å r s f o l d e r 2004-2005 å r s f o l d e r 1

NØRREGADE 13 DK-1165 KØBENHAVN K TELEFON 33 15 28 00 FAX 33 18 78 16 DCA@DCA.DK WWW.NOEDHJAELP.DK å r s f o l d e r 2004-2005 å r s f o l d e r 1

FOTO KLAUS HOLSTING GRAFIK KIT HALDING.... drømmen e r bå tillid til andre menn o g t i l, a t det nytt t a g e de s v a g e s t e s DESMOND TUTU å r s f o l d e r To slags katastrofer 3 Ti år til 2015 4 Arbejdet ude 5 Verden rundt 6 Folkekirkens Nødhjælp 12 Regnskab 14 REDAKTION Lisbeth Engbo, Stine Leth-Nissen og Thomas Ravn-Pedersen OMSLAGSFOTO Mike Kollöffel, Klaus Holsting, Mikkel Østergaard, Heine Pedersen GRAFISK DESIGN Kit Halding TRYK Jønsson ISBN 87-87771-94-2 Folkekirkens Nødhjælp 2005 2 å r s f o l d e r

r e t a f esker e r a t p a r t i 2. juledag 2004 vil længe blive husket for flodbølgen, der uvarslet og med rædselsvækkende hast skyllede ind over kysterne i Indien, Sri Lanka, Thailand og ikke mindst Indonesien. Flere end 300.000 mennesker omkom, og to millioner mistede deres hjem. Over hele regionen er miljøet truet, drikkevandsboringer forurenet, fiskerbåde og huse tilintetgjort. Slaget mod turistindustrien i Thailand og Sri Lanka har betydet tab af tusinder af arbejdspladser. Der skal bruges milliarder af dollar på genopbygning. Vi lærte, at fænomenet har et japansk navn, tsunami, og at det er muligt at forebygge katastrofer som denne. Men varslingssystemerne var ikke gode nok i denne fattige region. To slags katastrofer Ikke kun rædslerne står tilbage efter katastrofen. Flodbølgen viste os, at verden faktisk har både viljen og evnen til at reagere hurtigt, når først medierne bringer os de rigtige oplysninger. På rekordtid strømmede bidrag ind til hjælpearbejdet fra private og fra regeringer. Selv en tsunami følger de grundlæggende regler for katastrofer. Når mediernes søgelys fokuserer andetsteds, begynder det at knibe med at få de lovede penge udbetalt. Men Folkekirkens Nødhjælp har samlet modtaget 69 millioner kroner til hjælp for flodbølgens ofre i især Indien og Sri Lanka, og de mange penge betyder, at der også er midler til at skabe den nødvendige udvikling. Også giverviljen er blevet sammenlignet med en flodbølge. For organisationer som Folkekirkens Nødhjælp bliver udfordringen nu at sørge for, at en tilsvarende hjælp kan nå Afrikas kyster og give det vigtige tilskud, der skal til for at stoppe sult- og aidskatastroferne i Afrika. Vi ved, at det kan lade sig gøre. Det handler om at redde menneskeliv, her og nu. Vi tror, der er en vilje, også her i den rige verden, til løsninger, der er mere end blot plastre på fattigdommens gabende sår. å r s f o l d e r 3

Verden kan stadig nå at halvere sult og fattigdom inden 2005 Ti år til 2015 I ly af årtusindårets eufori gav alle verdens statschefer hinanden og deres befolkninger et dristigt løfte: I år 2015 skal verdens fattigdom være halveret. Dengang var 2015 langt ude i horisonten, og løftet virkede måske ikke så alvorligt, men ved dette nytår og efter fem relativt sløve udviklingsår er der nu kun ti år tilbage, til løftet skal indfries. Derfor vil vores nye år på mange måder komme til at bære præg af status og slutspurt. Status er, at vi trods alt stadig kan nå målet! Eller rettere sagt målene for under det store overordnede fattigdomsmål er der otte specifikke mål, de såkaldte 2015 Mål. Den seneste opgørelse viser, at vi desværre er et godt stykke fra målet om at halvere sult og fattigdom. Det er urimeligt, for vi er i den helt usædvanlige situation, at vores generation er den første i historien, der er i stand til at afskaffe fattigdom. Vi kan, hvis vi vil, men det kræver, at vi tager os alvorligt sammen. Mere og bedre udviklingshjælp er første skridt. Investeringer i u-landene det næste. Vi skal holde op med at dumpe varer i u-landene til kunstigt lave priser, og vi skal åbne vores egne markeder. Og så skal det ske med behørigt hensyn til u- Faktisk er vi i den helt usædvanlige situation, at vores generation er den første i historien, der er i stand til at afskaffe fattigdom. Vi kan, hvis vi vil, men det kræver en slutspurt. INFORMATIONSCHEF THOMAS RAVN-PEDERSEN landenes fattige og ikke som nu, hvor globaliseringen mange steder øger skellet mellem rige og fattige. FN s ekspertgruppe, Millennium Projektet, har gjort op, at det kræver en fordobling af den årlige officielle udviklingsbistand til 135 milliarder dollar i 2006, og at tallet skal stige til 195 milliarder dollar i 2015. Men disse nødvendige investeringer kan til gengæld redde millioner af menneskeliv og skabe fremskridt og håb for verdens fattigste. Måler vi disse investeringer i forhold til velstanden i den rige del af verden, er det småpenge. I Folkekirkens Nødhjælp tager vi 2015 Målene meget alvorligt. Statschefernes fattigdomsløfte fortjener at blive bakket op af alle gode kræfter politikere, erhvervsliv, enkeltpersoner og frivillige organisationer. Hvis vi er mange, der bakker op om målene og holder politikerne fast på deres løfter, kan vi halvere fattigdommen nu. FOTO MIKKEL ØSTERGAARD 4 å r s f o l d e r

Arbejdet ude DE FATTIGSTE Folkekirkens Nødhjælps arbejde er rettet mod den fattigste del af befolkningen i Afrika, Asien, Mellemøsten, det østlige Europa og Mellemamerika. Det gælder både den akutte hjælp til ofrene for tørke, krig, oversvømmelser og andre katastrofer, og i forbindelse med det lange seje træk med at genopbygge og udvikle et område, tale de undertryktes sag og støtte de demokratiske kræfter i et land eller i et lokalområde. Målet er at hjælpe dem derhen, hvor de kan klare sig selv og tale deres egen sag. En gennemhullet bildør minder om, hvorfor Folkekirkens Nødhjælp trak sig ud af Irak. FOTO KIT HALDING RETTIGHEDER OG FORTALERE Respekten for menneskerettigheder gennemsyrer Folkekirkens Nødhjælps indsats, og fortalervirksomhed er tæt knyttet til hjælpearbejdet. Nødhjælps- og udviklingsarbejde har ingen varig effekt, hvis vi ikke får brudt de barrierer, der forhindrer, at fattige, udstødte og undertrykte mennesker kan få opfyldt deres basale rettigheder til mad, sundhed, uddannelse og et værdigt liv. I mange lande svigter regeringerne, når det drejer sig om f.eks. sundhed, retssikkerhed og uddannelse til den fattigste del af befolkningen. Her hjælper Folkekirkens Nødhjælp gennem samarbejdspartnere de svage grupper med at organisere sig og formulere deres krav. Samtidig er vi med til at opbygge lokale og internationale netværk, som kan påvirke politikere og andre beslutningstagere. Pinsekollekten satte fokus på de mennesker der dedikerer deres liv til at hjælpe andre. FOTO BIRTHE JUEL CHRISTENSEN FRED OG RETFÆRDIGHED I forbindelse med konflikter og krige støtter Folkekirkens Nødhjælp lokale kræfter, der vil fremme fredelig sameksistens og varig fred både når konflikten raser og i det langsigtede udviklingsarbejde. Kirker og progressive kræfter i civilsamfundet har en vigtig rolle, ikke mindst når det gælder om at tale de undertryktes og udstødtes sag. SAMARBEJDSPARTNERE Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem lokale samarbejdspartnere, der kender den lokale virkelighed. Partnerskabet skal sikre, at hjælpeprogrammerne virkelig når de allerfattigste, og at programmerne ikke går i stå, så snart Folkekirkens Nødhjælp trækker sig ud. Vi har vores egne minerydningsprogrammer, men ellers overlader vi det udførende arbejde til lokale partnere eller til samarbejdspartnere i Kirkernes Internationale Nødhjælp, ACT. FOTO MIKE KOLLÖFFEL å r s f o l d e r 5

FOTO NILS CARSTENSEN Afrika DEN STILLE SULT Hver tredje afrikaner sulter. Over 200 millioner mennesker får hver dag for lidt og for dårlig mad. Det positive er, at vi efterhånden ved en masse om, hvad der kan gøres for at bekæmpe sulten. Og en vigtig del af Folkekirkens Nødhjælps indsats i Afrika i 2004-05 drejede sig om at stoppe denne daglige stille sult, som sjældent når avisernes forsider. Der kan trækkes et spor fra Etiopien, hvor Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med Dansk Røde Kors og Red Barnet om at bekæmpe sult, sygdom og uvidenhed i det nordlige Wollo, over Den Demokratiske Republik Congo, hvor det gælder registrering af og oplysning om landminer og aids, til det sydlige Afrika, hvor sult og aids indgår en forfærdelig alliance mod befolkningens sundhed. Alle steder har Folkekirkens Nødhjælp valgt at sætte ind for at sikre de fattigste deres grundlæggende rettigheder. Ofte sker det som en kamp på flere planer. På internationalt plan gælder det om at sikre bevillinger og opmærksomhed til verdens fattigste kontinent, på regionalt plan om at skabe samlede løsninger i forbindelse med krige og konflikter, og endelig på nationalt plan, hvor lokale samarbejdspartnere Vil du bede nogen sørge for fred i Congo de sidste få dage, jeg endnu har tilbage at leve i? En flok høns i Malawi blev symbol på den danske regerings nedskæringspolitik. FOTO MICHAEL SØBY ANDERSEN 27-ÅRIGE IMMACULÉE MWARUGANIKA AIDS-SYG CONGOLESER får støtte, også når det gælder om at råbe nationale regeringer op og påpege dårlig regeringsførelse og korruption. Sulten koster ikke blot dødsfald og sygdom. Sulten betyder i det hele taget dårligere liv, ringere uddannelse og et dræn af de produktive kræfter i samfundene. Den forventede levealder i en række af verdens fattigste lande der alle befinder sig i Afrika syd for Sahara ligger under eller lige omkring de 40 år. Daværende udviklingsminister Bertel Haarder erkendte i februar 2005, at Danmark var skyld i, at 545 fattige kvinder i Malawi endte i gæld, fordi den danske regering begik en fejl. Ministeren lovede på regeringens vegne at kompensere kvinderne for deres tab. Dermed fik Folkekirkens Nødhjælp oprejsning efter at have været udsat for hård kritik fra regeringen for at have fortalt om kvinderne og deres høns i danske medier. 6 å r s f o l d e r

KAMPEN OM RÅSTOFFER Når meget fattige befolkningsgrupper skal konkurrere om jord og vand, som vi så det i Darfur i Sudan, fører det ofte til voldelige konflikter. I Afrika som sådan kan man se, at der er større risiko for kamp om de værdifulde råstoffer som olie og diamanter i lande, hvor fattigdom og ulighed har ført til ustabile politiske forhold. Stadige prisfald på de vigtigste eksportafgrøder som f.eks. kaffe og bomuld øger også risikoen for konflikter. Der er brug for en målrettet indsats for at vende udviklingen. I Sudan voksede presset på regeringen, mens konflikten i Darfur-provinsen i 2004 kostede tusinder af menneskeliv hver måned. 1,8 million mennesker i Darfur er drevet på flugt. Det store spørgsmål er nu, om underskrivelsen af en fredsaftale mellem Nordsudan og Sydsudan i januar 2005 får positive konsekvenser for de mange civile ofre for konflikten i Darfur. Gennem Folkekirkens Nødhjælp gav danskerne 4 millioner kroner til Darfur. USIKRE FREDSAFTALER Men året bød også på gode nyheder med mere international opmærksomhed på konflikterne imellem Etiopien/Eritrea, i Uganda og i Sudan. Og som en delvis konsekvens af fredsslutningen i Sydsudan håber Uganda på fred i den 18 år lange krig mellem regeringsstyrker og oprørshæren Lord s Resistance Army. Her er 1,6 million mennesker på flugt. Der er lagt yderligere pres på begge parter i krigen, fordi Den Internationale Krigsforbryderdomstol, ICC, efterforsker de mange overgreb på civile i forbindelse med konflikten. Flygtninge fra Burundi, der lever i Kibondo-lejrene i Tanzania, begyndte i 2004 at vende hjem til deres landsbyer. Situationen er meget spændt op til valgene, der afholdes i foråret 2005, og præget af fortsatte voldelige opgør. Folkekirkens Nødhjælp har valgt at integrere sin indsats med oplysning i flygtningelejrene, blandt andet om miner og aids, og hjælp til såvel hjemvendende som svage grupper i Burundi samt minerydning i landet, der har lidt under borgerkrig siden 1993. I det sydlige Afrika blev sulten og den politiske undertrykkelse af den fattige del af befolkningen i Zimbabwe yderligere skærpet, da regeringen greb ind over for de humanitære organisationers handlefrihed. Folkekirkens Nødhjælp fortsætter så vidt muligt sin støtte til lokale menneskerettighedsorganisationer. Malawi gennemførte i maj 2004 et valg, der blev kritiseret af blandt andre Folkekirkens Nødhjælps valgobservatører. I Zambia prøver vores samarbejdspartnere at forhindre, at regeringen ændrer forfatningen uden at inddrage befolkningen. Afrikas værste plager er sult og aids. FOTO MIKE KOLLÖFFEL En vandkande og poser med frø kan gøre en stor forskel for en fattig familie. FOTO MIKE KOLLÖFFEL å r s f o l d e r 7

Asien Fredelige kystområder blev forvandlet til et mareridt da flodbølgen slog til. FOTO MIKKEL ØSTERGAARD FLODBØLGE Den værste katastrofe i nyere tid ramte den 26. december Asien, da et jordskælv fulgt af kolossale flodbølger smadrede kystområder i en række lande langs det Indiske Ocean. Omkring 300.000 mennesker mistede livet, og millioner blev hjemløse. Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere og samarbejdspartnere i Sri Lanka og det sydlige Indien gik straks i gang med at skaffe og uddele livsnødvendig nødhjælp til hundredtusinder af mennesker. I Danmark meldte hundredvis af frivillige sig til at hjælpe med indsamlingen til ofrene for katastrofen. Danskernes sympati og offervilje slog alle rekorder og skaffede i løbet af få uger Folkekirkens Nødhjælp 69 millioner kroner til nødhjælp og genopbygning i Sydasien. Tidligere på året blev Bangladesh og den nordvestlige del af Indien ramt af de værste oversvømmelser i mange år, men katastrofen kostede relativt få menneskeliv. Det skyldes et beredskab, der blandt andet går ud på at advare folk i så god tid, at de kan nå at søge beskyttelse. Desuden er der opbygget lagre af nødforsyninger, så ofrene for oversvømmelsen omgående kan få hjælp. Selvom det er vanskeligt at arbejde under en borgerkrig, så har vi ikke andet valg end at fortsætte. Det skylder vi de mennesker, som vi nu har samarbejdet med i årevis. KOORDINATOR I LWF NEPAL, SHASHI RIZAL KRIG OG FLYGTNINGE I april bombede maoistiske oprørere et af Det lutherske Verdensforbunds kontorer i Nepal. Heldigvis kom ingen af de ansatte alvorligt til skade. Urolighederne i Nepal gør arbejdet med at hjælpe den fattige landbefolkning stadig sværere. Konflikten blev yderligere forværret, da kongen i starten af det nye år afsatte regeringen og selv satte sig på magten. I Sri Lanka hjælper Folkekirkens Nødhjælp de første flygtninge, der er begyndt at vende hjem fra lejre i Indien efter årtiers borgerkrig i deres hjemland. Årets julekampagne gav to millioner kroner til arbejdet blandt burmesiske flygtninge. Nye flygtninge strømmer stadig over grænsen til de store lejre i Thailand, der nu har eksisteret i over 20 år. Og inde i Burma lever hen ved en million mennesker som internt fordrevne. Når der ingen mad er at få, må man nøjes med at varme sig om bålet. FOTO MIKKEL ØSTERGAARD Fattigdom gør børn og unge til ofre for menneskehandel. FOTO MIKKEL ØSTERGAARD DE SÅRBARE OG UDSTØDTE I Sydasien udgør stammefolk og kasteløse bunden af samfundet. Derfor er de den primære målgruppe for Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Efter pres fra Folkekirkens Nødhjælp og andre organisationer i det Internationale Dalit Solidaritets Netværk kommer diskrimination af kasteløse og stammefolk stadig højere op på den internationale dagsorden, senest da EU tog emnet op på FN s generalforsamling og opfordrede de berørte lande og FN systemet til at gøre noget ved diskrimination af dalitter, hvoraf de fleste bor i Sydasien. De fattige og deres forkæmpere fik nyt håb, da det lykkedes dem at få væltet den hindufundamentalistiske regering. Nu gælder det om at holde den nye regering fast på dens løfter om at bekæmpe den dybe fattigdom, der er virkeligheden for 400 millioner indere. Med penge fra Operation Dagsværk er uddannelse af unge sårbare piger i Cambodja kommet rigtig godt fra start. Uddannelsen er med til at forhindre, at de 8 å r s f o l d e r

unge piger havner i prostitution. I Cambodja har Folkekirkens Nødhjælp ligeledes i det forløbne år indledt et projekt, der skal hjælpe og beskytte fattige og udstødte cambodjanske børn og børn, der har været udsat for overgreb. FARVEL TIL FILIPPINERNE Efter mere end 25 år har Folkekirkens Nødhjælp ved udgangen af 2004 afsluttet alle udviklingsprojekter i Filippinerne. Det sker som led i en geografisk koncentration i Asien, og det betyder et farvel til en række gode og trofaste samarbejdspartnere gennem mange år. Mellemamerika KAMPEN OM JORDEN I Honduras og Guatemala kæmper tusindvis af småbønder for at få tildelt jordstykker, så de kan brødføde familien og i bedste fald også sælge nogle af afgrøderne. I Honduras støtter Folkekirkens Nødhjælp jordløse bønder i deres kamp for at få adgang til jord, og småbønder i den vestlige del af landet får undervisning i bæredygtigt landbrug, naturbevarelse og beskyttelse af vandressourcer. I Guatemala blev konflikten om jord voldsomt skærpet, blandt andet efter at regeringen i strid med egne løfter satte politi og militær ind mod jordbesættere. Flere lokale samarbejdspartnere arbejder med at sikre småbønder adgang til jord, bedre dyrkning og opbevaring af afgrøder samt genplantning af bjergsiderne for at beskytte jord- og vandressourcer. Organisationerne taler også de fattige småbønders sag hos regeringen for at påvirke den til at gennemføre nødvendige jord- og landbrugsreformer. I Guatemala lykkedes det et netværk af 15 bonde- og lokalorganisationer, som støttes af Folkekirkens Nødhjælp, at få gennemført et besøg af en FN-rapportør. Det skabte opmærksomhed om den fattigdom og fødevareusikkerhed, som over halvdelen af Guatemalas 11 millioner indbyggere lever i. Konflikten mellem civilsamfundsorganisationer og den katolske kirke på den ene side og regeringen på den anden side er desuden yderligere skærpet, efter at myndighederne har godkendt et stort forurenende guldmineprojekt i et område, som bebos af fattige indianere. Konflikter og fattigdommen i landområderne vil blive forværret, hvis vi ikke ændrer på ejerforholdene til jord. Arbejdsløshed og desperationen blandt de fattige vokser dag for dag. BISKOP ÁLVARO RAMAZZINI TRE SEJRE Efter årelange retsprocesser undskyldte regeringen i Guatemala omsider - 13 år efter mordet på menneskerettighedsforkæmperen Myrna Mack. I Honduras undskyldte præsidenten på statens vegne for militærets drab i 1992 på forkæmperen Juan Humberto Sánchez. De to retssager, som har været omkring Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol, ses som symbolsager for opgøret med den korruption, der fortsat præger retssystemet i både Guatemala og Honduras. Enkeorganisationen Conavigua i Guatemala vandt også en sejr, da kvindernes leder, Rosalina Tuyuc, blev udnævnt som leder af en ny statslig fond, der skal udbetale erstatning til pårørende til ofre for borgerkrigen. Mayaindianske kvinder i Comitancilloområdet i Guatemala støttes i bæredygtige småbrug og køkkenhaver, så de kan få sund mad til familien. FOTO MIKE KOLLÖFFEL å r s f o l d e r 9

Østeuropa og Centralasien STORE SOCIALE PROBLEMER I Østeuropa og Centralasien stiger antallet af hiv-smittede eksplosivt. Rusland er især hårdt ramt, og derfor har Folkekirkens Nødhjælp det seneste år intensiveret sit arbejde med forebyggelse og information blandt de unge, som er den største risikogruppe. I Kirgistan har den stigende fattigdom medført, at mange børn er nødt til at arbejde i stedet for at gå i skole. Det har betydet, at landet er godt på vej til at få sin første generation af analfabeter. OPERATION DAGSVÆRK Flere børn vil i de kommende år få chancen for at gå i skole, idet Operation Dagsværk i november besluttede, at de i 2005 vil støtte Folkekirkens Nødhjælps uddannelsesprojekt for arbejdende børn i Kirgistan. Skolegang og uddannelse er nødvendig, hvis romaer skal have en chance for at bryde ud af fattigdommen. MUSTAFA SAIDOV LEDER AF ROMAORGANISATION I MAKEDONIEN Operation Dagsværk har tidligere støttet et projekt i et af de lande, der tidligere havde kommunistisk styre. Det var i 2000, og pengene gik dengang til uddannelse for romabørn i Makedonien, som nu efter fire års arbejde for alvor begynder at bære frugt i form af flere romabørn i de makedonske skoler. FOTO SONJA ISKOV 10 å r s f o l d e r STYRKELSE AF CIVILSAMFUNDET Fælles for de lokale samarbejdsorganisationer er, at de alle arbejder i lande, som er ustabile, og hvor magtmisbrug ofte er mere fremherskende blandt de politiske magthavere end ønsket om at hjælpe den fattige del af befolkningen. I begyndelsen af året afholdt Rusland præsidentvalg, og da lykkedes det for første gang et netværk af samarbejdspartnere at presse myndighederne i flere nordvestrussiske byer til at opstille særlige valgbokse til de hjemløse. De ville ellers ikke have haft mulighed for at stemme, fordi de på grund af bolignød mangler den registrering, der skal til, for at få lov til at gå til stemmeurnerne. I 2005 har Kirgistan både parlamentsvalg og præsidentvalg. Derfor har lokale organisationer haft travlt med at arrangere informationskampagner i aviser og på tv. Samtidig tager de rundt i landet for at mobilisere de marginaliserede grupper til at blive bevidste vælgere. Og i Makedonien, som for fire år siden var på randen af borgerkrig, er der blandt andet blevet gennemført kurser for ledere af forskellige religiøse samfund med det formål at fremme den fredelige sameksistens mellem befolkningsgrupperne.

Israel/Palæstina UNDER FATTIGDOMSGRÆNSEN 2004 bragte ingen lindring i den humanitære krise i de palæstinensiske områder. Mere end halvdelen af palæstinenserne lever nu under fattigdomsgrænsen mod 20 procent i 2000. Fejl- og underernæring ses stadig hyppigere, især blandt kvinder og børn. Fattigdommen bunder primært i den voldsomme indskrænkning af almindelige menneskers bevægelsesfrihed. Uden bevægelsesfrihed kan der ikke eksporteres varer, folk kan ikke komme på arbejde, til lægen, i skole, i marken eller på familiebesøg. Årsagen til det faste greb om palæstinenserne skyldes hensynet til de 400.000 israelske bosættere. I dag kontrollerer bosætterne 42 procent af Vestbredden og 75 procent af vandressourcerne. Kirker og kirkelige og folkelige organisationer fortsætter arbejdet for fred og forsoning. FOTO NIKOLAJ FELDBECH RASMUSSEN HUMANITÆR KRISE For at sikre sine bosættere har Israel anlagt et net af omfartsveje, som i vidt omfang kun må benyttes af israelere, etableret 750 checkpoints og vejspærringer og påbegyndt opførelsen af den såkaldte sikkerhedsbarriere, som reelt indlemmer flere af de store bosættelser i Israel. For at gøre opmærksom på de humanitære problemer, der er forbundet med sikkerhedsbarrieren, opførte Folkekirkens Nødhjælp en kopi af muren på Roskilde festivalen kombineret med et oplysningstelt om konflikten i Israel/Palæstina. Initiativet vakte stor opmærksomhed og gav et væld af både negative og positive reaktioner i og uden for Danmark. På baggrund af den forværrede humanitære krise har Folkekirkens Nødhjælp fortsat sit arbejde med at sikre den palæstinensiske befolkning adgang til sundhed og lægehjælp, ikke mindst i de hårdest ramte områder omkring sikkerhedsbarrieren. Herudover samarbejder Folkekirkens Nødhjælp med israelske og palæstinensiske organisationer samt en række kirker og organisationer, der arbejder for menneskerettigheder samt fred og forsoning. Som noget nyt har Folkekirkens Nødhjælp etableret samarbejde med to organisationer, der arbejder specifikt med kvinders rettigheder i det mandsdominerede palæstinensiske samfund. I marts besøgte 12 danske kirkefolk Israel og Palæstina. Rejsedeltagerne var chokerede over de humanitære forhold i de besatte områder og udtrykte efterfølgende deres bekymring over for Udenrigsministeriet og Udenrigspolitisk Udvalg. I oktober inviterede Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Ungdom Fællesråd 12 unge politikere fra seks partier på studietur i Mellemøsten for at se nærmere på civilsamfund og nødhjælp under væbnet konflikt. Sponsorer fra hele verden planter oliventræer på Vestbredden som tegn på håb. FOTO YMCA FOTO MIKKEL ØSTERGAARD å r s f o l d e r 11

Folkekirkens Nødhjælp FORMÅL Folkekirkens Nødhjælp har til formål at hjælpe og være fortaler for undertrykte, oversete og svage befolkningsgrupper i den fattige del af verden og styrke deres muligheder for at få et værdigt liv. I Danmark såvel som internationalt vil vi oplyse om årsagerne til nøden og mobilisere folkelig og politisk handlekraft til at ændre ulighederne. Folkekirkens Nødhjælp har sin rod i den danske folkekirke, men samarbejder bredt med andre kirkelige og folkelige partnere. Internationalt er vi en del af det kirkelige netværk omkring Det lutherske Verdensforbund LWF, Kirkernes Verdensråd WCC og ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp. Folkekirkens Nødhjælp er en selvstændig organisation. Arbejdet finansieres ved indsamling, bidrag fra private og fonde og med penge fra blandt andre Danida og EU. FOTO ULRIK JANTZEN HVEM ER VI OG HVOR Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor ligger i Nørregade i hjertet af København, hvor over hundrede medarbejdere og frivillige har deres gang. I Århus har organisationen desuden et kontor med to landskonsulenter og en række frivillige. Og snart åbner et nyt kontor i Odense. Fordelt over hele landet har Folkekirkens Nødhjælp 109 genbrugsbutikker. Dertil kommer trend-butikkerne fisk i København og Århus rettet mod det yngre publikum. Endelig istandsætter og sælger PC fisk brugte PC er til de mange, der kan nøjes med mindre end de allernyeste modeller. På gaden i de større byer er Folkekirkens Nødhjælp også at finde størstedelen af året med unge face2facere, der hverver bidragydere til arbejdet. Folkekirkens Nødhjælp ledes af Rådet på 38 medlemmer, valgt for fire år ad gangen med repræsentanter for det kirkelige og folkelige bagland, frivillige og medarbejdere. Rådet, der ledes af biskop Niels Henrik Arendt, vælger en styrelse på op til 11 medlemmer. Styrelsen varetager den løbende politiske og økonomiske ledelse. Formand er landsdommer Stig Glent-Madsen. 12 å r s f o l d e r 12

Folkekirkens Nødhjælp skaber oplysning og debat. F.eks gennem Humor mod aids. FOTO MARC FLURI TV-spot i forbindelse med sogneindsamlingen til minerydning i Angola. FOTO MIKE KOLLÖFFEL T-shirt designet af kunstneren Lars H.U.G. som en del af Lars og Lone kampangen. FOTO NILS CARSTENSEN OPLYSNING OG INDSAMLING Folkekirkens Nødhjælp er dybt afhængig af den solide folkelige støtte og opbakning fra de hen ved 3.700 genbrugsmedarbejdere, tidligere udsendte og volontører, indsamlingsledere, ungdoms- og kirkelige organisationer og et stadigt stigende antal unge frivillige i Århus, Ålborg og København. I Danmark arbejder Folkekirkens Nødhjælp på tre områder: pengeindsamling, fortalerarbejde og oplysning om årsager til nød. Det sidste sker blandt andet, når man med udgangspunkt i konkrete eksempler fra Folkekirkens Nødhjælps arbejde forsøger at påvirke den danske regering eller EU til at lægge pres på lande, der overtræder menneskerettighederne. Folkekirkens Nødhjælps egne medier er hjemmesiden www.noedhjaelp.dk, et nyhedsbrev til særligt interesserede og månedsbladet NØD, der udsendes til 126.000 givere. Bidrag fra private er en nødvendighed, fordi de er med til at gøre organisationen fleksibel og handlekraftig. Det betyder blandt andet, at vi er i stand til at reagere omgående med nødhjælp ved akutte katastrofer som jordskælv, oversvømmelser og krig. DET TROR VI PÅ Folkekirkens Nødhjælp tror på, at alle mennesker er skabt i Guds billede og derfor er ligeværdige. At selv de fattigste af de fattige har en styrke, der kan bygges videre på. At bistand skal gives uden hensyn til race, religion eller politisk overbevisning. Som kristen organisation tror Folkekirkens Nødhjælp på et liv efter døden men så sandelig også på et liv før døden i værdighed og respekt for det enkelte menneske. FOTO KLAUS HOLSTING å r s f o l d e r 13

Interkontinentalt 8% Europa 9% HVOR GIK PENGENE HEN? Afrika 44% Mellemamerika 6% Mellemøsten 11% Asien/Stillehavsområdet 22% 9% EUROPA 24.638.735 11% MELLEMØSTEN 30.500.749 22% ASIEN/STILLEHAVSOMRÅDET 58.799.659 44% AFRIKA 118.874.692 6% MELLEMAMERIKA 16.547.410 8% INTERKONTINENTALT 20.885.160 I ALT 270.246.405 Øvringe indtægter 1% Internationale donorer 9% EU-bevillinger m.v. 10% Gaver, kollekter m.v. 23% Genbrugser, overskud 4% Særlige indsamlinger 8% Danida-bevillinger 45% HVOR KOM PENGENE FRA? 35% PRIVATE BIDRAG 117.752.023 23% Gaver, kollekter, m.v. 77.341.088 4% Genbrugser, overskud 13.378.388 8% Særlige indsamlinger 27.032.547 45% DANIDA-BEVILLINGER 152.249.540 33% Udviklingsrammen 110.000.000 0% Enkeltbevillinger 933.744 12% Katastrofebevillinger 41.315.796 10% EU-BEVILLINGER M.V. 33.254.434 9% INTERNATIONALE DONORER 30.524.953 1% ØVRIGE INDTÆGTER 4.466.883 I ALT 338.247.833 Sekretariatsudgifter 11% Kampagne og indsamling 5% Oplysning m.v. 3% Katastrofehjælp 21% Udsendte medarbejdere 7% Udvikling og kirkehjælp 47% Varehjælp og -formidling 6% HVAD GIK PENGENE TIL? 47% UDVIKLING OG KIRKEHJÆLP 156.461.496 6% VAREHJÆLP OG -FORMIDLING 18.821.486 7% UDSENDTE MEDARBEJDERE 22.721.428 21% KATASTROFEHJÆLP 72.241.995 3% OPLYSNING 11.280.284 5% KAMPAGNE OG INDSAMLING 16.184.045 11% SEKRETARIATSUDGIFTER 38.581.282 I ALT 336.292.016 OMSÆTNING OPGJORT PR. TYPE LAND TYPE LAND ANTAL LANDE TOTAL OMSÆTNING FOKUSLANDE 10 95.658.024,76 PROJEKTLANDE 18 91.419.743,82 KATASTROFELANDE 6 48.107.575,24 REGIONALT 6 33.706.386,81 ANDRE 11 1.354.674,19 I ALT 270.246.404,82 14 14 å r s f o l d e r

Her arbejder Folkekirkens Nødhjælp RUSLAND GUATEMALA EL SALVADOR HONDURAS NICARAGUA RUMÆNIEN SERBIEN MAKEDONIEN ALBANIEN LIBANON PALÆSTINA SUDAN ERITREA ETIOPIEN KENYA UGANDA BURUNDI TANZANIA DR CONGO MALAWI ZAMBIA ANGOLA ZIMBABWE KAZAKHSTAN KIRGISTAN NEPAL INDIEN BANGLADESH BURMA SRI LANKA CAMBODJA FILIPPINERNE SYDAFRIKA Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp har kontor og/eller mange samarbejdspartnere Lande hvor Folkekirkens Nødhjælp støtter enkelte projekter eller katastrofearbejde 93,5% 6,5% 91,5% 8,5% 90,65% 9,35% 9,29% 90,71% Nettoomsætning Administration 90,33% 9,77% 2000 2001 2002 2003 2004 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 HELE MILL. KR. å r s f o l d e r 15

Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 13 DK-1165 København K 33 15 28 00 dca@dca.dk www.noedhjaelp.dk 16 å r s f o l d e r