Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning

Relaterede dokumenter
DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

MYNDIGHEDSBETJENINGEN VED AARHUS UNIVERSITET

Kvalitetssikring af myndigheds-rådgivning på ST, Aarhus Universitet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

Den gode proces og leverance ved forskningsbaseret rådgivning

STATUS FOR DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Inspirerende rådgivning og videnudveksling. Bestyrelsesseminar Den 1. september 2008

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I UNIVERSITETERNES MYNDIGHEDSBETJENING?

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Rammeaftale mellem. Trafik- og Byggestyrelsen. Aalborg Universitet. Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø.

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

UTILISING ST S UNIQUE PROFILE

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

AFTALE INSTITUT FOR FØDEVARE- OG RESSOURCEØKONOMI/SCIENCE/KU MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI MELLEM

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

US AARH KVALITETSSIKRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE MYNDIGHEDSRÅDGIVNING VED AARHUS UNIVERSITET

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Dokumentation Søoplande

Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet. Bilag 12 - Ændringshåndtering

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

Sammenlægning af Aarhus Universitet, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Handelshøjskolen i Århus

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Kontrakt om Drift, Videreudvikling, Support af tilskuds- og kontroladministrative

Aktstykke nr. 56 Folketinget Afgjort den 1. februar Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. januar 2018.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Juni Rigsrevisionens notat om beretning om. flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet

Den nuværende samarbejdsstruktur giver ringe mulighed for medarbejderinddragelse på fakultets- og universitetsniveau for medarbejdere i de nationale

Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

BRUGERRÅDETS ÅRSRAPPORT 2018 Forslag til Kultur- og Idrætsudvalget

Udvikling i udvalgte parametre i vandløb og søer samt for udvalgte arter

POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN

VEJLEDNING FOR ANSØGERE

Bestyrelsesmøde nr. 96, d. 9. okt Pkt. 3a. Bilag 2. Københavns Universitets bestyrelse

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

DNA analyse til artsidentifikation af spytprøver fra kalve, får og lam

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Individ identifikation af ulve fra spytprøver fra bidsår på husdyr og vildt samt fra ekskrementer

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

perspektiv PERSPEKTIV I NATIONALE CENTRE VED AARHUS UNIVERSITET

Naturtilstanden på kommunernes 3- områder og habitatområdernes småsøer

ERHVERVSFORSKER ET TÆT SAMARBEJDE MELLEM VIRKSOMHED OG UNIVERSITET

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

UNDERBILAG 9A TIL KONTRAKT OM EPJ/PAS KONFLIKTLØSNINGSUDVALG

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

Ynglende ringduer i september, oktober og november

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

REGULATIV FOR BORGERRÅDGIVEREN I GLADSAXE KOMMUNE

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

AARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer

Statut for Center for Militære Studier

Algeovervågningsområde ved Agger Tange

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Vejledning til bedømmere ved eksamensklager

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat om vurdering af nye ammoniak emissionstal til NEC-direktivet fra IIASA

2. Godkendelse af mødereferat nr. 3. Opfølgning fra sidste møde: Der var ikke yderligere bemærkninger og referatet blev godkendt.

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Baggrund Af flere årsager er det blevet påkrævet at se nærmere på vores praksis vedrørende projektorienterede

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Årlig Beretning 2016/17 Censorkorpset for Datalogi

Forskning og udviklingsarbejde i Danmark

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Ledelsesroller i Byens TMF

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Forretningsorden for Landdistriktsudvalget

Rebild Syd. Kontrakt Indledning. Kontraktholder Finn Pilgaard

1-års evaluering af Ungeenheden. CENTER FOR UNGE, Frederikshavn Kommune KOMMISSORIUM

Retningslinjer for Kammeradvokatens Videnportal for staten

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Offentligt privat samarbejde

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Transkript:

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 1. juni 2012 Susanne Boutrup 1 Susanne Elmholt 2 Poul Nordemann Jensen 1 Finn Pilgaard Vinther 3 1 DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet 2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet 3 Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Antal sider: 6 1

1 Indledning... 3 2 Baggrund... 3 3 Fremtidigt samarbejde i den nye AU-struktur... 3 3.1 Rekvirenternes forventninger til fremtidigt samarbejde... 3 3.2 Inddragelse ved opgaveløsning... 4 3.3 Åbenhed i samarbejdet... 4 4 Økonomi/kontraktforhold... 5 5 Kvalitetssikring... 5 5.1 Kvalitetssikring ved fælles opgaveløsning... 5 5.2 Kvalitetssikring ved opgaveløsning i et af centrene... 5 5.3 Håndtering af tilbagemelding på kvalitetssikring... 5 6 Møder mellem centrene... 6 2

1 Indledning Den 29. juni 2011 holdt de to nye nationale centre for henholdsvis miljø og energi og jordbrug og fødevarer et indledende møde omkring de fremtidige muligheder for samarbejde. Der var enighed om, at der er behov for at gennemgå procedurer omkring udførelse af forskningsbaseret myndighedsrådgivning for om muligt at optimere sagsgang for opgaverne og især for de opgaver, der involverer forskere fra begge centre. Det blev bl.a. besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle levere et udspil herom, og nærværende notat er produktet af gruppens arbejde. Rådgivning på miljøområdet ved DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi er dels knyttet til rammeaftalen med Miljøministeriet (MIM), og dels, i de tilfælde hvor opgaven ikke er omfattet af rammeaftalen, separate aftaler med MIM eller andre myndigheder og erhverv, Rådgivning på jordbrugs- og fødevareområdet ved DCA-Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug er fortrinsvis knyttet til hovedaftalen med Fødevareministeriet (FVM). For både miljøområdet og jordbrugs- og fødevareområdet er kun opgavevaretagelse i forhold til ministerierne omfattet af notatet. Det er forventningen, at notatet revideres efter behov. 2 Baggrund Gennem de seneste tre årtier har der været et veletableret og tæt samarbejde mellem de tidligere institutioner Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning, der nu begge er indfusioneret i Aarhus Universitet i Faculty of Science and Technology. Samarbejdet har været særligt knyttet til forskning og rådgivning omkring de tre Vandmiljøplaner og Grøn Vækst, men også på en lang række andre områder har de to tidligere sektorforskningsinstitutioner arbejdet tæt sammen, både med forskning og rådgivning. Med etableringen af de to nationale centre, DCA-Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, er der overfor omverdenen sendt et signal om, at faglig rådgivning rekvireret hos et af de to centre vil være funderet i den forskningsfaglige viden indenfor hele universitetet, dvs. ikke kun de institutter, som sammen med de to centre udgjorde henholdsvis DJF og DMU før den ændrede struktur på AU. Beskrivelsen af samarbejdet mellem de to centre vil give et bud på, hvordan samarbejdet om myndighedsrådgivning kan håndteres. Erfaringerne fra det hidtidige samarbejde danner grundlag for strukturen for det fremtidige samarbejde. 3 Fremtidigt samarbejde i den nye AU struktur 3.1 Rekvirenternes forventninger til fremtidigt samarbejde Med etableringen af de to nationale centre DCA-Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi i forbindelse med indfusioneringen af tidligere DJF og tidligere DMU i AU er der behov for, at der etableres samarbejdsrelationer mellem de to centre og mellem disse centre og universitets øvrige enheder. Der skal sikres en fyldestgørende myndighedsrådgivning set fra rekvirentens side. Samarbejdsrelationerne skal imødekomme flere behov: Internt i AU for at der i AU søges konsensus, eller at eventuelle uoverensstemmelser er kendte og velbeskrevne 3

Eksternt hvor man i langt højere grad vil se centrene som en del af samme institution. De faste samarbejdsrelationer, der har været kendt gennem årene, f. eks. Normudvalg, forventes at fortsætte uændret. 3.2 Inddragelse ved opgaveløsning Det overordnede udgangspunkt for, hvornår centrene inddrager hinanden (eller be r rekvirenten inddrage det andet center eller overdrage opgaven) er gensidigt kendskab til de overordnede kompetencer, der ligger i de to centres fagområder. Ved opgaver, som involverer begge centres kompetenceområder, kan rekvirenten ved bestilling af opgaveløsningen have foreslået, at det andet center inddrages, eller det center, der modtager bestillingen på opgaveløsningen, kan rette henvendelse til det andet center for afklaring af relevans af inddragelse. DCA og DCE træffer i fællesskab beslutning om gensidig inddragelse ved opgaveløsningen ud fra en vurdering af, hvordan opgaven løses bedst muligt med de givne ressourcer. FVM s bestilling af opgaveløsning hos DCA vil i de fleste tilfælde ske via formularen Den gode Bestilling, og det er med udgangspunkt heri, at DCA evt. inddrager DCE. DCA afregner med DCE for den del af opgaven, som DCE har bidraget med. Det er en forudsætning, at emnet for DCE s bidrag ligger indenfor et fagområde, der er dækket af kontrakten mellem FVM og DCA. Bestilling af opgaveløsning fra MIM til DCE sker via den gode bestilling, hvis opgaven falder indenfor rammeaftalen mellem AU og MIM. Alternativt, hvis opgaven ligger udenfor rammeaftalen, aftales udarbejdelse af projektforslag og aftaleudkast mellem DCE og MIM pr. mail eller alternativt telefon. I de tilfælde, hvor det vil være relevant at inddrage DCA, indregnes DCA bidraget i budgettet for opgaveløsningen, og DCE afregner med DCA, når rekvirenten har betalt for opgaveløsningen. Størrelsen af overhead ved afregning mellem de to centre ligger udenfor rammerne af dette notat. Ofte rekvirerer både FVM og MIM opgaveløsning med kort tidsfrist. Det skal sikres, at der er den nødvendige tid til en tilfredsstillende opgaveløsning, og hvis det andet center skal inddrages, at der er den nødvendige tid til dette. Omvendt må den gensidige inddragelse ikke medføre væsentlige forøgelser af tiden for opgaveløsning. Ved modtagelse af bestillinger på opgaveløsning enten i form af den gode bestilling eller tilsvarende anden bestilling, skal det sikres, at der er den nødvendige tid. Hvis det ikke er tilfældet, kontaktes rekvirenten, og der gøres opmærksom på problemet med henblik på aftale om en realistisk tidsfrist. Hvis rekvirenten på grund af en opgaves meget presserende karakter ikke kan acceptere en tidsfrist, som muliggør inddragelse af det andet center, skal dette fremgå af produktet eller den indgåede aftale, evt. som bemærkning på den gode bestilling. 3.3 Åbenhed i samarbejdet Etableringen af de to centre i AU betyder, at rekvirenten ikke kan forvente/forlange, at kun det ene center får kendskab til en forespørgsel. Hvis det center, der modtager opgaven, skønner at opgaven involverer begge centres ansvarsområder, vil det andet center blive inddraget. Det betyder, at et eventuelt ønske om fortrolighed om opgaveløsningen indenfor AU ikke imødekommes. Dog vil et ønske om offentliggørelse af et produkt på et senere tidspunkt, fx af hensyn til en politisk behandling, stadig kunne imødekommes. Hvis der ved en opgaveløsning indgår oplysninger eller datamateriale, som rekvirenten har fået stillet til rådighed med krav om fortrolighed, respekteres dette krav ved opgaveløsningen. Dette håndteres i givet fald som særlige tilfælde. 4

4 Økonomi/kontraktforhold Der bør ved opgaver, som vedrører de dele af jordbrugs- og miljøområdet, hvor både DCE og DCA yder rådgivning, gøres en fælles indsats ift. de to ministerier for at formå dem til, inden der afgives en bestilling, indbyrdes at aftale en fælles bestilling, så enten begge kontrakter aktiveres samtidig, eller der straks indledes en proces hen imod en særskilt kontrakt. Hvis en fælles opgaveløsning ikke beror på en bestilling fra henholdsvis FVM til DCA og fra MIM til DCE er der følgende to situationer, hvor der skal ske en økonomisk afklaring, jf. 3.2: DCE skal bidrage til en opgave, som FVM har rekvireret løst af DCA DCA skal bidrage til en opgave, som MIM har rekvireret løst af DCE. De nærmere aftaler om den økonomiske fordeling mellem centrene beskrives særskilt i forbindelse med de enkelte opgaver. 5 Kvalitetssikring Kvalitetssikring, hvor begge centre er involveret, skal ske i følgende tilfælde: De to centre er fælles om løsning af en myndighedsrådgivningsopgave, se 5.1 Det ene center har løst en myndighedsrådgivningsopgave indenfor et område, hvor det andet center også har kompetencer, se 5.2. 5.1 Kvalitetssikring ved fælles opgaveløsning Produkter af myndighedsrådgivning, som ligger indenfor eller på grænseområde til det andet centers ansvarsområder, skal det andet center kvalitetssikre produktet inden det fremsendes til rekvirenten. Denne kvalitetssikring skal svare til den normale faglige kvalitetssikring, der udføres, hvis opgaven blev løst i kun et af de to centre. 5.2 Kvalitetssikring ved opgaveløsning i et af centrene Ved løsning i et af centrene af opgaver indenfor det område, hvor det andet center også har kompetencer, skal produktet af opgaveløsningen kvalitetssikres i det andet center.denne kvalitetssikring omfatter: vurdering af de konklusioner, der er truffet på baggrund af datamaterialet i produktet sikring af at konklusioner eller delkonklusioner ikke er i modstrid med den faglige viden i det andet center sikring af konsistens med tidligere faglige udmeldinger inden for samme område. Ved tilbagemelding oplyses hvilke dele af opgaven, det andet center har kvalitetssikret, samt hvem der har haft opgaven i høring. Hele materialet sendes i forbindelse med anmodning om kvalitetssikring, så konklusioner kan ses i kontekst. Den eller de personer, der skal kvalitetssikre, kan bede om at se materialet inden det endeligt fremsendes, med henblik på om der måtte være manglende konsensus på vigtige punkter, jf. punkt 5.1. 5.3 Håndtering af tilbagemelding på kvalitetssikring Det må forventes, at de tilbagemeldinger, der gives ved kvalitetssikring af det andet centers produkter, kan indarbejdes i det endelige produkt. Hvis der alligevel opstår tilfælde, hvor der ikke kan opnås faglig enighed, skal dette fremgå af produktet. Det skrives ind i produktet, at der er forskellige faglige synspunkter eller vurderinger af en problemstilling, som er behandlet i produktet. 5

6 Møder mellem centrene Samarbejdet mellem de to nationale centre om myndighedsrådgivningen evalueres på 1-2 årlige møder. På baggrund af evalueringen træffes der beslutning om eventuelle ændringer i samarbejdsproceduren med henblik på forbedringer. 6