Bodil Brændstrup HIMLEN over BØRGLUM 3. del af Franzen-Trilogien Forlaget BB KULTUR 1 - HIMLEN over BØRGLUM - Bodil Brændstrup, 2010 - BB-KULTUR - ISBN 378-87-92485-04-5
INDHOLD: 1. FARVEL TIL MIT LIVSVÆRK Seks sølvskeer Mit eget hjem 2. HIMLEN OVER BØRGLUM Karen Michelsdatter Fæstebonden Anders Frantzen Min far, Jens Jensen Sjøstrup frikarl 3. EN NY GENERATION ET NYT ÅRHUNDREDE Anders Jensen Frantzen Min søde og kloge søster Skolegang og fremtidsdrømme Naturens undere mit livs passion Jeg bliver lærer 4. TILBAGE TIL NUTIDEN Hanne og Berthel mine nærmeste Thomine fortæller Hans Peter problembarnet Jens Christian den stabile Krigen 1864 Erindringsmedaljer eller ej 5. KVINDERNE OMKRING MIG Anders Franzens hemmelige liv Mit livs kærlighed Min 4. veninde Benjamins tjener Line en udramatisk kvindeskæbne Mit livs sidste drama 6. TID TIL EFTERTANKE Dagbøgerne samles Sommeren 1880 Mine efterkommere Afslutning 7. FRANZEN Familietavle 2 - HIMLEN over BØRGLUM - Bodil Brændstrup, 2010 - BB-KULTUR - ISBN 378-87-92485-04-5
Forord: Himlen over Børglum udgør sammen med Frederik og Kære Tipoldefar en trilogi over de begivenheder og skæbner, der er beskrevet i min tipoldefar, Anders Jensen Franzens dagbøger og andre skrifter. Jeg takker Berthel Thomsens familie for adgang til dagbøgerne og andre familiedokumenter. En stor hjælp har tillige været slægtsforsker Gregers Nielsen. De personer og data, der af naturlige årsager ikke har været en del af disse optegnelser, er medtaget i form af noter, der er indsat i teksten, hvor de naturligt hører hjemme. Holte, marts 2010 Bodil Brændstrup 3 - HIMLEN over BØRGLUM - Bodil Brændstrup, 2010 - BB-KULTUR - ISBN 378-87-92485-04-5
FARVEL TIL MIT LIVSVÆRK Seks sølvskeer Den 31. november 1867 holdt jeg min afskedstale i skolen, hvori jeg gav en kort oversigt over mit levnedsforløb og især min embedstid, som var 41 år, og jeg sluttede med at bede børnene om at holde ved det Guds ord, jeg havde meddelt dem i deres barndom. Derpå fik jeg overrakt en gave bestående af 6 sølvskeer anskaffet ved et sammenskud af de fleste af distriktets beboere. Den gave blev jeg meget glad for, da jeg anså den for et synligt bevis på, at mine mange års undervisning af egnens børn endda i flere generationer var blevet værdsat. En ny fase Samtidig var jeg meget opmærksom på, at denne afslutning af mit virke som lærer kunne blive begyndelsen til en ny epoke af mit liv. Mit helbred og mine åndsevner tydede ikke på, at mit liv lakkede mod enden, så samme aften besluttede jeg i mit stille sind at koncentrere mine tanker om, hvad de sidste år af mit liv skulle indeholde. Jeg tænkte igen på Pascals ord om, at fremtiden tilhører den, der kan se den, og jeg lod fantasien få frit løb. Jeg skulle nok vide at sortere de urealistiske idéer fra. Mit liv havde aldrig været udelukkende mit virke som lærer. Jeg havde også deltaget i byens og egnens liv, holdt taler ved små og store begivenheder, forfulgt min store interesse for naturen og universets undere. Og det var trods alt kun lærergerningen, der ville ophøre. 4 - HIMLEN over BØRGLUM - Bodil Brændstrup, 2010 - BB-KULTUR - ISBN 378-87-92485-04-5
Mit eget hjem Den rent ydre ændring af mit liv blev tydeliggjort ved, at jeg også skulle forlade den bolig, der i 41 år havde været rammen om både min familie og mit virke som lærer. Derfor havde jeg naturligvis i god tid forsøgt at forberede min fremtid i Gjeraa og været på udkig efter det sted, der skulle blive mit nye hjem, selvom jeg godt var klar over, at min familie hellere ville følge sædvanlig skik og brug og se mig anbragt hos en af dem. Men det passede mig slet ikke at være afhængig af mine børns overbærenhed og at skulle være del af en stor familie med børn i alle aldre. Jeg havde haft så mange børn både i skolen og i mit hjem, at jeg nu længtes efter at kunne leve et stille og enkelt liv med tid til at passe min have, til uforstyrret at fortsætte mine astronomiske optegnelser og tænke over mit eget livs tildragelser, mine børns og børnebørns ve og vel, og hvordan jeg stadig kunne bidrage til livet omkring mig. Jeg var endnu ikke parat til at blive en passiv gammel bedstefar. Jeg må indrømme, at jeg for at undgå al utidig indblanding havde gået stille med mine overvejelser. Måske ville den opmærksomme have lagt mærke til, at jeg var mere end sædvanligt optaget af, hvem der gik med planer om at forlade Gjeraa. Jeg var især interesseret i et lille sted, der tilhørte Jens Christian Larsen, der havde talt en del om at rejse til Amerika og slutte sig til mormonerne. Dette var allerede i 1861, så der var lang tid til min pensionering, der først ville finde sted per 1. januar 1868. Men det var jo heller ikke til at vide, om eller hvornår Jens Christian Larsen og hans familie ville være parate til at forlade hjemmet og fædrelandet. Jeg havde tid til at vente. Nu eller aldrig I løbet af året 1861 havde jeg ofte lagt vejen forbi Jens Christians hus. Jeg havde haft både ham, hans kone og deres børn i skolen, og vi talte om hans store planer for fremtiden. Hans lille ejendom gav dem næppe til dagen og vejen, så drømmen om Amerika og mormonerne var også forbundet med drømmen om at forlade fattigdom og slid og slæb. Henimod Jul lagde jeg heller ikke skjul på, at jeg var interesseret i at købe hans hus, hvis vi kunne blive enige om en pris, og at jeg ville være i stand til at yde ham en ret stor kontant udbetaling. Det var vigtigt for ham med henblik på rejsen til Amerika. Jeg bliver husejer Den 30. december 1861 indgik jeg en købekontrakt med Jens Christian Larsen. Jeg skulle købe hans hus for 360 Rdl., hvoraf de 160 Rdl. i vinterens løb skulle betales kontant, hvorefter jeg for de resterende 200 Rdl. skulle overtage den 5 - HIMLEN over BØRGLUM - Bodil Brændstrup, 2010 - BB-KULTUR - ISBN 378-87-92485-04-5
gæld, der hvilede på huset og i øvrigt betale omkostningerne ved skødets oprettelse. Dog blev der den 31. december tilføjet, at jeg derudover skulle betale husets kakkelovn med 10 Rdl. Den 11. januar var Hans Peter i Aalborg for at opsige de 100 Rdl., jeg havde stående i sparekassen, og den 24. marts betalte jeg den fulde købesum og fik skøde på mit hus. Det var en skøn fornemmelse, og nu kunne jeg rigtigt begynde at forestille mig, hvordan mit nye hjem og min have skulle være. Jens Christian Larsen og hans familie boede stadigvæk i huset, men den 3. april rejste han til Aalborg med sine kone og sine to børn for at rejse til Amerika. De kom dog tilbage igen, men en uges tid senere fik de mulighed for at tage af sted. Endelig er huset mit Den 12. april ryddede Jens Christians brødre huset for alle hans efterladenskaber, og dagen efter tog jeg Hanne og Berthel og lille Helene på tre, Hans Peter og Line med hen for endeligt at se på min nye ejendom. Den var ikke i den bedste stand, men Hans Peter mente nok, han kunne få den sat i god stand. Haven var der ikke meget ved, men den skulle Line og jeg nok få til at ligne noget, og Hanne gik rundt i hele huset og begyndte at finde ud af, hvor alting skulle anbringes. Hun kunne godt li' mit hus. Jeg vidste godt, at hun længtes efter at få sit eget hjem med Berthel og børnene, så jeg lod hende gerne medvirke til at indrette mit. Da vi kom hjem til skolen igen syntes hun, vi skulle fejre det med en god kop kaffe og hun gik straks i gang med at lave pandekager. Line dækkede bord og så efter Helene, mens Hans Peter og Berthel talte med mig om, hvad der skulle foretages af murer og tømrerarbejde i huset. Ventetid med lejere Hans Peter, Berthel og jeg talte om, hvad der med det samme skulle gøres ved huset, så det var i en god nok stand til at kunne lejes ud for en rimelig husleje. Hans Peter havde mod på at gå i gang med det samme, og jeg lovede at betale ham for det. Disse foreløbige arbejder var klar til den 1. november, hvor min første lejer, Dorthe Marie Pedersdatter flyttede ind for at bo der vinteren over for en husleje af 2 Rdl. 3 Sk. Den 1. maj var hendes lejemål udløbet, men på grund af sygdom kunne hun først flytte ud den 8. maj. Derefter skulle skrædderen, Peter Jensen leje huset i et år for 6 Rdl. 6 Sk., til 6 - HIMLEN over BØRGLUM - Bodil Brændstrup, 2010 - BB-KULTUR - ISBN 378-87-92485-04-5
gengæld måtte han benytte det stykke af haven, der lå vest for huset. Peter Jensen kom dog til at bo i mit hus i 3 ½ år, indtil 1. november 1866. Min egen del af haven passede jeg selv, og jeg plantede et hyldetræ og nogle stikkelsbærbuske. Men jeg havde også haven omkring skolen, så det blev ikke til så meget, før efter skrædderen var flyttet ud. Familien blander sig, andre hjælper til Den 1. april 1867 havde jeg besøg af Søren Lunden og min datter Sine, der mente, jeg burde sælge eller bortleje mit hus og komme og bo hos dem efter min afsked fra skolen. Men som jeg tidligere har nævnt, ville jeg stadig gerne have mit eget hjem, så jeg måtte afslå deres velmente tilbud. Den 25. august fik jeg kørt omkring 3000 mursten til huset fra Berthels teglværk, og den 27. modtog jeg ministeriets svar på min ansøgning om min afsked til 1. januar 1868, den var blevet bevilget. Herefter kunne jeg koncentrere mig om mit hus og dets indretning, og straks i begyndelsen af september kom Hans Peter for at begynde tømrer og snedkerarbejdet. Der var bjælker, der skulle fornyes, døre og vinduer, der skulle repareres eller udskiftes. Hans Peter tager ansvar Hans Peter tog straks fat på murerarbejdet, men da vejret efter nogle dage blev tørt og solrigt, begyndte han på tækningen, der tog 3 4 dage, og derpå det sidste murerarbejde. Alt sammen blev færdigt inden udgangen af september, så kun malerarbejdet manglede. Når jeg havde tid, gik jeg op forbi huset for at se, hvordan arbejdet skred frem, og jeg var virkelig godt tilfreds med Hans Peters arbejde. Han kom ned til os på skolen og spiste, og jeg var glad for at se ham så flittig og glad. Til daglig boede han med Kirsten Marie og deres lille datter Helene hos Kirsten Maries forældre, Svend Andersen og Kirsten Nielsdatter, hvor han også udførte snedkerarbejde. Svend Andersen var meget imødekommende med at lade Hans Peter hjælpe mig med mit nye hus, han havde god forstand på handel med jord og ejendomme, så jeg havde også taget ham med på råd ved købet af mit hus. Den 18. oktober fødte Hans Peters kone, Kirsten Marie endnu en pige, der fik navnet Andrea Jensine Franzen. Jeg var glad og lettet over at vide Hans Peter godt gift og tilsyneladende stabil både som arbejdskraft og familiefar. Han havde i sandhed givet mig søvnløse nætter og store betænkeligheder både som barn og ungt menneske. Nu var han vist endelig blevet voksen. 7 - HIMLEN over BØRGLUM - Bodil Brændstrup, 2010 - BB-KULTUR - ISBN 378-87-92485-04-5
Det endelige farvel til skolen Den 1. januar 1868 flyttede jeg det bogskab, som Hans Peter havde lavet, ud af skolen, hvor det havde stået siden den 26. maj 1861, og den 13. januar købte jeg en kakkelovn i Hals for 12 Rdl. Til gengæld leverede jeg den gamle kakkelovn, som blev ansat til en værdi af 6 Rdl., 3 Sk., resten betalte jeg kontant. Dagen efter fik jeg den opført i mit sovekammer. Derefter begyndte vi at flytte vore sager i mit hus, og natten til den 16. januar sov jeg der for første gang. Jeg ville sove der alene den første nat, og der var en forunderlig stilhed omkring mig. Jeg følte virkelig, at jeg ville blive glad for mit nye hjem. Den 17. flyttede hele min familie Hanne, Berthel, deres 5 børn og Line ind i mit nye hus. Der var en travlhed og et postyr. Hanne kommanderede og regerede, Line blev sat til at holde styr på børnene, og Berthel tog godt fat med at flytte de tunge ting. I mit stille sind morede jeg mig over Hanne, for jeg vidste, at hun elskede at få sat orden på det hele, og hun havde også tænkt på lidt ekstra god mad. Hanne havde altid været et jern,og bag hendes lidt skrappe facon var hun et hjertensgodt menneske. Nogle få dage efter fik jeg lagt ny rygning på husets stråtag. Det havde jeg en tækkemand til at sørge for. Skolen er fortid Den 30. januar flyttede den nye lærer så til skolen med sin familie, hans hustru og tjenestepige, og den 1. februar begyndte han undervisningen i skolen. Jeg gik en tur forbi et par dage senere for at byde familien velkommen til Gjeraa, og de bød mig da også indenfor til kaffe. Det undrede egentlig mig selv, at jeg ikke følte noget stik i hjertet ved at se en ny lærerfamilie på skolen. Nej, min tid dér var forbi, og jeg var allerede i fuld gang med min nye tilværelse. 8 - HIMLEN over BØRGLUM - Bodil Brændstrup, 2010 - BB-KULTUR - ISBN 378-87-92485-04-5
HIMLEN OVER BØRGLUM Karen Michelsdatter Under et af mine besøg i Fristrup var jeg i Børglum for i kirkebogen at finde nøjagtige data om den tidligere familie. Det allerførste navn, der med vished er registreret i vores slægt, er min oldemor, Karen Michelsdatter. Jeg aner ikke, hvornår hun er født, eller hvornår hun er død, for kirkebogen for Børglum er ikke blevet omhyggeligt bevaret. De eneste håndgribelige beviser for hendes eksistens er en indførelse i kirkebogen for Børglum sogn: Fødte: Den 3. august 1720 Karen Michelsdatter af Vittrup, uægte barn kaldet Anders (Frantzen). Faddere: Knud Olufsen, Niels Thøgersen(?), Hans Daltærsk(?), Kirsten Hansdatter, Marthe Olufsdatter. Man må gå ud fra, at faderen har heddet Frantz, men hvem han er, har ikke kunnet dokumenteres. Om Karen Michelsdatter har boet hos sine forældre eller senere er blevet gift vides heller ikke. Hun dukker først op igen i fæstebrev udstedt den 13. december 1750 af bygmester og ejer af Børglum Kloster, Lauritz de Thurah. Heri overdrager hun sit husmandsbrug til sønnen Anders Frantzen, min mors far. Hvorledes hun er kommet i besiddelse af fæstegården vides ikke. Hun kan have arvet den efter sin far eller en senere ægtemand. Da jeg ikke kender det fulde navn på hendes far ud over at han har heddet Mikkel eller navnet på en eventuel ægtemand, har det været umuligt at spore. Men hendes navn findes på fæstebrevet til min bedstefar, som ses nedenfor: 9 - HIMLEN over BØRGLUM - Bodil Brændstrup, 2010 - BB-KULTUR - ISBN 378-87-92485-04-5