F O A F A G O G A R B E J D E S A K A S S E FOAs A-kasse Beretning 2004-2008 Delegeretmøde 9. december 2008
Ansvarshavende redaktør: Dennis Kristensen Redaktion: Mona Striib og Elisabeth Bruun Olesen Layout: GraFOA Maja Honore Foto: Mike Kollöffel Oplag: 300 eksemplarer Tryk: FOAs Trykkeri oktober 2008
FOAs A-kasse Beretning 2004-2008 Delegeretmøde 9. december 2008
Indholdsfortegnelse Forord 7 Reformer på det beskæftigelsespolitiske område 9 Ny organisering af beskæftigelsespolitikken 9 Det fælles beskæftigelsespolitiske udviklingsprojekt 10 Velfærdsaftale 11 Nye a-kasseopgaver 11 FOAs holdning til velfærdsforliget 12 Rådighed 13 Regeringens jobplan 14 Supplerende dagpenge 14 Hvilke konsekvenser vil ændringerne få? 14 Flaskehals- og paradoksproblemer 15 Spydspidskampagnen 16 Den landsdækkende kampagne 17 Konflikten set med a-kassebriller 18 Efterlønsprojektet 19 Feriemodregning i efterløn 19 Ny lovgivning i perioden som følge af velfærdsforliget 23 Førstegangskontakt Vejledning 23 CV-samtaler 23 Rådighed og sanktioner 24 Krav til lediges jobsøgning 25 Unge-regler 25 Nye efterlønsregler og fortrydelsesordning 26 Forhøjet efterlønsalder 26 Forhøjede krav til anciennitet og betaling af efterlønsbidrag 27
Fortrydelsesordningen 27 Ekstremt komplicerede regler 28 Ny lovgivning i øvrigt 29 Supplerende dagpenge 29 A-kassens organisation 30 Ekstraordinære delegeretmøder i beretningsperioden 30 Ekstraordinært delegeretmøde januar 2006 30 Ekstraordinært delegeretmøde december 2006 30 Ekstraordinært delegeretmøde august 2007 30 Organisationsudvikling i perioden 31 A-kassens strukturudvalg nedsat af hovedbestyrelsen 32 Fremtidig struktur 33 A-kassens tilgængelighed 34 Vedtægtsændringer 35 A-kassens serviceløfter 35 IT-udvikling 36 A-kassens fremtidige udvikling digitalisering 36 FOA Job 38 Web a-kassen/tast selv-blanketter 40 eindkomstregisteret 40 Hvor er a-kassen på vej hen 42 A-kasserne mister medlemmer 42 Kompensationsgraden 42 Jobcentrene 43 De kommende års udfordringer 43 Eksterne samarbejdsparter 44 LO 44 Regeringens Arbejdsmarkedskommision 45 Arbejdsmarkedsstyrelsen 45 Samarbejde med A-kassernes Samvirke 46 A-kassernes Samvirke Beskæftigelses- og forsikringsudvalget 46
A-kassernes Samvirke Uddannelsesudvalget 46 Koordinationsudvalget 46 A-kassens kvalitet 47 Tilsyn og kvalitetsundersøgelser 47 Rådighedstilsyn 47 Det intensiverede tilsyn 47 Det udvidede tilsyn 48 De målrettede tilsyn 48 Tilsyn på Den fremrykkede indsats spydspidskampagnen 49 Omlægning af rådighedstilsynet 49 Kvalitetsundersøgelse af afgørelser i tilbagebetalingssager 49 Revisionsinstituttets tilsyn 50 A-kassens interne tilsyn og kvalitetskontrol 51 Benchmarking af a-kasserne 52 FOAs A-kasse 52 FOAs Klageinstans 53 Tal fra a-kassen 54 Medlemstallets udvikling 54 Udvikling i ledighed 55 Udvikling i efterløn 56 Intern uddannelse 56 Fokus på OAAs serviceløfter 56 Noter 58
Forord A-kassen har i beretningen valgt at fokusere på hovedlinjerne i perioden siden sidste ordinære delegeretmøde i oktober 2004. Især Velfærdsreformen fra 2006 kom til at spille en stor rolle. A-kasserne blev i højere grad end tidligere en central aktør i implementeringen af beskæftigelsespolitikken og fik fra januar 2007 nye opgaver. Samme år fyldte a-kasserne 100 år. Strukturreformen omorganiserede samtidig det beskæftigelsespolitiske system. Den borgerlige regering har siden sin tiltræden i 2001 haft dagpengesystemet i kikkerten, dog uden at kunne samle folkeligt og politisk flertal for større ændringer og forringelser frem til 2008, når man lige ser bort fra ændringerne i efterlønnen. Forslag i regeringens jobplan fra begyndelsen af 2008 om at beskære de supplerende dagpenge gled imidlertid igennem uden større folkelige protester. Fagbevægelsen og a-kasserne protesterede godt nok. Men Dansk Folkeparti sikrede et flertal. I december 2007 nedsatte regeringen en arbejdsmarkedskommission. Den skulle medio 2009 komme med forslag til, hvordan man kan få danskerne til at arbejde mere end i dag. Statsministeren anmodede imidlertid Kommissionen om at speede sit arbejde op i august 2008 og komme med et oplæg til de dele af en arbejdsmarkedsreform, der har størst effekt på beskæftigelsen på kort sigt. Der blev så afholdt trepartsmøde med Arbejdsmarkedskommissionen i slutningen af august. Til diskussion er bl.a. den aktive beskæftigelsespolitik med forslag om en intensiv indsats tidligt i ledighedsforløbet, en kortere dagpengeperiode og tilbagetrækning. De politiske vinde blæser pt. i retning af, at dagpengeperioden afkortes til 2 år, evt. kombineret med en højere dagpengesats. FOA arbejder med emnerne i diverse udvalg under LO og prøver at få FOA holdninger igennem. Bl.a. mener vi ikke, at der er nogen som helst grund til at afkorte dagpengeperioden. A-kassen har i perioden løbende haft et tæt og positivt samarbejde med forbundet, herunder specielt det fælles beskæftigelsespolitiske team for forbund og a-kasse om bl.a. jobformidling, andre aktører, rekruttering mv. 7
Der har været holdt fælles coaching-kurser for a-kasseansatte og fagligt valgte/ansatte for at give medarbejderne de bedste forudsætninger for god vejledning med jobbet i fokus. Samarbejdet omkring FOA Job er fortsat, og FOA Job bruges i dag aktivt i arbejdet på at finde jobåbninger til ledige og medlemmer, der ønsker at skifte job. A-kassens arbejde er i dag i langt højere grad end tidligere centreret omkring at få de sidste ledige tilbage til arbejdsmarkedet til et job, der matcher dem. Der bruges derfor mange kræfter på at vejlede og rådgive medlemmerne om arbejde og uddannelsesmuligheder. A-kassen var bl.a. en del af den fremrykkede a-kassekampagne, som Arbejdsmarkedsstyrelsen iværksatte i samarbejde med A-kassernes Samvirke som et resultat af Velfærdsaftalen. Fokus var på flaskehalsområder og hos os social- og sundhedsområdet. Målet var at nedbringe ledigheden og 3-mdrs. ledigheden, hvilket lykkedes. A-kassen bruger også mange kræfter på at vejlede om den nye efterlønsordning, som er blevet uhyre kompliceret. Især overgangsordningerne er stort set uforståelige. Den faldende ledighed og et ønske om, at medlemmerne også skulle nyde godt af dette i form af et lavere administrationsbidrag, betød, at a-kassen måtte sige farvel til en del medarbejdere i perioden. Vi skal inden 1.1.2011 ned på 250 medarbejdere. Ved delegeretperiodens start var vi ca. 400 medarbejdere. Vi er overbevidste om, at vi med dette medarbejderantal kan løfte a-kassernes forstærkede rolle i den beskæftigelsespolitiske indsats i form af den intensiverede kontakt til og vejledning af medlemmerne med førstegangskontakten, CV-samtaler og de systematiske 3-mdrs. rådighedssamtaler selvfølgelig under den forudsætning at ledigheden ikke stiger markant. For at kunne gøre dette arbejder vi meget målrettet på at fremme digitaliseringsprocessen og frigøre sagsbehandlerressourcer til den direkte medlemskontakt. Vi arbejder ligeledes på at få alle ledige medlemmer over på web a-kassen igen for at flytte personaleressourcerne fra administrativt arbejde til direkte medlemskontakt. 8
Reformer på det beskæftigelsespolitiske område Ny organisering af beskæftigelsespolitikken Perioden fra delegeretmødet i november 2004 og frem til nu har været præget af mange forandringer på det beskæftigelsespolitiske område og i a-kassernes arbejde. Strukturreformen med et nyt kommunalt landkort førte et nyt beskæftigelsessystem med sig. Fra den 1. januar 2007 blev arbejdsformidlingerne og 14 AF-regioner erstattet af 91 nye jobcentre efter princippet hver kommune sit jobcenter. Arbejdsformidlingens medarbejdere flyttede sammen med de medarbejdere i kommunen, der arbejder med beskæftigelsespolitik. Forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender mv. skulle nu gå ind af samme dør i jobcentret. Én indgang for alle skulle sikre alle ledige bedre hjælp til at komme i arbejde og give en mere borgernær service også til arbejdsgiverne. Hjælpen skulle tage sit udgangspunkt i, hvad den ledige har brug for, ikke hvor den ledige kommer fra. Jobcentrene skulle samlet set tilbyde den samme service, som AF og kommunerne tidligere tilbød hver for sig. Formålet var at yde en bedre, mere ensartet og koordineret service. Men kommunen og staten beholdt ansvaret for deres respektive målgrupper, og ledelsen blev todelt. Regeringen brugte lejligheden til at kappe arbejdsmarkedets parters indflydelse på og medansvar for indsatsen i lokalområdet via pladserne i 14 regionale arbejdsmarkedsråd. Arbejdsmarkedets parter blev reduceret til høringsberettigede og overvågende parter i nye regionale og lokale beskæftigelsesråd. 14 af de nye jobcentre blev såkaldte pilotjobcentre, hvor staten overdrog sit ansvar for de forsikrede ledige til kommunen og dermed til pilotjobcentret. Hermed er sporene lagt til en yderligere kommunalisering af beskæftigelsespolitikken. Det er nemlig regeringens holdning, at det skal ende med et enstrenget system, når jorden er gødet tilstrækkeligt til, at der kan samles politisk flertal. Beskæftigelsesministeren har flere gange peget på, at der skal 9
en rigtig fusion til af dagpenge- og kontanthjælpssystemet, hvor alle jobcentre er rent kommunale og med én ledelse. Både LO og DA tog skarpt afstand fra det nye system og parternes manglende indflydelse heri. Samtidig pegede man på, at man kunne risikere, at beskæftigelsespolitikken blev isoleret i hvert sit jobcenter og i hver sin kommune. It-bøvl, personaleflugt, sammenføring af statsligt og kommunalt ansatte med hver sin kultur mv. skabte store begyndervanskeligheder. Mange ledige fik ikke de tilbud, de havde krav på ifølge lovgivningen. Den dag i dag fungerer jobcentrene langt fra optimalt og har store problemer med at overholde de tidsmæssige krav til jobsamtaler, udfærdigelse af jobplaner, ret- og pligtaktivering m.v. til skade for vores ledige medlemmer. A-kasserne fik 91 nye jobcentre at samarbejde med og mange nye medarbejdere, der var ukendt med arbejdet med forsikrede ledige. Dette har givet irritationer, gnidninger og samarbejdsvanskeligheder mange steder. Et aktivt samspil og godt samarbejde mellem jobcentrene og a-kasserne er imidlertid en afgørende forudsætning for at skabe gode beskæftigelsespolitiske resultater til gavn for medlemmerne, med tilbud, der matcher den enkelte ledige. Derfor arbejder a-kassen lokalt og centralt på at indgå samarbejdsaftaler med jobcentrene for at styrke beskæftigelsesindsatsen. Dette er også lykkes nogle steder. Det fælles beskæftigelsespolitiske udviklingsprojekt I november 2005 afholdt FOA en jobcenterkonference om FOAs strategi i forhold til kommunalreformens ændringer på beskæftigelses- og fastholdelsesområdet. Her fremlagde afdelingerne i region Midtjylland en idé til, hvordan FOA kunne opbygge et beredskab som modsvar på de udfordringer, som strukturreformen gav på det beskæftigelsespolitiske område. Denne idé blev til det fælles beskæftigelsespolitiske udviklingsprojekt mellem forbund og a-kasse med 5 hovedelementer: 1. jobformidling, 2. vejledningsindsats gennem samarbejde med Andre Aktører, 3. forpligtende samarbejde med kommunerne om ekstraordinært ansatte, 4. forstærket indflydelse på det nye jobcentersystem og 5. integration. FOAs politik omkring jobformidling er, at jobformidling er en fælles opgave for de faglige afdelinger og lokalenhederne. Den fælles jobformidling skal vise styrken ved en fagligt funderet a-kasse og kombinere 10
afdelingernes viden om arbejdspladserne og lokalenhedernes viden om de ledige medlemmer. Der blev i første halvår af 2007 afholdt en lang række møder landet over, hvor hhv. a-kassesekretæren, a-kassechefen, de geografiske sektionsledere og repræsentanter fra det beskæftigelsespolitiske team skubbede arbejdet i gang. Resultatet er, at vi i dag i det små har en lokalt tilpasset jobformidlingsindsats, som supplerer a-kassens lovpligtige indsats. Men den lave ledighed har gjort det svært at etablere de jobformidlingsaftaler m.v. med arbejdsgiverne, som var en del af vores politik. Mange faglige afdelinger har vurderet, at der simpelthen ikke er nok ledige at tage af. Vi har skabt regionale samarbejdsmuligheder for afdelingernes og lokalenhedernes samarbejde med Andre Aktører om vejledningsindsatsen, ligesom vi har fået samarbejdsaftaler med nogle jobcentre, bl.a. i region Syddanmark om en koordinering af indsatsen over for de ledige. I december 2007 besluttede FOAs hovedbestyrelse et nyt grundlag for beskæftigelsespolitikken med det omdrejningspunkt at gøre en indsats for at styrke rekrutteringen til FOAs faglige områder med bl.a. jobrotation og opkvalificering. Passiv aktivering af ledige skal ændres til aktiv rekruttering. Arbejdet i forhold til Arbejdsmarkedskommissionen prioriteres højt. Der vil være en lang række 3-partsdrøftelser bl.a. om dagpenge, som FOA og a-kassen vil samarbejde om. Velfærdsaftale Nye a-kasseopgaver Velfærdsaftalen mellem regeringen og socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre havde bl.a. som forudsætning, at arbejdsstyrken skal udvides. De ældre skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. De unge skal hurtigere gennem uddannelserne, og de ledige skal hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Velfærdsaftalen gav som sagt a-kasserne nye opgaver og en hel central rolle i den fremtidige beskæftigelsespolitik. I aftaleteksten lød formuleringen at a-kasserne udgør en central aktør i beskæftigelsespolitikken som følge af det store kendskab til egne medlem- 11
mers faglige profil og potentielle beskæftigelsesmuligheder. Det giver et godt udgangspunkt for at matche ledige hænder med ledige job. 1. januar 2007 vågnede a-kassernes medarbejdere derfor op til en række nye udfordringer og nye arbejdsopgaver som førstegangskontakten med de ledige, alle CV-samtaler, jobformidling og fra 1. marts samme år systematiske 3-måneders rådighedssamtaler med fokus på jobsøgning og jobformidling. Velfærdsaftalen indeholdt også en lang række stramninger med skærpede sanktioner og bortfald af forlænget dagpengeret for de over 55- årige samt krav om, at ledige skal på jobnet.dk en gang om ugen for at bekræfte deres rådighed. Velfærdsforliget betød samtidig en lang række ændringer i efterlønnen med det formål at tilpasse efterlønsordningen til den situation, at danskerne lever længere og længere og at omsætte længere levetid til flere år på arbejdsmarkedet. De største ændringer er, at efterlønsalderen gradvist hæves fra 60 til 62 år i 2019 og at perioden, hvori man skal betale efterlønsbidrag, forlænges fra 25 til 30 år. Folkepensionen forhøjes parallelt med den stigende efterlønsalder. Som kompensation for bortfaldet af den forlængede dagpengeret for de over 55-årige fik denne gruppe af ledige ret til ansættelse i et kommunalt seniorjob frem til efterlønsalderen, når deres dagpengeperiode udløb. FOAs holdning til velfærdsforliget Forbundet og a-kassen vurderede, at forliget indeholdt både skidt og kanel. Især var vi uenige i ændringerne i efterlønnen og en gradvist højere efterlønsalder. Vi mente, at der fortsat er behov for efterlønnen fra det 60. år og især for de grupper, som FOA repræsenterer. De vil på grund af større risiko for nedslidning have svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet til de fylder 62 eller mere, hvis efterlønsalderen forhøjes endnu mere. Levealderen stiger mindst for lavtuddannede og især lavtuddannede kvinder. Efterlønsændringerne ville forøge uligheden i alderdommen. Derimod var vi enige i flere af ændringerne omkring forstærket indsats for at nedbringe ledigheden, bl.a. at a-kasserne skulle overtage førstehåndskontakten med alle forsikrede ledige. De systematiske rådighedsvurderinger hver 3. måned så vi som et udtryk for ekstra kontrol af de 12
ledige og mistro over for de ledige samtidig med, at forslaget ville give a-kasserne en ekstra arbejdsmæssig belastning primært for at kontrollere. Rådighed Rådighed lever sit helt eget liv i den politiske og mediemæssige debat. Med jævne mellemrum optræder der historier i medierne om, at det er svært for ikke at sige umuligt for arbejdsgiverne at finde den nødvendige arbejdskraft samtidig med, at der går ledige rundt. I sommeren 2006 kørte historien om Post Danmark, som manglede postbude, og lidt senere kunne gratisaviserne ikke finde avisbude og uddelere. Arbejdsgiverorganisationerne er også uafbrudt på krigsstien og bruger enhver lejlighed til at fremhæve, at afgørelser om rådighed burde tages væk fra a-kasserne. Selvom alle påstande efterfølgende viser sig at være mere eller mindre ubegrundede, og selvom de danske rådighedskrav allerede er meget skrappe i internationalt perspektiv, strammes skruen hele tiden en tak til. I februar 2008 kom Arbejdsdirektoratet med et vejledende bud på, hvor mange job et ledigt medlem efter Direktoratets vurdering burde søge 4 om ugen!! Denne udmelding, som ikke var forhandlet med Ydelsesudvalget, kom som en tyv om natten og bundede ikke i regelændringer, men alene i, hvad Direktoratet fandt opportunt i den nuværende beskæftigelsessituation. Der blev sendt en meddelelse ud til a-kasserne om, at fremtidige rådighedstilsyn ville tage sit udgangspunkt i en jobsøgning på 4 job om ugen. A-kasserne, LO, FTF og AC protesterede kraftigt. Men meddelelsen står stadig ved magt, og signalet står bøjet i neon. Ledige skal simpelthen søge mange flere job for at bevise deres rådighed. Rådigheden kom denne gang i fokus på grund af, at Rigsrevisionen afleverede en kritik af a-kassernes rådighedsvurderinger. Det skal her indskydes, at denne kritik vedrørte perioden fra år 2003 til 1. kvartal 2007, som var baseret på tidligere lovgivning. Den turbo, der blev sat på a-kassernes rådighedsvurderinger og jobformidling ved indførelse af de systematiske 3-mdrs. rådighedsvurderinger fra 1. marts 2007, indgik ikke i grundlaget for kritikken. 13
Regeringens jobplan Supplerende dagpenge Arbejdsgiverorganisationer og regeringen har længe ment, at mange ledige på supplerende dagpenge gik og hyggede sig. Supplerende dagpenge har været en torn i øjet. Regeringens jobplan fra januar 2008 indeholdt derfor forslag om at beskære retten til supplerende dagpenge. Beskæftigelsesministeren var i startfasen meget udfarende. Han udtalte sig meget og unuanceret om problematikken. Når der er mangel på arbejdskraft, skal der ikke kunne udbetales supplerende dagpenge. Beskæftigelsesministeren talte ligefrem om en uhellig alliance mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, hvor begge indrettede sig på, at medarbejderen skulle arbejde på nedsat tid. FOA protesterede mod de påtænkte forringelser, bl.a. via LO. Vi pegede på, at ændringerne var asociale og ville øge den økonomiske, kønsmæssige og regionale ulighed. Hvilke konsekvenser vil ændringerne få? Vi frygter øgede rekrutteringsproblemer inden for børne-, pleje- og omsorgsområdet. Her har der været et stort forbrug af vikarer og et stort antal deltidsstillinger. Medlemmer, der har mistet retten til supplerende dagpenge, har efterfølgende ret til at afvise vikariater og deltidsstillinger Nye tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor viser, at 232.000 af de 567.000 fastansatte i det offentlige arbejder på deltid. En undersøgelse i FOA viser, at hver fjerde deltidsansatte er på tvungen deltid. Vi deler ikke beskæftigelsesministerens forventninger om, at medlemmer, der mister retten til supplerende dagpenge, går i fuldtidsarbejde, lige netop fordi der mangler fuldtidsarbejde. Vi tror, at mange medlemmer, der før modtog supplerende dagpenge, i stedet vil vælge at modtage fulde dagpenge eller gå over i fag, der har stillinger med flere arbejdstimer. Vi forventer, at de nye regler især vil ramme i udkantsområder, hvor det er særlig svært at finde ledige fuldtidsstillinger. Beregninger fra bl.a. LO påpeger, at ca. 3 4 af de medlemmer, der vil 14
blive berørt af de nye regler, er kvinder. Herudover peges der på, at medlemmer med kortere uddannelse bliver berørt. Trepartsforliget mellem regeringen, kommunerne og fagbevægelsen fra juni 2007 forpligtede arbejdsgiverne til at tilbyde ledige timer til deltidsansatte medarbejdere, som ønsker en permanent forøgelse af arbejdstiden. KL og KTO indgik med ikrafttræden den 1. januar 2008 en aftale, som udmøntede bestemmelserne i Trepartsforliget. Grundideen er, at deltidsansatte skal have bedre mulighed for at få arbejde på fuld tid eller flere timer. Deltidsansatte skal derfor have fortrinsret til at søge ledige timer, når disse opstår. Man kan håbe, at en målrettet brug af denne aftale kan afbøde virkningerne af forringelserne på de supplerende dagpenge. Flaskehals- og paradoksproblemer Diskussionen om flaskehals- og paradoksproblemer dukker op fra tid til anden. Emnet kom bl.a. op i efteråret 2005 i forbindelse med beskæftigelsesministerens analysearbejde som forberedelse til forhandlingerne om et servicetjek af Flere i Arbejde. Derfor tog den daværende a-kassesekretær initiativ til en kortlægning af de ledige inden for social- og sundhedsområdet for at få viden om den enkelte ledige, og hvorfor der i nogle områder både var mange ledige og mange ledige jobs. Samtidig ville vi gerne have skyts til argumenter til den offentlige debat, når social- og sundhedsområdet evt. kom i fokus i diskussionen om flaskehalse, balance- og paradoksproblemer. Kortlægningen viste, at der var 4276 personer berørt af ledighed inden for social- og sundhedssektoren i slutningen af november 2005. Det svarer til en ledighedsprocent på 2,78. Den samlede ledighed i FOA var på samme tidspunkt 3,94 %. A-kassens lokalenheder så på helbredsmæssige begrænsninger, børnepasningsproblemer, transportproblemer, antal uger på ydelse og antal vikartimer mv., og det hele blev skrevet sammen til en rapport. Denne kortlægning gav os god viden om de ledige inden for området en viden, som vi kunne tage som afsæt til den fremrykkede a-kassekampagne, som vi valgte at blive en del af. Vi mente, at det var et spørgsmål 15
om tid, inden spørgsmålet om ledige og ledige job samtidigt inden for social- og sundhedsområdet ville blive bragt kraftigere ind i den offentlige debat. I Århus Amt havde man gennem længere tid været opmærksom på paradoksproblemerne på social- og sundhedsområdet. Man indgik derfor i maj 2006 en aftale om rekruttering til hjemmeplejen på 10 aftalepunkter med Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Samtidig kontaktede AF Regionskontoret FOA Randers Uddannelsesafdeling og spurgte, om uddannelsesafdelingen kunne udarbejde et projektforslag med en målrettet indsats for at afhjælpe paradoksproblemerne. Projektforslaget skulle dække de 3 FOA afdelinger i Århus, Silkeborg og Randers. FOA Randers Uddannelsesafdeling udarbejdede et konkret projektforslag med forløb for både uddannede og ikke uddannede inden for social- og sundhedssektoren med individuel sparring med personlig coach. Lokalenhederne deltog aktivt i arbejdet og visiterede ledige til FOA Randers Uddannelsesafdeling. Dette projekt dannede for os at se et godt udgangspunkt til arbejdet med den fremrykkede a-kassekampagne og anstrengelserne for at få ledige social- og sundhedsmedarbejdere ind i de ledige stillinger evt. efter den nødvendige uddannelse. Konceptet blev i øvrigt senere udgangspunktet for et samarbejde med AOF om forløb for at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet. I Storkøbenhavn havde der gennem en del år været et samarbejde med Havneskolen i forhold til ledige, der havde behov for længere vejlednings- og afklaringsforløb samt brancheskift mv. Spydspidskampagnen Velfærdsforligets aftaletekst omfattede kampagner med a-kasserne som jobformidler på flaskehalsområder og øvrige områder, hvor virksomhederne havde svært at få arbejdskraft. 4 a-kasser herunder FOAs a-kasse gennemførte i samarbejde med A-kassernes Samvirke og Arbejdsmarkedsstyrelsen en spydspidskampagne på udvalgte fagområder (chauffører, salgs- og butiksmedarbejdere og social- og sundhedsmedarbejdere). Hos os deltog SOSU Storkøbenhavn 16
og lokalenhederne fra det gamle Århus amt, dvs. Århus, Silkeborg og Randers. De faglige afdelinger og lokalenhederne arbejdede tæt sammen i kampagneforløbet om den ekstra indsats. Kampagnen løb fra december 2006 til udgangen af november 2007. Formålet var dobbelt. Dels skulle de deltagende a-kasser hurtigt i gang med at hjælpe medlemmerne i job for at imødegå rekrutteringsproblemer, dels skulle der opsamles erfaringer og input til brug for den efterfølgende landsdækkende kampagne for alle a-kasser. Vores erfaringer er, at en forstærket og håndholdt indsats hjælper. Vi havde i kampagneforløbet ekstra kontakt med alle ledige, som var omfattet af målgruppen. Kampagnen skulle først og fremmest måles på en nedgang i 3-mdrs. ledigheden. Faldet blev 47 % hos kampagnegruppen mod et generelt fald på 44 % for alle forsikrede ledige i hele landet. (I parentes skal bemærkes, at den landsdækkende kampagne var startet i juni 2007, således at alle forsikrede ledige nu fik en ekstra indsats). Vi opponerede imod ensidigt at se på et fald i 3-mdrs. ledigheden, da mange af vores ledige som sagt har brug for uddannelse og kompetenceafklaring og dermed ofte får mere end 3 måneders ledighed. Hele konceptet fra Randers Uddannelsesafdeling var jo bygget op omkring behovet for kompetenceafklaring og evt. efterfølgende uddannelse. Den landsdækkende kampagne Den landsdækkende kampagne startede i juni 2007. Den blev sparket i gang på en konference afholdt af Arbejdsmarkedsstyrelsen i juni 2007 med en rapport om spydspidskampagnen. Efter Velfærdsaftalen besluttede beskæftigelsesministeren, at kampagnen skulle være 1-årig og ikke 2-årig, og at alle a-kasser skulle deltage, fordi arbejdskraftmanglen påvirker alle a-kasser. Målet for denne kampagne er også entydig. Arbejdskraftreserven, dvs. ledige med mere end 3 måneders ledighed, skal reduceres markant. AK-Samvirke har sat det mål, at arbejdskraftreserven samlet set for alle a-kasser skal reduceres med mindst 50 % i løbet af kampagnen. De enkelte a-kasser blev i sommeren 2007 bedt om at melde ind til Samvirke, hvad man hver især mente, man kunne reducere arbejdskraftreserven med. Vi meldte et tal på 33 % ind. Vi argumenterede igen 17
med, at vi har mange ledige, der har brug for opkvalificering og kompetenceafklaring. Det betyder, at vi får en del ledige med mere end 3 måneders ledighed. Det er FOAs faglige politik, at ansatte inden for de enkelte sektorer skal uddannes, og at en ledighedsperiode med fordel kan bruges til uddannelse og opkvalificering. Kampagnen er nu slut. Samlet set blev arbejdskraftreserven reduceret med 47 % for forsikrede ledige. Vi reducerede med 40 %, hvilket vi er tilfredse med. Det lykkedes kun jobcentrene at reducere arbejdskraftreserven for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med 29 %. Konflikten set med a-kassebriller Forårets overenskomstkonflikt gav også a-kassen arbejde. Arbejde med konflikten startede i det øjeblik, FOA sendte konfliktvarsel den 29. februar og 3. marts 2008. Når en konflikt er varslet, kan der ikke ske overflytning til og fra a-kassen for det arbejde, der danner grundlag for overflytningen. Der var mange spørgsmål om overflytning. En stor del af tvivlen bundede i usikkerhed om, hvem der var omfattet af konflikten. Var alle FOAs medlemmer omfattet? Var medlemmet omfattet, hvis hun var løs vikar, hvis hun var tidsbegrænset ansat osv.?? Vi havde desuden mange henvendelser vedrørende udbetaling af dagpenge, feriedagpenge, VEU-godtgørelse og efterløn. Der er særlige regler for modregning i efterlønnen for medlemmer i konflikt. Der skal ske modregning i efterlønnen med et gennemsnit af arbejdstimer for de seneste 4 uger forud for konfliktens start. Mange, der var omfattet af konflikten, havde vagter i nødberedskabet. Fradraget i specielt efterløn blev kompliceret for medlemmer, der også deltog i nødberedskabet. Særligt i ugerne, hvor konflikten startede og sluttede, kunne der i samme uge være almindelige arbejdstimer, timer i nødberedskabet og teknisk belægning (gns. 4 uger før). A-kassen valgte på linje med forbundet at prioritere informationen om konflikten meget højt. I forbundets konfliktvejledning er der et særligt afsnit om a-kassefor- 18
hold. I dette afsnit blev der lagt et underpunkt spørgsmål og svar som blev opdateret løbende. Informationerne til a-kassens lokalenheder blev i væsentligt omfang også sendt til de faglige afdelinger. Hermed kunne vi både sikre et højt informationsniveau, og at medlemmerne oplevede høj service fra FOA, uanset hvor de henvendte sig. Samarbejdet med forbundet fungerede godt. Der var en høj grad af information begge veje og stor vilje til samarbejde. Rollefordelingen og arbejdsopgaverne mellem forbundet / de faglige afdelinger og a kassen har været forskellig under konflikten. Det er i det altovervejende lykkedes parterne at blive på egen boldbane og primært forholde sig til egne forhold. Vi har fået gode svar ved henvendelser til A-kassernes Samvirke. Vi fik også skabt en god kontakt til Sundhedsarbejdernes a-kasse til gavn for begge parter. Efterlønsprojektet Feriemodregning i efterløn Folketinget vedtog i 2003 en ændring af ferieloven med virkning fra 1. januar 2004. Det viste sig efterfølgende, at denne ændring medførte et hul i ferieloven. Hullet bevirkede, at efterlønsmodtagerne kunne vælge at lade være med at hæve optjente feriepenge til efter et ferieårs afslutning. Hvis de gjorde det, skulle der ikke ske modregning i efterlønnen. Optjente feriepenge har ellers altid medført modregning i efterlønnen. Filosofien har været, at borgerne ikke skulle have dobbelt forsørgelse. Arbejdsdirektoratet, som har myndighedsansvaret for ferieloven, informerede ikke a-kasserne om, at efterlønsmodtagerne kunne vælge. Først den 21. marts 2006 orienterede Direktoratet a-kasserne om, at man skulle vejlede efterlønsmodtagerne om muligheden. Arbejdsdirektoratet ændrede senere efterlønsbekendtgørelsen med virkning fra den 1. maj 2006 og lukkede på den måde hullet igen. Men i perioden 1. januar 2004 30. april 2006 havde efterlønsmodtagerne som sagt en valgmulighed. De kunne vente med at hæve deres 19
egen selvoptjente feriepenge til efter afslutningen af ferieåret og undgå modregning i efterlønnen. Hos os drejede det sig om 6.800 medlemmer. Men vi vejledte som andre a-kasser ikke herom, da vi ikke kendte til hullet. Ældre Sagen blev opmærksom på muligheden og rejste sagen i pressen i marts 2006. A-kasserne blev anklaget for manglende vejledning om feriereglerne i relation til efterløn. Spørgsmålet var, om a-kasserne havde pådraget sig et rådgivningsansvar ved ikke at vejlede berørte efterlønsmodtagere om den mulighed, som lovændringen i 2003 havde medført. Forkert eller manglende rådgivning kan medføre, at en a-kasse ikke får refusion for udbetalingerne og dermed selv skal betale af egne midler. Arbejdsdirektoratet udtalte i denne forbindelse, at a-kasserne havde foretaget korrekt modregning, og at man ikke mente, at a-kasserne kunne pålægges et ansvar for mangelfuld vejledning af efterlønsmodtagerne. A-kasserne fastholdt på baggrund af Arbejdsdirektoratets udtalelser afgørelserne om, at der skulle ske modregning. I september måned 2006 traf Arbejdsmarkedets Ankenævn imidlertid afgørelser i 15 sager. I alle sager fastslog Ankenævnet, at medlemmerne skulle stilles som om, de var vejledt korrekt. Det betød, at medlemmerne havde krav på efterbetaling af efterløn for den periode, hvor de var blevet modregnet for deres feriepenge. FOAs A-kasses vurdering af Ankenævnets afgørelser var, at vores medlemmer havde krav på efterbetaling af efterløn. Sammen med de øvrige a-kasser pressede vi i næsten 2 måneder Arbejdsdirektoratet og Claus Hjort Frederiksen for at få lov til at efterbetale efterlønnen, men uden resultat. FOAs A-kasse skrev derfor et brev til Direktøren for Arbejdsdirektoratet på vegne af Dansk Metals A-kasse, HKs A-kasse og 3Fs A-kasse. Vi skrev i brevet, at vi nu ville begynde at sagsbehandle sagerne og sende dem til Arbejdsdirektoratet. De 4 a-kasser repræsenterede tilsammen 27.000 berørte efterlønsmodtagere. Dagen efter udsendte Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen en pressemeddelelse, hvor han varslede en stævning af hans eget uvildige Ankenævn. Claus Hjort Frederiksen sagde: "Når både ministeriets jurister og Kammeradvokaten siger, at Ankenævnets afgørelse er forkert, så er jeg nødt til at reagere. I hvert tilfælde er vi 20