AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 21. marts 2019 Journal 2019-760-001088 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Indhold af ikke-produktive elementer på landbrugsjorden i Danmark Landbrugsstyrelsen har i en bestilling sendt d. 5. marts 2019 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at vurdere det nuværende omfang af ikke-produktive elementer I Danmark. De ikke-produktive elementer skal ligge på eller op ad eksisterende landbrugsarealer uanset om der søge støtte til dem eller ej. Besvarelsen i form af vedlagte notat er udarbejdet af professor Tommy Dalgaard, postdoc Mette Vestergaard Odgaard og akademisk medarbejder Birger Faurholt Pedersen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet samt seniorforsker Berit Hasler fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet. Akademisk medarbejder Mette Balslev Greve fra Institut for Agroøkologi og akademisk medarbejder Louise Martinsen fra Institut for Miljøvidenskab har været fagfællebedømmere, og notatet er revideret i lyset af deres kommentarer. Besvarelsen er udarbejdet som led i Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet under ID 8.12 i Ydelsesaftale Planteproduktion 2019-2022. Venlig hilsen Lene Hegelund Specialkonsulent, DCA-centerenheden DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé 20 8830 Tjele Tlf.: +45 8715 6000 E-mail: dca@au.dk http:// dca.au.dk
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 21.03.2019 Indhold af ikke-produktive elementer på landbrugsjorden i Danmark Af Tommy Dalgaard 1, Mette Vestergaard Odgaard 1, Berit Hasler 2 og Birger Faurholt Pedersen 1 1 Institut for Agroøkologi. Aarhus Universitet 2 Institut for Miljøvidenskab. Aarhus Universitet Baggrund I EU Kommissionens forslag til ny EU CAP Plan forordning, bilag III, foreslås et delkrav under GLM krav 9, hvor hver bedrift skal udlægge en mindsteandel af landbrugsarealet til ikke-produktive landskabstræk, eller områder med det formål at forbedre biodiversiteten på bedriften. Det vides endnu ikke, hvad denne mindsteandel skal - eller kan fastlægges til nationalt, men Kommissionen har i februar 2019 foreslået følgende resultatindikatorer for kravet: Det totale landbrugsareal underlagt GLM krav 9 (Total agricultural areas subject to GAEC 9 requirements (AL, PG, PC)). Arealet med ikke-produktive elementer (Hectares of non productive areas/features used for the calculation of the share), med følgende engelske betegnelser (LF= Landscape Features): o Land lying fallow o Land lying fallow with melliferous plants o Terraces o LF - Hedges, wooded strips and trees in line o LF - Isolated trees o LF - Field copses o LF - Field margins/strips o LF Ponds o LF Ditches o LF - Traditional stone walls o LF - Other landscape features o Afforested areas På den baggrund har Landbrugsstyrelsen ønsket et kort faktuelt svar med en vurdering af det nuværende omfang af ikke-produktive elementer i Danmark. De ikke-produktive elementer skal ligge på eller op ad eksisterende landbrugsarealer uanset om der søges støtte til dem eller ej. Vurderingen begrænses til at omfatte følgende elementer som kan indgå i ovenstående resultatindikator: Brak, bræmmer, GLM-søer og -fortidsminder, læhegn, hække, småbiotoper, klynger af træer og buske, grøfter, stendiger, skove samt permanente vandhuller og søer, der i dag ikke indgår som GLM-sø. Nærværende besvarelse omfatter:
1) En vurdering af hvor meget hvert enkelt element udgør i antal ha i dag i Danmark. 2) En samlet vurdering af hvor stort et antal ha ikke-produktive elementer en landmand i gennemsnit har pr. bedrift i dag. 3) Vurdering af hvad de økonomiske omkostninger vil være for en gennemsnitlig landmandsbedrift, at være forpligtet til at udlægge 2% af sit landbrugsareal til ikkeproduktive elementer, samt en vurdering af hvad omkostningerne i gennemsnit vil stige med pr. øget procentpoint. Alle opgørelser i nærværende notat er vurderet på bagrund af umiddelbart tilgængelige registerdata og GIS-temaer, og rummer derfor stor usikkerhed i omegnen af måske en faktor 1-2. En mere nøjagtig opgørelse og vurdering af usikkerheder vil kræve et stort digitaliserings- og analysearbejde, som er uden for nærværende opgavebesvarelses rækkevidde. Besvarelse 1. Vurdering af de ikke-produktive elementers arealomfang i Danmark Det vurderes, at det nuværende omfang af ikke-produktive elementer udgør ca. 1-2% af det dyrkede areal i Danmark 1, hvis der kun medtages elementer inden for selve landbrugsarealet, men op mod 5-7%, hvis elementer op ad landbrugsarealerne også medtages indtil en afstand af 10 meter fra marken, uanset om der kan søges støtte på dem eller ej. I det kommende afsnit vurderes, som ønsket i bestillingen, omfanget af hvert enkelt element: Af ikke-produktive elementer inden for selve landbrugsarealet udgør det anmeldte brakareal størstedelen med ca. 40.000 ha (fordelt på ca. 33.500 ha MFO brak, 3.500 ha øvrig brak og 3.000 ha 20-årig brak i 2018). Dertil kommer det anmeldte MFO bræmmeareal på ca. 1.400 ha, samt GLM søer og fortidsminder på hhv. ca. 650 og ca. 50 ha. Af ikke-produktive elementer lige op ad eksisterende landbrugsarealer udgør MFO bræmmearealet ca. 18.000 ha indenfor 10 meter fra markgrænsen (og i alt ca. 30.000 ha, hvis alle de udpegede bræmmer, inkl. den del der ligger mere end 10 meter fra markfladen, medtages). Læhegn og hække udgør ca. 60.000 ha, og andre biotoper med tør- og våd natur udgør hhv. 4.000 ha hede-lignende arealer og 14.000 ha våde områder indenfor 10 meter fra marken. Klynger af træer og buske udgør ca. 2.500 ha indenfor 10 meter fra marken. Det har ikke været muligt at sammenstille data for arealer med grøfter eller stendiger, men ud fra en visuel analyse vurderes disse arealer at være indbefattet i ovenstående bræmmeareal. Egentlige skovbevoksninger findes på ca. 45.000 ha af arealerne indenfor 10 meter fra marken, og permanente vandhuller eller søer, som ikke indgår i de ovennævnte GLM søer dækker tilsvarende ca. 2.000 ha. 1 Det dyrkede areal udgør i alt 2,66 mio. ha. Foruden de medregnede landbrugsarealer findes en række tidligere landbrugsarealer med skovrejsning, juletræer eller lignende, som ikke er medtaget. Desuden findes et meget betydeligt naturlignende areal på ca. 30.000 ha, der ikke kan leve op til de almindelige regler under grundbetalingsordningen (fx hede-arealer og strandenge, som afgræsses ekstensivt, og som derfor kan høre under miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, MVJ). 2
Tabel 1. Skønnet areal med ikke produktive elementer ifm. landbruget i Danmark. Ikke-produktive elementer indenfor landbrugsarealet MFO brak 33.500 ha Øvrig brak 3.500 ha 20-årig brak 3.000 ha MFO bræmmeareal 1.400 ha GLM søer 650 ha GLM fortidsminder 50 ha I alt: 42.100 ha Ikke-produktive elementer lige op ad landbrugsarealet MFO bræmmer 18.000 ha Læhegn, hække 60.000 ha Tør natur 4.000 ha Våd natur 14.000 ha Klynger af træer, buske 2.500 ha Skovbevoksning 45.000 ha Vandhuller, søer 2.000 ha I alt: 145.500 ha 2. Vurdering af gennemsnitligt areal med ikke-produktive elementer per bedrift Den gennemsnitlige bedrift har et anmeldt areal på ca. 75 ha og et tilhørende areal på ca. 2,5 ha med ikke-produktive elementer. Nedenstående graf viser fordelingen af den estimerede andel af ikke-produktive elementer (y-aksen) for hver af de i alt 37.800 landbrugsbedrifter (vist på x- aksen, sorteret efter % andel af arealet med ikke-produktive elementer). Det gennemsnitlige areal med ikke produktive elementer er således skævt fordelt på bedrifterne, idet en relativ lille andel af bedrifterne har en høj andel af ikke-produktive elementer, mens mere end 2/3 af bedrifterne vurderes at have under gennemsnittet, og ca. 1/4 vurderes at have under 2% ikke produktive elementer. 3
3. Vurdering af de økonomiske omkostninger ved ikke produktive elementer Omkostningen ved udtagning af landbrugsjord udgør ifølge det gældende virkemiddelkatalog for arealregulering i gennemsnit mellem 2.161 og 4.735 kr./ha/år afhængig af jordtype og bedriftstype (Blicher-Mathiesen et al. 2014). Det gennemsnitlige budgetøkonomiske tab er 3.448 kr./ha/år. Omkostningen er beregnet som det tabte dækningsbidrag fra arealet. Hvis landmanden skal opnå tilskud til de udtagne arealer, kræves det, at arealerne plejes. Dvs., at ovenfor nævnte estimat skal justeres for både tilskud og plejeomkostninger. Plejeomkostningerne for arealer med en gennemsnitsstørrelse på 3 ha udgør ca. 1.445-1.526 kr./ha for slæt (af hhv. fersk eng og overdrev), og mellem 1.660-6.870 kr./ha for afgræsning, hvis der ikke er stor hældning på arealet. Når vi antager de laveste omkostninger for hhv. slæt og afgræsning (hhv. 1.445 kr. og 1.660 kr.) fås en samlet budgetøkonomisk omkostning mellem 4.900 og 5.100 kr./ha inden tilskud, eller hvis tilskud modregnes mellem 1.600 og ca. 4.200 kr./ha/år. Omkostningerne er beregnet i 2014 priser, ligesom der er anvendt tilskudssatser for 2015. Imidlertid er der en meget stor variation mellem landbrugsbedrifter, bl.a. som følge af forskellige jordtyper, sædskifter og en forskellig omkostningsstruktur på husdyr- og planteavlsbedrifter. Idet det forventes, at det er arealerne med de laveste omkostninger, der udtages først, vil det formentlig gælde, at omkostningen per %-point vil stige jo højere andel af arealet, der ønskes udtaget til ikke-produktive formål. De arealer, der er forvejen udgøres af de såkaldte ikke-produktive arealanvendelser, kan i princippet medregnes uden ekstra omkostninger. Dette areal er jf. ovenstående imidlertid ikke ligeligt fordelt på de enkelte bedrifter, hvilket betyder at nogle bedrifter vil kunne opfylde et krav om 2% ikke-produktive arealer stort set uden omkostninger, mens andre vil have betydelige omkostninger. Olsen et al. (2014) vurderer et jordrentetab på mellem 0-300 kr./ha/år hvor det er billigst at udtage arealer, mens tabet vil være op til 10.000-20.000 kr./ha/år, hvor det er dyrest at udtage. Det må antages, at landmanden skal bruge den samme bygningsmasse og maskiner for at drive det resterende areal efter udtagning, og afskrivningerne på investeringer hertil vil være de samme. Udgiften per ha produktivt areal vil dermed øges tilsvarende. Effekten vurderes dog ikke at være betydende, så længe der er tale om udtagning af relativt begrænsede arealer; dvs. i størrelsesordenen omkring 2%. Den betydelige forskel i størrelsen af de estimerede jordrentetab illustrerer den store variation i omkostninger, som der potentielt kan være afhængig af arealtype. Den gennemsnitlige budgetøkonomiske omkostning på 3.448 kr./ha/år fra ovenfor nævnte virkemiddelkatalog kan anvendes som grundlag for vurdering af omkostningerne forbundet med en forpligtelse om at udtage landbrugsareal til ikke-produktive formål. Det vurderes, at de første 2% typisk vil være væsentligt billigere at opnå, da en stor del af dette areal allerede kan defineres som ikke-produktivt. For de første 2%-point forventes omkostningen derfor at ligge betydeligt under gennemsnittet, hvorimod omkostningen forventes at stige for arealer i intervallet 2-3%-point. Gennemsnitsomkostningen for arealer i 2-3%-point intervallet vurderes dog stadig at ligge under gennemsnittet fra virkemiddelkataloget. En forsigtig vurdering kunne derfor lyde på en økonomisk omkostning på 0-1.500 kr./ha/år for de første 2% af arealet og 0-3.500 kr./ha/år for de følgende 2-3 %-point. Hertil kommer evt. plejeomkostninger der skal tillægges omkostningen, samt tilskud der skal fratrækkes. Der er en stigende risiko for væsentlig højere omkostninger i takt med at andelen af landbrugsareal, der udlægges, stiger. For en gennemsnitlig bedrift på 80 ha kan det således 4
formodes at svare til en omkostning på 0-2.400 kr./år for de første 2%, og 0-2.800 kr./år per ekstra %-point der efterfølgende udtages. Plejeomkostninger skal lægges til hvis pleje er nødvendigt, og eventuelle tilskud skal trækkes fra. Hvis arealer op ad eksisterende landbrugsarealer, såsom læhegn og andre biotoper kan medregnes i det ikke-produktive areal vil omkostningen være tilsvarende mindre. Ligeledes vil de af EU skitserede muligheder for at medregne kvælstoffikserende afgrøder uden plantebeskyttelse åbne op for at afbøde disse tab, idet en del af disse afgrøder alligevel dyrkes, eller et vist ekstra areal med disse afgrøder vil kunne introduceres uden de store ekstra omkostninger. Dog skal det bemærkes, at der samtidig kan være andre afledte, miljø- og klimamæssige konsekvenser ved introduktionen af kvælstoffikserene afgrøder, ud over effekten på biodiversitet. Litteratur Blicher-Mathiesen G, Andersen HE, Rasmussen J, Strandgaard MT, Hasler B, Martinsen L og Møller F (2014) Permanent udtagning af omdriftsjord. Side 82-91 I: Eriksen J, Jensen PN og Jacobsen BH (red.) Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 52. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Foulum. Olsen SB, Vogdrup-Schmidt, Dubgaard A, Normander B, Jørgensen LB, Kristensen IT, Dalgaard T (2014) Detaljeret beskrivelse af multi-kriterie analyse (MCA) model anvendt i projektet "Fremtidens Landbrug". Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi, IFRO, København. http://ifro.ku.dk/publikationer/ifro_serier/dokumentation/. 54 s. 5