Virksomhedsomdannelse

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES SC Virksomhedsomdannelse - skattepligtig kontra ontra skattefri skatte Afhandling 7. semester 2012 HD Regnskab og Økonomistyring Vejleder: Torben Rasmussen Studerende: Trine Bach Jakobsen Afleveret d. 29. november 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Summary Introduction Problem statement Method Conclusion Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Disposition Kildekritik Anvendte forkortelser Virksomhedsformer personligt regi kontra selskabsform Stiftelse/Etablering Etablering af enkeltmandsvirksomhed Stiftelse af selskab Hæftelse Hæftelse for enkeltmandsvirksomhed Hæftelse ved selskabsform Beskatning Beskatning af enkeltmandsvirksomhed Beskatning af selskab Regnskab og revision Regnskab og revision ved enkeltmandsvirksomhed Regnskab og revision ved selskabsform Delkonklusion Skattepligtig kontra skattefri virksomhedsomdannelse Hvad er en virksomhedsomdannelse? Skattepligtig virksomhedsomdannelse Omregning til kontantværdier... 24

3 4.2.2 Stiftelse med apportindskud Stiftelse med tilbagevirkende kraft Åbningsbalancen Skattemæssige konsekvenser og likviditetspåvirkning for omdanneren Fordele og ulemper ved skattepligtig omdannelse Delkonklusion Skattefri virksomhedsomdannelse Betingelser for virksomheden som skal omdannes Betingelser til kapitalselskabet Betingelser til omdanneren Betingelser til selve omdannelsen Øvrige forhold med betydningen for omdannelse fra virksomhedsordningen Negativ indskudskonto Konto for opsparet overskud Skattemæssige konsekvenser for virksomhedsejeren Skattemæssige konsekvenser for kapitalselskabet Fordele og ulemper ved den skattefri virksomhedsomdannelse Delkonklusion Overvejelser i forbindelse med en virksomhedsomdannelse Hvorfor virksomhedsomdannelse Virksomhedens forskellige faser Ændringer i ejerkredsen Genrationsskifte Salg af virksomheden Virksomhedsordning kontra selskab Ønsket om at blive stor Delkonklusion Overvejelser i forbindelse med beslutningen om virksomhedsomdannelse Virksomhedens videre forløb Hvilken omdannelsesform skal benyttes Selskabsform anpartsselskab eller aktieselskab Kapitalkrav... 46

4 5.2.5 Hæftelse Regnskabsaflæggelse og revision Omdannelsestidspunkt Åbningsbalancen Delkonklusion Værdiansættelse med udgangspunkt i et eksempel Introduktion til case virksomheden KursusBiksen Værdiansættelse af KursusBiksen Værdiansættelse goodwill Værdiansættelse af goodwill for KursusBiksen Værdiansættelse driftsmidler Værdiansættelse af driftsmidler i KursusBiksen Værdiansættelse varelager Værdiansættelse af varelageret hos KursusBiksen Værdiansættelse debitorer Værdiansættelse af debitorerne hos KursusBiksen Værdiansættelse af likvid beholdning Værdiansættelse af den likvide beholdning i KursusBiksen Værdiansættelse igangværende arbejder Værdiansættelse af igangværende arbejder hos KursusBiksen Værdiansættelse gæld Værdiansættelse af gælden hos KursusBiksen Værdiansættelse udskudt skat Værdiansættelse af udskudt skat i KursusBiksen Særlige forhold ved omdannelse af en virksomhed i VSO Delkonklusion Anskaffelsessummen for kapitalandelene Anskaffelsessummen for kapitalandelene ved skattepligtig virksomhedsomdannelse Anskaffelsessummen for kapitalandelene ved skattefri virksomhedsomdannelse Sammenligning af de to omdannelsesmetoder Delkonklusion Konklusion Litteraturliste... 79

5 9.1 Bøger: Artikler: Love: Lovforslag: Hjemmesider: Domme og afgørelser Cirkulærer og vejledninger Bilag

6 1. Summary 1.1 Introduction In connection with the start up of business operations, there are many different things that need to be considered. One of the considerations is the business form you want to operate in respectively personally auspices versus company. Many choose to start business in personal auspices, because there are less strict requirements as to starting up in corporate form. If the business owner selects to operate its business in personal auspices, there may be taxed under three different sets of rules Personal tax and corporate tax law - including the two forms of taxation business tax regime and capital return regime. After starting the business in personal auspices, many often choose to convert to a company. A business undergoes several stages of development. In the first phase, the company is under construction therefore the enterprise holds a large number of costs before the revenue starts to come. This gives most likely the enterprise a deficit that can be included in the owner's personal income and reduce taxes. At this stage, it may be advantageous to operate its business in the personal auspices rather than as a company for tax reasons. The owner may have had an income until the start of the enterprise and may continue to have an income, the deficit can then be offset against this income, or the spouse's income. When an enterprise reaches a certain size and start to make a profit it is advisable to consider whether it is more advantageous to operate in company form. It is at this stage that the discussions about business transformation can be relevant. After the growth phase the company gets into the consolidation phase, where earnings begin to exceed investment requirements. Here it is possible to consider setting up a holding company where the capital that is not necessary for the operation of the business can be transferred to. In this way the company is more suitable for sale or succession. In addition, you also isolate funds from the company, which thus becomes secured. The final stage involves conduct of the company, either through liquidation or sale. This thesis focuses on the transition from phase 1 to phase 2, which raises concerns about the transformation of the enterprise, either through the use of rules on tax-free conversion or taxable conversion. Before making a transformation of the personally owned enterprise, there are many decisions to be made. The enterprise s owner must think of the selection of business transformation forms, where 1 af 83

7 there as mentioned above can be selected between tax- free conversion and taxable conversion. In this context, we are as the enterprise s auditor much involved. We provide counselling, so the owner can make the right decision. This thesis will look at the rules that apply respectively for taxfree and taxable business transformation. 1.2 Problem statement The aim of the thesis is to assess which considerations that is relevant in the context of transformation from personally owned enterprise to company form, as well as the tax issues prevailing at the respective tax-free conversion and taxable conversion. To illustrate the main problem above, I will examine the following sub-questions: 1. What are the main differences in a business operating in a personal auspices context and a business operating in a company form? The issue is set to clarify to the reader what characterizes a company driven for personal auspices versus company form. Including the advantages and disadvantages the business forms has. 2. What are the rules for implementation a taxable and tax-free business transformation? This question will clarify rules for how to implement a taxable and a tax-free business transformation. Including the tax rules that apply for both methods. 3. What are the advantages and disadvantages of taxable and tax-free business transformation? The question will illustrate the consequences of the two conversion methods, as well as the pros and cons of the two methods. 4. What considerations should be done in connection with a business transformation? This question will clarify what considerations you can imagine arising in connection with deciding on a business transformation. 2 af 83

8 5. How are the enterprise valuated in connection with the conversion? This question will describe specific how to make a valuation of an enterprise in connection with the conversion of both the taxable and tax-free method. The issue will be based on the selected case company. 6. What is most beneficial for the company in the case The question is a follow up on the previous question, where in addition from the valuations a purchase price for the shares are calculated. Subsequent there will be assessed on the conversion method that is most favourable among others the liquidity impact. 1.3 Method The thesis is based on the questions in the problem formulation. The thesis is structured so that it first contains a theoretical and descriptive part where the general theory behind a business transformation is reviewed. This will form the background for further work on the thesis. Following the descriptive part follows the analytical section, which analyze the tax consequences of the two conversion methods. In addition, there will be decided what considerations underlying to a business transformation. In the end the thesis will have an assessment-part, where there will be decided which method is most profitable for the case company. The thesis will include a practical example to make the theory more concrete and understandable. I have chosen to take an existing company, but there are made some changes, both to make the company anonymous, but also in order to examine the relevant issues related to the conversion. The literature used in the thesis is mainly primary material in form of legal texts. As supplementary material has been used secondary material in the form of articles and books in the field of business transformation. If the material is appropriate, there will be involved judgments and decision to support the understanding and meaning of the legal texts. 1.4 Conclusion The thesis intended to illuminate central issues concerning the taxable and tax-free business transformation. There are many considerations to consider in connection with a business transformation. There may be many reasons for transforming a personal enterprise to a corporate business. There 3 af 83

9 are both advantages and disadvantages in both ways of operate a business. One of the advantages to operate a business in corporate form is the limited liability. There are multiple requirements for financial reporting of a company than a business operated in personal auspices. If it is decided to make a business transformation, it should afterward be decided which conversion methods is desired. If you choose to make a taxable conversion, this happens after the abstention principle and the converter must pay tax of the profit in desist years, this will be included in the personal income. There are not, as such rules for when you should use the taxable conversion method. When transforming, the owner typically deposit the entire business, which is called the formation of non-cash contributions. The foundation can be up to six months retroactively. A taxable transformation will often result in a large taxation for the owners. If you instead choose to make a tax-free business transformation, the rules in VOL must be respected. A tax-free business transformation happens after succession law and the company enters into the owner's tax position with respect to the acquired assets and liabilities. In this way the taxation will be delayed until the time where the owner chooses to dispose of the shares. There are many rules that must be met for the tax-free conversion method can be used. The acquisition price of the shares or the stocks shall be calculated at the tax value on the date of conversion. If the converting company has been under the business rules the years before the conversion, there are additional rules. By using the rules of VOL, the owner is not taxed in the conversion year, but defers taxation until the time of the divestment of the shares. If the conditions in the VOL are not met, there cannot be a tax-free business transformation. There are both advantages and disadvantages of the two conversion methods. There is no unambiguous answer to the conversion method that is most advantageous. This depends on the situation of the individual business owner. There are many considerations with a business transformation. The considerations range from why there is a wish to make a business transformation to the consequences of a conversion. Whether there is made a taxable or tax-free business transformation the assets and liabilities must be valued to the market value on the transition date. In the case of a transfer between related parties, there must be valued after the arm's length principle, thereby the valuation is made on the same terms as if there had been no independent parties. In order to evaluate what is most profitable for Erik the purchase price for the shares are calculated by both conversion methods, then the liquidity impact is compared. The acquisition price is the tax- 4 af 83

10 based value, which the owner acquires the company for. Based on the calculation of liquidity in the conversion year and net cash flow there is a small cash-flow advantage by choosing the tax-free conversion method. Generally can be said, that the advantage of the tax-free business transformation lies in the fact, that the tax can be deferred, until disposal of the shares. In this way the business owner avoid a large cash outflow. However, you should remember that it is not only the liquidity effects that are important in a business transformation. Often this will overshadow all other advantages and disadvantages associated with the two conversion methods, because people let themselves be blinded by this advantage. When the decision is made on which conversion method to use, all factors that may influence must be taking into account. It can be mentioned that there is a difference between the tax depreciation bases. The considerations are therefore many in connection with a conversion and it is important to assess all factors that may influence before the final decision is made. The advantages and disadvantages depends on each situation, therefore there cannot be said some general about which conversion method that is most favourable. 5 af 83

11 2. Indledning I forbindelse med opstart af virksomhedsdrift er der mange forskellige ting, der skal tages stilling til. Et af punkterne er hvilken virksomhedsform, man ønsker at drive virksomheden i, her tænkes på henholdsvis virksomhed drevet i personligt regi kontra virksomhed drevet i selskabsform. Ofte vælger mange at starte virksomheden i personligt regi, da der ikke stilles så store krav, som ved opstart i selskabsform. Vælger virksomhedsejeren at drive sin virksomhed i personligt regi, kan der foretages beskatning efter tre forskellige regelsæt. Beskatningsformerne er personskatteloven samt virksomhedsskatteloven, hvorunder der er to beskatningsformer - virksomhedsskatteordning og kapitalafkastordningen. Efter opstart af virksomheden i personligt regi, vælger mange ofte, på et senere tidspunkt at lade virksomheden omdanne til et selskab. En virksomhed gennemgår flere faser i forhold til udvikling. Udviklingsfaserne er illustreret ved nedenstående figur: Figur 1: Udviklingsfaser i en virksomheds levetid Fase 1: Iværksætterfasen Fase 2: Vækstvirksomheden Fase 3: Konsolidering Fase 4: Afvikling Kilde: Egen tilvirkning af figur i skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, Jan Nygaard og Lars Wøldike, s. 10 I den første fase er virksomheden under opbygning. Virksomheden afholder derfor en lang række omkostninger, inden indtægterne for alvor begynder at komme. Dermed opnår virksomheden med stor sandsynlighed et underskud, som kan indgå i ejerens personlige indkomst og på den måde reducere skatten. I denne fase kan det af skattemæssige årsager være en fordel at drive sin virksomhed i personligt regi frem for som selskab. Ejeren har eksempelvis haft en lønindkomst indtil opstart af virksomheden og har muligvis fortsat en lønindkomst, hvorfor underskuddet kan modregnes i denne indkomst eller ægtefællens indkomst. 6 af 83

12 På det tidspunkt virksomheden når en vis størrelse og begynder at give overskud, kan det med fordel overvejes, hvorvidt det er mere fordelagtigt at drive virksomheden i selskabsform. Det er således på dette tidspunkt at overvejelserne, omkring en virksomhedsomdannelse kan blive aktuel. Efter vækstfasen bevæger virksomheden sig ind i konsolideringsfasen 1, hvor indtjeningen begynder at overstige investeringsbehovet. Her kan man altså overveje at oprette et holdingselskab, hvor den del af kapitalen, som ikke er nødvendig for driften af virksomheden overføres til. På denne måde gøres virksomheden mere egnet til eksempelvis salg eller generationsskifte. Desuden isolerer man også midler fra virksomheden, som på den måde bliver sikret. Den sidste fase indebærer afviklingen af selskabet, enten ved likvidering eller salg. Nærværende afhandling har fokus på overgangen fra fase 1 til fase 2, hvor der opstår overvejelser omkring omdannelse af virksomheden, enten ved benyttelse af reglerne om skattefri omdannelse eller skattepligtig omdannelse. Inden man foretager en omdannelse af sin personligt drevne virksomhed, skal der træffes mange beslutninger. Virksomhedens ejer skal gøre sig overvejelser omkring valg af virksomhedsomdannelsesform, hvorfor der som nævnt ovenfor kan foretages valg i mellem enten en skattefri eller skattepligtig omdannelse. I denne forbindelse er vi, som virksomhedens revisor meget involveret. Der skal ydes rådgivning så virksomhedens ejer, kan træffe den rigtige beslutning. Der vil derfor i nærværende afhandling blive set nærmere på de regler, der gør sig gældende for henholdsvis skattefri og skattepligtig virksomhedsomdannelse, for at anskueliggøre hvorledes de to omdannelsesmetoder behandles. 2.1 Problemformulering Formålet med afhandlingen er at vurdere hvilke overvejelser der er relevante i forbindelse med omdannelse fra personlig virksomhed til selskab, samt hvilke skatteretlige forhold der gør sig gældende ved henholdsvis skattefri og skattepligtig omdannelse. For at belyse ovenstående hovedproblemstilling, vil jeg i fremstillingen fremlægge følgende underspørgsmål, som søges besvaret i afhandlingen: 1 Den løbende indtjening overstiger investeringsbehovet, hvorfor egenkapitalen vokser. 7 af 83

13 1. Hvilke grundlæggende forskelle er der på en virksomhed drevet i personligt regi og en virksomhed drevet i selskabsform? Spørgsmålet er opstillet for at klarlægge for læseren, hvad der kendetegner en virksomhed drevet i personligt regi kontra selskabsform. Herunder hvilke fordele og ulemper virksomhedsformerne fører med sig. 2. Hvilke regler gælder til en gennemførelse af en hhv. skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse? Dette spørgsmål skal klarlægge reglerne for, hvorledes man kan gennemføre en henholdsvis skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse. Herunder hvilke skatteretlige regler der gør sig gældende for de to metoder. 3. Hvad er fordelene og ulemperne ved henholdsvis skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse? Spørgsmålet skal anskueliggøre hvilke konsekvenser de to omdannelsesmetoder har, samt hvad der taler for og i mod de to metoder. 4. Hvilke overvejelser bør man gøre sig i forbindelse med en virksomhedsomdannelse? Dette spørgsmål skal klarlægge hvilke overvejelser der kan opstå i forbindelse med, at der skal træffes beslutning om en virksomhedsomdannelse. 5. Hvordan værdiansættes virksomheden i forbindelse med omdannelsen? Dette spørgsmål skal beskrive, hvordan man konkret værdiansætter virksomheden i forbindelse med omdannelsen ved både den skattepligtige samt skattefrie metode. Spørgsmålet vil tage udgangspunkt i den udvalgte virksomhed. 6. Hvad er mest fordelagtigt for den inddragede virksomhed? Spørgsmålet er en opfølgning på de foregående spørgsmål, hvor der ud fra værdiansættelserne foretages en beregning af anskaffelsessummen af kapitalandelene. Efterfølgende vil der blive vurderet på, hvilken omdannelsesmetode der er mest fordelagtig for virksomheden ud fra blandt andet likviditetspåvirkningen. 8 af 83

14 2.2 Afgrænsning Denne afhandling har, af pladsmæssige hensyn kun fokus på omdannelsen af en personligt ejet virksomhed til et selskab. Derfor afgrænses der fra omdannelse af interessentselskaber, kommanditselskaber, partselskaber, partrederier og dødsboer. Der afgrænses ligeledes fra omdannelse af virksomheder med flere ejere og hvor der indgår flere virksomheder. Emnerne fusion, spaltning og aktieombytning, som ofte ligger i forlængelse af en virksomhedsomdannelse, er ligeledes ikke inddraget i afhandlingen. Generationsskifte nævnes i meget begrænset omfang, hvor dette findes relevant. Der gås ikke yderligere i dybden med emnet. Reglerne for overdragelse til et skuffeselskab og dødsboer behandles ligeledes ikke. Der tages i afhandlingen udgangspunkt i den danske lovgivning, hvorfor der afgrænses fra personer som kun er begrænset skattepligtig til Danmark og udenlandske virksomheder med drift i Danmark. Der er i afhandlingen ikke taget højde for eventuelle lovændringer efter 15. oktober Metode Afhandlingen tager udgangspunkt i de opstillede underspørgsmål i problemformuleringen. Afhandlingen er opbygget således, at den først indeholder en teoretisk og beskrivende del hvor den grundlæggende teori, som ligger til grund for en virksomhedsomdannelse gennemgås. Dette skal danne baggrunden for det videre arbejde med afhandlingen. I forlængelse af den beskrivende del fremlægges analysedelen, hvor der foretages en analyse af hvilke skattemæssige konsekvenser de to omdannelsesmetoder får. Derudover tages der stilling til hvilke overvejelser, der ligger til grund for en virksomhedsomdannelse. Afslutningsvist vil afhandlingen have en vurderingsdel, hvor der vil blive taget stilling til hvilken metode, der er mest gunstig for virksomheden. I afhandlingen vil der blive inddraget et praktisk eksempel, for at gøre teorien mere konkret og forståelig. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i en eksisterende virksomhed. Der er dog foretaget visse ændringer, både for at anonymisere virksomheden, men også for at inddrage de relevante emner i forbindelse med en omdannelse. Den benyttede litteratur i afhandlingen er hovedsagelig primært materiale i form af lovtekster. Som supplerende materiale er der benyttet sekundært materiale i form af artikler og bøger indenfor området virksomhedsomdannelse. I tilfælde hvor det findes relevant, vil der blive inddraget domme og afgørelse for at understøtte forståelsen og betydningen af lovteksterne. 9 af 83

15 2.4 Disposition Afhandlingen er som nævnt bygget op omkring problemformuleringens underspørgsmål, som løbende vil blive besvaret og sammen skal bidrage til, at der kan udledes en konklusion af hovedproblemformuleringen. Nedenfor er opbygningen af afhandlingen beskrevet. Kapitel 3: Kapitlet indeholder en gennemgang af virksomhedsformerne enkeltmandsvirksomhed, anpartsselskab samt aktieselskab. Dette skal være med til at give et overblik over, hvad fordelene og ulemperne er ved at drive virksomhed i de forskellige former. Dette skal give et billede af, hvad der kan ligge til grund for, at man ønsker at omdanne sin personlige virksomhed til et selskab. Kapitlet vil besvare underspørgsmål 1. Kapitel 4: Dette kapitel indeholder en teoretisk gennemgang af. hhv. den skattepligtige samt skattefri virksomhedsomdannelse, herunder hvilke fordele og ulemper der er ved de to omdannelsesformer. Kapitlet er en meget central del af afhandlingen, da der her bliver redegjort for de skattemæssige konsekvenser for både ejeren af enkeltmandsvirksomheden samt for selskabet. Kapitlet vil besvare underspørgsmål 2 og 3. Kapitel 5: Kapitlet indeholder en gennemgang af hvilke overvejelser, man står overfor som virksomhedsejer i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Kapitlet vil besvare underspørgsmål 4. Kapitel 6: I dette kapitel vil case virksomheden blive introduceret. Herefter vil reglerne for, hvorledes virksomhedens aktiver og passiver værdiansættes i forbindelse med en virksomhedsomdannelse, blive gennemgået. Efter beskrivelsen af teorien, vil teorien blive anvendt på case virksomheden, for at illustrere hvorledes den anvendes i praksis. Kapitlet vil besvare underspørgsmål 5. Kapitel 7: Kapitlet vil på baggrund af oplysningerne fra kapitel 6, beregne anskaffelsessummen af kapitalandelene, både i forhold til en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse. Til sidst indeholder kapitlet en sammenligning, herunder blandet andet af likviditetspåvirkningen ved hhv. den skattepligtige samt skattefri omdannelsesmetode. Kapitlet vil besvare underspørgsmål 6. Kapitel 8: Dette kapitel er afslutningen på afhandlingen og samtlige underspørgsmål vil her blive besvaret. Dispositionen er overskueliggjort i nedenstående figur af 83

16 Figur 2 Dispositionen i afhandlingen Virksomhedsomdannelse skattepligtig kontra skattefri Kapitel 2: Indledning Kapitel 3: Virksomhedsformer personligt regi kontra selskabsform Kapitel 4: Teorien bag den skattepligtige og skattefri virksomhedsomdannelse Kapitel 5: Gennemgang af overvejelser i forbindelse med en virksomhedsomdannelse Kapitel 6: Værdiansættelse i forbindelse med en virksomhedsomdannelse Kapitel 7: Anskaffelsessummen for kapitalandelene Kapitel 8: Konklusion Kilde: Egen tilvirkning 2.5 Kildekritik Den anvendte litteratur i forbindelse med udarbejdelsen af denne afhandling fremgår af litteraturlisten i afsnit 9. Kilderne vurderes at være troværdige og objektive. De primære kilder, som er anvendt, er love, afgørelser, ligningsvejledninger og den juridiske vejledning. De anvendte lovtekster anses for at have en høj grad af troværdighed og anvendelighed. Med hensyn til ligningsvejledningen samt den juridiske vejledning, er dette SKAT s egen fortolkning af loven. De vurderes meget anvendelige, men man skal dog være opmærksom på, at er man uenig i fortolkningen, kan der med de rette argumenter godt foretages ændringer heraf. Afgørelserne er et godt redskab til underbygge lovteksten, for at se hvorledes reglerne anvendes i praksis. Her skal man dog igen være opmærksom på, at der kan være tale om enkeltstående tilfælde, hvor der eksempelvis afviges fra den oprindelige fortolkning af loven. Den øvrige anvendte litteratur i form af bøger og artikler anses ligeledes for anvendelige, da de vurderes at være objektive, de er skrevet af anerkendte forfattere med en uddannelsesbaggrund, som ligger inden for fagområdet. I de tilfælde hvor der anvendes litteratur af ældre dato, er der taget hensyn til nye opdateringer i den gældende lovgivning. 11 af 83

17 2.6 Anvendte forkortelser Virksomhedsomdannelse skattepligtig kontra skattefri I afhandlingen vil der blive benyttet følgende forkortelser. A/S Aktieselskab RV AL Afskrivningsloven SEL ApS Anpartsselskab SKM DEP Skatteministeriet, Departementet SL EBL Ejendomsavancebeskatningsloven SSL HR Højeste ret TfS KAO Kapitalafkastordningen TSS KGL Kursgevinstloven VL KSL Kildeskatteloven VOL LL Ligningsloven VSL LSR Landsskatteretten VSO LSRM Landsskatteretten meddelelse ÅRL PSL Personskatteloven Regnskabsvejledning Selskabsloven Skatteministeriet Statsskatteloven Selskabsskatteloven Tidsskrift for skatteret Told- og Skattestyrelsen Varelagerloven Lov om skattefri virksomhedsomdannelse Virksomhedsskatteloven Virksomhedsskatteordning Årsregnskabsloven 3. Virksomhedsformer personligt regi kontra selskabsform I det følgende afsnit vil de grundlæggende regler for henholdsvis en personligt dreven virksomhed og en virksomhed drevet i selskabsform blive gennemgået. Reglerne danner grundlaget for selve virksomhedsomdannelsen, da det her bliver klart hvad der er af fordele og ulemper ved de forskellige måder at drive virksomhed på. 3.1 Stiftelse/Etablering Etablering af enkeltmandsvirksomhed En enkeltmandsvirksomhed er ejet af én person. Der gælder ingen særlige regler ved etablering af en enkeltmandsvirksomhed. Der stilles altså ingen krav til startkapital og der er ligeledes ingen krav om ledelse. Ejeren af enkeltmandsvirksomheden træffer alene alle beslutninger. Der kan dog gives fuldmagt til, at ansatte kan træffe beslutninger på virksomhedens vegne. Personlig ejede virksomheder skal ikke nødvendigvis lade sig registrere. I tilfælde af der ingen ansatte er og at der forventes en momspligtig omsætning på under kr. over en løbende 12 måneders periode, kan der træf- 12 af 83

18 fes beslutning om ikke at lade sig registrere. 2 Hvis man alligevel ønsker at lade sig registrere, kan dette gøres via virk.dk, hvor virksomheden efterfølgende vil få tildelt et CVR nummer. Eftersom det er simpelt at starte en enkeltmandsvirksomhed og der ikke er noget krav til startkapital, er virksomhedsformen meget populær for nye virksomheder Stiftelse af selskab Stiftelse af et selskab er noget mere kompliceret end etableringen af en enkeltmandsvirksomhed. Selskaber er omfattet af SEL, loven beskriver meget detaljeret i kapitel 3, hvorledes man stifter et selskab. Stifteren skal blandt andet udarbejde et stiftelsesdokument 4, vedtægter 5 samt en vurderingsberetning 6 i tilfælde af at selskabskapitalen indbetales på anden vis end i form af kontanter. Et selskab skal ligeledes have tildelt et CVR nummer, som på samme måde som ved opstart af enkeltmandsvirksomheden, kan gøres via Selskabet skal registreres hos Erhvervsstyrelsen senest to uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, jf. SEL 40. Man kan stifte to forskellige former for kapitalselskab: anpartsselskab samt aktieselskab i henhold til SEL 1. For begge selskaber gælder der et krav om en startkapital; der er blot forskel på størrelsen af startkapitalen. Ved stiftelse af et anpartsselskab, skal der i henhold til SEL 4, stk. 2 indskydes mindst kr. ved enten kontanter eller andre værdier. Er indskudskapitalen kontanter, kan man nøjes med at indbetale 25 % af selskabskapitalen, der skal dog altid minimum indbetales kr., jf. SEL 33. Andre værdier kan eksempelvis være en virksomhed, som tidligere er drevet som enkeltmandsvirksomhed eller aktiver i form af eksempelvis maskiner. Dette kaldes apportindskud og indskuddet skal have et vist økonomisk omfang for at kunne benyttes, jf. SEL 35. Vælger man derimod at starte et aktieselskab, skal der indskydes minimum kr. i startkapital jf. SEL 4 stk. 2. Her er ligeledes mulighed for at indskyde ned til 25 % af startkapitalen, hvis der indskydes kontanter. I de tilfælde hvor der indbetales mindre end 100 % af startkapitalen, kan ledelsen til en hver tid kræve den resterende del indbetalt i henhold til SEL 33 stk SEL 25, bestemmelserne for hvad stiftelsesdokumentet skal indeholde findes i 27 5 SEL 25, bestemmelserne for hvad vedtægterne skal indeholde, findes i 28 6 SEL af 83

19 3.2 Hæftelse Hæftelse for enkeltmandsvirksomhed Som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed, hæfter indehaveren personligt for alle virksomhedens rettigheder og forpligtelser. Det vil altså sige, at man som indehaver er ansvarlig for at betale bl.a. løn til ansatte og gæld til sine kreditorer. I tilfælde af at virksomheden ikke overholder sine forpligtelser, kan kreditorerne altså gå efter ejerens personlige formue. Dette kan således få meget alvorlige konsekvenser for virksomhedens ejer. Specielt i sager med garantiforpligtelser kan det gå rigtig galt for ejeren af en enkeltmandsvirksomhed, da han hæfter ubegrænset og dermed også for garantiforpligtelserne Hæftelse ved selskabsform Modsat den ubegrænsede hæftelse i enkeltmandsvirksomheden, så hæfter ejerne af et selskab begrænset og derfor ikke personligt. De hæfter udelukkende med den indskudte startkapital jf. SEL 1. Banker og kreditorer kan altså ikke gå efter ejernes personlige formue i tilfælde af, at selskabet ikke overholder sine forpligtelser. Ofte ses det, at bankerne kræver, at ejerne kautionerer personligt for banklån og kassekreditter oprettet af selskabet. 9 Men ser vi på eksempelvis garantiforpligtelser, så er ejerne mere sikret ved at drive virksomheden i selskabsform, da de ikke hæfter personligt for garantierne. Selskabets ejer kan i grove tilfælde blive gjort personlig ansvarlig, hvis ejeren har drevet selskabet uforsvarligt og dermed pådraget sine kunder eller kreditorer tab i henhold til SEL 362. En uforsvarlig handling vil eksempelvis være i tilfælde af, at ejeren indgår forpligtelser på selskabets vegne, velvidende om at selskabet ikke kan opfylde disse forpligtelser hæftelse generelt, ad. a 8 Garantiforpligtelser kan opstå i forbindelse med et erhverv, hvor virksomheden hæfter for eventuelle fejl og mangler som kan konstateres på et senere tidspunkt. 9 Wivi H. Larsen og Torben Storm Nielsen: Virksomhedsformer har din virksomhed den rigtige struktur?, 1. udgave 2002, Ret& Råd s Wivi H. Larsen og Torben Storm Nielsen: Virksomhedsformer har din virksomhed den rigtige struktur?, 1. udgave 2002, Ret& Råd s af 83

20 3.3 Beskatning Beskatning af enkeltmandsvirksomhed Når man driver sin virksomhed som en enkeltmandsvirksomhed, kan der foretages beskatning af virksomheden ud fra tre forskellige ordninger jf. henholdsvis PSL 1 og VSL 1: Personskatteloven (PSL) Virksomhedsskatteordningen (VSO) Kapitalafkastordningen (KAO) Hver af de tre beskatningsmuligheder har forskellige fordele og ulemper og vil blive gennemgået i de efterfølgende afsnit Personskatteloven Ved personskatteloven beskattes virksomhedens overskud på samme måde, som hvis det havde været en almindelig lønindkomst. Virksomheden kan altså ikke fradrage renteudgifterne fuldt i virksomhedens overskud, da overskuddet bliver beskattet før renter. Virksomhedsejeren kan til gengæld fradrage underskud fra virksomheden i en den personlige indkomst. Dette kan være en fordel hvis virksomhedens ejer har en lønindkomst udover driften i virksomheden og ellers skal underskuddet udnyttes af en eventuel ægtefælle i henhold til PSL 13, stk. 4. Har virksomhedsejeren ikke anden indkomst, som underskuddet kan modregnes i, kan det gemmes til modregning i kommende års overskud i henhold til PS 13 stk Virksomhedsskatteordningen Ved at benytte sig af reglerne i VSO, har en personligt ejet virksomhed mulighed for at blive beskattet på en måde, som ligner beskatningen af hhv. anparts- og aktieselskaber. 11 VSO er den mest komplicerede beskatningsform af de tre muligheder. Der stilles visse kriterier før, man kan benytte sig af reglerne i VSL. Kravene indebærer blandt andet, at der skal være tale om en selvstændig erhvervsdrivende i henhold til VSL 1 og der skal udarbejdes et separat regnskab for virksomheden. Privat økonomien og virksomhedsøkonomien skal med andre ord være adskilt, i henhold til VSL af 83

21 Vælger man at lade sig beskatte efter reglerne i VSL, sker der ændringer på tre punkter i forhold til beskatningen. De tre punkter er følgende: 12 Fradrag for renteudgifterne i den personlige indkomst, VSL 6. Opsparing i virksomheden mod en foreløbig skat på 25 % VSL 10. En del af virksomhedens overskud beskattes som kapitalindkomst i stedet for personlig indkomst, VSL 7. De tre ændrede punkter for beskatningen kan have stor betydning for virksomheden. Fradraget for renteudgifterne kan betyde en betydelig besparelse i skatten, hvis virksomheden har store renteudgifter. At virksomheden har mulighed for at opspare overskuddet, giver mulighed for konjunkturudligning. Beskatningen af overskuddet sker først i det øjeblik, at det trækkes ud af virksomheden. På denne måde kan virksomhedsejeren udbetale overskuddet i år med lavt overskud, for på denne måde at skatteoptimere og opnå den lavest mulige skat. Ved at virksomheden kan beskatte en del af virksomhedens overskud som kapitalindkomst betyder det, at virksomhedsejeren betaler arbejdsmarkedsbidrag af en mindre del af overskuddet, da der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af kapitalindkomsten jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag 5. Ulemperne ved VSO er, at ordningen er mere kompliceret end ved beskatning efter de almindelige regler i personskatteloven. Der er desuden den mulighed at virksomhedsejeren ophører med at drive virksomhed, hvorefter at det opsparede overskud forfalder til beskatning i henhold til VSL Kapitalafkastordningen KAO er en forenklet udgave af VSO. Man skal ligeledes være selvstændig erhvervsdrivende for at kunne benytte sig af reglerne i KAO. Der stilles ikke i samme grad krav til det regnskabsmæssige ved benyttelsen af KAO. Der er ingen krav om adskillelse af privatøkonomien og virksomhedsøkonomien. Der skal udelukkende oplyses om kapitalafkastgrundlaget ved indtræden i ordningen i henhold til Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder 23. Ved at benytte KAO beregner man et kapitalafkast af virksomhedens aktiver. Kapitalafkastet trækkes fra i den personlige indkomst og lægges til i kapitalindkomsten jf. VSL 22 a. KAO giver ligesom VSO mulighed for, at; Få fuldt fradrag for renteudgifterne i virksomheden, VSL 22 a, stk. 3, pkt. 2 Mulighed for at opspare overskud i virksomheden, dog maksimum op til 25 % af årets overskud, VSL 22 b af 83

22 Hvilken beskatningsform skal man vælge? Der er ikke noget entydigt svar på, hvilken beskatningsform der er den mest fordelagtige. Fordelagtigheden afhænger af hvorledes, den enkelte virksomhed ser ud. Ud fra erfaringer fra mit arbejde som revisor, har det vist sig, at det i tilfælde, hvor virksomheden har store renteudgifter, ofte vil være fordelagtigt at lade sig beskatte efter reglerne i VSO. Derudover kan det også anbefales, hvis virksomheden generer et stort overskud og det hele ikke ønskes udbetalt med det samme, hvorved der kan ske opsparing i virksomheden. Hermed kan ejeren undgå at betale topskat. KAO indeholder nogle af de samme fordele, hvorfor denne kan vælges, hvis man ønsker en mere simpel beskatningsform. Derimod kan beskatning efter PSL s regler benyttes, hvis man ønsker en helt simpel beskatningsform. Desuden kan det for mange virke bekymrende, at der står et stort overskud opsparet i virksomheden, hvoraf der kommer en beskatning på udbetalingstidspunktet eller ved ophør af virksomheden. Valg af beskatningsform er derfor en individuel vurderingssag fra virksomhedsejer til virksomhedsejer Beskatning af selskab Et selskab er en selvstændig juridisk enhed og beskatningen heraf foregår dermed også selvstændigt og ikke via ejeren, som ved enkeltmandsvirksomheder. Beskatningen i et selskab sker efter reglerne i selskabsskatteloven. Selskaber beskattes i henhold til SSL 17 med 25 % af den skattepligtige indkomst. Ejeren af selskabet har to muligheder for at trække penge ud af selskabet, enten i form af udbetaling som løn eller som udbytte. Ved udbetaling af pengene som løn, bliver pengene beskattet som almindelig personindkomst. Ved udbetaling som udbytte betragtes det som aktieindkomst, jf. PSL 4a og beskattes med 27 % af de første kr. ( kr. for ægtepar) og 42 % af beløb derover i henhold til PSL 8a. Udbytte kan kun udbetales i de tilfælde, at egenkapitalen forbliver intakt. 13 I figur 3 nedenfor ser vi hvorledes, den effektive skatteprocent er for henholdsvis personlig indkomst og aktieindkomst af 83

23 Figur 3 Marginalbeskatning ved hhv. personlig indkomst og aktieindkomst Personlig indkomst Aktieindkomst Marginalindkomst Marginalindkomst Am bidrag 8 % Selskabsskat, 25 % Rest Rest Indkomstskat, 56,1 % Udbytteskat, 42 % Indkomst efter skat Indkomst efter skat Effektiv skatteprocent 59,6 1 % Effektiv skatteprocent 56,50 % Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra Virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard s. 13 Som det fremgår af ovenstående figur, er der en lille fordel i at udlodde udbytte fra virksomheden frem for at hæve pengene i virksomheden som løn. Dette er dog under forudsætning af, at ejeren har nået topskattegrænsen. Ligger ejerens indkomst derimod under topskattegrænsen, kan det bedre betale sig at hæve pengene, frem for at udlodde dem som udbytte, da topskatten er 15 %. 15 Mange selskaber har i det første regnskabsår underskud pga. de mange opstartsomkostninger, der kan være. I tilfælde af at virksomheden har underskud, kan underskuddet gemmes og modregnes i et fremtidigt overskud, jf. LL 15 stk. 1. Der blev d. 1. februar 2012 fra skatteministeriet udsendt et forslag om at ændre reglerne for blandt andet fremførsel af underskud. Der foreslås, at 15 i LL ophæves og der i stedet indsættes en 12 i selskabsskatteloven. I udkastet blev det foreslået, at der kan ske modregning af, underskud der ikke overstiger et grundbeløb på 1. mio. kr. Et eventuelt resterende underskud kan fradrages i 60 procent af den del af årets skattepligtige indkomst, som overstiger grundbeløbet. 16 Grundbeløbet reguleres efter PSL 20. Forslaget er vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. juni 2012 og trådte i kraft 1. juli , dog med den ændring at grundbeløbet er ændret til 7,5 mio. kr. efter indsigelser fra de indkomne høringssvar Skatteministeriets forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love, pkt af 83

24 3.4 Regnskab og revision Regnskab og revision ved enkeltmandsvirksomhed Enkeltmandsvirksomheder skal overholde reglerne i bogføringsloven jf. 1, men der foreligger ikke noget krav om, at de skal udarbejde en årsrapport. Da det er valgfrit, kan virksomheden vælge at aflægge en årsrapport. Vælges dette skal årsrapporten udarbejdes efter årsregnskabslovens regler for klasse A virksomheder i henhold til ÅRL 3. Årsrapporten kan give virksomheden et overblik over, hvordan det går i virksomheden. Ofte kan der fra bankens side stilles krav om, at der skal udarbejdes en årsrapport, i forbindelse med forlængelse af kreditaftaler. 18 Enkeltmandsvirksomheder skal udarbejde en skatteopgørelse, hvor den skattepligtige indkomst opgøres. Denne skal indsendes til SKAT ved udfyldelse af en udvidet selvangivelse. Den udvidede selvangivelse skal for indkomståret 2012 indsendes til skat senest d. 1. juli Personligt ejede virksomheder som vælger at aflægge årsrapport, er ikke underlagt krav om, at der skal foretages revision af denne. Ligeledes er der ikke krav om, at enkeltmandvirksomheder skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen. Det er altså muligt for enkeltmandsvirksomheder at holde regnskabstallene hemmelige for offentligheden Regnskab og revision ved selskabsform Reglerne for regnskab og revision ser noget anderledes ud for selskaber i forhold til enkeltmandsvirksomheder. Selskaber skal ligesom enkeltmandsvirksomheder overholde reglerne i bogføringsloven. Med hensyn til reglerne for udarbejdelse af årsrapporten stilles der forskellige krav, alt efter hvilken størrelse selskabet har. Årsregnskabsloven indeholder fire regnskabsklasser fra A D, hvor der foreligger forskellige regler alt efter hvilken regnskabsklasse selskabet tilhører. Reglerne er opbygget efter den såkaldte byggeklodsmodel 20, som betyder, at man skal overholde reglerne i den klasse man tilhører, samt reglerne for de underliggende regnskabsklasser. Dette betyder, at virksomheder 18 Dette har vist sig at være tilfældet med mange af de virksomheder, som jeg til dagligt arbejder med som revisor. Specielt i de tilfælde hvor bankerne måske ikke ønsker at forhøje eller forlænge kreditaftalerne medmindre der er en hvis fremgang i virksomheden Byggeklodsmodellen og grænserne for hvornår man tilhører de enkelte regnskabsklasser kan ses i bilag af 83

25 som hører til regnskabsklasse D, skal overholde alle årsregnskabslovens regler fra klasse A til klasse D og er dermed underlagt den største regelbyrde. 21 Alle selskaber har som udgangspunkt revisionspligt i medfør af ÅRL 135 stk. 1. Der gælder dog visse lempelser for virksomheder i klasse B. Disse har mulighed for at fravælge revision under bestemte forudsætninger. En virksomhed kan fravælge revisionen, hvis der i to på hinanden følgende år, ikke overskrides to af følgende grænser: 22 Omsætning på 8 mio. kr. Balancesum på 4 mio. kr. 12 fuldtidsansatte Der stilles betydeligt stører krav til udarbejdelsen af årsrapporten, jo længere op vi kommer i regnskabsklasserne jf. beskrivelsen af byggeklodsmodellen. Derudover er der kravet om revision ved selskabsformer. Det er således mere omkostningsfuldt at drive et selskab end en enkeltmandsvirksomhed, da der skal en revisor ind over, når der er tale om underskrivelse og revision af selskabsregnskaber. En stor del af de virksomheder som jeg arbejder med i mit hverv som revisor, ligger langt under grænserne for fravalg af revision. Det har derfor ikke rigtig nogen betydning for dem, at alle selskaber som udgangspunkt har revisionspligt. Ved at der er lempelser for de mindre virksomheder afspejler dette, at lovgivningen forsøger at tage højde for størrelsen af selskabet og at der dermed er forskel på, hvilke krav der skal stilles til selskaberne. I tilfælde af at alle selskaber skulle være underlagt revisionspligt, ville dette kunne tage livet af mange små virksomheder, da det kan være dyrt for dem. Den 10. oktober 2012 er der fremsat et forslag om ændringen af årsregnskabsloven og revisorloven, som skal gøre det lettere for mindre virksomheder, idet der indføres en alternativ erklæringsstandard til revisionen. Hvis lovforslaget bliver godkendt, betyder det, at virksomheder i klasse B med en omsætning på op til 72 mio. kr. kan få regnskabet gennemgået efter erklæringsstandarden som alternativ til revisionen. 23 Ændringen betyder, at små selskaber kan aflægge en årsrapport med en hvis grad af sikkerhed, uden at skulle igennem en omfattende revision. Efter de gældende regler skal der foretages revision af holdingselskaber. Men det nye lovforslag vil små holdingselskaber blive fritaget for revisionspligten. 21 KPMG: Indsigt i årsregnskabsloven KPMG s praktiske guide til forståelse af loven, 5. udgave 2010/11 s ÅRL 135 stk L 26 - Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og revisorloven 20 af 83

26 3.5 Delkonklusion Ovenstående afsnit giver et overblik over, hvilke forskelle der er på at drive en virksomhed som enkeltmandsvirksomhed kontra selskabsform. I korte træk kan der konkluderes følgende ud fra ovenstående afsnit. Der er ingen krav om startkapital ved opstart af enkeltmandsvirksomhed. Derimod kræver det en startkapital på ved ApS og ( ) ved start af A/S. Der hæftes ubegrænset med den personlige formue ved drift i enkeltmandsvirksomhed hvorimod, at der hæftes begrænset med den indskudte kapital ved drift i selskabsform. Der er tre forskellige beskatningsmuligheder ved enkelmandsvirksomhed o Beskatning efter personskatteloven o Virksomhedsskatteordning beskatningen lægger sig tæt op af beskatningen ved selskabsform o Kapitalafkastordningen Selskaber beskattes med 25 % af den skattepligtige indkomst. Ejeren kan hæve penge ud af selskabet i form af løn og udbytte. Underskud i enkeltmandsvirksomheder kan fradrages i ejerens personlige indkomst eller gemmes til modregning i senere overskud, hvor selskaber kun kan gemme underskuddet til senere modregning i et overskud, dog fremadrettet med begrænsninger. Der gælder betydeligt flere regler ved aflæggelse af årsrapport for selskaber end enkeltmandsvirksomheder. Selskaber er desuden underlagt revisionspligt. Som ovenstående punkter viser, er der ikke nogen entydig konklusion på, hvilken virksomhedsform der er mest fordelagtig. Der er både fordele og ulemper forbundet med de tre forskellige former at drive virksomhed på. Der er forskellige faktorer, som spiller ind ved valget af virksomhedsform alt afhængig af den enkelte situation, som en nuværende eller kommende virksomhedsejer står i. Skal man drive en virksomhed, hvor der kan opstå store garantiforpligtelser, vil dette tale for en selskabsform for at opnå begrænset hæftelse. Skal man derimod drive en lille kiosk, er det måske ikke så vigtigt at undgå den personlige hæftelse, der er ved at drive sin virksomhed som enkeltmandsvirksomhed. Der er med andre ord stor forskel på, hvilket erhverv man befinder sig i. Derudover kan der være forskel på, hvilket kundeklientel man har, samt hvilke virksomheder der skal indgås aftaler med. I nogle tilfælde kan det være mere velanset at handle med kapitalselskaber frem for 21 af 83

27 enkeltmandsvirksomheder, da der ligger en minimumskapital bag selskabet, men ikke bag enkeltmandsvirksomheden. I tilfælde hvor virksomhedsejeren står overfor at skulle tage stilling til, om der skal foretages en omdannelse af den personlige virksomhed til et selskab eller ej, har de forskellige fordele og ulemper ved de tre virksomhedsformer en stor indflydelse og skal derfor alle indgå i den samlede beslutning. 4. Skattepligtig kontra skattefri virksomhedsomdannelse Dette afsnit skal synliggøre, hvilke forskelle der er på at foretage en virksomhedsomdannelse som henholdsvis en skattefri og skattepligtig. Før disse regler uddybes, vil der kort blive beskrevet, hvad en virksomhedsomdannelse er. 4.1 Hvad er en virksomhedsomdannelse? En virksomhedsomdannelse er en overdragelse af en selvstændig erhvervsvirksomhed til et selskab. Den selvstændige virksomhed kan være drevet af en fysisk person, et interessentskab, et kommanditselskab, et partselskab, et partrederi eller et dødsbo. 24 En omdannelse kan ske til enten et aktieselskab eller et anpartsselskab og overdragelsen kan ske til enten et eksisterende selskab eller et nyoprettet selskab. Omdannelsen kan foretages som enten en skattefri eller en skattepligtig omdannelse. En skattefri omdannelse kan foretages i de tilfælde, hvor man kan overholde reglerne i VOL. Loven bygger på et successionsprincip, som betyder, at selskabet skattemæssigt indtræder i den personlige ejers sted og beskatningen udløses først hos omdanneren på det tidspunkt, når vedkommende afhænder de kapitalandele, der er modtaget som vederlag for virksomheden. 25 I tilfælde af at reglerne i VOL ikke kan opfyldes, skal omdannelsen foretages som en skattepligtig omdannelse. En skattepligtig omdannelse sker ud fra afståelsesprincippet. Ved afståelsesprincippet anses virksomheden for afstået i skattemæssigt henseende. I det at virksomheden anses som afstået, sker beskatningen af en eventuel avance ved overdragelsen hos omdanneren som personlig indkomst Jf. afsnit 2.2 afgrænses der fra alt andet end fysiske personer. 25 Jan Børjesson: Skattekartotek kapitel 52 - Virksomhedsomdannelse, 2010, Magnus Informatik, s Jan Børjesson: Skattekartotek kapitel 52 - Virksomhedsomdannelse, 2010, Magnus Informatik, s af 83

28 Når man vælger at omdanne sin virksomhed, sker dette ofte ved en samlet omdannelse, altså hvor alle aktiver og forpligtelser i enkeltmandsvirksomheden indskydes i kapitalselskabet. Det kan dog kun lade sig gøre ikke at indskyde en samlet virksomhed, hvis der foretages en skattepligtig omdannelse. Stiftelsen af et selskab kan foretages ved, at den personligt ejede virksomhed indskydes som kapital. Dette har betegnelsen apportindskud og behandles efter reglerne i SEL De selskabsretlige regler er ens uanset om, der foretages en skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse. Her gælder altså reglerne i SEL kap. 3 for begge tilfælde. 27 Ved stiftelse af et kapitalselskab ved apportindskud, stilles der krav om, at der udarbejdes følgende dokumenter: 28 Stiftelsesdokument Vedtægter Åbningsbalance Vurderingsberetning Stiftelsen af kapitalselskabet anses som gennemført på tidspunktet for underskrivelsen af stiftelsesdokumentet i henhold til SEL 40 stk. 3. Stiftelsen kan dog godt ske fra et fremtidigt tidspunkt. Ved stiftelse ved apportindskud kan det fremtidige tidspunkt makimalt være to uger fra underskriftsdatoen for stiftelsesdokumentet i overensstemmelse med SEL 40 stk. 5. Der skal ifølge SEL 40 stk. 1 ske anmeldelse til Erhvervsstyrelsen senest to uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. 4.2 Skattepligtig virksomhedsomdannelse Hvis ikke reglerne i VOL er opfyldt, vil omdannelsen skulle foretages som en skattepligtig omdannelse. Som nævnt i afsnit Hvad er en virksomhedsomdannelse? sker en skattepligtig virksomhedsomdannelse ud fra afståelsesprincippet i det, at virksomheden anses som afstået ved omdannelsen. Omdannelsen sidestilles altså med et almindeligt salg og omdanneren vil blive beskattet af en eventuel gevinst i afståelsesåret. Afståelsen af virksomhedens aktiver og passiver sker til handels- 27 Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olsen: Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag, 3. udgave, 1. oplag 2010, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag., s Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olsen: Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag, 3. udgave, 1. oplag 2010, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag., s af 83

29 værdier. 29 Disse værdier anvendes ligeledes af det nye selskab som anskaffelsessummer og afskrivningsgrundlag. 30 Er der tale om en omdannelse imellem to interesseforbundne parter, som er tilfældet, hvis det er den samme som ejer enkeltmandsvirksomheden, samt det kapitalselskab der omdannes til, skal omdannelsen ske efter armlængdeprincippet. Dette betyder, at overdragelsen skal ske på samme vilkår, som hvis der havde været tale om handel med tredje mand jf. LL 2. Reelt kan man sige, at dette ikke har nogen betydning rent praktisk i og med at LL 2 foreskriver, at der skal anvendes handelsmæssige værdier og afståelsen af virksomhedens aktiver og passiver sker til handelsværdier. Det er dermed de samme værdier, som anvendes uanset hvad. Der eksisterer ikke et regelsæt for, hvornår man kan benytte sig af reglerne om skattepligtig virksomhedsomdannelse. Der gælder snarer den regel, at den skattepligtige omdannelse benyttes i tilfælde af, at reglerne om skattefri omdannelse ikke er opfyldt Omregning til kontantværdier Foretager man en skattepligtig virksomhedsomdannelse, skal der i henhold til AL 45 og EBL 4, stk. 2 foretages kontantværdiansættelse 31 af de overdragede aktiver og passiver førend, at der beregnes genvundne afskrivninger og avancer. Omregningen sker ved at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter jf. AL 45 stk Stiftelse med apportindskud Som det blev nævnt i afsnit stiftelse af selskab, er der et kapitalkrav for at stifte et selskab. Kravene er henholdsvis kr. ved stiftelse af anpartsselskab og ved aktieselskab. Kapitalen kan i henhold til SEL 35 indskydes i andre værdier end kontanter, hvilket benævnes apportindskud. Apportindskuddet skal have en vis økonomisk værdi og kan derfor ikke bestå af en pligt til at udføre et stykke arbejde eller tjenesteydelse jf. SEL 35. Foretages indskuddet i andre værdier end kontanter, skal der udover stiftelsesdokumentet vedhæftes en vurderingsberetning i medfør af SEL 36. Denne udarbejdes typisk af virksomhedens revisor for at sikre værdien af indskuddet Ligningsvejledningen E.H.1 Afståelse til handelsværdier - Afståelsesprincippet 31 Beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter jf. AL af 83

30 Det at udarbejdelsen er foretaget af en revisor, er ikke ensbetydende med, at værdien vil blive godkendt af SKAT. Ved en omdannelse vælger omdanneren ofte at indskyde hele virksomheden og ejeren behøver derfor ikke indskyde yderligere kapital, selvfølgelig under forudsætning af at virksomheden opfylder kapitalkravet for den respektive selskabsform Stiftelse med tilbagevirkende kraft Selskaber er skattepligtige fra stiftelsestidspunktet og indtægter og udgifter vil fra dette tidspunkt blive henvist til selskabet, jf. SSL 4, stk. 1. Der er dog den mulighed, at selskabet kan stiftes med tilbagevirkende kraft, i henhold til SSL 4, stk. 4 og 5. Denne lov giver mulighed for, at selskabet kan stiftes med skattemæssig tilbagevirkende kraft med op til seks måneder 32 før stiftelsen. Stiftes selskabet med tilbagevirkende kraft, er det ligeledes værdierne på denne skæringsdato, som danner grundlaget ved overdragelsen. At selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft, har kun betydning rent skatteretlig og dermed ikke i selskabsretlig henseende i forhold til hæftelse overfor kreditorer i henhold til SEL 40 stk Ligeledes kan det nævnes at stiftelse med tilbagevirkende kraft, ikke har betydning for det skatteretlige erhvervelsestidspunkt, som er datoen for underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, dette understøttes af TfS LSR. I dette tilfælde har en virksomhedsejer stiftet et selskab d med skattemæssige virkning fra Her blev der lagt vægt på, at overdragelsen først er bindende fra stiftelsestidspunktet. Virksomheden ansås derfor først som afstået d Det er dermed på det faktiske omdannelsestidspunkt, at omdanneren anses for at have afstået aktiverne til kapitalselskabet. At selskabet stiftes med tilbagevirkende kraft, har kun den retsvirkning, at indtægter og udgifter i perioden op til 6 måneder før stiftelsen, anses som hørende til selskabet og ikke enkeltmandsvirksomheden samt, at det er værdierne på skæringstidspunktet, som skal anvendes. Der stilles dog visse forudsætninger for, at den skattepligtige virksomhedsomdannelse kan foretages med tilbagevirkende kraft i medfør af reglerne i SSL 4 stk. 4. Der skal være tale om en personlig ejet virksomhed 32 SEL 40 Stk. 6. Hvis kapitalselskabet i forbindelse med stiftelsen overtager en allerede bestående virksomhed eller overtager en bestemmende kapitalpost i et andet kapitalselskab, kan stiftelsen tillægges virkning i regnskabsmæssig henseende fra første dag i indeværende regnskabsår i den virksomhed, der indskydes, eller som kapitalposten vedrører. Dette giver mulighed for stiftelse med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft i op til 12 måneder. 33 Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olsen: Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag, 3. udgave, 1. oplag 2010, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag., s af 83

31 Overdragelse af en samlet virksomhed Krav om nystiftet kapitalselskab Virksomhedsejeren skal modtage samtlige aktiver i kapitalselskabet Kapitalselskabets regnskabsår skal løbe fra skæringsdatoen for den udarbejde åbningsbalance Skæringsdatoen skal ligge i umiddelbar forlængelse af udløbet af ejerens sidste normale indkomstår, typisk kalenderåret 34. Skæringsdatoen vil derfor ofte være 1. januar. Stiftelsen skal finde sted senest 6 måneder efter den valgte skæringsdato. Ejeren skal senest en måned efter omdannelsen indsende dokumentation til den skatteansættende myndighed Opfylder selskabet ovenstående betingelser, kan omdannelsen foretages med tilbagevirkende kraft med indtil 6 måneder. I tilfælde hvor der ikke sker stiftelse med tilbagevirkende kraft, vil beskatningen af det løbende driftsresultat overgå samtidig med overdragelsen. Hvis selskabet er stiftet ved apportindskud, vil skattepligten overgå på tidspunktet for stiftelsestidspunktet i henhold til SSL 4 stk Åbningsbalancen Når der er tale om, at der indskydes en virksomhed, er selskabet stiftet ved apportindskud. Er dette tilfældet, skal der udover en vurderingsberetning ligeledes udarbejdes en åbningsbalance jf. SEL 36, stk. 3. Ved udarbejdelse af åbningsbalancen værdiansættes virksomhedens aktiver og passiver på tidspunktet for skæringsdatoen til handelsværdien jf. SL 4, stk. 4, 2. pkt. Udarbejdelsen af åbningsbalancen skal ske i overensstemmelse med ÅRL og skal indeholde en ledelsespåtegning, eventuelt en uafhængig revisors påtegning, beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, balancer og noter. 35 Den uafhængige revisors påtegning kan undlades i tilfælde af, at selskabet ikke er underlagt revisionspligt. Revisionspligten kan fravælges hvis ikke selskabet overskrider 2 af 3 følgende grænser jf. ÅRL 135 stk.1: 34 Selvstændige erhvervsdrivende kan i henhold til KSL 22 stk. 2 vælge et andet regnskabsår end kalenderåret, hvis dette er begrundet med hensyn til blandt andet sæson, brancheændring eller nye forretningsforbindelser. Indkomstårets skal begynde d. 1. i en måned og i tilfælde hvor den erhvervsdrivende har en samlevende ægtefælle, skal vedkommende anvende samme indkomstår. 35 Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group s. 21 og af 83

32 - Nettoomsætning på 8 mio. kr. - Balancesum på 4 mio. kr ansatte Åbningsbalancen indgår som en del af vurderingsberetningen Skattemæssige konsekvenser og likviditetspåvirkning for omdanneren Vælger man at foretage en skattepligtig virksomhedsomdannelse, sidestilles dette som tidligere nævnt med salg eller ophør af virksomheden. Dette betyder, at omdanneren bliver beskattet af avancerne i afståelsesåret. Hvis omdanneren på omdannelsestidspunktet indgår i virksomhedsskatteordningen, er der visse muligheder i henhold til VSL 15, 15a og 15b for at opretholde beskatningen i VSO i en periode. På denne måde har omdanneren forskellige muligheder for at udskyde beskatningen. En skattepligtig virksomhedsomdannelse vil ofte medføre en stor beskatning, som er meget likviditetskrævende for omdanneren. Det store likviditetskrav som den skattepligtige omdannelse medfører, betyder også at mange i stedet vælger at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse. Reglerne herom gennemgås i det efterfølgende afsnit 4.3 skattefri virksomhedsomdannelse. Når der foretages en skattepligtig virksomhedsomdannelse er der mulighed for at afsætte et stiftertilgodehavende. Stiftertilgodehavendet kan omdanneren hæve skattefrit. Tilgodehavendet opstår når handelsværdien af aktiverne fratrukket gælden er stører end kapitalkravet Fordele og ulemper ved skattepligtig omdannelse Det kan måske virke mere tillokkende at vælge en skattefri virksomhedsomdannelse frem for en skattepligtig, men det er ikke altid den bedste løsning, selvom reglerne herfor er opfyldt. En skattepligtig virksomhedsomdannelse er forholdsvis simpel sammenlignet med en skattefri virksomhedsomdannelse. Der gælder ingen særlige regler, hvis man vælger at foretage virksomhedsomdannelsen uden tilbagevirkende kraft, udover reglerne for apportindskud. I visse tilfælde vil der kun være en begrænset beskatning hos omdanneren, hvilket vil tale for en skattepligtig omdannelse. 36 Jan Børjesson: Skattekartotek kapitel 52 - Virksomhedsomdannelse, 2010, Magnus Informatik s af 83

33 Ulempen ved at foretage en skattepligtig virksomhedsomdannelse består i den beskatning, som omdannelsen medfører hos omdanneren. Man skal derfor overveje, om der er likviditet til at foretage en skattepligtig omdannelse, for ikke at dræne det nye kapitalselskab for kapital, som kan medføre, at det ikke kan fortsætte driften. 37 Med dette menes, at der ved en skattepligtig omdannelse er mulighed for at oprette et stiftertilgodehavende, som ejeren skattefrit kan hæve. Dette kan dermed anvendes til at afregne skatten med. Men i tilfælde af at der ikke er likviditet i selskabet til at udbetale tilgodehavendet, vil dette dræne virksomheden Delkonklusion Vælger omdanneren at omdanne sin virksomhed ved en skattepligtig omdannelse, sker omdannelsen ud fra afståelsesprincippet og virksomheden anses for afstået ved omdannelsen. Dette betyder, at omdanneren bliver beskattet af en eventuel gevinst i afståelsesåret. Sker omdannelsen i mellem interesseforbundne parter, skal omdannelsen foretages efter armslængdeprincippet. Afståelsen af virksomhedens aktiver og passiver sker til handelsværdier. Der gælder ingen særlige regler for hvornår, man kan benytte sig af regler om skattepligtig virksomhedsomdannelse. Omdannelsen af en personligt ejet virksomhed til et kapitalselskab sker ofte ved apportindskud, hvor enkeltmandsvirksomheden indskydes som kapital i stedet for likvider. Omdannelsen kan under visse forudsætninger foretages med tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder. Det betyder, at allerede afholdte udgifter og indtægter medregnes i selskabet og ikke i enkeltmandsvirksomheden. Foretages omdannelsen ved apportindskud, skal der, udover vurderingsberetningen, ligeledes udarbejdes en åbningsbalance. Ved at en skattepligtig omdannelse foretages efter afståelsesprincippet, vil dette i mange tilfælde udløse en betydelig beskatning, som kan være meget likviditetskrævende for omdanneren. Der er både fordele og ulemper ved en skattepligtig omdannelse. Man skal derfor overveje det nøje inden man foretager virksomhedsomdannelsen. Hvordan vægter ulemperne i forhold til fordelen og er der i det hele taget likviditet til at foretage en skattepligtig omdannelse. 37 Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group s. 25 og af 83

34 4.3 Skattefri virksomhedsomdannelse Alternativet til den skattepligtige virksomhedsomdannelse er den skattefrie omdannelsesmetode. Den skattefrie virksomhedsomdannelse bygger ikke på afståelsesprincippet, men det såkaldte successionsprincip. Successionsprincippet bygger på, at selskabet indtræder i omdannerens skattemæssige stilling. På denne måde udskydes beskatningen, som ellers ville være opstået ved afståelsesprincippet, til det tidspunkt selskabet afhænder selskabet eller ejeren afstår de modtagne kapitalandele. 38 Den første lov om skattefri virksomhedsomdannelse blev indført i 1983, men allerede ved cirkulære indført, da det ikke blev fundet rimeligt, at omdanneren blev udsat for en kraftig beskatning ved omdannelsen, da det i princippet blot er virksomheden som skifter form. 39 Virksomhedsomdannelsesloven er baseret på tre hovedprincipper: 40 Omdannelsen kan ske uden, at der sker beskatning af omdanneren i forbindelse med omdannelsen. Selskabet succederer i omdannerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt, anskaffelseshensigt og anskaffelsessum/nedskreven værdi. Omdannerens skattemæssige anskaffelsessum for de modtagne aktier eller anparter bliver opgjort efter særlige regler, idet den avance, som omdanneren ikke skal beskattes af ved stiftelsen, fragår i den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne/anparterne. På trods af navnet skattefri virksomhedsomdannelse, ville et mere beskrivende navn være virksomhedsomdannelse med udskydelse af beskatningen. Omdannelsen er skattefri i det øjeblik, at omdannelsen foretages, men beskatningen udskydes blot til et senere tidspunkt, hvor virksomheden sælger aktiverne eller ejeren afstår de modtagne kapitalandele. I princippet vil en virksomhedsejer kunne udskyde beskatningen og tage den med sig i graven, hvis der foretages de rigtige valg. Den skattefrie virksomhedsomdannelse er ikke så lige til som den skattepligtige virksomhedsomdannelse. Der stilles betydeligt flere betingelser til den skattefrie omdannelsesmetode end til den skattepligtige. Betingelserne for omdannelsen kan inddeles i fire kategorier: Betingelser til virksomheden som skal omdannes 38 Carsten Fode og Noe Munck: Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, 2. udgave, 1. oplag 2007, forlaget Thomson, s Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group s Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 14. udgave 2011, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag s af 83

35 Betingelser til kapitalselskabet Betingelser til omdanneren Betingelser til selve omdannelsen I de følgende afsnit vil betingelserne blive gennemgået Betingelser for virksomheden som skal omdannes For at kunne benytte reglerne i virksomhedsomdannelsesloven er det en betingelse, at virksomheden der omdannes drives som personlig virksomhed, jf. VSL 1. stk.1, 1. pkt. Reglerne finder altså anvendelse på samtlige virksomheder drevet i personligt regi, herunder enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber. 41 Virksomheder som er omfattet af PSL 4, stk. 1, nr. 10 og 12 kan ikke benytte sig af reglerne i virksomhedsomdannelsesloven. PSL 4, stk. 1 nr. 10 omfatter indkomst fra selvstændige erhvervsdrivende, hvor antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentlig omfang. Samt tilfælde med indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter LL 8 K stk. 2, når antallet af personlige ejere er større end 2 og den skattepligtige ikke i væsentligt omfang 42 deltager i virksomhedens drift. 43 PSL 4 stk. 1 nr. 12 omfatter indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe uanset antal ejere, når den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. 44 Der stilles desuden krav om, at der er tale om en hel virksomhed og at virksomheden skal have et vist omfang. Dette fremgår ikke direkte af lovteksten, men kan udledes af en lang række afgørelser. Et konkret eksempel på dette er TfS LSR, hvor der kun indskydes én entreprisekontrakt, her blev der i begrundelsen lagt vægt på, at der kun blev indskudt et enkelt ikke-fysisk aktiv og at byggeriet ikke var påbegyndt, hvorfor dette ikke blev betegnet som en virksomhed. 45 At der kun kan indskydes en samlet virksomhed, blev præciseret med lovændringen i 1999, hvor 2, stk. 1, nr. 2 blev indsat i loven om skattefri virksomhedsomdannelse. Denne foreskriver, at samtlige af virksomhedens aktiver og passiver skal indskydes i selskabet. 41 Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olsen: Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag, 3. udgave, 1. oplag 2010, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag s Et væsentligt omfang vil jf. Ligningsvejledningen kræve en personlig indsats på mindst 50 timer månedligt. 43 Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 14. udgave 2011, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag s Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 14. udgave 2011, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag s Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olsen: Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag, 3. udgave, 1. oplag 2010, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag s af 83

36 Det er ligeledes en betingelse, at den virksomhed der ønskes omdannet eksisterer på tidspunktet for omdannelsestidspunktet, altså det tidspunkt at omdannelsen får virkning fra. Virksomheden må desuden ikke være ophørt på tidspunktet for virksomhedsomdannelsen Betingelser til kapitalselskabet VOL 1, stk. 1 foreskriver, at omdannelsen skal foretages til aktie- eller anpartsselskab, som er registreret her i landet. Der er flere forskellige muligheder for at stifte et selskab, i forbindelse med omdannelse af den personlige virksomhed til selskabsform. Stiftelsen kan enten ske ved nystiftelse af et selskab, hvorefter der kan ske stiftelse ved apportindskud eller ved hjælp af et skuffeselskab. 47 Reglerne for apportindskud er de samme som ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse, hvorfor der henvises til dette afsnit for uddybelse, afsnit stiftelse med apportindskud Betingelser til omdanneren Ejeren af den omdannende virksomhed skal være fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskatteloven 1, førend at reglerne om skattefrivirksomhedsomdannelse kan benyttes Betingelser til selve omdannelsen For at benytte reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse er der ikke kun krav til de implicerede i omdannelsen, der stilles ligeledes krav til selve omdannelsen. Betingelserne for at kunne anvende reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse fremgår af VOL 2 pkt Betingelserne er gennemgået i de følgende afsnit Alle aktiver og passiver skal indgå i omdannelsen, pkt. 2. For at reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse kan finde anvendelse, skal alle virksomhedens aktiver og passiver indgå i omdannelsen til kapitalselskabet. I tilfælde hvor virksomhedsskatteordningen har været anvendt, skal alle aktiver og passiver, som har indgået i denne medregnes i om- 46 Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olsen: Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag, 3. udgave, 1. oplag 2010, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. s. 123 og Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olsen: Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag, 3. udgave, 1. oplag 2010, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. s af 83

37 dannelsen. Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle aktiver kan indgå i virksomhedsskatteordningen, hvorfor man også skal kontrollere aktiver i privatområdet. Et konkret eksempel på dette er SKM LSR, hvor den skattefri virksomhedsomdannelse ikke blev godkendt, da det ikke var alle virksomhedens aktiver, der indgik i omdannelsen. Dette blev begrundet med, at en aktiepost i et selskab, der drev en salgskæde, som virksomheden var medlem af, ikke indgik i omdannelsen. Hvis virksomheden har blandet benyttede aktiver, er hovedreglen at disse skal indgå i omdannelsen. Afgørelsen er dog tydeligst i de tilfælde, at aktivet har indgået i virksomhedsskatteordningen. I tilfælde af at aktivet ikke har indgået i virksomhedsskatteordningen eller denne ikke benyttes, skal der foretages en vurdering af, i hvilken grad aktivet er knyttet til virksomheden. 48 I tilfælde hvor ejeren har en fast ejendom, som enten helt eller delvist benyttes erhvervsmæssigt, kan ejeren selv vælge, hvorvidt denne skal indgå i omdannelsen, jf. VOL 2, stk.1, nr. 2, 2. pkt. Har virksomheden været med i virksomhedsskatteordningen og har hensat beløb til senere hævning samt beløb på mellemregningskontoen, kan ejeren selv bestemme, om disse skal indgå i omdannelsen eller om de ønskes holdt udenfor jf. VOL 2, stk. 1, nr. 2, 3. pkt. Årsagen til at disse må holdes uden for omdannelsen, er at beløb hensat til senere hævning beskattes på tidspunktet, hvor de hæves og beløb på mellemregningskontoen anses ikke for indskudt i virksomheden. Vælger ejeren at holde dem udenfor omdannelsen, kan der indregnes et tilsvarende beløb som et passiv i åbningsbalancen. Beløbet skal dog udbetales til ejeren, inden omdannelsen finder sted. Vælger virksomhedsejeren derimod at lade dem indgå i omdannelsen, vil disse indgå i selskabets egenkapital og de aktier ejeren får som vederlag, vil få en tilsvarende højere værdi Hele vederlaget skal ydes i form af aktier eller anparter, pkt. 3. Det vederlag som ejeren modtager fra kapitalselskabet, skal ydes enten i form af kapitalandele i selskabet eller såfremt overdragelsen er sket til et skuffeselskab, skal værdien af kapitalandelene være steget tilsvarende i værdi jf. VOL 2, stk. 1, nr. 3. Ovenstående betyder, at det ikke længere er muligt, at en del af vederlaget er et stiftertilgodehavende Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group, s Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olsen: Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag, 3. udgave, 1. oplag 2010, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. s.135 og Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group, s af 83

38 Pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for virksomheden, svarer til den samlede aktie- eller anpartskapital, pkt. 4. Et krav jf. VOL 2, stk. 1, nr. 4 er, at det vederlag der ydes for virksomheden, skal svare til pålydendet af den samlede kapital i selskabet. Den hidtidige ejer skal efter omdannelsen, uanset om den sker ved apportindskud eller ved overdragelse til et skuffeselskab, eje hele kapitalen i selskabet. Der kan altså ikke i forbindelse med stiftelsen blive tilført kapital udefra. Det er dog stadig muligt at foretage kapitalforhøjelse umiddelbart efter, at omdannelsen har fundet sted, blot reglerne herfor følges Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum kan ikke være negativ, dog med undtagelse af hvis virksomheden har anvendt virksomhedsskatteordningen i året forud for omdannelsen, pkt. 5 I forbindelse med omdannelsen opgøres anskaffelsessummen til handelsværdien fratrukket den skattemæssige fortjeneste, der ville være opnået, hvis der i stedet for omdannelse var sket et salg. Det er en betingelse, at anskaffelsessummen for kapitalandele i selskabet er positiv jf. VOL 2 stk. 1, nr.5. I tilfælde hvor anskaffelsessummen er negativ betyder det, at den skattemæssige fortjeneste på aktiverne overstiger virksomhedens egenkapital. Dette vil typisk forekomme i tilfælde af, at der er store genvundne afskrivninger eller lave skattemæssige anskaffelsessummer. Der eksisterer visse undtagelser, hvor det accepteres, at anskaffelsessummen er negativ. 52 Har virksomheden i året inden omdannelsen været omfattet af virksomhedsordningen, er det muligt at foretage skattefrivirksomhedsomdannelse, selvom der er en negativ anskaffelsessum. Hvis ejeren i forbindelse med omdannelsen indskyder midler i selskabet for på den måde at udligne den negative anskaffelsessum, vil den negative anskaffelsessum være accepteret. Der kan desuden gives tilladelse fra SKAT efter VOL 2, stk. 4, til at der foretages udligning ved indbetaling af den negative anskaffelsessum senest én måned efter, at tilladelsen er givet. 51 Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group, s Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group, s af 83

39 Omdannelsen skal finde sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen, pkt. 6. Ifølge VOL 2, stk. 1, nr. 6 skal omdannelsen ske senest 6 måneder fra skæringsdatoen i åbningsbalancen. Der kan med andre ord maksimalt ske omdannelse med 6 måneders tilbagevirkende kraft. 53 Omdannelsesdatoen er i skattemæssigt henseende datoen for åbningsbalancen. Omdannelsesdatoen skal være dagen efter regnskabsafslutningen i enkeltmandsvirksomheden, jf. VOL 3. Dette betyder, at omdannelsesdatoen ofte vil være den. 1. januar 54, under den forudsætning at virksomheden har fulgt kalenderåret. 55 Ovenstående betyder med andre ord, at hvis virksomheden har fulgt kalenderåret, vil omdannelsesdatoen være 1. januar og sidste frist for at foretage skattefri virksomhedsomdannelse vil dermed være d. 1. juli, altså 6 måneder efter omdannelsesdatoen Ejeren skal indsende dokumentation til SKAT senest 1 måned efter omdannelsen, pkt. 7. Den skattefri virksomhedsomdannelse er jf. VOL 2, stk. 1, nr. 7 betinget af, at dokumentationen for omdannelsen indsendes til SKAT senest 1 måned efter omdannelsen. Der stilles krav om at indsende følgende dokumentation til SKAT: 56 Selskabsdokumenter o Stiftelsesdokument o Vedtægter o Evt. protokollat for stiftende generalforsamling o Åbningsbalance o Vurderingsberetning Opgørelse over kapitalandelenes anskaffelsessum Dokumentation for anmeldelse til Erhvervsstyrelsen Ved omdannelse af I/S er skal der udarbejdes en opgørelse af fordelingen af den udskudte skat på interessenterne Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group s Stort set alle enkeltmandsvirksomheder har regnskabs år som følger kalenderåret, dog kan det ændres i henhold til KSL 22 stk Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group s Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olsen: Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag, 3. udgave, 1. oplag 2010, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag s af 83

40 Der kan dog gives dispensation til indsendelsesfristen 58, jf. VOL 2, stk. 5. Hvorvidt der gives dispensation eller ej, afhænger af en konkret vurdering. Ved denne vurdering lægges der blandt andet vægt på, om ejeren har spekuleret i hvorvidt, der skal ske omdannelse eller ej. Hvis der er sket retmæssig anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, vil den manglende indsendelse til SKAT ofte blive anset som en forglemmelse. Et eksempel på at der gives dispensation ved overskridelse af indsendelsesfristen på 1 måned findes i SKM DEP. I dette tilfælde er der rettidigt sket anmeldelse til på daværende tidspunkt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 59. Grundet en fejl hos ejerens rådgiver, blev dokumentationen indsendt for sent til SKAT. I begrundelsen for at acceptere den skattefri virksomhedsomdannelse og dermed genoptagelsen 60 af sagen blev begrundet med, at ejeren ikke havde haft mulighed for at spekulere i en overskridelse af fristen, jf. skatteforvaltningsloven 26, stk Der skal afsættes enhver forventet afregnet skat i åbningsbalancen, pkt. 8. I henhold til VOL 2, stk. 1, nr. 8 er en af betingelserne for, at der kan foretages skattefri virksomhedsomdannelse, at der i åbningsbalancen afsættes enhver form for skat, der forventes afregnet grundet forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi. Den afsatte skat er dermed udtryk for den udskudte skat, som selskabet grundet indtræden i overdragerens skattemæssige sted, kan komme til at betale. Eftersom selskabets egenkapital ifølge åbningsbalancen som minimum skal udgøre pålydendet af kapitalandelenes værdi, vil ovenstående betingelse sikre at selskabet på tidspunktet for omdannelsen, kan betale den skat, som udskydes i forbindelse med omdannelsen Diskussion vedrørende afsættelse af udskudt skat af goodwill Der er delte meninger med hensyn til hvorvidt, der skal afsættes udskudt skat af goodwill eller ej. Det fremgår af bekendtgørelsen af lov om skattefri virksomhedsomdannelse 2 stk. 8 følgende I den åbningsbalance, som udarbejdes i forbindelse med omdannelsen, hensættes uanset bestemmelserne i årsregnskabsloven enhver skat, som forventes afregnet ved fremtidig udligning af forskellen 57 Der er afgrænset fra interessentskaber, hvorfor dette ikke vil blive uddybet nærmere. 58 Der kan eksempelvis gives dispensation i tilfælde, hvor dokumentationen, ved en forglemmelse ikke er indsendt, så længe der ikke kan lægge spekulation til grund for den manglende indsendelse. 59 Erhvervs- og selskabsstyrelsen skiftede navn pr. 1. januar 2012 til Erhvervsstyrelsen og dækker nu over de tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen og It- og Telestyrelsen. 60 Jf. skatteforvaltningsloven 26, stk. 2 kan der ske genoptagelse af skatteansættelser, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af de pågældende indkomstår. 35 af 83

41 mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi. Almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger finder anvendelse ved indregning og opgørelse heraf. Ud fra denne lovbestemmelse er det klart defineret, at der skal afsættes enhver forventet fremtidig skat, uanset bestemmelserne i ÅRL, men findes der i henhold til almindeligt danske regnskabsvejledninger andre bestemmelser, skal disse anvendes. RV nr. 14, pkt foreskriver, at der ikke skal indregnes udskudt skat af ikke skattemæssigt afskrivningsberettiget goodwill. Goodwill er ikke afskrivningsberettiget i henhold til AL 40, hvis der foretages en skattefri virksomhedsomdannelse, da den skattemæssige værdi er lig nul. Ud fra ovenstående lovtekst samt retningslinjerne i RV, vil det kunne udledes, at der ikke skal afsættes udskudt skat af goodwill. I cirkulære om lov om skattefri virksomhedsomdannelse er der inddraget et eksempel, hvor der beregnes fuldt udskudt skat af goodwill. Dette til trods for at der tidligere i cirkulærets pkt. 3.7 er angivet, at der ikke skal afsættes udskudt skat, i tilfælde hvor anerkendte danske regnskabsvejledninger foreskriver dette. Netop denne problemstilling at der i cirkulæret er modsigende udsagn diskuteres af Niels Hvid Enevoldsen og Ole Friis i artiklen skattefri virksomhedsomdannelse udskudt skat i teori og praksis vedrørende goodwill. Forvirringen omkring hvorvidt der skal afsættes udskudt skat af goodwill eller ej, er derfor velbegrundet og et omdiskuteret emne. Det vurderes, at der ved beregningen af den udskudte skat i eksemplet er tillagt ordlyden enhver skat, som loven foreskriver mere betydning end regnskabsvejledningens regelsæt. Eftersom der i cirkulæret er beregnet et eksempel, hvor der er afsat udskudt skat, er det denne vurdering, der vil blive lagt vægt på i nærværende afhandling. Der vil derfor blive afsat udskudt skat af den beregnede goodwill. Niels Hvid Enevoldsen og Ole Friis skriver i den tidligere omtalte artikel, at der på tidspunktet hvor cirkulæret trådte i kraft, kun var krav om, at børsnoterede selskaber fulgte regnskabsvejledningerne. Dette forklarer uoverensstemmelserne, men løser imidlertid ikke problemet i praksis. Der mangler en opdatering af dette. Der foreligger i øjeblikket, som tidligere nævnt, et udkast til en ny regnskabsvejledning. Regnskabsvejledningen er dog ikke ændret vedr. punktet om afsættelse af udskudt skat af ikke-skattemæssigt fradragsberettiget goodwill. Problemstillingen bliver derfor ikke løst af den nye regnskabsvejledning. Der vil derfor være behov for ændringer til cirkulæret om skattefri 61 Der foreligger i øjeblikket et udkast til en ny regnskabsvejledning for regnskabsklasse B og C. Regnskabsvejledningerne forventes godkendt og udgivet i starten af Regnskabsvejledningen skal erstatte de nuværende regnskabsvejledninger, men afsnittet vedr. udskudt skat af ikke-skattemæssigt afskrivningsberettiget goodwill er uændret, hvorfor dette ikke ændrer noget i forhold til diskussionen om hensættelse af udskudt skat. 36 af 83

42 virksomhedsomdannelse, for at løse problemstillingen om udskudt skat af goodwill i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. Det kan dertil tilføjes at artiklen af Niels Hvid Enevoldsen og Ole Friis er skrevet i 2008 og vi skriver i dag 2012 og problemstillingen foreligger fortsat Øvrige forhold med betydningen for omdannelse fra virksomhedsordningen Negativ indskudskonto Ved omdannelse af en virksomhed som indgår i virksomhedsordningen og indskudskontoen samtidig er negativ, skal denne ved udgangen af regnskabsåret forud for omdannelsen udlignes, jf. VOL 16, stk. 2. Hvis indskudskontoen er negativ, betyder det, der er privat gæld i virksomheden. Der kan ligesom ved negativ anskaffelsessum på kapitalandelene gives tilladelse fra SKAT, jf. VOL 2, stk. 4 til, at der kan ske omdannelse på trods af den negative indskudskonto, mod at denne udlignes senest en måned efter at tilladelses er givet Konto for opsparet overskud Har virksomheden indgået i virksomhedsordningen, kan ejeren vælge at overføre opsparet overskud til kapitalandelene i selskabet. Rent praktisk foregår dette ved, at anskaffelsessummen nedsættes med det beløb, der er indestående på kontoen for opsparet overskud, jf. VSL 16, stk. 2. Hvis ikke ejeren vælger at overføre det opsparede overskud til kapitalandelen, skal overskudssaldoen medtages i den personlige indkomst, jf. VSL 10, stk. 3 i det år, omdannelsen sker. Ejeren kan selv bestemme, om hele det opsparede overskud skal overføres til anskaffelsessummen eller om ejeren ønsker dele af overskuddet overført til den personlige indkomst til beskatning. Ejeren kan udskyde beskatningen til et senere tidspunkt af den del af overskuddet, som benyttes til at nedsætte anskaffelsessummen med. Beskatningen vil da først ske på tidspunktet for afståelsen af kapitalandelene Skattemæssige konsekvenser for virksomhedsejeren Det har en stor skattemæssig betydning for virksomhedsejeren at foretage virksomhedsomdannelsen skattefrit. Ved at benytte sig af reglerne i VOL, udløses der ikke nogen beskatning hos virksomhed- 62 Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group s af 83

43 sejeren i forbindelse med omdannelsen. Skatten som normalt ville være udløst ved et normal salg eller ved en skattepligtig omdannelse, udskydes på denne måde til det tidspunkt, aktionæren/anpartshaveren vælger at afhænde aktierne i selskabet eller ved, at selskabet opløses. Ovenstående fremgår af VOL 4, stk. 1. Det skal dog nævnes, at det kun er beskatningen af de aktiver og passiver som indgår i virksomheden, som er undtaget. 63 For at sikre at de aktier eller anparter som ejeren modtager som vederlag i forbindelse med omdannelsen svarer til den skattemæssige værdi af virksomhedens aktiver og passiver, skal der udarbejdes en opgørelse over den skatteforpligtelse der udskydes, jf. VOL 4, stk Skattemæssige konsekvenser for kapitalselskabet En skattefri virksomhedsomdannelse bygger på successionsprincippet, som betyder at kapitalselskabet indtræder i den personlige ejers skattemæssige stilling i forhold til de aktiver og passiver som indgår i virksomhedsomdannelsen, med hensyn til erhvervelsestidspunkt, anskaffelsessummer og med hvilket formål de er erhvervet, jf. VOL 6. I tilfælde hvor der foreligger et uudnyttet underskud i enkeltmandsvirksomheden, kan dette ikke modregnes ved opgørelsen af selskabets indkomst jf. VOL 8, stk. 1. Det samme gælder for uudnyttede fradragsberettigede tab, som ligeledes ikke kan fradrages i opgørelsen af selskabets indkomst, jf. VOL 8, stk. 2. I tilfælde af at der eksisterer et uudnyttet underskud eller fradragsberettiget tab, ville det måske med fordel kunne betale sig at vente med at foretage omdannelsen. Dette skal selvfølgelig vægtes op i mod de øvrige fordele og ulemper, der foreligger ved en omdannelse Fordele og ulemper ved den skattefri virksomhedsomdannelse Ulemperne ved den skattefri virksomhedsomdannelse er de meget omfattende krav, der skal opfyldes før, metoden kan anvendes. Der stilles, modsat den skattepligtige virksomhedsomdannelse, i dette tilfælde krav til både den omdannende virksomhed, ejeren af den omdannende virksomhed, kapitalselskabet der omdannes til samt til selve omdannelsen. Der må ikke i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse udstedes stiftertilgodehavende. Den skattefri virksomhedsomdannelse har desuden også skattemæssig betydning for kapitalselskabet, da de træder i ejerens skattemæssige stilling med hensyn til de overdragne aktiver og passiver. 63 Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group s af 83

44 Den klare fordel ved den skattefrie virksomhedsomdannelser er udskydelsen af beskatningen hos virksomhedsejeren. Det kan måske umiddelbart virke som om, der er flest ulemper ved at benytte sig af den skattefrivirksomhedsomdannelse. Men fordelen ved at udskyde beskatningen overskygger i mange tilfælde ulemperne ved metoden Delkonklusion En skattefri omdannelse bygger på successionsprincippet, hvor kapitalselskabet træder i ejeren af enkeltmandsvirksomhedens skattemæssige stilling. Herved udskydes beskatningen, som ellers ville være opstået, som i tilfældet med den skattepligtige omdannelse. Den skattefri virksomhedsomdannelse er mere kompleks og der stilles betydeligt flere krav til omdannelsen, end der gør til en skattepligtig omdannelse. Modsat den skattepligtige omdannelse skal der i dette tilfælde være tale om omdannelse af en hel virksomhed. Der må derfor ikke undlades aktiver eller passiver. Desuden skal omdannelsen foretages til et aktie- eller anpartsselskab, som er registreret i Danmark. Ejeren skal ligeledes være fuldt skattepligtig til Danmark. De omfattende krav til selve omdannelsen findes i VOL 2. pkt I tilfælde hvor den skattefrie omdannelsesmetode anvendes, kan der ikke udstedes et stiftertilgodehavende, da hele vederlaget skal bestå af aktier eller anparter. I forbindelse med udarbejdelsen af åbningsbalancen skal der afsættes enhver form for skat, som forventes afregnet, på baggrund af forskellen mellem den bogførte værdi og den skattemæssige værdi. I tilfælde hvor VSO har været benyttet i året forud for omdannelsen, gælder der nogle særlige krav. Det er muligt at foretage skattefri virksomhedsomdannelse selvom anskaffelsessummen er negativ, hvis virksomheden inden omdannelsen har indgået i virksomhedsordningen. Hvis indskudskontoen forud for omdannelsen er negativ, skal denne udlignes, inden omdannelsen foretages. Der kan dog gives tilladelse til, at omdannelsen sker med negativ indskudskonto, hvis denne udlignes senest en måned efter at tilladelsen gives. Har virksomheden en konto for opsparet overskud, kan ejeren selv vælge om denne skal indgå i omdannelsen og benyttes til at nedsætte anskaffelsessummen eller det ønskes holdt privat og dermed indregnes i den personlige indkomst i omdannelsesåret. Ved at lade beløbet fragå i anskaffelsessummen udskydes beskatningen til et senere tidspunkt. 39 af 83

45 Fore ejeren af enkeltmandsvirksomheden betyder den skattefri virksomhedsomdannelse meget simpelt, at den beskatning der ville foreligge ved en skattepligtig omdannelse udskydes til et senere tidspunkt. Den skattemæssige betydning for kapitalselskabet er, at de indtræder i ejerens skattemæssige stilling i forhold til, de aktiver og passiver som indgår i virksomhedsomdannelsen med hensyn til erhvervelsestidspunkt, anskaffelsessummer og med hvilket formål de er erhvervet. Kravene er altså mange og omfattende. Hvis ikke alle kravene er overholdt, har SKAT ret til ikke at godkende gennemførslen af den skattefri virksomhedsomdannelse og kan dermed tvinge virksomheden til at foretage en skattepligtig omdannelse, hvilket kan have store konsekvenser for omdanneren. 5. Overvejelser i forbindelse med en virksomhedsomdannelse 5.1 Hvorfor virksomhedsomdannelse Hvorfor i det hele taget foretage en virksomhedsomdannelse? Hvorfor er det relevant? Der kan være flere forskellige grunde til, at en virksomhedsejer gør sig overvejelser omkring at omdanne sin personlige virksomhed til et selskab. Nogle af grundene er uddybet i de efterfølgende afsnit Virksomhedens forskellige faser Som nævnt i indledningen gennemgår en virksomhed flere forskellige faser i dens levetid. Ved overgangen fra fase 1, som er iværksætter fasen og fase 2, som er vækstfasen, vil en overvejelse omkring virksomhedsomdannelse indgå som en naturlig del. Det er i fase 2, at virksomheden begynder at give overskud og de investeringer som skal foretages, kan udføres med virksomhedens egne midler. 65 Når en virksomhed når vækst fasen, er den igennem de første kriser og har formået at skabe en forretning. I vækstfasen er der stigende afsætning og måske behov for flere ansatte. Der kan være behov for at få struktureret virksomheden og en mulig omdannelse er derved en mulighed Ændringer i ejerkredsen En anden grund til overvejelse omkring omdannelse, kan være kommende ændringer i ejerkredsen. En ændring i ejerkredsen er betydelig nemmere i et aktie- eller anpartsselskab end i en enkelt- 64 De nævnte overvejelser skal på ingen måde anses som udtømmende, der kan forekomme mange andre overvejelser. 65 Jan Nygaard og Lars Wøldike: Skattefri virksomhedsomdannelse, 2. udgave, 1. oplag 2003, forlaget Thomson s af 83

46 mandsvirksomhed. Ved et ejerskifte i et aktie- eller anpartsselskab sælger man blot sine aktier eller anparter. Derved er de aftaler, som selskabet har indgået med blandt andet leverandører uændret. Det er altså nemmere at drive virksomhed i selskabsform, hvis der ofte skiftets ud i ejerkredsen Genrationsskifte Et generationsskifte kan være aktuelt, hvis ejeren af virksomheden ønsker at føre virksomheden videre efter sig. Overvejelserne forud for et generationsskifte bør falde på virksomhedens struktur. Hvordan drives virksomheden i dag, og kan der være andre måder, som er mere fordelagtige i forbindelse med et generationsskifte. Drives virksomheden som en personlig virksomhed, kan der med fordel overvejes, om virksomheden skal lade sig omdanne til et kapitalselskab i stedet. Et generationsskifte er ofte lettere hvis virksomheden drives i selskabsform frem for som enkeltmandsvirksomhed. 67 En virksomhedsomdannelse kan derfor være første skridt på vejen til et generationsskifte Salg af virksomheden I tilfælde hvor virksomhedsejeren går med overvejelser omkring at sælge sin virksomhed, kan det ligeledes være en god ide at overveje virksomhedsomdannelse. Hvis en ejer af en personlig virksomhed vælger at sælge sin virksomhed, vil dette indebære salg af en række aktiver, som samlet set udgør en virksomhed. I sådan et tilfælde vil salget give nogle store skattemæssige konsekvenser. Er der derimod tale om salg af et selskab, kan der drages fordel af forskellige regler. Når man driver virksomhed i selskabsform, er der mulighed for, at selskabet kan skifte ejer uden, at virksomheden skifter ejer. 68 Dette betyder, at virksomhedens aftaler med blandt andet leverandører og ejendomsselskaber kan fortsætte uændret. Derimod ville et ejerskifte af virksomhedens aktiver og passiver betyde, at der er sket afståelse, hvilket medfører beskatning. Ved et ejerskifte af et selskab vil de skattemæssige forhold altså forblive uændrede. Hvis man forud for salget eller generationsskiftet som nævnt i det foregående afsnit, har foretaget de rigtige omstruktureringer, vil salget/generationsskiftet kunne foretages skattefrit for sælgeren. 66 Jan Nygaard og Lars Wøldike: Skattefri virksomhedsomdannelse, 2. udgave, 1. oplag 2003, forlaget Thomson s Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group s af 83

47 Dette kræver dog, at det er et holdingselskab 69, som ejer anparterne eller aktierne, da et salg af datterselskabsaktier kan foretages skattefrit i henhold til ABL Der skal altså overvejes mange aspekter og foretages mange omstruktureringer, inden virksomheden er klar til et evt. salg. Første skridt på vejen er en virksomhedsomdannelse af den private virksomhed til et kapitalselskab Virksomhedsordning kontra selskab En virksomhed drevet i personligt regi, kan vælge at lade sig beskatte efter reglerne i VSO. Reglerne er lavet for, at der ikke skal være en forskel på beskatningen ved de forskellige virksomhedsformer. Der burde derfor ikke være forskel på beskatningen ved at drive virksomhed i personligt regi og indgå i VSO og på at drive sin virksomhed i selskabsform og blive beskattet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. I tilfælde af at der sker ændringer i selskabsskattesatsen eller nedsættelse af skattesatsen for personlig indkomst, vil der kunne opstå mindre forskelle. I figuren nedenfor er vist et eksempel, for at se om der er forskel på de to beskatningsregler. Figur 4 Marginalbeskatning ved hhv. personlig indkomst og aktieindkomst Virksomhedsordningen Aktieindkomst Marginalindkomst Marginalindkomst Am bidrag 8 % Selskabsskat, 25 % Rest Rest Indkomstskat, 56,1 % Udbytteskat, 42 % Indkomst efter skat Indkomst efter skat Effektiv skatteprocent 59,6 1 % Effektiv skatteprocent 56,50 % Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra Virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard s. 13 Som vi ser i eksemplet, er der ikke den store forskel på den effektive beskatningsprocent ved de to eksempler. Der ses en lille fordel ved at drive sin virksomhed i selskabsform frem for i personligt regi. Dette er dog under forudsætning af, at der betales topskat. Som det blev gennemgået i afsnit 69 Stiftelse og overdragelse til holdingselskaber vil ikke blive yderligere berørt. 70 Her var der tidligere et krav om 3 års ejerskab, førend at salget ville kunne foretages skattefrit. Dette kan nu foretages skattefrit uanset ejertiden af 83

48 virksomhedsskatteordningen, er der ved brug af VSO mulighed for at opspare overskud i virksomheden og ejeren kan derfor skatteoptimere, så der kun udbetales op til topskattegrænsen. Herved bliver det en fordel at drive sin virksomhed i personligt regi frem for selskabsform, da beskatningen dermed er mindre. Der kan dog være andre faktorer, som har betydning for, om man vælger at drive sin virksomhed i personligt regi med beskatning efter VSO, eller om man vælger at drive sin virksomhed som selskab. Forskellene på de to virksomhedsformer blev gennemgået i kapitel 3. Sammenligningen af de to virksomhedsformer viser blandt andet, at der er forskel på hvorledes ejeren hæfter og denne faktor kan i nogle tilfælde have afgørende betydning for valg af virksomhedsform. Derudover er der ligeledes forskel på kravet til kapitalindskud samt yderligere krav til revision og regnskabsaflæggelse ved at drive virksomhed i selskabsform Ønsket om at blive stor Erfaringer fra erhvervslivet har vist, at mange virksomhedsejere er af den opfattelse, at man ikke kan udvikle sin virksomhed og blive stor, medmindre den drives i enten et anpartsselskab eller et aktieselskab. Virksomhedsejerne udtrykker bekymring for, om de vil blive fravalgt, hvis der skal indgås aftaler med mere seriøse selskaber. Her skal man dog gøre op med sig selv, hvad det er for en kundekreds og leverandører man har og om det reelt har nogen betydning, hvorledes virksomheden drives. Der kan argumenteres for, at eksempelvis leverandørerne er bedre stillet, i tilfælde af at ejeren hæfter personlig og derfor står til ansvar overfor gælden. Hvor ejeren ved drift i et kapitalselskab ikke hæfter for selskabets gæld, hvis denne ikke kan betales. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt ovenstående har nogen reel betydning, og bør derfor ikke være en begrundelse for at omdanne. En enkeltmandsvirksomhed kan på lige fod med et kapitalselskab udvikle sig. Her vil det efter min opfattelse i højere grad være hæftelsen, som er afgørende. Når virksomheden opnår en vis størrelse og har indgået en lang række forpligtelser, kan det få meget store konsekvenser for virksomhedsejeren, hvis ikke virksomheden kan overholde disse forpligtelser Delkonklusion Som vi ser af ovenstående afsnit, kan der være mange forskellige grunde til, at en virksomhedsejer overvejer en virksomhedsomdannelse. Virksomhedsejeren kan stå i den situation, at vedkommende 43 af 83

49 ønsker at gøre virksomheden klar til salg eller til et generationsskifte. Det er ofte lettere at foretage udskiftninger i virksomheden, hvis den drives i selskabsform frem for i personligt regi. Det kan desuden indgå som en helt naturlig del af en virksomheds udvikling at skifte fra en personlig virksomhed til selskabsform. Ofte er virksomheden startet op i personligt regi, da det ikke kræver en startkapital. På et tidspunkt når virksomheden en vis størrelse og der kan være flere fordele ved at lade virksomheden omdanne til et kapitalselskab. 5.2 Overvejelser i forbindelse med beslutningen om virksomhedsomdannelse I forbindelse med en virksomhedsomdannelse, skal der ikke kun tages stilling til, hvorfor en omdannelse ønskes. Det er ligeledes vigtigt at overveje, hvilke konsekvenser en omdannelse har. I de efterfølgende afsnit vil nogle af de forhold, man bør overveje ved en omdannelse blive gennemgået. Listen skal på ingen måde anses som udtømmende Virksomhedens videre forløb Overvejelser i forbindelse med virksomhedens videre forløb, læner sig lidt op ad afsnittene , der går på hvorfor man ønsker at foretage en virksomhedsomdannelse. Overvejelser omkring virksomhedens videre forløb skal hele tiden vurderes. Virksomhedsejeren skal være forberedt på, hvad der forventes at kunne ske ude i fremtiden. Forskellige muligheder som virksomhedsejeren bør overveje er følgende: Fortsætte drift uændret Videre udvikling og øge driften Hvor mange år vil virksomhedsejeren fortsætte o Lukke virksomheden o Videreførelse af virksomheden Generationsskifte Oplæring af nyt personale til videreførelse Dette er blot nogle af de overvejelser, som ejeren bør tage stilling til. 72 Jo tidligere ejeren tager stilling til ovenstående, jo bedre kan vedkommende forberede sig på fremtiden. 72 Listen skal på ingen måde anses som udtømmende 44 af 83

50 5.2.2 Hvilken omdannelsesform skal benyttes Har virksomhedsejeren seriøse overvejelser omkring en virksomhedsomdannelse, skal der tages stilling til hvorvidt, der ønskes omdannet efter regler i Lov om skattefri virksomhedsomdannelse eller omdannelsen skal foretages som en skattepligtig. Det kan umiddelbart være svært at gennemskue, hvad konsekvenserne er af henholdsvis den ene frem for den anden. I sådan en situation vil det derfor være fornuftig at rådføre sig ved en revisor, for at få styr på hvilke konsekvenser de to omdannelsesformer kan få for ejeren Selskabsform anpartsselskab eller aktieselskab I forbindelse med en omdannelse skal der tages stilling til i hvilken form det fremtidige selskab skal drives i. En af de væsentligste forskelle på de to selskabsformer er størrelsen på startkapitalen, jf. afsnit stiftelse af selskab. Dette kan alene være med til at afgøre, hvilken form der skal vælges, da det rent økonomisk måske ikke kan lade sig gøre at stifte et aktieselskab grundet omfanget af startkapitalen. Selskabsformerne anparts- og aktieselskaber er meget anvendte og måske også i højere grad end det oprindeligt er tænkt. Aktieselskaberne var tiltænkt virksomheder med en meget stor kapital og et betydeligt antal aktionærer. 73 Af nedenstående figur ses, hvor mange nye virksomheder der kommer til hvert år af former enkeltmandsvirksomhed, aktieselskab og anpartsselskab. Udbredelsen af anpartsselskabet er betydeligt større end aktieselskabet. Dette skyldes formentlig langt hen af vejen, at der stilles højere krav til startkapitalen ved aktieselskabet. Figur 5 Fordeling af selskabstyper Kilde: 73 Carsten Fode og Noe Munck: Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, 2. udgave, 1. oplag 2007, forlaget Thomson s af 83

51 Anpartsselskaberne har i løbet af årene fået et dårligt renomme. Årsagen hertil kan blandt andet skyldes den beskedne anpartskapital, som har været med til at svække tilliden til anpartsselskaberne. Anpartsselskaberne har desuden i folkemunde fået tilnavnet A Prøver Sku igen. Betegnelsen dækker over, at det skulle være for nemt at starte op igen efter en eventuel konkurs. Det kan derfor virke mere seriøst at drive sit selskab som aktieselskabet frem for anpartsselskab. Seriøsiteten begrundes mest med kravet om en startkapital på Det er ikke alle og enhver, som kan fremskaffe denne kapital, hvilket også afspejles i antallet af nye aktieselskaber sammenlignet med anpartsselskaber jf. figuren ovenfor. Der foreligger ikke dokumentation for, at et selskab drevet som aktieselskab er mere anerkendt end et anpartsselskab. Men det kan måske være værd at overveje alt efter hvilket miljø man driver sin virksomhed i. Virksomhedsejerne tænker måske, at modparten ikke føler, at de er solide nok, da der ikke ligger en lige så stor kapital bag et anpartsselskab som et aktieselskab. Men egenkapitalen i et anpartsselskab kan være oparbejdet og derfor være på lige fod med egenkapitalen i et aktieselskab. Virksomhedsejeren skal derfor gøre op med sig selv, hvad det er for en kundekreds og samarbejdspartnere, vedkommende ønsker at operere med. Der er i høj grad forskel på, om det er en lille lokal tømmermester eller om det er A.P. Møller-Mærsk A/S, der ønskes indgået aftaler med Kapitalkrav Som nævnt i afsnit 3.1 Stiftelse/Etablering, er der forskel på hvilke krav, der stilles til startkapitalen ved de to forskellige selskabsformer. For at stifte et selskab stilles der krav om, at der skal indskydes en startkapital på henholdsvis for anpartsselskab og ( ) for aktieselskaber, jf. afsnit Stiftelse af selskab. Der skal derfor tages stilling til, hvorvidt ejeren har råd til at indskyde startkapitalen. Ofte foretages omdannelsen ved apportindskud, hvor den personlige virksomhed indskydes som startkapital. Men er værdien af den personlige virksomhed ikke tilstrækkelig til at dække mindstekravet til startkapitalen, skal der derfor indskydes yderligere kapital fra ejeren. I mange tilfælde vil der af økonomiske årsager i første omgang formentlig blive stiftet et anpartsselskab, hvorefter der senere kan ske omdannelse til et aktieselskab, når kapitalen er til det. 46 af 83

52 5.2.5 Hæftelse En af fordelene ved at lade sin personligt drevne virksomhed omdanne til selskabsform er, at ejeren dermed ikke længere hæfter personligt for virksomhedens gæld. Hæftelsen ved selskabsformen er begrænset til den indskudte kapital. I forbindelse med omdannelsen skifter virksomheden også navn, hvorfor samtlige foreliggende kontrakter og aftaler med kreditorer skal ændres. Denne del af omdannelsen kan have afgørende betydning for ejeren. I tilfælde hvor dette ikke gøres, kan ejeren risikere at hæfte personligt til trods for, at virksomheden drives i selskabsform. Et eksempel på dette er LSRM 1980, 212. I dette tilfælde havde omdanneren ikke på forsvarlig vis givet kreditoren besked om omdannelsen til selskabsform og ejeren blev derfor dømt til selv at skulle indfri selskabets gæld til kreditoren. Ovenstående kan få katastrofale konsekvenser for ejeren. Det er derfor vigtigt at få styr på kontrakter og aftaler med forretningsforbindelser. Et andet aspekt af dette er ligeledes at bilag med forkert virksomhedsnavn ikke er gyldig dokumentation og selskabet vil derfor ikke kunne få fradrag for udgifterne i henhold til SL En gyldig faktura skal ligeledes opfylde kravene i momsloven 40, førend at der kan gives momsfradrag Regnskabsaflæggelse og revision Lader man sin virksomhed omdanne til et selskab, skal man desuden være opmærksom på, at der stilles flere krav til regnskabsaflæggelsen samt, at der som udgangspunkt stilles krav om, at der foretages revision af årsrapporten i medfør af ÅRL 135, stk. 1. Som nævnt i afsnit Regnskab og revision ved selskabsform, er der dog en undtagelse for klasse B virksomheder, som kan fravælge revisionen, hvis de opfylder kravene herfor, jf. reglerne i ÅRL 135 stk. 1. En stor del af de virksomheder, som foretager omdannelse, vil formentlig overholde kravene for fravalg af revision. Dertil kommer, at der i øjeblikket foreligger et udkast til ændring af årsregnskabsloven, så det bliver mere lempeligt for mindre virksomheder. Udkastet indeholder en ny regnskabsstandard som et alternativ til revisionen. Kan selskabet ikke fravælge revision, betyder det, at selskabet skal have udarbejdet den lovpligtige revision. Revisionen skal udføres af en revisor og kan alt afhængig af virksomhedens størrelse, være meget omfattende og omkostningsfuldt for selskabet. Selvom selskabet har mulighed for at fravælge revision, er dette ikke nødvendigvis den bedste beslutning. Hvis selskabet fravælger revisionen, kan dette svække tilliden fra blandt andet kunder og 74 Rent praktisk, så ændrer man ikke på de fakturer som allerede foreligger. Ændringen af fakturaerne skal først ske pr. omdannelsesdagen. 47 af 83

53 leverandører til selskabet. En revisionspåtegning er udtryk for rigtigheden af regnskabet og der er dermed større risiko for fejl, hvis ikke selskabet vælger at lade sin årsrapport revidere. Der kan ligeledes være stillet krav fra selskabets bankforbindelser om, at de ønsker årsrapporten revideret, for at opretholde selskabets kreditaftaler. Endvidere kan et fravalg af revisionen betyde, at SKAT med større sandsynlighed ønsker at foretage kontrol af selskabet. Kontrollen kan være omkostningskrævende for selskabet i og med, SKAT kan kræve, at der fremlægges dokumentation Omdannelsestidspunkt Alt afhængig af hvilken omdannelsesmetode der vælges, skal man være opmærksom på, at disse ikke kan foretages på alle tider af året. Den skattepligtige virksomhedsomdannelse kan foretages hele året, der gælder ingen særlige regler. Vælger man derimod den skattefri omdannelse, skal omdannelsen være gennemført senest 6 måneder efter ejerens foregående indkomstårs udløb. 76 Da virksomheder drevet i personligt regi som regel følger kalenderåret, vil omdannelsen skulle foretages senest d. 1. juli. Dette betyder derfor, at man reelt ikke kan foretage skattefrie virksomhedsomdannelse i andet halvår, medmindre virksomheden har haft forskudt regnskabsår. I denne periode vil man i stedet typisk planlægge en kommende virksomhedsomdannelse. Ovenstående er skitseret i nedenstående figur 6. Figur 6 Oversigt over afgørende tidspunkter Balancedag d Omdannelsesdagen d. 1.1 Vedtagelsesdag senest d. 1.7 Året forud for omdannelsen Omdannelsesåret Kilde: Egen tilvirkning af figur i skattefri virksomhedsomdannelse 2. udgave, Jan Nygaard og Lars Wøldike, s af 83

54 5.2.8 Åbningsbalancen I forbindelse med en omdannelse skal aktiverne og passiverne i virksomheden værdiansættes og der skal udarbejdes en åbningsbalance. Ved en skattepligtig omdannelse anses virksomheden for afstået. Det nye selskab overtager altså ikke den skattemæssige stilling fra den tidligere virksomhed. Det nye selskab har således de samme skattemæssige værdier, som de regnskabsmæssige, da aktiverne og passiverne anses som erhvervet på omdannelsestidspunktet. En nærmere beskrivelse af hvorledes værdiansættelsen foretages vil blive gennemgået i kapitel 6. Foretager man derimod en skattefri virksomhedsomdannelse, succederer det nye selskab i virksomhedsejerens skattemæssige stilling. Dette betyder, at det nye selskab overtager de skattemæssige værdier uændret fra enkeltmandsvirksomheden. Det nye selskab vil derfor have to forskellige udgangspunkter i forhold til de skattemæssige saldi, alt efter hvilken omdannelsesmetode der vælges. Da saldiene oftest er størst ved den skattepligtige omdannelse, vil der foreligge de største skattemæssige afskrivninger fremadrettet. I opgørelsen af den skattepligtige indkomst reguleres der for de regnskabsmæssige afskrivninger, som der ikke kan opnås fradrag for, men fratrækkes derimod de skattemæssige afskrivninger i henhold til SL 6 pkt. a. Det kan derfor være en fordel, at have så stort et skattemæssigt afskrivningsgrundlag som muligt, da skatten herved reduceres Delkonklusion Som det fremgår af ovenstående afsnit, skal virksomhedsejeren gøre sig mange overvejelser inden en eventuel virksomhedsomdannelse og gerne så tidligt som muligt. Virksomhedsejeren skal hele tiden vurdere, hvad planerne er for fremtiden, for at kunne forberede sig bedst muligt. Ejeren skal dermed hele tiden vurdere, hvor lang tid vedkommende ønsker at fortsætte driften af virksomheden, om den efterfølgende skal lukkes eller om den ønskes fortsat af en anden. Grundlæggende skal virksomhedsejeren tage stilling til, hvilken omdannelsesform der ønskes omdannet efter. Derudover skal der tages stilling til, hvilken selskabsform der ønskes stiftet. Herunder skal ejeren overveje hvad der økonomisk er muligt. Ved at skifte fra enkeltmandsvirksomhed til selskabsform, opstår der yderligere omkostninger for virksomheden i form af større krav til udarbejdelses af årsrapporten samt evt. revision heraf. Omdannelsen skal planlægges nøje, i hvert fald i det tilfælde at der ønskes omdannet efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse, da omdannelsen ikke kan finde sted hele året. 49 af 83

55 Alt i alt skal ejeren overveje mange forskellige aspekter, inden der tages stilling til en endelig omdannelse. Her skal opvejes fordele og ulemper mod hinanden og vurderes, hvad der bedst kan betale sig for den enkelte virksomhedsejer. 6. Værdiansættelse med udgangspunkt i et eksempel I forbindelse med en virksomhedsomdannelse skal virksomhedens aktiver og passiver værdiansættes. I de efterfølgende afsnit, hvor værdiansættelsen gennemgås vil der blive benyttet en case virksomhed til at illustrere, hvorledes teorien anvendes i praksis. 6.1 Introduktion til case virksomheden KursusBiksen Erik driver til dagligt virksomheden KursusBiksen, i personligt regi. Erik startede virksomheden tilbage i 2002 og har efterhånden fået opbygget en solid virksomhed med et tilfredsstillende overskud. Erik har hørt, at der kan være visse fordele ved at lade virksomheden omdanne fra enkeltmandsvirksomhed til et selskab. Erik har dog ikke den store viden på området og kontaktede derfor i efteråret 2011 sin revisor, for at få hjælp til at træffe beslutningen om, hvorvidt han skal foretage en virksomhedsomdannelse og i givet fald hvilken metode, der vil være mest fordelagtig for ham. Erik er i løbet af konsultationerne med sin revisor kommet frem til, at der skal foretages en omdannelse. I de efterfølgende beregninger, vil det vise sig, hvilke konsekvenser de to omdannelsesmetoder får for Erik og KursusBiksen. KursusBiksen s balance pr ser ud som følgende. Figur 7 Balance for KursusBiksen pr Balance pr A K T I V E R P A S S I V E R Driftsmidler og inventar Egenkapital ANLÆGSAKTIVER I ALT Leverandørgæld Varelager Anden gæld Tilgodehavender Bankgæld Likvide midler GÆLD I ALT Igangværende arbejder OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT PASSIVER I ALT Kilde: Egen tilvirkning 50 af 83

56 Figur 8 Øvrige nødvendige regnskabsinformationer Skattemæssigt resultat Renteindtægt Renteudgifter Indskudskonto Hensat til senere hæving Opsparet overskud ekskl. skat Skattemæssig saldo driftsmiddel Kilde: Egen tilvirkning 6.2 Værdiansættelse af KursusBiksen Skal der foretages en virksomhedsomdannelse af KursusBiksen, vil Erik stifte et nyt selskab med navnet KursusBiksen ApS, til hvilket omdannelsen skal foregå. Da Erik ønsker at indskyde hans enkeltmandsvirksomhed i hans eget nystiftede selskab og ikke til en uafhængig part, er der tale om overdragelse i mellem interesse forbundne parter. Værdiansættelsen skal derfor foretages ud fra armslængdeprincippet, da det ikke må have betydning for værdiansættelsen, at der er tale om interesseforbundne parter. Selve værdiansættelsen til handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver foregår på samme måde, hvad enten den skattepligtige eller skattefrie virksomhedsomdannelse benyttes. Forskellene på de to omdannelses metoder ligger derfor i den skattemæssige åbningsbalance. Ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse er den regnskabsmæssige og skattemæssige åbningsbalance ens. Hvorimod den regnskabsmæssige og skattemæssige balance ved den skattefri virksomhedsomdannelse er forskellige på grund af successionen. I de efterfølgende afsnit vil hver enkelt post i regnskabet blive gennemgået for hvorledes disse værdiansættes. Der tages udgangspunkt i de poster som indgår i KursusBiksen s balance. 51 af 83

57 6.2.1 Værdiansættelse goodwill Goodwill kan være svært at definere og der eksisterer ikke kun én definition af begrebet. Regnskabsmæssigt defineres goodwill jf. regnskabsvejledning 18 77, som merværdien af virksomheden i forhold til værdien af aktiver og passiver. 78 I skattemæssige henseende forstås goodwill som værdien af den kundekreds, forretningsforbindelser og lignende, som er knyttet til virksomheden. 79 Ifølge ligningsvejledningen E.I.4.1.1, skal der være tale om en virksomhed i drift samt konkrete konstaterbare faktorer for, at der kan være tale om goodwill. Konkrete konstaterbare faktorer omfatter ikke, at der foreligger en forventning om en fremtidig indtjening, hvilket understøttes af SKM HR. I dette tilfælde fandt Højesteret ikke, at den forventning der forelå, om en fremtidig indtjening ved handel med værdipapirer var tilstrækkelig til at indregne goodwill. En konkret konstaterbar faktor, er tilstedeværelsen af en individualiserbar fast kundekreds eller særlige forretningsforbindelser. 80 En anden betingelse for, der kan være tale om goodwill er, at der skal være tale om en reel overdragelse og at den oprindelige ejer skal være påført et tab som følge af mistet goodwill. Der kan med andre ord ikke indregnes goodwill, hvis virksomheden fortsætter i nærheden med uændret varesortiment, navn og form, da dette ikke betegnes som overdragelse. 81 Beregningen af goodwill tager udgangspunkt i den udarbejdede vejledning fra SKAT, det såkaldte TSS-cirkulære Vejledningen indeholder tre forskellige angivelser af hvorledes goodwill værdiansættes. 82 Goodwill, der handles mellem interesseforbundne parter, værdiansættes efter et skøn over handelsværdien under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder. I visse brancher eksisterer der en kutyme for værdiansættelse af goodwill ved overdragelse mellem uafhængige parter. Sådanne kutymer kan ligeledes danne grundlag for værdiansættelse ved overdragelse mellem parter med interessefællesskab. I situationer, hvor der ikke foreligger branchekutymer eller øvrige holdepunkter for værdiansættelsen af goodwill, kan denne baseres på den nedenfor beskrevne beregningsmodel. 77 Der foreligger et udkast til nye regnskabsvejledninger for regnskabsklasserne B og C. de nye regnskabsvejledninger skal erstatte de nuværende, hvorfor de forventes tilbagekaldt i starten af 2013, når de nye er vedtaget og offentliggjort. 78 Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 14. udgave 2011, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag s LV E.I LV E.I LV E.I TSS-cikulære , 1. indledning 52 af 83

58 Beregningsmodellen er udtryk for en standard beregningsmodel, der skal derfor altid tages individuel stilling til, om der er tale om en realistisk værdiansættelse, samt hvorvidt der er andre forhold, der skal tages højde for. Værdiansættelsen er udtryk for, det beløb en uafhængig tredjemand er villig til at betale for goodwillen. Er der eksempelvis beregnet en positiv goodwill, men tredje mand ikke er villig til at betale for denne goodwill, skal der tages højde for dette i værdiansættelse. Omvendt kan der ligeledes være beregnet en goodwill som er enten nul eller negativ, men hvor en tredje mand alligevel er villig til at betale et beløb for goodwill. 83 Den vejledende beregningsmodel Modellen tager udgangspunkt i resultatet før skat for de seneste 3 regnskabsår, som er udarbejdet efter ÅRL. I tilfælde hvor der ikke udarbejdes årsregnskab efter ÅRL tages der i stedet udgangspunkt i de seneste 3 års skattepligtige indkomst. Alt afhængig af hvilken metode der anvendes, skal der korrigeres for forskellig faktorer ved opgørelsen. I afhandlingen tages der udgangspunkt i, at der benyttes de seneste tre års resultat før skat, hvorfor reglerne for reguleringer ikke vil blive gennemgået for de seneste tre års skattepligtige indkomst. I det følgende er beregningsmodellen for hvorledes goodwill beregnes præsenteret. Figur 9 - Oversigt over beregningsreglen i TSS-cirkulære Beregningsgrundlaget: Regnskabsmæssigt resultat før skat for de sidste 3 år forud for overdragelsen. Regulering af resultatet: finansielle indtægter + finansielle udgifter +/ evt. ekstraordinære poster i henhold til ÅRL + afskrivninger på tilkøbt goodwill ikke udgiftsført løn eller vederlag til evt. medarbejdende ægtefælle Vægtning: 3. sidste år før overdragelsen: x 1 2. sidste år før overdragelsen: x 2 Sidste år før overdragelsen: x 3 Resultatet divideres med 6 (= vægtet gennemsnits-indtjening) Udviklingstendens: Forskellen mellem sidste år og 3. sidste år divideres med 2 Driftsherreløn: Forrentning af aktiverne: Kapitalisering: 50 pct. fratrækkes, dog min kr. og max kr. Den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. VSL pct. (= 1+3 pct. i 2012) Kapitaliseringsfaktoren beregnes ud fra den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf.vsl pct. / forventet levetid (= 1+8 pct. i 2012) Kilde: Egen tilvirkning af oversigt fra TSS-cirkulære TSS-cirkulære , pkt af 83

59 Der er i årenes løb sket ændringer i loven vedrørende værdiansættelse af goodwill. Fra 1982 til 1993 var goodwill skattefrit. Dette havde den konsekvens, at der forelå en fordelagtighed i, at få fastsat en så stor en andel som muligt af overdragelsessummen som goodwill. Problemerne forelå ved, at de øvrige immaterielle aktiver fortsat skulle beskattes og at de derfor blev værdiansat meget lavt eller slet ikke var værdiansat. 84 Ovenstående problemstillinger blev dog fjernet i 1993, hvor der genindførtes beskatning af goodwill Værdiansættelse af goodwill for KursusBiksen I nedenstående figur 10 er der foretaget en beregning af goodwill for KursusBiksen. Figur 10 - Beregning af goodwill for KursusBiksen Regnskabsmæssigt resultat før skat Finansielle indtægter Finansielle udgifter Reguleret resultat Vægtning Sum Vægtet gennemsnit (sum divideret med 6) Udviklingstendensen ( )/ Driftsherreløn, 50 % af , dog min Forrentning af aktiver, 4 % af Rest til forrentning af goodwill Kapitaliseringsfaktor 2,78 (9 % i 7 år) Afrundet goodwill (afrundet skønsmæssigt) Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra TSS-cirkulære af 83

60 Som nævnt ovenfor er beregningsmodellen en standard model og man skal derfor forholde sig kritisk til hvorvidt, den beregnede goodwill svarer til handelsværdien. Jeg vurderer dog ikke, at der skulle forelægge forhold eller omstændigheder, som betyder, at den beregnede goodwill ikke svarer til handelsværdien. Vælger Erik at foretage en skattepligtig virksomhedsomdannelse, bliver han jf. PSL 3, stk. 1 beskattet af avancen i forbindelse med omdannelsen, da den foretages efter afståelsesprincippet. I dette tilfælde er avancen kr. Erik vil altså, hvis valget falder på den skattepligtige virksomhedsomdannelse, blive beskattet af kr. i den personlige indkomst i omdannelsesåret. Den beregnede goodwill skal medtages i åbningsbalancen for Eriks nystiftede selskab KursusBiksen ApS, som kr. både skattemæssigt og regnskabsmæssigt. Goodwillen anses som erhvervet af det nye selskab KursusBiksen ApS og de må derfor afskrive skattemæssigt med op til 1/7 om året jf. AL 40, stk. 1. Vælger Erik i stedet at benytte sig af reglerne i VOL og foretage en skattefri virksomhedsomdannelse får det følgende betydning. Den skattefrie virksomhedsomdannelses foretages ikke, som den skattepligtige omdannelse, efter afståelsesprincippet, men efter successionsprincippet. Dette har den følge, at Erik ikke bliver beskattet i omdannelsesåret. Selskabet KursusBiksen ApS indtræder i stedet i Erik skattemæssige stilling. Selskabet succederer i Eriks skattemæssige stilling, hvilket betyder, at goodwillen ikke anses som erhvervet, men som oparbejdet og har dermed ikke nogen skattemæssig værdi og kan dermed heller ikke afskrives jf. AL 40, stk. 1. For at virksomhedsomdannelsen kan foretages skattefrit, skal der jf. VOL 2, stk. 1, nr. 7, afsættes enhver forventet afregnet skat. Hvorvidt der skal afsættes udskudt skat af goodwill, blev diskuteret i afsnit diskussion vedrørende afsættelse af udskudt skat af goodwill, hvor der blev taget beslutning om, at der afsættes udskudt skat af goodwillen. Den udskudte skat er beregnet nedenfor. Figur 11 Beregning af udskudt skat på goodwill Avancer Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi 0 Forskel Udskudt skat Kilde: Egen tilvirkning 55 af 83

61 Den udskudte skat på kr. skal afsættes i åbningsbalancen Værdiansættelse driftsmidler Ved overdragelsen skal driftsmidlerne værdiansættes til handelsværdien. Det kan være svært at vurdere, hvad den konkrete handelsværdi er for de forskellige driftsmidler. Som udgangspunkt anvendes den bogførte værdi, hvis der er foretaget et sædvanligt afskrivningsforløb. Denne værdi vurderes anvendelig, da afskrivningerne afspejler den værdiforringelse aktivet udsættes for. Værdien af driftsmidler kan ikke fastsættes ud fra de skattemæssige af og vil ofte give en for lav værdi i forhold til handelsværdien. 85 I tilfælde af at der er tvivl om handelsværdien, kan der indhentes en vurdering fra en branchekyndig. I tilfælde hvor driftsmidler består af eksempelvis biler, vil der kunne indhentes dokumentation til underbygning af værdien fra eksempelvis bilbasen.dk. Her kan eksempelvis bilens type og stand sammenlignes med tilsvarende biler for at fastsætte handelsværdien. I situationer hvor vurderingen af driftsmidlerne vurderes lavere end den skattemæssige værdi og fører til et tab, vil det ofte føre til, at der stilles spørgsmålstegn til vurderingen. Ved opgørelse af ejerens fortjeneste og selskabets afskrivningsgrundlag skal handelsværdien kontantomregnes, jf. AL 45 stk Værdiansættelse af driftsmidler i KursusBiksen Driftsmidlerne i KursusBiksen består af en bil samt inventar. Bilen indgår i virksomheden og samtlige aktiver ønskes omdannet. Bilen har en bogført værdi på kr. og inventaret har en bogført værdi på kr. For at sikre sig at værdierne er korrekte, har Erik sammenlignet værdien af bilen med tilsvarende biler på bilbasen.dk, ud fra denne sammenligning vurderes det, at bilens bogførte værdi afspejler handelsværdien. Inventaret er vurderet af en uafhængig fagkyndig, som vurderer, at den bogførte værdi svarer til handelsværdien af inventaret. 85 Jan Børjesson: Skattekartotek kapitel 52 - Virksomhedsomdannelse, 2010, Magnus Informatik s af 83

62 Figur 12 Gevinster på driftsmidler Virksomhedsomdannelse skattepligtig kontra skattefri Kr. Bilen Inventar I alt Handelsværdi Skattemæssig værdi Gevinst Kilde: Egen tilvirkning Vælger Erik at lave en skattepligtig virksomhedsomdannelse, får det følgende betydning: Driftsmidlerne overdrages både regnskabsmæssigt og skattemæssigt til en værdi på kr. til det nystiftede selskab KursusBiksen ApS. Betydningen for Erik kommer til udtryk ved, at han bliver beskattet af den gevinst der foreligger. Han bliver altså beskattet af kr., som indregnes i hans personlige indkomst til beskatning i omdannelsesåret. Vælger Erik derimod en skattefri virksomhedsomdannelse, får den følgende betydning. Den regnskabsmæssige værdi af driftsmidlerne er ligesom ved den skattepligtige omdannelse på kr. Derimod overdrages den skattemæssige værdi til det nye selskab, KursusBiksen ApS, hvorfor denne bliver på kr. Når der er tale om skattefri virksomhedsomdannelse, skal der ligeledes afsættes udskudt skat i åbningsbalancen. Den udskudte skat bliver som følgende. Figur 13 Beregning af udskudt skat på driftsmidler Kr. Avancer Udskudt skat, 25 % Bil Inventar I alt Kilde: Egen tilvirkning Af ovenstående beregning ser vi dermed, at der skal afsættes kr. til udskudt skat for driftsmidlerne i åbningsbalancen. Den udskudte skat afsættes grundet forskellen på den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi Værdiansættelse varelager I forbindelse med en virksomhedsomdannelse skal varelageret ligesom virksomhedens øvrige aktiver værdiansættes til handelsværdien. 57 af 83

63 Ifølge VL 1, stk. 1 er der tre forskellige måder, hvorpå varelageret kan opgøres. De tre måder er følgende: 1. Dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller 2. Indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller 3. Fremstillingsprisen, hvis varen er fremstillet i egen virksomhed. Ifølge stk. 3 i loven fremgår det, at der frit kan vælges mellem de tre opgørelsesmetoder inden for hver enkelt varegruppe Værdiansættelse af varelageret hos KursusBiksen Ifølge balancen for KursusBiksen pr udgør varelageret kr. Varelageret for KursusBiksen er opgjort til kostprisen og dermed efter metode 2. Værdien på kr. er gældende for både den regnskabsmæssige værdi samt den skattemæssige værdi. Værdierne er desuden også gældende for både den skattepligtige virksomhedsomdannelse samt den skattefrie virksomhedsomdannelse. Da der ikke er forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi, opstår der hverken avancer, som skal beskattes eller udskudt skat, der skal hensættes Værdiansættelse debitorer Ved en virksomhedsomdannelse skal virksomhedens debitorer ligeledes værdiansættes til handelsværdien. Normalt udgør debitorernes regnskabsmæssige værdi ligeledes handelsværdi. I tilfælde af at der er usikkerhed omkring, hvorvidt debitoren betaler, kan der regnskabsmæssigt hensættes til tab på debitorer. 86 En virksomhed har først skattemæssigt fradrag for et tab på debitorer i det øjeblik, at tabet er konstateret og endeligt opgjort, eksempelvis i form af en konkurserklæring fra advokaten, jf. KGL 25 stk Værdiansættelse af debitorerne hos KursusBiksen I KursusBiksen s balance pr udgør debitorerne kr. Erik har en god og trofast kundekreds, som altid betaler deres regninger. Erik forventer derfor ikke, at det er nødvendigt at 86 Jan Børjesson: Skattekartotek kapitel 52 - Virksomhedsomdannelse, 2010, Magnus Informatik s af 83

64 hensætte til tab på debitorerne. Værdien på kr. udgør derfor både den regnskabsmæssige samt skattemæssige værdi, både i tilfælde af en skattefri samt skattepligtig omdannelse. Eftersom der ikke er forskel på den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi, skal der ikke afsættes udskudt skat i forbindelse med en skattefri omdannelse Værdiansættelse af likvid beholdning Den likvidbeholdning opgøres ligesom de øvrige aktiver til handelsværdien. Handelsværdien af den likvide beholdning svarer til den bogførte værdi Værdiansættelse af den likvide beholdning i KursusBiksen Den likvide beholdning i KursusBiksen s balance pr udgør kr. Da handelsværdien opgøres til den bogførte værdi, udgør den likvide beholdning både regnskabsmæssigt og skattemæssigt kr. Dette gør sig gældende for både den skattepligtige samt den skattefri omdannelsesmetode. Da der ikke er forskel på den regnskabsmæssig og skattemæssige værdi, er der ikke grundlag for at afsætte udskudt skat ved den skattefri omdannelsesmetode Værdiansættelse igangværende arbejder Igangværende arbejder skal, ligesom de øvrige gennemgåede aktiver, medtages til handelsværdi. Handelsværdien af igangværende arbejder kan opgøres på to måder, enten til den beregnede kostpris med et tillæg af en bruttoavanceprocent eller blot ved et skøn over handelsværdien. I den skattemæssige opgørelse af igangværende arbejder medtages kun de medgåede omkostninger på omdannelsestidspunktet. Avancen medtages først skattemæssigt i det indkomstår, hvor arbejdet afsluttes Værdiansættelse af igangværende arbejder hos KursusBiksen Ifølge KursusBiksen s balance er igangværende arbejder pr opgjort til kr. Beløbet er opgjort til kostpris. Eftersom posten i forbindelse med en virksomhedsomdannelse skal opgøres til handelsværdi, skal der tillægges en avance for at få den regnskabsmæssige handelsværdi. 87 Den juridiske vejledning , C.C af 83

65 De tidligere beregnede avancer har ligget på omkring 45 %, hvorfor denne avance benyttes til at beregne handelsværdien. Den bogførte værdi er opgjort til kr. tillagt en avance på 45 %, hvilket giver en handelsværdi på kr. Vælger KursusBiksen at omdanne sin virksomhed som en skattepligtig omdannelse, bliver Erik beskattet af differencen mellem den regnskabsmæssig og skattemæssig værdi i den personlige indkomst i omdannelsesåret. Avancen er opgjort i nedenstående figur 14. Erik bliver dermed beskattet af forskellen på de kr. Ved den skattepligtige omdannelse, bliver både den regnskabsmæssig og skattemæssige overdragelsesværdi handelsværdi på de kr. Figur 14 Forskellen på handelsværdi og skattemæssig værdi Kr. Igangværende arbejder Handelsværdi Skattemæssig værdi Forskel Udskudt skat, 25 % Kilde: Egen tilvirkning Vælger Erik derimod at anvende den skattefri virksomhedsomdannelse, vil den regnskabsmæssige værdi i åbningsbalancen udgøre de kr. og den skattemæssige værdi vil udgøre de kr. Eftersom selskabet succederer i Eriks skattemæssige stilling. Da der er forskel på den skattemæssige og regnskabsmæssig værdi, skal der ved den skattefrie omdannelsesmetode, afsættes udskudt skat af forskellen. Den udskudte skat, som skal afsættes i åbningsbalancen, udgør kr. jf. ovenstående beregning i figur Værdiansættelse gæld I forbindelse med en virksomhedsomdannelse skal gælden omregnes til kursværdien. Kursværdien på lån, bankgæld, kreditorgæld osv. vurderes at svare til den bogførte værdi. 88 I forbindelse med omdannelsen fra enkeltmandsvirksomhed til selskab, sker der et debitorskifte, eftersom aftaler med banker og kreditorer ligeledes skifter ejer. Det er derfor nødvendigt, at disse godkender omdannel- 88 Jan Børjesson: Skattekartotek kapitel 52 - Virksomhedsomdannelse, 2010, Magnus Informatik, s af 83

66 sen og bekræfter, at de vil fortsætte samarbejdet på uændrede vilkår. I mange tilfælde vil banker og kreditforeninger forlange, at der stilles personlig kaution fra ejeren, for at de på den måde har en uændret risiko vedr. kunden Værdiansættelse af gælden hos KursusBiksen I KursusBiksen s balance pr er gælden opgjort på følgende måde: Figur 15 Opgørelse af KursusBiksen s gæld pr Leverandørgæld Anden gæld Bankgæld GÆLD I ALT Kilde: Egen tilvirkning Vælger KursusBiksen at foretage en skattepligtig virksomhedsomdannelse, vil værdien af gælden blive indregnet med samme værdier, som det fremgår af ovenstående figur. Gælden indregnes med samme værdier både skattemæssigt og regnskabsmæssigt. I forbindelse med en skattepligtig virksomhedsomdannelse skal de omkostninger, der afholdes medtages i den personlige indkomst og ikke i selskabets opgørelse. I forbindelse med en skattepligtig virksomhedsomdannelse, må der gerne udstedes et stiftertilgodehavende til omdanneren, i tilfælde hvor, der er forskel i værdien af de overdragne aktiver og passiver. Vælger Erik at omdanne sin virksomhed som en skattefri virksomhedsomdannelse, skal gældsposterne medtages på samme måde, som havde det været en skattepligtig omdannelse. Derudover skal Erik i åbningsbalancen afsætte de omkostninger, som forventes afholdt i forbindelse med omdannelsen. Dette skal gøres, da selskabet ikke må stiftes med underkurs. Omkostningerne i forbindelse med omdannelsen forventes at anløbe kr., hvorfor disse skal afsættes i åbningsbalancen. Efter afsættelsen af omkostningerne i forbindelse med omdannelsen kommer åbningsbalancen for gældsposterne til at se ud som følgende: 61 af 83

67 Figur 16 - Opgørelse af KursusBiksen s gæld pr ved skattefri omdannelse Leverandørgæld Anden gæld Bankgæld GÆLD I ALT Kilde: Egen tilvirkning Værdiansættelse udskudt skat I forbindelse med en skattepligtig virksomhedsomdannelse anses virksomheden som afstået, hvorfor eventuelle avancer beskattes i forbindelse ved afståelsen. Der afsættes derfor ikke udskudt skat i forbindelse med en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Foretages der derimod en skattefri virksomhedsomdannelse, succederer virksomheden i Eriks skattemæssige stilling i forhold til de overdragne aktiver og passiver. I den forbindelse skal der afsættes udskudt skat af forskellen mellem den regnskabsmæssig og skattemæssige værdi i åbningsbalancen i henhold til VOL 2, stk. 1, nr Værdiansættelse af udskudt skat i KursusBiksen I de foregående afsnit er den udskudte skat blevet beregnet for de aktiver og passiver, hvor dette er aktuelt. Nedenfor er vist de aktiver og passiver, hvor der er beregnet udskudt og til sidst summeret hvad den samlede udskudte skat bliver. Figur 17 Skematisk oversigt over udskudt skat Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Forskel Udskudt skat, 25 % Goodwill Driftsmidler Igangværende arbejder I alt Kilde: Egen tilvirkning Som det fremgår af ovenstående figur, skal der afsættes en udskudt skat på kr. i åbningsbalancen i tilfælde af, at der vælges en skattefri virksomhedsomdannelse. 62 af 83

68 6.2.9 Særlige forhold ved omdannelse af en virksomhed i VSO For mange virksomheder kan det være en fordel at foretage beskatning efter VSO. På den måde opnår virksomheden nogle af de beskatningsmæssige fordele, der er ved at drive virksomheden som selskab. Har virksomheden, som man ønsker at omdanne været i VSO, betyder dette, at der er nogle specielle forhold, der skal tages højde for i forbindelse med en virksomhedsomdannelse. Der gælder særlige regler for følgende punkter: Hensat til senere hævning, indskudskontoen, mellemregningskontoen og konto for opsparet overskud. De særlige forhold er kun relevante i forhold til en skattefrivirksomhedsomdannelse, da selskabet her succederer i omdannerens skattemæssige stilling Hensat til senere hævning og mellemregningskontoen Er en virksomhed omfattet af VSO, kan den jf. VOL 10, hensætte beløb til senere hævning eller have beløbet stående på en mellemregningskonto jf. VSL 4a. Har en virksomhedsejer valgt at benytte sig af ovenstående og står overfor at skulle foretage en skattefri virksomhedsomdannelse, gælder der særlige regler for disse. Et af kriterierne for at kunne anvende reglerne for en skattefri virksomhedsomdannelse er, at samtlige aktiver og passiver skal omdannes. Hertil er dog en undtagelse, virksomhedsejeren kan nemlig selv bestemme hvorvidt hensat til senere hævning og mellemregningskontoen skal holdes uden for omdannelsen eller indgå heri. Hvis ikke der træffes beslutning om, at beløbene skal holdes uden for, vil de indgå som en del af selskabet egenkapital. Hvis det besluttes, at de skal medtages afsættes de som et passiv i åbningsbalancen og det er derefter en betingelse, at beløbene rent fysisk er udbetalt til ejeren inden omdannelsen sker. Hvis dette ikke sker, indgår beløbene i omdannelsen og vil indgå i selskabets egenkapital. 89 Erik har besluttet, at beløbet på som er hensat til senere hævning, skal holdes uden for virksomhedsomdannelsen. De kr. skal derfor indgå i åbningsbalancen som en forpligtelse. Når det er besluttet at holde beløbet uden for omdannelsen, skal de kr. hæves, inden selve omdannelsen finder sted. KursusBiksen har ingen beløb på mellemregningskonto, hvorfor der ikke skal tages højde for dette i forbindelse med omdannelsen. 89 Jan Børjesson: Skattekartotek kapitel 52 - Virksomhedsomdannelse, 2010, Magnus Informatik s af 83

69 Indskudskontoen Indskudskontoen er mest relevant i de tilfælde, hvor denne er negativ. De særlige regler for indskudskontoen, i tilfælde af at denne er negativ, blev gennemgået i afsnit Her blev det gjort klart at i tilfælde, hvor virksomheden indgår i VSO og indskudskontoen er negativ og der ønskes foretages en skattefri omdannelse, skal indskudskontoen udlignes ved udgangen af regnskabsåret forud for omdannelsen i henhold til VOL 16, stk. 2. Dog kan SKAT give tilladelse til, der kan ske omdannelse på trods af en negativ indskudskonto, mod at den er udlignet senest en måned efter, at tilladelsen er givet jf. VOL 2 stk. 4. Indskudskontoen er ikke negativ i KursusBiksen s tilfælde, hvorfor der ikke skal tages højde for de særlige regler Konto for opsparet overskud En virksomhedsejer kan selv vælge, om opsparet overskud skal indgå i kapitalandelene. Hvis ikke dette vælges, skal overskuddet medregnes i den personlige indkomst i omdannelsesåret i henhold til VOL 10 stk. 3. Man kan altså ikke ladet overskuddet blive i VSO med henblik på at starte en ny virksomhed. Virksomhedsejeren bestemmer selv i hvilket omfang, det opsparede overskud skal modregnes i anskaffelsessummen af kapitalandele eller medregnes i den personlige indkomst, det er dermed ikke enten eller. I KursusBiksen er der et opsparet overskud på kr. Med fradrag af virksomhedsskatten udgør opsparet overskud følgende: Figur 18 - Netto opsparet overskud Opsparet overskud Aconto virksomhedsskat, 25 % Netto opsparet overskud Kilde: Egen tilvirkning Vælger Erik at lade det opsparede overskud indgå i virksomhedsomdannelsen, betyder dette at anskaffelsessummen af kapitalandele bliver reduceret med kr. Erik har valgt, at det opsparede overskud skal indgå i virksomhedsomdannelsen, hvorfor kapitalandelene dermed bliver reduceret. Ved at vælge denne metode udskydes beskatningen til et senere tidspunkt. I dette tilfælde er 64 af 83

70 det opsparede overskud stort, hvilket vil medføre en stor beskatning. Det kan derfor være en fordel at lade overskuddet fragå i anskaffelsessummen. I det tilfælde at Erik vælger en skattepligtig virksomhedsomdannelse, kan det opsparede overskud ikke fragå i anskaffelsessummen, hvorfor Erik vil blive beskattet af det fulde opsparede overskud Delkonklusion I ovenstående afsnit er reglerne for værdiansættelse, blevet gennemgået for henholdsvis den skattepligtig samt skattefri virksomhedsomdannelse. Det kan dermed konkluderes, at de regnskabsmæssige værdier er ens, uanset om der foretages en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse. Forskellen opstår i forhold til de skattemæssige værdier. Ved en skattepligtig omdannelse sker dette efter afståelsesprincippet og eventuelle avancer bliver derfor beskattet, når afståelsen sker. Der er derfor ikke forskel på den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi ved en skattepligtig omdannelse. Der er derimod forskel på de regnskabsmæssige og skattemæssige værdier, hvis omdannelsen sker skattefrit. I dette tilfælde sker omdannelsen ved successionsprincippet og selskabet indtræder dermed i Eriks skattemæssige stilling. De avancer der opstår ved forskellene mellem de skattemæssige og regnskabsmæssige værdier, skal afsættes som udskudt skat i åbningsbalancen. Hvis virksomheden har indgået i VSO, gælder der særlige forholdsregler. Virksomhedsejeren har blandt andet mulighed for at lade det opsparede overskud indgå i omdannelsen og reducere anskaffelsessummen af kapitalandelen og dermed udskyde beskatningen af overskuddet. 7. Anskaffelsessummen for kapitalandelene I det foregående afsnit blev omdannelsen af KursusBiksen aktiver og passiver behandlet. På baggrund af de værdier der blev fundet, kan anskaffelsessummen for kapitalandelene nu beregnes. Anskaffelsessummen skal opgøres til handelsværdien, altså den værdi der ville være opnået i forbindelse med et salg til en uafhængig part, med fradrag af den skattepligtige avance, jf. VOL 4, stk af 83

71 7.1 Anskaffelsessummen for kapitalandelene ved skattepligtig virksomhedsomdannelse Som nævnt tidligere bygger reglerne for den skattepligtige virksomhedsomdannelse på afståelsesprincippet og virksomheden betragtes derfor som afstået ved omdannelsen. Dette betyder, at der skal laves en avanceopgørelse for hver enkel gruppe aktiv. Det er ud fra disse avanceopgørelser, at ejeren af virksomheden bliver beskattet i forbindelse med afståelsen. De i avanceopgørelsen opgjorte handelsværdier udgør både selskabets anskaffelsessummer samt afskrivningsgrundlag. I nedenstående tabel er anskaffelsessummen opgjort. Figur 19 Opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum ved skattepligtig omdannelse Balance pr Åbningsbalance Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Goodwill Driftsmidler Varelager Debitorer Likvidbeholdning Igangværende arbejder Aktiver i alt Stiftertilgodehavende Kreditorer Anden gæld Passiver i alt Forskel Anpartskapital inkl. overkurs Skattemæssig anskaffelsessum Kilde: Egen tilvirkning 66 af 83

72 Ovenstående tilfælde er beregnet ud fra, at KursusBiksen vælger at stifte et anpartsselskab. Det er desuden ligeledes under den forudsætning, at Erik vælger at afsætte maksimalt stiftertilgodehavende, som i dette tilfælde anløber kr. Stiftertilgodehavendet nedbringer egenkapitalen i selskabet. Stiftertilgodehavendet kan hæves skattefrit og kan evt. benyttes til at betale skatten i forbindelse med omdannelsen. Dette er selvfølgelig under forudsætning af, at der er likviditet til det i selskabet. Det ses desuden, at egenkapitalen udgør kr. Selskabet er altså ikke stiftet med overkurs men derimod med et stiftertilgodehavende. Foretager Erik en skattepligtig virksomhedsomdannelse, skal han beskattes af avancerne på de enkelte aktiver. Avancerne er opgjort i det foregående afsnit. I det følgende ses den endelige avanceopgørelse inklusiv beskatningen heraf. Figur 20 Avanceopgørelse Avance opgørelse Goodwill Driftsmidler Igangværende arbejder I alt til beskatning Konto for opsparet overskud I alt til beskatning Skat heraf, 56,1 % aconto skat Beskatning i alt Kilde: Egen tilvirkning Som det fremgår af ovenstående opgørelse, vil det koste Erik en skat på kr. at omdanne sin virksomhed fra enkeltmands til anpartsselskab, hvis dette foregår som en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Det er en forholdsvis stor beskatning, som måske i manges tilfælde kan virke uoverkommeligt. I nærværende tilfælde er der dog oprettet et stiftertilgodehavende, som kan hæves og benyttes til at betale skatten. Likviditeten i selskabet er god, hvorfor der vil være mulighed for at hæve stiftertilgodehavendet. 67 af 83

73 7.2 Anskaffelsessummen for kapitalandelene ved skattefri virksomhedsomdannelse En skattefri omdannelse bygger på princippet om succession. Selskabet træder dermed i omdannerens skattemæssige stilling og der forfalder ikke nogen beskatning på omdannelsestidspunktet. Der afsættes i stedet udskudt skat af de opståede differencer og beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor ejeren vælger at sælge kapitalandelene. I nedenstående skema er den skattemæssige anskaffelsessum opgjort, når den skattefri virksomhedsomdannelse anvendes. Figur 21 Opgørelse af den skattemæssige anskaffelsessum ved skattefri omdannelse Balance pr Åbningsbalance Regskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Anpartenes skattemæssige værdi Goodwill Driftsmidler Varelager Debitorer Likvidbeholdning Igangværende arbejder Aktiver i alt Stiftertilgodehavende Kreditorer Anden gæld Udskudt skat Hensat til senere hævning Passiver i alt Forskel Anpartskapital inkl. overkurs Skattemæssig værdi Forventede omkostninger til omdannelse Netto indestående på konto for opsparet overskud Anparternes skattemæssige anskaffelsessum Kilde: Egen tilvirkning 68 af 83

74 Som vi ser af ovenstående beregninger, bliver den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne kr. Den skattemæssige anskaffelsessum skal anvendes den dag, Erik vælger at afstå sine anparter, i dette tilfælde bliver Erik beskattet af differencen i mellem afståelsessummen og den skattemæssige anskaffelsessum på kr. I åbningsbalancen ser vi, at der er afsat udskudt skat, hvilket adskiller sig fra den skattepligtige omdannelse, hvor beskatningen forfalder med det samme. Da selskabet succederer i virksomhedens skattemæssige stilling, bliver afskrivningsgrundlaget mindre, end ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse, hvor afskrivningsgrundlaget skattemæssigt er det samme som de regnskabsmæssige anskaffelsessummer. Det fremgår ligeledes af ovenstående beregninger at egenkapitalen udgør kr. Selskabet er stiftet med overkurs, hvorfor egenkapitalen kan udspecificeres som følgende. Figur 22 Specifikation af egenkapitalen Anpartskapital Overkurs Egenkapital i alt Kilde: Egen tilvirkning 7.3 Sammenligning af de to omdannelsesmetoder I de foregående afsnit er der gennemgået reglerne for henholdsvis en skattepligtig samt en skattefri virksomhedsomdannelse. Der er fordele og ulemper forbundet ved begge metoder. Nedenfor er de likviditetsmæssige konsekvenser, ved de to omdannelsesmetoder, beregnet. 69 af 83

75 Figur 23 Sammenligning af likviditetspåvirkningen Skattefri omdannelse Skattepligtig omdannelse Fordel ved skattefri omdannelse Skat af avance i salgsåret Hævning af stiftertilgodehavende Likviditet i omdannelsesåret Markedsværdi af selskab Anparternes skattemæssige anskaffelsessum Netto påvirkning af aktieindkomst ved salg (uændret værdi) Skat i salgsåret, 27 % af , 42 % af resten Likviditet i salgsåret Netto likviditet Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra skattefrivirksomhedsomdannelse af Jan Nygaard, s. 75 Ovenstående er beregnet ud fra forudsætningerne om, at der afsættes maksimal stiftertilgodehavende, at beskatningsprocenterne ikke ændrer sig og der ikke er taget højde for forrentning af likviditetsforskellene. Af ovenstående figur fremgår det, at Erik vil kunne opnå en likviditetsmæssig fordel på kr., ved at benytte sig af VOL og foretage en skattefri virksomhedsomdannelse. Man skal dog huske på, at den likviditetsmæssige virkning kun er én faktor ved en virksomhedsomdannelse. Ofte vil denne overskygge alle andre fordele og ulemper, som er forbundet med de to omdannelsesmetoder, da man lader sig for blænde af den likviditetsmæssige fordel. Når der træffes beslutningen om, hvilken omdannelsesmetode der skal benyttes, skal der ligeledes tages højde for alle øvrige faktorer, som kan have betydning. Herunder kan nævnes, at der er forskel på det skattemæssige afskrivningsgrundlag. Afskrivningsgrundlaget er oftest mindre, hvis der foretages en skattefri omdannelse, da selskabet her succederer i ejeres skattemæssige stilling og overtager dermed de nedskrevne skattemæssige værdier. Derimod er den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi ens og den skattemæssige værdi svarer dermed til handelsværdien, hvis der i stedet foretages en skattepligtig omdannelse. 70 af 83

76 Herudover vil der også være forskel på den skattemæssige anskaffelsessum ved de to omdannelsesmetoder. Den skattepligtige omdannelse kan ikke stiftes med overkurs og anskaffelsessummen vil derfor altid svare til egenkapitalen. Ved den skattefri omdannelse stiftes der ofte med overkurs og anskaffelsessummen bliver dermed højere. Derudover kan der være forskel på, hvilken situation man står i som virksomhedsejer. Har virksomhedsejeren eksempelvis en ægtefælle, som har et stort uudnyttet underskud i omdannelsesåret, kan det måske være en fordel at foretage en skattepligtig omdannelse, da en del af skatten derfor vil blive modregnet i ægtefællens uudnyttede underskud. I eksemplet fra opgaven står ejeren i den situation, at der er oprettet et stort stiftertilgodehavende og selskabet er i en økonomisk situation, som betyder, at de rent faktisk har mulighed for at udbetale en del af stiftertilgodehavendet, som kan dække den beskatning, Erik bliver udsat for. Dermed kan det måske være en fordel for Erik at foretage en skattepligtig omdannelse, som er mere simpel og få beskatningen overstået med det samme. Beslutningen afhænger desuden også af, hvad der foreligger af planer for virksomhedens videreforløb. Er det planen at afhænde virksomheden, eller fortsætte driften. Skal der stiftes et holdingselskab, hvor kapitalandelene kan sælges skattefrit til. 90 Overvejelserne er mange, der kan derfor ikke opstilles nogen konkrete retningslinjer, for hvornår hvilken løsning er mest gunstig. 7.4 Delkonklusion I de foregående afsnit er anskaffelsessummen for kapitalandelene ved begge omdannelsesformer blevet beregnet. Anskaffelsessummerne er meget forskellige, fra at være kr. ved den skattepligtige omdannelse til at være kr. ved den skattefrie omdannelse. Den skattemæssige anskaffelsessum angiver den pris, som anparterne kan sælges for uden, der vil ske beskatning. Sælges kapitalandelene til en pris, der ligger over den skattemæssige anskaffelsessum, skal ejeren beskattes af differencen her imellem. Den skattepligtige omdannelse adskiller sig desuden markant fra den skattefrie omdannelse ved den beskatning der forfalder. Ved den skattepligtige omdannelse fremkommer der en beskatning på kr., hvor der ved den skattefri omdannelse, ikke fremkommer nogen beskatning ved omdannelsen, men denne afsættes i åbningsbalancen og udgør i dette tilfælde kr. I den likviditetsmæssige sammenligning ser vi, at Erik kan spare ved at vælge en skattefri virksomhedsomdannelse frem for en skattepligtig. 90 Dette ligger uden for opgavens rammer, det er blot nævnt for at illustrere at beslutningen afhænger af mange faktorer. 71 af 83

77 En af de væsentligste forskelle på den skattepligtige og skattefrie virksomhedsomdannelse er altså likviditetstrækket. Ved en skattepligtig omdannelse foreligger der et stort likviditetstræk på omdanneren, da beskatningen af avancerne sker i omdannelsesåret. I tilfælde af at der ved omdannelsen er oprettet et stiftertilgodehavende, kan dette udbetales og bruges til at betale skatten med. Udbetalingen af stiftertilgodehavendet kræver, at der er likviditet i selskabet til det. Hvis ikke dette var tilfældet, ville det kræve, at omdanneren selv har likviderne eller alternativt, at han skal optage et lån for at afregne skatten. Fordelen ved den skattefri virksomhedsomdannelse ligger altså i, at beskatningen udskydes til tidspunktet for afståelses af anparterne eller ved ophør af virksomhed. 8. Konklusion Nærværende afhandling havde til formål, at belyse centrale forhold vedrørende den skattepligtige virksomhedsomdannelse samt den skattefrie virksomhedsomdannelse. For at belyse disse forhold var der opstillet en hovedproblemformulering med følgende ordlyd: Formålet med afhandlingen er at vurdere hvilke overvejelser der er relevante i forbindelse med omdannelse fra personlig virksomhed til selskab, samt hvilke skatteretlige forhold der gør sig gældende ved henholdsvis skattefri og skattepligtig omdannelse. For at besvare hovedspørgsmålet blev der opstillet 6 underspørgsmål, som er besvaret nedenfor. 1. Hvilke grundlæggende forskelle er der på en virksomhed drevet i personligt regi og en virksomhed drevet i selskabsform? Der er både fordele og ulemper ved at drive sin virksomhed i hhv. personligt regi og selskabsform. En af de klare fordele ved at drive sin virksomhed i selskabsform frem for i personligt regi, er den begrænsede hæftelse. Ved at drive sin virksomhed i selskabsform hæfter ejeren af virksomheden kun med den indskudte selskabskapital, hvor ejeren af en virksomhed drevet i personligt regi hæfter ubegrænset med sin personlige formue. Det skal dog bemærkes, at banker og kreditinstitutter ofte kræver at ejeren kautionerer personligt for lån og kassekreditter. Derimod er den begrænsede hæftelse en stor fordel i tilfælde af garantiforpligtelser og erstatningssager, som kan opstå i forbindelse med erhvervet. 72 af 83

78 Hvad angår beskatningen er der en mindre skattemæssige besparelse ved at udlodde udbytte i selskabet, frem for at hæve penge ud af en den personlige virksomhed, i tilfælde af at der betales topskat. I tilfælde hvor der er underskud i virksomheden, vil en personlig drevet virksomhed være at foretrække, da underskuddet kan modregnes i ejerens eller ægtefælles personlige indkomst i underskudsåret. Hvorimod et underskud i en virksomhed drevet i selskabsform vil blive fremført og modregnet i et overskud i de kommende år. Vælger man at drive sin virksomhed i selskabsform, stilles der skærpede krav til blandt andet regnskabsaflæggelse og revisions af årsrapporten. Desuden skal årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvis virksomheden drives i selskabsform, hvilket betyder at årsrapporten er offentligt tilgængelig. Der er ikke nogen entydig konklusion på, hvilken virksomhedsform der er mest fordelagtig. Der er både fordele og ulemper forbundet med de tre forskellige former at drive sin virksomhed på. Der er forskellige faktorer som spiller ind ved valget af virksomhedsform alt afhængig af den enkelte situation, som en nuværende eller kommende virksomhedsejer står i. 2. Hvilke regler gælder til en gennemførelse af en hhv. skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse? Foretager man en skattepligtig virksomhedsomdannelse, sidestilles dette med et salg af virksomheden og foretages derfor efter afståelsesprincippet. Omdanneren bliver dermed beskattet af en eventuel avance i afståelsesåret, som medregnes i den personlige indkomst. Afståelsen af virksomhedens aktiver og passiver skal ske til handelsværdi, som udgør både anskaffelsessummer og afskrivningsgrundlaget i selskabet. Sker omdannelsen imellem to interesseforbundne parter, skal omdannelsen foretages efter armslængdeprincippet, altså på samme vilkår, som hvis salget var sket til tredje mand. Der findes ikke som sådan regler for hvornår, man kan benytte sig af den skattepligtige omdannelsesmetode. Metoden benyttes nærmere i de situationer, hvor reglerne i VOL ikke er opfyldt. I forbindelse med en virksomhedsomdannelse indskyder ejeren oftest den personlige virksomhed, for at opfylde kapitalkravet. Dette kaldes stiftelse med apportindskud. Apportindskuddet skal have en vis økonomisk værdi. Stiftelsen af selskabet kan ske med skattemæssig tilbagevirkende kraft i op til 6 måneder før stiftelsen. Der stilles forskellige krav, før selskabet kan stiftes med tilbagevirkende kraft. Der skal blandt 73 af 83

79 andet være tale om en personlig ejet virksomhed, der skal ske overdragelse af hele virksomheden, der skal overdrages til et nystiftet selskab og virksomhedens ejer skal modtage samtlige aktiver i kapitalselskabet. Stiftes selskabet ved apportindskud, skal der udover vurderingsberetning også udarbejdes en åbningsbalance. En skattepligtig virksomhedsomdannelse vil ofte medføre en stor beskatning hos ejeren. Der er dog i forbindelse med en skattepligtig omdannelse mulighed for at afsætte stiftertilgodehavende, som kan hæves skattefrit og benyttes til at betale skatten med, under forudsætning af, at der er likviditet til det i selskabet. Vælger man i stedet at foretage en skattefri virksomhedsomdannelse skal reglerne i VOL overholdes. En skattefri virksomhedsomdannelse sker efter successions princippet og selskabet succederer dermed i ejerens skattemæssige stilling med hensyn til de overtagne aktiver og passiver. På denne måde udskydes beskatningen til det tidspunkt, hvor ejeren vælger at afstå kapitalandelene. Navnet skattefri virksomhedsomdannelser beskriver derfor ikke retvisende betydningen af navnet på metoden - virksomhedsomdannelse med udskydelse af beskatningen, ville være mere retvisende. Den skattefrie omdannelse er mere kompliceret og der skal ske opfyldelse af betydeligt flere krav, end ved den skattepligtige omdannelse. Betingelserne til omdannelsen kan inddeles i fire kategorier: Betingelser til virksomheden som skal omdannes Betingelser til kapitalselskabet Betingelser til omdanneren Betingelser til selve omdannelsen Virksomheden der omdannes, skal drives som en personlig ejet virksomhed og der skal være tale om en hel virksomhed af et vist omfang. Virksomheden skal ligeledes eksistere på omdannelsestidspunktet. Kapitalselskabet som der omdannes til, skal være et aktie- eller anpartsselskab som er registreret her i landet. Ejeren af den omdannende virksomhed skal være fuldt skattepligtig til Danmark Kravene til selve omdannelsen er oplistet nedenfor: Alle aktiver og passiver skal indgå i omdannelsen. Hele vederlaget skal ydes i form af aktier eller anparter 74 af 83

80 Pålydendet af de aktier eller anparter, der ydes som vederlag for virksomheden, svarer til den samlede aktie- eller anpartskapital. Aktiernes eller anparternes anskaffelsessum kan ikke være negativ, dog med undtagelse af hvis virksomheden har anvendt virksomhedsskatteordningen i året forud for omdannelsen. Omdannelsen skal finde sted senest 6 måneder efter omdannelsesdatoen. Ejeren skal indsende dokumentation til told og skatteforvaltningen senest 1 måned efter omdannelsen. Der skal afsættes enhver forventet afregnet skat i åbningsbalancen. Eftersom hele vederlaget for virksomheden skal foreligge i anparter eller aktier, kan der ikke udstedes stiftertilgodehavende i forbindelse med en skattefri omdannelse. Anskaffelsessummen af anparterne eller aktierne skal opgøres til den skattemæssige værdi på omdannelsesdagen. Denne beregnes ved at opgøre handelsværdierne af aktiverne og passiverne og fradrage den skattemæssige avance, der ville være opstået i forbindelse med et salg. Har den omdannende virksomhed været omfattet af virksomhedsordningen året forinden omdannelsen, gælder der desuden følgende. Er indskudskontoen negativ, skal denne være udlignet ved udgangen af regnskabsåret forud for omdannelsen. Har virksomheden en konto med opsparet overskud, kan ejeren vælge at overføre denne til kapitalandelene i selskabet. Herved nedsættes anskaffelsessummen af kapitalandelene. I tilfælde hvor det opsparede overskud ikke overføres til kapitalandelene skal overskudssaldoen medtages i den personlige indkomst i omdannelsesåret hos ejeren. Ved at benytte sig af reglerne i VOL bliver ejeren ikke beskattet i omdannelsesåret, men udskyder beskatningen til tidspunktet for afståelses af kapitalandelene. Hvis ikke betingelserne i VOL er overholdt, kan der ikke foretages en skattefri virksomhedsomdannelse. 3. Hvad er fordelene og ulemperne ved henholdsvis skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse? Fordelene og ulemperne ved de to omdannelsesmetoder kan kort opsummeres som vist i nedenstående figur. 75 af 83

81 Figur 24 Oversigt over fordele og ulemper Skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Kilde: Egen tilvirkning Fordele Simpel Ingen særlige regler I nogle tilfælde kun begrænset beskatning Mulighed for stiftertilgodehavende Kompliceret Omfattende regelsæt Kapitalselskabet træder i ejerens skattemæssige stilling Ulemper Beskatningen kræver meget likviditet Udskydelse af skatten Ingen mulighed for stiftertilgodehavende Der er både fordele og ulemper ved de to omdannelsesmetoder. Der er derfor ikke noget entydig svar på, hvilken omdannelsesmetode der er mest fordelagtig. Dette afhænger af hvilken situation den enkelte virksomhedsejer står i. 4. Hvilke overvejelser bør man gøre sig i forbindelse med en virksomhedsomdannelse? Overvejelserne i forbindelse med en virksomhedsomdannelse er mange. Overvejelserne spænder lige fra, hvorfor der ønskes foretaget en virksomhedsomdannelse til, hvilke konsekvenser en omdannelse får. Af overvejelser omkring hvorfor en virksomhedsomdannelse ønskes foretaget kan nævnes, virksomhedens udvikling og videre forløb. Er der flere fordele forbundet med et selskab frem for enkeltmandsvirksomheden? Ønsker ejeren at fortsætte virksomheden? Foreligger der overvejelser omkring generationsskifte? Jo tidligere ejeren tager stilling til disse overvejelser, desto bedre kan en omdannelse forberedes. Herefter kommer overvejelserne omkring, hvilke konsekvenser omdannelsen får for virksomheden og ejeren. Skal der stiftes et anpartsselskab eller et aktieselskab, hvad taler for det ene og hvad taler for det andet og er der kapital nok til at stifte et aktieselskab. En af de store overvejelser og som formentlig taler for en omdannelse, er den ændrede hæftelse, som ændrer sig fra ubegrænset til begrænset hæftelse ved stiftelse af et selskab. 76 af 83

82 Der opstår typisk flere udgifter, hvis der omdannes til selskab frem for enkeltmandsvirksomhed, da der som følge heraf stilles større krav til regnskabsaflæggelse og revision. Kan de fordele der er ved at drive sin virksomhed som et selskab, modsvare de fordele der er ved at drive sin virksomhed i personligt regi? Der skal altså tages stilling til mange forskellige aspekter i forbindelser med overvejelserne omkring en virksomhedsomdannelse. Fordelene og ulemperne skal vejes op imod hinanden og der skal vurderes, hvad der bedst kan betale sig for den enkelte virksomhedsejer. Det er derfor vigtig at tage stilling til så mange aspekter som muligt for at sikre, at der træffes den bedste beslutning for virksomheden. 5. Hvordan værdiansættes virksomheden i forbindelse med omdannelsen? Uanset om der foretages en skattepligtige eller skattefri virksomhedsomdannelse skal aktiverne og passiverne værdiansættes til handelsværdien på omdannelsestidspunktet. I forbindelse med en overdragelse i mellem afhængige parter, skal der ske værdiansættelse efter armslængdeprincippet, hvorfor værdiansættelsen sker på samme vilkår, som hvis der havde været tale om uafhængige parter. 6. Hvad er mest fordelagtigt for den inddragede virksomhed For at vurdere hvad der er mest fordelagtig for Erik er anskaffelsessummen for kapitalandelene beregnet ved begge omdannelsesmetoder, hvorefter likviditetspåvirkningen er sammenlignet. Anskaffelsessummen er den skattemæssige værdi, som ejeren erhverver selskabet til. Eftersom den skattepligtige omdannelse foretages efter afståelsesprincippet, er anskaffelsessummen den samme som i åbningsbalancen for selskabet. Ved den skattefrie virksomhedsomdannelse opgøres anskaffelsessummen til handelsværdien med fradrag af den skattepligtige avance. Anskaffelsessummen får først en betydning på det tidspunkt, hvor ejeren af virksomheden vælger at afstå sine kapitalandele, da han bliver beskattet af forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen af kapitalandelene. Ud fra beregningen af likviditeten i omdannelsesåret og netto likviditeten, er der en mindre likviditetsmæssig fordel ved at vælge den skattefri omdannelsesmetode. Herved opnås en fordel på kr. Dette dog under de opstillede forudsætninger. Når man vurderer fordelagtigheden af de to omdannelsesmetoder, skal man huske, at det ikke kun er den likviditetsmæssig faktor, som har betydning. Af øvrige faktorer kan blandt andet nævnes 77 af 83

83 forskellen på afskrivningsgrundlaget, som oftest vil være mindst ved en skattepligtig omdannelse, da selskabet overtager de nedskrevne skattemæssige værdier. Desuden har den konkrete situation som virksomhedsejeren står i også en betydning. Har virksomhedsejeren eksempelvis en ægtefælle, som har et stort uudnyttet underskud i omdannelsesåret, kan det måske være en fordel at foretage en skattepligtig omdannelse, da en del af skatten derfor vil blive modregnet i ægtefællens uudnyttede underskud. Hvis ejeren har likviditeten til at afregne beskatningen, som fremkommer ved en skattepligtig omdannelse, kan det ligeledes være en mulighed at få skatten ud af verden. Generelt kan det siges at fordelen ved den skattefri virksomhedsomdannelse ligger i, at beskatningen kan udskydes til tidspunktet for afståelsen af kapitalandelene. På denne måde undgår virksomhedsejeren et stort likviditetstræk. 78 af 83

84 9. Litteraturliste 9.1 Bøger: Virksomhedsomdannelse skattepligtig kontra skattefri Jane K. Bille, Morten H. Jensen og René M. Nielsen: Omstrukturering skatteregler i praksis, 1. udgave/1.oplag 2011, Karnov Group Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olsen: Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag, 3. udgave, 1. oplag 2010, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag. Jan Nygaard og Lars Wøldike: Skattefri virksomhedsomdannelse, 2. udgave, 1. oplag 2003, forlaget Thomson Jan Børjesson: Skattekartotek kapitel 52 - Virksomhedsomdannelse, 2010, Magnus Informatik Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 14. udgave 2011, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag Carsten Fode og Noe Munck: Valg af selskabsform & omstrukturering af selskaber, 2. udgave, 1. oplag 2007, forlaget Thomson KPMG: Indsigt i årsregnskabsloven KPMG s praktiske guide til forståelse af loven, 5. udgave 2010/11 Wivi H. Larsen og Torben Storm Nielsen: Virksomhedsformer har din virksomhed den rigtige struktur?, 1. udgave 2002, Ret& Råd Søren Revsbæk: Bogen om skat for selvstændige, 1. udgave, 1. oplag 2011, Regnskabsskolen Skattelovsamling for studerende 2012/11, 24. udgave, 1. oplag 2012, forlaget Magnus Informatik 79 af 83

85 9.2 Artikler: Bent Ramskov: Skattefri virksomhedsomdannelse, 2009, skattepolitisk oversigt. Niels Hvid Enevoldsen og Ole Friis: Skattefri virksomhedsomdannelse udskudt skat i teori og praksis vedrørende goodwill, 2008, Revision og regnskab. 9.3 Love: Afskrivningsloven Ejendomsavancebeskatningsloven Kursgevinstloven Kildeskatteloven Ligningsloven Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder Selskabsloven Skatteforvaltningsloven Statsskatteloven Selskabsskatteloven Varelagerloven Lov om skattefri virksomhedsomdannelse Virksomhedsskatteloven Årsregnskabsloven 9.4 Lovforslag: Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love L 26 - Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og revisorloven 9.5 Hjemmesider: besøgt d. 6. november besøgt d. 5. november besøgt d. 9. november af 83

86 besøgt d. 6. november besøgt d. 8. november besøgt d. 8. november besøgt d. 3. november =CJ_Ax-uc7LMCFUHxzAodmhUA1A, besøgt d. 8. november besøgt d. 2. november besøgt d. 5. november besøgt d. 8. november besøgt d. 7. november besøgt d. 8. november besøgt d. 8. november besøgt d. 7. november Domme og afgørelser TfS LSR TfS LSR SKM LSR SKM DEP SKM HR LSRM Cirkulærer og vejledninger TSS-cikulære af 28. marts 2000: Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill 81 af 83

87 Ligningsvejledningen o E.I. - Afståelse af erhvervsvirksomhed, goodwill og immaterielle rettigheder m.v. o E.H. - Virksomhedsomdannelse Den juridiske vejledning Danske regnskabsvejledninger, Revisor Håndbogen 2012, Karnov Group 82 af 83

88 10. Bilag 1 Virksomhedsomdannelse skattepligtig kontra skattefri Figur 25 Byggeklods model over regnskabsklasserne Børsnoterede og statslige selskaber uanset størrelse. Klasse D Børsnoterede selskaber Klasse C Store og mellemstore virksomheder Klasse B Små virksomheder Store: Omsætning > 286 mio. kr., balance > 143 mio. kr., ansatte > 250. Mellemstore: Omsætninger mio.kr., balance mio.kr., ansatte Omsætning 0-72 mio., Balance 0-36 mio., ansatte 0-50 Klasse A Personlige virksomheder Virksomheder med personligt ansvar samt små virksomheder med begrænset ansvar. Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra indsigt i årsregnskabsloven KPMG: Indsigt i årsregnskabsloven KPMG s praktiske guide til forståelse af loven, 5. udgave 2010/11 s af 83