Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark

Relaterede dokumenter
Er der penge i at vande kløvergræs?

Økonomi i vanding af korn mv. Aftenkongres 2018 Per Skodborg Nielsen

Vand majsen på de rigtige tidspunkter

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Landmandstræf 2019 DEKALB

Udbyttepotentiale i raps. Konsulenttræf Ditte Clausen

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Optimal styring af vandingen i majs og græs

Vanding. Vandingsregnskab

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen

Danske forskere tester sædskifter

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Vandingsvejledning Ajourført den 9. marts 2004

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Afgrødernes næringsstofforsyning

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Hvad kan jeg få ud af det? Krav: hvad gælder Hvor finder jeg dokumentationen. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

VERSUS bliv udfordret på salgsafgrøder. Lene Mathiasen, Planterådgiver

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden. Tirsdag d. 6 feb. kl , Hotel Limfjorden

IPM i Frøavlen. Specialkonsulent Barthold Feidenhans l VFL

Spark afgrøden i gang!

VANDING AF ENERGIAFGRØDER MED RENSET SPILDEVAND PÅ SAMSØ

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Opret Vandregnskab med Hent data fra Dansk Markdatabase

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Konsulenttræf d. 23. august 2016

Radrensning giver merudbytte i vårsæd

Flakkebjerg 10. november 2015 Barthold Feidenhansl Landskonsulent, Frø LANDSFORSØG MED VÆKSTREGULERING

Vejledning senest ændret

JORDPAKNINGS BETYDNING FOR PLANTEVÆKST

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Kom godt i gang med DLBR Vandregnskab Online - for konsulenter

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

Vejledning senest ændret

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Landmandstræf ///////////

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Reduktion i omfang af markvanding på udvalgte arealer med henblik på at fremme vandføringen i vandløb Jacobsen, Brian H.

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Både og versus enten eller

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Foders klimapåvirkning

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Vejledning til beregningsskema

Konsekvenser af et forbud mod glyphosat

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

VINTERRAPS 2016, HVAD GIK DER GALT?

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen,

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Formler til brug i marken

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

Produktionsøkonomi. Planteavl. vfl.dk

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd. DuPont. Lexus

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Muligheder og udfordringer i efter- og

Transkript:

Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark Mathias N. Andersen, Institut for Agroøkologi 1

Indhold Resultater af vandingsforsøg Hvad bestemmer merudbyttet for vanding Vandregnskab udbytte-model Modellerede merudbytter Konklusion 2

Ældre Forsøg Afgrøde År Jord type Udbytte uden vanding Merudbytte for vanding Tilført vand hkg pr. ha hkg pr. ha % mm Græs Gns. 1983-86 JB1 104,3 24,5 23 120 Max. (1983) JB1 83,6 43,3 52 212 Kartofler, sen Gns. (1984-86) JB1 500 106 21 126 Max. (1986) JB1 420 216 51 260 Kartofler, mtidl. - JB1 364 118 32 110 - JB1 118 412 350 270 Majs 1976-1980 JB1 86,2 26,8 31 65 Max. (1976) JB1 30,5 125,5 411 255 Vårbyg Gns. 1967-76, 88-91 JB1 79,3 17,2 22 141 Max. (1975) JB1 29,7 57,9 195 367 Håndbog til Driftsplanlægning 2003 3

Kor. Merudbytte (hkg/ha) Afgrøde Betydning af vandingsmængde/nedbør Jord type Merud bytte hkg pr. ha Kor. Merud bytte hkg pr. ha Tilført vand mm Græs JB1 24,5 24,5 120 JB1 43,3 43,3 212 Kartofler, sen JB1 106 26,5 126 JB1 216 54,0 260 Kartofler, mtl. JB1 118 29,5 110 JB1 412 103 270 Majs JB1 26,8 26,8 65 JB1 125,5 125,5 255 Vårbyg JB1 17,2 17,2 141 JB1 57,9 57,9 367 140 120 100 80 60 40 20 0 y = 15.5e 0.0051x 0 50 100 150 200 250 300 350 400 Vandingsmængde (mm) Merudbyttet pr mm stiger med vandingsmængde/behov 4

Stor forskel i nedbør på tværs af Danmark men også i Jylland Nedbørens betydning 5

Også nogen forskel i fordampning Andre klimafaktorer Nedbør maj-juli siden 1874 6

Modellering af merudbytter Eksempel: Udbyttekomponenter i vinterraps: År Behandling Vanding Frøvægt Frøudbytte Olie indhold Høst indeks Skulpe tæthed Frø per skulpe (mm) (t/ha) (%) (%) (m -2 ) (mg) 1991 1 115 2.856 46.1 0.311 4503 17.1 4.1 2 60 2.393 45.1 0.305 3730 12.0 5.5 4 85 2.906 46.0 0.295 5367 13.3 4.1 LSD 95 0.323 1.5 0.029 1514 n.s. 0.4 1992 1 221 2.397 44.3 0.309 5742 10.9 3.9 2 137 1.117 40.7 0.186 4038 5.7 4.9 3 210 2.466 42.5 0.307 5986 8.5 5.2 4 97 1.419 36.8 0.197 4895 9.1 3.2 5 120 1.744 40.5 0.227 4603 9.6 4.0 6 0 0.631 35.3 0.12 3352 5.8 3.5 LSD 95 0.298 1.6 0.035 1019 2.7 0.6 1993 1 210 3.935 46.7 0.407 6064 11.9 5.5 2 130 1.297 41.2 0.185 6.8 3 150 3.092 43.7 0.377 4.5 4 0 0.512 39.8 0.140 1614 4.6 6.9 LSD 95 0.303 0.7 0.038 0.38 7

Deficit (mm) Kumulerede Stress Dage Modellering af merudbytter Tørkepåvirkning kvantificeres i form af Stressdage SD = 1-Ta/Tp Hvor 1-Ta/Tp er forholdet mellem aktuel og potentiel fordampning 65 55 45 35 25 15 5-5 -15-25 1411 Vanding 1411 Deficit Målt Deficit (TDR) 20 15 10 5 0 n SD 1 8

Relativ udbyttetab per stressdag Model (%) Modellering af merudbytter Hvor meget påvirker 1 stressdag udbyttet af vinterraps olie? Vegetativ Blomstring Frøfyldning Modning Relativ udbyttetab: (1-Ua/Up) er en funktion af stressdage: Sd i og afgrødeudvikling: Tsi = temperatursum fra vækststart til dagnr. i: 1-Ua/Up = Σ Sd i (a + b Ts i + c Ts i2 ) Temperatursum ( o C) Målt reduktion i olieudbytte (%) 9

Model (%) Relativt tab per stressdag Model (%) Modellering af merudbytter Hvor meget påvirker 1 stressdag udbyttet? Vegetativ Blomstring Frøfyldning Modning Lysabsorption Målt reduktion i frøantal (%) Temperatursum ( o C) Målt reduktion i lysabsorption (%) 10

Modellering af merudbytter 10 landbrugsafgrøder: Vårbyg, vinterbyg, hvede, vinterrug, vinterraps, roer, majs, kløvergræs og kartofler 10 lokaliteter (10 forskellige klimadatasæt) 6 rodzonekapaciteter for hver afgrøde og lokalitet: 60, 80, 100, 120, 140 og 160 mm 26 år (1990-2015) Beregninger er udført med Vandregnskab Online Vandingsbehov, reinfiltration og netto vandforbrug er beregnet 11

Gns. vandbehov, mm Modellering af merudbytter Vandingsbehov i forskellige afgrøder 1990-2015 225 200 175 150 125 100 75 50 25 0 206 156 149 122 113 113 103 12

Gns. vandbehov, mm 180 169 168 Modellering af merudbytter Forskel i vandingsbehov afhængig af klima ved samme rodzonekapacitet 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 160 154 149 143 144 142 134 Silstrup Borris Skjern Foulum Askov Ribe Jyndevad Tylstrup Årslev Kartofler Rodzonekapacitet 60 mm Flakkebjerg 13

Relative udbytter Relative udbytter Relative udbytter 10 Modellering af relative udbytter Jyndevad: Vårbyg: RZK 60: 1990-2015 10 Skjern: Vårbyg: RZK 60: 1990-2015 5 5 10 5 Flakkebjerg: Vårbyg: RZK 60: 1990-2015 Vårbyg Rodzonekapacitet 60 mm: Betydelig forskel i udbytte som procent af fuldt vandet 14

Relative udbytter Relative udbytter Relative udbytter Modellering af relative udbytter 10 Jyndevad: Melkartofler: RZK 60: 1990-2015 10 Skjern: Melkartofler: RZK 60: 1990-2015 5 5 10 Flakkebjerg: Melkartofler: RZK 60: 1990-2015 5 Industrikartofler Rodzonekapacitet 60 mm: Samme billede som vårbyg på trods af senere afgrødeudvikling 15

Relative udbytter Relative udbytter Relative udbytter 10 Modellering af relative udbytter Jyndevad: Græs: RZK 60: 1990-2015 10 Skjern: Græs: RZK 60: 1990-2015 5 5 10 5 Flakkebjerg: Græs: RZK 60: 1990-2015 Græs Rodzonekapacitet 60 mm: Klarer sig lidt bedre end byg og kartofler i Jylland men ikke på Sjælland 16

Merudbytter græs og byg (kg/ha) Melkartofler (kg/ha) Merudbytter græs og byg (kg/ha) Melkartofler (kg/ha) Modellering af relative udbytter Forudsætninger: Vandede udbytter på 120, 70 og 700 hkg/ha i hhv. græs, byg og melkartofler 5000 4000 3000 2000 Skjern: Merudbytter versus RZK Græs 30000 Vårbyg 25000 Melkartofler 20000 15000 10000 5000 4000 3000 2000 Jyndevad: Merudbytter versus RZK Græs 30000 Vårbyg 25000 Melkartofler 20000 15000 10000 1000 5000 1000 5000 0 60 80 100 120 140 160 Rodzonekapacitet (mm) 0 0 60 80 100 120 140 160 Rodzonekapacitet (mm) Rodzonekapaciteten har meget stor indflydelse på potentielle merudbytter 0 17

kg pr. mm Konklusion De mange forsøg fra Jyndevad giver et solidt udgangspunkt for at bedømme potentielle merudbytter, men kan ikke overføres til 1:1 til andre lokaliteter i Danmark Merudbytterne er sandsynligvis højere Alt andet lige, falder merudbyttet med stigende nedbør og stigende rodzonekapacitet Der er ikke tydelige tegn på ændringer i vandbalancen som flg. af klimaændringer i sommermånederne (endnu?) Når modelleringen af alle 12 afgrøder er gjort færdig skulle vi gerne have et solidt beslutningsgrundlag mht. økonomi Måske behov for et værktøj til beslutningsstøtte? 4 3 2 1 Vårbyg Merudb. pr. mm y = 0.35x + 2.0 R² = 0.38 0 20 40 60 1880 Udbytte med vanding, hkg/ha