Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv Juni 2018
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 5. juni 2018 Ufleksible og korte åbningstider i dagtilbud påvirker forældres arbejdsliv Baggrund Det er langt fra alle, som oplever at familie og arbejdsliv kan forenes på en hensigtsmæssig måde. Mange LO-forældre arbejder på skæve tidspunkter, f.eks. tidligt om morgenen, om aftenen og i weekenderne, mens pasningstilbud ofte holder åbent hverdage mellem 07.00-17.00 eller endnu kortere. Derudover er der på landsplan kun et begrænset udbud af tilbud, hvor børn kan blive passet aften, nat og i weekender. For mange LO-småbørnsfamilier er det derfor en særlig udfordring af finde pasningstilbud, der matcher deres arbejdstider. LO har på baggrund heraf ønsket at belyse, hvordan udviklingen i dagtilbuds åbningstider ser ud, samt hvordan dagtilbuds åbningstider påvirker lønmodtagernes arbejdsliv. Resultater LO s undersøgelse af åbningstider i dagtilbud viser blandt andet: Der er stor variation i åbningstider i dagtilbud på tværs af kommuner. Siden 2008 er den gennemsnitlige åbningstid i daginstitutioner faldet. De samlede midler til dagtilbud pr. 0-13 årig er faldet fra 2010-2016. Samlet set har 29 pct. af lønmodtagerne oplevet negative konsekvenser for deres arbejdsliv som følge af ufleksible/korte åbningstider i deres børns dagtilbud. Tilsvarende gælder for 44 pct. af dem med skæve arbejdstider. 50 pct. af lønmodtagerne ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres børns dagtilbud. Blandt dem med skæve arbejdstider angiver 60 pct., at de ville benytte sig af udvidede åbningstider. Side 1 af 9
Stor variation i åbningstider i dagtilbud Stor variation i åbningstid mellem kommuner Tal fra Danmarks Statistik viser, at der er stor variation i åbningstider i dagtilbud mellem kommuner. I 2014 var der over 8 timers forskel i den gennemsnitlige ugentlige åbningstid i daginstitutioner mellem fx Ringsted og Frederiksberg, jf. figur 1 og bilag 1. Fordelt på 5 hverdage, svarer det i Ringsted Kommune til en gennemsnitlig daglig åbningstid på 11 timer og 25 minutter, mens det i Frederiksberg Kommune var 9 timer og 47 minutter. Ser man på gennemsnittet på landsplan, var den gennemsnitlige daglige åbningstid i daginstitutioner 10 timer og 18 minutter i 2014, jf. figur 1 og bilag 1. Figur 1. Gennemsnitlig åbningstid i daginstitutioner og aldersintegrerede institutioner, 2014 (timer pr. uge) Anm.: Se metodeafsnit, boks 2. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Pendlingsafstand forklarer noget af variationen Variationen i åbningstider mellem kommuner afspejler til en vis grad, at der i pendlerkommuner er en stor andel med behov for længere åbningstider. Side 2 af 9
Åbningstider i daginstitutioner er faldet fra 2008-2014 Åbningstiden blev forkortet med 25 minutter Kommunale forskelle i udvikling i åbningstid På landsplan faldt den gennemsnitlige ugentlige åbningstid i kommunale daginstitutioner med 25 minutter fra 2008-2014. En reduktion svarende til 1 pct. Ud af de 51 kommuner, der forkortede åbningstiden i daginstitutioner fra 2008-2014, forkortede 13 kommuner den med mere end én time om ugen i gennemsnit, mens 13 kommuner udvidede åbningstiden med én time eller mere om ugen. Mest markant forkortede Vordingborg den med 4,2 timer om ugen fra 2008-2014, jf. figur 2 og bilag 1. FOAs gennemgang af kommunale budgetforslag viser derudover, at der var forslag om at sænke den ugentlige åbningstid i dagtilbud i 9 pct. af de undersøgte kommuner i 2015 og i 16 pct. af de undersøgte kommuner i 2016 (FOA 2018). Figur 2. Ændring i gennemsnitlig åbningstid i daginstitutioner og aldersintegrerede institutioner, 2008-2014 (timer pr. uge) Anm.: Se metodeafsnit, boks 2. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Side 3 af 9
Færre udgifter til dagtilbud pr. barn Færre udgifter til dagtilbud pr. barn i 94 kommuner I kun 4 af landets 98 kommuner er der en stigning i kommunale udgifter til dagtilbudsområdet pr. 0-13 år i 2016 i forhold til 2010. I alle 4 kommuner er det drevet af et større fald i antal børn, der dominerer reduktionen af de samlede udgifter til dagtilbud. I gennemsnit er de samlede nettoudgifter faldet med 14 pct. fra 2010-2016. Mest markant er de samlede udgifter til dagtilbud reduceret med 32 pct. i Roskilde Kommune fra 2010-2016, jf. figur 4 og bilag 1. Figur 4. Udvikling i nettoudgifter til dagtilbud pr. 0-13 årig, 2010-2016 (pct.) Anm.: Se metodeafsnit, boks 3. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Store forskelle i udgiftsniveau pr. barn Der er markant forskel i de kommunale udgifter til dagtilbudsområdet mellem København, der brugte 48.900 kr. pr. 0-13 årig i 2016, og Syddjurs, der brugte 22.600 kr. pr. 0-13 årig i 2016. Københavns udgifter til dagtilbud pr. 0-13 årig er mere end dobbelt så høje i forhold til i 8 andre kommuner, jf. figur 5 & bilag 1. Side 4 af 9
Ud over forskelle i serviceniveauet, kan et højt udgiftsniveau også afspejle større årgange fra 0-5 år end 6-13 år i forhold til andre kommuner, en lav andel af forældrebetaling, en høj andel af fripladser, eller at væksten i fødsler i høj grad finder sted i universitetsbyerne. Figur 5. Nettoudgifter til dagtilbud, 2016 (kr. pr. 0-13 årig) Anm.: Se metodeafsnit, boks 3. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal. Dagtilbuds åbningstider påvirker forældres arbejdsliv 1 ud af 4 på deltid er gået ned i tid på grund af ufleksible og/eller korte åbningstider i dagtilbud Epinion har for LO lavet en spørgeskemaundersøgelse om dagtilbuds åbningstider og arbejdsliv. Denne undersøgelse viser blandt andet, at 26 pct. af deltidsansatte forældre er gået på deltid eller yderligere ned i ugentlig arbejdstid på grund af ufleksible/korte åbningstider i deres børns dagtilbud. For alle lønmodtagere og dem med skæve arbejdstider er andelen henholdsvis 12 og 15 pct., jf. figur 6. Mest udbredt har sygemeldinger eller barnets sygedag været en konsekvens af ufleksible/korte åbningstider i børns dagtilbud for 19 pct. af alle forældre. Andelen er 25 pct. både for dem med skæve arbejdstider og for dem på deltid, jf. figur 6. Side 5 af 9
Ufleksible/korte åbningstider i børns dagtilbud har ført til koncentrationsbesvær på arbejdet og dermed lavere produktivitet for 20 pct. af deltidsansatte, for 13 pct. af alle lønmodtagere og for 17 pct. af dem med skæve arbejdstider, jf. figur 6. Figur 6. Konsekvenser af ufleksible/korte åbningstider i dagtilbud 0 10 20 30 40 50 60 Pct. Haft koncentrationsbesvær på arbejde Valgt at gå ned i ugentlig arbejdstid Meldt sig syg/taget barnets sygedag Fået hjælp til at hente/bringe/passe 0 10 20 30 40 50 60 Deltid Skæve arbejdstider Lønmodtagere i alt Pct. Anm.: Spørgsmålet er stillet til lønmodtagere og lyder: Har du på grund af ufleksible/korte ugentlige åbningstider i dine børns daginstitutioner/sfo...? Vælg ud for hver mulighed. 45 svarede Ved ikke til én eller flere (svarende til 5 procent). Disse svar er udeladt i figuren, men indgår i beregningerne. Kilde: Epinion for LO, juli 2017. 4 ud af 10 deltidsansatte har oplevet negative konsekvenser af dagtilbuds åbningstider Samlet set har 29 pct. af lønmodtagerene oplevet negative konsekvenser for deres arbejdsliv som følge af ufleksible/korte åbningstider i deres børns dagtilbud. For deltidsansatte og dem med skæve arbejdstider er tallet henholdsvis 44 pct. og 37 pct., jf. figur 7. Hver fjerde med skæve arbejdstider er dog også deltidsansat Medregnes behov for hjælp til at hente, bringe eller passe sit barn, påvirkes 52 pct. af alle lønmodtagere af åbningstiderne i deres børns dagtilbud, mens 60 pct. af både deltidsansatte og dem med skæve arbejdstider påvirkes, jf. figur 7. Kun forskel mellem kvinder og mænd på sygemeldinger Blandt mandlige lønmodtagere har 21 pct. meldt sig syg eller taget barnets sygedag som følge af ufleksible/korte åbningstider, mens det samme gælder for 16 pct. af kvindelige lønmodtagere. Samlet set har 29 pct. af både kvindelige og mandlige lønmodtagere oplevet negative konsekvenser for deres arbejdsliv, ligesom der heller ikke er statistisk signifikant forskel mellem kønnene på, hvor mange der har haft koncentrationsbesvær på arbejde eller er gået ned i tid som følge af ufleksible/korte åbningstider, jf. metodeafsnit, boks 1. Side 6 af 9
Figur 7. Konsekvenser af ufleksible/korte åbningstider i dagtilbud, grupperet 0 10 20 30 40 50 60 70 Pct. Negative konsekvenser for arbejdsliv* Negative konsekvenser for arbejdsliv* og/eller fået hjælp til at hente/bringe/passe 0 10 20 30 40 50 60 70 Deltid Skæve arbejdstider Lønmodtagere i alt Pct. Anm.: * Negative konsekvenser for arbejdsliv dækker over dem, der har svaret ja til Haft koncentrationsbesvær på arbejde, Valgt at gå ned i ugentlig arbejdstid og/eller Meldt dig syg/taget barnets sygedag. Se Figur 6 for opdeling. Kilde: Epinion for LO, juli 2017. Hver anden forælder ville benytte sig af udvidede åbningstider i dagtilbud 50 pct. af lønmodtagerne ville benytte sig af udvidede åbningstider i daginstitutioner eller SFO i en eller anden form. For dem med skæve arbejdstider er andelen 59 pct., jf. figur 8. Blandt dem med skæve arbejdstider ville 48 pct. benytte sig af, at der var åbent til senere, 37 pct. ville benytte tidligere morgenåbning, mens 27 pct. ville benytte sig af weekendåbent, jf. figur 8. Figur 8. Andel der ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres børns dagtilbud Pct. 70 Pct. 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 Åbner tidligere Åbent til senere Åbent i weekenden Én eller flere* 0 Skæve arbejdstider Ikke skæve arbejdstider Lønmodtagere i alt Anm.: Spørgsmålet er stillet til lønmodtagere og lyder: Hvis det var muligt, ville du/i benytte dig/jer af følgende tilbud i daginstitutionen/sfo en? Vælg ud for hver mulighed. Åbent tidligere er dem, der ville benytte sig af åbent før kl. 6 og/eller før kl. 7. Åbent til senere er dem, der ville benytte sig af åbent til kl. 17, til kl. 18 og/eller efter kl. 18. 108 svarede Ved ikke til én eller flere (svarende til 13 procent). Disse svar er udeladt i figuren, men indgår i beregningerne. Side 7 af 9
* Én eller flere er den andel, der har svaret, at de vil benytte sig af mindst ét af tilbuddene om udvidede åbningstider i deres børns dagtilbud. Kilde: Epinion for LO, juli 2017. Boks 1. Befolkningsundersøgelse Ved hjælp af en befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion har LO undersøgt selvrapporterede effekter af dagtilbuds åbningstider og kvalitet på mængde og kvalitet af forældres arbejdsudbud. Analysebureauet Epinion har i perioden 17.-24. juli 2017 interviewet 1.237 forældre, der har børn mellem 0-13 år i dagpleje, daginstitution, fritidshjem eller SFO. Spørgsmål vedrørende arbejdsliv er kun stillet til de 844 lønmodtagere i undersøgelsen. Heraf arbejder 197 under 35 timer om ugen i gennemsnit (deltid), 637 arbejder mindst 35 timer om ugen i gennemsnit (fuldtid) og 10 har ikke oplyst arbejdstid. 368 lønmodtagere har haft skæve arbejdstider inden for den seneste måned, heraf er 195 mænd (53 pct.). 95 er både deltidsansatte og har skæve arbejdstider, hvilket er 48 pct. af de deltidsansatte og 26 pct. af dem med skæve arbejdstider. Epinion har inviteret et repræsentativt udsnit af befolkningen til at deltage i undersøgelsen, og data er indledningsvis vægtet i forhold til køn, alder, region og uddannelsesniveau for at korrigere for skævheder i forhold til populationsdata. Epinion vurderer desuden, at undersøgelsens størrelse er tilstrækkelig for at være repræsentativ for den faktiske målgruppe, både i forhold til lønmodtagere og den samlede gruppe af forældre til børn mellem 0-13 år. D. 1. januar 2017 var der 967.000 forældre med hjemmeboende børn fra 0-13 år ifølge Danmarks Statistik, der kan være påvirket af åbningstiderne i deres børns dagtilbud. Resultaterne af en befolkningsundersøgelse skal fortolkes med forbehold. Selvrapporterede effekter er ikke nødvendigvis ensbetydende med faktiske effekter, men kan eksempelvis påvirkes af interviewereffekt, intentioner og/eller ønske om signalering som følge af moralske eller politiske holdninger. Til Figur 7 sammenlignes der ved hjælp af de standard logistisk fordelte standardfejl (der er estimeret ved hjælp af Taylor-linearisering), om der ved et 95 pct. konfidensinterval er statistisk signifikant forskel på andelene, der har oplevet negative konsekvenser af henholdsvis ufleksible/korte åbningstider og for lidt personale i deres børns dagtilbud. Boks 2. Gennemsnitlig åbningstid i daginstitutioner Den gennemsnitlige åbningstid i daginstitutioner i hver kommune er i en særkørsel af Danmarks Statistik beregnet som et vægtet gennemsnit, hvor vægten er antal børn i den enkelte institution ift. antal børn i samme institutionstype (vuggestue, børnehavne og aldersintegreret) i kommunen. Registreringen af åbningstid i daginstitutioner er beklageligvis blevet afskaffet fra 2015. Indtil regeringen beslutter at registreringen skal genoptages, er det seneste statistiske grundlag åbningstiden i 2014. I befolkningsundersøgelsen bor 337 forældre i de 25 kommuner med kortest gennemsnitlig åbningstid i daginstitutioner (under 50,7 timer om ugen), mens 219 bor i de 23 kommuner med længst gennemsnitlig åbningstid i daginstitutioner (over 52,5 timer om ugen). Side 8 af 9
Boks 3. Udgifter til dagtilbud pr. 0-13 årig De kommunale brutto- og nettoudgifter til dagtilbud pr. 0-13 årig er trukket fra Økonomi- og Indenrigsministeriets side, noegletal.dk, og omfatter følgende funktioner i nationalregnskabet på baggrund af kommunernes regnskaber og indbyggertal pr. 1. januar i året: 3.22.05 Skolefritidsordninger 5.25.10 Fælles formål (dagtilbud til børn og unge) 5.25.11 Dagpleje 5.25.12 Vuggestuer 5.25.13 Integrerede institutioner (institutioner som omfatter mindst to af følgende: Daginstitution, fritidshjem eller klubtilbud) 5.25.14 Daginstitutioner (Institutioner kun for børn indtil skolestart) 5.25.15 Fritidshjem 5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud 5.25.19 Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Beregninger på de enkelte områder er trukket fra Danmarks Statistik og delt med antal børn i aldersgruppen pr. 1. januar i året. De seneste regnskabstal er for 2016 (indtil ultimo maj 2018). Bruttoudgifter viser det samlede antal midler, der kommer i spil på området, og går til især personale. Nettoudgifter afspejler de faktiske udgifter for kommunen (efter statsrefusion), og vil i forhold til bruttoudgifter være relativt lavere i de kommuner, hvor andelen af fripladser er lav og andelen af forældrebetaling er høj. Side 9 af 9