SCHOOL-IN-A-TENT AT SKABE STRUKTURER FOR LIV OG FREMTID. Arkitektur & Design, 2. Semester 2011, B302f, anslag 57.758

SCHOOL-IN-A-TENT AT SKABE STRUKTURER FOR LIV OG FREMTID Arkitektur & Design, 2. Semester 2011, B302f, anslag 57.758

TITELBLAD TITEL TEMA School-in-a-tent At skabe strukturer for liv og fremtid Anna Van PROJEKTPERIODE Fra 08.02.2011 til 26.05.2011 Andreas Østergaard Hansen PROJEKTGRUPPE B302f DELTAGERE Anna Van, Andreas Østergaard Hansen, Bjørn Bull Hansen, Hannah Dræby Nielsen, Sandra Stensgaard Atakora og Theis Bennicke Bjørn Bull Hansen HOVEDVEJLEDER Jakob Borrits Sabra Hannah Dræby Nielsen BIVEJLEDER Helen Lindsay Frances Carter OPLAGSTAL 11 Sandra Stensgaard Atakora SIDEANTAL 49 BILAGSANTAL 5 Theis Bennicke

SYNOPSIS The focus of this semester project To create structure for life and the future, is to create a school based relief tent. Collaborating together with UNICEF, information is gathered and used for analysis and put into the context; human aid and relief camps in the subtropical and tropical climate. Further on, the fundamental aspects of safety, as well as what creates a suitable learning environment, are studied in the architecture of tents. These studies, together with the analysis of the context, form the background for the design of a school based relief tent.

ANALYSE INFORMATIONS- SØGNING DESIGNKRITERIER & PROBLEM- FORMULERING SKITSERING & MODELARBEJDE UDVIKLING AF DESIGNKONCEPT PRODUKT MINISTUDIER DETALJER OVERSIGTSDIAGRAM Diagrammet viser en oversigt over faserne i projektet. Tiden er illustreret vertikalt, med projektstart placeret øverst og projektafslutning og -aflevering nederst. Horisontalt er omfanget af faserne i rapporten illustreret. På denne måde gives der et overblik over, at nogle processer er foregået sideløbende. PROJEKT START BASIS FORMGIVNING PRÆSENTATION PROJEKT SLUT Illustration 1: Oversigtsdiagram over faserne i projektet

INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 6 Vision 6 Billedeliste 35 Illustrationsliste 35 01 BASIS 7 Målgruppe 8 Kontekst 8 Et godt læringsmiljø 10 Tryghed i arkitektur 11 Fokus & Problemformulering 12 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 I II III XI XII 02 FORMGIVNING 13 Idégenerering 14 Brugssituationer 15 Målrettet designudvikling 18 Dimensionering 20 Lysstudier 21 Vindstudier 22 Konstruktion & detaljering 23 03 PRODUKT 25 Koncept 27 Tryghed 28 Læringsmiljø 29 Klima & konstruktion 30 Materialer 31 Konklusion 32 Refleksion 33 Kilder 34

INDLEDNING Hvert år mister titusindvis af mennesker livet som en følge af naturkatastrofer og flere end 200.000.000 mennesker påvirkes. [unisdr.org, 15.02.2011] Når katastrofen rammer, er der akut behov for at skabe midlertidige rammer for de påvirkedes liv og fremtid. De katastroferamte har i første omgang brug for lægetilsyn, kost og logi, men på længere sigt kommer fælles samlesteder som skole-, børnehave- og behandlingstelte ligeledes til at spille en central rolle. Det er disse sidstnævnte strukturer, UNICEF arbejder på at etablere i katastroferamte områder, med det formål at højne de ramtes livskvalitet, ved at forsøge at skabe så normaliserede forhold som muligt i en ekstrem katastrofesituation. [1, unicef.dk, 07.03.2011] Da UNICEF primært arbejder med børn og skoler, tager dette projekt udgangspunkt i designet af et nødhjælpsskoletelt. Katastrofernes uforudsigelighed stiller nogle meget specifikke krav til nødhjælpsteltenes egenskaber. Det er essentielt, at teltene er lette at transportere og opstille samtidig med, at de er holdbare og funktionelle. Som situationen er nu, findes der ingen telte, der opfylder alle disse krav på optimal vis, og en bedre løsning på denne designmæssige udfordring vil betyde bedre og mere effektiv nødhjælp, når katastrofen rammer. Det er udviklingen af en sådan løsning, der er formålet med denne rapport. VISION Visionen for projektet er at skabe trygge rammer for børn i katastroferamte områder, for at sikre udvikling og håb for den udsatte befolkning. Visionen skal realiseres ved hjælp af et holdbart og brugervenligt nødhjælpsskoletelt med fokus på godt læringsmiljø og tryghed. 6

ANALYSE & PROBLEM- INFORMATIONS- SØGNING SKITSERING & MODELARBEJDE UDVIKLING AF DESIGNKONCEPT PRODUKT MINISTUDIER DETALJER DESIGNKRITERIER FORMULERING 01 BASIS Projektets første del undersøger de grundlæggende faktorer, der har betydning for designet af et optimalt nødhjælpsskoletelt. Der ses både på forekomsten af forskellige naturkatastofer, geografiske områder og klimatiske forhold, men også det mere sociale aspekt i form af tryghedsskabende virkemidler og et godt læringsmiljø belyses. Formålet med dette er at bestemme projektets fokuspunkter, hvilket afslutningsvis munder ud i en konkret problemformulering. 7

METODE Til at vurdere hvorvidt de indsamlede informationer og kilder, herunder primære og sekundære, er relevante for projektet og troværdige, bruges kildekritik. Derudover bruges generalisering til at beskrive en sammenhæng, hvor det ikke har været muligt at indsamle kilder nok. Sidst benyttes kvantitativ analyse til at fortolke og overføre informationer til diagrammer. [update. dk, 21.05.2011] MÅLGRUPPE Projektets umiddelbare målgruppe er UNICEF, der skal distribuere og anvende det endelige nødhjælpstelt i katastrofeområder. UNICEF bliver dog ikke den daglige bruger af teltet, det gør derimod de katastroferamte mennesker, som UNICEF yder nødhjælp for, og UNICEFs målgruppe bliver dermed også projektets primære målgruppe. UNICEF er en nødhjælpsorganisation, der fokuserer på at hjælpe nødstedte børn i fattige lande, både i katastrofesammenhænge, men også på længere sigt. Begge dele sker ofte ved oprettelsen af skoler. [2, unicef.dk, 04.05.11] Det er på denne baggrund at valget om at arbejde med skoletelte er foretaget. Projektets primære målgruppe bliver dermed skolebørn i katastroferamte områder. KONTEKST Den kontekst nødhjælpsteltet skal indgå i, er et katastrofeområde, hvor UNICEF opererer. Da UNICEF arbejder i hele verden, vil det derfor være en fordel at afgrænse konteksten og dermed få nogle mere konkrete krav til teltdesignet. [3, unicef.dk, 05.05.2011] Dette gøres ved at undersøge, hvor i verden forekomsten af naturkatastrofer er størst. Illustration 2: Fordeling af naturkatastrofer i forhold til verdensdele [1, unisdr.org, 21.03.2011] Illustration 3: Fordeling af katastrofer i forhold til klima [2, unisdr.org, 21.03.2011] KATASTROFER Naturkatastrofer, såsom oversvømmelser, jordskælv og tsunamier, rammer i hele verdenen, men nogle områder er, på grund af klimatiske forhold, mere udsatte end andre (Illustration 1). Områder med tropisk og subtropisk klima er særligt hårdt ramte (Illustration 2), en effekt der forstærkes af det faktum, at en stor del af landene i disse klimabælter er udviklingslande. I disse lande er ressourcerne til genopbygning efter en naturkatastrofe få, ligesom befolkningens sundhedstilstand og bygningernes modstandsdygtighed ofte er ringere end i industrilande. Undersøgelser viser, at der omkommer ca. 13 gange flere mennesker når katastrofen rammer et u-land end et i-land. [unesco.org, 23.02.2011] På denne baggrund vælges det, at teltet skal designes med udgangspunkt i områder med subtropisk og tropisk klima. Herved får UNICEF også mulighed for at anvende teltet i mange forskellige landområder, hvilket er en fordel i forhold til økonomi, opbevaring og leveringstid. KLIMA Afrika Sydamerika Nordamerika Centralamerika & Carribien Europa Australien Oceanien Sydlige Asien Vestlige Asien Østlige Asien Suptropisk og tropisk klima Tempereret og polar klima Subtropisk og tropisk klima er præget af solskin, høj luftfugtighed og store nedbørsmængder i regntiden, hvilket stiller høje krav til teltets materialer og holdbarhed. I subtropisk klima svinger middeltemperaturen mellem 10 grader i de koldeste måneder og 21 i de 8

varmeste. I tropisk klima er middeltemperaturen over 15 grader. [emu. dk, 28.04.2011] De høje temperaturer i de valgte områder betyder, at isolering og opvarmning af teltet ikke bliver relevant. Derimod vil ventilation og afledning af regnvand spille en stor rolle. Det, at konteksten er et katastrofeområde, har flere betydninger end klimatiske forhold og geografisk placering. En naturkatastrofe har ofte store konsekvenser for de involverede, der kan være udsat for at se familie og venner omkomme samtidig med, at de mister deres hjem og ejendele. En af konsekvenserne er traumatisering. Kvinder og børn er særligt udsatte, idet de, i højere grad end mænd, er ofre for mishandling og krænkelser, såsom seksuel ydmygelse. Perioden efter en katastrofe er meget kritisk for børn, der kan have svært ved at forstå hvad der sker, ligesom de kan have problemer med at håndtere deres egen reaktion på katastrofen og følgerne deraf. [4, unicef.dk, 3 07.03.2011] Det, at få børnene i skole hurtigst muligt, er derfor meget vigtigt, da det hjælper dem med at få struktur i hverdagen igen, talt oplevelserne igennem og bearbejdet deres følelser. [5, unicef.dk, 07.03.2011] Den traumatiserende virkning en naturkatastrofe kan have, betyder desuden, at en nødhjælpslejr gerne skal danne trygge rammer om de påvirkede, for på den måde at afhjælpe psykiske men og sikre en tilnærmelsesvis normaliseret hverdag. SKOLE En sidste måde at anskue konteksten på fås ved at tage udgangspunkt i det skolemæssige. Skolesystemer og undervisningsformer er meget varierende i forskellige dele af verden, og for at designe et nødhjælpsskoletelt er det væsentligt at vide noget om, hvad en skole er og hvilke undervisningsformer, der anvendes i den konkrete kontekst. Da konteksten er meget bred, vil beskrivelsen af skole og undervisning være meget generel. Det er ikke muligt at finde overordnede undersøgelser af, hvilke undervisningsformer forskellige lande anvender, hvorfor beskrivelsen hovedsagligt vil være baseret på gruppens egen viden, anekdoter samt det indtryk UNICEF har givet i forbindelse med flere SKYPE-møder. Områder med tropisk og subtropisk klima er som beskrevet præget af u-lande. Her er skolen ofte meget traditionsbundet, og tavleundervisning er den primære undervisningsform. Få ressourcer gør det svært at implementere andre undervisningsformer, da eleverne nogle gange hverken har bøger eller papir. Derfor bruges der ofte udenadslære, hvor eleverne gentager, hvad læreren siger. Er der papir til rådighed, vil eleverne ofte skrive af efter tavlen. Det er derfor vigtigt, at eleverne kan se tavlen og høre læreren, et kriterium, der er vigtigt for designet af et skoletelt til den givne kontekst. UNICEF har desuden givet udtryk for, at et stort problem ved de nuværende skoletelte, er den manglende mulighed for at hænge en tavle op. Dette underbygger antagelserne om, at tavleundervisning er det primære i katastrofeområderne. Skolen får desuden en særlig funktion i disse områder, der ligger udover dens virke som uddannelsesinstitution. UNICEF bruger skoleteltene som et trygt og sikkert sted for børnene, hvor de kan bearbejde deres oplevelser og få katastrofen på afstand. [drk.dk, 07.03.2011] Alt i alt er der flere aspekter, der skal inddrages i designet af skoleteltet, for at sørge for, at det forholder sig til konteksten. Det er vigtigt, at teltet både forholder sig til de funktionelle udfordringer de klimatiske forhold skaber, og til den traumatiserede og udsatte tilstand de katastroferamte mennesker kan befinde sig i. Samtidig skal teltet danne rammerne om en skole og skabe optimale forhold for tavleundervisning. 9

METODE Til de næste analyser bruges også vidensindsamling og kildekritk, hvor informationernes relevans for projektet vurderes konstant. Når primære kilder ikke er tilgængelige anvendes sekundære kilder, som for eksempel billeder, der analyseres og fortolkes. Dette gælder især afsnittet om tryghed, hvor tryghedsskabende faktorer i arkitektur udledes ud fra billeder og tekst fra arkitekfimaers projektkataloger. ET GODT LÆRINGSMILJØ For at teltet kan fungere optimalt som skoletelt, er det vigtigt, at det forholder sig til de faktorer, der har betydning for et godt læringsmiljø. Det undersøges derfor, hvad dette indebærer. Et godt læringsmiljø er et sted, der fremmer elevernes sundhed, trivsel, udvikling og læring. Omgivelserne for læringen skal desuden optimere undervisningens psykiske, fysiske og æstetiske betingelser. For optimal læring skal omgivelserne desuden spille sammen med den undervisning, der gives. [1, dcum.dk, 16.02.2011] De psykiske betingelser for et godt læringsmiljø har at gøre med omgangstone, tillid og venskab, altså menneskelige værdier, der ikke har nogen direkte betydning for teltets udformning. Der lægges derfor vægt på de fysiske og æstetiske betingelser. De fysiske betingelser omfatter sundhed, sikkerhed og ergonomi. Det ergonomiske aspekt opfyldes ved hjælp af korrekte arbejdsstillinger, hvilket heller ikke har med selve teltets udformning at gøre. De sundheds- og sikkerhedsmæssige betingelser er til gengæld af stor betydning for teltet, idet de omfatter godt indeklima, herunder ventilation, temperatur, lys, samt brand- og børnesikkerhed. Til sidst er der de æstetiske betingelser for et godt læringsmiljø. Disse betingelser omhandler stemningen i rummet, og afhænger blandt andet af lys og akustik samt materiale- og farvevalg. I lokaler, hvor der skal være koncentration og opmærksomhed, kan der med fordel bruges lyse farver, der reflekterer lyset ud i rummet. [2, dcum.dk, 20.02.2011] Undersøgelser viser desuden, at elever får et større udbytte af undervisningen i et rum, hvor der er tænkt over æstetikken, end i et intetsigende, sterilt rum. [3, dcum.dk, 20.02.2011] Alt i alt stiller ønsket om at skabe et godt læringsmiljø i teltet altså en række specifikke krav til udformningen. For at opnå et fysisk godt læringsmiljø skal der især lægges vægt på ventilation, dagslys og brandsikkerhed. De æstetiske betingelser opfyldes ligeledes ved at overveje brugen af dagslys, men også materiale- og farvevalg spiller en vigtig rolle. Æstetisk Fysisk Farver Dagslys Brandsikkerhed Akustik Materialer Indeklima Psykisk Omgangstone Venskab Tillid Illustration 4: De fysiske, æstetiske og psykiske betingelser for et godt læringsmiljø 10

TRYGHED I ARKITEKTUR Da visionen for projektet er at skabe trygge rammer for børn i katastrofeområder, undersøges det, ud fra sekundære kilder, hvilke arkitektoniske virkemidler, der kan bidrage til dette. Der tages udgangspunkt i behandlingssteder tegnet af de danske arkitektfirmaer Friis & Moltke samt Henning Larsen Architects, hvor trygge omgivelser er med til at lette patienter og pårørendes hverdag. Generelt for de undersøgte bygninger af Friis & Moltke, herunder Helsingør sygehus psykiatriske afsnit, kapellet og Medicinerhuset ved Aalborg Sygehus Syd og Aalborg Sygehus Mammografiscreening, samt Psykiatriens hus i Sverige og Stråleterapien i Norge af Henning Larsen Architects, er, at de alle, i større eller mindre grad, gør brug af samme type arkitektoniske virkemidler. Højt til loftet og store åbninger giver rummelighed og en fornemmelse af plads, hvilket kan være en stor del af det at føle sig tryg i et offentligt rum, hvor mange forskellige individer færdes. Overskuelige rum, der er lette at afkode, kan ligeledes medvirke til dette, ligesom uoverskuelighed modsat kan lede til forvirring og utryghed. Et andet virkemiddel, der går igen i den undersøgte arkitektur, er brugen af dagslys. Et blødt og behageligt lys, der ikke generer eller blænder, giver bygningen et trygt og varmt udtryk. Dette udtryk kan forstærkes ved at vælge en harmonisk materiale- og farvekombination, der reflekterer lyset ud i rummet. Overordnet set er de tryghedsskabende virkemidler, der anvendes altså rummelighed, en overskuelig og logisk opbygget grundplan samt store mængder, ofte indirekte, dagslys. Selvom et telt adskiller sig meget fra den undersøgte arkitektur, vil mange af disse virkemidler kunne bruges i designet af et trygt nødhjælpstelt. Billede 1: Medicinerhuset ved Aalborg Sygehus Syd Billede 2: Stråleterapien i Norge 11

FOKUS & PROBLEMFORMULERING De foregående undersøgelser af henholdsvis katastrofer, klima, tryghed og læringsmiljø leder til en række krav til skoleteltets udformning. Det er vigtigt, at teltet er vandtæt og godt ventileret således, at det er brugbart i områder med tropisk og subtropisk klima, hvor forekomsten af naturkatastrofer er størst. Derudover skal teltes design fokuseres omkring tryghed og et godt læringsmiljø for at skabe optimale forhold for skolebørnene i de katastroferamte områder. Undersøgelserne viser, at et godt læringsmiljø blandt andet opnås ved at sikre, at alle eleverne har udsyn til læreren og tavlen, således at tavleundervisningen, der er den mest anvendte undervisningsform i de relevante områder, optimeres. Derudover er det vigtigt at sikre et godt indeklima ved hjælp af ventilation og gode lysforhold, ligesom det er væsentligt, at skoleteltet danner trygge rammer om de katastroferamte børn. Denne tryghedsfølelse kan ifølge de foregående undersøgelser og analyser hjælpes på vej ved at skabe et overskueligt rum med masser af dagslys og harmoniske farver. En stabil og børnesikker konstruktion med et design, der skærmer af for det omgivende katastrofeområde, vil ligeledes være med til at gøre skoleteltet til et trygt sted at være. Omvendt vil et telt med udsyn til omgivelserne virke som en konstant påmindelse om katastrofens følger. Udover alle disse kriterier, der er specifikke for dette projekt og dets fokus på at skabe et skoletelt til brug i tropisk og subtropisk klima, har UNICEF en række krav til deres nødhjælpstelte. Disse krav omhandler blandt andet dimensionering, omkostninger og brugervenlighed, der ligeledes er væsentlige at have i tankerne i forbindelse med designet af det endelige løsningsforslag. (Bilag 1) De vigtigste fokuspunkter, fra både undersøgelserne og UNICEF, er arrangeret i nedenstående cirkeldiagram. Ved at have de primære kriterier placeret i den midterste cirkel, de sekundære fokuspunkter i den mellemste og de tertiære i den yderste, gives der et overblik over projektets fokus. De inderste fokuspunkter er så vigtige, at de skal opfattes som deciderede designkriterier. Højde Vandafledning Indgange Overskuelighed Tavleplads Ventilation Udsyn til læreren Afskærmning til omgivelserne Indirekte lys Konstruktion Materialer Underlag Opsætning Illustration 5: Prioritering af fokuspuntker Vægt PROBLEMFORMULERING Hvordan skabes et skoletelt, der danner trygge rammer og et godt læringsmiljø for katastroferamte børn i områder med tropisk og subtropisk klima? 12

ANALYSE INFORMATIONS- SØGNING SKITSERING & MODELARBEJDE UDVIKLING AF DESIGNKONCEPT PRODUKT MINISTUDIER DETALJER DESIGNKRITERIER & PROBLEM- FORMULERING 02 FORMGIVNING Denne del af projektet beskriver designprocessen; fra de indledende skitser til udvælgelsen af koncepter til videreudvikling, videre til ministudier af konstruktion, materialer, lys- og ventilationsforhold og frem til udviklingen af det endelige koncept. Undervejs vil der forekomme beskrivelser af de metoder, der anvendes under de forskellige dele af designprocessen. 13

IDÉGENERERING METODE I denne del af designfasen er der benyttet skitsering og modelarbejde til at formidle idéer og tanker. Ved skitsering sker formidlingen hurtigt og mere effektivt end ved rent mundtlig overlevering. Fordelen ved en skitse er den korte tid, der bruges på den, og at det er nemt at rette eller gentegne den, hvilket bevirker en hurtigere proces og diskussion. Ulempen er dog, at det kan være svært at få en fornemmelse af objektets størrelse og rummelighed og dermed også dets helhed. Dette kan derimod opnås ved brug af modelarbejde, hvor både fysiske og 3D-baserede modeller bruges til at danne et helheldsindtryk af form og størrelse. Her er ulemperne, at det ofte kan tage lang tid, samt at modellerne ofte ser meget færdige ud, hvilket ikke er nødvendigt i den første del af designprocessen. Den første del af designprocessen er præget af brainstorms og behovet for hurtigt at afprøve nye idéer og inputs. Af denne grund er skitsering og efterfølgende vurdering af idéer den mest anvendte metode i denne del af projektet, men også modelarbejde anvendes. IDÉUDVIKLING Gennem skitsering og modelarbejde fremkommer indledende forslag til, hvordan skoleteltets hovedgreb kan udformes. Idéerne er hovedsagligt inspireret af undersøgelserne om tryghed og godt læringsmiljø, men også konstruktionsmæssige principper, som for eksempel brugen af buede stænger og membranstrukturer, spiller en stor rolle. Efterfølgende vurderes skitserne og modellerne på baggrund af problemformuleringen og de opstillede krav. Disse idéer vælges fra, da de har en eller flere af nedenstående problematikker, uden at have noget tilsvarende positivt til at opveje manglerne. Fravalgsgrundlag For meget spildplads Kan ikke lede vandet væk Giver ikke mulighed for indirekte lys/leder for meget direkte lys ind Lige sidevægge, der skaber stor turbulens/vindmodstand Modsat vælges det at arbejde videre med de idéer, der lever op til flere af designkriterierne og dermed giver gode muligheder for at besvare problemformuleringen. Tilvalgsgrundlag God udnyttelse af plads/stor rummelighed Simpel konstruktion, der kræver få materialer Gode muligheder for indirekte lys Organisk form, der er mere modstandsdygtigt over for vindpåvirkning Ved at se på hvilke fællestræk, der er mellem de tilvalgte idéer, udledes generelle principper, der kan hjælpe til en besvarelse af problemformuleringen. Disse principper kan således fungere som designparametre i den videre proces. Udledte designparametre Forskydninger (enten i loftshøjde eller i facaden) o Skaber et mellemrum, der kan udnyttes til indirekte lys og/eller ventilation Buede stænger o Skaber en aerodynamisk form o Sparer på materialerne ved at eliminere behovet for vindkryds 14

BRUGSSITUATIONER METODE Det videre formgivningsarbejde tager udgangspunkt i en undersøgelse af forskellige brugssituationer, som det endelige skoletelt skal opfylde. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at designprocessen bliver mere målrettet, da der arbejdes med ét fokus. På denne måde bliver processen mere effektiv, og de fremkomne idéer eller designforslag kan vurderes i forhold til hinanden, da de har samme udgangspunkt. Ulempen ved metoden er, at andre designparametre træder i baggrunden og der genereres ikke så mange nye, varierende løsningsforlag som ved skitsering og modelarbejde uden specifikt fokus. I denne del af designprocessen anvendes skitsering stadig som et vigtigt værktøj, idet behovet for effektivt at formidle tanker og idéer stadig er stort. Billede 3, 4, 5 og 6: Fravalgte idéer UNDERSØGELSE AF BRUGSSITUATIONER Det ligger fast, at det endelige telt skal bruges som skole, men dette dækker over flere forskellige, mere specifikke, brugssituationer. To grundlæggende forskellige brugssituationer er én, hvor eleverne har skolebænke, borde og stole og én, hvor de ikke har. Disse to scenarier stiller forskellige krav til teltes udformning. Skolebænke Kræver at grunden er forholdsvist plan Kræver store indgange således, at bænkene kan komme ind i teltet Kræver at sidevæggenes hældning er således, at eleverne kan sidde oprejst Billede 7, 8, 9 og 10: Tilvalgte idéer 15

Ingen skolebænke Betyder, at eleverne må sidde på jorden, hvis ikke der sendes en form for underlag/siddeplads med Der skal tages hensyn til jordens temperatur, hvis eleverne skal sidde der Vejrforhold med meget regn kan gøre jorden eller et eventuelt underlag mudret og uhensigtsmæssigt at sidde på Hvis eleverne sidder på jorden kan pladsen i teltet udnyttes på trods af skrå sidevægge deres evne til at: sørge for at alle elever kan se tavlen give læreren mulighed for at komme rundt og hjælpe børnene minimere spildplads sørge for, at ingen elever har for stor afstand til underviseren sammensætte flere moduler på en praktisk måde således, at rummene udnyttes optimalt, både enkeltvis og i sammensat tilstand For at sikre, at teltet skaber optimale læringsforhold for alle, også dem, der ikke har skolebænke til rådighed, tages der udgangspunkt i en situation uden skolebænke. For stadig at give eleverne et sted at sidde, kan transportkasserne fra teltet eventuelt udnyttes. Denne idé vendes der tilbage til senere, når transportkassernes antal og størrelse kendes. Andre former for brugssituationer er tavlebaseret undervisning overfor gruppe- eller projektbaseret undervisning. Det er tidligere fastslået, at tavleundervisning er den primære undervisningsform i de områder, der arbejdes med. Dette er derfor udgangspunktet for designet, selvom teltet også kan bruges til andre undervisningsformer. DESIGN UD FRA BRUGSSITUATIONER Den primære udfordring i forbindelse med at designe et telt til tavleundervisning er at få placeret tavle, lærer og elever optimalt i forhold til hinanden. I følge UNICEF er de nuværende skoletelte cirka 80 m 2 store, med plads til to klasser á 40 elever. For at skabe et telt med mange forskellige konfigurationsmuligheder, arbejdes der med tanken om at skabe et modulbaseret telt, hvor ét modul kan rumme en klasse, og flere moduler kan sættes sammen til ét stort telt. Der brainstormes over forskellige grundformer, og idéerne vurderes efterfølgende ud fra Billede 11 og 12: Skitser af forskellige grundplaner og læringssituarioner 16

Efter en vurdering af de forskellige idéer vælges det at arbejde videre med en trapezformet grundplan, da den opfylder de opstillede krav bedst. Tanken er, at eleverne skal placeres rundt langs den længeste bue, mens tavlen skal hænges op på det korte, lige stykke. Formen, der er inspireret af et amfiteater, giver eleverne bedre muligheder for at se lærer og tavle. De afrundede hjørner minimerer antallet af lige vægge, hvilket er en fordel i forhold til vindpåvirkning. Grundformens indsnævring omkring tavlen betyder, at fokus rettes herimod. Samtidig skabes der en tydelig forskel mellem lærerens og elevernes zoner, hvilket giver et overskueligt og letaflæseligt rum. Billede 13: Amfiteater Von Lyon Tavle Lærer Elever Illustration 6: Koncept for grundplan til videre arbejde Billede 14 og 15: 1:1 forsøg med grundplan VIDEREUDVIKLING AF GRUNDPLANEN For at undersøge om alle elever reelt set kan se tavlen, opstilles et forsøg med en grundplan på cirka 25 m 2 i skalaen 1:1. Ved at placere en tavle på trapezens korteste side og efterfølgende afprøve udsynet hertil fra de forskellige siddeplader, opnåes en forståelse for de yderligst placerede elevers situation. Samtidig afprøves det, hvordan størrelse og loftshøjde opfattes fra siddepladser på jorden. Det vurderes herefter, at grundformen har den ønskede effekt, idet udsynet til tavlen er tilfredsstillende fra alle positioner. Efter et skypemøde med UNICEF erfares det, at behovet for et konfigurerbart, modulbaseret telt ikke er så stort som først antaget. Det vælges derfor, at det videre arbejde skal tage udgangspunkt i et enestående telt med plads til en klasse på 40 elever. Efter denne beslutning vurderes gundplanens udformning igen i forhold til andre forslag og idéer, men på trods af frafaldet af kriteriet om modulbasering, er det stadig den afrundede trapezform, der opfylder flest krav, og det vælges fortsat at arbejde videre med denne. 17

MÅLRETTET DESIGNUDVIKLING METODE Nu, hvor princippet for grundplanens udformning er på plads, bliver formgivningsprocessen mere målrettet. Foruden grundplanen tages der udgangspunkt i de udledte designparamtre og der arbejdes på at løse udfordringerne omkring lys, ventilation og afskærmning. I denne del af processen er behovet for en mere præcis, rumlig forståelse for de udviklede koncepter større, hvorfor modelarbejde spiller en vigtigere rolle, mens skitsering træder en smule i baggrunden. Fordelen ved at målrette designudviklingen på denne måde er en mere effektiv og fokuseret designproces, hvor der hurtigt genereres løsningsforlag på de forestående designmæssige udfordringer. En ulempe kan være, at problemerne ofte isoleres, hvilket giver ligeledes isolerede løsningsforlag, der kan være svære at forene i ét samlet design. Det er derfor vigtigt, at løsningerne hele tiden afprøves i forhold til hinanden, og at villigheden til at kassere forslag, der løser et enkelt problem, men samtidig viser sig ufordelagtigt i forhold til andre, bevares. a b c d e f VIDEREUDVIKLING AF DESIGN - LYS Med afsæt i konceptet for grundformen og de udledte designparametre omkring brug af buede stænger og forskydninger udvikles nye forslag til teltets udformning. Forslagene vurderes efterfølgende i forhold til problemformuleringen og den hidtil indsamlede viden. Til at begynde med fokuseres der især på dagslysets indfald i teltet. I den forbindelse er det vigtigt, at vinduer placeres således, at direkte udsyn til omgivelserne undgås. Dette kan opnås ved en høj placering. Det ses på billederne, hvordan denne idé går igen ved mange af løsningsforlagene (billede d, e, f, h og i). De få modeller, hvor lysindfaldet sker gennem siderne, vælges fra, idet de ikke har tilsvarende fordele, g h i Billede 16 : Modeller designet ud fra grundplan og designparametre med fokus på lys der opvejer denne ulempe (billede c og d). Det vælges derimod at arbejde videre med idéen om forskydninger i loftshøjde som det ses på billede d til h. Ulemperne ved denne løsning er de mange stænger, der skal bruges til at holde forskydningerne oppe. De ovenstående modeller er desuden konstrueret i papir eller som 3D-modeller, og for at få en fornemmelse af teltets form er det nødvendigt at afprøve idéerne i stof. 18

Billede 17 og 18: Undersøgelse af kontruktionen i stof Ud fra stofmodellerne vurderes det, at teltdugen, når den kommer op i en større skala, sandsynligvis vil falde sammen, medmindre den holdes oppe af tværgående stænger. VIDEREUDVIKLING AF DESIGN - VENTILATION Med det valgte princip for oplysning af teltet i baghovedet, skifter fokusset for designprocssen nu til ventilation. Ved hjælp af skitsering genereres en række forlag til, hvordan ventilation kan integreres i det foreløbige koncept af teltet. Flere af løsningsforslagene indebærer en form for åbne/lukke-mekanisme inspirereret af persienner, hvorved total lukning af teltet under kolde vejrforhold eller kraftigt regnvejr muliggøres. Det vurderes dog, at temperaturen i den valgte kontekst er så høj, at kulde ikke vil blive et problem og at der muligvis, på trods af kraftig regn, stadig kan være så varmt, at total eliminering af ventilation i denne forbindelse vil være ufordelagtig. Kun om natten kan temperaturerne blive så lave, at tillukning af teltet er en fordel, men der er skoleteltet ikke i brug. Det besluttes derfor, at teltet skal være konstant ventileret, for på den måde at undgå skrøbelige åbne/ Billede 19: Løsningsforslag til ventilation. De seks øverste skitser viser forskellige forslag, mens de tre nederste viser den samme idé. lukke-mekanismer, der kan være svære at reparere eller erstatte. Dette betyder til gengæld, at ventilationen skal ske på en sådan vis, at regn ikke kan komme ind. Flere af løsningsforslagene bygger på en idé om gællelignende åbninger på teltets sider. Ulempen herved er, at eleverne vil være i stand til at se ud, således at den tryghedsskabende afskærmning ikke bibeholdes. Det vælges i stedet at bruge en løsning, hvor ventilationen sker gennem åbninger øverst på teltets sider og på teltets forende, som det ses på de nederste skitser på ovenstånde billede. Åbningerne skal dækkes med myggenet og udhæng, der følger teltets buede form, og skærmer af for regn. 19

DIMENSIONERING METODE Dimensioneringen af teltet tager udgangspunkt i de praktiske forhold. For at danne et realistisk billede af teltes dimensioner er skitseringsværktøjet udskiftet med tekniske tegninger. Dette er en fordel i denne del af designprocessen, hvor konceptet for designet er fastlagt, idet det sikrer præcise tegninger, der kan danne baggrund for det videre arbejde. GRUNDPLANENS DIMENSIONER Det praktiske udgangspunkt for dimensioneringen af grundplanen er, at teltet kan rumme 40 elever. Der skal desuden være plads til ophæng af en tavle på teltes kortside. Da tavlen, og ophæng af denne, spiller en meget stor rolle for skoleteltet besluttes det, at tavlen skal være en del af den pakke, der sendes afsted. Dette kan ske ved at lade transportkassernes låg fungere som tavle. Ud fra målene på en Europalle antages det, at kasserne bliver omkring 80 x 120 cm i grundplan. [titancontainers.com, 17.05.2011] To låg hængt op ved siden af hinanden vil da give en tavle på 80 x 240 cm, hvilket vurderes til at være passende, da ekstra tavler til School-in-a-Box er 18 x 78 cm. [unicef.org, 14.04.2011] Grundplanens korte, lige side skal derfor minimum være 240 cm lang. Afstanden mellem de to lige vægge i henholdsvis teltets for- og bagende må ikke være for stor, da det vil betyde, at de bageste elever kan få svært ved at se tavlen. Omvendt må den heller ikke være for lille, da teltet så, for at nå op på et rimeligt kvadratmetertal, vil blive så bredt, at de yderste elever ikke har udsyn til tavlen. Efter flere optegninger vurderes det, at en afstand på 7,5 m vil være passende. For at bevare grundplanens trapezform og samtidig sikre plads til 40 elever laves den største afstand mellem siderne 11 m. Det endelige forslag til grundplanens dimensioner er illustreret overfor. 2,5 m 7,5 m 11 m 5 m 4 m 2 m 1,5 m 0,4 m 7,5 m Illustration 7: Grundplanens mål Illustration 8: Teltets højder TELTES HØJDE Højden af teltet er i særdeleshed påvirket af praktiske forhold. Ved tavlen skal højden minimum være 2 m således, at læreren kan stå oprejst. Det samme gælder ved indgange, hvor voksne såvel som børn passerer. Foreløbig er tanken, at der skal placeres en indgang på hver af teltes to sider, hvilket også giver flugtmuligheder i forhold til brandsikkerhed. For at udnytte pladsen optimalt er det nødvendigt med en vis loftshøjde langs teltes bagvæg, for på denne måde at sikre, at eleverne også har mulighed for at sidde der. Det besluttes derfor, at minimumshøjden bag i teltet skal være 40 cm. Endelig er der teltets maksimumshøjde. For at skabe fornemmelsen af et rummeligt telt, med mulighed for niveauforskydninger, sættes denne til 4 m. Det besluttes samtidig, at teltets loft kun skal inddeles i tre sektioner og ikke fem (billede 16g). Dette vil spare materialer i form af stænger, samtidig med at det undgås, at der bliver unødvendigt højt til teltets top, på grund af de ekstra forskydninger. (Billede c og g, side 18) 20

LYSSTUDIER METODE For at teste, om lyset i teltet opfører sig som antaget, opstilles både et praktisk og et 3D-baseret forsøg. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at undersøgelsen tager udgangspunkt i den konkrete konceptmodel, hvorved det bliver lettere at se, hvad der skal ændres, hvis forsøget ikke går som forventet. Det er desuden muligt at foretage ændringer på modellen således, at nye forsøg hurtigt kan opstilles. I forbindelse med denne type undersøgelser er det vigtigt at have i mente, at materiale- og skalaforskelle i forhold til det endelige telt kan have betydning for resultatet. LYSFORSØG PÅ FYSISK MODEL Nu da konceptet for teltet er på plads, skal lysindfaldet testes. Det direkte sollys fra vinduessprækkerne i loftet må ikke virke generende, men det er samtidig vigtigt, at teltet oplyses tilstrækkeligt til at give fornemmelsen af et trygt og lyst rum. Lysforsøgene sker i et mørkt rum, på en model i skalaen 1:20, ved hjælp af en off camera-blitz. Blitzen flyttes rundt ud enfor teltet for at imitere solens bevægelse. Det mørke rum bevirker dog, at der ikke kommer så meget lys gennem Billede 22, 23 og 24: Dagslysets påvirkning på teltets rum. Til venstre: 3D rendering, dagslys fra front til bagende. Midten: 1:20-model, lys fra den ene indgang til den anden i et mørkt rum. Til højre: 1:20-model i lyst rum. dugen som det ville gøre, hvis teltet stod ude i dagslyset. Der laves derfor endnu et forsøg, hvor teltet er placeret i et almideligt rum, der er oplyst af dagslys. Forsøgene viser, at der kastes en lysstribe på teltets gulv, der bevæger sig i takt med solen. Umiddelbart ser denne lysstribe ikke ud til at oplyse hele teltet, men forsøget med placering af modellen i dagslys viser, at der slipper så meget lys gennem stoffet, at teltet oplyses tilstrækkeligt alligvel. Den hvide farve reflekterer desuden lyset ud i rummet. Da materialet på modellen ikke er det materiale, det endelige telt skal fremstilles i, er det vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt det endelige materiale har samme egenskaber i forhold til lys. Billede 20 og 21: Stofmodeler i 1:20. Til venstre ses hele modellen og til højre fronten. LYSFORSØG PÅ 3D-MODEL For en mere præcis undersøgelse af lystribens bevægelse på teltets gulv, gentages forsøget i 3D. Ved hjælp af videorenderinger gives et realistisk indtryk af solens og lysets bevægelse (se Bilag 4). Teltet forsøges placeret på to forskellige måder; en hvor solen bevæger sig fra teltes ene side til den anden, og en, hvor solen bevæger sig fra teltes front til teltets bagende. For at fremhæve lysets spil i teltet vurderes det, at den førstnævnte placering er at foretrække. 21

VINDSTUDIER METODE Tilstrækkelig ventilation er et meget vigtigt krav til teltet. Det undersøges derfor, om den valgte løsning til ventilering af teltet virker som forventet. Ligesom ved lysstudierne udføres der forsøg på fysiske modeller. Det er igen vigtigt at være opmærksom på eventuelle fejlkilder, ved for eksempel at overveje, hvorvidt vinden vil opføre sig ens ved et telt i skalaen 1:1, som ved en 1:20 eller en 1:50-model. Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at det er let at afprøve effekten af små ændringer i designet. VINDFORSØG PÅ MODEL I 1:50 For at undersøge vindforholdene omkring teltet, og samtidig se, om vinden er i stand til at ventilere teltet gennem de dertil lavede åbninger bygges en model i 1:50. Forsøget udføres ved hjælp af en vindsimulator med tilhørende røgmaskine, således at vindens bevægelse kan følges. Vindforholdene om teltet ser fornuftige ud, idet den afrundede form får vinden til at passere uden nogen særlig turbulens (se Bilag 4). Teltet vendes i vindtunnellen således, at forskellige vindretninger afprøves. Tanken er, at teltet skal blive ventileret uanset vindretningen, hvilket ser ud til at være tilfældet. På grund af modellens lille størrelse er det dog svært at se, om vinden kommer Billede 25 og 26: Vindforsøg. Til venstre: 1:50-model. Til højre: 1:20-model af fronten Billede 27: Vindforsøg på 1:20-model rigtigt ind gennem den forreste ventilationsåbning. Det vælges derfor at bygge en større. VINDFORSØG PÅ MODEL I 1:20 Da hele 1:20-modellen ikke kan være i vindtunellen, bygges et udsnit af fronten. Den oprindelig tanke er, at den forreste væg skal være lige, da det er her tavlen skal placeres. For at undersøge om væggens hældning påvirker vindens opførsel omkring teltet, laves der også et forsøg med en skrå væg, der følger teltets form. Det erfares, at teltet ventileres bedst ved den sidstnævnte løsning (se Bilag 4), hvorfor det vælges, at denne løsning skal anvendes. Der skal så til gengæld, som en del af stangkonstruktionen, være et indbygget stativ til tavlen således, at denne stadig kommer til at hænge på en lige bagvæg. Der er nu sørget for, at den kølige luft kan komme ind, men ikke, at den varme luft kan komme ud. Da varm luft stiger opad vælges det, at der skal placeres en åbning øverst. Ved at lade den øverste del af vinduessprækkerne bestå af myggenet, der dækkes af udhæng, som ved ventilationsåbningerne over indgangene, sikres det, at varm luft kan komme ud uden, at regn kan komme ind. 22

KONSTRUKTION & DETALJERING METODE I denne del af designprocessen skal de sidste detaljer på plads. De mest anvendte metoder til dette er brainstorming og skitsering. Herved bliver alle løsningsforslag hurtigt samlet, hvorefter de vurderes og en løsning vælges. Små, hurtige principskitser er et effektivt værktøj i denne sammenhæng. KONSTRUKTION Da grundplanen er utraditionel i forhold til telte, vælges det, at der skal bygges en ramme af samme form, der skal være basis for konstruktionen og opsætningen af teltet. Ved hjælp af en stærk ramme, der fastgøres til jorden med pløkker, elemineres behovet for barduner, samtidig med, at det sikres, at teltet får den rigtige form, når det er sat op. Tanken er, at dugen og alle teltets øvrige stænger skal fastgøres til rammen for at sikre en stabil konstruktion. For at finde en optimal løsning til fastgørelse af teltdugen til rammen, brainstormes der over emnet, hvorefter forslagene vurderes på deres evne til at lukke tæt og sørge for, at dugen ikke flaprer når det blæser. INDGANGE De kriterier, som indgangene skal leve op til, er: De skal kunne lukke tæt således, at vind og regn ikke kan slippe ind De skal have en holdbar åbne/lukke-mekanisme De skal kunne låses Ved hjælp af skitsering og brainstorming genereres flere idéer. Nogle bygger på, at indgangene skal lukke ved hjælp af snore, der bindes sammen. Ulempen ved dette er, at lukningen ikke bliver helt tæt. Andre forslag tager udgangspunkt i en lynlås. Dette giver dog et problem i forhold til holdbarhed, da lynlåse ikke er så modstandsdygtige over for sand og fugtige vejrforhold. For at komme uden om dette vælges en løsning, hvor lynlåsen er placeret mellem to overlappende stykker stof således, at den på alle tidspunkter er beskyttet i forhold til ydre påvirkninger. Lynlåsen skal gå oppefra og ned til rammen, hvor det skal være muligt at låse den fast til rammen ved hjælp af en hængelås. OPSÆTNING En vigtig udfordring i forbindelse med designet er at finde ud af, hvordan teltet skal sættes op. Den første idé er inspireret af små iglotelte, hvor de buede stænger er delt op i dele, der holder sammen af en elastik. Dette virker dog ikke som et holdbart princip for stænger af den størrelse, der skal bruges til skoleteltet. Billede 28 og 29: Løsningsforslag til fastgørelse af dugen til rammen. Det vurderes, at en løsning med sandlomme løser problemet bedst, men i tilfælde af, at jorden er løs, kan tilgængelige materialer fyldes i lommen. Hvis der ikke er noget sand, jord eller lignende til rådighed, vælges det at kombinere lommen med løsningen, hvor dugen fastgøres til øjer i rammen ved hjælp af snor. Billede 30 og 31: Løsningsforslag til opsætning af stænger Det vælges i stedet at dele stængerne op i mindre dele, og at de store stænger skal så sættes op ved hjælp af et drejeled. (Billede 31). 23

På denne måde er det muligt at få stængerne op i fire meters højde uden brug af stige eller andre hjælpemidler. Stængerne skal sættes sammen ved brug af låsesplitter, der skal gå gennem begge stænger. Dette giver en stærk konstruktion, der ikke kan opnåes med brug af et klik-system, som det kendes fra teltpavilloner. En anden udfordring er at få dugen spændt ud over stængerne. En mulighed er at hejse dugen op ved hjælp af reb, når stængerne er på plads. Ulempen ved dette er, at det ikke er muligt at fastgøre dugen til stængerne i fire meters højde. En anden løsning er, at sætte dugen fast til stængerne løbende. På denne måde sættes dug og stænger op samtidig, hvorved problemet med højden løses. Dette kræver dog, at dug og stænger ikke er for tunge til opsætning ved håndkraft. Der vælges at arbejde videre med en løsning med drejeled. Løsningen skal dog revurderes når vægten af dug og stænger er kendt. MATERIALER I mange telte bruges to teltduge. Den inderste er en åndbar bomuldsdug, mens den yderste er vandafvisende. Formålet med to duge er at modvirke kondensdannelse, og at sørge for, at teltet er vandtæt. Da skoleteltet ikke skal bruges om natten, hvor kondensdannelsen er værst, vurderes det, at det ikke er nødvendigt med to teltduge. Dette stiller til gengæld et krav om, at den valgte dug er fuldstændig vandtæt. Den første tanke er at bruge pressening af polyvenylchlorid (PVC), som det kendes fra cirkustelte. [atrealban.com, 21.05.2011] Efter konsultation med teltproducenten Mogens Clausen & Co. ApS [Besøg, 03.05.2011] erfares det, at PVC vil give en meget stærk og ofte generende refleksion, hvis der vælges et lyst materiale. PVC vil desuden opvarme teltet unødigt, da det ikke er et åndbart materiale. I stedet anbefales bomuldspolyester, der er imprægneret således, at det er vandtæt, samtidig med, at det er åndbart og brandhæmmende. Det vælges, at teltet skal fremstilles i dette materiale i farven off-white, der lader lys trænge igennem og giver et behageligt lys. Dette skyldes at bomuldspolyesterens matte overflade reflekterer lyset behageligt modsat PVC, der giver et skarpt reflekteret lys. Dugens samlede vægt bliver cirka 52 kg. (Bilag 2) Til sandlommen, der er i konstant kontakt med jord, sand og sten, vælges polyethylen (PE), der er mere slidstærkt. For at undgå misfarvning fra omgivelserne, fravælges farven hvid til sandlommen. Ved i stedet at bruge farven blå, markeres forbindelsen til UNICEF. Det er vigtigt, at stængerne er både holdbare og lette. De kan fremstilles i enten stål, aluminium eller kulfibre. Da stål er meget tungt og kulfiber stænger meget dyre, vælges det, at stængerne skal være af aluminium. Den samlede vægt af de stænger, der skal løftes op i fire meters højde bliver cirka 104 kg (Bilag 2). Med dug bliver det i alt cirka 174 kg, der skal løftes under opsætningen. Det vurderes, at dette, i kraft af drejeledet er realistisk. Der skal så bruges 4-6 mennesker til opsætningen. TRANSPORT Teltet skal sandsynligvis transporteres i containere på 2,35 m x 2,59 m x 6 m. [titancontainers.com, 17.05.2011] For at lette pakningen af containeren, sættes transportkassernes dimensioner til 2,30 m x 0,40 m x 0,40 m. Dette betyder, at teltet skal pakkes i syv kasser. To af kasselågene skal bruges til tavle, og selve kasserne skal bruges til opbevaring bagerst i teltet. På indersiden af de resterende kassers langside skal der monteres ben således, at kassesiderne kan bruges som skolebænke. Det sikres hermed, at eleverne sidder hævet over jorden, der kan blive våd og mudret i regntiden. Ved at bruge kassesiderne til bænke i stedet for blot kasserne, kan der let sikres siddeplader til 40 elever. 24

ANALYSE INFORMATIONS- SØGNING SKITSERING & MODELARBEJDE UDVIKLING AF DESIGNKONCEPT PRODUKT MINISTUDIER DETALJER DESIGNKRITERIER & PROBLEM- FORMULERING 03 PRODUKT Denne afsluttende fase i projektet er en præsentation af det endelige løsningsforslag, der er beskrevet, illustreret og modelleret. 25

Billede 32: Endeligt koncept 26

KONCEPT Når katastrofen rammer, er skolen et af de vigtigste elementer for opbyggelsen af en fremtid for de nødstedte børn. Da børnene ikke længere har adgang til deres daglige faciliteter, er de fysiske rammer for skolen et nødhjælpstelt. Produktet af dette projekt er et sådant telt. Teltet adskiller sig fra UNICEF s resterende telte ved at være specifikt til skolebrug, designet med fokus på læring og tryghed. En kombination af grundplanenes udformning, tavleophænget og de medsendte skolebænke skal skabe optimale forhold for tavleundervisning. De lyse materialer og vinduesåbningerne giver et behageligt oplyst rum, der virker varmt og indbydende, samtidig med at en konstant ventilation gennem fem forskellige åbninger medvirker til et godt indeklima i teltet. De højtplacerede vinduer og det velintegrerede, knap synlige ventilationssystem sørger desuden for, at børnene afskærmes fra katastrofens barske virkelighed således, at skoleteltet alt i alt bliver et trygt og sikkert opholdssted - grundlaget for en ny og bedre fremtid. Nedenfor er specifikationerne for teltet vist. Pris: Vægt: Kvm: Antal børn: Længde: Bredde: Højde: 21.804.166 kr. 353.570 kg 53,4 kvm 40 elever 7,5 m 11 m 4 m Billede 33 og 34: Endeligt koncept 27

TRYGHED De tryghedsskabende virkemidler, der arbejdes med i teltet, er rummelighed, en overskuelig og logisk opbygget grundplan, afskærmning fra omgivelserne samt store mængder, ofte indirekte, dagslys. RUMMELIGHED For at give brugeren en fornemmelse af rummelighed, uden at skabe et unødigt stort telt, er der brugt højdeforskelle. Med fire meter til loftet på det højeste punkt får teltet nemlig et åbent og rummeligt udtryk, også selvom brugeren oplever teltet fra områder hvor loftshøjden kun når to-tre meter. OVERSKUELIGHED Overskuelighed opnås ved placeringen af indgange og en letaflæselig funktion. Indgangene er placeret således, at lærer og elever kan gå direkte hen til henholdsvis tavle og bænke. Derudover er indgangene placeret så hele teltets indre kan ses ved indtrædelse i rummet. Dette giver et samlet rum, der kan afkodes med det samme. Den tydelige opdeling mellem lærer- og elevzone, der understreges af den delvist asymmetriske grundplan og tavlens placering, bidrager ligeledes til teltets overskuelighed og dermed også til at give brugeren en tryg oplevelse af rummet. (Illustration 10) LYS & AFSKÆRMNING Teltet oplyses af to højtplacerede vinduer, der virker afskærmende idet de ikke muliggør udsyn til omgivelserne. Dugens materiale reflekterer dagslyset ud i rummet og giver et varmt og roligt udtryk. De store mængder dagslys får desuden teltet til at virke åbent og velkommende, på trods af, at formen er afskærmende og aflukket fra omgivelserne. Dette skal give brugeren en følelse af tryghed og en mulighed for at fokusere på andet end den omgivende katastrofesituation. Illustration 9: Dimensionering Lærerzone Elevzone Illustration 10: Zonediagram 28

LÆRINGSMILJØ De faktorer, der har været i fokus i forbindelse med at skabe et optimalt læringsmiljø i skoleteltet er ventilation, dagslys, samt placering af lærer og elever med udgangspunkt i tavleundervisning. TAVLEUNDERVISNING For at danne optimale rammer for tavleundervisning, er tavlen placeret således, at eleverne alle har mulighed for udsyn dertil. Til tavlen bruges to kasselåg, der er malet med tavlemaling på indersiden, som hænges op på stativet med en krogeløsning på bagsiden. De andre kasser bruges til at sidde på. På indersiden af 2 1/4 kasser er der et klapsammenligt stel, der fungerer som ben til bænkene. På bænkene skal bruges en medsendt hynde af skum i 10 mm polyethen. [campingnetshop.dk, 17.05.11] Grundformens udformning understøtter ligeledes tavleundervisning, idet udgangspunktet er, at alle elever kan se både tavle og lærer. Udover tavleundervisning rummer teltet også mulighed for at lave gruppearbejde. VENTILATION & LYS For at skabe optimale forhold for et godt indeklima er ventilationen fordelt over flere områder. Ved fronten er en åbning, hvor den skrå dug leder vind op mod teltets top. Ved indgangene er der øverst placeret et myggenet og ligeledes er to myggenet integreret som en del af vinduessprækken. På trods af deres ens udtryk er funktionen forskellig. De øverste åbninger er til udluftning af varm luft, der skubbes ud af den kolde, der kommer ind ved fronten. Omvendt lukker åbningerne ved indgangene kølig luft ind. Det vigtigste i forbindelse med læringsmiljø og lys er, at der skabes et behageligt arbejdslys. Dette opnås ved hjælp af indirekte lys og behageligt lysreflekterende materialer. Billede 35 og 36: Teltet indefra Illustration 11 og 12: Tavleundervisning og gruppearbejde 29