Dimissionstale d. 25/6 2019 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Britta Riishede Kære dimittender To be or not to be, that s the question det er et af de mest brugte citater, hentet fra skuespillet Hamlet og skrevet af en af vores største forfattere, William Shakespeare, som døde for godt 400 år siden. I dag er I blevet lærere og kan kalde jer professionsbachelor som lærer herfra skal også lyde et kæmpestort tillykke med det. Det at være lærer eller ikke være lærer to be or not to be er i dag ikke længere noget spørgsmål for jer, og ligesom Hamlet skulle så frygtelig meget igennem, har I også på forskellig vis været frygtelig meget igennem de sidste 4 år. I har været på en dannelses- og uddannelsesrejse og mange af jer tænker nok, hvor blev de år lige af? I er ikke de samme personer, som I var for 4 år siden. Måske kan I ikke selv fornemme forskellen særlig meget, men det kan jeres omgivelser. Som uddannelsessted har vi med glæde fulgt jeres udvikling og jeg er sikker på, at jeres nærmeste også kan mærke en klar forskel. Omgivelserne vil f.eks. kunne konstatere en anden sprogbrug og en anden kommunikation i forhold til at skabe og indgå i relationer. De vil også kunne bemærke en mestring af dialog og ledelse i rummet og de har nok ikke været fritaget for at lægge øre til didaktiske overvejelser over dette og hint. Som lærer er en af de vigtigste egenskaber at have relationskompetence. Det er læreren, der har ansvar for at etablere og udvikle den gode kontakt og kommunikation, som gør samarbejde og læring muligt. Det gælder relationen mellem lærer og elev, det gælder relationen eleverne imellem, relationen mellem kolleger samt relationen mellem skole og forældre. Tidligere f.eks. da jeg selv gik i skole for mange år siden var forholdet mellem lærer og elev primært en disciplinær relation og autoriteten var knyttet til lærerens placering i magthierarkiet. Den måde, som læreren udøvede magt på, gjorde skolelivet 1
svært for mange elever tænk bare på lektor Blomme i Rifbjergs Det forsømte forår. I dag får man sin autoritet gennem sin evne til at skabe personlige relationer med eleverne og gennem sin faglige formåen. Aftagerundersøgelser, hvor skolerne bliver spurgt, fremhæver, at nyuddannede lærere i dag har stærke relationskompetencer, som de mener er et meget tydeligt element fra den læreruddannelse, vi bedriver i dag. Skolerne svarer, at de nye lærere har evner til at arbejde med at skabe gode tillidsrelationer til eleverne, fordi de har lært noget om betydningen af dette. Relationskompetence har at gøre med lærerens evne og vilje til at påtage sig ansvaret for relationens kvalitet og evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser. Mange af jer har netop arbejdet med at udvikle disse kompetencer f.eks. i praktikken, og I har ligeledes arbejdet med dette undersøgende og mere teoretisk i jeres læreruddannelse. Skolelederne bemærker, at dette arbejde betyder, at I har viden og færdigheder, skolen virkelig har brug for. I et lærer-elev forhold bliver det betydningsfuldt, at man som lærer skaber en tillidsrelation som en stabil voksen, eleven kan stole på, en som holder sine løfter og stiller op, hvis man som elev har brug for hjælp. Læreren er imidlertid også leder. Leder af en række forhold i klassens arbejde. Det drejer sig blandt andet om at opretholde et positivt og støttende miljø i klassen, at skabe tydelighed og struktur i undervisningen, håndtere uro og støj, give gode, forståelige forklaringer og bearbejdninger, samt ikke mindst konstruktive tilbagemeldinger til eleverne. Endelig er læreren også didaktiker. Det vil sige, at man som lærer velbegrundet kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning og læring for og med eleverne. Det betyder, at I kan arbejde professionelt med planer, formål og mål i undervisningen, med undervisningsdifferentiering, feedback på læreprocesser samt formativ og summativ evaluering. Alt dette har i lært på læreruddannelsen og i praktikken. For at nå hertil har I studeret en række forskellige fag. I har erhvervet både faglige, didaktiske, psykologiske og pædagogiske indsigter, der gør, at I kan møde eleverne der, hvor de nu er med deres forskellige forudsætninger. 2
Med den ballast kan I med ro i sindet og tro på jer selv møde skole- og undervisningsverdenen. Jeg vil ønske jer held og lykke med det. Hvis man lytter til debatterne om folkeskolen og hvad den burde gøre og kunne, kan man let få den opfattelse, at det er en helt umulig arbejdsplads. Men tro mig - det er et fejlagtigt billede af folkeskolen. Vi kan jo f.eks. prøve at se, hvad aktørerne selv siger. Fagbladet folkeskolen har for nogen tid siden gennemført målinger og interviews ift. elevers trivsel og læreres jobsituation. På spørgsmålet: Du er træt af kritikken, hvorfor er du så glad for at være lærer? svares der f.eks.: Det er, fordi det ofte på trods er det mest fantastiske arbejde man kan have. Det er alsidigt. Du bruger dig selv 100%. Du er sammen med børn, du får mange skønne oplevelser. Du oplever, at børnene udvikler sig, lærer og bliver selvstændige. Du giver eleverne noget, men du får selv rigtig, rigtig meget med fra dem. Hvis man spørger forældrene, vil langt den overvejende del også give et positivt svar på oplevelsen af deres skole. Det er paradoksalt således, at jo tættere man kommer skolevirkeligheden, desto mindre er kritikken. Jeg håber, at vi igennem de sidste fire år har gjort denne spændende verden beboelig og attraktiv for jer. I dag skal vi tage afsked med hinanden. I skal tage afsked med jeres medstuderende. Der er givetvis knyttet livslange venskaber. I skal tage afsked med jeres undervisere, som udover at undervise jer også har ledt jer gennem de læreprocesser der er nødvendige for at blive en god lærer. Og I skal tage afsked med VIA, Campus C, Læreruddannelsen i Aarhus. Vi har bestræbt os på at skabe et godt studiemiljø og håber, at I vil tænke tilbage på nogle gode og lærerige år sammen med os. Skolerne oplever i disse år en gruppe sårbare elever som ikke trives, hvilket kan se ud til at være en af følgevirkningerne af det store fokus på målbare læringsresultater og effektiviseringer. Skolen har haft så stort fokus på, at børnene skulle blive til noget, at den har presset det perspektiv, der handler om, at børnene også har brug for at blive til nogen i baggrunden. Det er derfor positivt, at vi nu kan iagttage en bevægelse, der igen sætter dannelse på dagsorden. Det var den tidligere undervisningsminister Merete 3
Riisager, som allerede på Sorømødet i sommeren 2017 brugte begrebet dannelse som overskrift og siden da har også medierne haft fokus på dette i forhold til folkeskolen. I vil derfor helt sikkert komme til at møde dette begreb de kommende år, når I kommer ud i de forskellige kommunale skoler. Derfor bliver det vigtigt for jer at spørge til, hvad det vil sige at fokusere på dannelsen i en skoles pædagogiske praksis? Hvordan kan vi finde en bedre balance mellem den målstyrede skole og elevernes personlige og menneskelige udvikling? Hvordan kan man omsætte et fokus på dannelse til en didaktisk praksis? Det er nogle af de spørgsmål, jeg tror, I kommer til at tage stilling til og arbejde med. Så der er brug for at eksplicitere hvad dannelse er, selvom det er et rigtig svært spørgsmål. Mennesket er et væsen, der bruger viden og evner til at agere i verden, men det er også udstyret med en bevidsthed, som sætter det i stand til at forholde sig til sig selv som menneske i verden. Denne tilgang til mennesket uddybes f.eks. af Søren Kirkegaard. Han taler om det at være menneske ikke er noget man er men noget man bliver gennem de valg, man foretager. Det er noget man må tage på sig noget man må tage ansvar for. Mennesket er ikke bare til - men ved det er til. Mennesket skal som bevidst væsen ikke alene blive til noget f.eks. ingeniør, lærer, tømrer dvs. blot være uddannet eller kompetent, det skal også refleksivt koble sig på dette noget dvs. vælge sig selv og blive sig selv, at blive til et menneske eller at komme til sig selv. Dermed bliver man også til nogen, ikke blot til noget. Det betyder, at faglige færdigheder nok er vigtige, men de bør være underordnet det egentlige formål: Livsduelighed. Udfordringen ved at leve et liv som menneske er at magte det - at blive i verden, uanset hvordan den tager sig ud. Skolen (og dermed I som lærere) må vække til undren og spørgen i forhold til en forestilling om, hvad der er et godt liv. Der er således ikke tale om en pædagogik, 4
der kan garantere for sine resultater, men en pædagogik, der kan udgøre en tilpas modvægt til test- og målekulturen. Forudsætningen for livsduelighed er, at skolen danner afsæt for et fælleskab, der muliggør med- og modspil i menneskets møde med verden. Jeg startede i min tale med at indkredse, at det ser ud til, at I som nye lærere besidder gode relationskompetencer. Disse relationskompetencer er centrale for det dannelsesprojekt, der handler om, at eleverne også skal blive livsduelige. Det er jer som nye lærere, der kommer til at arbejde med denne side. I skal som lærere ud og spille sammen med jeres kommende kolleger og sammen med de elever, I møder på jeres vej. I skal turde gribe fat om de dannelsesmæssige værdier, der også handler om at blive til nogen - at blive til et helt menneske - i det fællesskab, skolen udgør. Også selvom samfundet på ydersiden prioriterer helt andre værdier for skolen. Hold fast i, at I besidder rigtig gode kompetencer i forhold til det at arbejde med dannelse som et projekt der skaber hele mennesker. Husk at det er også er der glæden ved at være lærer i den grad også findes. I de fællesskaber hvor mennesker bliver til. Med disse ord vil jeg ønske jer alt mulig held og lykke med jeres fremtidige virke som professionelle, kompetente lærere. Jeg håber, at mange af jer har fået job eller snart må få det. Det bliver ganske givet hårdt at starte i et nyt lærerjob, men vi ved fra vores seneste dimittendundersøgelse, at de nyuddannede lærere er rigtig glade for deres valg af profession. Meget gladere end rygterne vil vide. Det håber jeg også, I må blive. Så kære dimittender, to be or not to be, at være lærer er ikke længere spørgsmålet det er svaret. God vind fremover og endnu engang stort tillykke med eksamen. 5