LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården

LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Kastaniegården 1

2

ET PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ HELE DAGEN Dagtilbud skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Reflektér tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvad karakteriserer den måde, vi organiserer vores pædagogiske læringsmiljø på, og får vi skabt et miljø, der understøtter leg, aktiviteter og rutiner? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger til grund for den måde, vi organiserer vores pædagogiske læringsmiljø på? Hvordan kan vi undersøge og se, hvad børnene får ud af vores måde at organisere det pædagogiske læringsmiljø på? Hvordan matcher vores faglige kompetencer vores mål om at skabe et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø? Børn er unikke og i Kastaniegården har alle børn ret til positiv voksenkontakt hver dag. Gennem verbal og nonverbal kommunikation, møder vi børnene i deres højde. Dette betyder, at vi fysisk søger for der er øjenkontakt og tager udgangspunkt i det barnet er optaget af eller har brug voksne støtte til. Det er vores opgave at skabe meningsfuldhed og deltagelse for alle i fællesskabet. Vi ønsker og tilstræber, at være et inkluderende børnefællesskab styret af engageret, nærværende og imødekommende voksne. Medarbejderne skal være tydelige rollemodeller for børnene med afsæt i en anerkendende pædagogik og et helhedssyn på det enkelte barn og vi arbejder bevidst på, at børnene bliver bevidste om egne ressourcer og kompetencer. Målet er, at børnene tilegner sig yderligere handlekompetencer, der gør dem i stand til, at tage ansvar og få indflydelse i fællesskabet. Vi arbejder i en struktur, der er genkendelig og forudsigelig. I rammer, hvor børn ved hvad de skal og hvad der forventes af dem. Vi tilgodeser både voksne og børn, i den måde det pædagogiske arbejde er organiseret. Vi arbejder med læringsmiljøet i rutinerne, således at der skabes optimal mulighed for børnenes udbytte og læring I mellemgruppen arbejder vi med piktogrammer, så børnene kan navigere i, hvad der skal ske i løbet ad dagen. Vi deler børnene i mindre grupper bl.a. for at opnå nærvær og fordybelse og for bedre at nå det enkelte barn i fællesskabet. Vi deler børnene op både op på stuen, på tværs af teamet og børnenes alder. Vi arbejder bevidst systematisk og reflekterende. Vi anvender et århjul, hvor vi hver anden mdr. sætter lærings mål ud fra et læreplanstema. Feks. Alsidig personlig udvikling: Hvem er jeg, hvem er de andre, min familie, hvad kan jeg. Vi arbejder systematisk i forhold til vokseninitierede aktiviteter. 3

Vi anvender praksisfortælling og tegn på læring. Hver anden mdr. evaluerer vi de pædagogiske læringsmiljøer og hvordan de voksne bedst understøtter børnegruppens trivsel, læring og udvikling. Det er vigtigt for os at der gennem hele dagen er en vekslen mellem børnenes leg, og de voksne er nysgerrige på, hvad de leger og med hvem. De planlagte vokseninitierede aktiviteter og rutiner er altid med udgangspunkt i, at får skabt et miljø, der understøtter børns læring, udvikling, nysgerrig og lysten til lære mere. 4

BØRNESYN OG BØRNEPERSPEKTIVER Børnesynet i danske dagtilbud tager udgangspunkt i, at det at være barn har værdi i sig selv. Pædagogiske læringsmiljøer skal derfor inddrage børneperspektiver, uanset om der er tale om hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb. Reflektér tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvordan arbejder vi med løbende at følge børnenes spor, oplevelser og interesser? Hvornår har vi senest brugt børnenes perspektiver som grundlag for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø? Hvordan arbejder vi regelmæssigt med børnenes feedback, fx på personalemøder, som input til vores faglige dialog? I hvilke situationer kunne det være relevant at inddrage børnenes perspektiver, hvor vi ikke gør det i dag? Med barnet i centrum sætter vi fokus på alles trivsel og selvværd. Det er vores vision at skabe meningsfuldhed og deltagelse for alle i fællesskabet. Vi ønsker at være et inkluderende børnefællesskab styret af engagerede, nærværende og imødekommende voksne. Vores ansatte skal være tydelige rollemodeller med afsæt i en anerkendende pædagogik og igennem et helhedssyn på det enkelte barn arbejder vi bevidst på at børnene bliver bevidste om egne ressourcer. Målet er at børnene tilegner sig handlekompetencer, der gør dem i stand til at tage ansvar og få indflydelse i fællesskabet. Børn skal opleves grundlæggende som kompetente og selvstændige Børn har brug for omsorg, udfordringer, forventninger og tillid fra voksne Børn skal opleve/føle sig set og forstået og opleve at de har en demokratisk stemme Vi deler altid børnene i mindre grupper bla. For at opnå nærvær og fordybelse og bedre kan nå det enkelte barn i fællesskabet. Vi deler både op på stuen, på tværs i aldersopdelte, for at lave aktiviteter der henvender sig specifikt til en bestemt aldersgruppe. Vi lægger vægt på at organisere og strukturer et sundt og udviklende læringsmiljø, der kan understøtte børns udvikling, læring og trivsel. Et læringsmiljø der er mangfoldigt, kreativt og aktivt, som udvikler børnenes evner til at udtrykke sig og være selvstændige, autentiske, nysgerrige og eksperimenterende individer. 5

6

BØRNS LEG Leg har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Leg er grundlæggende for barnets udvikling og understøtter bl.a. fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Reflektér tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvordan giver vores pædagogiske læringsmiljø børnene mulighed for at bruge deres fantasi og lege? Hvordan arbejder vi med at understøtte, at alle børn har mulighed for at være med i legen? Hvad gør vi for at arbejde med børnenes forskellige roller og positioner i legen? Hvordan har vi undersøgt den læring og udvikling, der sker i børnenes leg? Et vigtigt element i Kastaniegården er børnenes leg. Det kan være leg, der foregår på børnenes egne betingelser, hvor det er deltagerne der bestemmer. Det kan derudover være leg de voksne sætter i gang og styrer. Vi lægger vægt på at arbejde inkluderende, så der er plads til alle i fællesskabet. Vi har en bevidsthed om, hvornår den voksne går foran, ved siden af og bagved børnene. Børn er født nysgerrige og vil gerne lære. Gennem legen udvikler børn sig og legen er nødvendig for at blive et aktivt og sundt voksent menneske. Børn opfatter leg, som noget, der er rart og sjovt og som er naturlig og biologisk. Det er dejligt at lege med andre, men det er også rart ind i mellem at lege for sig selv. I lege alene eksperimenterer barnet med sin krop, med legetøj og med forskellige måder, at bevæge sig på. Barnet lærer sig selv at kende og finder ud af, hvad det kan. Eneleg ser vi oftest hos det lille barn, som barnet bliver ældre begynder barnet at lege med andre. Gennem det fysiske læringsmiljø giver vi børnene mulighed for at fordybe sig. Når børnene er optaget i leg mener vi at legen på legens egne præmisser er berettiget i sig selv, uden det skal føre et bestemt sted hen, børn leger, fordi de ikke kan lade være med at lege. Vores rolle i en god leg er at hjælpe og støtte, når der opstår konflikter, som børnene ikke selv mestre, eller at hjælpe legen videre, hvis den er gået i stå. Vi arbejder også med deltagelseshjælp, vi hjælper de børn der er udenfor ind i leg. Der kan være vi hjælpe med, at finde en rolle til barnet. Andre gange starter vi en god fælles leg med eller uden regler, så vi på den måde får flere børn med i en leg. Vi er optaget af, at der er rum i rummet, som indbyder til fordybelse og leg, samt at tydeliggøre hvad man kan lege og legetøjet er tilgængeligt. 7

Vi har indrettet legepladserne, så børnene bliver udfordret og styrket i deres motoriske udvikling og fantasi. Vi tilbyder plads til stor fysisk udfoldelse, men har også små afskærmede steder, hvor en lille børnegruppe kan fordybe sig og lege uforstyrret. I Kastaniegården arbejder vi med tegn på læring og praksisfortælling. I vores evaluering arbejder vi f.eks. med børneperspektivet. I børneperspektivet oplever vi, hvad der har været af læring og udvikling, når børn leger på egne præmisser. Sideløbende evaluerede vi, hvad leger de i forhold til de vokseninitierede aktiviteter. Ud fra evalueringerne ændrer og justerer vi hele tiden vores læringsmiljøer. Læringsmiljøerne tilpasses altid ud fra, det vi ser børnene er optaget af. 8

DET BREDE DANNELSES- OG LÆRINGSSYN Legen og den legende tilgang til læring, barnets interesser, undren og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling er udgangspunktet for de læringsprocesser, barnet indgår i. Reflektér tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. På hvilke måder har vi fokus på læringsprocesser gennem hele dagen? Oplever vi, at det er alle børn, der viser deres undren og nysgerrighed ved fx at stille spørgsmål e.l.? Hvordan tilrettelægger vi det pædagogiske læringsmiljø, så det både støtter børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive læring? Hvordan arbejder vi med at følge op på, om vi lykkes med det pædagogiske læringsmiljø i forhold til, hvad børnene får ud af det? Et godt læringsmiljø kræver et godt fællesskab med gode og trygge voksen- og børnerelationer. Børns læring er en kompleks proces, der foregår i et aktivt samspil mellem barnet selv og barnets omgivelser. Barnets vej igennem opvæksten er en dannelsesproces, hvor barnet skal danne sit selv og sin identitet. Barnet tillærer sig gennem hele barndommen mange kompetencer, viden og værdier for, at blive et helt menneske, der mestre livet De voksne i Kastaniegården har ansvaret for at skabe rammerne for legen og læringen. På nogle tidspunkter er det de voksne, der er tydelige, tager initiativer og styre aktiviteterne. På andre tidspunkter kan legen foregå på børnenes præmisser, hvor de voksne er iagttagere og yder relevant deltagelseshjælp. Her imellem vil børnene opleve medbestemmelse og de voksne vil følge børnenes spor. I forhold til dannelse skal det pædagogiske personale være opmærksomme på bl.a.: At skabe situationer, hvor børnene kan gøre sig forskellige erfaringer At vi veksler mellem planlagte og spontane aktiviteter At tage udgangspunkt i børns engagement og interesser Støtte og værne om børns leg Sikre at aktiviteterne altid er meningsfulde for børnene Ud fra hvert læreplanstema tilrettelægger vi forløb, hvor vi opstiller lærings mål for børnegruppen. De planlagte pædagogiske aktiviteter tilrettes altid, så de vil udfordre børnene både på det kognitive, fødselsmæssige, kropslige og sociale områder. 9

10

BØRN I UDSATTE POSITIONER OG ALLE BØRNS DELTAGELSE I BØRNEFÆLLESSKABER Gode pædagogiske læringsmiljøer har særligt stor betydning for børn i udsatte positioner. Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle deltager i fællesskabet. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvilken pædagogisk tilgang arbejder vi ud fra for at sikre, at alle børn oplever, at de er en del af et børnefællesskab? - I hvilket omfang har vi faglige dialoger om, hvordan vi kan understøtte, at børn i udsatte positioner trives og ses i det pædagogiske læringsmiljø? - Hvordan vurderer vi alle børnenes muligheder for at udvikle sig og få nye relationer? Når vi ser på vores praksis den seneste måned, hvornår er det så lykkedes os at skabe et pædagogisk læringsmiljø, hvor alle børn trives, lærer, udvikler sig og dannes i fællesskabet? 11

FORÆLDRESAMARBEJDE Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Samarbejdet skal bidrage til, at barnet får en god og tryg opvækst. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvordan samarbejder og kommunikerer vi i det daglige med forældrene om børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? Hvordan arbejder vi med at møde forældrene forskelligt og tilpasse samarbejdet ud fra deres behov? Hvordan oplever vi samarbejdet med forældrene i forhold til at rådgive og vejlede dem om deres barns trivsel, udvikling, læring og dannelse? Hvad ved vi om, hvordan forældrene oplever vores samarbejde, rådgivning og vejledning? 12

SAMMENHÆNGENDE OVERGANGE OG DET SIDSTE ÅR I BØRNEHAVEN Barnet oplever mange overgange i sine første leveår. Både de store overgange, når det begynder i dagtilbud og senere i skole, og de mindre, daglige overgange, når barnet fx bliver afleveret om morgenen eller går fra én aktivitet til en anden. I alle typer af overgange er det vigtigt, at pædagogisk personale og forældre samarbejder om at skabe en oplevelse af sammenhæng, tryghed og trivsel hos barnet. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvordan arbejder vi ud fra læreplanen for at skabe sammenhæng for børn og forældre i overgangen fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole og SFO/fritidshjem? Hvordan arbejder vi med en tryg overgang til det næste tilbud? Oplever vi, at vi har et fælles værdisæt med det andet dagtilbud eller skole og SFO/ fritidshjem? Hvad ved vi om dagplejerens/sundhedsplejerskens/ pædagogens/lærerens faglighed og daglige praksis? Når I har booket en vuggestueplads i Kastaniegården vil I modtage en besked fra os, hvor vi inviterer til et opstartsmøde i institutionen. Ved opstartsmødet i vuggestuen taler vi om vuggestuelivet og hvordan vi arbejder. Vi vil lytte til jer når I fortæller lidt om jeres første tid med jeres barn. Vi taler også om opstarten og de praktiske ting. I det hele taget handler samtalen meget om forventningsafstemning. Til mødet vil vi bede jer medbringe et billede af jeres barn. Billedet vil vi hænge op på stuen inden jeres barn starter. På den måde skaber vi mest mulig forudsigelighed for børneguppen og vi vil introducere vores nye ven til de andre børn, så de begynder, at glæde sig til at modtage jeres barn. I Kastaniegården arbejder vi i teams. Team 1 er vores mindste vuggestuebørn, som er fordelt i tre grupper. Team 2, er vores lille børnehave, som er fordelt i tre grupper. Team 3, er vores store børnehave som er fordelt på to grupper. Det er i vores store børnehave vi også har en storgruppe dvs. en gruppe for de børn, som har det sidste år tilbage inden de skal i skole. Børnene oplever overgange hver dag. Der er de mindre daglige overgange, når barnet fx går fra en aktivitet til at skulle vaske hænder og spise frokost. Der de lidt større overgange, som at gå fra team 1 til team 2 og igen til team 3. En stor overgang når børn skal i skole. Lige meget hvilken overgang vi taler om, søger vi at skabe sammenhæng for det enkelte barn. Det kræver tre elementer, forudsigelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. 13

Kan barnet forstå, hvad der skal ske Kan barnet håndtere (mestre) det der skal ske Giver det mening for barnet Når barnet skal fra team 1 til team 2 gør medarbejderne meget ud af at skabe sammenhæng for barnet. Et eksempel på en overgang fra team 1 til team 2. Barnet er sammen med en voksne fra team 1 på besøg i team 2. Det er et besøg, hvor barnet leger lidt på stuen sammen med et par andre børn. Ved andet besøg er barnet på besøg med en voksne fra team 1, den voksne prøver ved dette besøg at gå, mens barnet er sammen med de voksne fra team 2 og de andre børn. Tredje besøg, ved dette besøg har barnet ikke en voksne med fra team 1. Men er sammen med sin kommende gruppe og barnet prøver at spise med. Vi prøver at nå så mange besøg som muligt inden barnet starter, så barnet kan forstå, håndtere og det giver mening. Vi starter besøgene ca. 1 mdr før barnet skal starte. Ca. 2 uger inden barnet skal starte skrives og hilses på kommende forældre. Når et barn skal fra team 2 til team 3 vil barnet også her have flere besøg inden det starter i den store børnehave. Forældrene bliver informeret om, at der er flere børn og færre voksne og der både er flere muligheder, men også at forventningerne og kravene til børnene stiger ved dette skift. Flere børn regredierer ved dette skift. Børnene er ofte meget trætte. Børnene bruger meget energi i starten af børnehavetiden. Både forældre og pædagoger skal i denne periode tage ekstra hensyn til barnet og sænke deres forventninger til barnet og lade dem stille og roligt komme ind i børnefællesskabet. Når barnet har gået i børnehave ca. 3 mdr. indkaldes forældrene til en samtale. Her taler vi om Hvad er institutionens opgave Hvad er forældrenes opgave Hvad vi sammen skal hjælpe det enkelte barn med Hverdagens aktiviteter Barnets selvstændighed og videre udvikling af personlige og sociale kompetencer Kommende skolebørn går på Egernstuen, hvilke betyder at det pædagogiske læringsmiljø, tager udgangspunkt i at gøre børnene så skoleparate som muligt. I efteråret holdes et forældremøde hvor fokus vil være forventninger til skolestart. Vi tager udgangspunkt i overgangsmaterialet der er kommet fra GK. På dette møde vi bl.a. tale om: Hvad er institutionens opgave Hvad er forældrenes opgave Hvad vi sammen skal hjælpe det enkelte barn med Hverdagens aktiviteter Børnefællesskabet Personlig udvikling 14

15

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG OG SAMMENHÆNG TIL DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af seks læreplanstemaer. Der er fastsat en indholdsbeskrivelse for hvert læreplanstema, som beskriver de overordnede elementer, som ligger i det enkelte læreplanstema. I kan læse indholdsbeskrivelserne her:den styrkede pædagogiske læreplan - Rammer og indhold Herudover er der fastsat to pædagogiske mål for hvert læreplanstema. De to pædagogiske mål udtrykker sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Et læreplanstema skal altid ses i sammenhæng med det pædagogiske grundlag og de øvrige læreplanstemaer i den pædagogiske læreplan og det besluttes lokalt, hvordan de overordnede elementer konkret omsættes organisatorisk og pædagogisk i det pædagogiske læringsmiljø i hverdagen. 16

ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse. Under hvert læreplanstema skal I derfor forholde jer til, hvordan I hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trivses, lære, udvikle sig og dannes. De seks læreplanstemaer, som omhandler børnenes kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive læring er: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIAL UDVIKLING KOMMUNIKATION OG SPROG KROP, SANSER OG BEVÆGELSE NATUR, UDELIV OG SCIENCE KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB. 17

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse. Pædagogiske mål for læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Refleksion over sammenhæng til læringsmiljøet og det pædagogiske grundlag Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes alsidige udvikling, herunder deres nysgerrighed, gåpåmod og deltagelseskompetence via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Arbejdet med Alsidig personlig udvikling fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? 18

SOCIAL UDVIKLING Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m. Pædagogiske mål for læreplanstemaet alsidig personlig udvikling Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Social udvikling skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes sociale udvikling, herunder deres empati, deltagelseskompetence og medbestemmelse via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Arbejdet med Social udvikling fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvad vil vi se (tegn/pejlemærker)? 19

KULTUR, ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden. Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser ogs kabende praksis. Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes muligheder for at indgå i forskellige kulturelle fællesskaber, som stimulerer deres fantasi, nysgerrighed og kreativitet via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Arbejdet med Kultur, æstetik og fællesskab fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? 20

KOMMUNIKATION OG SPROG Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn. Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kommunikation og sprog Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Kommunikation og sprog skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes tilegnelse af sprogforståelse, ordforråd, udtale og sætningsdannelse i sammenhænge, der er meningsfulde for børn via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Arbejdet med Kommunikation og sprog fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? 21

KROP, SANSER OG BEVÆGELSE Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen gennem ro og bevægelse lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Børnene skal inviteres til at få mange forskellige kropslige erfaringer i et læringsmiljø, hvor bevægelsesglæde, kreativitet og leg er nøglebegreber, og hvor det pædagogiske personale motiverer børnene til at bevæge sig ved at vise glæde ved bevægelse og kropslig udfoldelse. Pædagogiske mål for læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes muligheder for at få erfaringer med krop og sanser, som stimulerer deres bevægelsesglæde via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Arbejdet med Krop, sanser og bevægelse fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? 22

NATUR, UDELIV OG SCIENCE Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også et grundlag for at arbejde med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur. Det pædagogiske personale skal opmuntre børnene til at foretage egne undersøgelser samt støtte og guide dem i at turde øve sig igen og igen for derved at opbygge en grundlæggende tillid Pædagogiske mål for læreplanstemaet Natur, udeliv og science Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år. De to pædagogiske mål er følgende: Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed. Refleksion over sammenhæng til [institutionens navn] læringsmiljø Nedenfor skal I beskrive, hvordan jeres pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes muligheder for at få erfaringer med natur og science, som stimulerer deres nysgerrighed og lyst til at udforske via både børneinitierede og vokseninitierede aktiviteter. Hav også opmærksomhed på de pædagogiske hverdagsaktiviteter og legen. Arbejdet med Natur, udeliv og science fremadrettet Nedenfor skal I reflektere over, hvilken udvikling I ønsker at skabe rammerne for fremadrette, og hvilke tegn/pejlemærker, der kan indikere, at I er på rette vej. Hvilke tegn/pejlemærker ønsker vi at se? 23

ØVRIGE ELEMENTER DET FYSISKE, PSYKISKE OG ÆSTETISKE BØRNEMILJØ Begrebet børnemiljø er et samlende begreb for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet, hvor det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø skal forstås bredt. Børnemiljøet i dagtilbuddet skal vurderes i et børneperspektiv. Det indebærer, at børnemiljøet skal vurderes med børnenes øjne, ligesom børnenes oplevelser skal inddrages i vurderingen af børnemiljøet afhængigt af børnenes alder og modenhed. Der lægges vægt på, at børnene inddrages i forbindelse med forhold, der vedrører dem selv, jf. FN s Børnekonventions artikel 12 om barnets ret til at give udtryk for sin mening og krav på, at denne mening respekteres. Fysisk børnemiljø Det fysiske børnemiljø kan eksempelvis omhandle støjniveau, indeklima, plads til fysisk udfoldelse og stille aktiviteter, hygiejneforhold, lysforhold, garderobe, legeplads og udearealer, stuernes indretning og størrelse mv. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. I kan f.eks. reflektere over følgende: Jeres arbejde med det fysiske børnemiljø og jeres faglige overvejelser I den forbindelse. Hvordan I arbejder med at vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv. 24

Psykisk børnemiljø Det psykiske børnemiljø kan fx omhandle samspillet mellem børn og voksne, herunder om samspillet er kendetegnet ved gensidig respekt og tolerance, børnenes indbyrdes samspil, herunder om børnene i deres sprog og handlinger indbyrdes respekterer hinanden, om der blandt børn og personale er plads til og accept af menneskers forskellighed, om der finder mobning sted blandt børnene, mv. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. I kan f.eks. reflektere over følgende: Jeres arbejde med det psykiske børnemiljø og jeres faglige overvejelser I den forbindelse. Hvordan I arbejder med at vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv. Æstetisk børnemiljø Det æstetiske børnemiljø kan fx omhandle, hvorvidt stuernes indretning og udsmykning virker stimulerende og inspirerende på børnene, samt hvorvidt omgivelserne indenfor og udenfor er udformet på en måde, som fremmer børnenes lyst til at bevæge og udfolde sig, fordybe sig, have stille lege mv. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. I kan f.eks. reflektere over følgende: Jeres arbejde med det æstetiske børnemiljø og jeres faglige overvejelser I den forbindelse. Hvordan I arbejder med at vurdere børnemiljøet i et børneperspektiv. 25

SAMSPIL OG RELATIONER I dagtilbud indgår barnet i et fællesskab med andre børn og voksne, som er fælles om at skabe det sociale rum, som de enkelte børn lærer og udvikler sig igennem. Sammen med det pædagogiske personale har de andre børn betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig, når det er i dagtilbuddet. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvad kendetegner de situationer, hvor vi oplever et nærvær mellem os og børnene, og vi er fordybede sammen? - Hvad skal der til, for at nærvær og fordybelse opstår? - Hvad kan vi gøre for at få mere af det? Hvordan kommunikerer vi med børnene, både kropsligt og sprogligt, i forskellige situationer? - Hvad oplever vi, er en god kommunikation mellem os og børnene? - Har vi fokus på at spørge ind til børnenes oplevelse med åbne spørgsmål som: Kan du fortælle mig, hvad der skete? Hvordan kan vi løse det sammen? Hvilke andre ideer kan du komme i tanke om? Hvornår oplever vi, at vi ikke er tilgængelige for børnene og ikke har mulighed for at reagere på deres behov? - Hvad kendetegner de situationer, og hvad kan vi gøre anderledes for at ændre på dem? Hvordan kan vi understøtte det enkelte barns trygge tilknytning gennem det pædagogiske arbejde med hele børnegruppen? 26

EVALUERING Evaluerende pædagogisk praksis handler om løbende og systematisk at evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse. En systematisk evaluerende pædagogisk praksis styrker kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø og sikrer, at det hele tiden er justeret og tilpasset den aktuelle børnegruppes behov. Reflektér - tag udgangspunkt i jeres daglige praksis og kom gerne med konkrete eksempler. Skriv refleksionerne i tekstboksen. Hvordan undersøger og evaluerer vi det pædagogiske læringsmiljø i sammenhæng med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? - Har vi fastsat et fokus eller formål med vores løbende evaluering af det pædagogiske læringsmiljø? - Hvor står vi stærkt/svagt? - Hvordan oplever vi, at vi fagligt set er klædt på til at evaluere og undersøge? Hvordan sikrer vi, at vores evalueringer har fokus på sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse frem for blot på aktiviteterne eller blot på børnenes læring? Hvad gør vi for at sikre, at vores løbende evaluering er systematisk? - Hvordan definerer vi systematisk? Hvordan sikrer vi, at vi anvender den viden, vi får fra vores evaluering, til at justere vores pædagogiske læringsmiljø? - Hvornår har en konkret evaluering senest givet ny indsigt i børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse, der har ført til en ændring i vores praksis? 27

INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE Arbejdet i forældrebestyrelsen skal tilrettelægges lokalt og på en måde, så det giver mening i dagligdagen for både forældrebestyrelsen og det pædagogiske personale. Som led i dette arbejde vil forældrebestyrelsen skulle inddrages i, hvordan ressourcer i lokalsamfundet vil kunne bringes i spil med henblik på at skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer for børn i dagtilbud. Inddragelse af forældrebestyrelsen Det er lederen, der i forbindelse med udarbejdelse af den pædagogiske læreplan sikrer, at forældrebestyrelsen bliver inddraget i processen omkring udarbejdelse, evaluering af og opfølgning på den pædagogiske læreplan. Beskriv kort, hvordan forældrebestyrelsen inddrages i arbejdet med læreplanen. Inddragelse af lokalsamfundet Som led i arbejdet med den pædagogiske læreplan skal dagtilbuddet overveje, hvordan lokalsamfundet i form af fx biblioteker, museer, idrætstilbud og -faciliteter, plejehjem, erhvervsliv mv. kan inddrages med henblik på at styrke dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljø. Beskriv kort, hvordan lokalsamfundet inddrages som en ressorce med henblik på at skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer for børnene. 28

UDVIKLINGSPLANER Tag stilling til inden forhvilke områder I har behov for udvikling og tag stilling til hvilke områder I vil fokusere særligt på. Overvej de fire nedenstående tiltag og beslut det næste skridt. INDHENTE OG FORANKRE NYE PERSPEKTIVER I PRAKSIS? IGANGSÆTTE KONKRETE TILTAG? INDDRAGE MERE VIDEN UDEFRA? INDSAMLE MERE INFORMATION OM EGEN PRAKSIS? Når I har besluttet jeres næste skridt, kan I lave en eller flere udviklingsplaner, der beskriver hvordan I vil styrke de dele af jeres pædagogiske praksis, hvor I har vurderet, at der er behov for udvikling. 29