GENERALFORSAMLING GVI 24. FEBRUAR 2015



Relaterede dokumenter
den 27. februar 2012, kl Referat af generalforsamling 16 medlemmer er fremmødt

Agenda / Follow up / Beslutninger

Varde Idrætsforening Lerpøtvej Varde

GENERALFORSAMLING GVI 13. september 2016

Eurasier Klub Danmark

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Referat af generalforsamling i BFC Lundegården 26. marts 2014

Referat af generalforsamling mandag den 25. februar 2013 kl

Referat af Generalforsamling februar 2013

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

AALBORG HÅNDBOLDKLUB

3. Fremlæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det kommende år.

Årsmøde Idrættens Hus Brøndby Søndag den 25. oktober 2015 Kl

AMOK Amager Orienterings Klub

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

Formanden Steen Seitner bød velkommen og herefter åbnede generalforsamlingen med:

Generalforsamling i VBK

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Generalforsamling i MG & BK d. 28. februar 2012

Referat fra DMJU s generalforsamling 2. april 2016 i Bramdrupdam.

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Referat af generalforsamling 2014 i Fodboldafdelingen

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Generalforsamling BGIF Fodbold

Ordinær generalforsamling i HTK. Den ordinære generalforsamling blev afholdt i klubhuset d. 23. februar 2011

DDGUs generalforsamling d. 14. marts 2015 kl blev afholdt på følgende adresse:

PACT Bestyrelsesmøde Den Kl. 18:00-20:00 Godkendt referat

Danmarks civile Hundeførerforening Kreds 6

Til stede fra bestyrelsen: Mikael Andersen (MA), Freddy Johansen (FJ) og Jesper Kristiansen (JK) Øvrige: 24 personer

Repræsentantskabsmøde 2013 Dansk Volleyball Forbund. Søndag den 2. juni 2013 kl Fredericia Idrætscenter REFERAT

Referat af generalforsamling 2018 i Team Viborg

Kommentarer: Der henstilles til kommende styregruppe, at man ikke godkender budgetter, der er større, end hvad vi har i kassen.

Sidst på sæsonen forestod vi den praktiske afvikling af hovedkredsens delegeretmøde.

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 19:30

Referat af generalforsamling 2016 i Grundejerforeningen Vesterled

Referat af Generalforsamling 2014

Referat af ordinær generalforsamling i CMO

Referat fra den ordinære generalforsamling i Herfølge Fitness den 7. marts 2016

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

ad punkt 2: Godkendelse af referat fra bestyrelsesmødet den 24. februar Referatet fra sidste møde blev tilrettet og godkendt

Agenda til fodboldmøde d.26/2-13 kl i klubhuset

Referat. Afdelingsgeneralforsamling i Tikøb Golf

Referat af ordinær generalforsamling i Svanemøllebugtens Vinterbadelaug

Referat generalforsamling 8. april 2011.

Agenda / Follow up / Beslutninger

Referat fra ordinær generalforsamling mandag 25/

Thyholm Idrætsforening

Bestyrelsesmøde i Langgarverne torsdag den 12. september 2013 kl (Klublokalet på Byskolen)

REFERAT FRA ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE. 18. april 2015 i Rishøj Idrætscenter. Dirigent: Jens Peter Andersen Referent: Per Jensen

Dagsorden og referat, møde nr. 1, tirsdag (+ forts. mandag )

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Mødereferat. Generalforsamling


Referat af DGI Fyns årsmøde d. 11. marts 2016

FTU Generalforsamling Tirsdag d. 7. februar 2016 VELKOMMEN

Referat, Generalforsamling i Pirates Support 30/ indkaldt. Stemmetæller Tina Thingaard og Andreas Olsen

I gennem året har der naturligvis været en del aktiviteter, som jeg her vil ridse kort op.

Ordinær generalforsamling i Fremad Amager for 2012

VELKOMMEN I LUNDTOFTE BOLDKLUB EN FOLDER MED VIGTIG INFORMATION TIL NYE MEDLEMMER

Referat fra. Generalforsamling for Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening. Lørdag den 26. april 2008 kl

Indkaldelse til delegeretmøde

Generalforsamling i Thy Motor Sport, den Referat

KFK Generalforsamling Referat

Grundejerforeningen i Lodshaven

Generalforsamling i Egevoldens Idræts Club, gymnastikafdelingen Den 14. marts 2016

AVIATOR Aalborg Svæveflyveklub Forhandlingsprotokol dokument 0132

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

Referat af DUNs generalforsamling søndag den 2. marts 2003 i København.

Sæby Antenneforening

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt og annonceret efter gældende vedtægter.

Referat af generalforsamling tirsdag d.29. oktober 2013

Referat generalforsamling i Grundejerforeningen Fursundparken lørdag d. 7. maj 2016 kl i Åsted Forsamlingshus Åstedet.

Referat stiftende generalforsamling. Tirsdag d. 9. april kl

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skovkrogen. Torsdag den 27. marts 2008.

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

Herresiden holdt ikke divisionsstatus, men generelt tilfredsstillende på både herre og damesiden.

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN

Referat af DFUNKs generalforsamling den 16. januar2014

Referat fra. Ordinært repræsentantskabsmøde. Lørdag, den 16. april 2016 i Idrættens Hus, Brøndby

Ordinær generalforsamling i FIF Håndbold Mandag d. 14. marts 2016 kl

7. Valg af formand Trine Frølich er på valg. Modtager genvalg. Ingen modkandidat Trine Frølich valgt.

Referat af generalforsamling, Grundejerforening Fuglebakken Tirsdag den 23. februar 2016, Møllevangsskolens festsal

Referat af generalforsamling for Varde Håndboldklub

Generalforsamling Ballerup Jagtforening, fredag

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 18. FEBRUAR 2014

Generalforsamling d. 19. november 2009

Bestyrelsens beretning 2014

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag den 3. marts 2015 kl i Kostalden på Rødovregaard, Kirkesvinget 1

Formands/bestyrelsesberetning ved Tif golfs afdelingsgeneralforsamling

Hilsen fra kassereren

Så er vi klar med årets sidste nyhedsbrev denne gang med referatet fra generalforsamlingen,

DANSK POLITIHUNDEFORENING

BILAG TIL GILDETING 2. GILDE 2015

Fredericia Billardklub

Grundejerforeningen Klintsø

Til kamp om Årets Jyske Fodboldkommune

Transkript:

GENERALFORSAMLING GVI 24. FEBRUAR 2015 Søren Kammersgaard valgt til dirigent. Han konstaterede lovligheden af generalforsamlingen, indkaldt rettidigt ref 19 Generalforsamling havde 29 fremmødte, udover bestyrelsen, hvor alle var deltagende undtagen Thomas Willer. Ulrik Nissen referent. Punkt 1 - Formandens / virksomhedens beretning fremlagt at Jesper Sørensen. Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne starte med at takke alle klubbens medlemmer for et godt 2014. Det har været et år med mange konstruktive snakke i bestyrelsesmøder og workshops, hvor vi har debatteret livligt - og nogle gange længe men altid i en god tone, hvor omdrejningspunktet dels har været ønsket om, at medlemmerne i GVI fortjener det bedst mulige. Dels at sætte fokus på GVI s fremtid herunder at få beskrevet, kortlagt og igangsat de mange strategiske udfordringer som der er med at drive en fodboldklub. En særlig tak til Steen Borman, næstformand, som på trods af sygdom har prioriteret sine bestyrelsesopgaver højt. Steen har igen i år ydet en kæmpe indsats for at få så mange sponsorater i kassen, at vi både kunne udgive en profilavis, og sætte logo på maverne af alle 1. Senior spillerne. Vi kommer til at savne Steen i bestyrelsesarbejdet fremad, men er glade for at Steen fortsat vil bidrage til det frivillige arbejde i GVI. Vi har fået godt styr på økonomien Alt i alt har vi fået godt styr på økonomien i løbet af 2014. Vi er kommet ud af 2014 med et lille overskud på trods af, at vi har haft en del uforudsete omkostninger til en opgradering af vores opvisningsbane og til lys på vores kunstgræsbane. Vi har fået godt styr på vores kontingent-restancer, som nu ligger på et acceptabelt niveau, og det vil være et fortsat fokuspunkt. Børn og ungdom Vi er godt på vej på mange parametre. Vi har et stabilt til let stigende medlemsantal, også efter en stor gennemgang af vores medlemskartotek. Vi har ca. 1100 indmeldte børn og unge og ca. 100 trænere. Vi er glade for, at anlægget syder af liv, og som formand er jeg stolt af og sætter stor pris på det store arbejde og den lyst til at deltage og gøre det godt, som vores mange trænere lægger for dagen. De har stor betydning for, at vi udvikler os som klub. Vi er dog blevet lidt udfordret med den nye skole reform, der gør at børnene er længere tid på skolen, og derfor kan komme senere i klubben. Vi har derfor holdt de første møder med kommunaldirektøren og chefen for Fritid, omkring dannelsen af en GVI-GFO. Det vil der blive arbejdet videre med i foråret 2015. I 2014 valgte vi at give alle vores trænere ny tøjpakke, og de har deltaget på DBU s c-træner kurser og vores egne interne trænerkurser. Daniel Bundgaard har igen i 2014 været til stor hjælp med at trække den blå GVI-tråd hele vejen fra vores overordnede plan og ud i trænerarbejdet med børnene. Det store antal spillere, vi har på alle årgange, giver et godt grundlag for vores arbejde med bredden, og giver os samtidig mulighed for at højne niveauet for de bedste. I efteråret 2014 har vi ansat Jackie Nissen, som talentansvarlig for U9-U19. Som de første skridt, har han taget hul på, at alle trænere bliver tilbudt vores interne kurser, han har koordineret Daniels kontakt til forældretrænerne på årgangene og deltaget

på møder i årgangene, når der fx skal tages valg omkring niveauinddeling. Vi ser at dette er vejen frem for at sikre at der er kortest mulig vej fra spørgsmål til svar og problem til løsning. Vi har i 2014 igen fået et ungdomshold i divisionerne (U17), og for 2015 er et realistisk mål at både U17 og U19 skal være at finde i divisionerne efter sommerferien. Målmandsakademi Målmændene er tit en gruppe som bliver overset. Vi har i 2014 startet vores eget målmandsakademi under dygtig ledelse af Peter Bang, som skal sikre at alle vores målmænd har de rigtige færdigheder både bredde og elite. Bianca Nissen og Henning Jensen er med i træningerne og gør, at der er hænder og øjne nok til, at alle kan få udbytte af træningen. Vi kan allerede nu se, at lysten til at blive målmand vokser, og at de målmænd, vi har udvikler sig. Jeg er sikker på, at dette gør, at vi bliver selvforsynende på målmandssiden på vores seniorhold. Seniorfodbold Seniorfodbolden har resultatmæssigt gået både op og ned i 2014. Startende med, at det i foråret lykkedes os at blive i 2. division med 1.seniorholdet, mens efteråret har vist en lidt for ringe point-høst, samtidig med at ændringer i turneringsformen gør, at der nu skal slides ekstra hårdt på banen for at bibeholde vores divisionsstatus. Både 1.damer og 2.herre klarede skærene i sidste øjeblik og undgik nedrykning. Begge hold synes i fremgang under deres nye dygtige trænere, så vi ser frem til, hvad foråret bringer. Indførelsen af Kamp-klar har gjort, at antallet af indmeldte spillere til sekunda-holdene skal være større. Det har været en stor udfordring, men der er efterhånden kommet styr på det på tilfredsstillende vis. På den positive side kan vi prale af at have fået en nyt serie 5 hold, udelukkende af spillere udefra. De havde hørt så meget positivt om klubben. Webshop GVI har fået introduceret en Webshop, som har til hensigt at øge omsætningen på GVIs tøjsalg og øvrig merchendise, samt produkter til GVI aktiviteter, f.eks. Fodboldskolen. Men den er også lavet for at gøre det bedre og lettere for medlemmerne, også i fremtiden hvor der vil komme flere produkter på. Frivillige Vores frivillige har stor betydning, og der er mange, der giver en hånd i stort og småt og får træning, kampafvikling, stævner mv. til at lykkes. Frivilligheden lever i GVI! Det fandt vi også ud af, da vi havde vores fyrværkerisalg, og en hær af frivillige var med til at løfte opgaverne i den rette GVI-ånd. I 2014 har vi med god hjælp fra Jonas Andersen, en arbejdsledig akademiker, fået lavet en undersøgelse af, hvad der betyder noget for de frivillige og giver lyst til at bidrage i klubben. Både fra undersøgelsen og fra de konkrete opgaver, har vi erfaret vigtigheden af, at opgaven er klart defineret i både indhold og tid, og det er fokuspunkt for udviklingen af vores rammer for de frivilliges arbejde, som vi vil arbejde seriøst videre med i 2015. Samarbejde med Gentofte Kommune og DBU/KBU Efterhånden er GVI vokset til at være en stor klub. Det betyder, at vi som klub har mulighed for at blive lyttet til, og at vi også har et ansvar at løfte i forhold til at bidrage til udviklingen både i kommunen og i lokalunionen. Vi oplever, at vi i 2014 har haft en positiv dialog og samarbejde med både Gentofte

Kommune og forbundene, fx omkring hvor idrætslivet bevæger sig henad og i hvilken retning fodbolden og turneringsformer skal udvikle sig. Anlæg. På anlægssiden er det første der springer i øjnene vores nye flotte hegn omkring kunsten, det har været helt fantastisk at kunne gøre brug af det i den vintersæson vi har i gang. Vi glæder os til at næste etape bliver klar i løbet af foråret. Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til nogle af dem, som også er med til at skabe det gode klubliv og de gode rammer for, at det kan udfolde sig. Tak til Elvin og Karin for tro og vedholdende afvikling af vores traditionsrige bankospil. Tak til GVI s støtter for jeres arbejde for ungdommen og bidrage til den gode dialog med bestyrelsen. Tak til klub 100 som igen i år har været synlige til vores hjemmekampe. Når jeg som formand ser tilbage på 2014 og frem i 2015, så er der for mig ingen tvivl om, at vi i GVI sammen er på vej i den rigtige retning. Spørgsmål til formandens beretning: Efterlyste mere gennemsigtighed af bestyrelsens positive arbejde, med løbende information og mere åbenhed. Bestyrelsen Nielsen svarede at vi refererer alle de elementer vi arbejder med, men har noteret det skal være bedre. I sammenhæng efterlyste mere detaljerede referater. Dette er noteret af bestyrelsen og der arbejdes på ny struktur. Svend Kjær: Omkring anlægget. Noteret at standarden/rengøring i klubhuset ikke er god nok. Efterlyser beslutninger i referat omkring anlæg. Enig i at det skal gøres bedre, og der skal nu struktur på, så standard forbedres. Nuværende forhold skal afsluttes, og så kommer der en ny løsning, og det er et stort fokuspunkt for bestyrelsen. Der er også lavet en minutiøs gennemgang af klubben med kommunen indenfor de sidste uger, herunder også belysning af f.eks. gulve i omklædningsrum. Svend Kjær oplyste at der altid er tilbud om arbejdskraft hvis der skal gøres noget ifm. vedligehold. Punkt 2 - Regnskab - gennemgang ved kasserer ved Rene Jensen De store overskrifter var endelig et overskud kr. 53.695,-, men der selvfølgelig stadig kæmpes med egenkapitalen. Desuden endte overskuddet ikke helt så stort som forventet, men 2014 er også brugt til en del oprydning og opsigelse at omkostningstunge poster, som vi ikke har i 2015, f.eks. Viasat abonnement. Spørgsmål til regnskabet: Hvordan fordeler omkostninger på senior/ungdom, det er ikke helt gennemsigtigt, feks med vedlagte noter. Det ændres til at det fra 2015 bliver mere gennemsigtigt, således at det er udspecificeret. At flytte regnskabsår vil hjælpe således, at alle ansatte er tilknyttet i regnskabsperiode. Er der sat penge sat af til 100-års fødselsdagen. Ikke godt at have hensættelser når man feks ønsker beløb fra kommunen, men der er hensat 20000 i 2015.

Det er nogle år siden den post forsvandt, og der har ikke været plads til dette med den stramme økonomi klubben har kørt med de seneste år. Torben Mogensen: Godt med overskud men langt mindre end det der er budgetteret. Der er grund til at advare mod budgettering, som skal strammes op. Ikke enig i at hensættelser har noget at gøre med kommunen, men en detalje. Hvad er der udestående i kontingent? Udestående kontingent på 85.000.- i øvrigt kæmpe arbejde fra Jackie men kontingent-opkrævning, herunder arbejdet med kampklar. RJ forklarede hvordan kampklar fungerer til generalforsamlingen. Betaler du ikke kontingent, spiller du ikke. Ift. budgettering, nævnte RJ igen fordelen ved nyt regnskabsår, så det var lettere at justere omkostninger ift. sæson på det sportslige område. Hvordan afregner seniorhold ift kampklar, ift. Tidligere Pro anno? Der afregnes for brug af faciliteter på et fast beløb pr spiller. Men det har et system, som giver en del bøder, specielt på ungdom. Punkt. 3 - Budget 2015 RJ gennemgik den nye struktur for budget. De store linjer var at vi er skåret yderligere i tilskud fra Gentofte Kommune til kr. 700.000 i tilskud. Medlemstilskud budgetteret til 253.000. Budget for 2015 vil være en helt ny struktur, som bliver meget mere gennemsigtig og overskuelig ift. udgifter/indtægter på alle poster, herunder især på hold-niveau. Der forventes et mindre overskud i 2015. Spørgsmål til budget: Bianca: 1 hold er budgetteret ens ift D serie eller 2 div. Hvad hvis vi rykker ned? Indtægt / udgifter reguleres hvis vi rykker ned. Det er lidt uforudsigeligt hvordan dette har betydning, derfor igen god ide med nyt regnskabsår. Men det forventes ikke det får den store betydning ift. det budgetterede. Bjarne: Træner / ledere; hvorfor er beløbet større for 2015? Det er Jackies A-trænerkursus Svend: Hvorfor kan vi ikke komme ud ved aftalen af kunststofbaner? Denne er lavet i en aftale for alle klubber. Jesper tager løbende diskussionen med kommunen, herunder f.eks. mislighold af banen. Sidste års spørgsmål: Kontraktfodbold - ikke aktuelt pga negativ egenkapital. Dog kigges der løbende på dette. Der blev udleveret et dokument ang. dette. Aftaleforhold med spillere - Der laves aftaler med henblik på samarbejde, de er ikke forpligtende. Alle 1. holds spillere har samme forhold som GVIs øvrige medlemmer.

Punkt 4 -Indkomne forslag: Ændring af regnskabsperiode: Bestyrelsen indstiller til nyt regnskabsår, så næste generalforsamling afholdes sep 2016. Der er mange omkostningsmæssige elementer som kører skævt pga. vi følger kalenderår i stedet for sports-sæson. En ændring vil betyde mere styring på omkostninger. Torben Mogensen: Kunne være rart med begrundelsen i indkaldelsen. Ligegyldigt hvornår perioden er, er der altid elementer man ikke ved. Der vil være udfordringer, men det vil blive lettere med denne periode. Bjarne: Det vil berøre vedtægter. Ja, det er korrekt - dette ændres efterfølgende og meldes ud. Torben Mogensen: På perioden vil næste generalforsamling være sep 16. Måske rimeligt der holdes en ny generalforsamling 1/7 når ny periode starter. Ref. diskussionen blev der foretaget 2 afstemninger: Ny regnskabsperiode: Mere end 2/3 stemte for forslag - forslag vedtaget med 23 stemmer. Næste generalforsamling September 2016 :Mere end 2/3 stemte for at perioden er 18 måneder med 22 stemmer. Forslag til gebyr ved indmeldelsen: Bestyrelsen foreslår indmeldelsesgebyr på 150,- Dækker det administrative arbejde der er ved indmeldelsen for aktive medlemmer. Effektueres umiddelbart efter generalforsamlingen. Vedtaget enstemmigt. Punkt 5. Valg til bestyrelsen Valg af formand Jesper Sørensen genvalgt som formand. Øvrig Bestyrelse: Steen Bormann trækker sig. I stedet indstiller Bestyrelsen ny kandidat - Daniel Bundgaard blev præsenteret af Formanden. Resten af Bestyrelsen på genvalg - på 2 år og 1 år for Daniel Bundgaard. Følgende medlemmer valgt/genvalgt til Bestyrelsen: Ulrik Borch Thomas G. Nielsen Thomas Willer Rene Jensen Ulrik Nissen Jackie Nissen Daniel Bundgaard

Valg af revisorer: Paul Gregersen genopstiller Søren Kammersgaard opstiller Andreas Weilby genopstillede ikke. Poul og Søren er valgt som revisorer. Punkt 6 - Eventuelt Svend Kjær - uddeling lederpokal. I mangel af lederfest uddeles på generalforsamlingen årets lederpokal til Bianca Nissen, for flot arbejde på alle niveauer i GVI. Pokalen uddeles af Seniorklubben og Støtterne. Bjarne kontingent 1. holdsspillere: Hvis det besluttes at 1. Holdsspillere ikke betales kontingent kan det tages fra A-gruppe budget eller senior-tilskud. Det skal vedtages at de ikke betaler kontingent før dette ændres. Alle aktive spillere betaler som udgangspunkt kontingent. Claus Lerche - trænerkundskaber: Hvad gør man den dag forældretræners kundskaber ikke rækker? Jackie: Det er svært med GVIs størrelse at holde på kompetencerne. Dog ser det godt ud, da vi uddanner vores egne bedst muligt. Det er hvad vi kan gøre af en klub på denne størrelse. Formanden: Vi prøver at udvide trænere med A-licens på både senior og ungdom, et strategi der holdes. Svend Kjær: Det bør være en målsætning at levere egne spillere til 1. Hold. Formanden: Der er allerede gode talenter der træner med. Claus Lerche promotion af ungdomskampe: Promover de store ungdomskampe - også på hjemmesider. Dette er noteret af Bestyrelsen Bianca damefodbolden og Bestyrelsens holdning til hvad der kan gøres: Det ser ikke specielt lovende ud på damefodbolddelen. Hvad er Bestyrelsens holdning? Formanden: Vi gør hvad vi kan, men det er hårdt at holde på pigerne - eneste nuværende løsning er større antal når der startes op med årgange. Daniel Bundgaard: Forskellige sociale niveauer der gør at der skal tænkes lidt om på pigefodbolden generelt men også indfører andre ting på dette niveau. Flemming - websites: Website skal gøres bedre, det nuværende niveau er ikke godt nok. Hvad er planen og er det ikke bedre med DBUs platform? UlrikN: Det er et spørgsmål om ressourcer, men vi er ikke der med GVIs nye site som vi selv ønskede, og det bliver forbedret. Ift. DBUs platform er den god på kamp-delen, men kommercielt, f.eks. med webshop, sponsorimplementering er det stadig GVIs nye platform der satses, med de nødvendige forbedringer på sports- og kampdelen.

Punkt 7 - Formanden har ordet Formanden takker for genvalg. Vi har ikke i GVI set toppen endnu, og klubben har gang i noget rigtigt som også er skabt over mange år. Både fra kommunen, andre klubber og generelt i lokalmiljøet bliver der kigget på os med positive øjne både ud fra hvordan vi driver klubben, men i høj grad også på det sociale aspekt især foreningslivet. De gamle er her endnu og den sociale del er væsentligt forbedret. GVI er velkendt, respekteret det skal vi fortsætte med. 2015 bliver et spændende år, som alle i Bestyrelsen ser frem til. Tak for interessen og fremmødet ved Generalforsamlingen.