mangle. Ledelsesopgaven består i vidt omfang af information, og er der ikke informeret ordentligt, er ledelsesopgaven ikke løst. 05 05 006 Side 5 af 9
Kontakt med skolelederen 7 % ønsker at tale mere med sin leder om arbejdssituationen. % ønsker at tale mere med sin leder om deres arbejdsmæssige fremtid. 8 % ønsker at tale mere med sin leder om arbejdsforholdene på arbejdspladsen. 6 % ønsker at tale mere med sin leder. Generel dårlig information fra skoleleder Manglende holdning til hærværk fra ledelsesside Mangler dialog med skoleleder om kompetence Føler mig udenfor og ikke som en del af arbejdspladsen Delkonklusion Kontakt med skolelederen: Den organisatoriske indplacering er for uklar eller meldes ikke tilstrækkeligt klart ud. 05 05 006 Side 6 af 9
Kurser og udviklingsmuligheder 7 % mener ikke at de har gode muligheder for efteruddannelse. 5 % mener ikke at deres leder sørger for gode udviklingsmuligheder. 6 % mener at deres leder underprioriterer uddannelse og personaleplanlægning. Får ikke nye kompetencer Udviklingssamtale var mere indvikling 9 % svarer ved konferencen at de ikke har været til MUS samtale overhovedet Delkonklusion Kurser og udviklingsmuligheder: Arbejdspladsen skal opfattes som en helhed af alle ikke kun lærere. Det er skoleledelsens ansvar. 05 05 006 Side 7 af 9
Stress Psykiske belastninger I % har været nervøse. 8 % har været så langt nede at INTET kunne opmuntre dem. 50 % har følt sig ud udslidt. 8 % har været trætte inden for de seneste uger. 5 5 % føler sig ofte stressede, 6 % kun af og til. 6 6 5 % oplever kollegaer stressede. 7 8 7 5 % kan sjældent reducerer stress, 5 % har svært ved det. 8 5 % kan ikke nå at udføre sine arbejdsfunktioner. For det meste alene på skolen, så hver gang der er problemer et andet sted, må jeg løbe fra det, jeg er i gang med Perioder med ombygning giver ekstra arbejde men ikke ekstra normering Alt for meget er akut arbejdsgivere, både skole og UUF Der er ikke rent bord, når jeg går hjem Arrangementer oplyses for sent og er ikke konkretiserede Får ansvaret for fejl, som andre har lavet Delkonklusion Psykiske belastninger: Hvis man både er alene og endestation for opgaverne, er grundlaget for udbrændthed lagt. Den tekniske ejendomsleder har mange kunder, og for lidt og for dårlig information, samt i for mange tilfælde ikke mulighed for at delegere videre. 05 05 006 Side 8 af 9
Psykiske belastninger II 00 % bliver forstyrret i deres spisepauser. 85 % oplever dage hvor de slet ikke når at spise. 9 % har ikke indflydelse på hvornår de holder pause. 9 % har ikke indflydelse på hvornår de holder ferie. 5 5 8 % har ikke indflydelse på hvem de skal arbejde sammen med. Savner respekt Intet tages op til eftertanke Bliver hele tiden afbrudt Planlægning er et fremmedord Delkonklusion Psykiske belastninger: Det må være en menneskeret som hovedregel at få respekteret sin spisepause. Manglende planlægning er mangel på respekt. Brugen af arbejdsområdet til støttede job har sine omkostninger, der ikke i alle tilfælde er erkendt. 05 05 006 Side 9 af 9
Stemninger på arbejdspladsen 8 % mangler korpsånd. % oplever småmukken og brokkeri i krogene. 7 % oplever uafklarede problemer. 8 % bemærker ligegyldighed. 5 5 5 % har ingen arbejdsglæde. Dårligt klima Mangel på arbejdsglæde og motivering Jeg føler afmagt Føler mig overset og mindreværdig Delkonklusion Stemninger på arbejdspladsen: Så meget småmukkeri og brokkeri er et alvorligt problem, og hvis hele 5 % ingen arbejdsglæde har, er det også et solidt signal om problemer. 05 05 006 Side 0 af 9
Samarbejdsforhold 0 % oplever kun mindre grad af respekt for hinandens arbejde 5 % oplever manglende respekt på tværs af faggrænser. 0 % får kun ringe eller ingen påskønnelse af arbejdet fra kollegaer. 0 % får kun ringe eller ingen tilbagemelding fra sin leder om sin arbejdsindsats. Får ikke besked om arrangementer, selv om de har været planlagt i lang tid Håndværkere går til skolens kontor og dermed udenom mig UUF iværksætter nye tiltag uden de allerede iværksatte, er bragt til at fungere Manglende opsyn med utilpassede elever Delkonklusion Samarbejdsforhold: Temmelig solide signaler om despekt og manglende kommunikation på tværs af faggrænser. 05 05 006 Side af 9
Fysiske forhold Problematiske forhold på arbejdspladsen 7 % mangler støtte og hjælp fra sine kollegaer. % har kollegaer der ikke vil lytte til deres problemer. 9 % har en leder der ikke vil lytte til deres problemer. 5 5 % oplever manglende støtte fra tillidsmand/sikkerhedsrepræsentant. 5 % oplever faggrænser som hindring for samarbejdet. Ved sygdom er der opgaver, som under alle omstændigheder skal udføres (f.eks. lukning) For mange støttede job frem for faste Delkonklusion Problematiske forhold på arbejdspladsen: Hver femte med en ikke lyttende leder er temmelig mange. Det kollegiale kunne absolut også være bedre. 05 05 006 Side af 9
Fysiske forhold 7 % er alene om tunge løft. 6 % benytter ikke flyttefolk ved store og tunge omflytninger. 6 % mangler tekniske hjælpemidler. 7 % har ikke elevator, kun % har et plans bygninger. 5 5 0 % udfører håndværksarbejde, der ligger udover små reparationer. 6 7 6 9 % udfører autoriseret vvs og el arbejde. 7 7 % får ondt i bevægeapparatet som følge af arbejdet. 8 8 % føler sig unormalt trætte efter en arbejdsdag. 9 9 Mere end 0 % har kontor i kælderen. Opstilling af scene der vejer,5 tons Stort areal, mange bygninger og trapper og tunge løft Jeg har ondt i fødderne konstant Opstilling til eksamen med PC er blevet en meget tung opgave Varer bliver leveret det forkerte sted Der er ikke økonomi til flyttefolk Delkonklusion Fysiske forhold: Det kan kun være et spørgsmål om tid, før skolerne vil blive mødt med påbud fra bl.a. Arbejdstilsynet, og der er også ganske alvorlige overskridelser af reglerne for, hvad de tekniske ejendomsledere må udføre på det håndværksmæssige område. Kontorplaceringen afspejler mangel på respekt. 05 05 006 Side af 9
Ledelse kontra fysisk arbejde 7 % af arbejdstiden bliver brugt på fysisk arbejde. 5 % af arbejdstiden bliver brugt på: Ledelse, udvikling og administrative opgaver. 57 % ønsker at have mere tid til ledelse, udvikling og administrative opgaver. % ønsker mere tid til fysisk arbejde. Administrativt arbejde som ikke bliver udført hober sig op Jeg har en forældet PC Administrative opgaver bliver henlagt Delkonklusion Ledelse kontra fysisk arbejde: Det virker ikke tilstrækkeligt implementeret, at den tekniske ejendomsleder rent faktisk er leder. 05 05 006 Side af 9
Organisatorisk udvikling Fra skolebetjent til teknisk ejendomsleder Der er gået rigtig mange år siden, at de fleste af Københavns Kommunes skolebetjente havde bolig på skolerne og i mange tilfælde havde pligt til at bo i den, og hvor serviceopgaverne bestod i at lede rengøringspersonalet, få skiftet pærer i klasselokalerne og sørge for at der var fejet i gård og til gade, og trappen så var nylakeret når det nye skoleår startede. I dag er en skole ligeså meget mere kompleks, som elevernes undervisningsvirkelighed er blevet det. IT, større arealer med mere specielle instrumenter og indretning, flere AV midler, specifik vedligeholdelse og meget mere er nu en del af en teknisk ejendomsleders hverdag. Organiseringen af skolerne har også undergået store forandringer gennem årene. Der er sket en vis decentralisering af både ledelses og budgetansvar, og glidende er skolevæsenet ved at indføre en organisationsmodel for ledelsen på den enkelte skole, som bør se således ud: Skoleleder Teknisk ejendomsleder Adm. Leder Pæd. Afd. Leder Leder af læring Problemet er, at det af nogen betragtes som naturligt, at den tekniske ejendomsleder bliver placeret under den administrative leder, skønt det ikke er noget administrativt arbejdsområde som sådan, men et driftsområde med en klar stabsfunktion og tværgående opgaver. 05 05 006 Side 5 af 9
Normeringer Med hensyn til normeringer har arbejdsområdet selvfølgelig også undergået store ændringer. Der har både været tale om effektiviseringer og nye måder at organisere arbejdet på, men også en markant tilgang af nye arbejdsopgaver. Nogle af de faktuelle kendsgerninger er som følger: Antal medarbejdere Personalegruppernes normeringstal er i dag følgende: 90 Tekniske ejendomsledere Tekniske ejendomsmedarbejdere Der er tilkommet nyt personale ved åbning af nye skoler. Der er ikke i nævneværdig grad tilkommet yderligere personale ved udbygninger af skoler, gymnasier og institutioner og ej heller i forbindelse med øget elevtal, flere udlånstimer og nye opgaver. Det tidligere flyverkorps på 0 5 mand, er i dag reduceret til person, hvis stilling ikke bliver genbesat ved ophør. Bruttoetageareal Bruttoetageareal for skoler og gymnasier i m² År I alt 997 57.000 00 67.000 05 05 006 Side 6 af 9
Udlånstimer Antal udlånstimer i skolelokaler i en standardudlånsuge. År Gymnastiksal Sports hal Svømmehal Klasseværelse Faglokale Lokaler i alt 000.67 7 6.5 99 5.9 00.858 7 8.6 99 5.5 00.860 78 99.6.0 5.66 00.06 98 09.7.77 6.7 Elevtal Antal elever på skoler og gymnasier År Skoler Gymnasier I alt 997/998 6.76.7 0.0 998/999 7.806.5.7 999/000 8.778.55. 000/00 9.607.90.997 00/00 0.07..60 00/00.07.9.86 05 05 006 Side 7 af 9
Jobtyper i år 00 Antal personer i beskæftigelsesjobs i år 00 fordelt på jobtræning, fleksjob, servicejob, skånejob. Jobtræning Fleksjob Servicejob Skånejob I alt 89 7 6 0 Dertil kommer 0 personer i jobrotation, hvilket bringer det samlede antal personer i støttede job på personer altså 0 flere end der er fastansat i ordinære medhjælperstillinger. 05 05 006 Side 8 af 9
Konklusion Som det fremgår af det foregående, er der en række problemfelter, som vil kræve enten omgående, snarlig eller lidt mere langsigtet organisations, holdnings, praksis og bevillingsændring. Bevillinger og normeringer Det er helt oplagt, at der er en umiddelbar fare for stress og udbrændthed, fordi flere opfatter sig som befindende i en umulig arbejdssituation. Noget af det kan ændres ved bedre tilrettelæggelse, men man kommer ikke uden om bedre bevillinger og herunder få fastlagt normeringerne, så ingen skole har under medarbejdere på arbejdsområdet. Skønsmæssigt mener gruppen af tekniske ejendomsledere, at der er behov for at tilføre området 0 nye faste stillinger i budget 007 alene henført til større arealer. Dertil kommer øget elevtal og yderligere tilførte opgaver. Der er også helt oplagte og umiddelbart gennemførlige ændringer, som kan blive til virkelighed uden yderligere bevillinger. F.eks. må det være en simpel ledelsesmæssig opgave at sikre, at spisepauser kan holdes, og at der er klarhed over, hvem der kan bestille hvilke ydelser, hvornår og hvordan. Anlægsinvesteringer En række anlægsinvesteringer er nødvendige og må fremskyndes mest muligt. Det er helt utilfredsstillende, at medarbejdergruppen udsættes for så mange tunge løft som tilfældet er, og at der generelt er den mangel på selv simple hjælpemidler, som der er. Organisatorisk Den organisatoriske indplacering af de tekniske ejendomsledere er ligeledes vigtig, og det er vigtigt at der bliver aftale samarbejdsforhold og grænseflader i forhold til både skoleleder og BUF. Respekten for faggruppens arbejde bør generelt øges, og det skal bl.a. ske gennem synliggørelse og accept af, at det er de tekniske ejendomsledere, der har det driftsmæssige ansvar og dertil hørende kompetence i forbindelse med bygninger, arealer og tekniske installationer. De tekniske ejendomsledere har et stærkt ønske om at være en del af skolens helhed. 05 05 006 Side 9 af 9