Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Relaterede dokumenter
Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Håndhygiejne og handsker

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Afholdt d. 30. marts 2017

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Uniforms- og håndhygiejne

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Gitte Sørensen og Lene Munck Hygiejnesygeplejersker

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Clostridium difficile

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

CPO - temadag. 15. November 2018

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

Clostridium difficile

Indikator 4.1 Hygiejne

Landslægeembedet. Vejledning om håndhygiejne og arbejdsdragt i sundheds- og plejesektoren. Den 10. november.2016

Din indsats gør en forskel

At spredning af Clostridium difficile forebygges

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Infektionshygiejne og UVI

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

SADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

RETNINGSLINJERNE Regionale Infektionshygiejnisk retningslinje Intravaskulære katetre (5.1)

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

3.4 Anskaffelse, opbevaring og bortskaffelse af utensilier

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Hygiejniske retningslinier

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Færdselsregler på C-op

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Hygiejne ABC. Kæbekirurgisk Afdeling

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Isolationsregimer og resistente bakterier

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN

Hygiejne og Akkreditering i Almen Praksis

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Retningslinjer for korrekt klinisk adfærd på IOOS

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

Hvad er klinisk risikoaffald?

Program Præsentation Oplæg om infektionspakken Håndhygiejne Gruppearbejde Opfølgning på gruppearbejde

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

Almen praksis vurderingsvejledning 1.version af DDKM - hygiejne

Patient vejledning. Hickmann-kateter central venekateter

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER. Høringsversion OM GENERELLE FORHOLDSREGLER I SUNDHEDSSEKTOREN

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr.

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER. Høring OM HÅNDHYGIEJNE

Rene hænder gi r raske venner

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Mikroorganismer og hygiejne

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Hygiejnebesøg i Myretuen

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Afhentning og afregning. Generelt om folderen. Hvad er klinisk risikoaffald? Mulighed for fritagelse. Yderligere oplysninger

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Sterilitet og kirurgisk opdækning. Sygeplejerske Ghita Back Rasmussen Kæbekirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

PROCEDURE Nefrostomikateter

Hygiejniske og Infektions hygiejniske principper

Statens Serum Institut

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM HÅNDHYGIEJNE. Central Enhed for Infektionshygiejne 1. udgave 2013 ISBN nr.

Hygiejneaudit på Sydvestjysk Sygehus

Målet med infektionspakken er at reducere antallet af infektioner

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

Transkript:

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Jensen

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebyggelse af infektioner Undgå at sygdomsfremkaldende mikroorganismer spredes mellem patienter mellem patienter og personale Forholdsregler der er indbygget i alle procedurer Forholdsreglerne gør det muligt at: Planlægge arbejdsopgaver ud fra infektionshygiejniske hensyn Efterleve sikre arbejdsrutiner ved risiko for smitte Anvendelse af personlige værnemidler

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Gælder I alle situationer uanset patientens smittestatus Forebygger smitte som følge af: Direkte og indirekte kontakt med organisk materiale Stænk og sprøjt med organisk materiale Stik-, snit eller skæreuheld med udstyr forurenet med organisk materiale

Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer NIR

Den usynlige udfordring

Smittekæden Mikroorganisme: Sygdomsfremkaldende mikroorganismer findes ofte i stort antal på hospitalet. Kan forårsage infektioner. Smittemodtager: Person med f.eks nedsat immunforsvar som ikke kan modstå mikroorganoismerne. Smittereservoiret eller værten : Det sted hvor mikroorganismen lever f.eks mennesker, organisk materiale, snavs, støv, vand, fødevarer. Smitteindgang: Det sted hvor mikroorganismer kommer ind i værten, f.eks brudt hud eller slimhinde. Smitteudgang : Der hvor mikroorg. forlader værten. F.ek brudt hud eller slimhinde. Smittevej: Mikroorganismens vej. Kontaktsmitte, dråbesmitte, luftbåren, vehikelbåren eller insektbåren smitte

Spredning af mikroorganismer Hvordan undgår vi mikroorganismer spredes mellem patienter:

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Håndhygiejne Anvendelse af arbejdsdragt Anvendelse af personlige værnemidler Adskillelse af rene og urene Aseptisk teknik Håndtering af patient udkillelser og prøvemateriale Håndtering af tekstiler Affaldshåndtering Forebyggelse af stik og skæreuheld Vejledning af patienter, pårørende, besøgende og leverandører Rengøring, desinfektion og sterilisation

Håndhygiejne - hvorfor Overførsel af mikroorganismer mellem mennesker foregår hyppigst via hænder Risiko for overførsel af mikroorganismer minimeres ved konsekvent at udføre en sufficient håndhygiejne Håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående faktor der forebygger sundhedssektorerhvervede infektioner

Håndhygiejne Håndvask+ hånddesinfektion Hånddesinfektion Brug af medicinske engangshandsker

Hvornår udføres håndhygiejne Før alle rene procedurer Efter alle urene procedurer Efter brug af handsker Hånddesinfektion Håndvask+ hånddesinfektion

Håndhygiejne - hvordan Håndvask Ved synlig forurening af hænder og håndled Ved kontakt med borgere med infektiøs diarre Før håndtering af fødevarer Skyl hænder og håndled med tempereret vand Sæbe påføres hænderne som bearbejdes grundigt i 15 sek. Efterfølges altid af hånddesinfektion

Håndvask

Hånddesinfektion Udføres på synlig ren og tør hud 1-2 pumpeslag (2-5 ml.) hånddesinfektionsmiddel fordeles på hænderne Indgnides til tørhed: i håndfladen, på håndryg, mellem fingre, fingerspidser, tommelfingre og omkring håndled. Hænderne skal holdes fugtige med hånddesinfektionsmidlet i ca. 30 sekunder

Håndhygiejne hvornår Før aseptiske og invasive procedurer Før håndtering af sterilt og desinficeret udstyr Før måltider og håndtering af madvarer Mellem uren og ren opgave hos samme patient Efter kontakt med forurenede genstande, udstyr og overflader Efter urene opgaver, fx kontakt med slimhinde, blod, sekret, urin og afføring Efter toiletbesøg, hoste, nys og næsepudsning https://www.youtube.com/watch?v=ewzfouyrro4

Forudsætninger for korrekt håndhygiejne Ingen lange ærmer Ingen håndsmykker Ingen håndskinner, armstrømper eller lignende Ingen lange negle, neglelak eller kunstige negle Ingen urene eller væskende sår på hænder og håndled e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

Håndsmykker og mikroorganismer Lene Juncker, 2002

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler omfatter: Anvendelse af arbejdsdragt

Arbejdsdragt Anvend arbejdsdragt med korte ærmer Arbejdsdragten skal være lukket over privat tøj Arbejdsdragten skiftes dagligt på arbejdsstedet Vaskes på sygehusets vaskeri Ingen håndsmykker og ure når der bæres arbejdsdragt Ekstraudstyr Trøjer og termojakker skal være med korte ærmer

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler personlige værnemidler Værnemidler skal beskytte sundhedspersonale mod smitte med mikroorganismer og forebygge videregivelse af smitte Handsker Plastikforklæde Maske Briller/visir

Handsker Brug handsker ved: risiko for forurening med blod, vævsvæske, sekret og ekskret Skift handsker: mellem patienter og mellem procedurer- også hos samme patient Desinficer hænder efter brug af handsker e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

Valg af handsker Usterile undersøgelseshandsker (medicinsk handske) Handske som personligt værnemiddel (laboratorie handsker) Sterile handsker Medicinske engangshandsker skal leve op til samme standard uanset materiale (CEN-standard EN 455-3).

Handsker Handskeguide til Hospitalerne i Region Midtjylland, Fysisk Arbejdsmiljø, 2017 http://www.fa.rm.dk skriv Handskeguide i søgefeltet

Værnemidler - plastikforklæde Ved risiko for forurening af arbejdsdragten Ved tætte plejekontakter f.eks forflytninger Nedre toiletter Sengebad Pleje af patienter med diarré Opmærksomhed på aftagning af værnemidler

Maske og briller/visir Benyttes som værnemiddel ved risiko for stænk og sprøjt med blod, vævsvæske, sekreter eller ekskreter til ansigtets slimhinder. Brug eventuelt visir i stedet for briller.

Valg af masker Type II beskytter et operationsfelt mod brugerens udånding. Type II R. Beskytter mod stænk og sprøjt. R = Væsketæthed. Anvendes altid i kombination med beskyttelsesbriller eller visir BFE = Bakterie filtreringseffekt. Filtreringseffekten er den luft, der åndes ud gennem masken. Skal som minimum have en effekt på 95% eller 98 %

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler adskillelse af rent og urent Rene områder: Områder med få mikroorganismer Rene procedurer er procedurer hvor: Man vil undgå at tilføre mulige sygdomsfremkaldende mikroorganismer Man arbejder med rene utensilier/artikler Rent udstyr håndteres af rene hænder og placeres på rene overflader. Rent udstyr der forurenes, kasseres eller genbehandles Der udføres altid håndhygiejne inden rene procedurer

Adskillelse af rent og urent Urene områder Områder hvor der findes mange mikroorganismer, som ikke ønskes spredt til rene områder Urene procedurer er procedurer hvor: Der er stor risiko for at forurene hænder eller omgivelser med organisk materiale Man er nødt til at anvende værnemidler for at undgå, at man bliver forurenet Der foretages altid håndhygiejne efter udførelse af uren procedure

Aseptik og Non-touch teknik Aseptisk teknik (steril teknik): En arbejdsmetode, der tilrettelægges så forurening med mikroorganismer og partikler holdes på et accepteret niveau under hele proceduren. Materialer, udstyr, adfærd og eventuel lufttilførsel er reguleret Der opretholdes sterilitet under hele proceduren- sterilt felt Der anvendes sterilt udstyr, sterile artikler samt evt. steril kittel. Aseptisk Non-touch teknik: En procedure, hvor der anvendes sterile behandlingsartikler, men ikke nødvendigvis sterile handsker. De infektionsfølsomme områder bliver kun berørt med sterile behandlingsartikler

Aseptisk teknik - eksempler Operative indgreb Anlæggelse af centrale - eller perifere i.v-katetre Injektionsgivning Blodprøvetagning Forbindskift

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Håndtering af patientudskillelse og prøvemateriale Anvend altid værnemidler: Handsker og evt. engangsplastforklæde Undgå sprøjt og stænk Prøvemateriale skal emballeres og transporteres forsvarligt, følg vejleningen Undgå at forurene emballagen på ydersiden Ved postforsendelser anvendes kuverter godkendt til formålet.

Patientudskillelser Udskillelser fra patienter, skal betragtes og behandles som indeholdende patogene mikroorganismer Drænagesystemer skal være tætte Forbindinger tætsluttende Materiale kommes direkte i udslagskummer eller bækkendekontaminator.

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler håndtering af tekstiler Rene tekstiler Håndteres rent hånddesinfektion Opbevares i lukkede skabe eller på hylder i lukkede rum Transportvogn skal være tildækket Inventar, overflader eller transportvogn skal være synlig rene og intakte Tekstiler fjernet fra lager/linneddepot/transportvogn har holdbarhed på 24 timer.

Urene tekstiler Kan være reservoir for sygdomsfremkaldende mikroorganismer og dermed medvirkende årsag til smittespredning Ved håndtering af urene tekstiler: Undgå kontakt med arbejdsdragt brug evt. plastikforklæde Direkte i snavsetøjssæk Ved forurenede og meget våde tekstiler anvend handsker Meget våde tekstiler emballeres så forurening af omgivelser undgås Hånddesinfektion efter håndtering Kilde: SSI Nir om tekstiler i sundhedssektoren

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler affaldssortering Kategorier: Almindelig dagrenovation klinisk risikoaffald kemikalieaffald-vævsaffald Genbrugsaffald Regionale og lokale retningslinjer følges Kildesortering så tæt på produktionsstedet som muligt Sikker emballering/bortskaffelse af affald Forsvarlig opbevaring til afhentning Det meste affald bortskaffes som dagrenovation med mindre det er stikkende, skærende eller engangsmateriale der indeholder blod, pus, sekreter der kan dryppe ved sammenpresning

Stik/skæreuheld Skarpe og spidse genstande der er forurenede med organisk materiale udgør en smitterisiko. God adfærd kan forebygge dette. Undgå at sætte beskyttelseshætten tilbage på kanylen. Under OP anvendes specielle beholdere til opbevaring af nåle og skalpeller til operationen er slut Skarpt og stikkende affald anbringes af brugeren i en kanylebøtte så tæt på brugsstedet som muligt. Sæt låget til kanylebøtten korrekt på før brug og undgå at overfylde bøtten. Se afdækningsstykker efter for skarpt og stikkende affald før de sendes til vask eller kasseres som affald. Hvis uheldet er sket: Se e-dok - Stik og skæreuheld

Vejledning af patienter, pårørende og leverandører Instruer patienter og pårørende i håndhygiejne Undgå at lægge overtøj i sengen Undgå at placere tasker og poser der har været på gulvet i sengen Undgå som pårørende at komme besøg hvis du er syg (influenza diarré mm) Pjece Håndhygiejne et fælles ansvar vejledning til patienter og pårørende Pjecen kan printes eller bestilles lokalt (ILM-nummer 11028034). Håndhygiejne for pårørende Leverandører skal overholde samme hygiejniske retningslinjer som øvrigt personale.

Spørgsmål?