AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om en kortlægning af udbredelsespotentiale for en række virkemidler fordelt på kystdelvandoplande til brug for efterfølgende økonomiske konsekvensberegninger. Den 26. november fremsendtes notat, udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen, seniorforsker Elly Møller Hansen, videnskabelig medarbejder Inge T. Kristensen og seniorforsker Christen Duus Børgesen, alle Institut for Agroøkologi, samt seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Bioscience. Efterfølgende er vi blevet opmærksomme på, at der er behov for nogle præciseringer og tilføjelser til kommentarerne om hhv. frivillige og bredere randzoner. Derfor fremsendes en ny version. Der er ingen ændringer i talmateriale og det regneark, der blev fremsendt 26. november. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Susanne Elmholt Seniorforsker Dato: 27. november 2015 Direkte tlf.: Fax: Journal nr.: Afs. CVR-nr.: Reference: sel Med venlig hilsen Side 1/1 Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 27. november 2015 Virkemidlers udbredelsespotentiale Ingrid K. Thomsen 1), Elly M. Hansen 1), Inge T. Kristensen 1), Christen Duus Børgesen 1) og Gitte Blicher- Mathiesen 2) 1) Institut for Agroøkologi 2) Institut for Bioscience DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) har sammen med DCE Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) i Virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014a) angivet mulige potentialer for virkemidler på landsplan. I en bestilling af 26. maj 2015 til DCA har NaturErhvervstyrelsen (NAER) bedt om en kortlægning af virkemidlernes udbredelsespotentiale fordelt på kystdelvandoplande til brug for efterfølgende økonomiske konsekvensberegninger. NAER uddyber sin bestilling med, at en sådan kortlægning er nødvendig, da der ikke er ubegrænsede muligheder for brug af virkemidler, og NAER ønsker at der fokuseres på følgende virkemidler: Frivillig normreduktion Efterafgrøder Mellemafgrøder Ikke-permanent brak Permanent udtagning Afgrøder med højt kvælstofoptag: fabriksroer, græs i omdrift, græs til energi samt frøgræs Tidlig såning af vintersæd Flerårige energiafgrøder Konstruerede minivådområder (uden tilskud) Frivillige randzoner (7/9 m) Bredere randzoner (>10 m) Afbrænding af fiberfraktion Besvarelse: En vurdering af virkemidlernes udbredelsespotentialer er forbundet med stor usikkerhed, da forudsætningerne i relation til den fremtidige kvælstofregulering og andre forhold, herunder økonomiske og strukturelle, ikke er kendte. Det har derfor været nødvendigt at definere de rammer, som potentialerne er baseret på. 1

3 I nærværende besvarelse er udbredelsespotentialet for hvert virkemiddel vurderet i et scenarie, hvor der i forhold til nu-situationen (2015) ikke er væsentlige ændringer i kvælstofkvoter, husdyrhold og afgrødesammensætning. Udbredelsespotentialet for virkemidler i en situation, som ville kunne medføre betydelige ændringer i afgrødesammensætning og husdyrhold, er således ikke inddraget i besvarelsen. Hvis udbredelsespotentialet skulle vurderes under sådanne forhold, ville det netop kræve de efterspurgte økonomiske beregninger ud fra kendskab til bytteforholdene mellem de forskellige virkemidler i de enkelte deloplande. Bortset fra frivillig normreduktion er besvarelsen hovedsageligt baseret på nu-situationen med begrænsning i kvælstofgødskning, men med mulighed for at øge bedriftens kvælstofkvote ved hjælp af frivillige virkemidler. Graden af incitament til at anvende de forskellige frivillige virkemidler, dvs. størrelsen af en øget kvælstofkvote ved deres anvendelse, forventes bl.a. at afspejle deres indbyrdes forhold i udvaskningsreducerende effekt beskrevet i Virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014a). I besvarelsen er der beskrevet mulige metoder til opfyldelse af nye og vedtagne krav som f.eks. MFO. Derimod indgår ikke de krav, der fremgår af vandplanerne i hovedoplandene. Ved estimeringen af det potentielle areal til anvendelse af et givent virkemiddel i et delopland er der taget udgangspunkt i afgrødesammensætning og arealanvendelse i Beregningerne er dermed parallelle til Børgesen et al. (2013 og 2015). I Tabel 1 er der for hvert virkemiddel beskrevet dels det potentielle areal og dels anslået den maksimale udbredelse. Miljøeffekten af virkemidlerne i rodzonen er i Tabel 2 opgjort med udgangspunkt i Virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014a) og de to efterfølgende notater fra DCA (Eriksen et al., 2014b; Eriksen et al., 2015). Effekten af virkemidlerne i Tabel 2 er opgjort for fire kombinationer med to bedriftstyper (under/over 0,8 DE/ha i udbragt husdyrgødning på bedriften) og to jordtyper (lerjord, JB 5-7 og sandjord, JB 1-4). Der er ikke taget hensyn til eventuelle vekselvirkninger mellem virkemidler. Miljøeffekten af græs og frøgræs blev i Eriksen et al. (2014a) vurderet til at være højere end for efterafgrøder, hvilket i Tabel 2 er angivet med > foran værdierne. I de her gennemførte beregninger er effekten af græs sat til samme størrelse som efterafgrøder uden hensyntagen til, at effekten af græs formentlig er højere (Eriksen et al., 2014a). For frivillig normreduktion er den udvaskningsreducerende effekt baseret på NLES4-beregningerne gennemført i Børgesen et al. (2015). Havbelastningen for alle virkemidler er baseret på Højberg et al. (2015) og er opgjort efter samme principper som i Børgesen et al. (2015). På baggrund af Tabel 1 og Tabel 2 er der udarbejdet de medfølgende regneark, hvor udvaskning i rodzone og udledning til havmiljø er beregnet pr. delopland. Det skal anføres, at den anslåede udbredelse af de enkelte virkemidler er baseret på skøn og dermed behæftet med stor usikkerhed. Usikkerheden er bl.a. begrundet i, at der ikke har været angivet kriterier for, under hvilke forudsætninger udbredelsen af potentialer skulle vurderes. 2

4 Tabel 1. Oversigt over anslået potentielt areal og anslået maksimal udbredelse af virkemidler i et fremtidigt scenarie uden væsentlige ændringer i kvælstofkvote, husdyrhold og afgrødesammensætning. Det potentielle areal er baseret på afgrødesammensætning og arealanvendelse i 2011 parallelt med Børgesen et al. (2013 og 2015). Effekt i rodzone og i havmiljø er baseret på hhv. Eriksen et al. (2014a og b, 2015) og Højberg et al. (2015) og er beregnet ud fra anslået maksimal udbredelse. Virkemiddel Frivillig normreduktion: 7 % Frivillig normreduktion: 10 % Frivillig normreduktion: 14 % Potentielt areal (PA) Konventionelt dyrket areal. Anslået maksimal udbredelse (andel af PA) 100 % Anslået maksimal udbredelse (1.000 ha) Effekt i rodzone ved maksimal udbredelse (1.000 t N) Effekt i havmiljø ved maksimal udbredelse (1.000 t N) Kommentar Beregningen er foretaget med udgangspunkt i den beregnede effekt af normreduktionen i Normreduktionen var i 2011 på 16 % (NAER, 2015). Effekten af en reduktion på henholdsvis 7, 10 og 14 % er beregnet forholdsvist. Eksempel: frivillig normreduktion på 7 % = Effekt af normreduktion i 2011 *(7 % / 16 %). For bedrifter med både økologisk og konventionel drift er der ved beregningen af udvaskningen til havmiljøet foretaget en relativ fordeling af disse på de ID15-oplande, hvor bedriften har jord. Efterafgrøder Mellemafgrøder Vårsåede afgrøder (undtaget roer, kartofler samt enkelte andre afgrøder med ringe udbredelse) som ikke efterfølges af en overvintrende afgrøde. Vintersædsarealer (vinterhvede, triticale, vinterrug, vinterbyg) samt afgrøder med frøgræs som forfrugt. 90 % % Hvis de obligatoriske efterafgrøder tilbagerulles, forventes efterafgrøderne hovedsageligt at blive anvendt til dækning af MFO-krav samt til forøgelse af kvælstofkvoten. MFO-kravet på ejendomme over 15 ha dækkes ved ca. 20 % efterafgrøder. Hvis der ikke sker tilbagerulning af efterafgrøder vil maksimal udbredelse være potentialet minus det nuværende efterafgrødeareal i deloplandet. Det forudsættes, at mellemafgrøder i et fremtidigt system alene anvendes til forøgelse af kvælstofkvoten. Den høje udbredelse af mellemafgrøder skyldes en forventning om, at mellemafgrøder ikke længere anvendes som alternativ til lovpligtige efterafgrøder, og at en eventuel underkendelse af mellemafgrøden, f.eks. pga. for lavt plantetal, alene vil have den effekt, at den forventede øgede kvælstofkvote ikke bliver udløst. Vintersæd med korn som forfrugt. 50 % 3 Hvis efterafgrøderne ikke tilbagerulles, og mellemafgrøder fortsat vil kunne anvendes som alternativ til efterafgrøder, forventes en lavere maksimal udbredelse. Der skal bemærkes, at mellemafgrøder ikke kan anvendes sammen med virkemidlet tidlig såning af vinterkorn.

5 Ikke-permanent brak Permanent udtagning Afgrøder med høj kvælstofoptagelse: Fabriksroer Afgrøder med høj kvælstofoptagelse: Græs i omdrift Omlægning af majsareal til afgrøde med høj kvælstofoptagelse: Græs i omdrift Areal i omdrift. med fabriksroer. med fodergræs (inkluderer både slæt og afgræsning). med majs. 5 % Dog max 95 % af det samlede omdriftsareal i deloplandet fratrukket areal til opfyldelse af harmonikrav % MFO-kravet kan dækkes med 5 % ikke-permanent brak, hvis kravet ikke dækkes med efterafgrøder (eller andet). Den ikke-permanente brak forventes samtidigt at øge bedriftens kvælstofkvote. Det forventes, at MFO-kravet først og fremmest søges dækket med andre virkemidler end brak. Effekten er baseret på differencen mellem udvaskning fra brak og landsgennemsnitlig udvaskning fra hele GLR- arealet i Ved eventuel tilbagerulning af normreduktionen vil udvaskningen stige og effekten af brak således øges. Potentialet for permanent udtagning er i princippet hele det dyrkede areal. Men da der i fremtiden også vil være krav om arealer til udbringning af husdyrgødning, vil dette være begrænsende for virkemidlet. Permanent udtagning er et dyrt virkemiddel og udbredelsen forventes hovedsageligt baseret på økonomiske overvejelser. Dyrkning baseret på kontrakt. Arealet forventes uændret eller reduceret pga. udflytning af sukkerproduktionen. 100 % Det nuværende areal med græs i omdrift forventes bibeholdt. 100 % 180 Hvis fodergræs i fremtiden karakteriseres som virkemiddel til forhøjelse af kvælstofkvoten, kan det bevirke, at majsarealet helt eller delvist ombyttes til fodergæs. I hvor høj grad dette vil ske afhænger af den enkelte landmands økonomiske beregninger samt afvejninger af fordele og ulemper ved ombytning. Ud fra de gennemsnitlige udbytter i hhv. græs og majs (Anonym, 2014) er det forudsat, at der til ombytning af 1 ha majs kræves 1,3 ha græs. I denne omregning er der ikke taget hensyn til evt. udbytte i udlægsåret. Den udvaskningsreducerende effekt af græs i omdrift i Tabel 2 er baseret på en referencesituation uden efterafgrøder, som det også er tilfældet ved efterafgrøder (Eriksen et al., 2014a). Ved omlægning af en del af majsarealet til græs i omdrift kan referencen dels være majs dels en anden afgrøde betinget af omregningsforholdet 1:1,3. Det findes ikke data, som muliggør en differentiering af effekten angivet i Tabel 2 ud fra forskellig referencepraksis, hvorfor data ikke er opgjort. 4

6 Afgrøder med høj kvælstofoptagelse: Græs til energi Afgrøder med høj kvælstofoptagelse: Frøgræs Areal med græs til energi. med frøgræs. Der er taget politisk beslutning om, at andelen af den totale tilførsel af plantebiomasse til et biogasanlæg skal reduceres til 12 % eller derunder de kommende år (Anonym, 2012). Hvis denne reduktion bliver gennemført, vil potentialet for dyrkning af græs til energi formentligt være meget begrænset indtil 2020 da majs sikkert vil foretrækkes forud for græs. Hvis udfasningen ikke skulle blive gennemført som planlagt, vil majs formentlig stadig have 1. prioritet pga. et højere udbytte og færre bjergningsomkostninger. Ved et tilstrækkeligt stort incitament kan der dog være tale om i stedet at dyrke græs. Det vurderes, at ca ha med græs vil kunne producere tilstrækkeligt med biomasse til at dække et fortsat input på 12 % ved den planlagte afgasning af halvdelen af husdyrgødningen. Potentialet for dyrkning af græs til energi er således mellem 0 og ha (Henrik B. Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, personlig meddelelse). 100 % Dyrkning baseret på kontrakt, hvorfor der forventes uændret areal. Data for frøgræs er ikke opgjort. Tidlig såning af vintersæd Flerårige energiafgrøder Konstruerede minivådområder uden tilskud Frivillige randzoner (7/9 m) med: Vinterbyg 2 % Vinterhvede 25 % Vinterhvede, brødhvede 2 % Vinterrug Stauderug 20 % Hybridrug 20 % Vintertriticale 25 % Andre kornarter, efterårssået 20 % med energiafgrøder. Randzone på 9 m (reelt 7 m ved målsatte vandløb og søer, som i % % Anslået maksimal udbredelse antages at være den samme, uanset om tidlig såning alene anvendes til forøgelse af kvælstofkvoten eller anvendes som alternativ til efterafgrøder i tilfælde af, at efterafgrøderne ikke tilbagerulles. Mellemafgrøder og tidlig såning af vintersæd udelukker hinanden som virkemiddel. Etableringstilskud, produktionstilskud og tilskud til ekstensivt landbrug i forbindelse med pil og poppel er bortfaldet fra og med Det vurderes derfor, at nye arealer med pil og poppel vil være ubetydelige (Poul Erik Lærke, Institut for Agroøkologi, personlig meddelelse). Dette gælder også, fordi energiafgrøder som f.eks. energipil medregnes med samme relativt lave faktor som efterafgrøder (0,3) i MFO-sammenhæng. Det forventes derfor, at MFO-kravet først og fremmest søges dækket med andre virkemidler end energiafgrøder. Potentiale og forventet udbredelse forventes klar primo december og vil blive fremsendt i en særkilt besvarelse. Beregning af effekt af randzoner på udvaskning fra rodzonen indeholder samme forudsætning, antagelser, metoder og usikkerhed som beskrevet i Baseline 2021 (Jensen et al., 2014) og i Virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014a). 2015). Estimatet udgør en øvre grænse for effekten (Jensen

7 Bredere randzoner (>10 m) Afbrænding af fiberfraktion forvejen har 2 m bræmmer) stemplet ind i markkort for 2011 og 2012 med GLR afgrøder. Randzone på 20 m stemplet ind i markkort for 2011 og 2012 med GLR afgrøder. 100 % et al., 2015). Beregning af effekt af randzoner på udvaskning fra rodzonen indeholder samme forudsætning, antagelser, metoder og usikkerhed som beskrevet i Baseline 2021 (Jensen et al., 2014) og i Virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014a). Estimatet udgør en øvre grænse for effekten (Jensen et al., 2015). De 20 m randzoner er arealer, der udgør samlet areal fra kanten af vandløbet og 20 m randzone (Kjeldgaard, 2015). Effekten af ekstra 10 m randzoner i forlængelse af de 7/9 m er forskellen mellem de opgivne tal for 20 m randzoner og de frivillige 7/9 m randzoner. I 2006 og 2008 blev det konkluderet, at der ikke var driftsøkonomi i at afbrænde fiberfraktionen af husdyrgødning med de daværende forudsætninger (Anonym, 2006; Birkmose og Zinck, 2008). Siden da er der da heller ikke foretaget afbrænding i væsentlig omfang, selvom afbrænding af fiberfraktionen kan erstatte efterafgrøder (Anonym, 2014). Det vurderes, at en øget kvælstofkvote ved afbrænding af husdyrgødning ikke vil være tilstrækkeligt incitament til at igangsætte afbrænding af fiberfraktionen, hvorfor der ikke forventes nogen udbredelse af virkemidlet (Peter Sørensen, Institut for Agroøkologi, personlig meddelelse). Data for afbrænding af fiberfraktion er ikke opgjort. 6

8 Tabel 2. Estimater for reduktion af nitratudvaskningen samt referencepraksis for virkemidler på dyrkningsfladen baseret på Virkemiddelkataloget (Eriksen et al., 2014a) samt Eriksen et al. (2014b, 2015). Virkemiddel Referencepraksis Reduktion af nitratudvaskningen (kg N/ha) <0,8 DE/ha 0,8 DE/ha Sand Ler Sand Ler 63 a 53 a 73 a 66 a Efterafgrøder Jord uden efterafgrøde Mellemafgrøder Vintersæd uden mellemafgrøder 11 Brak (ikke permanent) Jord i omdrift Fabriksroer b Jord uden efterafgrøde Græs og frøgræs Jord uden efterafgrøde >32 >12 >45 >24 Tidlig såning af vintersæd (7. september) Normal såning af vintersæd (23. september) 7 Kornrige sædskifter under den Flerårige energiafgrøder nuværende regulering a Estimeret typeudvaskning (kg N/ha) for den angivne kombination af dyretæthed og jordtype (Eriksen et al., 2014b, 2015). b Forudsat at roetoppen fjernes 7

9 Referencer Anonym Rapport fra arbejdsgruppen om generel afbrænding af husdyrgødning til energiformål. Februar Fødevareministeriet. Anonym Begrænsning for brug af majs og andre energiafgrøder til produktion af biogas. Energistyrelsen 26. september %20final% pdf Anonym Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2014 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NaturErhvervstyrelsen. Birkmose, T., Zinck, A.M Status på afbrænding af husdyrgødning i Danmark - juni Notat fra Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Planteproduktion. Børgesen, C.D., Jensen, P.N., Blicher-Mathiesen, G., Schelde, K Udvikling i kvælstofudvaskning og næringsstofoverskud fra dansk landbrug for perioden DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCA Rapport nr. 31, 154 pp. Børgesen, C.D., Thomsen, I.K., Hansen, E.M., Kristensen, I.T., Blicher-Mathiesen, G., Rolighed, J., Jensen, P.N., Olesen, J.E., Eriksen, J Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret. Notat til NaturErhvervstyrelsen. Dateret 11. november Eriksen, J. (red.), Jensen, P.N. (red.), Jacobsen, B.H. (red.) 2014a. Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 52, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. 327 pp. Eriksen, J., Børgesen, C.D., Schelde, K., Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Jørgensen, U., Søegaard, K., Olesen, J.E. 2014b. Notat vedrørende bestillingen Opfølgning på svar angående virkemidler i forhold til Ny Arealregulering : Procentvis reduktion af kvælstofudvaskningen ved anvendelse af virkemidler. Notat til NaturErhvervstyrelsen. Dateret 31. oktober Eriksen, J., Børgesen, C.D., Schelde, K., Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Kristensen, I.T Notat: Yderligere opfølgning på svar angående virkemidler i forhold til Ny Arealregulering. Notat til NaturErhvervstyrelsen. Dateret 30. januar Højberg, A.L., Windolf, J., Børgesen, C.D., Troldborg, L., Tornbjerg, H., Blicher-Mathiesen, G., Kronvang B., Thodsen, H., Ernstsen, V National kvælstofmodel, Oplandsmodel til belastning og virkemidler Metode Rapport, Revideret udgave september GEUS. Under udarbejdelse. Jensen, P.N. (red.), Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Vinther. F.V., Børgesen, C.D., Schelde, K., Rubæk, G., Sørensen, P., Olesen, J.E., Knudsen, L Fastsættelse af baseline Effektvurdering af planlagte virkemidler og ændrede betingelser for landbrugsproduktion i forhold til kvælstofudvaskning fra rodzonen for perioden Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 76 s. Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Jensen, P.N., Kronvang, B. Blicher-Mathiesen, G., Børgesen, C.D., Kjærgaard, C Opfølgning på notat af 13. april 2015 om effekt af randzoner på drænede arealer. Notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug & DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. 3 s. 8

10 Kjeldgaard, A Beregning af 20 meter randzone. Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. 7 s. NAER Generelt om de danske kvælstofregler. Historisk gennemgang af kvælstofnormerne. 9

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU. 19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner Bilag 3.5 Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner En beregning af konsekvenser af målfastsættelsen i vandområdeplanerne viser, at omkostningen vil blive i størrelsesordenen

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster

Læs mere

Standardsædskifter og referencesædskifter

Standardsædskifter og referencesædskifter NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets

Læs mere

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag university of copenhagen Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter

Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag for en ny faglig opdatering af kvælstofudvaskning fra økologiske bedrifter AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 11. april 2019 Journal 2018-760-001010 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Afklaring af om der er grundlag

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret

Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud mod jordbearbejdning i efteråret DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE Nationalt Center for Miljø og Energi 11. november 2015 Notat om tilbagerulning af tre generelle krav, Normreduktion, Obligatoriske efterafgrøder og Forbud

Læs mere

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen

Målrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret

Læs mere

Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden

Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 10. marts 2014 Klimaeffekt af kvælstofvirkemidler i dansk landbrug i perioden 2007-2015 Kirsten Schelde og Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi Sammenfatning

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2017

Lovefterafgrøder, markplan 2017 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019

Lovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015

Svar på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 på spørgsmål til Baselinerapport fra MFVM den 2. december 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december 2015 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Jørgen E. Olsen

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau

Læs mere