Skattefri virksomhedsomdannelse

Transkript

1 HD-studiet Regnskab og økonomistyring Afhandling 2010 Forfatter: Vejleder: Torben Bagge Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet April 2010

2 Indhold 1. Summary Introduction Issue Method Contents Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Begreber Personlig ejet virksomhed kontra selskab Personlig ejet virksomhed Virksomhedsordningen (VSO) Kapitalafkastordningen (KAO) Selskab Delkonklusion Omdannelse fra personlig ejet virksomhed til selskab Skattepligtig omdannelse De skattemæssige konsekvenser Likviditetspåvirkning Skattefri omdannelse Krav til en skattefri omdannelse Betingelser for en skattefri omdannelse Værdiansættelse Værdiansættelse af goodwill Værdiansættelse af driftsmidler Værdiansættelse af varelager Værdiansættelse af fast ejendom Værdiansættelse af debitorer Værdiansættelse af værdipapirer Værdiansættelse af igangværende arbejder Værdiansættelse af gæld Opgørelse af den skattemæssige værdi Opsparede overskud Udskudt skat Uudnyttede underskud og tab Omdannelse med tilbagevirkende kraft Retsvirkninger for den oprindelige ejer... 34

3 4.10 Retsvirkning for selskabet Blandet benyttede driftsmidler Delkonklusion Fordele og ulemper Delkonklusion Case vedrørende skattefri omdannelse Værdiansættelse af virksomhedens aktiver og passiver Værdiansættelse af goodwill Værdiansættelse af ejendom Værdiansættelse af driftsmidler Værdiansættelse af debitorer - herunder hensat til tab Værdiansættelse af varelager Værdiansættelse af andre tilgodehavender Værdiansættelse af likvider Værdiansættelse af gæld Udskudt skat Åbningsbalance med ejendom Åbningsbalance uden ejendom Den skattemæssig stilling for personlig ejet virksomhed kontra selskab Skatten i den personligt ejede virksomhed Skatten i virksomheden Delkonklusion Muligheden for aktieombytning Hvad er aktieombytning Skattefri aktieombytning Retsvirkning for selskabsdeltagerne i det erhvervede selskab Proceduren for ansøgning om skattefri aktieombytning ABL 36 stk.1 til stk Betingelser Objektive betingelser Subjektive betingelser Øvrige bestemmelser Aktieombytning uden tilladelse Fordele i forbindelse med en aktieombytning Delkonklusion Konklusion Kildeoversigt Bilag 1

4 1. Summary 1.1 Introduction The present thesis has been prepared in connection with the completion of my HD-R study at Aarhus School of Business, University of Aarhus. The tonic is my own choice, and I have chosen to describe the issues related to taxexempt reorganization. I find this topic relevant because with the current financial situation in the world, it must be relevant for companies to minimize risk and perhaps get investors to invest in the company. It is easier to start at enterprise as a private person as it does not have so many roles as a company. If the personal owned enterprise is a success it can be relevant for the owner to look at the possibility to transform the enterprise into a company. Reorganization requires many considerations concerning both company law and tax aspects. If is therefore quite important to investigate what is required for a personal enterprise to reorganize. To reorganize of an enterprise without a very good investigation of the different aspects can be very critical for the enterprise. It is therefore important to get the right advisor to help so the owner gets the correct insight in reorganization. The overall objective of this thesis will be to provide the reader with a theoretical insight into the subject of reorganization and to explain the essential aspects of the tax-exempt for of reorganization. I have chosen to the main focus on tax-exempt reorganization and I will only touches the subject concerning taxable reorganization overall. 1

5 1.2 Issue The thesis will look at the possibility to reorganize a company and with the demands, roles and regulations there are concerning reorganization. Furthermore the thesis will have focus and the tax issue which is connected to reorganization. The thesis issue will be answered in the light of the following headlines: * There will be made a comparison between the differences concerning a personal owned enterprise to a company * There will be passage of the possibility to reorganize a company and the demands and roles which the company has to follow in order to reorganize. Furthermore there will be a passage concerning the advantages and disadvantages by reorganization * There will be made a examination concerning how the company has to assess its assets and liabilities in connection with a reorganization and how the cost of shares are estimated * How a personal owned company has to make up its taxes will be compared with how a company has to make up its taxes * Finally there will be examined the possibility of make an exchange of shares 1.3 Method The thesis is mainly characterized be theory. The main issue will be reviewing the demands, requirements and rules concerning tax-exempt reorganization. The review will also include the tax consequences. Furthermore, the thesis will refer to an example. This is included in the thesis as a supplement to the theory and the give an illustration on how one can use the theory in practice. The example is introduced in section 6 and accounting figures and other conditions 2

6 will be used to prepare calculations throughout the thesis. The theory used in the thesis is based on Danish legislation. Furthermore there will be used circulars and instructions to support the legislation. Relevant scientific books will also be used to elaborate the theory. 1.4 Contents A tax-exempt conversion of an enterprise means that a personally owned enterprise may be converted into a company without the owner has to pay the tax, which normally would occur in such a situation. The reason for this possibility is the principle of succession, which means that the company takes over the former owner s financial situation. As payment for the company, the former owner becomes a shareholder in the company. An acquisition price on the shares is then calculated. The acquisition price is based on a valuation of the company s assets and liabilities in accordance with market value in which, among other things, the profit, which would have been obtained if the enterprise had been sold in a conventional way, is subtracted. Hereby, the tax from the sale is deferred until the day the former owner chooses to sell the shares. In order to be able to benefit from this legislation, a number of terms must be met. The terms make demands on the company that is to be converted, to the limited company, to the previous owner, and to the conversion itself. In my thesis I describe these what is the difference between a personal enterprise and a company. The thesis will describe, analyze, and discuss the terms concerning the theory in the thesis. This section offers the reader insight into the roles and regulations concerning reorganization. The decision to restructure the firm by means of tax-exempt reorganization has consequences for the person who owns the personally owned enterprise as well as for the new limited company. The consequences for the two parties are treated separately in section 6. 3

7 The central concern for the owner of the personally owned enterprise is the opportunity for postponing the payment of taxes. In the section dealing with the consequences for the company the company s succession in the former owner s financial situation is treated. This includes an account of the effect it has to succeed in relation to the date of acquisition, cost, and purpose of the assets and liabilities. At this point, the thesis still needs to treat the valuation of the company s assets and liabilities. In connection with this, the valuation of the company will be calculated concurrently. In this section, I will also analyze the special accounts that occur. I will in the thesis also describe the possibility for the owner of the reorganized company to make a tax-exempt share exchange. Furthermore I will analyze the benefits that might occur is there is to be an exchange of shares. 4

8 2. Indledning I Danmark er der en klar overvægt af virksomheder, der drives i personligt regi. Det drejer sig for eksempel om enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Nedenfor kan man i tabellen se fordelingen af personlig ejede virksomheder kontra selskaber på baggrund af tal fra 2009 baseret på CVR-numre: Registreret i CVR-register Antal Procent Aktieselskab Anpartsselskab Interessentskab Enkeltmandsvirksomhed Øvrige I alt Det formodes, at personer, der driver en personlig ejet virksomhed, vil i løbet af virksomhedens levetid overveje, om virksomheden skal omdannes til et selskab. Der kan være mange årsager til, at en ejer vil omdanne virksomheden. Det kan for eksempel være, at man ikke længere ønsker at have risikoen ved at hæfte ubegrænset overfor kreditorer, men at man kun vil hæfte med den kapital, man for eksempel indskyder i et anpartsselskab. I disse finanskrisetider er det måske mere relevant for en ejer af en personlig ejet virksomhed at kigge på muligheden for at omdanne sin virksomhed. Man har som ejer af en personlig ejet virksomhed i Danmark to muligheder for at omdanne sin virksomhed. Den ene måde er en skattepligtig omdannelse, hvori man bliver skattemæssigt betragtet, som hvis man havde afstået virksomheden. Ejeren vil derved blive beskattet af eventuelle fortjenester og tab en afstået 1 Se bilag 1 5

9 virksomhed ville have udløst. Den anden mulighed er den skattefrie omdannelse. Denne mulighed vurderes at være den, som flest ønsker at kunne benytte sig af i tilfælde af en omdannelse, da en sådan omdannelse først udløser skat ved en senere afståelse. For at kunne foretage en skattefri omdannelse er der en række krav og betingelser, som virksomheden skal opfylde. Det kan være svært for en ejer af en personlig ejet virksomhed at kunne gennemskue konsekvenserne i forbindelse med en omdannelse. Her tænkes bl.a. på, at det kan være svært at gennemskue, om det skattemæssigt bedre kan betale sig at omdanne til et selskab eller forblive med at drive virksomheden som personlig ejet. Ejeren kan få hjælp, til at gennemskue konsekvenserne, ved at alliere sig med rådgivere, der kan foretage de nødvendige beregninger, analysere disse samt formidle konklusionen tilbage til ejeren. 2.1 Problemformulering Rapporten har til hensigt at se på muligheden for virksomhedsomdannelse herunder hvilke krav, der stilles til en virksomhedsomdannelse. Derudover vil der blive fokuseret på, hvordan sådan en omdannelse behandles set fra et skattemæssigt synspunkt. Ovenstående vil blive besvaret ud fra nedenstående undersøgelsespunkter. Indledningsvis vil der kort blive foretaget en analyse af forskellen mellem at drive et firma i personligt regi kontra selskabsregi. Dernæst vil der blive kigget på muligheden for at omdanne en personlig ejet virksomhed til et selskab og hvilke krav eller forudsætninger, der stilles til en omdannelse. Det vil også blive undersøgt, hvilke fordele og ulemper, der er ved sådan en omdannelse. 6

10 Ud fra ovenstående vil det blive undersøgt, hvordan en virksomhed vil blive værdiansat i forbindelse med en omdannelse. Endvidere vil der blive inddraget en vurdering af de skattemæssige konsekvenser ved at drive sin virksomhed i en personlig ejet virksomhed kontra i et selskab. Afslutningsvis vil der blive undersøgt, om muligheden for aktieombytning - herunder fordele ved en aktieombytning. 2.2 Afgrænsning Rapporten vil overordnet komme ind på de forskellige muligheder for at oprette en personlig ejet virksomhed. Der vil ikke blive foretaget en grundig gennemgang af dette emne. Dette vil kort blive sammenholdt med muligheden for at drive en virksomhed i et selskab. Fokus i rapporten vil være på muligheden for at foretage en skattefri omdannelse, da det vurderes at være den form for omdannelse, som oftest benyttes. Dette medfører, at skattepligtig virksomhedsomdannelse kun vil blive berørt ganske kort. Rapporten vil have fokus på omdannelse for en personlig ejet virksomhed, som kun har en ejer. Omdannelse af virksomhed med flere ejere vil ikke bliver berørt. Eksempler i opgaven vil blive udarbejdet med baggrund i en person, som er fuldt skattepligtig til den danske stat samt opfylder øvrige krav til en skattefri virksomhedsomdannelse. Endvidere vil eksemplerne bygges op om en person, der har drevet en personlig ejet virksomhed i virksomhedsordningen. Personen ønsker at forblive anonym og derfor er der oplysninger i opgaven, der ikke kan sættes kilde på som for eksempel, hvordan ejendomsvurderingen er fremkommet. Angående værdiansættelse vil der blive taget udgangspunkt i de hidtidige TSS- 7

11 cirkulærer og , da det forudsættes, at den fiktive virksomhed, der benyttes i opgaven, er karakteriseret ved bl.a. en stabil indtjening og ingen immaterielle aktiver har, før udarbejdelse af åbningsbalancen. Opgaven vil undersøge, hvad der vil ske i forbindelse med en omdannelse. Der vil derfor ikke blive foretaget nogen analyse af en eventuel fremtidig afståelse af et omdannet selskab. Skatteudregningerne i opgaven vil være på baggrund af tal fra 2009 og skatteprogrammet SP2009 vil blive benyttet i udarbejdelse af beskatningen. 2.3 Metode Rapporten vil blive bygget op med en beskrivelse af forskellen mellem virksomhed drevet i personligt regi kontra selskabsregi samt skattemæssige forskelle. Efterfølgende vil der være en gennemgang af muligheden for omdannelse af en virksomhed med en undersøgelse af, hvilke krav/forudsætninger, der stilles samt de fordele og ulemper der er ved en omdannelse. Dette punkt bliver taget med for at få en forståelse af, hvad en virksomhedsomdannelse indeholder samt for at understøtte selve analysedelen af rapporten. Ovenstående vil blive besvaret ud fra relevant litteratur og lovgivning på området. Værdiansættelsen af en virksomhed, som skal omdannes, bliver foretaget på baggrund af et fiktivt eksempel, dog med udgangspunkt i en reel persons virksomhed, der følger virksomhedsordningen. Overstående eksempel vil også benyttes i forbindelse med analysen af de skattemæssige konsekvenser ved at drive sin virksomhed i en personlig ejet virksomhed kontra et selskab. Muligheden for at foretage en skattefri aktieombytning vil blive belyst. Derudover vil der blive set på de fordele, der kan være i forbindelse med en 8

12 aktieombytning. 2.4 Begreber AL: Afskrivningsloven ABL: Aktieavancebeskatningsloven EBL: Ejendomsavancebeskatningsloven KAO: Kapitalafkastordning LL: Ligningsloven PSL: Personskattelove SEL: Selskabsskatteloven VOL: Virksomhedsomdannelsesloven VSL: Virksomhedsskatteloven VSO: Virksomhedsordningen 9

13 3. Personlig ejet virksomhed kontra selskab Når man vil starte en virksomhed er der forskellige ting man bør tage med i sine overvejelser såsom, hvor stor risiko man er villig til at løbe eller hvilken form for opstartskapital man råder over samt hvordan man bliver stillet skattemæssigt. Man kan enten vælge at starte et firma som en personlig ejet virksomhed eller et selskab, som for eksempel kunne være et anpartsselskab. 3.1 Personlig ejet virksomhed Ønsker man at starte et firma er en personlig ejet virksomhed, enkeltmandsvirksomhed, umiddelbart den mindst krævende måde. Man kan bare starte op, og der foreligger ikke så mange specifikke krav. Dog skal man være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt have tildelt et CVRnummer, som skal bruge i forbindelse med indberetninger til SKAT. Det kræver derfor ikke noget specifik kapitalkrav, som er tilfældet ved for eksempel et anpartsselskab 2. En personlig ejet virksomhed er derfor en nem måde at opstarte en virksomhed. Ulempen ved denne virksomhedsform er blandt andet, at man som ejer hæfter med alt, hvad man ejer overfor for eksempel kreditorerne. Derudover hæfter man med alt, hvad man kommer til af eje fremover. Dette betyder, at hvis man for eksempel stifter bankgæld i forbindelse med opstarten af virksomheden, vil man som ejer hæfte for denne gæld med sin private formue - så som ens hus, bil samt andre aktiver. Ovenstående betyder, at der ikke bliver foretaget nogen form for adskillelse mellem den private økonomi og virksomhedens økonomi. I værste fald kan man miste hele sin personlige formue, hvis man ikke har en realistisk indgang til opstarten af en virksomhed eller man ikke har den økonomiske viden eller rådgivning til at sørge for, at virksomheden er en stabil indtjeningskilde. Den skattemæssige behandling af en personlig virksomheds indkomst kan oprettes i 2 se mere herom senere i afsnittet 10

14 forskellige ordninger: PSL, KAO og VSO Personskatteloven (PSL) PSL er umiddelbart den nemmeste mulighed en selvstændig erhvervsdrivende har for at opgøre sin personlige indkomst. Det er de samme regler, som en almindelig lønmodtager også skal opgøre sin personlige indkomst efter. 3 oplyser om, hvilke indtægter og udgifter, der bliver betragtet som personlig indkomst. Stk. 1 foreskriver, at alle indkomster, der ikke er kapitalindkomst, skal indgå i den skattepligtige indkomst. Af stk. 2 kan man bl.a. udlede, at alle udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, skal medgå i opgørelsen af den personlige indkomst. Den personlige indkomst består som udgangspunkt af al skattepligtig indkomst fratrukket kapitalindkomst. For selvstændige er indtægten ved den erhvervsmæssige aktivitet som hovedregel personlig indkomst. Kapitalindkomsten omfatter de indtægter og udgifter, der er nævnt i PSL 4. Dette er bl.a. renteindtægter og -udgifter Virksomhedsordningen (VSO) I VSO er der en betingelse om, at virksomhedens og ejerens private økonomi skal regnskabsmæssigt adskilles. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende beslutter sig for at benytte VSO, opnår denne fuld fradragsret for renterne, der vedrører den erhvervsmæssige gæld. Virksomheden opnår fradrag for virksomhedens nettoudgifter ved opgørelse af virksomhedens indkomst. VSO giver også mulighed for at udjævne svingende indkomsters beskatning over flere år ved at opspare overskud i virksomheden. Der skal dog betales en foreløbig virksomhedsskat. Dette er en fordel i de år, hvor et overskud i virksomheden vil medføre, at ejerens indkomst vil overstige topskattegrænsen. 11

15 Følgende eksempel viser, hvordan ovenstående skal behandles: Skattepligtig indkomst Opsparet overskud Ny skattepligtig indkomst Foreløbig skat af opsparet overskud (25 % i 2009) Den foreløbige skat for det opsparede overskud skal tillægges den øvrige skat, der skal betales for indkomståret. Dette vil medføre, en billigere skat end hvis personens beskatningsgrundlag var , hvilket der skulle have været betalt topskat af, da bundfradraget for topskat i 2009 kun er på kr. 3. Det betyder, at en skattepligtig indkomst udover de skal der beregnes topskat af. Hvis der ikke var mulighed for at opspare noget af overskuddet, vil det for en person bosat i en lejebolig i Randers kommune, medføre en beskatning på kr. 4 Ønsker man senere at overføre det opsparede overskud eller dele af det, vil det sammen med den tilhørende virksomhedsskat medgå i ejerens personlige indkomstopgørelse. Den foreløbige virksomhedsskat vil dernæst blive fratrukket men først i ejerens slutskat for det indkomstår, hvori det opsparede overskud overføres. Derudover medfører VSO, at den del af overskuddet, som kan betragtes som forrentning af den investerede egenkapital, kan behandles som kapitalindkomst, hvis det ikke opspares i virksomheden. Denne andel af overskuddet betegnes som kapitalafkast. 3 Revisormanual 2010 udgave 1 4 Skatteberegningsprogram for 2009: 12

16 Kapitalafkastet bliver beregnet ud fra kapitalafkastgrundlaget 5 ganget med den til tiden aktuelle afkastsats jf. 9 i VSL. Kapitalafkastgrundlaget bliver udarbejdet primo indkomståret og er som udgangspunkt en nettoopgørelse mellem virksomhedens aktiver fradraget gæld. Regnskabsmæssigt indestående i virksomheden Regnskabsmæssig værdi, driftsmidler Skattemæssig værdi, driftsmidler Regnskabsmæssig værdi, ejendom Ejendomsværdi til VSO Kapitalafkast 4 % Efter VSO skal beløb, der er hensat til senere hævning, også fratrækkes 6. Derudover skal indestående på mellemregningskontoen fratrækkes jf. VSL 4a. Beløb, der er overgået fra virksomheden til privatøkonomien, skal også fradrages. Kapitalafkastet kan blive opsparet i virksomheden, men hvis kapitalafkastet hæves til privatøkonomien, bliver det medtaget i opgørelsen af den personlige indkomst. Det resterende overskud er altid en del af den personlige indkomst, hvad enten det hæves med det samme eller opspares. Vælger man VSO, skal der opgøres en indskudskonto jf. 3 i VSL. Indskudskontoen er et udtryk for forskellen mellem aktiver og passiver, der anvendes erhvervsmæssigt og denne skal opgøres i åbningsbalancen. Hvert ultimo regnskabsår reguleres kontoen med de indskud, der har været i årets løb fratrukket de værdimæssige overførsler, der tilgår ejeren. Er indskudskontoen negativ er det er udtryk for, at den skattepligtige har overført privat gæld til virksomheden og derved har opnået fuld skattefradrag for private renteudgifter. 5 se 8 i VSL 6 jf. 4 og 10 stk. 1 i VSL 13

17 En rentekorrektion tager højde for dette jf. VSL 11. Denne bliver beregnet ud fra den negative indskudskonto. Beløbet bliver herefter tillagt den personlige indkomst, hvor der bliver beregnet AM. Derefter fradrages det fulde beløb i kapitalindkomsten. Ejeren kan dog benytte sig af en mellemregningskonto, hvis der overføres kontante beløb til virksomheden fra privatøkonomien, i stedet for at overføre disse direkte til indskudskontoen. Dette kan have stor betydning for ejeren, når der skal hæves ud af virksomheden til privatøkonomien. Modsat hævninger på indskudskontoen, som skal følge hæverækkefølgen, kan ejeren skattefrit tilbageføre indbetalinger på mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen. Hæverækkefølgen oplister i hvilken rækkefølge, der skal hæves beløb ud fra virksomheden. Hæverækkefølgen er jf., VSL 5 stik. 1: 1: kapitalafkast 2: resterende overskud vedrørende forudgående år 3: overskud i pågældende år, svarende til rækkefølgen for forudgående år 4: opsparede overskud 5: indestående på indskudskontoen Det er muligt regnskabsmæssigt at hensætte beløb til senere faktisk hævning. Disse beløb bliver beskattet i det indkomstår, hvori de overføres. Beløbene kan derefter overføres fra virksomheden til den private økonomi skattefrit. Beløb, der hensættes til senere faktisk hævning, opstår typisk i de tilfælde, hvor overskuddet er større end de tvungne hævninger samt de hævninger ejeren har foretaget i indkomståret Kapitalafkastordningen (KAO) KAO adskiller sig fra VSO, idet der ikke stilles samme krav om regnskabsaflæggelse efter bogføringsloven. Der er heller ikke et krav om adskillelse mellem den private 14

18 økonomi og virksomhedsøkonomien 7. Principperne bag KAO bygger på, at overskuddet før renter, bliver opgjort som personlig indkomst og renteudgifter fratrækkes i kapitalindkomsten. I KAO skal samtlige aktiver, der stammer fra den erhvervsmæssige andel, danne baggrund for en opgørelse af et kapitalafkast jf. VSL 22a. Dette afkast bliver fratrukket i den personlige indkomst, men bliver tillagt i kapitalindkomsten i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. KAO giver ikke samme mulighed som VSO mht. opsparing af overskud. Der er dog mulighed for jf. VSL 22b at henlægge op til 25 % af et overskud. Hvis denne henlæggelse foretages, skal der betales en acontoskat på 25 % jf. VSL 22b stk. 2. Når der er taget højde for acontoskatten, skal resten af beløbet indføres på en konto, der er bundet jf. 22b stk. 3 i VSL. Jf. stk. 4 skal henlæggelsen inkl.. acontoskatten medtages i den personlige indkomst i det indkomstår, hvor beløbet hæves. Acontoskatten bliver derefter fradraget i indkomstårets slutskat for den skattepligtige. Dette er en fordel i et indkomstår, hvor der er underskud, idet tidligere henlæggelser kan indtægtsføres med et beløb, der modsvarer underskuddet. 3.2 Selskab De mest benyttede selskabsformer i Danmark er aktieselskaber og anpartsselskaber 8. Kendetegnet ved disse selskabsformer er, at man kan stifte sådan et selskab alene eller sammen med andre. Der stilles en række andre krav til sådanne selskabsformer, end der bliver stillet til en personlig ejet virksomhed. Disse krav er at finde i selskabsloven. Overordnet set stilles der for begge selskabsformer et krav om en kapitalindskydelse. Til aktieselskaber stilles der et krav om, at der som minimum skal indskydes en kapital på Anpartsselskaber skal som minimum indskyde Det er 7 Lærebog om indkomstskat s Se bilag

19 dog ikke et krav, at hele selskabskapitalen bliver indbetalt på en gang. Jf. 33 i Selskabsloven skal der være indbetalt minimum 25 % af selskabskapitalen, men der skal dog være indbetalt minimum , hvilket betyder, at det stort set kun er aktieselskaber, der kan nøjes med at indbetale en mindre opstartskapital, nemlig Kravet om kapitalindskydelsen betyder ikke, at kapitalen skal være i form af kontanter. Kapitalindskuddet kan også bestå af for eksempel driftsmidler, ejendomme eller varelager 10. Kravet er her, at der skal foreligge en dokumenteret værdi af de aktiver, som man vil indskyde i selskabet. Hvis man for eksempel kun indskyder driftsmidler i form af produktionsmaskiner i et anpartsselskab, skal disse driftsmidler have en dokumenteret værdi af Der er andre betingelser til selskaber udover kravet om kapitalindskydelse. Disse er bl.a., at der stilles krav til tidsfrister for indsendelse af de lovpligtige dokumenter såsom stiftelsesdokument 11 og vedtægter 12. Skattemæssigt er det selskabet, der er skattepligtig af sit overskud. Selskabers skattepligt hører ind under SEL s 1 nr. 1 og nr. 2. For bl.a. aktie- og anpartsselskaber skal den skattepligtige indkomst jf. 8 i SEL opgøres efter de almindelige regler i skattelovgivningen. Jf. 17 stk. 1 i SEL skal selskaber beskattes med til 25 % af deres skattepligtige indkomst. Selskabets skattepligtige indkomst fremkommer ved, at selskabets overskud bliver reguleret for forskellen mellem driftsmæssige afskrivninger og skattemæssige afskrivninger samt regulering for ej fradragsberettigede udgifter såsom renter af selskabsskat eller 75 % af repræsentationsomkostningerne. Har et selskab underskud kan et sådan fremføres uendeligt indtil det bliver modregnet i Selskabsloven i Selskabsloven 16

20 i eventuelle fremtidige skattemæssige overskud. I selskaber bliver aflønningen af medarbejdere betragtet som almindelig lønindkomst. Det er jf. 6 stk. 1, litra a i Statsskatteloven fradragsberettiget i selskabet. Umiddelbart vurderes det, at en ejer, der omdanner en personlig ejet virksomhed til et selskab, vil indtræde som direktør i selskabet. Ejeren kan herefter blive betragtet som medarbejder og vil blive aflønnet som almindelig lønindkomstsmodtager, hvilket lig de øvrige medarbejdere er fradragsberettiget. Direktørens løn vil blive beskattet efter reglerne i PSL. I selskabsloven er der dog en begrænsning i størrelsen af lønnen til direktøren og øvrige ledelsesmedlemmer. Jf. 138 i loven bliver der skrevet, at vederlag ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Derudover skal vederlaget stå i et forsvarligt forhold til selskabets økonomiske stilling. Sagt med andre ord, kan man umiddelbart udtrykke det på en sådan måde, at man som direktør ikke bare udbetaler flere millioner til sig selv i løn, da dette ikke vil være at betragte som, hvad en uafhængig direktør ville blive aflønnet med. Reglen er umiddelbart medtaget for at løse op for ejerens/direktørens mulighed for at udlodde maskeret udbytte til sig selv. Ønsker ejeren derimod af få mere ud af selskabet end den løn, der bliver udbetalt, kan ejeren vælge at udlodde udbytte. Af udbytte skal der betales udbytteskat. I 2009 bliver udbytte op til beskattet med 28 %, fra til med 43 % og over med 45 %. I 2010 bliver udbytte fra og opefter beskattet med 42 % 13. Hvad angår ejerens hæftelsessituation, kan man se på, hvorfor man måske skal vælge selskabsformen frem for en personlig ejet virksomhed. Man kan for eksempel sige, at teoretisk set er en ejer af et selskab bedre stillet i forbindelse med hæftelse i forhold til en ejer af en personlig ejet virksomhed, da en selskabsejer kun hæfter begrænset. Dette betyder, at hver selskabsejer hæfter for selskabets gæld med den kapital, som 13 Revisormanual 2010 udgave 1 17

21 den pågældende selskabsejer har indskudt i selskabet 14. I praksis er billedet umiddelbart et andet, da mange banker for eksempel vil forlange at få en sikkerhed for et eventuelt banklån. Det kan for eksempel være, at banken vil have ejerpant i driftsmidler, specificeret eller uspecificeret. Det vurderes dog, at hvis der er tale om denne form for yderligere hæftelse, så må det stadigvæk være bedre end at man også hæfter med alle sine private ejendele i form af for eksempel sin private bolig. 3.3 Delkonklusion Ser man på muligheden for at opstarte en virksomhed, er det umiddelbart nemmere at opstarte en personlig ejet virksomhed frem for et selskab. Der stilles ikke så store opstartskrav til en personlig ejet virksomhed. Umiddelbart kan man bare starte op, når man dog er blevet tilmeldt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og har fået tildelt et CVR- nummer. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man starter en virksomhed som en personlig ejet virksomhed hæfter man ubegrænset. Dette betyder, at man ikke kun hæfter med selskabets aktiver men også med sin private formue. I tilfælde af en konkurs kan kreditorerne derfor også gøre udlæg i ejeren af en personlig ejet virksomheds private aktiver såsom dennes hus, bil mv. Skattemæssigt kan en personlig ejet virksomhed vælge mellem at benytte 3 ordninger. Den nemmeste er umiddelbart muligheden for at følge personskatteloven. Her skal ejeren følge de samme regler som en almindelig lønmodtager. Derudover kan ejeren vælge at følge kapitalafkastordningen. Ordningen går bl.a. ud på, at der skal beregnes et kapitalafkast. Dette bliver dannet på baggrund af samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden. Afkastet skal fratrækkes i den personlige indkomst men tillægges i kapitalindkomsten. Ordningen giver også mulighed for at opspare 25 % af et overskud, der skal

22 henlægges på en bundet konto. Dette kan bruges i de år, hvori virksomheden har underskud. Den sidste af ordningerne er også den mest omfattende. Ordningen indeholder begreber såsom bl.a. kapitalafkast, opsparede overskud og indskudskonto, for hvilke der stilles separate krav til. Derudover bliver der også stillet krav til, at der skal være en klar adskillelse mellem virksomhedens og ejerens private økonomi. Driver man derimod sin virksomhed i selskabsform stilles der flere krav til opstart af denne. Der er bl.a. krav om kapitalindskydelse. Skattemæssigt er selskaber udregning af skatten ikke så omfattende som virksomhedsordningen. Der skal betales en til indkomståret gældende skatteprocent af virksomhedens skattepligtige indkomst. Ejeren kan i et selskab få udbetalt løn, som er fradragsberettiget i selskabet. Af denne løn skal ejeren skattemæssigt behandles efter reglerne i personskatteloven. Ønsker ejeren yderligere udbetalinger fra selskabet, skal dette foretages som udloddet ubytte, hvoraf der skal betales en til tiden gældende udbytteskat. Hæftelsesmæssigt er man som selskabsejer teoretisk set stillet væsentligt bedre end, hvis man er ejer af en personlig ejet virksomhed. I selskabet hæfter man kun for den kapital, som man har indskudt. I praksis vil kreditorer, i form af for eksempel banker, som oftest have yderligere sikkerhed for deres tilgodehavender i selskabet. 19

23 4. Omdannelse fra personlig ejet virksomhed til selskab Ejer af en personlig ejet virksomhed kan have et ønske om at ændre sin virksomhed fra at være personlig ejet til at være et selskab. Baggrunden for dette kan for eksempel være, at man ønsker at være bedre stillet angående hæftelse. Dette kan lade sig gøre på to måder - enten skattepligtig omdannelse eller skattefri omdannelse. Nedenfor vil disse to omdannelsesmuligheder bliver gennemgået. 4.1 Skattepligtig omdannelse Der stilles en række krav og betingelser til muligheden for at kunne omdanne sin personlige ejede virksomhed skattefrit. Selvom en ejer af en personlig ejet virksomhed opfylder de krav og betingelser 15, der stilles til en skattefri virksomhedsomdannelse, står det personen frit for, om denne vil benytte muligheden for at bruge den skattefrie eller den skattepligtige omdannelsesform. Vælger ejeren ikke at benytte muligheden for den skattefrie virksomhedsomdannelse eller kan ejeren ikke opfylde kravene/betingelserne i virksomhedsomdannelsesloven, er der tale om en skattepligtig omdannelse. Denne form for omdannelsesmulighed bliver også betegnet, som en omdannelse efter afståelsesprincippet. Grunden til dette er, at ejeren kommer til at stå overfor de samme skattemæssige konsekvenser, som havde været aktuel, hvis virksomheden var blevet afstået i form af for eksempel ophør eller salg. En skattepligtig omdannelse kendetegnes også ved, modsat en skattefri omdannelse, at virksomheden afstås til handelsværdi. Dette betyder, at aktivernes handelsværdi danner grundlag for anskaffelsessummen/afskrivningsgrundlaget for aktiverne, når de overgår til omdannelsesselskabet. Handelsværdien bliver også beskatningsgrundlaget for ejeren, der afstår 15 se mere herom i afsnittet om skattefri virksomhedsomdannelse 20

24 virksomheden. Efter afståelsesprincippet skal anskaffelsessummen/afskrivningsgrundlaget vedrørende aktiver, der hører under afskrivningsloven, kontantomregnes jf. 45 stk. 1 i AL, når der skal foretages en opgørelse over fortjenester og tab. 45 stk. 1 foreskriver, at kontantværdien beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter. Er aktivet omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, skal 4 i EBL bruges. Der skal jf. 45 stk. 2 foretages en fordeling af den kontantomregnede overdragelsessum, hvad angår aktiver, der hører under afskrivningsloven De skattemæssige konsekvenser For selskabet og indskyderen vil de skattemæssige konsekvenser være at betragte som stiftelse ved apportindskud 16. Kravet til et apportindskud er, at det skal have en økonomisk værdi. Man kan for eksempel ikke udøve tjenesteydelser eller tilbyde udførelse af arbejde som grundlag for et indskud. Indskuddet behøver dog ikke at bestå i rede kontanter, men kan bestå af materielle aktiver såsom driftsmidler eller varelageret. Indskuddet kan også bestå af immaterielle aktiver som for eksempel goodwill. Hvis denne form for indskydelse benyttes, skal det dog ved den selskabsretslige værdiansættelse sikres, at værdien af for eksempel et varelagerindskud ikke er for høj eller for lav. Udgangspunktet er, at aktiverne, der indskydes i selskabet, indskydes til den aktuelle handelsværdi. Grunden til at føromtalte kun betragtes som et udgangspunkt kan skyldes følgende. Ved en omdannelse står ejeren så at sige med to kasketter på. En som ejer af den personlige virksomhed, der skal afstås og en som indskyder i et selskab. Umiddelbart 16 Lærebog om indkomstskat s

25 vurderes det, at der her kan være tale om interessefællesskab, da indskyderen kan have en interesse i at overtage højt værdisatte aktiver, mens ejeren må have en interesse i en så lav værdiansættelse som muligt for at undgå beskatning af genvundne afskrivninger, som opstår i det tilfælde, hvor der skattemæssigt er afskrevet mere end driftsmæssigt. Der kan derfor sås tvivl om værdiansættelsen er korrekt ved en virksomhedsomdannelse. LL 2 tager højde for interessefællesskab, da interesseforbundne parter jf. paragraffen skal anvende priser og vilkår ved transaktioner, som uafhængige parter ville benytte ved lignende transaktioner, når den skattepligtige indkomst skal opgøres. Ejerens skattemæssige stilling er, at der sker realisationsbeskatning, når der sker overdragelse af aktiverne til selskabet. Realisationsprincippet betyder, at et aktiv først kommer til beskatning, når det sælges eller som i dette tilfælde afstås og overgår til omdannelsesselskabet Likviditetspåvirkning En skattepligtig virksomhedsomdannelse må medføre et stort likviditetstræk for ejeren, da avancerne vil blive beskattet i det indkomstår, hvor virksomheden omdannes/afstås. Hvis for eksempel virksomhedens driftsmidler og bygninger vil medføre store fortjenester, vil disse skabe et stort likviditetstræk, når der skal ske beskatning. Alt andet lige vil en skattepligtig virksomhedsomdannelse ikke være en optimal løsning, hvis ejeren har muligheden for at vælge mellem en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse. Det vurderes, at en skattepligtig virksomhedsomdannelse mest vil være relevant, hvis ejeren ikke har anden mulighed eller hvis fortjenesterne ved afståelse af driftsmidler mv. ikke er store, og at ejeren vil have likviditet til at betale skatte af sådanne fortjenester. 22

26 4.2 Skattefri omdannelse Ønsker man derimod skattefrit at omdanne sin personlig ejede virksomhed til et selskab, skal man forholde sig til reglerne i lovbekendtgørelsen om skattefri virksomhedsomdannelse. Skattefri omdannelse fra personlig ejet virksomhed til selskab bygger på et successionsprincip. Princippet går ud på, at man kan overføre sin personlig ejede virksomhed til et selskab uden at det medfører en beskatning for ejeren af den personlig ejede virksomhed. Selskabet, som den personlig ejede virksomhed bliver omdannet til, overtager i princippet ejerens skattemæssige forpligtigelse. Beskatningen vil herefter først blive en kendsgerning, når den oprindelig ejer af den personlige ejede virksomhed sælger/overdrager sine anparter eller aktier, der har ligget til grund som vederlag for selskabet. Beskatning kan også komme på tale, når selskabet fx likvideres Krav til en skattefri omdannelse For at foretage en skattefri omdannelse er der nogle krav, som en personlig ejet virksomhed skal opfylde. Jf. VOL 1 stk. 1 kan en skattefri omdannelse kun ske til et anparts- eller et aktieselskab. Man kan ikke omdanne en personlig ejet virksomhed til for eksempel en skattefri institution. Man kan heller ikke omdanne til et udenlandsk registreret selskab. I stk. 2 oplyses det, at omdannes der til et allerede eksisterende selskab, skal dette selskab ikke have haft nogen form for aktivitet, inden omdannelsesdatoen træder i kraft. Selskabet bliver betragtet som et skuffeselskab 17. Derudover skal egenkapitalen have stået registreret i et pengeinstitut, som et kontant ubehæftet indestående. Ejeren/ejerne skal endvidere på tidspunktet for omdannelsen eje hele anparts-/aktiekapitalen i selskabet, der omdannes til

27 4.2.2 Betingelser for en skattefri omdannelse 2 oplyser om de betingelser som skal være opfyldt for, at der kan benyttes den skattefrie omdannelsesmulighed. Først og fremmest skal ejeren af den personlig ejede virksomhed være fuldt skattepligtig i Danmark på det tidspunkt, hvor omdannelsen bliver en realitet. En hovedregel er, at alle aktiver og passiver i den personligt ejede virksomhed, der skal omdannes, skal overgå til omdannelsesselskabet. Hvilke aktiver og passiver, der er tale om, fremkommer ved, at der bliver kigget på, hvilke aktiver og passiver, der har været oplistet i tidligere regnskaber og indkomstopgørelser. Har den personlig ejede virksomhed for eksempel benyttet VSO, er det de aktiver og passiver, der har været tilknyttet denne ordning, der som udgangspunkt bliver overdraget til selskabet. Aktiver, der ikke er inddraget i ordningen eller ikke kan inddrages i ordningen jf. VSL 1, kan ved omdannelsen overgå til selskabet. Dog skal disse aktiver være at betragte som et aktiv for virksomheden. Man kan altså ikke overdrage aktiver, hvis de ikke tjener til en aktiv indsats for virksomhedens virke. Af ovenstående kan det dermed udledes, at blandet benyttede aktiver, der hører under VSO, skal overgå til selskabet ved omdannelsen. Undtagelser til regelen er dog, at ejeren kan bestemme, at ejendomme, der helt eller delvis indgå i den personlig ejede virksomhed, enten skal overgå til virksomheden eller skal holdes uden for. Endvidere kan en ejer, der benytter VSO, selv bestemme om beløb på mellemregningskontoen eller beløb hensat til senere hævning skal indgå i omdannelsen og derved overgå til selskabets egenkapital, eller om disse skal holdes uden for. Ejeren kan også bestemme om kun dele af beløbene skal overgå til selskabet. Disse beløb kan medgå i åbningsbalancen i passivsiden, men skal være udbetalt til ejeren, inden omdannelsen finder sted. Bliver beløbene ikke udbetalt til ejeren rettidigt, anses beløbene som værende et yderligere indskud i virksomheden - 24

28 et tillæg til selskabets egenkapital. Virksomhedens vederlag skal fremstå i form af aktier eller anparter. Man har derfor ikke mulighed for, at en del af vederlaget skal fremgå som stiftertilgodehavende. Aktier eller anparter, der fremstår som vederlag for selskabet, skal have en pålydende værdi, der er lig den samlede selskabskapital i form af aktier eller anparter alt efter, hvilken selskabsform, der er tale om. Der er derfor ikke mulighed for at få ekstra kapitaltilførsel fra andre end den oprindelige ejer. Ønskes der senere en forhøjelse af kapitalen, kan dette lade sig gøre efter reglerne i selskabslovgivningen. Som udgangspunkt må anskaffelsessummen på aktierne eller anparterne ikke være negativ. Opgørelsen af aktier og anparter skal være til det kontante beløb, som ville være opnået, hvis virksomheden var blevet solgt til handelsværdi med fradrag af en skattemæssig fortjeneste, som et salg eventuelt ville have medført. Denne opgørelsesmetode kan derved medføre, at anskaffelsessummen kan blive negativ, da der kan have været foretaget store afskrivninger på aktiverne. Undtagelsen til krav om, at aktiernes eller anparternes anskaffelsessum ikke må være negativ, bliver aktuel, hvis ejeren inden omdannelsen har benyttet VSO. Har den personlig ejede virksomhed, der er i VSO, en negativ indskudskonto skal denne være nulstillet eller positiv, inden virksomheden bliver omdannet. Grunden til, at en indskudskonto kan være negativ, kan skyldes, at der er optaget privat gæld i virksomheden. Dog kan indskudskontoen nulstilles, hvis ejeren redegør for, at den negative indskudskonto kun bunder i erhvervsmæssig gæld. 4.3 Værdiansættelse Der foreligger forskellige metoder til at opgøre de forskellige aktivers værdi og gennem de følgende afsnit, vil disse værdiansættelsesmetoder blive gennemgået. 25

29 4.3.1 Værdiansættelse af goodwill Skattemæssigt bliver goodwill defineret som: værdien af den til en erhvervsvirksomheds kundekreds, forretningsforbindelser m.v. 18. Det kan volde store vanskeligheder at værdiansætte goodwill, da dette ikke har en fysisk substans lig for eksempel et driftsmiddel. Det er derfor ikke et aktivt marked i stil med markedet for handel af driftsmidler. Derudover kan det være vanskeligt at skelne mellem, hvad er goodwill og hvad der hører under andre immaterielle aktiver. Endvidere kan værdiansættelsen af goodwill mellem to nærtstående parter også skabe store vanskeligheder. Denne problemstilling er meget relevant, når det drejer sig om omdannelse af virksomhed. Ud fra ovenstående definition kan det umiddelbart udledes, at goodwill kun kan være knyttet til virksomheder. Personer kan derfor ikke være en del af goodwill 19. Begrebet goodwill dækker også over, at der dels skal være tale om virksomhed i drift, dels om konkrete konstaterbare faktorer, som betinger forventningerne om den fremtidige indtjeningsevne, som kunde- eller forretningsforbindelse repræsenterer. En faktor kan bl.a. bestå i en fast kundekreds, der kan individualiseres. Der er 3 betingelser, som skal være opfyldt for at goodwill kan fastsættes: 1: Overdragelsen skal være reel Vurderingen af om der er tale om en reel overdragelse af virksomheden inklusiv goodwill er den afgørende faktor, at det er klart for hvis regning og risiko virksomheden er blevet drevet og for hvis regning og risiko virksomheden i fremtiden skal overgå til. 2: Tab påført som følge af mistet goodwill Den oprindelige ejer skal have været påført et tab grundet den mistede goodwill til

30 den nye virksomhed. Det kan for eksempel være mistede indtægter ved overdragelsen af en kundekreds. 3: Virksomhedens indtjening og kundekreds skal kunne begrunde eksistensen af goodwill Denne betingelse går ud på, at virksomheden ud fra for eksempel en særlig knyttet kundekreds medfører en indtjening, som kan tegne et reelt billede af eksistensen af goodwill. Hvis de ovenstående 3 betingelser er opfyldt, kan goodwill værdiansættes. Værdiansættelsen af handelsværdien for goodwill bliver fastsat efter et skøn under hensynstagen til konkret foreliggende omstændigheder. Der kan i brancher være en kutyme for værdiansættelse af goodwill mellem uafhængige parter. Findes der ingen kutyme, kan værdiansættelsen for eksempel klarlægges ved erklæringer fra uafhængige personer. TSS-cirkulære bliver af ligningsrådet anvist som en vejledning til beregning af goodwill. Denne model er dog en standardiseret model, så man skal være opmærksom på, om den kan benyttes direkte eller man bliver nødt til at redigere i den for at få det mest realistiske billede af goodwill-værdien. Ved et realistisk billede forstås, at den værdisatte pris skal svare til, hvad det må antages, at en uafhængig tredjemand vil betale for goodwill. For eksempel kan en uafhængig tredjemand måske være interesseret i at give en højere pris for goodwill end beregningsmodellen er kommet frem til Værdiansættelse af driftsmidler Driftsmidler værdiansættes til handelsværdi. Med dette menes prisen, som driftsmidlet vil opnå i en handel mellem uafhængige parter 20. Det vurderes umiddelbart, at driftsmidlernes bogførte værdi kan bruges som værdiansættelse, forudsat denne værdi virker realistisk

31 4.3.3 Værdiansættelse af varelager Jf. 1 stk. 1 i VL kan et varelager værdiansættes efter dagspris, indkøbspris eller fremstillingspris, for egenproducerede varer. Hver enkel varegruppe kan opgøres separat ud fra de listede opgørelsesmetoder jf. 1 stk. 3. Hvis varernes værdi antages at ligge under anskaffelsesprisen, er det tilladt at nedskrive disse varer, hvilket også gør sig gældende for varer, der vurderes at være ukurante Værdiansættelse af fast ejendom Værdiansættelse af fast ejendom sker til handelsværdi. Fastlæggelsen af handelsværdien bliver dog vanskeligere, når der er tale om interesseforbundne parter. Dette er tilfældet, når der er tale om en virksomhedsomdannelse. I sådan et tilfælde kan den seneste ejendomsvurdering ligge til grund for ejendommens handelsværdi. I ligningspraksis bliver der dog taget højde for en margen på 15 % til begge sider fra den seneste ejendomsvurdering, når overdragelsesprisen skal fastsættes. Dette er dog kun en rettesnor, da der kan være sket ændringer på ejendommen siden sidste ejendomsvurdering, der kan tale for en anden værdiansættelse. For eksempel kan der være sket en række forbedringer på ejendommen siden sidste vurdering. Dette vil medføre, at ejendomsvurderingen ikke længere giver et realistisk billede af ejendommens værdi Værdiansættelse af debitorer Virksomhedens debitorbeholdning værdiansættes til handelsværdi, hvilket som udgangspunkt er lig den skattemæssige værdi. Fordringerne medtages derved til parikurs. Det er dog muligt at optage debitorerne til en lavere pris, hvis det er muligt at opgøre konstaterede eller sandsynlige tab. Nedskrivningerne på debitorerne bliver dannet ud fra en konkret vurdering af den enkelte debitor E.B Værdiansættelsen af varelageret:

32 4.3.6 Værdiansættelse af værdipapirer Udgangspunktet for værdiansættelsen af aktier og anparter er handelsværdien. For børsnoterede aktier er dette nemmere end ved unoterede aktier eller anparter. Handelsværdi for børsnoterede aktier opgøres nemlig efter børskursen pr. overdragelsestidspunkt. Dette skyldes umiddelbart, at denne værdi må anses som værende den realistiske handelsværdi, da der er tale om aktiernes værdi i fri handel. Det er straks værre at værdiansætte unoterede værdipapirer, da disse ikke indgår i en fri handel og man derfor ikke kan aflæse værdien i samme stil, som man kan med de noterede aktier. Handelsværdien kan beregnes ud fra TSS-cirkulære nr af 28. marts I dette cirkulære findes der en hjælperegel til værdiansættelsen. Som udgangspunkt beregnes aktierne/anparternes værdi som selskabets aktiver fratrukket passiverne. Denne opgjorte værdi skal derefter have tillagt værdien goodwill. Opgørelsen bliver dannet på baggrund af selskabets indre værdi 24 ud fra det seneste aflagte årsregnskab. Der skal dog korrigeres for følgende poster: Fast ejendom: Den bogførte værdi af ejendommen bliver erstattet med den seneste ejendomsvurdering, der dog skal tillægges eventuelt senere forbedringsomkostninger. Besiddes der udenlandske ejendomme skal disse medtages til den bogførte værdi. Tilhører der tilknyttede og associerede selskaber til selskabet, skal disses værdi opgøres efter hjælpereglen, forudsat der ikke foreligger en kendt handelsværdi for disse. Den fremkomne værdi skal medtages i opgørelsen. Goodwill skal medtages til handelsværdien. Se ovenstående beskrivelse af, hvordan man kommer frem til værdien af goodwill. Foreligger der en bogført værdi af goodwill kan denne derfor ikke benyttes direkte Selskabets egenkapital efter bogført værdi delt med antallet af aktier: 29

33 Vedrørende udskudt skat skal den beregnede nettoværdi medtages. Der skal reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Foreligger der negativ udskudt skat skal denne medtages til værdi under pari Værdiansættelse af igangværende arbejder Igangværende arbejder er et udtryk for opgaver, der kan strække sig over flere år og der skal derfor tages højde for, hvornår tidspunktet for beskatning og fradrag skal ske. Posten fremstår som en reguleringspost i aktivsiden. Den bogførte værdi af igangværende arbejder kan betragtes som værende lig handelsværdien, da der ikke er lavet nogen skattemæssig opgørelsesmetode over fastsættelsen af værdi vedrørende denne post Værdiansættelse af gæld Virksomhedens passiver bliver værdiansat til kursværdi i forbindelse med opgørelsen af den skattemæssige værdi 26. Vedrørende lån på anfordringsvilkår bliver sådanne værdiansat til kurs 100. Det vil sige, at de bliver værdiansat til pålydende. Der kan kun benyttes en kurs over 100, hvis dette er gældende for den pågældende fordrings forretning. Denne skal sammenholdes med opsigelsesvarslets længde. Figurerer der restskatter i den personlig ejede virksomhed, kan disse ikke medtages i selskabets åbningsbalances passivside. 4.4 Opgørelse af den skattemæssige værdi Nedenstående figur giver et overblik over, hvordan den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver skal opgøres cir. nr. 207 af 23/ vedr. lov om skattefri virksomhedsomdannelse: 27 cir. nr. 207 af 23/ vedr. lov om skattefri virksomhedsomdannelse 30

34 Goodwill - anskaffet el. oparbejdet Driftsmidler Varelager Fast ejendom Debitorer Værdipapirer: 1: aktier 2: obligationer og pantebreve Igangværende arbejder Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste. Dog kan en evt. negativ saldo i den personlige virksomhed overføres til selskabet Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste Handelsværdi (kontantværdi) - skattepligtig fortjeneste, som omfatter evt. genvundne afskrivninger på bygninger/installationer samt evt. fortjeneste på den faste ejendom ved omdannelsen opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste 1: handelsværdi (kursværdi) - skattepligtig fortjeneste opgjort efter aktieavancebeskatningsloven 2: handelsværdi (kursværdi) - skattepligtig fortjeneste opgjort efter kursgevinstloven Handelsværdi - skattepligtig fortjeneste Blandede aktiver Handelsværdi af den erhvervsmæssige benyttede del - skattepligtig fortjeneste Kilde: egen udarbejdelse Hvis handelsværdien på omdannelsestidspunktet har en lavere værdi end den skattemæssige bogførte værdi, kan der ikke ske en forhøjelse af handelsværdien med det forventede tab. Hvert aktiv skal opgøres for sig. Dette betyder, at et forventet tab på et aktiv ikke kan fratrækkes i opgørelsen af et andet aktiv, hvori der forventes en fortjeneste. Afskrivningslovens 9, stk. 4 benyttes i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste. 31

35 4.5 Opsparede overskud Har ejeren af en personlig ejet virksomhed været omfattet af VSO, kan denne have opsparet overskud i virksomheden. Hvis ejeren har indestående på kontoen for opsparet overskud kan opsparingen jf. 16 og 16 a virksomhedsskatteloven være med til at nedsætte aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Benytter ejeren sig af denne mulighed, bliver virksomhedsskatten endelig. Vælger ejeren derimod ikke at benytte det indestående på kontoen for opsparet overskud for at nedsætte anskaffelsessummen, skal indeståendet jf. de før omtalte paragraffer 16 og 16 a medregnes med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst jf. 10 stk. 3 i virksomhedsskatteloven. Hvis ikke alle aktiver og passiver i VSO bliver overført til omdannelsesselskabet, kan aktierne eller anparterne ikke nedsættes med hele indeståendet vedrørende det opsparede overskud men derimod kun en andel af indeståendet. Andelen skal beregnes ud fra følgende formel: Indestående på konto for opsparet overskud x (kapitalafkastgrundlag, der kan henføres til den afståede virksomhed : samlet kapitalafkastgrundlag) 28 Ovenstående formel kan udtrykkes på den måde, at andelen beregnes som forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomstsåret forud for omdannelsesåret, der kan henføres til den afståede virksomhed og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomstsåret forud for omdannelsesåret. Ovenstående er et udtryk for fordelingen af aktiver og passiver mellem omdannelsesvirksomheden og de aktiver, der bliver holdt uden for omdannelsen. Denne formel får bl.a. relevans i de tilfælde, hvor man ønsker at holde en ejendom uden for omdannelsen. 28 cir. nr. 207 af 23/ vedr. lov om skattefri virksomhedsomdannelse 32

36 4.6 Udskudt skat Vedrørende behandling af udskudt skat foreskriver VOL 2 stk. 1 nr. 7, at enhver skat, der forventes afregnet ved fremtidige udligninger af forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi, skal hensættes i åbningsbalancen. Til opgørelse af denne skat benyttes de almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger og uden hensynstagen til bestemmelserne i årsregnskabsloven. Den hensatte skat, der skal figurere i åbningsbalancen, skal ikke tages med i betragtning, når anskaffelsessummen for aktier eller anparter skal opgøres jf. VOL Uudnyttede underskud og tab Oparbejdede uudnyttede underskud i den personlig ejede virksomhed, der er genereret i virksomheden før omdannelsen, kan ikke jf. 8 stk. 1 i VOL overdrages til det nye selskab efter omdannelsen til senere udnyttelse. Reglerne i denne paragraf har ingen indflydelse på den tidligere ejers ret til at kunne fradrage disse underskud i dennes personlige indkomst. Bestemmelserne for den ret kan findes i personskatteloven og virksomhedsskatteloven. 4.8 Omdannelse med tilbagevirkende kraft. Der er mulighed for at foretage en omdannelse med tilbagevirkende kraft i skattemæssig henseende. Sådan en type omdannelse må dog ikke finde sted senere end 6 måneder fra omdannelsesdatoen. Omdannelsesdatoen er den dato, hvori åbningsbalancen for det stiftede selskab er udarbejdet jf. VOL 3 stk. 1. Denne dato følger umiddelbart direkte efter det sidste årsregnskabs statusdag i den personlig ejede virksomhed. Denne regel er gældende, da selskabet indtræder i overdragerens skattemæssige stilling 29. Man kan dog ikke benytte reglen om omdannelse med tilbagevirkende kraft, hvis man ikke længere har adkomst til virksomheden. Aktieselskabsomdannelse er gennemført, når den konstituerende generalforsamling

37 har vedtaget at stifte selskabet. Anpartsselskaber er omdannet, når stifteren har underskrevet stiftelsesdokumentet. Efter VOL 2 stk. 1 nr. 7 skal ejeren senest en måned efter omdannelsen har fundet sted, have indsendt følgende til SKAT. Kopi af dokumenter, som selskabslovgivningen specificerer udarbejdet i forbindelse med en omdannelse Flere ejer opgørelsen som er nævnt i 2 stk. 3 i VOL Opgørelsen over de opgjorte anskaffelsessummer efter VOL 4 stk. 2 og 3 Derudover skal der foreligge dokumentation for, at selskabet er anmeldt til Erhverv- og selskabsstyrelsen. Hvis der er tale om overdragelse til et allerede eksisterende selskab, skal der foreligge dokumentation for, at overdragelsen har fundet sted. 4.9 Retsvirkninger for den oprindelige ejer Som udgangspunkt sker der ingen beskatning af den oprindelige ejer jf. 4 stk. 1. Fortjenester eller tab, der i princippet vil opstå i forbindelse med opgørelsen af aktiver og passiver i virksomheden, kommer ikke til at påvirke den oprindelige ejers skattepligtige indkomst. Jf. almindelige skatteregler burde disse eventuelle fortjenester eller tab være kommet til beskatning ved overdragelsen. Dette gør sig ikke gældende i VOL. Der sker beskatningen først, hvis aktierne eller anparterne afstås på et senere tidspunkt. Ved senere afståelse af aktier eller anparter afhænger beskatningen af aktierne eller anparternes skattemæssige anskaffelsessum. Dette svarer jf. VOL 4 stk. 2 til den skattemæssige værdi af aktiverne og passiverne, der føres ind i virksomheden på omdannelsestidspunktet, hvilket er blevet behandlet tidligere i dette afsnit om skattefri virksomhedsomdannelse. Vedrørende blandet benyttet ejendom vil man benytte ejendomsavancebeskatningslovens regler for at afgøre, om den del af ejendommen, som ikke vedrører den erhvervsmæssige del, skal være skattepligtig. 34

38 4.10 Retsvirkning for selskabet I 6 i VOL bliver selskabets retsvirkninger af omdannelsen behandlet. Paragraffen omhandler bestemmelsen om, at selskabet skattemæssigt indtræder i den tidligere ejers stilling. Alle aktiver og passiver, som selskabet i forbindelse med omdannelsen overtager fra den personligt ejede virksomhed, skal jf. stk. 1 behandles, som havde selskabet erhvervet disse på samme tidspunkt, som de var tilkommet den personligt ejede virksomhed, når selskabet skal opgøre den skattepligtige indkomst. Aktivernes og passivernes anskaffelsessummer skal opgøres til de samme anskaffelsessummer, som ejeren af den personligt ejede virksomhed har anskaffet dem til. Har ejeren foretaget skattemæssige af- og nedskrivninger før omdannelsen, anses disse som været foretaget af selskabet i de indkomstår, hvor de oprindeligt har været foretaget. Har et aktiv en lavere værdi i årsregnskabet end den skattemæssige bogførte værdi, har selskabet mulighed for at benytte den tidligere højere skattemæssige værdi som skattemæssigt afskrivningsgrundlag. I forbindelse med omdannelsen kan der forekomme transaktionsomkostninger i form af for eksempel stempelgebyr eller tinglysningsafgift. Disse omkostninger har samme virkning for selskabet, som hvis den personligt ejede virksomhed var overdraget til tredjemand. Det betyder, at omkostningerne kan tillægges de relevante aktivers skattemæssige værdi. Dette vil kunne forhøje det skattemæssige afskrivningsgrundlag eller kunne bidrage som tillæg til aktivernes anskaffelsessum. Omkostninger i forbindelse med tinglysning opstår, hvis man for eksempel overdrager en ejendom fra en personlig ejet virksomhed til selskabet. Omkostningerne opstår her, fordi ejendommen reelt set skifter ejer og skal derfor tinglyses på ny. 35

39 Har den oprindelige ejer anskaffet aktiver eller passiver i spekulationsøjemed eller som led i næring, og disse overdrages i forbindelse med omdannelsen, skal selskabet jf. 6 stk. 2 beskattes ved afståelsen af disse efter regler, der er gældende for de pågældende typer erhvervelsesmåder. Hvis der foreligger fordringer og gæld på omdannelsestidspunktet, som ikke ville have udløst beskatning eller fradrag for den oprindelige ejer, anses disse for påtaget af selskabet til den pågældende kursværdi på omdannelsestidspunktet. Har den oprindelige ejer i opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst medtaget ikke realiserede fortjenester eller tab, skal selskabet jf. 6 stk. 3 i dets skattepligtige indkomstopgørelse forholde sig til tilsvarende måde Blandet benyttede driftsmidler Besidder en personlig ejet virksomhed driftsmidler som bliver benyttede både privat og erhvervsmæssigt, er der tale om blandet benyttet driftsmidler. Det kan være, at virksomheden har en bil, der både bliver brugt til erhvervsmæssige og private formål. Overdrages et sådant driftsmidler til omdannelsesselskabet, bliver den private andel betragtet som afstået af den personligt ejede virksomhed til selskabet, som havde driftsmidlet været afstået til tredjemand. Den anden del af driftsmidlet, den erhvervsmæssige, bliver overdraget til selskabet på lige fod med andre rent erhvervsmæssige driftsmidler. Med dette skal forstås, at selskabet indtræder i den oprindelige ejers skattemæssige stilling, og der skal derfor ikke foretages nogen beskatning af den erhvervsmæssige andel. Opgørelsen af den erhvervsmæssige andel bliver dannet med baggrund i forholdet mellem de afskrivninger, den oprindelige ejer har fratrukket i sin indkomstopgørelse, og de afskrivninger, som kunne have været anvendt, hvis driftsmidlet udelukkende havde været benyttet til erhvervsmæssige formål. I opgørelsen af de afskrivninger, der kunne have været foretaget, skal der anvendes de afskrivningsprocenter, som ejeren faktisk har anvendt. Dette betyder, at har der været anvendt en afskrivningsprocent på 15, skal der ligeledes benyttes en 36

40 afskrivningsprocent på 15 på de afskrivninger, der kunne have været foretaget. Afskrivningsloven 11 foreskriver, at driftsmidler, der skattemæssigt både benyttes erhvervsmæssigt og privat, skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel. Når driftsmidlet overdrages til selskabet, bliver den uafskrevne værdi svarende til den erhvervsmæssige del tillagt selskabets driftsmiddelsaldo. Handelsværdien på omdannelsesdatoen for den private andel bliver også tillagt saldoen. Ovenstående vil blive uddybet gennem nedenstående eksempel: I 2007 køber en personlig ejet virksomhed en brugt varebil til , som både skal benyttes erhvervsmæssigt og privat. Bilen vurderes at være 90 % benyttet erhvervsmæssigt. Første års udregning ser således ud: Anskaffelsessum Afskrivning 15 % Den erhvervsmæssige andel af afskrivningerne er herefter 90 % af = Andet år købes der endnu en bil, mens den gamle sælges. Herefter vurderes det, at bilen nu kun bruger 60 % erhvervsmæssigt. Primo uafskrevet beløb Tilgang Afgang Fortjeneste (( )*90 %) Afskrivning 15 % Erhvervsmæssig andel af afskrivninger =

41 Herefter er det uafskrevede beløb = I 2009 bliver virksomheden omdannet. For at opgøre den erhvervsmæssige andel bliver der foretaget nedenstående udregning: (( ): ( )) * 100 = 64 % Selskabet kommer til at indtræde skattemæssigt for de 64 % af bilen, hvilket betyder, at der direkte kan føres 64 % af = over på driftsmiddelsaldoen. Handelsværdien på omdannelsesdatoen for den private andel forudsættes at være Denne lægges sammen med den erhvervsmæssige andel og så er selskabets afskrivningsmæssige grundlag for dette specifikke driftsmiddel = , hvilket skal lægges oveni den allerede eksisterende driftsmiddelsaldo. Der skal altså ikke længere afskrives særskilt på dette driftsmiddel Delkonklusion Omdannelse af en virksomhed kan ske enten som en skattepligtig omdannelse eller som en skattefri omdannelse. Hvis der benyttes den skattepligtige omdannelsesmulighed, bliver omdannelsen at betragte som en omdannelse efter afståelsesprincippet, som betyder, at ejeren skattemæssigt bliver behandlet som havde han afstået virksomheden til uafhængig tredjemand. I en skattepligtig omdannelse bliver virksomheden afstået til handelsværdi. Dette betyder, at handelsværdien bliver den som overdrageren af virksomheden skal beskattes ud fra. Derudover betyder det, at handelsværdien bliver lig anskaffelsessummen/afskrivningsgrundlaget. Af aktiver der hører under afskrivningsloven skal der foretages en kontantomregning. Skattemæssigt bliver stiftelsen af omdannelsesselskabet at betragte som et apportindskud. Med dette menes, at indskuddet i selskabet skal være af økonomisk 38

42 karakter. Indskuddet behøver derfor ikke at bestå i rede penge, men kan også bestå af for eksempel driftsmidler. Disse skal dog have en selskabsretslig værdi. Ejeren skal realisationsbeskattes af den afståede virksomhed, hvilket betyder, at han bliver beskattet af de afståede aktiver. En skattepligtig omdannelse vil alt andet lige være en omkostelig affære for ejeren, da der kan være store fortjenester af de afståede aktiver, som der skal ske beskatning af i indkomståret for afståelsen. I en skattefri virksomhedsomdannelse sker der ikke beskatning ved afståelsen/omdannelsen. Omdannelsen sker efter et successionsprincip. Det betyder, at selskabet træder i den oprindelige ejers skattemæssige stilling. Ønsker man at benytte den skattefri mulighed for at foretage en omdannelse, er der en række krav og betingelser, som ejeren/virksomheden skal kunne opfylde. Det er bl.a. kravet om, at en omdannelse skal ske til et anparts- eller et aktieselskab. I 2 i virksomhedsomdannelsesloven findes betingelserne for muligheden for at omdanne skattefrit. Som hovedregel skal alle aktiver og passiver overgå til omdannelsesselskabet. Det betyder, at blandet benyttede aktiver også skal overgå til omdannelsesselskabet. Undtagelsen er, at ejendomme kan holdes uden for omdannelse. Vederlaget for virksomheden skal fremstå i form af aktier eller anparter og disse skal have en pålydende værdi af selskabets samlede kapital. Som udgangspunkt må aktiernes eller anparternes anskaffelsessum ikke være negativ. Dette er dog tilladt, hvis ejeren et år forinden omdannelsen har været tilknyttet virksomhedsordningen. Handelsværdien for en virksomhed, der omdannes efter den skattefrie mulighed, er handelsværdien opgjort på samme måde som for en skattepligtig omdannelse 39

43 fratrukket den skattepligtige fortjeneste. Er der opsparet overskud i virksomheden, der skal omdannes, kan ejeren benytte det opsparede overskud til at nedsætte aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Bliver det benyttede opsparede overskud ikke brugt til at nedbringe anskaffelsessummen, skal ejeren beskattes af det opsparede overskud i indkomståret for omdannelsen. Har man store opsparede overskud, kan dette udløse stor beskatning. Er der derimod uudnyttede underskud kan disse ikke overføres til omdannelsesselskabet. Ejeren kan dog fradrage disse underskud i ejerens personlige indkomst. Omdannelsen kan ske med tilbagevirkende kraft og skal senest være effektueret 6 måneder fra omdannelsesdatoen. Retsvirkningerne for ejeren er, at der ikke sker beskatning i forbindelse med omdannelsen. En beskatning vil først finde sted, når ejeren senere afstår sine aktier eller anparter. Her afhænger beskatningen af den skattemæssige anskaffelsessum. Retsvirkningerne for selskabet er, at de aktiver og passiver, der overgår til selskabet, vil blive betragtet som værende erhvervet på samme tid, som den oprindelige ejer har erhvervet dem. Har der været foretaget afskrivninger inden omdannelsen, anses disse som værende foretaget af selskabet. 40

44 5. Fordele og ulemper Der er forskellige fordele og ulemper ved at omdanne sin virksomhed fra at være personlig ejet til at være ejet i selskabsform. Nogle af fordelene er som følger: I teorien er ejeren bedre beskyttet i et selskab end i en personlig ejet virksomhed. Hæftelsen er begrænset, hvilket er uddybet tidligere i rapporten. Virkeligheden kan dog være en anden, idet kreditorerne måske vil beskytte sine investeringer /tilgodehavender ved at tage pant i for eksempel driftsmidler, varelager m.v. eller endda forlange mere sikkerhed i form af personlig kaution. Dog vurderes det, at hvis kreditorerne kun får pant i for eksempel driftsmidlerne, er man stadigvæk bedre stillet end hvis de også havde adgang til hele den private økonomi. Juridisk set er der derfor en bedre adskillelse mellem selskabet og ejeren. Hvis man ikke trækker overskud ud af virksomheden som løn, vil dette medføre en lavere beskatning. Man skal kun betale virksomhedsskatten og ikke spekulerer på topskat osv. Man kan oprette et holdingselskab og derved lave en skattefri aktieombytning. Dette holdingselskab bliver derved moderselskab til driftsselskabet (det oprindeligt omdannede selskab) og man kan overføre skattefrit udbytte op i holdingselskabet. Derved kan man beskytte overskud fra driftsselskabet, idet de overføres op i holdingselskabet. Hvis driftsselskabet for eksempel skulle blive ramt at en stor erstatningssag, hvor det i værste fald kan medføre konkursbegæring, så bliver de udførte udbytter i holdingselskabet ikke ramt/berørt. Disse kan så bruges til at opstarte en ny virksomhed skattefrit. Man skal dog være opmærksom på omstødelsesregler i forbindelse med konkurs. En omdannelse til et selskab giver også ejeren mulighed for at få tilført kapital ved at sælge aktier/anparter til andre, uden at ejeren derved kommer til at hæfte solidarisk med de nye samarbejdspartnere, som det ville have været tilfældet, hvis en personlig ejet virksomhed var blevet omdannet til et I/S. Fast ejendom kan holdes uden for omdannelsen og enten forblive privat eller oprettes som et selvstændigt selskab. 41

45 På det mere jordnære plan får ejeren mulighed for at få adgang til at benytte sig af reglerne for personalegoder på lige linje med det øvrige personale samt mulighed for at deltage i kurser m.v. som der ellers ikke ville være fradrag for i den personligt ejede virksomhed. Ulemperne kan være: Som nævnt under fordelene kan kreditorerne stille krav om personlig kaution. Dette kan begrundes med, at de er bedre stillede ved at handle med en personlig ejet virksomhed end et selskab, da det vil være nemmere for dem at få deres penge ud af virksomheden, hvis der skulle opstå problemer med betaling m.v. Der kan opstå problemer i forbindelse med omdannelsen, da en personlige ejet virksomheds kreditorer måske ikke vil acceptere omdannelsen. Dette kan skyldes, at der bliver tale om et debitorskifte, da selskabet træder i den personligt ejede virksomheds rettigheder og forpligtigelsers sted. Normalt kan et debitorskifte ikke bare ske uden at kreditorerne giver samtykke til dette, så man bør altid have denne side af sagen på plads, før man springer ud i at omdanne virksomheden. Ved selskaber stilles der også en række mere formelle krav end der bliver stillet til en personlig ejet virksomhed. Har der været underskud i tidligere år i en personlige ejet virksomhed, er det ikke muligt at fremføre disse i det nye selskab. Derudover skal ejeren også være opmærksom på, at der skal udfærdiges nye ansættelsesaftaler/-kontrakter, da medarbejderne ved omdannelsen i realiteten kommer til at tilhøre en anden arbejdsgiver - nemlig selskabet. 5.1 Delkonklusion I forbindelse med en omdannelse er der både fordele og ulemper, som man skal tage højde for. Som tidligere nævnt er man i teorien bedre stillet i et selskab frem for en personlig ejet virksomhed. Man hæfter ikke ubegrænset og kan bedre beskytte sin private formue ved at vælge, hvor meget man vil hæfte for ud over sin personlige formue. Man kan oprette et holdingselskab, hvori man står som ejer. Holdingselskabet ejer 42

46 derefter driftsselskabet. Det er en fordel, idet man kan føre skattefrit udbytte op i holdingselskabet fra driftsselskabet. Skulle driftsselskabet gå konkurs, er udbyttet beskyttet oppe i holdingselskabet. Det er muligt at holde fast ejendom uden for omdannelsen. Ulemperne kan være, at kreditorerne ikke vil acceptere omdannelsen. Man skal være opmærksom på i forbindelse med en omdannelse, at man foretager et debitorskifte og et sådant kan normalt ikke foretages uden kreditorernes samtykke. I forhold til en personlig ejet virksomhed stilles der flere krav og regler. Har man haft underskud i sin personlig ejede virksomhed, kan man ikke tage det med over i selskabet. 43

47 6. Case vedrørende skattefri omdannelse Børge Jensen ejer en restaurant, som han driver som en personlig ejet virksomhed. Virksomheden driver han i virksomhedsordningen. Indtjening er god og Børge synes selv, at virksomheden har et rigtig godt omdømme. Finanskrisen, som har hærget i den senere tid, har dog fået Børge til at stille spørgsmålstegn ved fremtidige indtjeningsmuligheder. Børge ved, at han kan komme til at stå rigtig dårligt økonomisk, hvis virksomheden skulle lide store tab eller ligefrem gå konkurs. Børge har hørt nogen i den lokale fodboldklub snakke om, at man kan omdanne sin virksomhed fra en personlig ejet til et selskab. Han kontakter derfor sin revisor for at få en indsigt i denne mulighed. 6.1 Værdiansættelse af virksomhedens aktiver og passiver I forbindelse med udarbejdelse af åbningsbalancen for det omdannede selskab samt opgørelse af anparternes anskaffelsessum, skal revisoren først have værdiansat aktiverne og passiverne. Revisor benytter regnskabstal for årsregnskabet Derudover bliver der benyttet tal for regnskaberne for 2008 og 2007, da disse skal bruges til udregningen af værdien af den goodwill, som virksomheden overtager fra den personligt ejede virksomhed Værdiansættelse af goodwill Til udarbejdelsen af beregningen af værdien for goodwill, vil der blive taget udgangspunkt i den vejledende beregningsmodel. Modellen bygger på oversigten i TSS-cirkulære Udregningen bliver dannet på baggrund af de regnskabsmæssige resultater før skat. Grunden til dette er, at udregningerne bliver beregnet ud fra virksomhedens primære forretningsområde. Man kan dog se på, om der skal tages højde for, om nogen af posterne, der skal fratrækkes, kan henføres til primære forretningsområde

48 Vægtningen bliver foretager for at finde den gennemsnitlige indtjening over de pågældende år. Udviklingstendensen bliver udregnet på baggrund af enten en konstant positiv eller negativ udvikling. Denne bliver brugt i formlen for at kunne medregne, hvordan den fremtidige udvikling kan tænkes at se ud. Vedrørende driftsherreløn skal denne sættes til halvdelen af beløbet, der fremkommer efter udviklingstendens er medtaget i udregningen. I dette tilfælde vil den være ca , hvilket ligger over minimumsgrænsen på Forretningsprocenten er på 7 %. Denne bliver dannet på baggrund af den kapitalafkastsats, der er gældende på overdragelsestidspunktet. Denne er i 2009 på 4 %. Dertil skal lægges 3 %. Denne skal bruges til at udregne, hvordan aktiverne bliver forrentet. Der skal være tale om driftsfremmende aktiver. Aktiverne har i regnskabet en værdi af kr Af denne sum er likvide beholdninger. Disse bliver ikke at betragte som et driftsfremmende aktiv, da beholdningerne er dannet på baggrund af store opsparede overskud i virksomheden. Forretningen skal derved beregnes på baggrund af en aktivmasse på: = Udregningen på kapitaliseringsfaktoren er som følger: Levetiden vurderes til 10 år og renten 12 %. Grunden til at renten sættes til 12 % er, at renten bliver dannet ved, at man lægger 8 45

49 % sammen med kapitalafkastsatsen som tidligere nævnt er 4 % 31. Det samlede regnestykke ser ud som nedenfor: Reguleringer 3. sidste år 2. sidste år Sidste år Resultat Ikke udgiftsført løn til medarbejdende ægtefælle Renteindtægter Renteudgifter Ekstraordinære poster Reguleret resultat Vægtning SUM Vægtet reguleret resultat (divideret med 6) Udviklings tendens Driftsherreløn 50% (min og maks. 1 mio.) Forrentning af aktiver 7 % af Rest til forretning af goodwill Kapitaliserings faktor 3, Den beregnede goodwillsværdi Ud fra dette regnestykke kan man se, at goodwillen har en værdi af Revisor mener, at den beregnede goodwill er realistisk grundet indtjeningen igennem tiden, som har medført store opsparede overskud samt en antagelse af, at restauranten har det gode omdømme, som ejeren selv mener

50 Revisoren vurderer derfor, at en goodwillværdi på ikke virker urealistisk. Beløbet vil være det, der bliver brugt i den efterfølgende udarbejdelse af åbningsbalancen for selskabet og udregningen af anparternes anskaffelsessum. Som tidligere nævnt er beregningsmodellen ikke er det korrekte facit, men mere en guide man kan tage udgangspunkt i, når der skal foretages en vurdering af værdien af goodwill Værdiansættelse af ejendom Ejendommen er i regnskabet bogført til Ejendomsvurderingen forudsættes at være på Sammenholder man denne med den bogførte værdi, er der en forskel på Revisor tager udgangspunkt i ejendomsvurderingen. Jf. tidligere nævnt vedrørende værdiansættelse kan der arbejdes med en margen på 15 % til begge sider. Lægges der 15 % oveni ejendomsvurderingen bliver prisen Det vurderes, at denne pris vil være realistisk at tage udgangspunkt i. Denne værdi bliver lagt til grund for værdiansættelsen i udregning af åbningsbalancen samt anskaffelsessummen for aktierne Værdiansættelse af driftsmidler I forbindelse med værdiansættelsen af driftsmidlerne kan revisor for eksempel undersøge, hvad prisniveauet er for de biler, der er i selskabet - her tages der hensyn til stand, alder mv. Prisniveauet kunne måske blive understøttet af udtalelses fra bilforhandlere af disse typer biler. Dog vil de driftsmidler, der benyttes i nedenstående udarbejdelse af åbningsbalance, blive værdiansat til den bogførte værdi, da oplysningen mere skal bruges til udarbejdelse og forståelse af arbejdet med at fastlægge en åbningsbalance for et omdannet selskab. 47

51 6.1.4 Værdiansættelse af debitorer - herunder hensat til tab Debitorerne i regnskabet pr bliver fastsat til den pålydende værdi. Der bliver i regnskabet ikke hensat til tab på debitorer Værdiansættelse af varelager I regnskabspraksis for den personligt ejede virksomhed, som eksemplet tager udgangspunkt i, bliver der oplyst, at lageret er værdiansat efter FIFO-princippet. Derudover oplyses der, at lageret er indregnet til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere. Ukurante og langsomt omsættelige varer bliver nedskrevet til en forventet nettorealisationsværdi. Disse oplysninger er stort set identiske med den føromtalte værdiansættelse af varelager. Dette medfører, at de oplyste værdier i regnskabet, vil blive brugt i forbindelse med udarbejdelsen af åbningsbalancen Værdiansættelse af andre tilgodehavender Andre tilgodehavender bliver opgjort til den pålydende værdi Værdiansættelse af likvider Likvider bliver medtaget i opgørelsen med deres pålydende værdi Værdiansættelse af gæld Gælden bliver optaget i opgørelsen med den pålydende kursværdi Udskudt skat Kostprisen for ejendommen er Da virksomheden er værdiansat til , er der ingen ejendomsavance, der skal tages højde for, når den udskudte skat skal udregnes. 48

52 Derudover bliver der fra 2010 ikke indregnet et nedslag på 10 % 32 Den udskudte skat beregnes på følgende måde: Goodwill Bygningsafskrivninger 341 Driftsmidler 72 I alt Skat 25 % s. 16 i 49

53 6.2 Åbningsbalance med ejendom t. kr Aktiver Balance pr Skattemæssig værdi pr Balance for ApS pr Successions grundlag pr Anskaffelses sum for anparter Goodwill Ejendom Driftsmidler Debitorer Hensat til tab Varelager Andre tilgodehavender Likvider Aktiver i alt Passiver Udskudt skat Bankgæld Varekreditorer Andre kreditorer Anden gæld Passiver i alt Nettoformue Opsparet overskud Opsparet 34 % Opsparet 32 % Opsparet 30 % -386 Opsparet 28 % -249 Opsparet 25 % I ALT 939 Ovenstående udregning betyder, at Børges anskaffelsessum for anparterne er t. kr Dette betyder, at Børge vil kunne fratrække dette beløb i en eventuel fremtidig beskatning, hvis han afstår selskabet. Et eksempel kan være, at Børge afstår selskabet til en salgspris på t. kr Skattegrundlaget bliver herefter t. kr =

54 Anparternes anskaffelsessum er en opgørelse, der ikke har nogen umiddelbar indflydelse på selve åbningsbalancens værdiansættelse - værdiansættelsen af egenkapitalen. Anskaffelsessummen er et udtryk for, hvad ejeren har betalt for anparterne i selskabet. I ovenstående tilfælde har egenkapitalen en værdi af t. kr Anparterne sættes til minimumsværdien på t. kr. 80. Udregningen for egenkapitalen vil herefter være (t. kr.): Anparter 80 Overkurs Overkursen betyder, at den kurs ud over pari, som et selskab opnår, hvis der betales en højere pris for, i dette tilfælde anparter, som har en pålydende værdi på t. kr. 80. Denne overkurs skal jf. SEL 13 stk. 1 nr. 1 ikke medregnes i selskabets skattepligtige indkomst 33. Ved næste regnskab, kan overkursen blive overført til overført overskud. Hertil tillægges eller fratrækkes fremtidige over- eller underskud. Hvis Børge vælger at overføre overkursen, kan han senere trække udbytte ud af dette overskud. Lader han det forblive som overkurs, er det ikke muligt at trække udbytte ud af overkursen. Børge kan vælge ikke at benytte det opsparede overskud til at regulere i anparternes anskaffelsessum. På den måde bliver anskaffelsessummen Dette vil se godt ud i forbindelse med en eventuel fremtidig afståelse. Dog skal Børge være opmærksom på, at hvis han ikke benytter det opsparede overskud, skal det medregnes i den skattepligtige indkomst i indkomståret før omdannelsen. Med et opsparet overskud på netto over t. kr vil det betyde en meget stor beskatning i en omgang. De foreløbige betalte virksomhedsskatter, der

55 tilhører de forskellige opsparede overskud, skal dog som tidligere nævnt fratrækkes den endelig slutskat. Følgerne af at Børge bliver beskattet af det opsparede overskud er: Skattepligtig indkomst Bundskatten Mellemskatten Topskatten Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Ejendomsværdiskat Virksomhedsskat Samlede skattemæssige værdi personfradrag SKAT I ALT Dertil kommer et AM-bidrag på kr Åbningsbalance uden ejendom Her skal der tages højde for, at kontoen for opsparet overskud som tidligere nævnt skal udregnes forholdsmæssigt 34. Kapitalafkastgrundlag, der kan henføres til den afståede virksomhed : samlet kapitalafkastgrundlag (t. kr.): Kapitalafkastgrundlaget for 2009 ser ud som nedenstående: Regnskabsmæssigt indestående i virksomheden Regnskabsmæssig værdi, driftsmidler -148 Skattemæssig værdi, driftsmidler 263 I alt se afsnit

56 Regnskabsmæssig værdi, ejendom Ejendomsværdi til virksomhedsordningen Kapitalafkastgrundlag Ejendomme skal holdes uden for, så derfor skal der foretages en regulering af det regnskabsmæssige indestående på Dette medfører, at kapitalafkastgrundlaget for den afståede del af virksomheden bliver Den forholdsmæssige andel ser ud som nedenfor (4.208 : 8.357) * 100 = ca. 50 % Herefter skal denne andel reguleres i det opsparede overskud. Derudover bliver der reguleret i den udskudte skat, da ejendommens afskrivninger ikke længere skal fremgå af udregningen: Beregnes på følgende måde: Goodwill Driftsmidler 72 I alt Skat 25 % 268 Nedenfor er der udarbejdet en ny åbningsbalance uden ejendommen samt der er taget højde for den forholdsmæssige andel af det opsparede overskud og den nye udskudte skat. Der vil nu være en ny anskaffelsessum for anparterne. 53

57 t. kr Aktiver Balance pr Skattemæssig værdi pr Balance for ApS pr Successions grundlag pr Anskaffelses sum for anparter Goodwill Driftsmidler Debitorer Hensat til tab Varelager Andre tilgodehavender Likvider Aktiver i alt Passiver Udskudt skat Bankgæld Varekreditorer Andre kreditorer Anden gæld Passiver i alt Nettoformue Opsparet overskud Opsparet 34 % Kapitalafkastgrundlagsprocent 50% Opsparet 32 % -901 Opsparet 30 % -193 Opsparet 28 % -125 Opsparet 25 % I ALT I dette tilfælde bliver anskaffelsessummen højere end hvis Børge vælger at tage ejendommen med over i selskabet. Dette betyder altså en højere anskaffelsessum, der kan fratrækkes i en eventuel fremtidig salgspris til beskatning ved afståelse. Egenkapitalen bliver noget lavere end i eksemplet med, hvor ejendommen bliver overdraget til selskabet. Differencen på overkursen bliver herefter med en anpartssum på t. kr. 80 lig tidligere eksempel. 54

58 Overkurs med ejendom Overkurs uden ejendom Difference Den skattemæssig stilling for personlig ejet virksomhed kontra selskab Der vil i nedenstående afsnit blive analyseret, hvordan en personlig ejet virksomhed vil blive behandlet skattemæssigt ud fra en virksomheds regnskab for Regnskabstallene fra 2009 vil også som udgangspunkt blive brugt til at analysere, hvordan et selskab vil blive behandlet skattemæssigt. De to analyser til blive sammenholdt og der vil blive foretaget en vurdering af, om det vil være bedst for ejeren at drive sin virksomhed i en personlig ejet virksomhed eller om selskabsformen er et bedre alternativ set fra et skattemæssigt synspunkt. Denne vurdering vil kun blive dannet på baggrund af den skattemæssige konsekvens Skatten i den personligt ejede virksomhed Udregningen af Børges skattepligtige indkomst bliver opgjort på følgende måde: Først bliver de skattemæssige specifikationer udregnet: Bygninger Primosaldo Straksafskrivninger Tidligere års afskrivninger Årets afskrivninger Driftsmidler Primosaldo Tilkøb

59 Afskrivning Disse bruges til at udregne virksomhedens skattemæssige resultat samt dettes fordeling. Overskud fra resultatopgørelsen Tilbageført afskrivninger Skattemæssige afskrivninger: Rene driftsmidler Blandede driftsmidler Privat andel 10 % Bygninger Fortjeneste bl. driftsmidler Privat andel 10 % INDKOMSTOPGØRELSE Overskud til virksomhedsbeskatning Kapitalafkast Personlig indkomst I ALT

60 Personlig indkomst Virksomhedens resultat AM-bidrag 8 % Privattegnet pension med løbende udbetalinger Privattegnet kapitalpension Personlig indkomst i alt Kapitalindkomst Renteindtægter pengeinstitutter mv. 157 Lejeindtægter sommerhus Kapitalafkast Renteudgifter realkredit Kapitalindkomst i alt Ligningsmæssige fradrag Arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontigent Beskæftigelsesfradrag Skattepligtig indkomst i alt Årets opsparede overskud i virksomheden Ud fra ovenstående er den skattepligtige indkomst fremkommet og det kan udregnes, hvordan det skattemæssigt kommer til at se ud for Børge. Revisoren indtaster oplysningerne i skatteudregningsprogrammet SP2009: Bundskatten Mellemskatten Topskatten Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Ejendomsværdiskat Virksomhedsskat

61 Samlede skattemæssige værdi personfradrag SKAT I ALT Derudover er der beregnet et AM bidrag på: Dette medfører en samlede skat + AM bidrag for året på = Børge kommer til at betale topskat i ovenstående eksempel, fordi hans hævninger i den personlige ejede virksomhed medfører, at han ikke har mulighed for at opspare mere end han har gjort Skatten i virksomheden Hvis der tages udgangspunkt i årsregnskabet for 2009 vil revisoren forsøge at klargøre for Børge, hvordan det skattemæssigt vil påvirke ham, hvis han driver sin virksomhed i et selskab. I udregningen er ejendommen en del af selskabets aktivmasse. Først vil revisoren opgøre virksomhedens skat. Denne vil primært se ud som virksomhedens skattepligtige resultat, men der skal dog tages højde for en række faktorer: Først skal Børges løn fratrækkes i virksomheden resultat, da han jo kommer til at figurere som en medarbejder, hvis den personligt ejede virksomhed bliver omdannet til et selskab. Det er ikke kun lønnen, der skal fradrages, men også ATP, feriepengeforpligtigelse samt et eventuelt pensionsbidrag. I udregningen vil revisoren også tage højde for afskrivningerne på goodwillen. Afskrivningerne vil være lineære over 10 år = Der sker ikke skattemæssige afskrivninger på goodwill jf. åbningsbalancerne. Lønnen bliver årligt sat til Pension 9 %

62 ATP Feriepengeforpligtigelse Afskrivninger goodwill SAMLET OMKOSTNING Dette skal fratrækkes i virksomhedens resultat: = Overskud fra resultatopgørelsen Tilbageført afskrivninger Skattemæssige afskrivninger: Rene driftsmidler Bygninger Virksomhedens skattepligtige resultat Der skal herefter udregnes 25 % skat af = Denne skat er ikke den eneste, Børge skal betale. Der skal betales skat af hans lønindkomst, som bliver udregnet som følger på baggrund af indtastningerne i SP I udregningen udelades indbetalingerne til pension, da Børge indbetaler til pension via selskabet. Der skal heller ikke medregnes kapitalafkast. 35 Denne omkostning ved blive neutraliseret i år 2, hvis der fastholdes den samme lønindkomst, da der sker regulering af forpligtelsen 36 Forudsætning: afskrivninger fra det blandet aktiv tillægges minus den private andel på 10 %. 59

63 Personlig indkomst Lønindkomst AM-bidrag 8 % Privattegnet pension med løbende udbetalinger 0 Privattegnet kapitalpension 0 Personlig indkomst i alt Kapitalindkomst Renteindtægter pengeinstitutter mv. 157 Lejeindtægter sommerhus Kapitalafkast 0 Renteudgifter realkredit Kapitalindkomst i alt Ligningsmæssige fradrag Arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontigent Beskæftigelsesfradrag Skattepligtig indkomst i alt Bundskatten Mellemskatten Topskatten Sundhedsbidrag Kommuneskat Kirkeskat Ejendomsværdiskat Samlede skattemæssige værdi personfradrag SKAT I ALT Derudover er der beregnet et AM bidrag på: Dette medfører en samlede skat + AM bidrag for året på =

64 Sammenlagt med virksomhedens skat bliver det en samlet skat på i alt: = Sammenholdes denne skat med skatten fra den personligt ejede virksomhed, giver det en skatteforskel på kr i den personligt ejede virksomheds favør. Man kan dog umiddelbart ikke ud fra ovenstående eksempel sige, at Børge ikke skal omdanne hans virksomhed. Skattemæssig ser det bedre ud for ham, hvis han bliver i virksomhedsordningen, men der er en række faktorer, som man skal være opmærksom på. Det kan bl.a. være, at Børge vælger at nedsætte sin lønindkomst, så hans skattepligtige indkomst kommer til at ligge under topskattegrænsen. Med en lønindkomst på vil det medføre en skattebesparelse i forhold til skatten i den personligt ejede virksomhed på ca. kr Men han kunne også vælge at foretage mindre hævninger i den personligt ejede virksomhed, og derved opnå mulighed for at opspare mere af sine overskud. Derudover er det ikke muligt at forudsige, hvordan skatten i Danmark vil udvikle sig - hverken for selskaber eller for personer. Hvis selskabsskatten stiger, medfører det, at skatten jf. selskabsformen stiller Børge dårligere end den allerede gør. Derimod kan der ske skærpninger på personskatteområdet, der kan medføre højere skattetryk i den personligt ejede virksomhed end på nuværende tidspunkt. 6.4 Delkonklusion Der skal i forbindelse med en omdannelse laves en åbningsbalance samt en opgørelse over anparternes anskaffelsessum. For at kunne udarbejde ovenstående skal der foretages en værdiansættelse af aktiverne og passiverne. Som gennemgået i afsnit 3 er værdiansættelsen for de fleste aktiver og gælden noget nemmere end værdiansættelsen af goodwill. 61

65 Der er mange faktorer, der skal udregnes i forbindelse med værdiansættelsen, men med udgangspunkt i beregningsmodellen forelagt af SKAT, bliver det nemmere at foretage en beregning, man kan tage udgangspunkt i til værdiansættelsen. I forbindelse med åbningsbalancen skal udregnes en udskudt skat af forskellen mellem aktiver, der differentierer driftsmæssige kontra skattemæssigt. Derudover skal man være opmærksom på, at værdiansættelsen af ejendomme medfører ejendomsavancer. Anskaffelsessum for anparterne, som fremkommer i forbindelse med udarbejdelsen af åbningsbalancerne, viser, hvad ejeren har betalt for anparterne i omdannelsesselskabet. Har ejeren betalt en overpris for anparterne, kan denne fradrages i beskatningen i det tilfælde, hvor ejeren afstår sin virksomhed. I ovenstående afsnit er der udarbejdet 2 forskellige åbningsbalancer - en med ejendom og en uden ejendom. Disse balancer differentierer, hvad angår anskaffelsessum og nettoformuen. Grunden til dette er, at aktiverne i åbningsbalancen bliver formindsket, hvilket medfører en mindre nettoformue. Det opsparede overskud, der bliver brugt til at nedsætte anskaffelsessummen på anparterne, skal der beregnes en forholdsmæssig andel af. Der bliver derved mindre opsparede overskud til at nedsætte anskaffelsessummen med forskellen mellem aktiverne og passiverne er blevet formindsket, fordi ejendommen ikke længere figurerer i opgørelsen. Man kan selv vælge, om man vil bruge det opsparede overskud til at nedsætte anskaffelsessummen med. Vælger man ikke at benytte dem, skal man være opmærksom på, at de opsparede overskud så skal beskattes i det indkomstår før omdannelsen. Har man store opsparede overskud, kan det medføre en meget stor beskatning på en gang. Det vurderes, at ud fra ovenstående udregninger skal man ikke omdanne virksomhed set fra et skattemæssigt synspunkt. 62

66 Udregningen viser, at der er en mindre skattemæssig besparelse i at drive virksomheden som personlig ejet. Dog skal man være opmærksom på, at der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal vælge, om man vil omdanne sit selskab eller ikke. 63

67 7. Muligheden for aktieombytning Når en ejer af en personlig ejet virksomhed har omdannet virksomheden til et selskab, kan det være relevant at kigge på muligheden for at beskytte sig yderligere. Dette kan gøres ved at ejeren opretter et holdingselskab og foretager en aktieombytning. 7.1 Hvad er aktieombytning En aktieombytning er en transaktion, hvor en ejer eller flere ejere overdrager deres aktier/anparter til et holdingselskab. Modydelsen for sådan en overdragelse er, at ejeren/ejerne får aktier/anparter i holdingselskabet. Når der foretages en aktieombytning oprettes der derved en koncernstruktur i form af et moderselskab (holdingselskabet) som ejer det oprindelige driftsselskab (datterselskabet). Ejeren/ejerne figurerer nu ikke direkte som ejer af driftsselskabet men indirekte i form af deres ejerskab i holdingselskabet Skattefri aktieombytning Muligheden for at foretage en aktieombytning uden det medfører beskatning findes i 13 i Aktieavancebeskatningsloven. Tilladelse til at foretage en skattefri aktieombytning bliver behandlet efter reglerne i 36 i ABL. I stk. 1 til 3 bliver reglerne for succession for aktionærerne berørt, i de tilfælde hvor et selskab helt eller delvist erhverver kapitalen i et andet selskab Retsvirkning for selskabsdeltagerne i det erhvervede selskab Normalt bliver en ombytning af aktier betragtet som en afståelse af aktier for det erhvervede selskab og et køb af det erhvervende selskab 37. Dette vil normalt medføre, at ombytningen bliver skattepligtig for overdrageren i det erhvervede selskab. Dette er ikke gældende, når der foretages en skattefri aktieombytning. Her bliver aktierne ikke betragtet som afstået før aktierne bliver solgt eller overdraget videre, hvis dette dog ikke igen foretages med succession

68 Proceduren for ansøgning om skattefri aktieombytning Ønsker man at benytte sig af muligheden for at foretage en skattefri aktieombytning skal der indsendes en ansøgning til SKAT. Hovedregel for tilladelse til skattefri aktieombytning skal opfylde betingelserne i ABL ABL 36 stk.1 til stk. 3 ABL 36 stk. 1 giver aktionærerne mulighed for succession efter 9 og 11 i fusionsskatteloven. Stk. 1 omfatter skattefri aktieombytning foretaget mellem et erhvervende selskab og et erhvervet selskab, der bliver betragtet som et selskab i en medlemsstat hørende under artikel 3 i Fusionsdirektivet. Dog kan selskaber uden for EU også komme under stk. 1, forudsat de opfylder reglerne for at fungerer som en selskabsform svarende til et aktie- eller anpartsselskab For at klarlægge om et selskab opfylder kvalifikationerne for at fungere som et aktie- eller anpartsselskab, bliver der lagt vægt på følgende: Et erhvervsdrivende selskab skal have en fast indskudskapital, hvilket er lig kravene til danske aktie- og anpartsselskaber. Derudover må ingen af selskabsdeltagerne hæfte for de forpligtigelser, som selskabet har pådraget sig. Hæftelsen skal være begrænset til, at deltagerne hæfter for egne kapitalindskydelser. Der hæftes også for selskabets øvrige formue, der er undergivet en retslig regulering. Det er i forbindelse med ansøgningen om aktieombytning, at det bliver vurderet om, der er tale om et selskab, der kan sammenlignes med et dansk aktie- eller anpartsselskab. Det er ansøgerens opgave at forelægge dokumentation, der giver et billede af, at selskabet kan sammenlignes med et aktie- eller anpartsselskab. Et Jersey Private Company Limited by Shares blev jf. afgørelsen i SKM SKAT at betragte som et dansk aktie- eller anpartsselskab. Dette skyldes følgende: 65

69 (i) Selskabets deltagere hæfter begrænset med indskuddet. (ii) Der skal udarbejdes stiftelsesdokument og vedtægter. (iii) Der er mulighed for at udvide deltagerkredsen, og aktierne er omsættelige. (iv) Ved selskabets ophør skal der udpeges en likvidator, der skal sørge for, at kreditorer ved selskabets likvidation bliver betalt, samt at egenkapitalen mellem selskabets deltagere deles på baggrund af indskuddet. (v) Selskabet skal have et registreret kontor på Jersey og altid anvende selskabsnavnet ved brug af brevpapir m.v. (vi) Selskabet skal foretage årlige indberetninger til myndighederne, føre aktiebog og føre protokol ved bestyrelsesmøder og generalforsamlinger. (vii) For så vidt angår personer skal selskabet have minimum en direktør, der ifølge Jersey-lovgivning er pålagt at handle ærligt og troværdigt i selskabets interesse. Endvidere skal selskabet have en revisor eller en advokat (Secretary). 38 Ud fra ovenstående kan man se, at kriterierne er at sammenligne med de samme regler/krav til et aktie- og anpartsselskab. Derudover er der et krav om, at der skal foreligge stemmeflertal hos moderselskabet. 36 stk. 2 foreskriver, at der er et objektivt krav om, at det erhvervende selskab i forbindelse med ombytningen skal opnå en andel af det erhvervede selskabs aktiekapital, der medfører, at det erhvervende selskab opnår stemmeflertallet. Der foreligger altså et krav om, at moderselskabet både formelt men også reelt opnår stemmemajoriteten. Kravet om stemmemajoritet anses også som værende opfyldt, selvom der kort efterfølgende aktieombytningen bliver foretaget en kapitalforhøjelse, hvor tredjemand indskyder kapital i det erhvervede selskab. Dette gælder også, selvom en sådan kapitalindskydelse kan medføre, at det erhvervende selskab opgiver sin stemmemajoritet og kun kommer til at eje 50 % af det erhvervede selskab

70 Ønsker man at opnå tilladelse til skattefri aktieombytning, er det ikke muligt at lave aktionæroverenskomster, hvori der formelt er stemmeflertal, men ingen reel stemmeflertal. Stemmeflertallet afhænger ikke af antallet af aktier/anparter, men mere af de pågældende aktiernes/anparternes stemmerettigheder, der kan udøves. Stemmerettigheder kan have forskellige betydninger. Der kan være a-aktier som har mere betydning end b-aktier. Hovedreglen er, at hvis der i en aktionæroverenskomsts bestemmelser foreligger mulighed for, at en mindretalsaktionær kan nedlægge veto, vil det være at betragte som en hindring for tilladelsen til at foretage en skattefri aktieombytning. Det hjælper ikke at forsøge at omgå reglerne ved at lave aktionæroverenskomster efter den skattefrie aktieombytning, som før ombytningen ville have medført, at der ikke ville blive givet tilladelse. Gør man dette, kan tilladelsen bortfalde. Aktionæroverenskomster, der bliver indgået efter aktieombytningen, skal anmeldes til told- og skatteforvaltningen, såfremt de vil have en betydning for vurderingen af, om kravet til stemmeflertal er opfyldt. Dette må vurderes at give selskaberne et spillerum, idet det må være op til selskabet at vurdere, om ændringerne har betydning. SKAT vil derfor kun fange dem, som måske skulle have indrapporterede om ændringer, der ville kunne medføre bortfald af tilladelsen, i deres kontroller, som vurderes at være stikprøver. Efter stk. 1 og 2 i 36 i ABL har der været stillet krav til selve selskabsformen. I ABL 36 stk. 3 bliver der dog givet tilladelse til, at der kan foretages en skattefri aktieombytning i de tilfælde, hvor et erhvervende selskab opnår hele aktiekapitalen i det erhvervede selskab. Denne bestemmelse giver derved mulighed for, at der også kan foretages skattefri aktieombytning i de tilfælde, hvor det ene eller begge selskaber ikke er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat eller hvis de ikke svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber. 67

71 7.2 Betingelser I forbindelse med en skattefri aktieombytning er der en række betingelser Objektive betingelser Det er som udgangspunkt aktier mv., der hører under ABL 1, som er omfattet af en skattefri aktieombytning. Der er dog værdipapirer med særlig status, der kan indgå i en skattefri aktieombytning. Det kan bl.a. være tegningsretter, der er omfattet af LL 28, jf. ABL 1 stk. 4, der kan indgå i en skattefri aktieombytning, der er omfattet af reglerne i 36. Dette på trods af, at ABL ellers ikke kan anvendes på sådanne tegningsretter. Det er endvidere også en mulighed at foretage skattefri aktieombytning med tilladelse med endnu ikkeeksisterende aktier. Denne mulighed er især relevant, når der er tale om virksomhedsomdannelse. Her kan ejeren af en personlig ejet virksomhed i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse søge om tilladelse til skattefri aktieombytning på baggrund af de aktier/anparter ejeren vil opnå i forbindelse med omdannelsen Subjektive betingelser Der kan ikke gives tilladelse til skattefri aktieombytning, hvis hovedformålet er skatteundgåelse- eller unddragelse. Det er skattemyndighederne, der vurderes at have bevisbyrden, når der skal tages stilling til om et selskab kun ønsker aktieombytningen for eksempel at undgå beskatning. Selskaberne skal derimod kunne give en fyldestgørende redegørelse for, at hovedformålet med ombytningen ikke er en undgåelse af skat. Et tænkt eksempel på, hvorfor der ikke kan gives tilladelse efter ovenstående kan være, hvis et selskab ønsker at foretage en aktieombytning skattefrit til et holdingselskab for derefter at tømme det oprindelige selskab og lade dette gå konkurs. 68

72 7.3 Øvrige bestemmelser Jf. ABL 36 stk. 4 kan en aktieombytning ikke gennemføres med tilbagevirkende kraft. Selvom et selskab, som tidligere nævnt i rapporten, kan stiftes med tilbagevirkende kraft, kan aktieombytningen ikke skattemæssigt anses som værende sket før aftaledatoen. Det vil umiddelbart betyde, at hvis man ønsker at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft, kan man ikke samtidig foretage aktieombytning, som får samme aftaledato som omdannelsesdatoen. Yderligere er der et krav i ABL 36 stk. 4 om, at ombytningen skal være gennemført inden for en 6 måneders periode gældende fra første ombytningsdag. Dog kan der opnås tilladelse til forlængelse af fristen jf. 36 stk. 4. Derudover er der, som tidligere nævnt, et krav om, at et selskab, der har foretaget en ombytning, skal give meddelelse, hvis der foretages ændringer, der har en væsentlig betydning for opnåelsen af tilladelsen til en ombytning. Dette er gældende for de efterfølgende første 3 år efter ombytningen. Ændringer, der skal anmeldes kan for eksempel være, som tidligere nævnt, hvis der laves aktionæroverenskomster som kan have indflydelse på tilladelsen om skattefri aktieombytning. Der skal også anmeldes, hvis der bliver foretaget ekstraordinære udbytteudlodninger. Grunden til dette vurderes at være, at SKAT derved kan holde øje med, om et holdingselskab er i gang med at tømme driftsselskabet. 7.4 Aktieombytning uden tilladelse ABL giver dog mulighed for at foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse. Jf. 36 stk. 6 er det muligt at foretage en ombytning uden tilladelse, hvis bestemmelserne i de foregående stk. 1 til 5 er opfyldt. 69

73 Udover bestemmelserne i stk. 1 til 5 er det en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum, der svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Derudover kan det erhvervende selskab som hovedregel ikke afstå aktier i det erhvervede selskab i 3 år efter tidspunktet for ombytningen. Der gives dog en mulighed for selskabet til afstå aktierne i bindingsperioden, hvis der foretages endnu en skattefri omstrukturering, hvori der kun sker vederlæggelse i form af aktier. Jf. 36 stk. 7 i ABL skal det erhvervende selskab i forbindelse med indsendelsen af selvangivelsen for indkomståret, hvori aktieombytningen har fundet sted, give toldog skatteforvaltningen oplysninger om, at der er foretaget en ombytning efter ABL 36 stk. 6. Benyttes muligheden for at foretage en skattefri omstrukturering inden de 3 år er gået, skal dette oplyses til told- og skatteforvaltningen senest en måned efter afståelsen. 7.5 Fordele i forbindelse med en aktieombytning Ud fra udregningerne i afsnit 5, er det måske ikke så relevant at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse. Men som tidligere nævnt kan der også være andre argumenter for at omdanne en personlig ejet virksomhed til et selskab så som ønsket om at begrænse sin hæftelse eller ønsket om at indgå et samarbejde med andre uden, at man kommer til at hæfte ubegrænset sammen med dem. Muligheden for at kunne foretage en skattefri aktieombytning giver ejeren en yderligere beskyttelse. Når man foretager en omdannelse, kan man i samme omgang som tidligere nævnt foretage en skattefri aktieombytning, forudsat man opfylder betingelserne i ABL 36. I praksis vil det betyde, som tidligere nævnt, at man står som ejer af et holdingselskab, som ejer det omdannede selskab. 70

74 Privat person Selskab Holding ApS Selskab ApS Fordelen ved at oprette en selskabsstruktur som nævnt ovenfor er, at man kan udlodde udbytte skattefrit til holdingselskabet. Hvis man for eksempel har omdannet sit selskab og denne omdannelse har medført en stor overkurs i egenkapitalen, kan man som tidligere nævnt overføre dette til overført overskud. Efterfølgende kan man udlodde udbytte af dette til holdingselskabet. På denne måde kan man få yderligere beskyttelse af et eventuelt stort overført overskud. Reglerne om udbetaling af udbytte findes i selskabsloven 39. I 182 og 183 finder man reglerne for udbetaling af ekstraordinært udbytte. Det er på generalforsamlingen, der skal besluttes, om der skal udloddes ekstraordinært udbytte. Beslutningen om udlodningen af et ekstraordinært udbytte kan først træffes, når det første årsregnskab er aflagt. Der kan kun udloddes udbytte af selskabets frie reserver jf. 182 stk. 3, der henviser til 180 stk. 2. Her bliver overført overskud nævnt som en del af de frie reserver

75 Umiddelbart vurderes det, at et selskab ikke bare kan udlodde alle sine frie reserver på en gang. Det kan være at betragte som et brud på de subjektive betingelser for tilladelse til at foretage en aktieombytning. Fordelen ved at kunne udlodde udbytte skattefrit til et holdingselskab er også, at det udloddede udbytte i praksis ikke vil blive berørt, hvis der opstår problemer for driftsselskabet. Det betyder, at hvis driftsselskabet bliver genstand for et stort erstatningskrav eller går konkurs, vil de udloddede udbytter være beskyttet i holdingselskabet 40. Endvidere er det også en fordel, at oprette et holdingselskab, da det giver mulighed for at afstå driftsselskabet uden det udløser beskatning. Det eneste krav er, at holdingselskabet ikke kan sælge sine aktier i driftsselskabet før efter 3 års besiddelse. Efter salget vil det ubeskattede salgsprovenu ligge i holdingselskabet. Ejeren kan herefter selv bestemme, hvornår provenuet skal trækkes ud af holdingselskabet til beskatning. Ejeren kan også bruge det ubeskattede salgsprovenu på at opstarte en ny virksomhed og derved undgå personlig beskatning. Hvis man tager udgangspunkt i de tidligere afsnit, kan man forestille sig et scenarium, hvori ejeren undlader at omdanne hele virksomheden, men lader ejendommen stå for sig selv. Denne kan så selvstændigt omdannes til et selskab. På den måde står ejeren nu med to selskaber, som juridisk er adskilt af hinanden, hvilket vil være en fordel i tilfælde af en eventuel fremtidig konkurs i det ene selskab - sandsynligvis selskabet uden ejendommen. Vedrørende disse selskaber kan han så vælge at foretage aktieombytninger. Derved kan han stå med et holdingselskab, der ejer to driftsselskaber, hvorfra han kan udlodde udbytte. På den måde beskytter han det store aktiv, som en ejendom som oftest er, og

76 endvidere beskytter sig selv ved at eje dette igennem et holdingselskab. 7.6 Delkonklusion I forbindelse med en omdannelse kan man opnå yderligere beskyttelse overfor sine kreditorer ved at foretage en aktieombytning. En aktieombytning betyder, at ejeren overdrager sine aktier/anparter til et holdingselskab. Herefter er det holdingselskabet, der er ejer det omdannede selskab, driftsselskabet. Ejeren kommer derved til at eje driftsselskabet indirekte igennem dennes ejerskab af holdingselskabet. Man har ved hjælp af 13 i aktieavancebeskatningsloven mulighed for at foretage en skattefri aktieombytning. Dette betyder, at der ikke bliver udløst beskatning for overdrageren i forbindelse med ombytningen. Dette ville ellers have været tilfældet, hvis overdrageren ikke kunne ombytte skattefrit. Tilladelsen til at foretage en skattefri aktieombytning findes i ABL 36. Her stilles der en række krav og betingelser, som skal være opfyldt for at foretage en skattefri aktieombytning. Der er bl.a. et krav om, at der i forbindelse med ombytningen ligger en formel men også en reel stemmemajoritet samt der stilles krav til selskabsformen jf. stk. 1 og 2. Der skal foreligge stemmeflertal hos moderselskabet, hvilket betyder, at moderselskabet skal have størst indflydelse. Der må derfor heller ikke laves aftale som for eksempel aktionæroverenskomster, hvori en minoritetsaktionær kan nedlægge veto. Foreligger der sådanne aftaler, kan disse medføre at tilladelsen til at ombytte skattefrit bortfalder. Kravene til selskabsformen er meget lig de krav, der stilles til et aktie- eller anpartsselskab. I stk. 3 lempes der dog på kravet om, at selskabsformen skal være lig aktie- og 73

77 anpartsselskaber, idet der her gives tilladelse til at foretage skattefri aktieombytninger til selskaber, der kommer til at eje hele aktiekapitalen i selskabet. Der bliver også stille nogen betingelser i forhold til at foretage en skattefri aktieombytning. En objektiv betingelse er, at der som udgangspunkt kun kan foretages ombytning af aktier mv. som hører under ABL 1. Der er dog en række værdipapirer, som ikke høre under ABL 1, som alligevel kan benyttes i en ombytning. Det er bl.a. ikkeeksisterende aktier, hvilket er meget relevant i de tilfælde, hvor man ønsker at foretage en virksomhedsomdannelse og en skattefri aktieombytning på samme tid. Derudover stilles der også betingelser om, at man ikke må foretage en skattefri aktieombytning, hvis hovedformålet er at undgå eller unddrage beskatning. Det er ikke muligt jf. stk. 4 at foretage en aktieombytning med tilbagevirkende kraft, hvilket det er i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Endvidere skal aktieombytningen have fundet sted senest 6 måneder efter første ombytningsdag. Der kan dog opnås tilladelse til forlængelse. Jf. stk. 6 og 7 er det dog muligt også at foretage en aktieombytning uden tilladelse. Her er kravet til ombytningen, at den skal kunne opfylde kravene og betingelserne i stk. 1 til 5. Hovedreglen er herefter, at selskabet ikke kan afstå sine aktier i det erhvervede selskab før efter 3 år. Foretages der yderligere en skattefri omstrukturering, kan dette dog godt lade sige gøre inden for bindingsperioden. Fordelene ved en aktieombytning er bl.a., at man kan udlodde udbytte skattefrit op i holdingselskabet. Det betyder, at hvis man har et stort overført overskud i driftsselskabet, kan man udlodde udbytte af dette. Udbytte, der er flyttet op i holdingselskabet, er beskyttet i tilfælde af, at 74

78 driftsselskabet får problemer. Efter 3 år kan holdingselskabet afstå driftsselskabet uden det udløser beskatning. Det ubeskattede salgsprovenu står derefter i holdingselskabet. Ejeren kan herefter selv bestemme, hvornår provenuet skal tages ud af holdingselskabet til beskatning. Ejeren kan undlade at trække salgsprovenuet ud men bruge dette til at opstarte en ny virksomhed og derved undgå personlig beskatning. 75

79 8. Konklusion Ser man på muligheden for at opstarte en virksomhed, er det umiddelbart nemmere at opstarte en personlig ejet virksomhed frem for et selskab. Der stilles ikke så store opstartskrav til en personlig ejet virksomhed. Umiddelbart kan man bare starte op, når man dog er blevet tilmeldt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og har fået tildelt et CVRnummer. Driver man derimod sin virksomhed i selskabsform stilles der flere krav til opstart af denne. Der er bl.a. krav om kapitalindskydelse. Hvis man starter en virksomhed som en personlig ejet virksomhed, hæfter man ubegrænset. Dette betyder, at man ikke kun hæfter med selskabet aktiver men også med sin private formue. Hæftelsesmæssigt er man som selskabsejer teoretisk set stillet væsentligt bedre end, hvis man er ejer af en personlig ejet virksomhed. I selskabet hæfter man kun for den kapital, som man har indskudt. I praksis vil kreditorer, i form af for eksempel banker, som oftest have yderligere sikkerhed for deres tilgodehavender i selskabet. Skattemæssigt kan en personlig ejet virksomhed vælge mellem at benytte 3 ordninger. Den nemmeste er umiddelbart muligheden for at følge personskatteloven. Her skal ejeren følge de samme regler som en almindelig lønmodtager. Derudover kan ejeren vælge at følge kapitalafkastordningen. Ordningen går bl.a. ud på, at der skal beregnes et kapitalafkast. Afkastet skal fratrækkes i den personlige indkomst men tillægges i kapitalindkomsten. Ordningen giver også mulighed for at opspare 25 % af et overskud, der skal henlægges på en bundet konto. Dette kan bruges i de år, hvori virksomheden har underskud. 76

80 Den sidste af ordningerne er også den mest omfattende. Ordningen indeholder begreber såsom bl.a. kapitalafkast, opsparede overskud og indskudskonto, for hvilke der stilles separate krav til. Derudover bliver der også stillet krav til, at der skal være en klar adskillelse mellem virksomhedens og ejerens private økonomi. Skattemæssigt er selskaber udregning af skatten ikke så omfattende som virksomhedsordningen. Der skal betales en til indkomståret gældende skatteprocent af virksomhedens skattepligtige indkomst. Ejeren kan i et selskab få udbetalt løn, som er fradragsberettiget i selskabet. Af denne løn skal ejeren skattemæssigt behandles efter reglerne i personskatteloven. Ønsker ejeren yderligere udbetalinger fra selskabet, skal dette foretages som udloddet ubytte, hvoraf der skal betales en til tiden gældende udbytteskat. Ønsker en ejer for eksempel, at beskytte sine private aktiver, kan ejeren foretage en omdannelse af sin virksomhed. Dette kan enten ske som en skattepligtig omdannelse eller som en skattefri omdannelse. Hvis der benyttes den skattepligtige omdannelsesmulighed, bliver omdannelse at betragte som en omdannelse efter afståelsesprincippet, som betyder, at ejeren skattemæssigt bliver behandlet som havde han afstået virksomheden til uafhængig tredjemand. I en skattepligtig omdannelse bliver virksomheden afstået til handelsværdi. Dette betyder, at handelsværdien bliver den som overdrageren af virksomheden skal beskattes ud fra. Derudover betyder det, at handelsværdien bliver lig anskaffelsessummen/afskrivningsgrundlaget. Indskuddet behøver ikke at bestå i rede penge, men kan også bestå af for eksempel driftsmidler. Disse skal dog have en selskabsretslig værdi. En skattepligtig omdannelse vil alt andet lige være en bekostelig affære for ejeren, da 77

81 der kan være store fortjenester af de afståede aktiver, hvilke der skal ske beskatning af i indkomståret for afståelsen. I en skattefri virksomhedsomdannelse sker der ikke beskatning ved afståelsen/omdannelsen. Omdannelsen sker efter et successionsprincip. Det betyder, at selskabet træder i den oprindelige ejers skattemæssige stilling. Ønsker man at benytte den skattefri mulighed for at foretage en omdannelse, er der en række krav og betingelser, som ejeren/virksomheden skal kunne opfylde. Det er bl.a. kravet om, at en omdannelse skal ske til et anparts- eller et aktieselskab. I 2 i virksomhedsomdannelsesloven findes betingelserne for muligheden for at omdanne skattefrit. Som hovedregel skal alle aktiver og passiver overgå til omdannelsesselskabet. Det betyder, at blandet benyttede aktiver også skal overgå til omdannelsesselskabet. Undtagelsen er, at ejendomme kan holdes uden for omdannelse. Vederlaget for virksomheden skal fremstå i form af aktier eller anparter og disse skal have en pålydende værdi af selskabets samlede kapital. Som udgangspunkt må aktiernes eller anparternes anskaffelsessum ikke være negativ. Dette er dog tilladt, hvis ejeren et år forinden omdannelsen har været tilknyttet virksomhedsordningen. Handelsværdien for en virksomhed, der omdannes efter den skattefrie mulighed, er handelsværdien opgjort på samme måde som for en skattepligtig omdannelse fratrukket den skattepligtige fortjeneste. Er der opsparet overskud i virksomheden, der skal omdannes, kan ejeren benytte det opsparede overskud til at nedsætte aktiernes eller anparternes anskaffelsessum. Er der derimod uudnyttet underskud kan disse ikke overføres til omdannelsesselskabet. Ejeren kan dog fradrage disse underskud i ejerens personlige indkomst. 78

82 Omdannelsen kan ske med tilbagevirkende kraft og skal senest være effektueret 6 måneder fra omdannelsesdatoen. Retsvirkningerne for ejeren er, at der ikke sker beskatning i forbindelse med omdannelsen. En beskatning vil først finde sted, når ejeren senere afstår sine aktier eller anparter. Her afhænger beskatningen af den skattemæssige anskaffelsessum. Retsvirkningerne for selskabet er, at de aktiver og passiver, der overgår til selskabet, vil blive betragtet som værende erhvervet på samme tid, som den oprindelige ejer har erhvervet dem. Har der været foretaget afskrivninger inden omdannelses, anses disse som værende foretaget af selskabet. I forbindelse med en omdannelse er der både fordele og ulemper, som man skal tage højde for. Det er muligt at holde fast ejendom uden for omdannelsen. Ulemperne kan være, at kreditorerne ikke vil acceptere omdannelsen. Man skal være opmærksom på at i forbindelse med en omdannelse, at man foretager en debitorskifte og et sådant kan normalt ikke foretages uden kreditorernes samtykke. Foretager man en omdannelse skal der laves en åbningsbalance samt en opgørelse over anparternes anskaffelsessum. For at kunne udarbejde ovenstående skal der foretages en værdiansættelse af aktiverne og passiverne. I forbindelse med åbningsbalancen skal udregnes en udskudt skat af forskellen mellem aktiver, der differentierer driftsmæssige kontra skattemæssigt. Derudover skal man være opmærksom på, at værdiansættelsen af ejendomme medfører ejendomsavancer. 79

83 Anskaffelsessum for anparterne, som fremkommer i forbindelse med udarbejdelsen af åbningsbalancerne, viser, hvad ejeren har betalt for anparterne i omdannelsesselskabet. Har ejeren betalt en overpris for anparterne, kan denne fradrages i beskatningen i det tilfælde, hvor ejeren afstår sin virksomhed. I opgaven er der udarbejdet 2 forskellige åbningsbalancer - en med ejendom og en uden ejendom. Disse balancer differentierer, hvad angår anskaffelsessum og nettoformuen. Grunden til dette er, at aktiverne i åbningsbalancen bliver formindsket, hvilket medfører en mindre nettoformue. Det opsparede overskud, der bliver brugt til at nedsætte anskaffelsessummen på anparterne, skal der beregnes en forholdsmæssig andel af. Der bliver derved mindre opsparede overskud til at nedsætte anskaffelsessummen med. Forskellen mellem aktiverne og passiverne er blevet formindsket, fordi ejendommen ikke længere figurerer i opgørelsen. Man kan selv vælge, om man vil bruge de opsparede overskud til at nedsætte anskaffelsessummen med. Vælger man ikke at benytte dem, skal man være opmærksom på, at de opsparede overskud så skal beskattes i indkomstår før omdannelsen. Har man store opsparede overskud, kan det medføre en meget stor beskatning på en gang. Ud fra udregninger i opgaven skal man ikke omdanne en virksomhed set fra et skattemæssigt synspunkt. Udregningen viser, at der er en mindre skattemæssig besparelse i at drive virksomheden som personlig ejet. Dog skal man være opmærksom på, at der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal vælge, om man vil omdanne sit virksomhed eller ikke. I forbindelse med en omdannelse kan man opnå yderligere beskyttelse overfor sine kreditorer ved at foretage en aktieombytning. Ejeren overdrager sine aktier/anparter til et holdingselskab. Herefter er det holdingselskabet, der er ejer det omdannede selskab, driftsselskabet. 80

84 Man har ved hjælp af 13 i aktieavancebeskatningsloven mulighed for at foretage en skattefri aktieombytning. Tilladelsen til at foretage en skattefri aktieombytning findes i ABL 36. Her stilles der en række krav og betingelser, som skal være opfyldt for at foretage en skattefri aktieombytning. Der er bl.a. et krav om, at der i forbindelse med ombytningen ligger en formel men også en reel stemmemajoritet samt der stilles krav til selskabsformen. Der er dog en lempelse til kravet om selskabsformen, idet der her gives tilladelse til at foretage skattefri aktieombytninger til selskaber, der kommer til at eje hele aktiekapitalen i det erhvervede selskab. Der bliver stillet nogen betingelser i forhold til at foretage en skattefri aktieombytning. En objektiv betingelse er, at der som udgangspunkt kun kan foretages ombytning af aktier mv. som hører under ABL 1. Der er dog en række værdipapirer, som ikke hører under ABL 1, men som alligevel kan benyttes i en ombytning. Det er bl.a. ikkeeksisterende aktier, hvilket er meget relevant i de tilfælde, hvor man ønsker at foretage en virksomhedsomdannelse og en skattefri aktieombytning på samme tid. Det er ikke muligt jf. stk. 4 at foretage en aktieombytning med tilbagevirkende kraft, hvilket det er i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Jf. stk. 6 og 7 er det dog muligt også at foretage en aktieombytning uden tilladelse. Her er kravet til ombytningen, at den skal kunne opfylde kravene og betingelserne i stk. 1 til 5. Hovedreglen er herefter, at selskabet ikke kan afstå sine aktier i det erhvervede selskab før efter 3 år. Foretages der yderligere en skattefri omstrukturering, kan dette dog godt lade sige gøre inden for bindingsperioden. 81

85 Fordelene ved en aktieombytning er bl.a., at man kan udlodde udbytte skattefrit op i holdingselskabet. Det betyder, at hvis man har et stort overført overskud i driftsselskabet, kan man udlodde udbytte af dette. Udbytte, der er flyttet op i holdingselskabet, er beskyttet i tilfælde af, at driftsselskabet får problemer. Efter 3 år kan holdingselskabet afstå driftsselskabet uden det udløser beskatning. Det ubeskattede salgsprovenu står derefter i holdingselskabet. Ejeren kan herefter selv bestemme, hvornår provenuet skal tages ud af holdingselskabet til beskatning. Ejeren kan undlade at trække salgsprovenuet ud men bruge dette til at opstarte en ny virksomhed og derved undgå personlig beskatning. En aktieombytning vil derfor være en god ide, hvis man vil omdanne sin personligt ejede virksomhed til et selskab. 82

86 9. Kildeoversigt Bøger: Harboe, Tine & Christina Bonde Hansen, Skattelovsamling for studerende, 19. udgave, Magnus Informatik A/S Madsen, T. Helmo & Henning Mølgård, Revisor Manual 10.1, Thomson Reuters Professional A/S Michelsen, Aage m.fl., Lærebog i indkomstskat, 13. udgave, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Hjemmesider:

87

88 Bilag 1 Gruppering Antal Ekskl. reklamebeskyttede 10 Enkeltmandsvirksomhed Dødsbo Interessentskab Kommanditselskab Partrederi Aktieselskab Kommanditaktieselskab/Partnerselskab Anpartsselskab Fond Erhvervsdrivende fond Filial af anden udenlandsk virksomhedsform Forening Frivillig forening Andelsselskab (-forening) Andelsselskab (-forening) med begrænset ansvar Forening eller selskab med begrænset ansvar Europæisk Økonomisk Firmagruppe Filial af udenlandsk aktieselskab, kommanditakties Filial af udenlandsk anpartsselskab eller selskab Filial af udenlandsk virksomhed med begrænset ansv Anden udenlandsk virksomhed Fast forretningssted af Europæisk økonomisk Firmag Statslig administrativ enhed Region Primærkommune Menighedsråd Enhed under oprettelse i Erhvervs- og Selskabsstyr Øvrige virksomhedsformer SE-selskab Uoplyst virksomhedsform Antal virksomheder: Antal virksomheder (ekskl. reklamebeskyttede): Kilde: 85