Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50 8830 Tjele Tlf: 8999 1900 Fax: 8999 1919 e-mail: djf@agrsci.dk www: agrsci.dk Redaktion: Anders Correll Layout & opsætning: Ulla Nielsen Tryk: Datagraf Auning AS Fotos: DJF NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166 ISBN: 87-88976-10-6 Forsideillustration: Mikroskopoptagelse af hårsæk Grafisk bearbejdelse: Enggaardens Tegnestue
3 Forord 2001 var et godt år for både forskning og formidling og Danmarks JordbrugsForskning (DJF) har hermed den glæde at kunne præsentere årsberetning for 2001. Udover en egentlig beretning om året der gik præsenteres en række udvalgte forskningsprojekter som samtidig repræsenterer væsentlige forskningsområder i DJF. Årsberetningen indeholder ikke en publikationsliste idet, der henvises til litteraturdatabasen på hjemmesiden www.agrsci.dk, hvor alle DJFs publikationer kan findes. Årsberetningen indeholder en oversigt over DJFs økonomi. Yderligere informationer kan fås i virksomhedsregnskabet for 2001, som også er tilgængeligt på DJFs hjemmeside www.agrsci.dk, eller kan bestilles. Årsberetningen giver kun en kort introduktion til dele af den omfattende forskning, som foregår ved DJF en introduktion som forhåbentlig vil inspirere til nye og spændende samarbejder mellem medarbejderne ved DJF og medarbejdere i jordbrugs- og fødevareerhvervets virksomheder, på universiteter og i forskningsinstitutioner, både nationalt og internationalt.
4
5 Indhold Bestyrelse og direktion 6 Bestyrelse og direktion 8 Beretning Udvalgte forskningsprojekter i 2001 14 Animalske Fødevarer 18 Husdyravl og Genetik 22 Husdyrernæring og Fysiologi 26 Husdyrsundhed og Velfærd 30 Jordbrugssystemer 34 Plantevækst og Jord 38 Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer 42 Plantebiologi 46 Plantebeskyttelse 50 Jordbrugsteknik
6 Præsentation af bestyrelse og direktion Den overordnede ledelse af DJF varetages af en bestyrelse på 16 medlemmer, som udnævnes af fødevareministeren, der også udpeger formanden. Bestyrelsen har følgende sammensætning: Jens Kampmann formand Lindhart Nielsen næstformand Henriette Giese Birger Lindberg Møller Vibeke Dantzer Kaj Ole Pedersen Ib Jensen Kaj Kristensen Annette Toft Lisbeth Damsgaard Poul Thage Pedersen Svend Nybo Rasmussen Gitte Gross Martin Tang Sørensen Inge Fomsgaard Jens Jørgen Jensen
Bestyrelse og direktion 7 Direkte udpeget af fødevareministeren uden forudgående indstilling Direktør Jens Kampmann (formand) Direktør Lisbeth Damsgaard Indstillet af forskningsministeren, jvf. lov nr. 1076, 3, stk. 3: Professor Henriette Giese Professor Birger Lindberg Møller Indstillet af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole: Prorektor for forskning, Lektor Vibeke Dantzer Indstillet af Landbrugsraadet, Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug: Gårdejer Kaj Ole Pedersen Husmand Ib Jensen Gårdejer Kaj Kristensen Den daglige ledelse af DJF varetages af en direktion på 3 medlemmer Kontorchef Annette Ftof Gårdejer Lindhart Nielsen (næstformand) Indstillet af Dansk Erhvervsgartnerforeing: Gartneriejer Poul Thage Pedersen Indstillet af Landsforeningen Økologisk Jordbrug: Landmand Sven Nybo Rasmussen Indstillet af Forbrugerrådet: Cand. brom. Gitte Gross Arne Jensen administrerende direktør Indstillet af institutionens medarbejdere: Seniorforsker Martin Tang Sørensen Seniorforsker Inge Fomsgaard Forsøgsmedarbejder Jens Jørgen Jensen Observatør fra Fødevareministeriet: Kontorchef Morten Blom Andersen, Direktoratet for FødevareErhverv Ole Olsen vicedirektør Morten Blom Andersen Observatør Søren Mikkelsen vicedirektør
8 Beretning 2001 var et forsknings- og formidlingsmæssigt godt år med positive eksterne evalueringer. Det var et år, hvor der igen var meget offentlig fokus på forskningen i fødevarer, miljø og dyrevelfærd. Derfor var det glædeligt, at medarbejderne også i 2001 gjorde et stort arbejde for at gøre sig gældende i den offentlige debat og udbrede kendskabet til DJF s forskningsområder. DJF fik i 2001 en ny bestyrelse med direktør Jens Kampmann som formand. Bestyrelsen er præsenteret på foregående side. DJFs publiceringsaktivitet var meget tilfredsstillende i 2001. Opgørelsen for året viser, at det overordnede mål på 1,5 internationale reviewede publikationer og 2,5 danske publikationer pr. forskningsårsværk blev nået på de fleste indsatsområder. Specielt har der været en meget stor stigning i nationale publikationer fra 2000 til 2001 på 35%. Stigningen har de 2 foregående år ligget på 10-14% efter korrektion for antal forskningsaktive medarbejdere. 2001 var dog også præget af, at DJF er inde i en omstillingsproces, der skal sikre, at infrastruktursøjlen, med afdelinger til støtte for forskningen, hjælpefunktioner og administration, bliver rationel og effektiv. DJF har iværksat en række forberedelser til yderligere effektiviseringer og omlægninger af arbejdsgange, der implementeres i 2002. Hensigten er at synliggøre samtlige omkostninger ved alle forskningsaktiviteter og sikre mest mulig forskning for pengene. Som et led i DJFs kvalitetssikring af forskningsindsatsen foretages der en international evaluering af 1,5 afdeling om året. I 2001 blev Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, og Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd evalueret. Ved Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd fandt evalueringspanelet det meget positivt og en styrke for institutionen, at man har etableret en samlet afdeling for husdyrsundhed og velfærd. Afdelingen fik en meget positiv evaluering hvad angår international standard og omfanget af det videnskabelige arbejde. Afdelingen har desuden bemærkelsesværdigt mange samarbejdspartnere, både nationalt og internationalt. Det vil styrke afdelingen, hvis de enkelte projekter i større grad bliver koordineret. Evalueringen anbefalede også afdelingen at sætte fokus på formidling af viden og resultater til brugere og offentlighed. Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer er i sin nuværende organisation rettet mod havebrugserhvervets forskellige produktionsgrene. Afdelingen har et bredt spektrum af ekspertiseområder og faciliteter. Evalueringspanelet anbefalede en organisering i færre, disciplinorienterede forskergrupper, en større samordning mellem forskningsprojekterne inden for afdelingen samt en fokusering og en mere målrettet plan for afdelingens faglige udvikling. Afdelingen fik en positiv evaluering for så vidt angår international standard og omfanget af sit internationale videnskabelige arbejde samt en særdeles positiv evaluering for sin formidling i danske nationale fagtidsskrifter. Afdelingen tilskyndes til at udvide sin kontakt til universitetsverdenen og sit engagement i forskeruddannelsen, bl.a. for derigennem at kunne opfylde sit eget fremtidige rekrutteringsbehov. DJF har dermed fået 5 af sine 10 forskningsafdelinger internationalt evalueret i løbet af de seneste år. Et andet element i kvalitetssikringen er seniorforskerbedømmelsen. Antallet af medarbejdere, der har gennemgået en seniorforskerbedømmelse er steget fra 171 i 2000 til 185 i 2001. Den gennemsnitlige årlige stigning fra 1997 til 2001 har ligget på 13%, hvilket er meget tilfredsstillende. Resultatet skyldes en målrettet indsats siden indførelsen af den nye stillingsstruktur pr. 1. april 1997. Fremover forventes en stagnation som følge af, at DJF har nået et mætningspunkt med hensyn til antal seniorforskere. DJF har desuden fået 4 forskningsprofessorater i 2000 og 2001: Kvalitetssikring
Beretning fra bestyrelse og direktion 9 Bent Tholstrup Christensen, forskningsprofessor i jordens frugtbarhed ved Afd. for Plantevækst og Jord; Knud Erik Bach Knudsen, forskningsprofessor i kulhydrater ved Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi; Arne Helweg, forskningsprofessor i pesticiders skæbne i jordmiljøet ved Afd. for Plantebeskyttelse, og Preben Bach Holm, forskningsprofessor i molekylær genetik og bioteknologi ved Afd. for Plantebiologi. en målrettet indsats lykkedes at øge bevidstheden blandt forskerne om vigtigheden af at kommercialisere forskningsresultater. Der er en stigende tilgang af patentansøgninger og indgåede licenser. DJF indgår i 3 patentkonsortier og ansatte i 2001 en medarbejder på fuld tid til rådgivning og sagsbehandling af patentsager. Dertil kommer, at en række nye firmaer etablerede sig i Forskerpark Foulum. DJF har i 2001 indgivet 7 patentansøgninger og indgået 10 aftaler om licenser. Under ledelse af forskningsleder Christian Bendixen, Afd. for Husdyravl og Genetik, er det lykkedes DJF, i samarbejde med lektor Jørgen Steen Agerholm, KVL, at identificere CVM-genet hos kvæg. Det er nu muligt, med en sikkerhed der er meget tæt på 100%, at teste alle dyr, uafhængig af afstamning, for tilstedeværelsen af den sygdomsgivende mutation. Den genbaserede test betyder også, at DNA materiale fra forældredyrene ikke længere er en nødvendighed for at kunne udføre testen. Der blev i 2001 indgået aftaler om licenser til at anvende den nye test i 5 lande. Testen ventes udbredt i hele verden i løbet af kort tid. Kommerciel udnyttelse af forskningen DJFs indsats for at fremme den erhvervsmæssige/kommercielle udnyttelse af forskningsresultater steg markant i 2001. Det er således gennem Bestyrelse Direktion Færre afdelinger og fuld brugerbetaling På de driftsmæssige og administrative områder blev der i 2001 gjort en stor indsats for at effektivisere og omlægge arbejdet. Vigende efterspørgsel i antallet Administration Informationsafdeling Mark- og Stalddrift Analytisk Kemi Organogram pr. 31. december 2001 International Enhed Jordbrugsteknik (incl. Centerdrift Bygholm) Plantebeskyttelse Animalske Fødevarer Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer (incl. Centerdrift Årslev) Sortsafprøvning Tystofte Rugballegård Økologisk forsøgsgård Plantebiologi Husdyrsundhed og Velfærd Centerdrift Flakkebjerg Husdyravl og Genetik Husdyrernæring og Fysiologi Jordbrugssystemer Plantevækst og Jord Centerdrift Foulum
10 Beretning fra bestyrelse og direktion af kemiske standardanalyser til forskningen har medført en beslutning om, at DJFs fælles analyseaktiviter i Afd. for Analytisk Kemi i løbet af 2002 integreres i Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi samt Afd. for Plantevækst og Jord i løbet af 2002. Antallet af afdelinger blev reduceret og følgende nye afdelinger blev dannet ved sammenlægninger: Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Afd. for Mark og Stald (Foulum), Afd. for Centerdrift Foulum og en Informationsafdeling. DJF har i 2001 forberedt overgangen til fuld brugerbetaling i 2002. Dette medfører, at forskningsafdelingerne tildeles alle finanslovsmidler og skal så til gengæld betale samtlige omkostninger ved driftsmæssige opgaver på hjælpeafdelingerne. DJF vil i 2002 overgå til regnskabssystemet Navision Stat 2. Det har medført en række meget ressourcekrævende forberedelser i 2001, herunder etablering af et Navision Stat IT-driftscenter, som udover DJF også omfatter Statens Skadedyrlaboratorium og Danmarks Fiskeriundersøgelser. Samarbejde med universiteter og forskningsinstitutioner Animal Breeding Center Denmark (ABCD) ABCD er etableret i et samarbejde mellem DJF og KVL. Formålet er at udvikle et attraktivt, internationalt forsknings- og undervisningsmiljø inden for fagområdet husdyravl. KVL udnævner et antal adjungerede lektorer ved DJF, som medvirker ved planlægning og gennemførelse af undervisningen på Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, KVL. Lektorerne vil endvidere fungere som hovedvejledere for speciale- og ph.d.-studerende samt udvikle IT-baseret fjernundervisning. Brugerundersøgelser DJF gennemførte i 2001 en brugerundersøgelse hos alle jordbrugsrelaterede konsulenter, som udgør en af DJFs vigtigste målgrupper. Undersøgelsen konstaterede generelt en stor tilfredshed med DJFs produkter, og at konsulenterne lægger stor vægt på personlige kontakter. På baggrund af undersøgelsen vil DJF målrette og forbedre den direkte kommunikation til konsulenterne, specielt via internettet. I 2001 blev der også gennemført en særlig brugerundersøgelse vedrørende institutionens varetagelse af den lovpligtige sortsafprøvning. Undersøgelsen viste, at der er stor tilfredshed med den tekniske gennemførelse af den lovbestemte sortsafprøvning ved Afd. for Sortsafprøvning, Tystofte, samt Afdeling for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Årslev. DJF vil bestræbe sig på fortsat at fastholde et højt fagligt niveau i sortsafprøvningen og en åben dialog med brugerne.
Beretning fra bestyrelse og direktion 11 Netværk for avanceret jordbrugsteknologi (DaNet) DJF har sammen med AAU, KVL og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) etableret et netværk for avanceret jordbrugsteknologi: Danish Agricultural Network in Engineering and Technology (DaNet). Hensigten med DaNet er at fremme forskning og udvikling inden for jordbrugsteknik og -teknologi i videste betydning. Det gælder både inden for husdyrbrug, planteavl, økonomi, landskabspleje og økologi. Jordbrugsteknik og -teknologi omfatter de traditionelle og nyere discipliner, herunder computerstyring, robotter og maskinteknologi. Forsknings- og undervisningsaftale på landbrugsbygningsområdet DJF har indgået en forsknings- og undervisningsaftale med Institut for Husdyrbrug og Husdyrsundhed, KVL på landbrugsbygningsområdet. Samarbejdet vil bl.a. fokusere på lugtgener fra stalde og anvendelse af IT- og robotteknologi. Adjungerede professorer Som en del af samarbejdet mellem DJF og KVL udpeges der ved DJF et antal adjungerede professorer. Kirsten Jakobsen, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi blev udnævnt i 2001. Poul Sørensen, Afd. for Husdyravl og Genetik blev genudnævnt for en ny periode i 2001. Herudover fortsætter Niels Agergård, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, og Torben Hvelplund, Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi som adjungerede professorer. Hertil kommer et antal adjungerede lektorer og eksterne undervisere på de danske universiteter. Alt i alt er 74 forskere ved DJF, svarende til ca. 20%, aktive i undervisningen på danske universiteter. Myndighedsberedskab Ressourceforbruget til håndtering af myndighedsberedskab ved DJF har været stærkt stigende de senere år. Henvendelser vedrørende miljøspørgsmål udgør hovedparten af opgaverne, men der er tale om en bred vifte af spørgsmål/opgaver. På baggrund af ønskerne fremsat i en brugerundersøgelse af DJFs myndighedsberedskab samt en forventning om et øget behov for anvendelse af DJFs ressourcer til myndighedsberedskab i de kommende år, omlægges DJFs myndighedsberedskab fra 2002, således at der udpeges en faglig koordinator i DJFs administration, der på sigt forventes at blive næsten fuldtidsbeskæftiget med myndighedsopgaver. Herudover udpeges en faglig stedfortræder og sekretær. I hver afdeling udpeges en forsker, som er koordinatorens kontaktperson. Disse forskere danner sammen med koordinatorerne DJFs kontaktnet vedrørende myndighedsop-gaver, og sikrer det forskningsbaserede element i myndighedsberedskabet. Endelig er der iværksat procedurer til kvalitetssikring af myndighedsberedskabet.
12 Beretning fra bestyrelse og direktion Økonomi Figur 1. DJFs udgifter for 2001 fordelt på indsatsområder (mio. kr.) DJF har i 2001 afholdt udgifter for 548,5 mio.kr., hvor de 402,5 mio. kr. eller 73,4% af de samlede udgifter fordeler sig på DJFs forskningsmæssige indsatsområder (svarende til finanslovens hovedformål). 108,8 mio. kr. (20,3%) anvendes til lovpligtige opgaver og infrastrukturen (forskningsfaciliteter og driftsmæssige opgaver), mens de resterende 31,9 mio. kr. anvendes til generel ledelse og administration. Lønudgifterne udgjorde i 2001 350,2 mio. kr. svarende til 63,8% af samtlige omkostninger. DJFs udgifter i 2001 er afholdt til projekter finansieret af store og små tilskudsgivere, se figur 2. Finanslovsbevillingen på 222,5 mio. kr. udgør det største tilskud, svarende til 41% af de samlede indtægter i 2001, mens Fødevareministeriets programmidler udgør 164,4 mio. kr. eller 30%. De resterende indtægter stammer fra landbrugsgartnerierhvervet med 57,2 mio. kr. (10%) og agroog fødevareindustrien med 24,3 mio. kr. (4%). EUs bevillinger udgør 8,6 mio. kr. (2%), mens andre private og offentlige tilskudsgivere bidrager med 71,5 mio. kr. (13%). Heraf bidrager forskningsrådene med 16,8 mio. kr. DJF har ultimo 2001 beskæftiget 1.130 medarbejdere, se tabel 1. DJF havde i 2001 51 medarbejdere med ledelsesmæssige opgaver, 376 videnskabelige medarbejdere med forskningsopgaver, mens de øvrige 703 medarbejdere omfatter teknisk administrativt personale, elever og lærlinge. DJF har som et vigtigt formål af formidle sine resultater til erhvervslivet, forskningsverdenen og andre målgrupper gennem artikler i internationale tidsskrifter, forskningsrapporter, danske fagartikler og andre publikationer. Tabel 2 viser mængden og fordelingen af DJF s publikationer i perioden 1998-2001. Se i øvrigt DJFs Virksomhedsregnskab 2001 (www.agrsci.dk) Publikationer. Fødevarer 10% Husdyravl og genetik 7% Husdyrernæring og fysiologi 8% Husdyrsundhed og velfærd 7% Jordbrugssystemer 8% Plantevækst og jord 8% Jordbrugsteknik 6% Prydplanter 4% Plantebiologi 5% Plantebeskyttelse 11% Lovpligtige opgaver 2% Infrastruktur 17% Administration m.v. 7% 13,1 19,3 53,7 39,3 41,5 38,5 45,7 43,6 31,0 29,8 37,2 62,6 93,2 Foto: Jakob Holm
Beretning fra bestyrelse og direktion 13 Figur 2. DJFs udgifter for 2001 fordelt på finansieringskilder (mio. kr.) 28,7 mio. kr. Andre private tilskudsgivere 5% 24,3 mio. kr. Agro- og fødevareindustrien 4% 57,2 mio. kr. Landbrugs- og gartnerierhvervet 10% 42,8 mio. kr. Andre offentlige tilskudsgivere 8% 222,5 mio. kr. Finanslov 41% 164,4 mio. kr. Fødevareministeriet i øvrigt 30% 8,6 mio. kr. EU 2% Tabel 1. Opgørelse over personale ved DJF fordelt på personalekategorier Medarbejdere Opgjort 31.12.99 Opgjort 31.12.00 Opgjort 31.12.01 Chefer og medarbejder i lønramme 35 og derover 49 48 51 Videnskabeligt personale med forskningsopgaver 387 371 376 heraf seniorforskere og seniorrådgivere 158 171 175 Teknisk administrativt personale 709 690 678 heraf akademikere 22 28 21 Elever 48 36 25 Antal i alt 1.193 1.145 1.130 Tabel 2. DJF publikationer Antal publikationer 1998 1999 2000 2001 Internationale reviewede publikationer 267 261 300 321 Andre internationale publikationer 367 511 482 346 Danske Publikationer 561 573 589 746 Ialt 1.195 1.345 1.371 1.413 Antal publikationer/forskningsaktive* Internationale reviewede publikationer 0,82 0,81 0,95 1,08 Andre internationale publikationer 1,12 1,58 1,52 1,17 Danske Publikationer 1,72 1,77 1,86 2,52
14 Afd. for Animalske Fødevarer Forskningen i afdelingen tager udgangspunkt i råvarekvaliteten af de animalske produkter. Det sker med henblik på at optimere deres teknologiske kvalitet, deres funktionalitet, lugt, smag, tekstur og sammensætning samt deres ernæringsmæssige, sundhedsmæssige og etiske kvalitet. Forskning i hår og skind fra pelsdyr indgår også i afdelingens arbejde. Målet med forskningen er at: forbrugerne kan få leveret råvarer af ønsket kvalitet (smag, lugt og tekstur samt høj ernæringsmæssig, sundhedsmæssig og etisk kvalitet) forarbejdningsindustrien kan få leveret råvarer af teknologisk kendt kvalitet, der kan sikre kvaliteten af de videreforarbejdede produkter udvikle redskaber/metoder, således at primærproducenterne kan levere de efterspurgte kvaliteter Afdelingen består af 25 videnskabelige og 19 teknisk/administrative medarbejdere, og er opdelt i følgende forskergrupper: Animalske produkters fysik, struktur og komposition Fysiologi i relation til animalsk produktkvalitet Oxidation og aroma i animalske produkter Molekylærbiologisk og proteinkemisk karakterisering af animalske produkter forskningsindsatser 2001 Året 2001 i Afdeling for Animalske Fødevarer har været markant præget af søsætningen af det hidtil største fødevarerelaterede forskningsprojekt under EU s 5. rammeprogram med titlen SUSPORKQUAL, der er akronymet på Sustainability in the production of pork with improved nutritional and eating quality using strategic feeding in out-door production. Projektet har deltagere fra 13 forskellige institutioner fra 7 europæiske lande (Danmark, Sverige, Estland, Frankrig, Polen, England og Irland), og i alt arbejder ca. 40 forskere aktivt i projektet over en periode på 3 1/ 2 år. Målet med projektet er at identificere og udvikle bæredygtige produktionssystemer for frilandsgrise med henblik på samtidig at opnå en ny og forbedret kødkvalitet, som kan matche forbrugernes ønsker. Forskningsprojektet skal bidrage til at skabe en bæredygtig udendørs svineproduktion konventionel såvel som økologisk med fokus på netop bæredygtighed, dyrevelfærd, produktion af kød af høj kvalitet samt på forbruger- og markedsøkonomiske aspekter af alternativt produceret svinekød. Indsatsen dækker således alle aspekter i den udendørs svineproduktion, lige fra bæredygtighed og dyrevelfærd over fodring, herunder optagelse af skadelige stoffer som f.eks. tungmetaller, pesticider, dioxiner, PCB, svampetoksiner og kompensatorisk muskelvækst samt kvalitet af ferske og forarbejdede produkter til egentlige forbruger- og markedsundersøgelser. Et af problemerne i udendørs svineproduktion kan være, at kvaliteten af kødet ikke lever op til en del forbrugeres forventninger. Flere undersøgelser viser, at kødet ofte opleves at være sejt sammenlignet med konventionelt produceret kød. Dette kan skyldes, at fodertildelingen, der oftest består af en større del grovfoder ikke indeholder samme næringsstofsammensætning, som normalt sikrer højst mulig muskeltilvækst i konventionelt producerede svin. Et af målene i projektet er derfor at undersøge om det er muligt at øge muskeltilvæksten i den sidste del af fodringsperioden op til slagtning via strategisk fodring, hvilket er vist at kunne forbedre bl.a. mørhedsudviklingen i kød. I 4 af de deltagende lande vil der blive etableret forskellige frilandsproduktionssystemer, således at der kan drages konklusioner på tværs af landene. Projektet har defineret 7 delprojekter, som beskrevet nedenfor: 1. Bæredygtig svineproduktion Økonomi og bæredygtighed i forskellige produktionssystemer til frilandsgrise sammenlignet med konventionelle systemer 2. Kompensatorisk vækst hos svin Strategiske fodringssystemer til forbedring af bæredygtighed, vækst og kødkvalitet i frilandsproduktion 3. Dyrevelfærd og sundhed hos svin Undersøgelse af dyrevelfærd i produktionssystemer for frilandsgrise og i konventionelle systemer i perioden op til slagtning 4. Restkoncentrationer i svin Identifikation af eventuel akkumulering af reststoffer i svin fra frilandsproduktion sammenlignet med konventionelle svin 5. Kvalitet af svinekød Identifikation af kvalitet (sammensætning, spisekvalitet, holdbarhed og teknologisk kvalitet) af fersk og forarbejdet svinekød i relation til de anvendte produktionssystemer 6. Næringsværdi af svinekød Undersøgelser af biotilgængelighed af jern og zink i svinekød 7. Forbrugerkrav til og markedsmuligheder for svinekød Afklaring af forbrugernes opfattelse af svineproduktionssystemer, forventninger og holdninger samt villighed til at betale for alternativt producerede svinekødsprodukter I Danmark deltager foruden DJF, Slagteriernes Forskningsinstitut, MAPP centret ved Handelshøjskolen i Århus og Forskningsinstitut for Human Ernæring ved KVL. Yderligere information om projektet kan findes på: www.agrsci.dk/anf under Projekter.
artikel af: Margrethe Therkildsen, Niels Oksbjerg, Bent Riis & Anders H. Karlsson Afd. for Animalske Fødevarer 15 Fodringsstrategi kan forbedre spisekvaliteten af dansk svinekød Hvem vil ikke gerne sætte tænderne i et mørt og saftigt stykke kød? Det kan vi vist alle bifalde. Men hvordan sikrer man, at kødet er mørt og saftigt, og i det hele taget har en høj spisekvalitet? Kødets spisekvalitet afhænger i høj grad af slagteprocessen, modning og endelig selve tilberedningen, men allerede i produktionsleddet er det muligt at påvirke spisekvaliteten. I et samarbejdsprojekt mellem Afd. for Animalske Fødevarer DJF, Slagteriernes Forskningsinstitut og Landbohøjskolen under programpakken FØTEK III med titlen Høj spisekvalitet af dansk svinekød undersøger vi bl.a., om det er muligt at forbedre specielt mørheden af svinekød under de nuværende produktionsforhold. Overordnet har projektet fokus på, hvordan kompensatorisk vækst påvirker slagte- og spisekvalitetsegenskaberne af svinekød, og specielt om det er muligt at forbedre mørheden gennem denne fodringsstrategi. kompensatorisk vækst, er der potentiale for en bedre mørhedsudvikling i kødet. Analyser for mørhedsudvikling i kød I det omtalte projekt bliver grise fodret enten restriktivt, ad libitum eller i en kombination af restriktiv og ad libitum, se tabel. Grisene slagtes alle ved samme alder og der gennemføres forskellige analyser på kødet, som beskriver potentialet for proteinnedbrydning på slagtetidspunktet, og hvordan mørhedsudviklingen forløber. Mørhedsdata er vist som overskæringskraft af kød samt som det myofibrillære fragmenteringsindeks, se foto. Anvendelse Mørheden af svinekød kan altså styres gennem den valgte fodringsstrategi. Restriktiv fodring af slagtesvin er interessant, fordi det forbedrer kødprocenten, men det sker på bekostning af mørheden af kødet. Derimod vil en kombination af restriktiv fodring i begyndelsen af væksten og ad libitum fodring til slut forbedre mørheden af kødet. Resultaterne er også aktuelle i produktionen af økologiske slagtesvin, hvor man fodrer restriktivt med energi, men også i den konventionelle produktion, hvor restriktiv fodring kan gennemføres via en lavere energikoncentration i det foder, der anvendes i begyndelsen af væksten. Forbedret mørhed De foreløbige resultater viser, at det er muligt at påvirke mørheden af svinekød i gunstig retning gennem fodringsstrategien. Restriktiv fodring fulgt af ad libitum fodring i perioden inden slagtning øger kødprocenten og forbedrer foderudnyttelsen, samtidig med at mørheden af kødet forbedres. Kompensatorisk vækst Kompensatorisk vækst opstår, når en gris har været fodret restriktivt i en periode og derefter får tilbudt foder ad libitum. Grisen vil i ad libitum perioden vokse hurtigere end grise, der har været fodret ad libitum i hele væksten. Kompensatorisk vækst er interessant i forbindelse med mørhedsudvikling i kød. Meget tyder nemlig på, at hele proteinomsætningen i musklerne øges under kompensatorisk vækst, det vil sige både opbygning og nedbrydning af proteiner. Efter slagtning vil nedbrydningen af muskelproteinerne fortsætte under modningsperioden. Dette er positivt for smagsoplevelsen, for jo mere nedbrudt muskelproteinerne er, jo mere mørt vil kødet opleves efter tilberedning. Ved at slagte dyret på et tidspunkt, hvor der foregår en stor nedbrydning af muskelproteiner f.eks. under Myofibriller i suspension efter mekanisk behandling. Det myofibrillære fragmenteringsindeks bestemmes ved at måle lysabsorptionen i opløsningen. Jo mere myofibrillerne er fragmenteret, des større lysabsorption og jo større indeks Effekt af forskellige kombinationer af restriktiv og ad libitum fodring fra fravænning (dag 28) til slagtning (dag 170) på overskæringskraften og det myofibrillære fragmenteringsindeks Fodringsstrategi Dag 28-90 Dag 91-170 Overskæringskraft, kg a Myofibrillære fragmenteringsindeks b 1 Ad libitum ad libitum restriktiv 6,3 87 Restriktiv (60% af ad libitum) ad libitum restriktiv a Lavt tal mørt kød, højt tal sejt kød b Jo større indekset er, des mere er proteinerne nedbrudt og jo mere mørt er kødet 2 6,7 78 3 5,6 93 4 6,9 76
16 Afd. for Animalske Fødevarer Hvad svinets proteiner kan fortælle artikel af: Emøke Bendixen Ét af de langsigtede mål ved afdelingen er at optimere råvarekvaliteten af animalske produkter igennem en detaljeret forståelse af de mekanismer, der foregår i dyrenes celler. Én af vores tilgangsvinkler er at beskrive svinets proteiner ved hjælp af proteomanalyse; en teknologi der danner øjebliksbilleder af, hvad der sker med cellernes proteiner som følge af de betingelser, det enkelte dyr udsættes for. Denne artikel beskriver dels den teknologi, vi anvender, samt hvilken viden vi opnår, og hvorledes denne viden kan udnyttes til at optimere en ansvarlig husdyrproduktion, som resulterer i produktion af højkvalitetsprodukter. Hvad er proteomanalyse? I dag regner man med, at svin har ca. 30.000 funktionelle gener, der hver især kan give ophav til et eller flere unikke proteiner, der hver især har sin funktion i cellernes liv. Styringen af hvornår og hvor meget der produceres af de enkelte proteiner i de enkelte af dyrets celler er en dynamisk proces, der afhænger både af dyrets genetiske arv og af dets miljø. Denne dynamiske produktion og omsætning af cellens proteiner kaldes cellens proteom. Proteomanalyse er således analysen af de proteiner, der udtrykkes af et genom (arvemateriale) i en given celle på et givent tidspunkt. De seneste års kvantespring inden for beskrivelse af menneskers og dyrs genom samt udvikling af computerbaseret databehandling, har lagt grunden til, at proteomanalyseteknologien i dag er et af vore vigtigste redskaber i beskrivelsen af genernes funktion, og hvorledes arv og miljø spiller sammen om at styre cellernes funktion og dermed organismens livsbetingelser. Proteomteknologien Den proteomteknolgi, vi anvender, er en 2-dimensional (2D) adskillelse af den totale proteinmængde, der kan ekstraheres fra meget små vævsprøver, som f.eks. kan udtages med en lille nål uden gene for det levende dyr. 2D-separationen medfører, at hver enkelt type af cellens proteiner samles og fremstår som en unik plet i et komplekst pletmønster, der tilsammen viser et øjebliksbillede af cellens proteinstatus. Den enkelte plets intensitet fortæller, hvor meget cellen har produceret af det pågældende protein. Figur 1 viser et typisk 2D-billede af svinemusklens proteiner. Hvilken information kan vi aflæse i svinets proteom? Glycogen Phosphorylase 71kDa.1 Succinyltransferase 51kDa. Actin 40kDa. Phosphopyruvate hydratase 41kDa. Troponin T 38kDa. Actin 32kDa. Glycogen Phosphorylase 29kDa. Glycogen Phosphorylase 33kDa.1 2D-analyse af svinemuskel Ved løbende at danne 2D-billeder under en proces, som dyret udsættes for (f.eks. et foderskifte eller en slagteproces), kan man ved hjælp af computerbaseret sammenligning af disse billeder beskrive de proteiner, der ligger til grund for en observeret karakter (f.eks. kødets mørhed). Ligeledes kan en sammenligning af 2Dbilleder fra dyr med forskellige gen-kombinationer finde frem til mekanismer, der udløses af de enkelte gener eller gen-varianter. Mange af vore svinemuskel-projekter tager sigte på at finde proteinmarkører, der giver information om kvaliteten af det producerede kød. Kødkvalitetsegenskaber er typisk afhængige af et multifaktorielt samspil mellem dyrets arv og miljø, og det er derfor ofte svært af finde frem til de enkelte årsager til en god eller dårlig kødkvalitet. Proteomanalyse af svinets muskelvæv vil kunne afsløre hvilke proteiner og gener, der ligger til grund for en lang række faktorer af betydning for produktion og kvalitet af kød. Er disse proteiner først beskrevet, bliver de til målbare markører, der har stor værdi f.eks. i kvalitetssortering af kød. En anden proces, der kan aflæses i dyrenes muskelceller, er, hvilke mekanismer der udløses, når dyrene udsættes for stress. Beskrivelsen af stressmarkører vil gøre det muligt at undersøge dyrenes velfærd f.eks. under forskellige produktionsformer. Hvordan kan kendskabet til svinets proteom fremme en ansvarlig husdyrproduktion? Ved at kende de proteiner der ligger til grund for kødkvalitetsegenskaber, kan man undgå at bruge avlsdyr, der vil give ophav til f.eks. vanddrivende kød, kød der ikke mørner optimalt, eller har en dårlig smag. Proteinmarkører for disse egenskaber vil også tillade en effektiv kvalitetssortering af slagtekroppe. Ligeledes vil velkarakteriserede proteinmarkører for stress hos svin forbedre vores muligheder for at finde frem til produktionsbetingelser, der tager optimalt hensyn til dyrenes velfærd. Endvidere vil vi kunne undgå at anvende avlsdyr, der har en medfødt stressfølsomhed eller en aggressiv adfærd, der går ud over artsfællers velfærd. Ornelugtsproblemet er et andet eksempel, hvor vi kan opnå bedre produktionsbetingelser igennem proteomanalyse. Hvis vi finder de proteiner, der ligger til grund for ornelugtkarakteren, vil vi kunne undgå de avlsdyr, der giver ophav til den afvigende kødkvalitet, og vil derfor kunne undgå systematisk kastration i svineproduktionen. 5 6 7 Glycogen Phosphorylase 71kDa.2 Glycogen Phosphorylase 71kDa.3 Pyruvate Kinase 64kDa. Myosin Heavy Chain 56kDa. Troponin T 43kDa. Creatin Kinase 34kDa. Glycogen Phosphorylase 33kDa.2 Creatin Kinase 31kDa. Creatin Kinase 29kDa. Myokinase 27kDa. Figuren viser en typisk 2D-analyse af svinemuskelens proteiner. De markerede proteiner er i dette tilfælde proteiner, der ændres i løbet af kødets mørningsproces
artikel af: Jacob Holm Nielsen & Henrik Østdal Afd. for Animalske Fødevarer 17 Mælkekvalitet en kompleks affære Mejeriindustrien har gennem de seneste år sat øget fokus på mælkens råvarekvalitet og muligheden for at tilpasse mælkens sammensætning med henblik på at producere højkvalitetsprodukter. Dette har betydet igangsættelse af en række større helhedsorienterede forskningsprojekter, der i dag gør afdelingen til den største danske aktør inden for forskning vedrørende mælkens råvarekvalitet. Indgangsvinklen til mælkeforskningen er, at man gennem tilpasninger i primærproduktionen kan forbedre kvaliteten af mælk som råvare. Projekter ved afdelingen omhandler emner som: Oxidation i mælk Proteolyse i mælk Mælkens proteinsammensætning Mælkens smag og aroma Somatiske celler i mælk betydning for mælkekvaliteten Mekanisk behandling af mælk Oxidation i mælk Oxidation i mælk og mejeriprodukter er for mejeriindustrien en af de væsentligste årsager til holdbarhedsproblemer og kvalitetsfejl i deres produkter. Fra tid til anden opleves det, at drikkemælk har en nedsat holdbarhed, og at der optræder fejlsmag efter få dages lagring. Dette synes specielt at være et problem i økologisk mælk, hvor man ikke homogeniserer mælken. Endvidere har overgangen til udelukkende at benytte økologisk foder i forbindelse med den økologiske mælkeproduktion øget tilførelsen af flerumættede fedtsyrer til koen, hvilket er uhensigtsmæssigt i relation til mælkens oxidative stabilitet. Oxidative ændringer påvirker specielt smag og aroma ved dannelse af flygtige smagsaktive forbindelser udfra mælkens indholdsstoffer. Pro- og antioxidanter Mælkens oxidative stabilitet afhænger af en hårfin balance mellem pro- og antioxidative komponenter, således at mælkens holdbarhed kan forlænges ved henholdsvis et øget indhold at antioxidanter og/ eller et mindre indhold af prooxidanter. Tidligere forskning har hovedsageligt haft fokus på at forbedre mælkens antioxidative stabilitet ved at øge vitamin E indholdet gennem vitamintilskud. Forskning ved afdelingen peger på, at en række andre komponenter i lige så høj grad er ansvarlig for mælkens antioxidative kapacitet og vi har senest vist, at urinsyre virker som antioxidant i mælk. Indholdet af urinsyre kan øges gennem en strategisk fodring, og dette giver således en ny mulighed for at forbedre mælkens antioxidative kapacitet. Lys initierer oxidation Lys er en af de væsentligste årsager til igangsættelse af kvalitetsforringende oxidative processer i mejeriprodukter, og det tyder på, at den lyspåvirkning som ost udsættes for under fremstilling på mejeriet, i visse tilfælde kan være tilstrækkelig til at fremkalde smagsfejl. Samtidig betyder den stigende anvendelse af gennemsigtige emballageformer større lyspåvirkning af produkterne i detailleddet. Flygtige forbindelser med afsmag dannet under oxidation af mælkefedtet har haft den største bevågenhed som følge af lysinitieret oxidation, men dannelse af methional og dimethyldisulfid udfra oxidation af aminosyren methionin har ligeledes stor betydning for lysinduceret smagsfejl i ost. I mælk har vi vist, at urinsyre kan mindske lysinitieret oxidation, se figur, og i den nærmeste fremtid vil det blive undersøgt om oste, der har et naturligt højt indhold af urinsyre, vil være mindre tilbøjelige til at oxidere, og dermed have en forbedret smag. 0,4 MÆLK Dannelse af fedtoxidationsprodukter 0,3 0,2 0,1 0 lav urinsyre, lys høj urinsyre, lys høj urinsyre, mørke lav urinsyre, mørke 0 3 6 9 12 Lyspåvirkning (timer)
18 Afd. for Husdyravl og Genetik Forskningen i husdyravl og genetik skaber øget viden om den genetiske variation i husdyrenes livsytringer. Det bidrager til, at fremtidens husdyr har en genetisk betinget sygdomsresistens, konstitution og adfærd, der reducerer risikoen for fysiologisk stress og behovet for sygdomsbehandling. Forskningen skal også øge husdyrenes effektivitet, ressourceudnyttelse og evne til at syntetisere produkter af ønsket kvalitet. Afdelingens arbejde bygger på forskning i biometrisk genetik, genteknologi og reproduktionsbiologi. Afdelingen er stærkt engageret i at bevare husdyrenes biodiversitet såvel nationalt som internationalt. Afdelingen består af 31 videnskabelige og 28 teknisk/administrative medarbejdere og er desuden vært/vejleder for 7 gæsteforskere og 15 studerende. Afdelingen er organiseret i Biometrisk genetik Molekylær genetik Forplantningsbiologi Avl og eksperimentel genetik Genressourcer samt heste og små drøvtyggere forskningsindsatser 2001 I løbet af året 2001 har Afdeling for Husdyravl og Genetik indgået flere kontraktlige aftaler om forskning, innovation og undervisning. Således er der med KVL etableret et undervisningssamarbejde i regi af Animal Breeding Center Denmark, og KVL har udnævnt 6 adjungerede lektorer ved DJF med ret og pligt til vejledning, undervisning og eksamination. I samarbejde med Danske Slagterier/Landsudvalget for Svin, KVL og Beijing Genomic Center er der indledt et meget omfattende projekt omkring totalscan af svinegenomet, hvilket forventes at blive fundamentet for det fremtidige DNA arbejde inden for svineavlen. Sammen med firmaet Lattec I/S, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd og KFC er der etableret et forskningssamarbejde kaldet BIOSENS med henblik på udvikling af in-line målemetoder på mælk, og deres implementering i avlsarbejde og managementsystemer. Endvidere er der skrevet kontrakt med P/F Fiskaaling på Færøerne omkring avlsarbejdet i havbrugssystemerne og med NLRI i Sydkorea omkring QTL forskning på svin. Endelig er der etableret aftaler om formaliseret forskningssamarbejde med henholdsvis MTT, Jokioinen i Finland og Dummerstorf Research Institute i Tyskland. I februar 2001 forelå resultatet af den internationale evaluering, hvor panelet konkluderede, at afdelingen rangerer blandt verdens fem bedste centre inden for fagområdet Husdyravl og Genetik. Blandt årets større forskningsmæssige gennembrud skal det fremhæves, at det i marts lykkedes at etablere drægtigheder med voksenklonede kvægembryoner. CVM genet hos kvæg er identificeret og sammen med Dansk Kvægavl er opdagelsen patenteret og solgt til førende laboratorier rundt omkring i verden. Der er iværksat en omfattende biometriudvikling vedrørende bearbejdning og analyse af såvel DNA og sensordata som unormalt fordelte produktions- og sundhedsdata, og resultaterne implementeres løbende i husdyravlen. Således er der i det store QTL projekt med dansk og svensk kvæg fundet interessante markører for en række vigtige egenskaber, og kvægavlsforeningerne tilbydes nu de første rutinetests af potentielle avlsdyr. Forsøgsstationen Ammitsbøl Skovgaard lukkede med udgangen af 2001, og de eksperimentelle avlsforsøg med kvæg koncentreres nu på KFC ved Foulum. Samtidig er registreringerne i det store femårige MEMO-projekt afsluttet, og de første resultater blev præsenteret ved et temamøde i november måned. Der er i årets løb sket en betydelig udvidelse og faglig opgradering af de molekylærbiologiske laboratorier, således at institutionen nu råder over ét af Europas største og mest veludstyrede genomcentre på husdyrområdet. Centeret blev indviet med et seminar den 14. november, og der er allerede etableret aftaler om deltagelse i store nationale og internationale forskningsprojekter med genetisk sigte.
artikel af: Frank Vigh-Larsen & Torkild Liboriussen Afd. for Husdyravl og Genetik 19 Vi bevarer biodiversiteten hos vore husdyr Arter og racer Mere end 90% af verdens animalske fødevarer produceres af kun 14 dyrearter. Siden domesticeringsprocessen startede for 10-12.000 år siden er det kun ganske få dyrearter, der er blevet domesticeret, og enkelte af disse har fået en enorm udbredelse og betydning. Der er fremavlet et stort antal racer inden for hver enkelt art, og FAO skønner, at der er ca. 6.200 husdyrracer i verden. Racerne er mere eller mindre unikke, og tilsammen repræsenterer de en mangfoldighed af muligheder for at tilpasse husdyrene til menneskehedens behov. Globalisering af husdyravlen På grund af forbedrede avlsprogrammer, reproduktionsteknologi og en global handel med avlsdyr og avlsmateriale sker der i disse år en voldsom indsnævring i den genetiske variation. I den vestlige verden er mælkeproduktionen overvejende baseret på Holstein-Friesian racen, og avlen af æglæggende høner og slagtekyllinger domineres af en håndfuld internationale avlsfirmaer. Prisen for denne ensretning er, at mange racer er forsvundet og endnu flere er truet. Samtidig sker der en stigning i indavlsgraden i de dominerende racer. Den effektive populationsstørrelse i den amerikanske Holstein-Friesian population er således beregnet til kun ca. 40 dyr. Det resulterer i fremkomsten af arvelige sygdomme som f.eks. CVM og BLAD. I u-landene medfører kombinationen af fortsat befolkningstilvækst og stigende velstand en kraftig stigende efterspørgsel på animalske fødevarer. De lokale husdyrracers produktionsevne er oftest lav, og derfor importeres der avlsdyr og avlsmateriale af højt specialiserede og -forædlede racer fra den vestlige verden. De lokale racer fortrænges og uddør, og dermed mistes genotyper, som gennem årtusinder er udviklet til at udnytte naturgivne ressourcer og overleve under betingelser, hvor de importerede, højt forædlede racer går til grunde. Denne forarmning af de husdyrgenetiske ressourcer bekymrer genetikere over hele verden, og inden for de seneste 20-30 år er bevarelse af den genetiske variation hos husdyr kommet på den internationale, politiske dagsorden. Dansk bevaringsarbejde nationalt og internationalt Rio-konventionen fra 1992 forpligter de enkelte lande til at bevare den nationale bio-diversitet, herunder de husdyrracer, der er hjemmehørende i de enkelte lande. I Danmark har Udvalget til Bevarelse af Genressourcer Hos Danske Husdyr (Genressourceudvalget) ansvaret for bevaringsarbejdet. Genressourceudvalget har sekretariat ved DJF, Afd. for Husdyravl og Genetik og har bl.a. iværksat bevaringsprogrammer for de nationale racer af bl.a. heste, kvæg, svin, får, geder og fjerkræ (i alt 23 racer). Bevaringsarbejdet sker i et tæt og uundværligt samarbejde med en lang række private og offentlige avlere, foreninger og organisationer. Selvom de enkelte populationer er små, er det de seneste 5 år lykkedes at stabilisere og forøge nogle af dem. Vi forventer at bevare dem alle og dermed sikre ikke blot deres gener, men også det stykke kulturhistorie, som de gamle racer repræsenterer. Genressourceudvalget repræsenterer desuden Danmark i de internationale aktiviteter på området. FAO har et globalt program for husdyrgenetiske ressourcer, og her arbejder man i øjeblikket på at udarbejde en global oversigt ( State of the World, SoW) over de enkelte landes kapacitet og mulighed for at udvikle de nationale husdyrracer på en bæredygtig måde. Det er almindeligt anerkendt, at det er en umulig opgave at sikre alle 6.200 racer for eftertiden. Ved at tillægge racerne værdi gennem aktivt avlsarbejde sikrer racernes deres egen udvikling og dermed bevaring. Arbejdet med SoW er organiseret regionalt. Afdelingen er dybt involveret i hele SoW-processen og er tovholder for processen i 17 europæiske lande, herunder de 3 baltiske lande, Polen, Slovakiet og Tjekkiet. Nordisk Genbank Husdyr (NGH) har de seneste år ændret strategi. Fra at være primært engageret i bevaringsarbejdet med de nationale nordiske racer er arbejdet nu i langt højere grad rettet mod at fremme et bæredygtigt avlsarbejde med de aktive populationer af husdyr i de nordiske lande. Det indebærer bl.a. gennemførelse af forskningsmæssige aktiviteter, etablering af netværk på tværs af landegrænser og arbejdsområde og en koncentreret indsats omkring information og uddannelse. Afdelingen har været aktivt engageret i den udvikling NGH har gennemgået og har nu formandsskabet i NGH.
20 Afd. for Husdyravl og Genetik Hold styr på indavlen med EVA artikel af: Peer Berg Avlsarbejdet med vore husdyr bliver stadig mere effektivt med udnyttelse af avancerede reproduktionsteknikker, nye avlsværdivurderingsmetoder og kerneavl. Denne effektivisering har betydet en mere intensiv udnyttelse af de bedste avlsdyr og dette har også resulteret i en øget indavlsstigning. I figur 1 ses udviklingen i indavlsgraden i de dominerende malkekvægracer i USA. Det ses tydeligt af figuren, at indavlsstigningen er tiltaget væsentligt efter 1980, hvor nye avlsværdivurderingsmetoder og avlsplaner blev taget i brug. Dette svarer til, at den effektive populationsstørrelse for disse racer er imellem 35 og 60. Det har endvidere vist sig, at 25% af generne i de danske Holstein Friesian tyre stammer fra 2 amerikanske tyre. Derfor er der et stigende behov for metoder til kontrol af indavlsstigningen, både i aktive populationer og i bevaringsværdige populationer af gamle husdyrracer. Såvel avlsfremgang som indavlsstigning er en funktion af de genetiske bidrag fra tidligere generationer. Indavlsgraden i næste generation er derimod primært bestemt af, hvordan forældrenes parres. På afdelingen er der udviklet metoder til beregning af de optimale genetiske bidrag fra mulige forældre, sådan at avlsfremgangen maksimeres med en begrænsning i indavlsstigningen. Disse metoder er indbygget i programmet EVA, der er under implementering i kvægavlsforeningerne og Dansk Ørredavl. Udover kontrol af indavl kan EVA også specificere en parringsplan sådan, at indavlsgraden i næste generation minimeres givet de optimale genetiske bidrag af forældrene. I figur 2 er givet et eksempel på de selektionsmuligheder, der er ved udvælgelsen af forældre til næste generation. Eksemplet er baseret på selektion for kuldstørrelse i en population af mink. Hvert punkt på kurven repræsenterer et sæt af mulige forældre til næste generation. I princippet er alle kombinationer på og under figuren mulige. De optimale punkter findes på linien, idet de optimerer avlsfremgangen ved en given indavlsstigning, eller minimerer indavlsstigningen ved en given avlsfremgang. Af figuren ses, at indavlsstigningen kan reduceres væsentligt med en marginal reduktion i avlsfremgangen ved at gå fra punkt A til punkt B i figur 2. Den reducerede indavlsstigning betyder en mindre reduktion af den genetiske varians og dermed mulighed for øget avlsfremgang i senere generationer, samtidig med at indavlsstigningen reduceres. EVA er således et dynamisk værktøj til optimering af avlsfremgang med samtidig kontrol af indavlsstigningen, der tager højde for såvel tidligere beslutninger som hvilke dyr, der er til rådighed som mulige forældre til næste gruppe af afkom. % 6 4 2 HF Jersey BS Avlsfremgang B A 0 1960 1970 1980 1990 2000 Figur 1. Udviklingen i indavlsgraden i procent hos nyfødte kalve af Holstein (HF), Jersey og Brown Swiss (BS) i USA. (Sørensen et al. 2001) Indavlsstigning Figur 2. Sammenhæng mellem avlsfremgang for kuldstørrelse og indavlsstigning ved selektion