REGIONAL UDVIKLING Ullasvej 23 Høringssvar Kommentar fra LO Synes den er rigtig god kort og klar. Har kun ganske få kommentarer og spørgsmål. 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: regionaludvikling@brk.dk CVR: 26-69-63-48 P-enhed: 1.003.307.214 www.brk.dk Forord: Godt at der lægges vægt på indsatser som går på tværs af indsatsområderne. Tilføj liste over medlemmer af vækstforum så det fremgår hvilken bred kreds der har ansvaret for erhvervsudviklingsstrategien, side 5. Tilføj at handlingsplanerne udarbejdes i tæt dialog med de relevante aktører, herunder erhvervsfremmeorganisationer (f.eks. skal erhvervsskoler vel også inddrages vedr. uddannelsestiltag men kan ikke betragtes som en i snæver forstand erhvervsfremmeaktør). Bornholm som erhvervs-ø: Er uklar på om VEU centret også koordinerer grunduddannelser? Side 13 Strategiske delmål, side 14. Synes man skal vove det ene øje og opstille konkrete mål, jf side 18 ang. Uddannelse. Dette gælder også de andre indsatsområder. Som minimum bør det fremgå af handlingsplanerne vil arbejde med konkrete effektmål. Bornholm som uddannelses-ø: God og ambitiøs strategi, som må betragtes som forudsætningen for at de andre delmål kan opnås. Test-ø: Opsæt konkrete tal-mål J.nr.: 24.10.00P20-0019 Oplevelses-ø: Opsæt specifikke effektmål Finansiering, side 26 Uklar på hvordan disse tal er fremkommet. Vigtigt at der er taget højde for de projekter som nu iværksættes inden for den gamle erhvervsudviklingsstrategi og som ifølge sekretariatet vil lægge beslag på en stor del af midlerne og dermed begrænse midlerne til at iværksætte nye projekter under den kommende erhvervsudviklingstrategi. Det fremgår jo også af teksten at indsatsområderne vil bygge videre på erfaringerne fra den tidligere periode (jf. forord).
Side 2/3 Kommentar fra Ole Rødvig Jeg vil forslå at Bornholms Vækstforum satser på at få lysleder / Bredbåndsforbindelse ind i alle bornholmske hjem, derved gives der mulighed for at udbygge hjemme arbejdspladser og løfte muligheden for at Bornholm ikke kommer til at halte bagud på it området. Der lægges i dette øjeblik fjernvarme ud i Åkirkeby/Snogbæk/Balka osv. osv. Hvorfor ligger man ikke lysleder/fibernet ind i alle huse, når man alligevel graver op til hvert enkelt hus? Hvis man ikke har råd til det, kunne man jo bare lægge et rør ind så skulle der ikke graves op når fibernettet/lysleder skal ind i hjemmene på Bornholm. Dette vil være både billigt og kunne blive en mægtig forretning fremover og bringe os i front på it/tv området. Jeg har hørt at man gør det i Sydsverige med EU tilskud. Man kunne evt. også støtte indførelsen af differentieret el-måler så vi kunne udnytte vind energien bedre og ikke give den væk gratis om natten hvor der ikke er noget stort forbrug. Kommentar fra Belinda Sonne Andersen Jeg mener den skal indeholde noget om fjernundervisning, at man vil styrke indsatsen på dette område. Især for fjernundervisningen på højt niveau. Fjernundervisning er en rigtig god måde at holde de kompetencer man allerede har tilegnet sig, ved lige og/eller få opkvalificeret den uddannelse man allerede har, med en der har en ordentlig kvalitet. Det er svært som bosat på Bornholm at følge en ordinær aften undervisning på RUC/DTU eller lign., når man ønsker at tage en diplomuddannelse, master eller tilsvarende - og man skal passe et 37 timers job og familieliv ved siden af. Var undervisningen derimod tilgængelig på nettet ville det være tidsmæssigt overkommeligt. Derved kan man opnå at få opkvalificeret de Bornholmere der allerede har en uddannelse på et rimeligt niveau men lige mangler den sidste finish og som egentlig gerne ville læse videre - men mangler muligheden for at få et ordentligt tilbud. Da de uddannelser man tager over nettet er kompatible med dem man ellers ville få hvis man gik på de pågældende uddannelsesinstitutioner. Herved får Bornholm mulighed for at få et kæmpe løft af arbejdstanden til et niveau vi har brug. I stedet for de uddannelser Bornholm normalt får tildelt som desværre ofte bærer præg af de på en eller anden måde er strikket specielt sammen til det Bornholmske samfund så de ender med ikke at være specielt brugbare hverken her eller andre steder. Dette kommer I øvrigt alle udkants områder til gode - samtidig ligger det indenfor Danmarks digitale strategi om fibernet til udkantsområder for at de ikke skal blive hægtet af udviklingen. En anden ting jeg synes der mangler er: at de tiltag der sker erhvervsmæssigt så vidt der er muligt skal være forankret i det Bornholmske samfund, for så er
Side 3/3 der relativ stor chance for at det bliver på Bornholm. Det er modsat spin-off - som ikke har nogen rodfæstet grund på Bornholm, og typisk forsvinder lige så hurtigt som det kommer. Derfor mener jeg at det er noget man som vækstforum skal indarbejde i erhvervsstrategien. Det handler primært om at hjælpe iværksættere så meget som det er overhovedet er muligt og finder de veje der skal til for at de kan forankre sin virksomhed her. De Bornholmske fødevarer er gode eksempler på sådanne tiltag, fødevarerne kommer fra og forarbejdes på Bornholm - dette kan ikke outsources. Nu er det et løft til markedsføring og eksport der er behov for - dette skal naturligvis også støttes af Bornholms Vækstforum, så væksten her kan vokse. Kommentar fra Bornholms Erhvervsråd Se næste side
Bemærkninger til udkast til Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Vedr. vision og mål I indledningen til Mål står der Den overordnede vision er Bornholm som et bæredygtigt samfund i alle forhold: Økonomisk vækst ved et minimalt forbrug af verdens knappe ressourcer. Når der skrives bæredygtigt samfund i alle forhold, så burde den sociale dimension vel også være nævnt, herunder arbejdskraften? I det andet afsnit står der Øget værdiskabelse sker gennem innovation, der resulterer i nye produkter eller serviceydelser. Innovationer der resulterer i bedre processer og organisationer, altså i smartere, klogere måder at gøre tingene på er lige så væsentlige som produkt- og serviceinnovationer, især når vi har grøn vækst og generel værdiskabelse som overordnede mål og bør derfor med i listen over den type innovationer, som vi efterstræber. Herefter står der: Forudsætningen for at kunne øge innovation er en både tilstrækkelig og kvalificeret arbejdsstyrke. Med udgangspunkt i vores forudsætninger og styrker vil Vækstforum skabe grobund for en innovationskultur gennem uddannelsessystemet. Innovation er også et spørgsmål om ledelse og strategiske netværk og alliancer. Det er jo netop, hvad klyngearbejdet går ud på og derfor burde de to elementer også fremhæves. Figuren s. 9 er illustrativ, men det er svært umiddelbart at se, hvordan øget udbud af jobs fører til grøn vækst. Det må specielt være grøn innovation og grønne kompetencer der skal til. Vedr. Bornholm som erhvervs-ø Under Viden og innovation i det bornholmske erhvervsliv står der: Innovation en proces, som involverer flere mennesker. Det kræver både innovationskompetencer og tillid til samarbejdspartnere. Det er vigtigt at have indsigt i, hvad en innovationsproces er, hvordan den fungerer, og hvordan man bidrager. Hvis Bornholm skal udvikle en stærk erhvervs- og innovationskultur, er det en forudsætning, at flest mulige forstår innovationsbegrebet og har kompetencerne til at arbejde innovativt. Denne betragtning understreger blot, som anført ovenfor, at innovation i høj grad også er et spørgsmål om ledelse og strategiske netværk og alliancer, hvilket derfor også bør fremgå af de afsnit i Bornholm som uddannelses-ø der omhandler kompetenceudvikling og ledelse. Der bør være større fokus på brugerdreven innovation i afsnittet. Serviceerhvervene såvel som andre erhverv præges i disse år af øget segmentering blandt forbrugere og øget efterspørgsel efter innovative, kundetilpassede og værdiskabende services på B2B-markedet. 1/4
Dette øger behovet for differentiering gennem handlinger, mening, historier, følelser, drømme og oplevelser. Som følge heraf efterspørger alle erhverv i stigende grad forskningsbaseret viden og rådgivning om brugerdrevne innovationsprocesser i hele værdikæden og på tværs af brancher. Et eksempel er forskningsprojekter om brugerdreven innovation i turisme- og oplevelsesproducerende virksomheder og grupper af virksomheder, der udgør en destination. Brugerdreven innovation skal fremmes for at imødekomme virksomhedernes behov. I betragtning af, at den overordnede vision er Bornholm - smart grøn vækst ø burde Bornholm som erhvervs-ø også omfatte en indsats i erhvervsfremme og -rådgivning der har som mål at gøre virksomheder i alle brancher mere grønne og bæredygtige. I Danmark er der ifølge Vækstfonden op imod 40.000 små og mellemstore virksomheder, der i de næste fem år skal skifte ejer. På Bornholm er der også mange virksomheder der står overfor et generationsskifte indenfor en overskuelig årrække. Det repræsenterer både en ufordring og en mulighed for Bornholm. Derfor bør strategien under Bornholm som erhvervs-ø også forholde sig til generationsskifte. Inden for visse brancher, blandt andet hotel, restaurant og turisme, er også finansieringsvilkårene en hindring, og der bør arbejdes for særlige finansieringsmuligheder ved generationsskifte. Vedr. strategiske delmål I betragtning af, at den overordnede vision er Bornholm - smart grøn vækst ø burde der også være et strategisk delmål om en reduktion af CO 2 udledningen fra Bornholm eller øget uafhængighed af fossile brændstoffer. Vedr. Bornholm som uddannelses-ø På et af møderne om erhvervsudviklingsstrategien blev det foreslået af den gruppe der arbejdede med Bornholm som uddannelses-ø, at der blev tilføjet en boks eller lignende med Vækstforums forventninger til udviklingen i den bornholmske folkeskole. Det er ikke kommet med og derfor gentages arbejdsgruppens anmodning her. Det kunne være noget i retning af følgende: Bornholm skal overleve på dygtige, innovative, kreative og selvstændige medarbejdere. Det er i folkeskolen, at al uddannelse starter, og at disse evner skal udvikles. Folkeskolen skal ruste den enkelte elev til at kunne tage en uddannelse. Det er folkeskolens opgave at afdække den enkelte elevs evner, stimulere disse evner mest muligt og gennem motivation at skabe en interesse for at tilegne sig læring. Folkeskolen skal skabe en undervisningskultur, som stimulerer, at unge udvikler en høj faglighed og en høj selvstændighed, lærer at tænke i kreative løsninger, har it-kompetencer og lærer at tage medansvar for samfundet. Generelt i afsnittet Bornholm som uddannelses-ø savner Horesta og Dansk Erhverv en tydeligere tilkendegivelse af hvilke kompetencer, Bornholm specielt har behov for at fremelske gennem diverse uddannelsesaktiviteter. 2/4
Horesta og Dansk Erhverv mener uddannelse på Bornholm helt grundlæggende skal fremme et skifte fra en alt for dominerende lønmodtagerkultur til en mere fremherskende iværksætterkultur. Iværksætterkompetencer skal derfor i langt højere grad ind i uddannelsessystemet på alle niveauer, så fremtidige generationer af bornholmere flaskes op med en styrket iværksætterkultur og samtidig rustes med de nødvendige kvalifikationer. Sådanne kvalifikationer efterspørges også hos medarbejdere i etablerede virksomheder. Fremtidens arbejdsstyrke skal kunne tegne uden for stregerne, tænke selvstændigt og tage initiativ. Under Lederudvikling i bornholmske virksomheder bør der tilføjes og ledelse af innovation efter strategisk ledelse i afsnittet om videreudvikling af virksomhedsledere. Under 4) Uddannelse som erhverv vil Horesta og Dansk Erhverv gerne have tilføjet nogle betragtninger omkring potentialet for nye attraktive professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser, som retter sig mod det private erhvervsliv. Efterspørgslen efter akademiske bachelorer er begrænset, blandt andet fordi kompetenceprofilen ikke er tilstrækkeligt erhvervsrelevant. Der skal være flere jobparate bachelorer til erhvervslivet i fremtiden. Vedr. Bornholms om oplevelses-ø En grundlæggende forudsætning for øget værdiskabelse og vækst indenfor oplevelseserhvervene på Bornholm er en øget synlighed og tilgængelighed af Bornholms oplevelsesprodukter. Derfor bør der være et strategisk delmål i dette afsnit om øget synlighed og tilgængelighed af bornholmske oplevelsesprodukter. Synlighed handler naturligvis om markedsføring og det undrer derfor Horesta og Dansk Erhverv, at Vækstforums rolle ift. markedsføring af Bornholm slet ikke nævnes under indsatsområdet. Det nævnes dog, hvordan kvalitetsarrangementer på bornholmsk grund har skabt international bevågenhed og fremover skal bruges som løftestang til endnu mere medieomtale af Bornholm som oplevelses-ø. Der står også, at det forudsætter, at de bornholmske virksomheder bliver bedre til at danne fælles front i markedsføringen udadtil. Det væsentlige at fremhæve i dette afsnit af erhvervsudviklingsstrategien må så være, hvordan Vækstforum vil fremme den målsætning såvel som målsætningen om, at kvalitetsarrangementer også fremover skal bruges som løftestang til endnu mere medieomtale af Bornholm. Det kunne f.eks. være gennem etableringen af et eventkontor som et offentligt-privat samarbejde. Øget tilgængelighed handler om at gøre det nemt at finde såvel som at købe eller booke bornholmske oplevelsesprodukter. Og igen er det interessante i forhold til erhvervsudviklingsstrategien, hvordan Vækstforum vil være med til at fremme de mål? Det kunne f.eks. være gennem sikring af én indgang til formidling og salg af oplevelsesprodukter på Bornholm på lige vilkår uanset branche og virksomhedsstørrelse. 3/4
I indledningen beskrives barriererne for udvikling som et forholdsvis lavt uddannelsesniveau og få attraktive jobs i branchen. Målsætningerne om dels at gøre det mere attraktivt at arbejde i branchen og tilbyde uddannelsesaktiviteter og kompetenceudvikling i perioder med mindre aktivitet er udmærkede. Men langt de fleste virksomheder i f.eks. turismebranchen er ejer-ledet med meget få ansatte, primært til rengøring og lignende. Derfor er udvikling af ejer-lederne den vigtigste indsats i forhold til udvikling og mere innovation i branchen. Her har Serviceskolen for nylig udbudt to kurser målrettet (ejer)-ledere der netop ruster dem til ledelse af innovation og innovation gennem netværk frem for innovation isoleret set i egen virksomhed. Derfor er den vigtigste indsats for innovation i turisme- og oplevelseserhvervene en indsats ift. ejerlederne. Under Unikke kvalitetsoplevelser som rejsemotiv står der Erhvervsturisme herunder især Bornholm som grøn test-ø skal supplere de igangværende initiativer for at nå det mål. Med et kongrescenter undervejs - der godt nok bliver et grønt testcenter i sig selv - er det vel nærmere møder og konferencer end Bornholm som grøn test-ø der vil drive væksten i erhvervsturismen på Bornholm? I det efterfølgende afsnit, Unikke kvalitetsoplevelser i kulturinstitutioner og attraktioner undrer det Horesta og Dansk Erhverv, at projektet Kulturvækst Bornholm ikke nævnes og at der i strategien ikke tages afsæt i projektets hidtidige resultater. Under Strategiske delmål ønsker Dansk Erhverv og Horesta følgende delmål tilføjet: Oplevelsesudvikling drevet af teknologi og brugerinnovation. Vedr. Retningslinjer for gennemførelse Under Projektvurdering er det med stor tilfredshed, at Horesta og Dansk Erhverv kan se et E tilføjet til de SMARTE mål. Løbende evaluering af implementeringen af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi gennem projekter og andre indsatser er den eneste måde, hvorpå vi kan lære, hvad der virker og hvad der ikke virker, sådan så indsatsen hele tiden bliver så effektfuld og målrettet som muligt. Dermed er løbende evaluering og overvågning af projekterne en meget vigtig opgave for Vækstforum der bør få større opmærksomhed under den nye erhvervsudviklingsstrategi. Derfor ser Horesta og Dansk Erhverv også gerne tilføjet under Overvågning af vækstvilkår, at Vækstforum løbende overvåger den konkrete indsats for at fremme væksten, specielt i de tilfælde, hvor der investeres mange midler, som f.eks. Klyngeprojektet, Kompetenceforum Bornholm og Uddannelse til Alle. Dermed sikrer vi, at Vækstforum og aktørerne lærer af det, vi gør i praksis. Indikatorer kan inddeles i tre kategorier: 1) Tilstandsindikatorer= dét der er (her dét der betegnes som vækstvilkår) 2) Indsatsindikatorer = dét der gøres (f.eks. hvad vi investerer i innovation) 3) Effektindikatorer = dét der sker (de ændringer, som man efterstræber) Dansk Erhverv og Horesta så derfor gerne, at Vækstforums overvågning dækkede alle tre områder og ikke bare det første. 4/4