HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 73/2010 (1. afdeling) Jetsmark Idrætsforening (advokat Ole Borch) mod Jammerbugt Kommune (advokat Mogens Moe) Biintervenienter til støtte for appellanten: Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger og Dansk Firmaidrætsforbund (advokat Ole Borch for alle) Biintervenient til støtte for indstævnte: Kommunernes Landsforening (KL) (advokat Mogens Moe) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 8. afdeling den 2. februar 2010. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Walsøe, Poul Søgaard, Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt og Lars Hjortnæs. Påstande Appellanten, Jetsmark Idrætsforening, har gentaget sin påstand. Indstævnte, Jammerbugt Kommune, har påstået stadfæstelse.
- 2 - Anbringender Jetsmark Idrætsforening har supplerende anført, at de pågældende baner er stillet til rådighed for foreningen som fodboldbaner, hvilket de også er indrettet til, og fodboldspil er banernes primære brug i folkeoplysningslovens forstand. Da banerne ikke er egnede og anvendelige til fodboldspil uden opkridtning, og da kommunen i medfør af folkeoplysningsloven er forpligtet til at sørge for, at banerne kan anvendes til det, de er anvist til, nemlig fodboldspil, må kridtstreger på banerne anses som fornødent udstyr i lovens forstand. Hvis kommunen overlader til idrætsforeningen at stå for opkridtningen eller kræver vederlag herfor, opfylder man endvidere ikke lovens krav om, at udendørsanlæg skal stilles vederlagsfrit til rådighed. Jammerbugt Kommune har supplerende anført, at når en skole anvender de pågældende baner, er atletik og andre boldspil end fodbold den primære anvendelse, og hvis der spilles fodbold, klarer skolen sig med at sætte hjørneflag op. Det er i overensstemmelse med folkeoplysningsloven og forarbejderne hertil, at kommunen alene stiller de pågældende baner til rådighed for idrætsforeningen med det udstyr, som kommunen også selv bruger. Udtrykket fornødent udstyr i folkeoplysningslovens 22 omfatter ikke, hvad der måtte være fornødent for aktiviteterne i den forening, der får stillet et udendørsareal til rådighed, men alene hvad der er nødvendigt, for at anlægget kan fungere på samme måde, som når kommunen i øvrigt anvender det. At kommunen ikke opkridter banerne for idrætsforeningen er heller ikke i strid med folkeoplysningslovens krav om, at ledige udendørsarealer skal stilles vederlagsfrit til rådighed. Supplerende sagsfremstilling For Højesteret er fremlagt et notat om resultatet af en spørgeundersøgelse, som Danmarks Idræts-Forbund har foretaget, om praksis med hensyn til, hvem der står for opkridtning af de fodboldbaner, som kommunerne stiller til rådighed for idrætsforeninger. Det fremgår heraf, at i årene 2009 og 2010 varetog ca. 60 % af kommunerne opkridtningen, enten ved at foretage opkridtningen selv eller ved at betale foreningen for at gøre det. Retsgrundlag Ved lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011 er folkeoplysningslovens 2, 21 og 22 affattet således: 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den fri folkeoplysende virksomhed, jf. stk. 2-4. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til
- 3-1) undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed, debatskabende aktiviteter og aktiviteter tilrettelagt som fleksible tilrettelæggelsesformer for voksne og for børn og voksne sammen, jf. kapitel 4 om folkeoplysende voksenundervisning, 2) aktiviteter for børn og unge, herunder fritids- og ungdomsklubber, og eventuelt til aktiviteter for voksne, jf. kapitel 5 om det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen stiller lokaler til rådighed, jf. kapitel 6 om anvisning af lokaler og udendørsanlæg. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til lokaler, jf. kapitel 7 om tilskud til private lokaler mv. 21. Kommunalbestyrelsen anviser i prioriteret rækkefølge til den frie folkeoplysende virksomhed følgende til formålet egnede ledige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, som tilhører kommunen eller er beliggende i denne: 1) Kommunale lokaler mv. 2) Lokaler mv., der benyttes til udbud af uddannelser med godkendelse efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., lokaler, der benyttes til udbud af uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske og radiograf, og af den pædagogiske grunduddannelse og lokaler, der benyttes til aktiviteter efter lov om centre for undervisningsmidler mv. 3) Regionale lokaler mv. 4) Statslige lokaler mv. Stk. 2. Den, der skal stille et af de i stk. 1, nr. 2, nævnte lokaler til rådighed, kan dog stille et andet tilsvarende egnet lokale til rådighed. Stk. 3. Ved anvisning af lokaler og udendørsanlæg skal kommunalbestyrelsen normalt prioritere i følgende rækkefølge: 1) Aktiviteter for børn og unge. 2) Folkeoplysende voksenundervisning, herunder aktiviteter i tilknytning hertil. 3) Aktiviteter for voksne. Stk. 4. Ved anvisning af lokaler, der er særlig egnede til folkeoplysende virksomhed for handicappede, skal anvisning til sådan virksomhed dog normalt ske før anden anvisning. Stk. 5. Det er en betingelse for anvisning af lokaler, at foreningen opfylder lovens tilskudsbetingelser, men det er ikke en betingelse, at virksomheden får tilskud til undervisningen eller aktiviteten, jf. dog stk. 6. Der kan herunder anvises lokaler til aktiviteter i tilknytning til undervisning. Stk. 6. Har kommunalbestyrelsen ydet tilskud til en aktivitet efter 6, stk. 1, nr. 3, anvises der lokaler til denne aktivitet efter stk. 1-4. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan forlange at få de oplysninger meddelt, som er nødvendige for en vurdering af, om et anvist lokale er anvendt efter loven ud fra de forudsatte betingelser for folkeoplysende virksomhed. 22. De i 21 nævnte lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder eventuelle udgifter til el, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af de i 21, stk. 1, nr. 2-4, nævnte lokaler mv. Stk. 3. Lokaler og udendørsanlæg stilles til rådighed med den indretning og det inventar, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære brug. Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen inden for den folkeoplysende voksenundervisning, jf. kapitel 4, eller det frivillige folkeoplysende foreningsområde, jf. kapitel 5, yder frivillige supplerende tilskud til driftsudgifterne ved brug af foreningens egne eller lejede private lokaler, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der opkræves et gebyr ved brug af anviste lokaler, herunder haller og udendørsanlæg. Gebyret skal indgå i den pulje, som
- 4 - kommunalbestyrelsen anvender til frivillige supplerende lokaletilskud inden for det pågældende område. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrets størrelse, jf. stk. 4. Det samlede opkrævede beløb fra hvert område, jf. stk. 4, må ikke overstige den samlede udgift til de frivillige supplerende lokaletilskud på hvert område i kommunen, og det må ikke overstige udgiften ved kommunalbestyrelsens drift af de anviste lokaler. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af lokaler og udendørsanlæg, herunder hvad der forstås ved et egnet lokale samt om opkrævning af gebyr. Bestemmelserne er ikke ændret på punkter, der har betydning for sagen, i forhold til lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. juni 2004, som er gengivet i landsrettens dom. Højesterets begrundelse og resultat Efter folkeoplysningslovens 2 påhviler det en kommune at sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og deltage i den frie folkeoplysende virksomhed. Dette sker efter bestemmelsen ved, at kommunen yder økonomiske tilskud og stiller ledige lokaler og udendørsanlæg til rådighed. Som udgangspunkt skal lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed. Efter loven er det den enkelte kommune, der fastsætter det økonomiske niveau for støtten til folkeoplysningsområdet i kommunen, og kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler for, hvordan den økonomiske ramme, der er afsat til hele området, skal administreres. Dette sker i et samspil mellem kommunalbestyrelsen og et folkeoplysningsudvalg, som er sammensat med bl.a. repræsentanter for det folkeoplysende foreningsarbejde. Efter lovens 21 skal kommunalbestyrelsen bl.a. anvise ledige og til formålet egnede udendørsarealer. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at forpligtelsen alene omfatter eksisterende anlæg, mens der ikke er pligt til nyanlæg, og at der ved anvisning bl.a. må tages hensyn til, om det pågældende anlæg er anvendeligt til den aktivitet, der skal finde sted. Efter lovens 22, stk. 1, skal lokaler og udendørsanlæg, som anvises efter 21, stilles til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr. Efter 22, stk. 3, skal anviste lokaler og udendørsanlæg have samme indretning og inventar, som når de anvendes til deres primære brug. Efter bestemmelsens forarbejder indebærer dette, at et anlæg, der er stillet til rådighed for en idrætsforening, samt det udstyr, som anlægget er forsynet med, skal kunne fungere på samme måde, som når det i øvrigt anvendes. Der kan ikke stilles krav om særlig indretning af
- 5 - eller særligt udstyr til et udendørsanlæg, fordi det er blevet anvist til en folkeoplysende virksomhed. På den anførte baggrund finder Højesteret, at folkeoplysningslovens bestemmelser om kommunens anvisning af lokaler og udendørsanlæg må forstås således, at der alene er pligt til at stille eksisterende kommunale udendørsanlæg til rådighed, hvis anlægget er ledigt og er anvendeligt til den pågældende virksomhed, og at anlægget i givet fald skal stilles til rådighed med den indretning og det udstyr, som anlægget er forsynet med, og som er nødvendigt for, at anlægget kan fungere på samme måde, som når det i øvrigt bruges af kommunen. Der er således ikke pligt for kommunen til at udføre særlige tjenesteydelser for de foreninger mv., der får et udendørsanlæg stillet til rådighed. Det er ubestridt, at Jammerbugt Kommune ikke opkridter banerne ved Jetsmark Stadion i forbindelse med sin egen brug af dem. Højesteret tiltræder herefter, at Jammerbugt Kommune ikke er forpligtet til at iværksætte og opretholde opkridtning af fodboldbanerne ved Jetsmark Stadion, og Højesteret stadfæster derfor dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Jetsmark Idrætsforening betale 50.000 kr. til Jammerbugt Kommune. Sagsomkostningsbeløbene skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.