STØTTEVÆV få celler meget grundsubstans spredt beliggende formet (fibriller) amorf bindevæv amorf grundsubstans er blød + fibriller bruskvæv amorf grundsubstans er relativt fast + fibriller benvæv (knoglevæv) amorf grundsubstans er meget fast + fibriller blod og lymfe amorf grundsubstans er flydende BINDEVÆV fibrillært kollagent løst fast elastisk uorganiseret organiseret cellulært mesenchym fedtvæv retikulært bindevæv FIBRILLER fibrillært løst kollagen: fibrillært fast kollagen uorganiseret: organiseret: fibrillært elastisk: cellulært bindevæv: kollagene fibriller elastiske fibriller reticulintråde domineret af kollagene fibriller med løs vævning (fx tarmkrøs) domineret af kollagene fibriller der er tætliggende fibrillerne ligger uorganiseret (fx i læderhud og mundslimhindens bindevævslag) fibrillerne ligger organiseret og tæt (som i sener mv) domineret af elastiske fibriller (fx i arterievægge) domineret af celler (fx fedtvæv og retikulært bindevæv i lymfeknuder) seje, bøjelige, uelastiske, farveløse, i bundter elastiske, bøjelige, gullige umodne kollagene fibriller AMORF GRUNDSUBSTANS bl.a. proteiner kulhydrater fedtstoffer mineraler vand
CELLER fibroblaster mesenkymale celler makrofager fedtceller lymfocyter plasmaceller granulocyter mastceller retikulumceller danner fibriller og amorf grundsubstans reserveceller u-differentierede fagocyterer kerne og cytoplasma perifert indeholder store fedtdråber lille celle stor rund kerne stor rund kerne mere cytoplasma (antistofprod.) kromatin evt. ordnet som egerne i et hjul lapdelt kerne (polymorf) granula neutrofile/basofile/eosinofile (farvning) lille kerne fyldt med granula stjerneformede, uregelmæssige stromaceller
BRUSKVÆV mangler kar ernæres fra periferi af bruskhinden (perichondrium) fibrillært, fast, kollagent, organiseret bindevæv eller af ledvæske chondrocyter sfæriske i midten af brusk affladede mod periferi hyalinbrusk blålighvid, bøjelig, elastisk i led næse ribben chondrocyter kollagene fibriller (formet) amorf fast grundsubstans (uformet) elastisk brusk fibrocartilago gullig, bøjelig og meget elastisk som hyalin brusk, dog er fibrillerne elastiske grålighvid, sej, bøjelig og uelastisk ses i kæbeleddets ledskive og knæleddets menisker mange kollagene fibriller få celler
KNOGLEVÆV celler grundsubstans osteoblaster, osteocyter, osteoklaster kollagen-fibriller ligger i lameller amorf grundsubstans gulligt, hårdt og noget elastisk 30% vand salte danner krystaller (hydroksylapatit) støtter væv beskytter væv udspring og tilhæftning af muskler indgår i led substantia compacta substantia spongiosa osteoklaster osteoblaster osteocyter knoglevækst benhinde (periost) vigtig: arteria nutricia ydre kompakt knoglemasse Haverske lamelsystem kollagenaflejringer amorf grundsubstans 5-10 koncentriske rør ind mod en central kanal Grundlameller (mod ydre overflade) svampet struktur knoglemarv knoglebjælker (trabekler) nedbryder knogle har flere kerner unge knogledannende celler modne knogleceller indlejret i lakuner i mineraliseret grundsubstans har udløbere, der anastomoserer apposition (i dag udtrykket: modellering ) resorption rekonstruktion (i dag udtrykket: remodellering ) fibrøs membran fibrillært, kollagent, fast, organiseret bindevæv ernæring tykkelsesvækst reparation/regeneration Volkmanns kanaler giver forbindelse med kar fra benhinde til Havers ke kanaler forsyner marvhulen direkte
OSTEOGENESE (KNOGLEVÆVSDANNELSE) Desmal knoglevævsdannelse knoglevæv dannes direkte i bindevæv bindevævspræformeret knogle mesenchym stjerneformede celler flydende grundsubstans enkelte fibrilller ossifikationscentrum (forbeningscentrum) fast grundsubstans mesenchymceller omdannes osteoblaster udenpå fast grundsubstans osteoidt væv (uden mineralkrystaller) osteoblaster indlejres, og bliver til osteocyter mineralsalte aflejres i osteoid netagtigt knoglevæv dannes Chondral knoglevævsdannelse bruskmodel brusk nedbrydes og fjernes bindevæv trænger ind omdannes til knogle bruskpræformeret knogle (1) knoglevævsdannelse omkring bruskmodellens midterste del forkalkning af bruskgrundsubstans henfald af bruskceller huller fyldes med mesenchymceller omdannes til osteoblaster dækker forkalket bruskgrundsubstans danner osteoidt væv mineraliserer til knoglevæv (2) knoglevævsdannelse midt i bruskmodellen fortsætter mod enderne metafyse ( epifyseskiven ) ligger mellem epi- og diafyse skiven bevares under længdevækst
BLOD grundsubstans amorf, flydende uden fibriller celler røde blodlegemer erythrocyter hvide blodlegemer leukocyter blodplader thrombocyter erythrocyter leukocyter iltransport, hæmoglobin mangler kerne skiveformede, bikonkave diameter ca 7-8 µm ca 5 millioner pr mm 3 bløde, bøjelige dannes i knoglemarven levetid ca. 120 dage nedbrydes i milten migration (bevægelige) udløbere (pseudopodier) amøboide bevægelser tiltrækkes af bakterieprodukter døde celler (nekrose) inflammatorisk infiltration i bindevæv 4.000-10.000 pr mm 3 ±fagocytose granulocyter granula (korn) i cytoplasma neutrofile granulocyter basofile granulocyter eosinofile granulocyter agranulocyter lymfocyter monocyter
GRANULOCYTER neutrofile granulocyter eosinofile granulocyter basofile granulocyter kaldes også polymorfkernede neutrofile granulocyter ( PMN s og neutrophiler ) rund med lapdelt kerne fine mørke granula i cytoplasma lapdelt kerne, ofte to lapper store røde (eosinofile) granula i cytoplasma aflang uregelmæssig kerne store blå granula i cytoplasma AGRANULOCYTER lymfocyter ca 20-25% af leukocyter monocyter ca 3-8% af leukocyter (her medregnes ikke blodplader og rødeblodlegemer) lymfocyter immunrespons monocyter lille celle (ca. 10 µm) relativt stor kerne cytoplasma i smal bræmme perifert lyseblåt cytoplasma (HE-farvning) antistof respons aktiverede B-lymfocyter bliver til plasmaceller danner og frigiver antistof binder til antigen inaktiverer toxiner og virus binder til mikroorganismer fremmer fagocytose aktiverer komplement (..senere) cellemedieret respons specialiserede T-lymfocyter reagerer med antigen, der er bundet på andre celleoverflader dræber-celler angriber fx celler med viralt antigen, der er bundet på celleoverfladen hjælper-celler frigiver molekylære signaler, der aktiverer andre leukocytter (makrofager, B-lymfocytter mv) større celler (over 10 µm) kerneform varierer gråblåt cytoplasma (HE) bliver til makrofager - der fagocyterer mikroorg. kan også blive til osteoklaster blodplader (thrombocyt) danner blodprop (thrombe) ved hul i kar ca. 3 µm, 250.000 pr mm 3 igangsætter koagulation
LYMFE RETIKULÆRT BINDEVÆV cellefri lymfe fra væv lymfekar lymfeknuder iblandes lymfocyter retikulumceller retikulintråde indeholder frie celler lymfatisk væv bl.a. i lymfeknuder frie celler: lymfocytter fx i mandler (tonsiller) en lymfeknude løst lymfatisk væv rel. få frie celler tæt domineret af frie celler uden lysere midterparti nodulært domineret af frie celler i lymfenoduli (små knuder) med kimcentre (lysere midte) myeloidt væv i knoglemarv frie celler: umodne/modne røde/hvide celler megakaryocyter afsnører blodplader KNOGLEMARV rød knoglemarv hos børn i alle knogler hos voksne kun i kraniet i kroppens skelet og extremiteterne til og med de proksimale epifyser af lårben og overarmsben gul knoglemarv hos voksne fedtmarv mange steder
HÆMOPOIESE (bloddannelse) fostertilstand tidligt i mesenchymalt væv derefter i leveren og milten senere i knoglemarven og i lymfeknuder stamcelle erythroblast erythrocyt myelocyter granulocyt tælling differentialtælling primitiv stor celle (hæmacytoblast) stor kerne bliver til røde og hvide blodlegemer via erythroblast- og myelocyt-stadier (leukocyter) danner hæmoglobin udstøder kernen, bliver til rødt blodlegeme uden kerne bliver til leukocyter et hvidt blodlegeme granula i cytoplasma røde og hvide blodlegemer absolutte tal i tællekammer hvide blodlegemer relative tal på udstrygningspræparat leukocyt fordeling neutrofile granulocyter 65-70% eosinofile granulocyter 2-4% basofile granulocyter <1% lymfocyter 20-25% monocyter 3-8% myelogram optælling af celler i rød knoglemarv alle celle-forstadier skelnes