PROVAS-HADERSLEV SPILDEVAND A/S Fjordagervej 32 6100 Haderslev Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 21 21 rekh@haderslev.dk 16-11-2015 Sagsident: 15/20055 Sagsbehandler: René Holst Tilladelse til udledning af overfladevand (regnvand) fra separatkloakerede områder i Tiset til Tiset Bæk Tilladelsen er meddelt i henhold til: 28 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010: Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. (Spildevandsbekendtgørelsen). Tilladelsen meddeles til Haderslev Spildevand a/s (CVR.nr. 32 88 22 77) Haderslev Kommune: René Holst Teknik og Miljø Indholdsfortegnelse Tilladelsens omfang og vilkår side 2 Forudsætninger for tilladelsen side 4 Forhold til anden lovgivning side 7 Kommunens vurderinger side 7 Klagevejledning side 11 Underretning side 11 Bilagsliste side 12
Tilladelsens omfang Udledning af overfladevand (regnvand) fra separatkloakerede områder i Tiset. De i tilladelsen omfattede kloakoplande er i Spildevandsplan 2014-2020 for Haderslev Kommune betegnet G80, G81, G82-1 og G83-1. Udløbet er i spildevandsplanen betegnet UG8001R. De omfattede arealer fremgår af ansøgningen, der er vedlagt som bilag 1. Områdets areal er sammenlagt på 19,27 ha. Det befæstede areal udgør 5,46 ha. Overfladevandet udledes til Tiset Bæk via et forsinkelsesbassin beliggende på matrikelnr. 402 Tiset, Gram. Tilladelsens vilkår 1. Tilladelsen skal udnyttes inden 31. december 2017, ellers bortfalder den. Tilsynsmyndigheden skal underrettes, når tilladelsen udnyttes. 2. Der må kun udledes overfladevand fra de af denne tilladelse omfattede arealer. Oplandet til udledningen må ikke udvides. Ved ændringer i oplandet, der kan medføre en forøgelse af udledningen, skal Haderslev Spildevand a/s søge om en ny udledningstilladelse. 3. Overfladevandet, der udledes, må ikke indeholde andre stoffer end de, der sædvanligt forekommer i overfladevand fra tilsvarende områder. 4. Udledningen fra bassinet til vandløbet skal neddrosles til maksimalt 19 l/s. 5. Den maksimalt tilladte udledning må gennemsnitligt kun overskrides 1 gang hvert 10. år, svarende til n =1/10, beregnet efter lokal regn. 6. Neddroslingen skal ske ved hjælp af et forsinkelsesbassin. Design af bassinet samt dimensionering af bassinstørrelse skal foretages i henhold til de i ansøgningen nævnte skrifter. 7. Den permanente vanddybde i bassinet skal være mellem 1,0-1,5 meter. Permanent vådvolumen skal være mindst 200 m 3 /reduceret ha. 8. Bassinet skal etableres med så tæt en bund og brinker, at den permanente vanddybde i bassinet kan fastholdes. 9. Udløbet fra forsinkelsesbassinet skal forsynes med en spærreventil. Side 2 af 12
10.Oprensning af forsinkelsesbassinet: Sedimenteret materiale fjernes efter behov, dog som minimum hvert 5. år. Opgravet materiale håndteres efter kommunens anvisning. 11.Udformningen af udløbet til Tiset Bæk: Udløbet skal så vidt muligt udføres som nedenstående: Udløbet skal placeres således, at bundkoten i udløbsrøret er 15 cm over vandløbets regulativmæssige bundkote på det pågældende sted. Vandløbets bund og brinker omkring udløbet skal sikres mod erosion. Erosionssikringen udføres som en stensikring (stenglaci på ca. 1 m 2 ). Udløbet skal etableres således, at den frie passage i vandløbet ikke nedsættes. Udløbsbygværket etableres således, at udløbet er drejet 30 45 i medløb med vandløbets strømretning. Side 3 af 12
Forudsætninger for tilladelsen Haderslev Kommune har 5. maj 2015 modtaget en ansøgning om udledningstilladelse til separatkloakeret overfladevand fra Tiset til Tiset Bæk. Kommunen har modtaget en revideret ansøgning med supplerende oplysninger den 17. september 2015. Ansøgningen er vedlagt som bilag 1 til denne tilladelse. Den indeholder en situationsplan samt en principskitse af en snittegning gennem det ansøgte regnvandsbassin. Baggrund Det fremgår af kommunens spildevandsplan, at Tiset skal separatkloakeres for regn- og spildevand. (se ansøgningens bilag 1). Nærværende ansøgning omhandler håndtering af tag- og overfladevand fra byens befæstede arealer, som afledes til et regnvandsbassin, som både renser det forurenede regnvand og neddrosler vandet inden dets afløb til Tiset Bæk. Oplysninger ifølge ansøgningen Kloakopland nr. G80, G81, G82-1 og G83-1 skal i henhold til investeringsplanen separatkloakeres i 2015. Ansøgningen omhandler et totalareal er på 19,27 ha, der har et beregnet befæstet areal på 5,46 ha. Regnvandsbassinet (permanent vådvolumen og udformning) designes efter funktionsprincipperne i Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner fra Aalborg Universitet, 2012 (www.separatvand.dk). Bassinstørrelse (forsinkelsesvolumenet) dimensioneres i overensstemmelse med Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, nr. 49, Lokal rensning af regnvand samt Provas udkast til standardnotat for regnbetinget udledning, EnviDan, version 5/2013. Udformning af forsinkelsesbassin Til dimensionering af bassinet har Provas anvendt en lokal regnserie (Haderslev regnserien 70-05 (DMI stationsnr. 26091 29,87 år)). Der anvendes en nettonedbør på 500 mm/år. Arealet med det eksisterende sparebassin på fælleskloakken genbruges til det nye regnvandsbassin. I den forbindelse er der behov for at udvide bassinets volumen. Bassinet indrettes med et separat sandfangsbassin; der etableres dykket afløb. Der søges om, at regnvandsbassinet bliver udformet uden membran. Forudsætninger ved dimensionering: Ansøgt udløbsflow: Q a = 19 l/s (1 l/s pr. ha (totalareal)) Totalareal = 19,27 ha ; Befæstet areal = 5,46 ha ; Reduceret areal = 4,37 ha Afløbstal = (udløbsflow/reduceret areal (ha)) = 4,35 l/s pr. red. ha. Side 4 af 12
Vådvolumen: fastsættes til min. 200-250 m 3 /red. ha Overløbshyppighed = 1 gang hver 10. år. ( n= 1/10) 1. Udledningen sker via et forsinkelsesbassin med permanent vandspejl (vådt bassin), horisontal gennemstrømning og med dykket afløb. Permanent vådvolumen: 1350 m³ (eksklusiv separat sandfang). Forsinkelsesvolumen (Effektiv volumen, opstuvning): 1800 m³. Separat sandfangsbassin: 150 m³. Samlet volumen = 3150 m³ + separat sandfang. 2. Permanent vanddybde: 1 meter. 3. Udledningen neddrosles til Q a =19 l/s (vandbremse). Udledningens størrelse Nuværende udledning fra de tre overløbsbygværker i byen er i henhold til spildevandsplanen opgjort. Den årlige uledte mængde af overløbsvand er bestemt til 7516 m 3 /år. Den samlede stoftransport målt henholdsvis som COD, kvælstof og fosfor er opgjort til COD = 1127 kg/år kvælstof (N) = 94 kg/år fosfor (P) = 22,6 kg/år Fremtidig udledning af regnvand fra separatkloakerede arealer er opgjort. Den årlige udledte regnvandsmængde via bassin er bestemt til 27.300 m 3 /år. Den samlede stoftransport målt henholdsvis som COD, kvælstof og fosfor efter stofreduktion i bassinet er opgjort til COD = 826 kg/år kvælstof (N) = 33 kg/år fosfor (P) = 2 kg/år Forventet stofreduktion i bassinet er angivet til 45 % for COD, 40 % for kvælstof og 70 % for fosfor. Side 5 af 12
Recipientoplysninger Vandløb: Tiset Bæk er hovedsageligt et åbent vandløb, hvor kun toppen af vandløbet er rørlagt. På en længere strækning er vandløbet åbent både opstrøms og nedstrøms udløbspunktet fra forsinkelsesbassinet. Vandløbet udmunder i Gelså via vandløbet Langeng Bæk (se nedenstående billede). Gelså udmunder i sidste ende i Vadehavet. Gelså Placering af bassin Langeng Bæk Tiset Bæk Tiset Bæk er offentligt vandløb og omfattet af vandløbsregulativ stadfæstet i Haderslev Amtsråd den 29. november 1926. Tiset Bæk er miljømålsat i statens vandplan 1. Miljømålet er god økologisk tilstand. Det svarer til en faunaklasse 5. Ifølge Miljøgis på Naturstyrelsens hjemmeside er den nuværende tilstand ringe økologisk tilstand. Miljømålet er således ikke opfyldt. Vandløbskvaliteten bliver bedømt efter Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI) 2. DVFI er et biologisk bedømmelsessystem, som inddeler vandløbskvaliteten i faunaklasser fra 1 til 7. 1 Vandplan 2009-2015, Vadehavet, Hovedvandopland 1.10 2 Der henvises til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1998. Side 6 af 12
Faunaindeks 7 til 6 5 4 3 2 1 Svarer til: Praktisk taget uforurenet. Ret svagt forurenet. Overgangsform mellem ret svagt forurenet og ret stærkt forurenet. Ret stærkt forurenet. Overordentligt stærkt forurenet. En teoretisk medianminimumvandføring på baggrund af vandløbsoplandets størrelse er beregnet til at være ca. 20 l/s ved udløbspunktet. I praksis løber dele af Tiset Bæk tør om sommeren på grund af de sandede jordbundsforhold og en lavere grundvandsstand. Det vil primært være i vinterhalvåret, at der vil forekomme et frit vandspejl i vandløbet. Ved en besigtigelse af vandløbet ved udløbspunktet i maj 2015 kunne kommunen konstatere, at strækningen var tørlagt. Længere opstrøms var vandløbet vandførende. Forhold til anden lovgivning Etableringen af forsinkelsesbassinet forudsætter en landzonetilladelse efter Planloven. Ovennævnte tilladelse er en forudsætning for at nærværende tilladelse kan udnyttes. Det er ansøgerens ansvar, at alle relevante tilladelser indhentes. Kommunens vurderinger Vurdering efter Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 3. Kommunen vurderer, at tag- og overfladevandet fra Tiset hverken stammer fra særligt trafikerede arealer eller er påvirket af problemvirksomheder. Vi vurderer, at udledningen er en almindeligt belastet separat regnvandsudledning. Den er derfor ikke omfattet af bekendtgørelsen jævnfør 1 i denne bekendtgørelse. Projektets virkning på Tiset Bæk: Stofbelastningen Miljømålet (god økologisk tilstand) er ikke opfyldt for Tiset Bæk. Udledning af regnvand fra landsbyen Tiset medfører en stofudledning til vandløbet og i sidste ende til fjernrecipienten Vadehavet. Regnvandet undergå en rensning i et forsinkelsesbassin, der er designet og dimensioneret efter seneste BAT-metode. (bedst 3 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Side 7 af 12
tilgængelige teknologi). Beregninger viser, at stofbelastningen, der udledes i dag fra de tre overløbsbygværker i Tiset, er større end den fremtidige stofbelastning via regnvandsudløbet fra regnvandsbassinet som følge af separatkloakeringen af byen. Det er kommunens vurdering, at udledningen af renset regnvand fra bassinet vil have en gavnlig effekt på vandløbet. Det vil forbedre miljøtilstanden i Tiset Bæk. Hydraulisk belastning Man søger om, at udledningen af regnvand fra det separatkloakerede område neddrosles via et forsinkelsesbassin til et niveau svarende til 1 l/s pr. ha (totalareal). Det medfører en afskærende udløbsledning på Q a = 19 l/s. Vandløbsregulativet for Tiset Bæk indeholder hverken oplysninger om vandløbets hydrauliske kapacitet eller afstrømningsdata. Som følge af det har kommunen fundet tre vandløbsstationer beliggende indenfor 7-10 km fra Tiset i faglig rapport fra DMU nr. 340 (Afstrømningsforhold i danske vandløb). Hvis disse vandløbsstationer anvendes som referencevandløb for Tiset Bæk, kan medianmaksimum for Tiset Bæk beregnes til at være ca. 0,45 l/s/ha. Et beregnet neddroslingskrav 4 baseret på naturlig afstrømning svarende til medianmaksimum på 0,45 l/s/ha og et reduceret oplandsareal på 4,37 ha vil svare til en udledningsmængde på 2 l/s. Ud fra en konkret vurdering af de lokale forhold, er det imidlertid vores vurdering, at en neddrosling af vandmængden til et niveau på 2 l/s ikke synes nødvendigt for både at beskytte vandløbet og samtidig respektere vandløbets hydrauliske kapacitet. På vandløbsstrækningen fra det ansøgte udledningspunkt og til udløbet i Langeng Bæk ligger Tiset Bæk relativt dybt i terrænet i et stærkt reguleret, kanallignende forløb. Ved tilsyn i den 29. maj og 21. oktober 2015 har kommunen observeret, at vandløbet på denne strækning var tørlagt (se nedenstående billeder), hvorimod vandløbet var vandførende ca. 1 km længere opstrøms, hvor vandløbet krydser Kongevej. Kommunen vurderer, at tørlægningen af vandløbet skyldes at der i væsentlig omfang sker nedsivning til den underliggende sandholdige jord. Vi har ikke haft lejlighed til at vurdere vandløbet i en situation med stor afstrømning. En visuel vurdering af vandløbet nedstrøms det ansøgte udledningspunkt tyder dog ikke på, at vandløbet i perioder med større afstrømningshændelser er hydraulisk overbelastet (det udviser ingen tegn på erosion). 4 Jævnfør beregning i Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 12. marts 2015 (NMK-10-00760). Side 8 af 12
Billede 1og 2: Tiset Bæk ved det ansøgte udledningspunkt. Billeder er taget den 21. oktober 2015. Vandløbet var tørlagt. Kommunen er ikke bekendt med registreringer eller med henvendelser, der indikerer at vandløbet på strækningen nedstrøms det ansøgte udledningspunkt oversvømmes som følge af hverken nuværende udledninger til vandløbet eller fra afstrømningen fra vandløbets naturlige opland. Kommunen vurderer på ovenstående grundlag, at vandløbet har kapacitet til den ansøgte udledning på 19 l/s, og at udledningen ikke vil give anledning til oversvømmelse i Tiset Bæk. Bassinets udformning Det fremgår af ansøgningen, at bassinet designes efter funktionsprincipperne i Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner fra Aalborg Universitet, 2012. Ansøgningen er ledsaget af en principskitse af en snittegning gennem forsinkelsesbassinet. Det fremgår af skitsen, at det permanente vandspejl i bassinet vil være 1 meter. Det fremgår også, at Provas søger om at etablere regnvandsbassinet uden membran. Hvad der ikke fremgår af ansøgningen er, hvordan Provas påtænker, at bassinet skal udføres med henblik på at kunne fastholde et permanent vandspejl på minimum 1 meter i bassinet. Uden en beskrivelse af dette, virker det umiddelbart modstridende at søge om at udføre bassinet uden membran, når det fremgår, at jorbundsforholdene i området er sandede. Afhængig af grundvandsstanden, så vil regnvand, der tilføres et bassin uden en fast tæt bund, som udgangspunkt nedsives i bassinet. Side 9 af 12
Kommunen føler det derfor nødvendigt at præcisere, at jævnfør det ovennævnte skrift fra Aalborg Universitet, så bør den permanente vanddybde i et regnvandsbassin være på 1-1,5 meter. Det er Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at det nævnte skrift repræsenterer BAT og dermed den nyeste forskning vedrørende forsinkelsesbassiner. Nævnet anbefaler i øvrigt, at kommunen fastsætter vilkår om permanent vanddybde i regnvandsbassiner i udledningstilladelser 5. Vi har derfor fastsat et vilkår om permanent vanddybde samt et vilkår om, at bassinet skal etableres med så tæt en bund og brinker, at den permanente vanddybde i bassinet kan fastholdes. Vurdering i forhold til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) samt beskyttelse af visse arter. (Habitatbekendtgørelsen) Jf. 7, stk. 1 i ovennævnte bekendtgørelse skal der foretages en konsekvensvurdering af om projektet påvirker Natura 2000 områder væsentligt. Udledningen sker indirekte til Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet. Det vurderes, at de i ansøgningen angivne stofmængder i overfladevandet fra de seperatkloakerede områder ikke i sig selv kan påvirke Natura 2000-området i Vadehavet væsentligt. Vi vurderer, at udledningen ikke vil ødelægge yngle- og rasteområder for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge plantearter på habitatdirektivets bilag IV. Jævfør Habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2 skal der derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger. Grundvandsvurdering Bassinet ligger i et område, hvor jordartskortet viser sandede aflejringer. Det ligger udenfor indvindingsopland til vandværket og nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Der er ingen drikkevandsboringer indenfor betydende afstand. Kommunen vurderer, at eventuel nedsivning i perioder uden frit vandspejl i vandløbet kan ske uden fare for negativ påvirkning af grundvandsressourcen i området. 5 Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 12. marts 2015 (NMK-10-00760). Side 10 af 12
Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet i medfør af Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. Klageberettigede er enhver, der har individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens 98-100 nævnte klageberettigede organisationer m.v. i det omfang, de er klageberettigede i den konkrete sag. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, dvs. den 15. december 2015. Hvis du ønsker at klage over afgørelsen, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Haderslev Kommune, der herefter videresender anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene. Ønskes afgørelsens gyldighed afprøvet ved domstolene, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter tilladelsen er meddelt eller, hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. Arbejdet må godt påbegyndes i ankeperioden, men dette sker for egen risiko. Der vil ikke være nogen begrænsning i Natur- og Miljøankenævnets adgang til at ændre eller ophæve udledningstilladelsen, hvis den bliver påklaget (jævnfør Miljøbeskyttelseslovens 96, stk. 2). Underretning Kopi af denne tilladelse er sendt til: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (ae@ae.dk) Danmarks Fiskeriforening (mail@dkfisk.dk) Danmarks Idræts-Forbund (dif@dif.dk) Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk og dnhaderslev-sager@dn.dk) Danmarks Sportsfiskerforbund (post@sportsfiskerforbundet.dk) Dansk Fritidsfiskeriforbund (brm@frederikshavn.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk og haderslev@dof.dk) Dansk Sejlunion (ds@sejlsport.dk) Side 11 af 12
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Forbrugerrådet (fbr@fbr.dk) Friluftsrådet (fr@friluftsraadet.dk) Naturstyrelsen (nst@nst.dk) Provas, Haderslev Spildevand a/s (info@provas.dk) Sundhedsstyrelsen (sst@sst.dk) Bilagsliste: Bilag nr. 1: Kopi af ansøgning inklusiv oversigtskort over ønsket placering og udformning af forsinkelsesbassin samt snittegning gennem bassinet. Side 12 af 12
Haderslev Kommune - Teknik og miljø Simmerstedvej 1A, 1. sal 6100 Haderslev Haderslev Spildevand a/s Fjordagervej 32 6100 Haderslev C V R.nr. 32 88 22 77 Tlf. 73 520 520 www.provas.dk Dir tlf. +45 2116 4075 e-mail: masi@provas.dk Sagsnr. S13-7209 Doknr. D15-106136 Separatkloakering i Tiset - ansøgning om udledningstilladelse jf. miljøbeskyttelses- 19 og 28. 17. september 2015 Der ansøges hermed om tilladelse til udledning af overfladevand i henhold til miljøbeskyttelseslovens 28 nr. 879 af 26. juni 2010 fra kloakoplandene G80, G81, G82-1, og G83-1 via et regnvandsbassin til Tiset Bæk. Kloakoplandene samt det nuværende sparebassin og udløbsstedernes ses på figur 1 og i bilag 1. Figur 1: Eksisterende ledningstrace samt kloakoplandene med planlagt separatkloakering (grå skravering), spildevandskloakeret oplande(lyserød) og planlagt spildevandskloakeret oplande (skraveret lyserød). Kloakoplandene nr. G82-22 og G83-2, som vist på figur 1, er spildevandskloakeret og håndterer overfladevandet på egen grund. På samme vis med kloakopland nr. G98-22, der er planlagt spildevandskloakeret, håndterer overfladevandet på egen grund. Baggrund Jævnfør tillæg nr. 1 i Spildevandsplanen 2014-2020 separatkloakeres Tiset. Separatkloakeringen drejer sig om Engvej, Gammel Kirkevej, Kongevej, P. Christian Kochs vej, Skovløkkevej, Skovvej, Tiset Forte og Tjellesen Schmidts Vej. Side 1/4
Ved separatkloakeringen ændres det eksisterende fællessystem til et separatsystem. De to overløbsbygværker med udløb nr. UG8201F og nr. UG8101F vil blive nedlagt. Ved nedlæggelsen af de to overløbsbygværker vil tilstanden i Tiset Bæk blive forbedret. Udløb nr. UG8025F ved sparebassinet erstattes med et nyt udløb med nr. UG8001R, som ses på bilag 2. Det tidligere sparebassin erstattes af et regnvandsbassin med samme placering, hvor overfladevandet efterfølgende vil blive udledt til Tiset Bæk, der udmunder i Langeng Bæk og efterfølgende Gels Å. Spildevandet vil blive ledt til Gram Renseanlæg. Beskrivelse af oplandet Oplandet i Tiset består af et areal på 19,27 ha og med et befæstet areal på 5,46 ha. Den hydrologiske reduktionsfaktor er 0,8 svarende til et reduceret areal 4,37 ha. Det eksisterende sparebassin ligger syd for et indvindingsområde med en afstand på over 300 m, dette vil ligeledes være gældende for det kommende regnvandsbassin. Regnvandsbassinet vil blive udformet uden membran. Udformning af forsinkelsesbassinet Det eksisterende sparebassin er etableret på matrikel 402, Tiset, Gram, som vist på bilag 1. Ved etablering af regnvandsbassinet, vil det være nødvendigt at udvide bassinets volumen. Terrænet i det omkringliggende areal er fladt og har ikke indflydelse på bassinets udformning. I nedenstående afsnit anvendes Provas standardnotat samt Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, 2012, Aalborg Universitet. En skitse af regnvandsbassinet er vist i bilag 2. Regnvandsbassinet etableres som et vådt bassin med dykket ind- og udløb. Til beregning af bassinets volumen anvendes regnserien for Haderslev renseanlæg (nr. 26091) på 29,87 år (1979-2011) jf. standardnotatet med en nettonedbør på 500 mm/år. (Ved beregning af nettonedbøren er initialtabet og hydrologiske reduktionsfaktor på 0,80 fratrukket.) Dermed fås en årlig vandmængde fra de separerede oplande ud fra kendskab til det befæstede areal på 27.300 m³ Dimensioneringen af regnvandsbassinet er foretaget ud fra oplandsarealet på 19,27 ha. med en vandbremse på 19 l/s tilsvarende Tiset Bæk på 1 l/s/ha. Grundlaget for valg af udledning på 1 l/s/ha ses vedhæftet som bilag Kommentar omkring hydraulik i Tiset Bæk. Opstuvningsvolumenet er dimensioneret for regnbetinget udledning på maksimalt 1 overbelastningshyppighed hvert 10 år. (T=10 år) Bassinet er udformet med et separat sandfangsbassin på 118 ~150 m³, hvilket opfylder mindstekravet på 10-15 m³/red.ha. Sandfangsbassinet etableres ligeledes med dykket indløb. Side 2/4
Regnvandsbassinets permanente vådvolumen er dimensioneret ud fra standardnotatets mindstekrav på 200-250 m³/red.ha. Vådvolumenet bør dermed være min. 900-1100 m³, hvilket overholdes med et permanent vådvolumen på 1350 m³ eksklusivt sandfang. Ligeledes har opstuvningsvolumenet et mindstekrav på 150-250 m³/red. ha. Afløbstallet på 19/4,37 = 4,35 l/s*ha medfører et volumen på 1180 ~ 1200 m³. Opstuvningsvolumenet på 1200 m³ opfyldes, da volumenet ved den ansøgte udformning er 1800 m³. Udledningens størrelse nu og fremtidig Nuværende udledning fra overfaldsbygværker: På nuværende tidspunkt udleder tre overfaldsbygværker til Tiset Bæk. De udledte mængder fra de tre overfaldsbygværker er vist i tabel 1. Udløb Udledt vandmængde Udledt mængde COD Udledt mængde N [kg/år] Udledt mængde P [kg/år] [m³/år] [kg/år] UG8201F 541 81 6,8 1,6 UG8101F 889 13,3 11,1 2,7 UG8025F 6086 913 76,1 18,3 Samlet 7516 1127 94 22,6 Tabel 1: Udledte mængder fra overfaldbygværk, Tiset, status jf. Spildevandsplanen 2014-2020. Fremtidig udledning fra Tiset opland: Efter separatkloakering nedlægges de to overløbsbygværker opstrøms regnvandsbassinet. Dermed vil udledningen kun forekomme fra regnvandsbassinet. Regnvandsbassinet udløbs nummer bliver UG8001R. De fremtidige udledte stofmængder fra regnvandsbassinet er opgjort ud fra stofkoncentrationer og rensegrader fra Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen, Nr.49, Lokal rensning af regnvand. De fremtidige udledte mængder ses i tabel 2. Stofparameter Koncentration [mg/l] [%] [kg/år] COD 55 45 826 N 2,0 40 33 P 0,3 70 2 Tabel 2: Fremtidige udledte mængder fra overfaldsbygværk, Tiset. For yderligere information, kan jeg kontaktes. Med venlig hilsen Stofreduktion Udledt mængder Maria Simonsen Planlægningsingeniør Side 3/4
Bilag: - Bilag 1: Skitse af kloakoplandene, regnvandsbassinet og udløbsstedernes placering. - Bilag 2: Skitse regnvandsbassinets placering og størrelse Side 4/4
20. 00 G83-2 G83-1 24.2m - ø 14.6m - ø G81 G82-1 G98-22 ± Bilag 1: Eksisterende system - kloakoplande G82-2 VG8101 VG8001 G80 VG8201 UG8201F UG8025F UG8101F G98-22 Tiset Bæk Signaturforklaring: Eksist. fællesledning Eksist. trykledning Eksist. spildevandsledning Eksist. overløbsledning Sag nr.: Vandløb Matrikelgrænse Planlagt separatkloakering Spildevandskloakeret Planlagt spildevandskloakering 280401381 Tegn./Udarb.: MASI Mål: 1:5.000 Kontrol: Dato: 1/07-15 Godkendt: m 0 25 50 100 150 Tiset separatkloakering Eksisterende system - kloakoplande Tegn.nr.: T G01 1.14 Version: 1.0
Bilag 2: Bassinudformning A A FORELØBIGT TRYK: 2015-06-16 489 549 P M O A A M A A A A A 402 O T S I T U A T I O N S P L A N - B A S S I N, 1 : 1 0 0 0 Kort & Matrikelstyrelsen, Kortcenter.dk, DDO, Cowi
NOTAT Fjordagervej 32 6100 Haderslev CVR.nr. Tlf. 73 520 520 www.provas.dk Dir tlf. +45 2323 0937 e-mail: jite@provas.dk Sagsnr. S13-7209 Doknr. D15-111215 Kommentar omkring Tiset Bæk 7. juli 2015 Ved udledning til recipienter skal der laves en vurdering for det enkelte udledningspunkt. Denne vurdering har udgangspunkt i lovgivning, praksis, vejledninger og afgørelser ved domstole/klageinstanser. Der er for Tiset Bæk lavet en indledende vurdering på Tiset Bæk. Vurderingen er foretaget, forud for et besøg på lokaliteten. Nødoverløbet fra det åbne fællesbassin nedlægges og erstattes af en neddrosling af overfladevand fra Tiset by. Ligeledes nedlægges to overløbsbygværker, med udledning til Tiset Bæk, fra den nuværende fælleskloak. Medianmaksimum for vandløbet anses ikke for sammenligneligt med DMU stationerne 380024, 380026 og 380052. Blandt andet er oplandet til stationerne 675, 277 og 160 km², hvor Tiset Bæk i udledningspunktet har et oplandsareal på ~225 hektar. Oplandet kan ses i Bilag 1. Påvirkningen i Tiset Bæk fra regn og grundvand vil være langt hurtigere og med større udsving, da Tiset Bæk ligger mere opstrøms/sekundært, end de til sammenligning benyttede stationer. Ligeledes anses medianmaksimum for et vandløb, som løber tørt over sommeren, ikke at kunne give anledning til krav for en hydraulisk belastning. Der angives i vurderingen af Tiset Bæk, at miljøvurderingen ikke er opfyldt, det er ikke vurderet at vandløbet er hydraulisk overbelastet. Udledningspunktet befinder sig hvor Tiset Bæk har et dybt kanallignende trace. Den hydrauliske påvirkning af udløbet vurderes at være lille. I sommerperioden hvor der ikke er frit vand i vandløbet, vil vandet sive ned i kanalen. Ved vand i vandløbet, primært vinterperioden, vil udløbet give anledning til under 1 cm vandstandsstigning. En udledning af vand til det grøftelignende trace, med ~1 m til brinken, vurderes ikke at kunne være anledning til for stor en hydraulisk belastning. Side 1/2
NOTAT Provas vurderer at Tiset Bæk i udløbspunktet ikke findes sammenligneligt med de forhold der gør sig gældende for at neddrosle til de i afgørelse NMK-10-00760 beskrevne forhold. Provas ansøger derfor i henhold til Vandplanens retningslinjer for hydraulisk belastede vandløb. Da Tiset Bæk ikke anses at være hydraulisk belastet i udløbspunktet, men dog ikke overholder miljømålet. Er det valgt at ansøge efter beskrivelserne i Vandplanen. For at undgå en større ekspropriering er det valgt at bibeholde den langstrakte udformning, som det nuværende nødbassin. Dette giver et større volumen, da længde/bredde forholdet har en væsentlig indflydelse på rensegraden af regnvandsbassinet. Det giver et større volumen, end nødvendigt for at kunne overholde en overløbshyppighed på n=1/5. Voluminet giver anledning til n=1/10. Ønskes der en yderligere neddrosling, vil overløbshyppigheden derfor også komme i spil. Side 2/2
Opland til Tiset Bæk Målforhold 1:10000 Dato 07-07-2015 Geodatastyrelsen Ortofoto fra COWI COWI har den fulde ophavsret til Sommer ortofotos (DDO land). Det er kun tilladt at tage kopier eller udprinte ortofotos (DDO land) til dit eget private brug indenfor husstanden, eller hvis din instutuion har købt brugsrettigheder hos COWI. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Signaturforklaring 5-10 ha 11-100 ha 101-500 ha 5-10km2 10-20 km2 20-30 km2 30-40 km2 40-50 km2 50-56 km2 60-70 km2 70-80 km2 80-90 km2 90-100 km2 100-500 km2 500-1000 km2 mere end 1000 km2