Dimissionstale d. 20. juni 2014

Transkript

1 Dimissionstale d. 20. juni 2014 VIA University College, Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Susanne Vilandt Agerbæk Kære nye lærere! Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Tillykke til de børn og unge, der kommer til at møde jer i skolen. Dygtige lærere, der med fagligt og professionelt engagement er klar til at påtage sig samfundets allervigtigste opgave: at undervise og udvikle mennesker. De børn, der i sidste ende er forudsætningen for at vi i vores samfund overhovedet har en fremtid. Vi siger i dag farvel til omkring 300 nyuddannede lærere langt de fleste efter en fire-årig læreruddannelse, men også et farvel til omkring 40 nyuddannede lærere med en meritlæreruddannelse. I august 2010, hvor de fleste af jer startede, blev I budt velkommen af uddannelseschef Elsebeth Jensen, til en god, tidssvarende og fremtidsrettet uddannelse, hvor sagde hun - I skal tilegne jer kompetencer og øve jer i fx at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, udøve klasseledelse og samarbejde med elever og forældre. I skal vide meget og kunne endnu mere om fire år. Uddannelsen skal fremme jeres personlige udvikling og udvikle jeres interesse for og kompetencer til at være aktive i et demokratisk samfund. Læreruddannelsen hviler således på den samme grundholdning som folkeskolen: humanisme og demokrati, sagde hun. Derfor handler det i uddannelsen og senere hen i arbejdslivet som lærer om at prioritere dialog og kommunikation, demokrati og fællesskab. Det er et grundvilkår for både folkeskolen og for læreruddannelsen, at skole, undervisning og uddannelse interesserer mange. Folkeskolen og læreruddannelsen er altid på den politiske dagsorden. Ikke mindst i det seneste år har skolen været i mediernes daglige søgelys med den skolereform I nu skal ud og være med til at virkeliggøre. Der er blevet udkæmpet åbne kampe fra de forskellige verdenshjørner om skolereformen, og ingen er i tvivl om at skolen - og lærerne står overfor et paradigmeskifte, som nogen hilser velkomment og andre er meget skeptiske overfor. 1

2 Der er mindst to positioner I kan indtage: offer eller aktør. I offerpositionen har alle andre ansvaret for situationens ulykker: hvor er det ærgerligt politikerne gennemførte den reform. Hvorfor skulle det lige være nu, hvor jeg er færdiguddannet at skolen står overfor store og svære reformer. Synd for mig og uheldigt! I aktørpositionen kan I i stedet tænke: Hvad kan jeg gøre ved det? Hvordan kan jeg få noget spændende og udviklende ud af de vilkår jeg gives? Og hvordan kan jeg få mine kommende kolleger med på det? Det gode ved den sidste position er, at I bare kan gå i gang. I den anden kommer I måske til at vente hele jeres liv på at andre aldrig kommer i gang. Uanset hvilken position I vælger, er der mindst én god ting at sige om reformen: der er arbejde til jer! I modsætning til de seneste årgange af lærere, vi har uddannet, har I allerede nu udsigt til at få job. Og uanset hvilken position I vælger at indtage er det nu jeres rejse begynder. Nogen af jer går i gang med at videreuddanne jer med det samme, de fleste af jer er på vej ud i skolen, det være sig folkeskole, privatskole eller efterskole. Men for jer alle begynder en ny rejse nu. Pia Tafdrup skriver i digtet Oasen sådan om rejsen: Rejsen er god, fordi den hører op igen, rejsen er til og fra, ud og hjem. Hører den ikke op, er den noget andet, flugt, eksil, fordrivelse, trin, der fører til intet. Alene tanken om dens ophør er en ren oase, hvor sand skylles bort fra hænder og øje, og flasken fyldes med vand fra kilden. I påbegynder en rejse og selvom I ikke kommer hjem til læreruddannelsen igen, så kommer I hjem til den skole og det lærested, I kender fra jeres praktikperioder, hvor I hver især vil få store oplevelser, bekymringer og glæder. Forventningens glæde om at komme ud at prøve kræfter i skolen er den oase, som I i dag kan slappe af i. 2

3 Jeg håber for jer, at I finder mange oaser på rejserne i jeres videre personlige og professionelle liv og færden. I har valgt jer et job der på samme tid rummer en kolossal pædagogisk frihed og et kolossalt pædagogisk ansvar. I jeres fagforenings professionsideal kan I læse, hvad det er, en lærer vedvarende forsøger at leve op til. Det er ikke altid det lykkes selvfølgelig, men det er ikke desto mindre et efterstræbelsesværdigt ideal. Det er efterstræbelsesværdigt at forpligte sig på løbende at udvikle sin faglighed og lærerpersonlighed igennem egen refleksion, dialog med kolleger, forældre og børn og deltagelse i efteruddannelse med det mål at arbejde med sin selvforståelse som lærer, sine værdier og holdninger, vedligeholde og udvikle sine kundskaber, pædagogiske færdigheder og evner til at indgå i et gensidigt berigende samarbejde. Det er i professionsidealet formuleret på den måde, at læreren vil reflektere over og aktivt udvikle sin praksis. Og det er efterstræbelsesværdigt at forpligte sig på at respektere hvert eneste barns personlighed, familiære, sociale og kulturelle baggrund, integritet og værdighed. At værdsætte hvert barns individualitet og bestyrke barnets tro på eget værd. Det er i professionsidealet formuleret på den måde, at læreren i sit virke vil stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske. Der er mange andre væsentlige elementer i Danmarks Lærerforenings professionsideal. Det kræver meget af jer det kræver jer! Vi har brug for selvstændigt tænkende lærere, som både i uddannelsen og i skolen skal have mulighed for at sætte deres præg på fællesskabet, men også på at forpligte sig på dette fællesskab. Lærere, som gennem udøvelse af dømme- og handlekraft kan hjælpe børnene i deres individuelle dygtiggørelse i forpligtende fællesskaber, som er et væsentligt og vigtigt kulturtræk i det danske samfund og som, når det går bedst, grundlægges i folkeskolen. Og derfor må I gå til opgaven, ikke med skråsikkerhed, men med ydmyghed. Jostein Gaarder fortæller i bogen Hallo, er der nogen? om Joakim på 8 år, der bliver efterladt alene i huset udenfor Oslo en efterårsnat, fordi hans forældre skal af sted til fødeklinikken i en fart, og da busserne ikke er begyndt at køre endnu, kan hans moster ikke komme og passe ham med det samme. 3

4 Mens han sidder og glor ud af vinduet får han øje på noget der spræller i æbletræet nede i haven. Han spæner derud og møder på den måde Mika, en ejendommeligt udseende dreng, som hænger med hovedet nedad i sine seler og starter med at konstatere at når to personer møder hinanden og den ene står på hovedet, er det ikke altid nemt at afgøre, hvem af dem der vender rigtigt. Joakim klipper ham ned med sin mors rosensaks. Mika er kommet fra planeten Eljo, som er helt forskellig fra jorden på en række områder - på hvilke områder bliver, resten af natten og de følgende dage, genstand for drengenes samtale. Men her har de altså lige mødt hinanden, Mika ligger og roder nede på græsplænen og Joakim synes han vil være lidt gæstfri på sin planets vegne og samler et æble op og rækker det til Mika, som tager en stor og sulten bid af det. Smager det godt? spørger Joakim. Mika bukker dybt. Joakim vil jo gerne vide hvordan et æble smager allerførste gang, man spiser et, så han spørger igen: Hvordan smager det? Mika bukker igen. Hvorfor bukker du? spørger Joakim. Mika bukker og Joakim bliver forvirret og gentager spørgsmålet. Hvorfor bukker du? Nu bliver Mika forvirret. Der hvor jeg kommer fra, bukker vi altid, når nogen stiller et spørgsmål. Og jo dybere spørgsmålet er, jo dybere bukker vi. Joakim kan ikke forstå at et spørgsmål er noget at bukke for. Hvad gør I så når I hilser på hinanden? spørger han. Først bukker Mika. Det var jo et spørgsmål. Vi prøver at finde på noget klogt at spørge om for at få den anden til at bukke. Det svar bliver Joakim så imponeret over at han bukker dybt. Nu bliver Mika fornærmet. Hvorfor bukker du? Joakim bukker. Fordi du svarede så klogt på det jeg spurgte om! Men så siger Mika noget meget højt og tydeligt: Et svar er ikke noget at bukke for. Selv om et svar kan lyde aldrig så rigtigt, skal man alligevel ikke bukke for det. Den, der bukker bøjer sig. Du skal aldrig bøje dig for et svar! Hvorfor ikke? Det er Joakim. Et svar er altid det stykke af vejen, som ligger bag dig. Kun spørgsmål peger fremad! Og de ord er så kloge synes Joakim, at han skynder sig at holde hænderne under hagen for ikke at komme til at bukke igen. Så husk nu det, når I går derude blandt børnene: Vær ydmyge og buk gerne en ekstra gang for deres spørgsmål, for det er dem der viser vejen fremad! 4

5 Hjertelig tillykke med jeres lærereksamen rigtig god fornøjelse med bukkeriet og alt det andet derude i skolen! Jeg vil gerne slutte med, på vegne af Læreruddannelsen i Aarhus og Professionshøjskolen VIA, at bukke dybt for jer som tak for alle de spørgsmål I stillede som hjalp os til - sammen at blive klogere! 5