Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Transkript

1 Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Jens Møller Rudolf Thøgersen Anne Mette Kjeldsen Dansk Kvæg Redaktion Opsætning Jens Møller Anne Mette Kjeldsen og Chr. Christensen Dansk Kvæg Februar

2 2

3 Forord Malkekvægets proteinforsyning er i stor udstrækning påvirket af den mikrobielle proteinomsætning i vommen. Dette forhold er indbygget i de moderne proteinvurderingssystemer, som nu er introduceret i mange lande, blandt andet også i AAT-PBV-proteinvurderingssystemet, som anvendes i Danmark. I AAT-PBV-systemet bestemmes fodermidlernes bidrag som totale aminosyrer, der absorberes fra tarmen. Det er imidlertid veldokumenteret, at køer har behov for tilførsel af essentielle aminosyrer. Videreudvikling af proteinvurderingssystemerne til også at inkludere enkeltaminosyrer er et forskningsområde, hvor der udfoldes store bestræbelser for bedre at blive i stand til at forudsige fodermidlernes bidrag med og dyrenes behov for individuelle aminosyrer. Formålet hermed er at forbedre proteinudnyttelsen og dermed mindske udledning af kvælstof til miljøet. Nærværende tabel giver mulighed for at estimere mængden af de enkelte aminosyrer, der absorberes fra tarmen. I tabellen er der imidlertid kun vist de essentielle aminosyrers bidrag til AAT. For de essentielle aminosyrer, der regnes blandt de først begrænsende, er indholdet desuden vist i procent af AAT. For at udnytte tabellens informationer om fodermidlernes bidrag med aminosyrer er det nødvendigt at kende behovet for disse aminosyrer. På grundlag af eksisterende databaser er det muligt at give rimelige estimater for behovet af vigtige essentielle aminosyrer. Det er derfor muligt at undersøge, om forskellige rationer er i ubalance med hensyn til vigtige aminosyrer baseret på de informationer, der er indeholdt i nærværende tabel. Arbejdet med at fastlægge behov for individuelle aminosyrer til mælkeproduktion er langtfra afsluttet, og behovet er derfor ikke angivet i tabellen, men det vil løbende blive offentliggjort, i takt med at ny viden på dette område bliver tilgængelig. Tabellen er udarbejdet i et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Dansk Kvæg. Der er ydet støtte til arbejdet fra Økonomiudvalg Kvæg gennem projektet Forbedret N-udnyttelse i kvægbedrifter gennem et forbedret proteinvurderingssystem. Foulum, februar 2002 Skejby, februar 2002 Kirsten Jakobsen Henrik Nygaard Forskningschef Rådgivningschef, Dansk Kvæg 3

4 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Kommentarer og beregningsprincipper... 6 Datagrundlag for tabellen... 6 Beregningsgrundlag... 7 Beregningsprincipper... 8 Ændringer i forhold til den tidligere tabel... 8 Kommentarer til tabellens opbygning... 8 Fodermidlernes aminosyreindhold Oliekager og skrå Korn Frø Mølleriprodukter, mv Biprodukter Mælkeprodukter Fiskemel og fedt Roer, rod og top Roetop og samensilage, gulerødder og kartofler Lucerne/kløvergræs Kløvergræs Græs Helsæd, frisk Helsæd, frisk, lucerneensilage Kløvergræs ensilage Græsensilage Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage, m.v Helsædsensilage Hø Grønpiller NH 3 - og NaOH- behandlet halm Halm, ubehandlet Litteraturliste Alfabetisk indeks og engelsk oversættelse Alphabetical index and danish translation Tidligere udgivelser i rapportserien

5 Indledning Det er veldokumenteret, at drøvtyggere på vævsniveau har behov for tilførsel af de samme essentielle aminosyrer som andre dyr (Black et al., 1957; Downes, 1961). Ligeledes har forsøg med postruminal infusion i løben eller tarmen af isonitrogene mængder af forskellige proteinkilder demonstreret, at forskellige proteinkilder ikke udnyttes lige effektivt til produktion af mælkeprotein på grund af forskelle i deres aminosyresammensætning (Rogers et al., 1984; Rulquin, 1986). På grund af den mikrobielle omsætning i drøvtyggernes fordøjelseskanal og den resulterende mikrobielle proteinsyntese er der stor forskel på aminosyresammensætningen af det optagne foder og aminosyresammensætningen af det protein, der passerer duodenum, og dermed potentielt kan absorberes i tyndtarmen. En præcis estimering af malkekoens forsyning med individuelle aminosyrer er derfor vanskelig (Hvelplund & Madsen, 1989), men i løbet af de sidste 10 år er der sket en mærkbar udvikling indenfor området. I 1993 blev det franske proteinvurde- ringssystem, PDI-systemet, således opdateret til også at kunne forudsige forsyningen med tyndtarmsfordøjeligt lysin og methionin (Rulquin et al., 1993a). Samtidig med dette blev der også publiceret responsfunktioner for virkningen af tilførsel med lysin og methionin på mælkens proteinindhold og den samlede proteinydelse (Rulquin et al., 1993b). Senest er PDI-systemet blevet udvidet til også at kunne beregne mængden af samtlige individuelle aminosyrer, der fordøjes i tyndtarmen (Rulquin et al., 1998) var ligeledes året, hvor den oprindelige Cornell-model, der var publiceret året før (Fox et al., 1992; Russell et al., 1992; Sniffen et al., 1992), blev udvidet til også at kunne håndtere individuelle aminosyrer (O Connor et al., 1993). Det danske AAT-PBV-proteinvurderingssystem (Madsen, 1985) var lige fra begyndelsen opbygget, således at det kunne inkludere informationer om individuelle aminosyrer (Hvelplund & Madsen, 1990), og i 1996 blev den første danske aminosyretabel til kvæg publiceret (Kristensen et al., 1996). 5