Handelshøjskolen, Århus Universitet Institut for Regnskab og økonomi April 2010 Afhandling - 8. semester HD-R Udarbejdet af: Christina Henkels Vejleder: Torben Bagge
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Summary... 6 1.1 Introduction... 6 1.2 Issue... 7 1.3 Method... 8 1.4 Content... 8 1.5 Conclusion... 9 2. Indledning... 11 2.1 Problemformulering... 13 2.2 Metode... 14 2.3 Disposition... 15 2.4 Afgrænsning og anvendelse... 16 2.5 Kildekritik... 17 3. Forskellen på virksomheder drevet i privat regi og i selskabsform... 18 3.1 Opstart af virksomheden... 18 3.2 Hæftelse... 18 3.3 Direktion og bestyrelse... 19 3.4 Lån i virksomheden... 20 3.5 Revision... 20 3.6 Virksomhedens ejerforhold... 21 3.7 Goodwill... 21 3.8 Beskatningen... 22 3.8.1 Personskatteloven... 22 3.8.2 Kapitalafkastloven... 22 3.8.3 Virksomhedsskatteloven... 23 3.8.3.1 Indskudskontoen... 23 3.8.3.2 Mellemregning med ejeren... 24 3.8.3.3 Opsparet overskud... 25 3.8.3.4 Konto for hensat til senere hævning... 25 3.8.3.5 Kapitalafkastgrundlaget... 25 Christina Henkels 1
3.8.4 Beskatning af et selskab... 26 3.8.5 Sammenligning af beskatning af personlig virksomhed og beskatning af selskab... 26 3.9 Fordele og ulemper personlig virksomhed kontra selskab... 28 4. Beskrivelse af virksomheden... 29 5. Virksomhedsomdannelse... 32 5.1 Generelt for virksomhedsomdannelser... 32 5.1.1 Stiftelse af selskabet... 33 5.1.2 Stiftelse med apportindskud... 34 5.1.3 Handelsværdier... 34 5.2 Skattepligtig virksomhedsomdannelse... 34 5.2.1 Hel eller delvis omdannelse... 35 5.2.2 Omdannelse med eller uden tilbagevirkende kraft... 36 5.2.3 Kontantværdi og kursregulering af fordringer... 37 5.2.4 Stiftertilgodehavende... 38 5.2.5 Konsekvenser for ejeren ved skattepligtig virksomhedsomdannelse... 39 5.2.6 Sammenfatning... 40 5.3 Skattefri virksomhedsomdannelse... 41 5.3.1 Hvem kan anvende lov om skattefri virksomhedsomdannelse... 42 5.3.1.1 Hvem kan omdanne, og hvem kan ikke... 42 5.3.1.2 Betingelse til selskabet... 43 5.3.2 Regler for at skattefri omdannelse... 44 5.3.2.1 Skattepligt... 44 5.3.2.2 Aktiver og passiver... 44 5.3.2.3 Undtagelser... 45 5.3.3 Vederlag for selskabet... 47 5.3.4 Pålydende værdi af anparter / aktier... 48 5.3.5 Anparternes / aktiernes anskaffelsessum... 48 5.3.5.1 Negativ indskudskonto... 48 5.3.5.2 Konto for opsparet overskud... 50 5.3.6 Omdannelse med tilbagevirkende kraft... 52 5.3.7 Indsendelsesfrist... 53 Christina Henkels 2
5.3.7.1 Dispensation... 53 5.3.8 Åbningsbalance... 53 5.3.9 Regnskabsår... 55 5.3.10 Sammenfatning... 55 5.4 Konsekvenser ved en skattefri virksomhedsomdannelse... 57 5.4.1 Konsekvenser for ejeren ved en skattefri omdannelse... 57 5.4.2 Konsekvenser for selskabet... 57 5.4.2.1 Succession... 58 5.4.2.1.1 Blandet benyttet aktiver... 59 5.4.2.2 Underskud fra den personlige virksomhed... 59 6. Værdiansættelse... 60 6.1 Goodwill... 60 6.1.1 Værdiansættelse... 61 6.1.2 Vejledende goodwillberegning... 62 6.1.2.1 Grundlaget for beregningen... 63 6.1.2.2 Regulering i de enkelte år... 63 6.1.2.3 Vægtet gennemsnit af indkomsten... 64 6.1.2.4 Korrektion for udviklingstendensen... 64 6.1.2.5 Driftsherreløn... 65 6.1.2.6 Forrentningen af aktiver... 65 6.1.2.7 Kapitalisering... 65 6.1.3 Goodwill i TM Autocare... 66 6.1.4 Skattemæssig betydning... 68 6.1.4.1 Skattepligtig omdannelse... 68 6.1.4.2 Skattefri omdannelse... 69 6.2 Ejendommen... 69 6.2.1 Genvundne afskrivning og ejendomsavanceopgørelsen... 70 6.2.2 Værdiansættelse af ejendom i TM Autocare... 70 6.2.2.1 Genvundne afskrivninger... 71 6.2.2.2 Ejendomsavancen... 71 6.2.2.3 Afståelsen... 72 6.2.2.3.1 Salgssummen... 72 Christina Henkels 3
6.2.2.3.2 Salgsomkostninger... 73 6.2.2.3.3 Fradrag for ejerbolig... 73 6.2.2.4 Anskaffelsen... 73 6.2.2.4.1 Anskaffelsessummen... 73 6.2.2.4.2 EBL 5, stk. 1... 74 6.2.2.4.3 EBL 5, stk. 2... 75 6.2.2.4.4 Fradrag for afskrivninger mv.... 75 6.2.2.4.5 Fradrag for ejerboligværdi... 76 6.2.2.5 Bundfradrag... 76 6.2.3 Skattemæssig betydning... 76 6.2.3.1 Skattepligtig omdannelse... 77 6.2.3.2 Skattefri omdannelse... 77 6.3 Driftsmidler... 78 6.3.1 Værdiansættelsen af driftsmidlerne i TM Autocare... 78 6.3.2 Skattemæssig betydning... 79 6.3.2.1 Skattepligtig omdannelse... 80 6.3.2.2 Skattefri omdannelse... 80 6.4 Varelager... 81 6.4.1 Værdiansættelse af varelager i TM Autocare... 81 6.4.1.1 Skattemæssig betydning... 81 6.5 Debitorer... 82 6.5.1 Værdiansættelsen af debitorer i TM Autocare... 82 6.5.1.1 Skattemæssig betydning... 82 6.6 Likvide beholdninger og andre tilgodehavender... 82 6.6.1 Værdiansættelsen af likvide beholdninger og andre tilgodehavender i TM Autocare... 83 6.6.1.1 Skattemæssig betydning... 83 6.7 Gæld... 83 6.7.1 Værdiansættelse af gæld i TM Autocare... 84 6.7.1.1 Skattemæssig betydning... 84 6.8 Udskudt skat... 84 6.8.1 Udskudt skat i TM Autocare... 84 Christina Henkels 4
6.9 Elementer fra virksomhedsordningen... 85 6.9.1 Indskudskontoen... 86 6.9.2 Hensat til senere hævning... 86 6.9.3 Konto for opsparet overskud... 86 7. Anparternes / aktiernes anskaffelsessum... 87 7.1 Skattepligtig virksomhedsomdannelse... 87 7.2 Skattefri virksomhedsomdannelse... 89 7.3 Sammenfatning... 92 8. Konklusion... 93 9. Litteraturliste... 100 9.1 Primær litteratur... 100 9.1.1 Bøger... 100 9.1.2 Artikler mv.... 100 9.1.3 Love... 101 9.1.4 Cirkulærer... 102 9.1.5 Afgørelser... 102 9.2 Sekundære kilder... 103 Christina Henkels 5
1. Summary This thesis deals with the conversion of personalized companies. The aim of the thesis is to give the reader a fundamental understanding of the conditions that underlies the use of both the tax free and taxable conversion method. Likewise it is the idea that the thesis should help the reader to a better understanding of how an appraisal takes place. This is not to be considered a guide for choosing one conversation method over the other, as it is not possible given the fact that you cannot generalize companies, and the choice in fact depends on several elements. 1.1 Introduction In Denmark a great deal of the newly established companies are driven as a personalized companies. The reason for that is that the demand of start-up capital for both a limited liability company and joint-stock company respectively is DKK 125.000 and DKK 500.000. There is moreover less of an administrative burden by having a personalized company, as there in fact are regulations that do not have to be complied with that other kind of companies would have to comply with. If a given owner starts its company as a personalized company, it is still possible to at a later time to convert it into a different type of company. There can be many incentives for an owner wanting to convert its personalized company. The most obvious incentives are probably the wish of having limited personal liability for the company, an expansion of the group of owners or that the owner wishes to pass on the company to somebody. There are two methods that can be used when converting a company the tax free method and the taxable method. When a company is converted using the taxable method there are not the same requirements as when using the tax free method, because when using the tax free method the conversion is seen as a handover of the company why the owner in the conversion year becomes subject to taxation. Christina Henkels 6
In order to convert the company using the tax free method there are however numerous requirements that have to be followed, there requirements appear by law about the tax free company s conversion. When a company is converted by law concerning the tax free company conversion it entails that the company is dealt with in terms of the owner s tax. This means that the company takes over the assets at the taxation value they have in the private company. The reason it is important that the conversion meets all the requirement is that the authorities otherwise can make the conversion taxable. 1.2 Issue There are many tax free conversions that have been ruled taxable by SKAT. That happens if one of the conditions that appear in the legislation about tax free company conversion is not fulfilled. Even though the tax free method is the most commonly used method, there can be instances where the taxable method have been used, which makes it interesting to assess how these methods differs and through that evaluate which one is the most beneficial. The rapports overall subject is: A theoretical assessment of the legislation that is the root of conducting a taxable- and tax free company conversion. It will contain an evaluation and analysis in relation to company law and legal elements that have an impact on the company s conversion In order to answer the above overall subject in the rapport, the following questions have been constructed: Which differences are there between personalized company and company form? Which requirements are there when converting the company by the taxable method? Which consequences do a company conversion by the taxable method entail? Which rules are to be followed when doing a tax free company conversion? Which consequences do a company conversion by the tax free method entail? How is the assessment conducted when converting a company? Christina Henkels 7
o How are the company s assets and liabilities assessed? o How are the company s shares/stocks assessed? The above questions moreover have to help confirm or disprove the following statement: The tax free company conversion is also the most beneficial! 1.3 Method The thesis takes basis of a theoretical review of the regulations that have to be satisfied in order to complete both a taxable and tax free company conversion. In order to give the thesis a practical view and supplement the theoretical assessment a case will be used. The case is based on a fictitious company, and is therefore adjusted to the thesis subject. The reason for using a company is that is makes it possible to conduct the various calculations that the two conversion methods demand. The thesis is based on literature studies. The primary litterateur consists in legislation. In order to illustrate the legislation, it will be supplemented with rulings and decisions from SKAT, books and articles have moreover also been used. The thesis will also contain tables and examples of calculations, when it is assessed they are beneficial in regards to creating a better understanding of the valid legislative. 1.4 Content The thesis is divided into two parts. The first part will have a theoretical approach while the other will be of a practical character. The practical part takes basis of a conversion of the company case and the appraisal of this. There are several differences when running a company as a personalized company compared to a company form. The thesis will go over the greatest differences and hereafter asses when these differences make it most beneficial to run a company in company form or as a personalized company. Christina Henkels 8
The thesis will hereafter treat the elements in the taxable conversion and describe which consequences this form of conversion will cause. Thereafter an evaluation will follow of the taxable conversion along with a consideration of the consequences one face when converting a company by the tax free method. In the practical part of the thesis the sections are split according to the items of account in an annual account. For every item it will first be described how the rules are for the appraisal of the item in question, where after the appraisal of TM Autocare is completed. It will then be calculated and described how both the company and owner will be affected when doing a company conversion by either the taxable or tax free method. After the appraisal of the assets and liabilities there is an appraisal of the shares/stocks initial cost. For every single item an accounting and fiscal preliminary statement of account along with the initial fiscal cost is shown. Hereafter the total initial cost is calculated. 1.5 Conclusion Throughout the thesis all the questions that were stated in the problem statement have been answered. The questions are summarized in the conclusion and moreover the statement The tax free company conversion is also the most beneficial! has been looked further into. In this section the most important findings in the conclusion will be summarized. There are different advantages and disadvantages when running a company either in company form or as a personalized company. It is however not possible to provide a final conclusion of when one is preferred to the other as it depends a lot on where the company is in its development. You can however say that the more steady the company s revenue is and the larger it is, the more it is worth considering running it as a company form. The owner of a newly started company often however will find it most Christina Henkels 9
beneficial to run it as personalized company, among other things because it is possible to deduct an eventual deficit from the owner s personal income. There is a big difference between the taxable and tax free conversion, they do however have in common that the appraisal it to be done according to the initial cost. The reason that there is a difference between using the taxable and tax free method is that they that are based on different principles. The taxable method is based on handover principle while the tax free is based on the succession principle. One of the most fundamental differences is when using the tax free conversion method all assets and liabilities are to be converted, while it with the taxable conversion method is possible to settle for converting parts of the company. It is important to be aware that both methods will trigger consequences for both the owner and the company. It is not possible to confirm or disprove the statement The tax free company conversion is also the most beneficial!. This is caused by the fact that it depends a lot on the individual company s situation, why the tax free conversion in some instances can be considered the most beneficial and the taxable in others. If one generalizes you can say that the taxable method is the most beneficial, as long as there is great profit on: sites and buildings, equipment and goodwill. This is caused by the fact that the taxation of the profit is to be paid in the conversion year, which can demand quite a bit of liquidity. If the owner has the possibility of paying the tax then the taxable conversion method is to be preferred, as it entails greater depreciation balance on the assets. The other way around one can say that if a conversion entail great profit then it would be better to convert it using the tax free method, as this postpones the taxation payment to the share / stock owners. Christina Henkels 10
2. Indledning Ved opstart af en virksomhed skal man tage stilling til, hvilken type virksomhed man ønsker. Der er to muligheder en personlig virksomhed eller en virksomhed i selskabsform. Der er fordele og ulemper ved begge virksomhedsformer. Antal virksomhedstyper registerede i CVR registeret 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Aktieselskaber Anpartsselskaber Enkeltmandsvirksomheder Andre Tabel 2.1 oversigt over antal virksomheder i de forskellige virksomheds former. 1 Som det ses af tabel 2.1, er der en overvægt at personlige virksomheder i Danmark. De udgør 44,6 % af de samlede registrerede virksomheder. Dette skyldes, at det er nemmest at starte virksomheden som en personlig virksomhed, da der ikke er krav om en stor indskydelse af kapital. Der er en del andre fordele forbundet ved at starte virksomheden som en personlig ejet virksomhed, f. eks. er de administrative krav ikke ligeså høje som ved opstart af et selskab. For en personlig virksomhed er der mulighed for kunne ændre virksomhedsformen ved en virksomhedsomdannelse. Når virksomheden udvikler sig, vil der i takt med denne udvikling ligeledes være andre faktorer, som spiller ind, og for at disse kan blive dækket, kan det være nødvendigt at revurdere virksomhedsformen, for at se om en anden virksomhedsform vil kunne dække virksomhedens behov bedre. Det er oftest i forbindelse med generationsskifte, når udefrakommende skal overtage en del af virksomheden, eller hvis ejeren ønsker at begrænse den personlige hæftelse, at virksomhedsomdannelsen kommer ind i billedet. 1 CVR Databank, http://www.cvr.dk/site/forms/businessresearch/research.aspx?showresults=true Christina Henkels 11
Grunden til, at ejeren kan have et ønske om at mindske den personlige hæftelse for virksomheden, sker som regel i takt med at virksomheden vokser, da en større virksomhed medfører at ejeren hæfter for et større beløb. Det er vigtigt, at ejeren har taget beslutningen om omdannelsen i samråd med de største kreditorer, især hvis virksomhedens eksistens er afhængig af, at samarbejdet skal fortsætte efter omdannelsen. Den største kreditor vil i de fleste tilfælde være banken, og den vil miste den sikkerhed, de automatisk har i ejerens personlige formue, i kraft af at virksomheden er drevet som en personlig virksomhed. Det er andre faktorer end de tidligere nævnte, som spiller ind, når det skal besluttes om virksomheden skal omdannes til et selskab. Når en virksomhed vokser, kan der opstå behov for samarbejde med andre og større parter. Nogle selskaber foretrækker at handle med et selskab, da de opfattes som mere seriøse samarbejdspartnere frem for en personlig virksomhed. For at etablere et godt samarbejde med disse kreditorer kan det være nødvendigt for virksomheden at overveje omdannelse til et selskab. Der er to måder at omdanne en virksomhed på den skattefrie og den skattepligtige. Ved den skattepligtige omdannelse betragtes den personlig virksomhed som solgt til ejeren, og dette udløser fuld beskatning for ejeren. Den skattefrie omdannelse sker ved, at selskabet succederer med virksomheden, hvilket betyder, at selskabet indtræder i virksomhedens skattemæssige forhold. Dette udløser ikke beskatning for ejeren ved omdannelsen. Når ejeren ønsker at omdanne sin virksomhed, kræver det en del overvejelse og planlægning. Det er vigtigt, at ejeren er opmærksom på, at en omdannelse tager tid, og at elementerne omkring den eksisterende virksomhed og det modtagende selskab er klargjort. Christina Henkels 12
2.1 Problemformulering Det er min opfattelse, at det er vigtigt at kende forskellene mellem at drive en virksomhed i personlig regi og i selskabsform, samt vide hvilke fordele og ulemper, der kan være. Grunden til, at det er vigtigt at kende dem er, at en eventuel omdannelse skal ske på det tidspunkt, hvor ejeren vil have mest gavn af den. Mange mennesker kan frists til at tro, at en skattefri virksomhedsomdannelse er den bedste måde at omdanne den personlige virksomhed, men da der også bliver omdannet efter den skattepligtige metode kan det være muligt at dette ikke altid er rigtigt. Derfor vil afhandlingen indeholde en gennemgang af reglerne omhandlende den skattepligtigeog den skattefrie omdannelsesmetode, da det er vigtigt i en omdannelsessituation at kende dem begge for at kunne vælge, hvilken der passer til den pågældende virksomhed. Begge omdannelsesmetoder vil have nogle konsekvenser for ejeren og for selskabet. Det er vigtigt at få klarlagt disse, da det kan have indvirkning på hvilken metode, der vælges. Igennem tiden er en del skattefrie omdannelser blevet gjort skattepligtige af SKAT. Det skyldes, at der er en del krav, som skal overholdes for at kunne omdanne en virksomhed skattefrit, og hvis en eller flere af disse krav ikke bliver overholdt, vil omdannelsen ikke kunne betragtes som skattefri. På baggrund af ovenstående vil afhandlingens overordnede emne derfor være som følger: En teoretisk gennemgang af den lovgivning som ligger til grund for at kunne udføre en skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse. Den vil indeholde en vurdering og analyse af de selskabsretlige og skatteretlige elementer, som har indvirkning på en virksomheds omdannelse Christina Henkels 13
For at kunne besvare det overordnede emne i opgaven, er der udformet følgende underspørgsmål: Hvilke forskelle er der på persondreven virksomhed og selskabsform? Hvilke krav er der til at omdanne virksomheden efter den skattepligtige metode? Hvilke konsekvenser har en skattepligtig virksomhedsomdannelse? Hvilke regler er der for at kunne udføre en skattefri virksomhedsomdannelse? Hvilke konsekvenser har skattefri virksomhedsomdannelse? Hvordan sker værdiansættelsen i forbindelse med en virksomheds omdannelse? Hvordan sker værdiansættelse af virksomhedens aktiver og passiver? Hvordan værdiansættes virksomhedens anparter / aktier? Ovenstående underspørgsmål skal ligeledes være med til at be- eller afkræfte følgende udsagn: Den skattefrie virksomhedsomdannelse er altid mest fordelagtig! 2.2 Metode For at kunne svare fyldestgørende på problemformuleringen vil opgaven bestå af en teoretisk gennemgang af de pågældende love, som vedrører virksomhedsomdannelse. Dette gør, at afhandlingen vil få en teoretisk tilgangsvinkel, da formålet er at beskrive lovgivningen, som ligger til grund for at kunne udføre en skattepligtig- og en skattefri virksomhedsomdannelse. Hovedvægten af afhandlingen vil blive lagt i den teoretiske del. Herunder vil der især blive fokuseret på den skattefrie virksomhedsomdannelse, idet der er flest krav tilknyttet denne. Christina Henkels 14
Den teoretiske del af afhandlingen vil blive suppleret med en praktisk del, som vil omfatte en værdiansættelse af en fiktiv virksomhed, da det vil give et godt helhedsindtryk af, hvordan en virksomhedsomdannelse sker. Værdiansættelsen vil ske efter både den skattepligtige- og skattefrie metode. Den primære kilde til besvarelsen af opgaven vil være sekundære data, der vil bestå af litteraturstudier. Dataoparbejdningen vil således bestå af sekundære data, som vil være lovgivning, domme mv., udarbejdet af SKAT. Hertil kommer lærebøger og artikler omhandlende virksomhedsomdannelse. 2.3 Disposition Dette afsnit vil opridse strukturen i afhandlingen og give en kort beskrivelse af, hvad de enkelte afsnit i afhandlingen vil indeholde for at give læseren et bedre overblik over afhandlingen. Efter de indledende afsnit er afhandlingen delt op i 5 hovedafsnit, som hvert har til formål at afhjælpe løsningen af hvert sit emne i problemformuleringen. Det afsluttende afsnit i afhandlingen vil være en konklusion. Afsnit 3 vil beskrive de tydeligste forskelle mellem en virksomhed drevet i personligt regi og et selskab. Afsnittet afsluttes med en vurdering af de fordele og ulemper, der er ved at drive en personlig virksomhed kontra et selskab. Afsnit 4 vil kort beskrive virksomheden, som løbende gennem afhandlingen vil blive inddraget. Virksomheden er fiktiv og er således tilrettet, så denne passer til afhandlingens emne. Afsnit 5 er det afsnit, hvor hovedvægten i afhandlingen ligger. Det er i dette afsnit, at reglerne for en skattepligtig omdannelse belyses. Efterfølgende vil lov om skattefri virksomhedsomdannelse blive gennemgået. Hvert delafsnit afsluttes med en sammenfatning af de vigtigste elementer i pågældende afsnit. Der vil ligeledes blive Christina Henkels 15
belyst, hvilke konsekvenser der er for ejeren og selskabet ved henholdsvis den skattepligtige- og den skattefrie virksomhedsomdannelse. Afsnit 6 omhandler værdiansættelse af aktiverne og passiverne, som overdrages fra den personlige virksomhed til selskabet. I dette afsnit vil det blive inddraget eksempler fra casen. Der vil i afsnittet blive sammenlignet, hvordan værdiansættelsen foregår i henholdsvis en skattepligtig og en skattefri omdannelse, samt hvad værdiansættelsen for den enkelte post betyder for både ejere og selskab. Afsnit 7 sammenfattes værdierne i åbningsbalancer for begge omdannelsesmetoder, og den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne / aktierne opgøres. Afsnit 8 indeholder konklusionen på opgaven. I dette afsnit vil der blive svaret på problemformuleringen. 2.4 Afgrænsning og anvendelse Da nærværende afhandling har et begrænset antal sider har jeg valgt at afgrænse mig fra følgende: Der er flere elementer end de lovgivningsmæssige, her tænkes på den strategiske udvikling af virksomheden og den kommende vækst. Dette vil kunne udgøre en hel afhandling, så derfor vil disse aspekter ikke blive behandlet i denne afhandling, da det vil gøre den for bred. Ved gennemgang af de forskellige beskatningsmuligheder for personlige virksomheder vil der kun blive gennemgået de dele af de 3 beskatningsformer, som medvirker til en overordnet forståelse af disse beskatningsformer, og de elementer som har relevans for den efterfølgende omdannelse, da en uddybende gennemgang ikke er i tråd med resten af afhandlingens indhold. Christina Henkels 16
Der vil i denne afhandling ikke blive behandlet virksomheder med flere ejere, ligesom den heller ikke vil omhandle omdannelse af flere virksomheder under en ejer. Afhandlingen vil ikke indeholde omdannelse af virksomheder, som allerede er i selskabsform, ligesom den heller ikke vil omfatte overdragelse til et allerede eksisterende selskab. Der afgrænses fra fusion, spaltning og aktieombytning, da disse ikke anses for at have direkte sammenhæng med afhandlingens emne. Afhandlingen er skrevet til vejleder og studerende på HD Regnskab og økonomi ved Handelshøjskolen, Århus Universitet, samt andre som måtte have interesse for emnet. 2.5 Kildekritik Den litteratur som er benyttet er til udarbejdelsen af denne afhandling, fremgår af litteraturlisten på side 100. Der er hovedsageligt benyttet litteratur, som er udarbejdet af myndighederne, herunder lovsamlinger, domme og cirkulærer. Det må antages, at pålideligheden af disse kilder er meget høj, da de er udarbejdet som retningslinjer for samfundet. De bøger, artikler mv., som er benyttet er alle udgivet af forlag, som har stor anerkendelse indenfor revisionsbranchen, og det er professionelle forfattere, som har skrevet dem, hvilket ligeledes bidrager til en høj pålidelighed. Der er lagt vægt på at kilderne ikke er fra før år 2000, da ældre kilder medfører at kildens værdi er svækket, da loven om skattefri virksomhedsomdannelse blev væsentligt ændret i 1999. Til afhandlingens opbygning er der benyttet en tidligere afhandling omhandlende virksomhedsomdannelse. Denne opgave er kun brugt som inspiration til opgavens Christina Henkels 17
opbygning, og har ikke bidraget til det indholdsmæssige, da det er vanskeligt at vurdere hvor høj pålidelighed af indholdet i tidligere afhandling er. 3. Forskellen på virksomheder drevet i privat regi og i selskabsform Der er en del forskelle på at drive virksomhed i selskabsform og på at drive den som en privat virksomhed. I dette afsnit vil de to selskabsformer blive sammenholdt på de punkter, hvor de største forskelle fremtræder. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellene, når beslutningen om omdannelse til et selskab skal træffes. Der er både fordele og ulemper forbundet ved de to virksomhedsformer, afhængig af hvor i livscyklussen den pågældende virksomhed befinder sig. Det er ligeledes vigtigt, at den enkelte virksomheds behov vurderes, når der skal tages stilling, til hvilken form virksomheden skal drives i. 3.1 Opstart af virksomheden Der er stor økonomisk forskel på at starte en virksomhed op i henholdsvis personlig regi og selskabsform. Når man starter en personlig virksomhed, er der intet krav til opstartskapital, men der er et krav om en opstartskapital på kr. 125.000 ved opstart af et ApS jf. Anpartsselskabslovens 2 1, stk. 3, mens kravet til opstart af et A/S er kr. 500.000, jf. Aktieselskabsloven 3 1, stk. 3. 3.2 Hæftelse For et selskab er der begrænset hæftelse. Det vil sige, anpartshaveren ikke hæfter personligt for selskabsforpligtelser, jf. APSL 1, stk. 2. Det samme gør sig gældende for aktionærer, jf. ASL 1,stk. 2. Dog er der en undtagelse, jf. APSL 80a, som siger at hvis stifter, direktion m.fl., som led i deres stilling og det arbejde de har udført, har 2 Herefter nævnt som APSL 3 Herefter nævnt som ASL Christina Henkels 18
handlet forsætligt eller uagtsomt og herved har påført selskabet tab, kan de blive pålagt at tilbage betale en eventuel tabt fortjeneste til selskabet. Ejeren af en personlig virksomhed hæfter personligt for virksomhedens forpligtigelser. Det er således muligt for kreditorer at gøre udlæg i ejerens private formue. 3.3 Direktion og bestyrelse Der er ikke krav om en direktion og bestyrelse for en personlig virksomhed, men det er der for et selskab. Når man har et anpartsselskab, skal der være en bestyrelse eller en direktion, jf. APSL 19. Hvis der både er en bestyrelse og en direktion, er det bestyrelsen, som har det øverste ansvar for ledelsen. Når der skal træffes beslutninger, skal det gøres på en generalforsamling i henhold til vedtægterne. Hvis virksomheden har en bestyrelse og over en tre årig periode har beskæftiget mindst 36 medarbejdere, har medarbejderne krav på at kunne få halvdelen eller mindst 2 pladser i bestyrelsen, jf. APSL 22. Idet det ikke er lovpligtigt at have en bestyrelse i et anpartsselskab, vælger mange mindre selskaber denne model, da omkostningen ved en bestyrelse er stor i forhold til det udbytte den giver. Det forholder sig anderledes for et aktieselskab. Her er det et krav, at der er en bestyrelse på mindst 3 medlemmer, jf. ASL 49, og ligesom ved anpartsselskaber gælder reglen om, at medarbejderne har krav på et vist antal pladser, hvis selskabet gennem de sidste 3 år har beskæftiget mindst 35 medarbejdere, jf. ASL 49, stk. 3. Bestyrelsen har til ansvar at vælge en direktion, som skal bestå af 1 3 medlemmer medmindre, vedtægterne siger andet, jf. ALS 51. Det er et krav, jf. ASL 51, stk. 2, at bestyrelsen består af et flertal, som ikke også er medlem af direktionen. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabsanliggender, jf. ASL 54, mens direktionen har ansvaret for den daglige drift, men de skal følge de retningslinjer bestyrelsen har vedtaget, jf. ASL 54, stk. 2. Christina Henkels 19
3.4 Lån i virksomheden Der er ikke tilladt for et selskab at yde lån til eller stille sikkerhed for anpartshaveren / aktionæren eller andre personer med særlig tæt tilknytning til virksomheden, jf. APSL 49 og ASL 115. Det skyldes, at der skal være en klar opdeling mellem privatøkonomien og selskabets økonomi. Da beløb udbetalt af selskabet betragtes som personlig indkomst for modtageren, skal han beskattes af den økonomiske fordel, og derfor skal udbetalinger ske i form af løn, således at a-skat, am-bidrag mv. bliver afregnet med de respektive modtagere. Det er tilladt at optage lån i en personlig virksomhed, da der ikke er krav om samme opdeling mellem virksomhed og ejer. Der er dog en del administrativt arbejde ved at opgøre de private lån, da ejeren skal beskattes af dem. 3.5 Revision Alle virksomheder skal udarbejde en årsrapport. Der er forskellige krav til årsrapporterne, alt efter hvilken regnskabsklasse virksomheden er i, jf. Årsregnskabslovens 4 7. Det er ikke alle, som har revisionspligt. Personlige virksomheder har ikke revisionspligt, men ifølge ÅRL 3, stk. 1 er både anparts- og aktieselskaber underlagt årsregnskabsloven, og derfor skal deres regnskaber revideres. Dog er de mindre virksomheder fritaget for revision, jf. ÅRL 135, hvis virksomheden i to på hinanden efterfølgende år ikke har opfyldt 2 ud af 3 følgende kriterier: En balancesum på kr. 1.500.000 En nettoomsætning på kr. 3.000.000 Et gennemsnit på 12 fuldtidsansatte 4 Herefter nævnt som ÅRL Christina Henkels 20
Det er et krav for aktie- og anpartsselskaber, at de straks efter godkendelsen af årsrapporten indsender den til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, dog seneste 5 måneder efter regnskabsårets afslutning, jf. ÅRL 138. 3.6 Virksomhedens ejerforhold Hvis en ejer af en personlig virksomhed ønsker at overdrage virksomheden eller en del af virksomheden, er dette forholdsvis vanskeligt. En sådan overdragelse er sidestillet med salg af virksomheden, og derfor vil ejeren blive beskattet af den gevinst han vil få ved overdragelsen. Hvis et selskab ønsker at udvide antallet af ejere, kan dette gøres ved, at der foretages en kapitaludvidelse. Dette vil ikke have en skattemæssig påvirkning for den oprindelige ejer, da det kun medfører, at den oprindelige ejerandel vil blive mindre. Hvis en af ejerne ikke længere ønsker at være en del af selskabet, kan denne sælge sine anparter / aktier tilbage til selskabet, som så annullerer disse. Det vil heller ikke medføre skat for de tilbageværende anpartshavere / aktionærer 5. Når en ejer af anparter / aktier i et selskab ønsker sælger dem, vil gevinsten blive beskattet som aktieindkomst, hvilket er en lempeligere beskatning, end hvis gevinsten skulle beskattes som personlig indkomst. 3.7 Goodwill Det er ikke tilladt jf. ÅRL 41 at opskrive immaterielle anlægsaktiver, hvorfor det ikke er muligt at medtage goodwill i en virksomhed, som ejeren selv har oparbejdet. Den eneste måde, hvorpå goodwill kan opstå, er ved at omdanne virksomheden, da det er på den måde, goodwillen fremkommer. 5 Nygaard, Jan m.fl. Skattefri virksomhedsomdannelse, side 12 Christina Henkels 21
3.8 Beskatningen Når der ses på beskatningsdelen, er der forskel på, om det er en personlig virksomhed eller et selskab. Der er flere måder en personlig virksomhed kan beskattes på. 3.8.1 Personskatteloven Når man drive en selvstændigvirksomhed er det muligt at lade resultatet beskatte efter personskattelovens 6 3. Det er på samme måde som en lønmodtager beskattes. Det betyder, at indtægter og udgifter af erhvervsmæssig karakter henholdsvis tillægges og fratrækkes den personlige indkomst. Dog kan erhvervsmæssige renteindtægter og udgifter kun beskattes som kapitalindtægt, jf. PSL 4. Det betyder, at der ikke er fradrag for den negative kapitalindkomst, men den positive kapitalindkomst skal beskattes. Da de fleste har flere renteudgifter end indtægter, vil de blive beskattet hårdere efter PSL end ved de andre beskatnings muligheder. 3.8.2 Kapitalafkastloven Det er muligt at blive beskattet efter reglerne om kapitalafkast uden at bruge virksomhedsskatteordningen. Dette fremgår af Virksomhedsskatteloven 7 afsnit 2, kapitel 7a. Det betyder at resultatet før renter beskattes efter reglerne i PSL, mens renteudgifter og indtægter beskattes som kapitalindkomst. Desuden bliver der beregnet et kapitalafkast af virksomhedens aktiver, som fratrækkes i den personlige indkomst og i stedet beskattes som kapitalindkomst, jf. VSL 22a. Når kapitalafkastet skal beregnes, er der en del krav til, hvordan kapitalafkastgrundet opgøres. Der må medgå debitorer, varelager og igangværende arbejde for fremmedregning, såfremt disse overstiger værdien af gælden tilknyttet posterne, jf. VSL 22a, stk.7. Ligeledes indgår de aktiver, som ved indkomstårets begyndelse kun bruges til at skabe erhvervsmæssig indtægt, og blandet benyttet aktiver indgår i beregningen med den del af værdi, som svare til del som benyttes erhvervsmæssigt, jf. VSL 22a, stk. 6. 6 Herefter nævnt som PSL 7 Herefter nævnt som VSL Christina Henkels 22
Det er muligt, at foretage henlæggelser konjunkturudligning, jf. VSL 22b. Der skal hensættes mindst kr. 5.000 og højest 25 % af det skattemæssige resultat for indkomståret. Det er ikke muligt at hensætte i de indkomstår, hvor der indtægtsføres tidligere hensættelser. Der skal betales konjunkturskat af beløbet, og når den er betalt, er det et krav, at det resterende beløb indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut inden selvangivelsesfristen, jf. VSL 22b stk. 3. Hensættelsen vil først blive fuldt beskattet, når den hæves af ejeren. Dog vil hensættelsen automatisk blive medregnet i indkomsten, hvis ikke den er hævet senest i det 10 indkomstår efter hensættelsen, jf. VSL 22b, stk. 4. De renter, som tilskrives kontoen med hensættelsen, skal hæves inden hensættelsen kan hæves, jf. VSL 22b, stk. 10 Hvis virksomheden et år skulle generere et skattemæssigt underskud, skal der hæves af hensættelsen, således denne dækker underskuddet, jf. VSL 22a, stk. 7. 3.8.3 Virksomhedsskatteloven For at benytte virksomhedsskatteordningen er det et krav, at der er tale om en selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. VSL 1. Ligeledes stilles der krav til bogføringen, som skal leve op til bogføringsloven. Der er således en skarp opdeling mellem de private udgifter og udgifter, som vedrører virksomheden, jf. VSL 2. 3.8.3.1 Indskudskontoen Når en ejer beslutter sig for at indtræde i virksomhedsskatteordningen, vil der blive overført værdier fra privatpersonen til virksomheden. Værdien opgøres ultimo det første regnskabsår, jf. VSL 3, stk. 2, og opgøres som værdien af de aktiver, der er indskudt ved virksomhedens opstart, minus den gæld, der er overført til virksomheden ved opstarten, jf. VSL 3, stk. 3. Der er fastlagt regler for, hvordan aktiver og passiver skal værdiansættes ved opgørelse af indskudskontoen 8. Hvis indskudskontoen bliver negativ, er det muligt at få denne nulstillet. Det er dog et krav, at den gæld, som gør indskudskontoen negativ, vedrører virksomheden 9. 8 Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende E.G.2.4.4 9 Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende E.G.2.4.5 Christina Henkels 23
Hvis ikke gælden har erhvervsmæssig karakter, vil SKAT ikke godkende nulstillingen af indskudskontoen. Det skete f.eks. da en apoteker ved første opgørelse af indskudskontoen nulstillede en negativ saldo på kr. 3.294.371. SKAT godkendte kun, at kontoen blev nulstillet med kr. 325.714. Det vil sige, at saldo var kr. -2.968.657. Ejeren havde 2 år inden indtrædelsen i virksomhedsordningen hævet mere end det skattemæssige resultat, og for disse penge havde han købt hus, obligationer mv. til privat brug. Landsskatteretten stadfæstede dommen, hvilket betød, at skulle beregnes rentekorrektion af kr. 2.698.657 10. Rentekorrektionen er medvirkende til, at det ikke er en fordel som selvstændig at trække penge ud til privat forbrug, da denne korrektion træder i stedet for den rente, ejeren ellers skulle have betalt for lånet i f. eks. et pengeinstitut. Efterfølgende reguleres indskudskontoen hvert år, jf. VSL 3, stk.6. Det er både værdien af aktiver og værdien af passiver, som reguleres. På denne måde vil en urealiseret kursgevinst ikke blive betragtet som skattepligtig 11. Hvis indskudskontoen er negativ, betyder det, at ejeren har lånt penge af virksomheden, og der vil blive beregnet en rentekorrektion af det skyldige beløb, da det at låne penge fra virksomheden skal sidestilles med at låne penge i et pengeinstitut 12. 3.8.3.2 Mellemregning med ejeren En ejer i virksomhedsordningen kan vælge at indskyde nogle af sine private midler, som er beløb, der allerede er beskattet. De bogføres på en mellemregningskonto, som ikke forrentes, jf. VSL 4a. Beløb, som bogføres på mellemregningskontoen skal ikke indgå i hæverækkefølgen, men kan frit hæves udenom denne, jf. 4a, stk. 3. Det er ikke tilladt, at der bogføres på mellemregningen ved virksomhedens indtræden i virksomhedsordning, idet alle indskud skal samles på en indskudskonto, jf. VSL 4a, stk. 2. Det er heller ikke tilladt, at mellemregningskontoen får en negativ saldo, jf. VSL 10 TfS 1992, 577 LSR 11 Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende E.G.2.4.6 12 Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende E.G.2.4 Christina Henkels 24
5. Dette fordi det ikke er tilladt for ejeren at låne i virksomheden uden rentekorrektion og udenom hæverækkefølgen 13. 3.8.3.3 Opsparet overskud Det beløb, som ikke overføres til ejeren i indkomståret, kan hensættes. Beløbet vil blive beskattet med 25 % i det indkomstår hvor hensættelsen finder sted, jf. VSL 10, stk. 2. Det betyder, at overskuddet af hensættelsen minus 25 % i skat overføres til opsparet overskud. Når ejeren så ønsker at hæve mere end overskuddet fra et givent indkomstår, kan han hæve det opsparet overskud, og nu vil han blive beskattet med minus 25 % i forhold til sin trækprocent, idet han tidligere har betalt de 25 % i skat. 3.8.3.4 Konto for hensat til senere hævning Den bruges til den del af virksomhedens skattemæssige resultat, som er beskattet, men endnu ikke overført til ejeren. Indestående kan på et senere tidspunkt overføres til ejeren uden yderligere beskatning. Det betyder, at ejeren har mulighed for at få maksimeret sin indkomst, således at han beskattes helt op til topskattegrænsen i de år hvor, hans hævninger ikke selv når det beløb. Det medfører, at han de efter følgende år har mulighed for at hæve beløbene skattefrit. 3.8.3.5 Kapitalafkastgrundlaget Kapitalafkastet er den del af årets overskud, som er et beregnet afkast af den skattepligtiges investering i virksomheden 14. Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver fratrukket virksomhedens gæld. Kapitalafkastet beregnes på baggrund af kapitalgrundlaget med en kapitalafkastsats på 4 %. Der beregnes altså kapitalafkast når kapitalafkastgrundlaget primo er positivt. 13 Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende E.G.2.5.3 14 Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende E.G.1.2.2.1 Christina Henkels 25
3.8.4 Beskatning af et selskab Når selskabets skattepligtige indkomster er gjort op vil denne blive beskattet med 25 %, jf. SEL 17. Når der udloddes udbytte til ejeren, vil dette blive beskattet med 28 % op til kr. 48.300 (kr. 96.600 for et ægtepar), mens beløb fra kr. 48.300 beskattes med 15. Indkomsten bliver altså beskattet af 2 gange, inden den bliver udbetalt til ejeren. Når et selskab har skattemæssigt underskud, kan dette underskud modregnes i kommende års overskud, jf. LL 15, stk.1. Dette er en stor hjælp til nye selskaber, som endnu ikke har haft overskud, da de kan spare skatten. Når indtjeningen stiger, og de opnår et positivt resultat, kan underskuddet benyttes til modregning. 3.8.5 Sammenligning af beskatning af personlig virksomhed og beskatning af selskab Det tilstræbes fra lovgivers side, at der ikke skal være skattemæssig forskel mellem at drive en virksomhed i privatregi og selskabsform. Det skyldes, at man ikke skal være dårligere stillet som ejer af en personlig virksomhed, end dem som har mulighed for at indskyde den krævede startkapital i et anparts- eller aktieselskab. For at kunne vurdere hvilken beskatningsform, der bedst kan svare sig, er der i tabel 3.1 opstillet en sammenligning mellem beskatning i en personlig virksomhed og selskabsbeskatning med udbetaling af udbytte. Der tages udgangspunkt i en indkomst på kr. 100.000, at ejeren i den personlige virksomhed beskattes med topskat 16, ligesom anpartshaveren / aktionæren bliver beskattet, som var beløbet udbetalt til den mellemste beskatning, da skatteprocenterne ellers ikke vil være sammenlignelige. 15 Madsen, T. Helmo, ReviorManual,1, 2010, side 124 16 Skatteprocenten inkl. Am- bidrag og kirkeskat, er fra KPMG, Skattenyt 2009-30 Christina Henkels 26
Marginalindkomst 100.000 Marginalindkomst 100.000 AM-bidrag 8.000 Selskabsskat 25.000 Rest 92.000 Rest 75.000 Indkomst skat, 48,6% 44.712 Skat af aktieindkomst, 42% 31.500 Beløb til udbetaling 47.288 Beløb til udbetaling 43.500 Effektiv skatteprocent 52,71% Effektiv skatteprocent 56,50% Tabel 3.1 sammenligning af beskatningsformer 17 Som det ses af tabellen er der en del forskel på, hvor meget de to former beskattes. Den effektive skatteprocent 3,79 % 18 mindre ved at drive virksomheden som en personlig virksomhed, det kan derfor bedst betale sig at drive virksomheden i personligt regi, hvis der kun ses på skattetrækket. Det er dog vigtigt, at det først er i forbindelse med skattereformen 2010, at den personlige skatteprocent er faldet meget, det er vigtigt at være opmærksom på, at denne kan ændre sig igen ved et eventuelt regeringsskifte. Ligeledes skal opmærksomheden henledes til, at der igennem den seneste tid har været debatteret en lempelse af selskabsskatte, således denne skal sænkes til 23 %. Det kan derfor ændre sig med tiden hvilken beskatning, der vil være bedst. Om en personlig virksomhed skal beskattes efter reglerne i personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen er meget afhængig af, hvor virksomheden er i livscyklussen. Hvis det er en nyopstartet virksomhed, vil de fleste lade den beskatte efter reglerne i PSL, da der endnu ikke er stor aktivitet, og der ikke er foretaget store investeringer, som genererer mange renteudgifter. Når virksomheden så er godt i gang, og der er optaget lån, som medfører renteudgifter, vil det være fordelagtigt at virksomheden lader sig beskatte efter reglerne i VSL. De fleste virksomheder vil vælge virksomhedsordningen fordi der er fradrag i den personlige indkomst for renterne. Af andre fordele kan det nævnes, at ejeren kun betaler skat af den del af overskuddet som hæves. Ligeledes er der mulighed for indkomstudjævning. Virksomheder der, er stiftet med det formål at eje en enkelt ejendom, kan med fordel benytte kapitalafkastordningen, da de her får fradrag for renteudgifterne i den personlige 17 Nygaard, Jan m.fl. Skattefri virksomhedsomdannelse, side 13 18 Skatteprocenten inkl. Am- bidrag og kirkeskat, er fra KPMG, Skattenyt 2009-30 Christina Henkels 27
indkomst. Her er der ikke mulighed for indkomstudjævning, hvilket heller ikke er nødvendigt hvis virksomheden ikke har et meget svingende overskud fra år til år. 3.9 Fordele og ulemper personlig virksomhed kontra selskab Når man skal vurdere, hvilke fordele og ulemper, der er forbundet med at have en personlig virksomhed kontra et selskab, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor i livscyklussen virksomheden befinder sig, da det har indvirkning, på hvilket regi, der har flest fordele for den enkelte virksomhed. Det er en fordel ved opstarten af en virksomhed at starte som en personlig virksomhed. Herved undgår man kravet om kapitalindskydelse, og der er ikke behov for administrative formalia, når virksomheden endnu ikke er i drift. Ligeledes kan det være en fordel, at det er muligt at trække virksomhedens underskud fra i egen eller ægtefælles anden personlige indkomst, da det må antages sandsynligt, at det ikke er muligt at leve af virksomhedens indtjening endnu. Der kan også være parametre, som gør, at det er mest hensigtsmæssigt at starte med at etablere et selskab fra starten. Det kan være brancher, hvor risikoen for personlig hæftelse er for høj. Det kan også være, at banken fra starten kræver en revision af regnskabet. Eller hvis man på forhånd ved, at man ønsker specifikke samarbejdspartnere, som fortrækker at handle med selskaber. Når virksomheden er begyndt at vækst kan, det, for nogen, stadig være en fordel at drive virksomheden som en personlig virksomhed, da indtjeningen i starten kan være svingende. Men det er tidskrævende at drive virksomheden, så det er sjældent, at det er muligt at have en anden indkomst ved siden af. I en personlig virksomhed er det dog muligt at hæve varierende beløb til privat forbrug. Man kan altså nøjes med at hæve, når behovet er der, og når der er overskudslikviditet i banken. Når det er en igangværende virksomhed, som stadig vokser, kan det være en fordel at være i selskabsform. Her vil ejeren gerne begrænse sit ansvar. Hvis aktiviteten stiger, og Christina Henkels 28
der ansættes flere medarbejdere, kan ejeren måske ikke stå inde for, at alle leverancer er uden fejl. Ved at begrænse den personlige hæftelse, vil det ikke kun være overfor kreditorer, men det vil også være et begrænset produktansvar. Når der skal etableres et samarbejde med større kreditorer, det kan både være banken og leverandører, kan disse forlange, at selskabets regnskab skal revideres, da det medfører, at der er større sikkerhed, for at regnskabet er korrekt. Ligeledes er der flere selskaber, som helst samarbejder med andre selskaber frem for personlige virksomheder, da de finder selskaber mere seriøse samarbejdsparter. Det er vanskeligt at komme med en endelig konklusion på, hvilken virksomhedsform, der bedst opfylder virksomhedens behov i de forskellige faser, da det er forskellige parametre som spiller ind, alt efter hvilken branche virksomheden er i, og hvordan den generelle samfundsøkonomi ser ud. Hvis man generaliserer alle virksomheder, kan man kort sige følgende. Når virksomheden er i opstartsfasen, er det fint at være en personlig virksomhed. Når den udvikler sig, skal det overvejes om der skal ske en omdannelse. Endelig når virksomheden er godt i gang og har en stabil indtjening, kan det antages, at det bedste for virksomheden er at blive drevet i selskabsform. 4. Beskrivelse af virksomheden I dette afsnit vil casen blive beskrevet. Casen skal bruges til at give opgaven en praktisk vinkel. Virksomheden er fiktiv, så den er tilpasset opgavens emne. TM Autocare er ejet af Torsten Magnussen. TM Autocare er startet i år 2005. Torsten blev uddannet mekaniker i år 1999, og har efterfølgende arbejdet som mekaniker hos SMC biler i 4 år, inden han valgte at starte sin egen virksomhed. Torstens incitament for at udføre virksomhedsomdannelsen er, at virksomheden, har stor succes. Han ønsker derfor, at virksomheden skal i selskabsform, da hans personlige Christina Henkels 29
hæftelse herved begrænses ligesom ansvaret for eventuelle fejl. Desuden ønsker han, at det skal være muligt for hans søn at træde ind som medejer og på sigt drive virksomheden videre alene. Torsten ønsker, at virksomheden skal være et aktieselskab. Balance 31. December 2009 AKTIVER PASSIVER Anlægsaktiver Kapitalkonto 1.779.129 Grunde og bygninger 5.361.386 Driftsmidler 866.558 Langfristede gældsforpligtelser Anlægsaktiver i alt 6.227.944 Nykredit 3.420.666 Handelsebanken 722.209 Omsætningsaktiver Nordania Finans 575.786 Varebeholdning 84.000 Langfristede gældforpligtelser i alt 4.718.661 Debitorer 1.189.548 Andre tilgodehavender 13.928 Kortfristede gældsforpligtelser Forudbetalte omkostninger 12.320 Likvide beholdninger 975 Kassekredit 45.898 Omsætningsaktiver i alt 1.300.771 Vare- og omkostningskreditorer 495.049 Feriepengeforpligtelsen 81.947 Skyldige lønafhængigeposter 144.981 Merværdiafgift 263.050 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 1.030.925 Aktiver i alt 7.528.715 Passiver i alt 7.528.715 Tabel 4.1 Balance for TM Autocare pr. 31/12-2009 19 Da Torsten startede virksomheden, købte han ejendommen hvor værkstedet har til huse. Der er ligeledes et kontor, hvor det administrative arbejde foregår. Driftsmidlerne består af værktøj, som bruges i produktionen. Hertil kommer varevogne samt en personbil, som også benyttes privat. Posten omfatter også PC er og andet computerudstyr. 19 Egen tilvirkning Christina Henkels 30