Rammer og procedurer for Udviklingsprojekter i de gymnasiale uddannelser Ansøgningsfrist 15. oktober 2009 Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2009 1
Indledning Hermed indbydes interesserede til at søge om tilskud til udviklings- og pilotprojekter inden for følgende hovedområder: 1. Imødegåelse af negativ social arv 2. Anvendelsesorientering i fremmedsprogene 3. Anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag 4. Udviklingsprojekter inden for andre indsatsområder 5. Udvikling af efteruddannelseskurser Projekterne inden for imødegåelse af negativ social arv og anvendelsesorientering i fremmedsprog og naturvidenskab er netværksprojekter, hvor hovedsigtet er at etablere og understøtte skolesamarbejder med henblik på identifikation og udbredelse af god praksis. Udviklingsprojekterne og udviklingen af efteruddannelseskurser skal dels medvirke til en forbedret indsats inden for bestemte indsatsområder og dels til, at der udvikles et relevant udbud af efteruddannelseskurser, der kan supplere andre udbud af kurser fra bl.a. GL-E, de faglige foreninger og universiteterne. Der stilles krav om videndeling og om efteruddannelsestilbud via EMU. Tidligere godkendte forsøgs- og udviklingsprojekter findes i databasen Udviklingsprojekter på EMU (http://fou.emu.dk). Ansøgningsfristen for alle typer projekter er 15. oktober 2009. Ansøgningsskemaet forventes fra ca. 15. september 2009 at være tilgængeligt på https://indberetninger.uvm.dk. Jarl Damgaard Afdelingschef Afdelingen for gymnasiale uddannelser August 2009 2
1. Imødegåelse af negativ social arv Som led i arbejdet med at opfylde regeringens målsætning om at flere gennemfører en ungdomsuddannelse har Undervisningsministeriet tidligere støttet forskningsprojektet: Når gymnasiet er en fremmed verden ved Lars Ulriksen m.fl. Projektet er efterfølgende offentliggjort i bogform. En kort version kan læses på www.gl.org/gl.dk/getsjdocument.aspx?aktlbnr=88634. Rapporten belyser de vanskeligheder, eleverne i de gymnasiale uddannelser kan have, ikke mindst vanskeligheder med at forstå, hvilke krav de skal leve op til, med at forstå lærerens sprog, og med at forstå, hvad der kræves af en god gymnasieelev. Rapporten giver også en række konkrete anbefalinger, der er behov for at arbejde videre med. Mange skoler har allerede gjort et stort og vigtigt arbejde med at udvikle undervisningen i forhold til gymnasiefremmede elever. Disse skoler har givetvis mange ideer til, hvad der kan gøres for at udvikle undervisningen, så flere elever får et bedre udbytte og dermed i højere grad med succes gennemfører de gymnasiale uddannelser. Der er derfor brug for at samle, udfolde, afprøve, evaluere og sprede de mange erfaringer og ideer på området. Projektet om negativ social arv har 3 elementer, og skolerne inviteres til at medvirke i fase 2: afprøvningen (pkt. 2 nedenfor) 1. Udviklingselement Undervisningsministeriet iværksætter via fagkonsulenterne godt 20 faglige delprojekter, hvor man udarbejder konkrete forslag, der kan styrke de gymnasiefremmede elevers udbytte af undervisningen. Resultaterne forventes klar til brug inden udgangen af 2009. Hf Hhx Htx Stx Dansk Dansk Dansk Engelsk Spansk Engelsk Tysk Matematik Matematik Matematik Matematik Naturvidenskabelig International økonomi Kemi Kemi faggruppe Kultur- og samfundsfaggruppen Samtidshistorie Teknologi Samfundsfag Kunstneriske fag Kunstneriske fag Kunstneriske fag 2. Afprøvningselement For at sikre en systematisk afprøvning af disse forskellige undervisningsnære og fagrelaterede initiativer og for at styrke elevernes gennemførelse og udbytte samt sikre en bred 3
erfaringsudveksling mellem skolerne yder Undervisningsministeriet tilskud til at etablere og understøtte ca. 5 netværk á 4-8 skoler fordelt på alle de gymnasiale uddannelser. Skolerne finder selv sammen i netværk. Hver skole forventes dels at inddrage en gruppe af medarbejdere fordelt på en række fag og dels udpege 1-2 kontaktpersoner, der er skolens repræsentanter i samarbejdet med de andre skoler i netværket. Til hvert netværk kan der søges om tilskud på op til ca. 200.000 kr. Der forventes en væsentlig medfinansiering fra de deltagende skoler. Projektperioden er fra årsskiftet 2009/10, hvor der indledes med en kick-off-konference (afholdt centralt i landet) for alle deltagende skolers involverede lærere. Projektet afsluttes med rapporteringskonference i foråret 2011. For hvert netværk søger én skole om at blive projektejer. I ansøgningen anføres øvrige deltagende skoler i netværket. Den skole, der er projektejer, har kontakten til alle øvrige deltagere i det pågældende netværk. Udgifter til det enkelte netværks deltagelse i konferencerne (transport, arbejdstid mm) og møder for kontaktpersonerne indgår i netværkets eget budget. Skolernes bidrag til projektet (egenfinansiering) beskrives også i netværkets projekt. Desuden anføres andre eksterne bidrag. Skolerne og de enkelte netværk arbejder dels ud fra deres egen viden og erfaringer og dels ud fra de input, de får fra de faglige delprojekter (pkt. 1 ovenfor). Såfremt der indkommer ansøgninger om mere end de ca. 5 netværk, der er afsat midler til, vil der ske en prioritering, så de netværk med flest deltagere, højest egenbetaling, bedst dokumenterede erfaringer fra tidligere projekter og bedst uddannelsesspredning, vil blive prioriteret. Ansøgningsfristen er 15. oktober 2009. Ansøger anvender samme skema og samme brugeridentifikation som ved ansøgninger om forsøgs- og udviklingsprojekter. Kravene til projektbeskrivelsen findes i bilag 1. 3. Analyse- og formidlingsprojekt Undervisningsministeriet har indgået kontrakt med Lars Ulriksen, Københavns Universitet, mfl. om at gennemføre en løbende analyse af indsatsen, herunder en skolerettet og en elevrettet del. Hensigten er, at analysen skal give forståelse af, hvad der har virket inden for de fag, der medvirker i projektet. Desuden rummer analyseprojektet økonomi til nogle møder for kontaktpersonerne fra de ca. 5 dannede netværk samt til kick-off konferencen og den afsluttende rapporteringskonference i foråret 2011. 4
2. Anvendelsesorientering i fremmedsprog I den politiske aftale af 2. april 2009 om justering af gymnasiereformen står der bl.a: Der skal igangsættes et målrettet arbejde på at forny undervisningen i fremmedsprog med vægt på mere anvendelsesorientering. Sprogfagenes profil tages i den forbindelse op til fornyet overvejelse for at skabe fag med en mere nutidig appel til unge mennesker. En appel, hvor tradition og fornyelse, kommunikation på tværs af grænser, kulturel forståelse og identitetsskabelse er nøgleord. Fornyelsen indebærer en bearbejdning og skarpere definering af sprogfagenes indholdsside bl.a. med en højere grad af fokus på nutidens medieverden og af de sproglige kompetencers potentialer, undervisningsformerne samt tydeliggørelse af, hvad fagene anvendes til i og uden for de gymnasiale uddannelser. Arbejdet med denne fornyelse forberedes af en gruppe fagkonsulenter i fremmedsprog med bistand af lærere fra hhx og stx. Gruppen udarbejder idéoplæg, justerede læreplaner og vejledninger samt bidrag til forberedelse og gennemførelse af opmærksomhedsskabende arrangement(er). Resultaterne af dette arbejde er også grundlag for en særlig pulje til udviklingsarbejder på skolerne. Det faglige fokus er konkret udvikling og afprøvning af forskellige former for anvendelsesorienteret undervisning i fremmedsprog med vægt på 1) områdestudier, hvor der kan arbejdes med sammenhænge mellem sprog, kultur, samfundsforhold og erhvervsmæssige forhold, 2) sprogligt orienterede forløb i tæt tilknytning til andre fag (fx tekniske og økonomisk orienterede fag), 3) forløb med fokus på international samarbejde og handel, 4) forløb med fokus på medier, 5) forløb med fokus på fremmedsprog i de videregående uddannelser og 6) forløb, hvor fremmedsprog anvendes som undervisningssprog i andre fag Udviklingsarbejdet baseres på netværksdannelse. Hvert netværk omfatter 3-8 institutioner med hf, stx, hhx og/eller htx. Projekterne skal afvikles inden for perioden fra 2009 til foråret 2011. Skolerne finder selv sammen i netværk. Hver skole udpeger 1-2 kontaktpersoner, der er skolens repræsentanter i samarbejdet med de andre skoler i netværket. For hvert netværk søger én skole, der bliver projektejer og dermed den, ministeriet har kontakt til i alle forhold vedrørende netværket. Til hvert netværk kan der søges om tilskud på op til 150.-200.000 kr. Der forventes en væsentlig medfinansiering fra de deltagende skoler. Der er afsat midler til ca. 6 netværk. 5
Udgifter til det enkelte netværks deltagelse i møder for kontaktpersonerne indgår i netværkets eget budget (transport, arbejdstid mm.). Skolernes bidrag til projektet (egenfinansiering) beskrives også i netværkets projekt. Desuden anføres andre eksterne bidrag. Der gennemføres i tilknytning til netværkene et formidlingsprojekt med ekstern, forskningsbaseret bistand. Som led heri samles kontaktpersonerne nogle gange i løbet af projektperioden med henblik på erfaringsspredning. Ansøgningsfristen er 15. oktober 2009. Ansøger anvender samme skema og samme brugeridentifikation som ved ansøgninger om forsøgs- og udviklingsprojekter. Kravene til projektbeskrivelsen findes i bilag 1. 6
3. Anvendelsesorientering af naturvidenskab i hf, stx og htx I den politiske aftale af 2. april 2009 om justering af gymnasiereformen står der bl.a: Der skal i stx igangsættes et målrettet arbejde på at nytænke naturfagene med henblik på at gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret. Med anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag tænkes der både på den faglige og pædagogiske tilgang til undervisningen og på, at de emner og eksempler, der behandles i undervisningen, skal være autentiske. Der lægges i undervisningen stor vægt på en eksperimentel tilgang, hvor der tages udgangspunkt i et problem eller i et fænomen, som eleverne skal undersøge nærmere. Derudover skal eleverne bringes i en aktiv læringsrolle og ikke blot være passive modtagere af viden. Det sker ved at inddrage forskellige arbejdsformer, der er engagerende og aktiverende. Eksempelvis kan et projektarbejde med udgangspunkt i en mere eller mindre selvvalgt problemstilling inden for et fagligt område være meget velegnet. For at sikre, at undervisningen er så autentisk som muligt, kan man med fordel inddrage besøg på virksomheder, aftagerinstitutioner osv., hvor eleverne oplever naturvidenskab i spil. Sådanne besøg skal være velforberedte, så der både sker for- og efterbehandling af besøgets faglige indhold, og så de problemstillinger, eleverne møder ved besøget, indgår som en integreret del af det samlede undervisningsforløb. Skolerne kan naturligvis også som led i den almindelige undervisning i klassen inddrage særligt relevante fagområder og problemstillinger hentet fra virksomheder mv. Der er nedsat en projektgruppe bestående af fagkonsulenter fra Undervisningsministeriet samt ressourcepersoner, der inden udgangen af 2009 udarbejder forslag til styrkelse af anvendelsesorienteringen i naturvidenskab. Resultaterne af dette arbejde er, sammen med erfaringerne fra den tidligere naturvidenskabelige inspirationsordning (se www.emu.dk/naturvidenskab/nvordning/index.html), grundlag for en særlig pulje til udviklingsarbejder på skolerne. Udviklingsarbejderne baseres på netværksdannelse. Hvert netværk omfatter 3-8 institutioner med hf, stx, og/eller htx samt én eller gerne flere aftagerinstitutioner eller virksomheder. Projekterne skal afvikles inden for perioden fra 2009 til foråret 2011. Skolerne finder selv sammen i netværk. Hver skole udpeget 1-2 kontaktpersoner, der er skolens repræsentanter i samarbejdet med de andre skoler i netværket. For hvert netværk søger én skole, der bliver projektejer og dermed den, ministeriet har kontakt til i alle forhold vedrørende netværket. Til hvert netværk kan der søges om tilskud på ca. 150.-200.000 kr. Der forudsættes en væsentlig medfinansiering fra de deltagende skoler. Der er afsat midler til ca. 6 netværk. 7
Udgifter til det enkelte netværks deltagelse i møder for kontaktpersonerne indgår i netværkets eget budget (transport, arbejdstid mm.). Skolernes bidrag til projektet (egenfinansiering) beskrives også i netværkets projekt. Desuden anføres andre eksterne bidrag, herunder bidrag fra deltagende virksomheder og/eller aftagerinstitutioner. Der gennemføres i tilknytning til netværkene et formidlingsprojekt med ekstern bistand. Som led heri samles kontaktpersonerne nogle gange i løbet af projektperioden med henblik på erfaringsspredning. Ansøgningsfristen er 15. oktober 2009. Ansøger anvender samme skema og samme brugeridentifikation som ved ansøgninger om forsøgs- og udviklingsprojekter. Kravene til projektbeskrivelsen findes i bilag 1. 8
4. Udviklingsprojekter De enkelte udviklingsprojekter skal have et klart reformperspektiv og være af væsentlig værdi for andre end projektets deltagere. Spredning kan fx ske gennem udbud af efteruddannelseskurser, afholdelse af konferencer mv. Ansøgerne opfordres til at indgå i projektfællesskaber med skoler, faglige foreninger, aftagerinstitutioner og andre interessenter. Tilskudsrammen for udviklingsprojekter er normalt 50.000 150.000 kr. Deltagerne forventes at bidrage med medfinansiering. Ved prioriteringen af de indkomne ansøgninger lægges der blandt andet vægt på omfanget og karakteren af medfinansiering fra projektets deltagere. Ansøgningsfristen er 15. oktober 2009. Ansøger anvender samme skema og samme brugeridentifikation som ved ansøgninger om forsøgs- og udviklingsprojekter. Kravene til projektbeskrivelsen findes i bilag 1. Prioriterede indsatsområder ved ansøgningsrunden 15. oktober 2009 Fagsamarbejde i studieretningerne, obligatoriske fag og studieretningsfag Styrkelse af elevernes skriftlige kompetencer Evalueringsstrategier og kvalitetsudvikling Styrkelse af den anvendelsesorienterede dimension i hf Almen studieforberedelse i studieretningerne Progression i studieområdet i hhx, htx Vurderingskriterier for ansøgninger Ved behandlingen af ansøgningerne vil der især blive lagt vægt på Kvalitet og relevans i forhold til indsatsområderne Diversitet i form af spredning på indsatsområder, fag/fagområder, uddannelsesområder mv. At udviklingsprojekterne inden for det enkelte indsatsområde kompletterer hinanden Kapacitet, således at der tages hensyn til, at det samlede udbud bedst muligt matcher det forventede behov Sammenhængen mellem mål, midler og budgetteret ressourceforbrug. 9
5. Udvikling af efteruddannelseskurser De faglige foreninger, universiteterne mfl. opfordres fortsat til at ansøge om udviklingsprojekter - enten alene eller gennem samarbejde indbyrdes og med andre fx skoler, museer mv. Ved ansøgningsrunden 15. oktober 2009 prioriteres både enkeltfaglige projekter (se bilag 2) og projekter, hvor flere fag arbejder sammen på områder, der er særligt reformrelevante. Tilskudsrammen for enkeltfaglige projekter er normalt maksimalt 50.000 kr. Der kan inden for hvert indsatsområde i bilag 2 kun forventes gennemført ét projekt. 10
Bilag 1. Krav til projektbeskrivelsen for udviklingsprojekter I et konsortium skal én af interessenterne stå som ansøger på konsortiets vegne og dermed have det overordnede projektansvar (være projektejer). Projektejeren behøver ikke tage sig af alle opgaver i forbindelse med projektet. Eksempelvis kan administrationsopgaver med fordel placeres på en institution med administrativ erfaring. Dermed kan operatøren prioritere sin indsats på indholdssiden. Hvad kan der søges om tilskud til? Tilskudsrammen for de enkelte udviklingsprojekter er normalt 50.000 150.000 kr. Der lægges vægt på, om der er en væsentlig medfinansiering fra deltagerne i projektet. Der kan søges om tilskud til hel eller delvis finansiering af mødeudgifter (ophold- og rejseudgifter) tilskud til løn til planlægning, udbredelse, evaluering og rapportering fra projektet. afholdelse af hel- eller halvdagskonferencer (dog ikke deltagerudgifter) Der ydes ikke tilskud til gennemførelse af undervisning af elever gennemførelse af læreres efteruddannelse (kursusudgifter, vikar, mm.) indkøb af materialer, udlandsrejser mv. udarbejdelse af undervisningsmaterialer (til elever) drift og etablering af portaler Medfinansiering (gælder ikke i almindelighed faglige foreninger) kan fx være Løn til og vikarudgifter Rejse- og opholdsudgifter Mødeudgifter, herunder fri anvendelse af faciliteter. Administrationsudgifter Institutionerne forventes at medfinansiere udviklingsprojekter, fx i form af vikarudgifter for deltagende lærere. Det indgår i vurderingen af det enkelte projekt, om der er sikret medfinansiering fra såvel skoler som fra anden side, fx aftagerinstitutioner. Budget I ansøgningen opstilles der et budget for projektet, hvor det fremgår, hvad der søges om, og hvilke supplerende midler der tilvejebringes via medfinansiering. en tidsplan for projektet og for anvendelsen af tilskuddet. 11
Budget indeholder normalt et skøn over udgifterne til Rejseudgifter til deltagere og foredragsholdere mv. Opholdsudgifter til møder Honorar til evt. foredragsholdere Løn til planlægning, gennemførelse og rapportering af projektet Administrative udgifter, herunder revision. Rapport I forbindelse med bevillingen af tilskud stilles der samtidigt krav om, at der udarbejdes en rapport over projektet. Rapporten bruges både til erfaringsspredning og til at sikre, at det anvendte tilskud er anvendt i overensstemmelse med den givne bevilling. Rapporten er en kortfattet redegørelse for udviklingsprojektet, der beskriver: Projektets formål Praktisk tilrettelæggelse Medvirkende og deres hovedopgaver Gennemførte aktiviteter i form af møder, konferencer mv. Projektets hovedresultater, herunder udviklede materialer Udviklede efteruddannelsestilbud og formidlingen heraf Evaluering af projektet og forslag til evt. opfølgninger. Spredning af erfaringer Det er centralt, at viden, ideer og gode råd spredes til alle interesserede så let som muligt. Der er derfor udviklet to databaser på www.emu.dk, nemlig forsøgsdatabasen www.fou.emu.dk og efteruddannelsesdatabasen www.efteruddgym.dk. For at sikre løbende erfaringsspredning bliver den projektansvarlige opfordret til gennem projektperioden at informere om projektets resultater på EMU ens website for erfaringsopsamling på adressen www.fou.emu.dk. Ved afslutningen af projektet sender den projektansvarlige en rapport over projektet mm. til samme database. Tilsvarende skal information om udviklede efteruddannelsestilbud ske gennem EMU på www.efteruddgym.emu.dk. Ligeledes stilles udviklede kursusmaterialer stilles normalt også til rådighed gennem EMU. 12
Bilag 2 Indsatsområder i de enkelte fag Fag Afsætning Almen studieforberedelse (på tværs af fag) Billedkunst, hf og stx Biologi, hf, htx, stx Dansk, hhx Dansk, hf og stx Dansk, htx Design Engelsk hhx og htx Engelsk stx og hf Erhvervsret Erhvervsøkonomi Finansiering Fransk Fysik, htx Fysik, stx Geografi i naturvidenskabelig faggruppe, hf Historie, stx Idræt Indsatsområde 1. Arbejde med skriftlighed progression i den skriftlige dimension, at skrive i forskellige genrer. 2. Samfundsvidenskabelig metode i afsætning. 1. Videnskabsteori 1. Teori og metoder i billedkunst herunder analytiske strategier og inddragelse af praktiske strategier 2. Kreativitet og idegenerering anno 2009 indenfor hele det visuelle felt (sm. m. design) 3. Anvendelse af nye medier som redskab i billedkunst 1. Studeretningssamarbejde mellem biologi A og matematik B 2. Fagets didaktik - herunder metode og videnskabsteori 3. Ny skriftlighed i biologi - herunder progression i skriftligt arbejde og i arbejdet med elevernes skriftlige kompetencer 1. Didaktiske udfordringer i forbindelse med historisk læsning i dansk og samtidshistorie 2. Skrivepædagogik i hhx. 1. Danskfaglig anvendelse af internettet i undervisningen. 2. Toning af danskfaget i den enkelte studieretning (stx) og fagpakke (hf) 3. Progression i det skriftlige arbejde i dansk 1. Toning af danskfaget i den enkelte studieretning 2. Progression i det skriftlige arbejde i dansk 1. Kvalitetsudvikling af design på B-niveau 2. Kreativitet og idegenerering anno 2009 indenfor hele det visuelle felt 1. Anvendelse af netmedier i undervisningen 2. Sprogindlæringsstrategier: teori og praksis 3. Sprogfagenes metoder og teorier 1. Sprogindlæringsstrategier: teori og praksis 2. Anvendelse af netmedier og film i undervisningen 3. Sprogfagenes metoder og teorier 1. Fagets didaktik, herunder it og medier i undervisningen 1. Fagets didaktik, herunder it og medier i undervisningen 1. Fagets didaktik, herunder it og medier i undervisningen 1. Medialisering 2. Interkulturel kommunikation 3. Sprogfagenes metoder og teorier 1. Fagets sproglige dimension 2. Eksperimentelle kompetencer 1. Det eksperimentelle arbejde i fysik, herunder arbejdet med åbne problemstillinger og den eksperimentelle prøve. 2. Undervisning med henblik på alle målene i fysik især de bløde fagmål (perspektivering, arbejdet med medietekster, elevernes formidling af et fysikfagligt emne) 3. Udvikling af efteruddannelse i fysikfaglige emner der egner sig til fagligt samspil 1. Udvikling af små/korte eksperimenter, feltarbejder, emperibaserede arbejder i geografi i naturvidenskabelig faggruppe til styrkelse af geografiske arbejdsmetoder 1. Historie og studieretningen hvordan tones en studieretning og hvordan indgår historie heri 2. Historie og skriftlighed 1. Idræt i samspil hvordan toner idræt studieretningen og hvordan toner studieretningen 13
Fag Innovation International økonomi Kemi, stx Indsatsområde idræt 1. Oplevelsesøkonomi 2. Idegenerering 3. Intrapreneurship De tre områder er særligt i fokus i forbindelse med det nye B-niveau, der udbydes fra december 09 1. Skriftlighed, genre og progression 2. Metodeforståelse i International økonomi 3. Fagligt samspil: Matematik og International økonomi 1. Kemi i samarbejder med dansk og historie i AT og SRP 1. Udviklingsprojekt om substitution af farlige kemikalier Kemi hf, htx, stx 2. Anvendelsesorienteret kemi Kultur- og samfundsfaggruppen, hf 2. Udvikling af kultur- og samfundsfaggruppen 1. KS og den ny prøveform 1. Skriftlighed i matematik: dokumentation og evaluering af kompetencer Matematik, htx 2. Den mundtlige dimension i matematik 3. Begrebsforståelse og og matematiske færdigheder 1. Anvendelse af CAS-værktøjer Matematik, hhx 2. Fagligt samspil: Matematik og økonomi (VØ, IØ, afsætning) 1. Progression i det skriftlige arbejde i matematik, herunder sammenhængen og synergien mellem de forskellige skriftlige genrer, fra starten på ungdomsuddannelsen til de afsluttende prøver. Matematik, stx og hf 2. Anvendelse af statistiske metoder i faglige projekter hvor matematik og samfundsfag og matematik og biologi er i samspil 1. Studieretninger/fagligt samspil mhp. At skabe nye samarbejdsrelationer, nye sammenhænge og udvikle allerede eksisterende. Mediefag 2. Udvikle og udvide samarbejdet med universiteter og andre aftagerinstitutioner mhp. 3. Tværmedieale mediefortællinger, medieoplevelser og medieprodukter samt digital æstetik i film, tv og computer skal afsøges som ny genstandsområder. 1. It og musikprojekt på B-niveau- nyt krav med reformen og efteruddannelsesmæssigt svagt dækket ind. Behov for udviklingsprojekt 2. Musikledelse og leadsheet- fagligt udviklingsprojekt inden for pop/rock-ledelse. Relevant for C-niveau i musik og som afsæt til skriftligt arrangement på A-niveau Musik stx og hf 3. Verdensmusik ikke-vestlig musik er nyt kernestof med reformen og efteruddannelsesmæssigt dårligt dækket ind. Behov for udviklingskursus Naturgeografi 1. Udvikling af skriftlige opgavetyper i naturgeografi B. Naturvidenskabeligt 1. Udvikling og spredning af tematiske, flerfaglige forløb med vægt på anvendelighed af grundforløb, stx naturvidenskab i samfundsmæssig henseende 2. Samarbejde mellem NV og matematik Oldtidskundskab 1. Toning af oldtidskundskab i forhold til studieretning Organisation 1. Fagets didaktik, herunder specielt anvendelse af it og medier i undervisningen 1. Faglig opgradering af det kernefaglige, i form af efteruddannelse i nyere forskning inden Psykologi, valgfag for moderne videnskabelig psykologi (seneste 10 år). Retorik 1. Kernestoffets ytringer 1. Didaktiske udfordringer i forbindelse med historisk læsning i dansk og samtidshistorie. Samtidshistorie, hhx 2. Skriftlighed i samtidshistorie, herunder synopsisarbejde. 3. Metodearbejde 1. Videnskabsteori tanker og teorier bag teknologisk udvikling Studieområdet, htx 2. Det faglige samspil i studieområdet fag og formål 3. Formativ evaluering samtaler med eleverne 14
Fag Samfundsfag hf, stx Teknologi, htx Tysk Virksomhedsøkonomi Indsatsområde 1. Skriftlig samfundsfag efter reformen. 1. Skriveprocessen i teknologi 2. Det faglige samspil i teknologi fag og formål 3. Projektvejledning 1. Medialisering 2. Sprogfagenes metoder og teorier 3. Progression i det skriftlige arbejde i sammenhæng med den afsluttende skriftlige prøve 1. Fagets didaktik, herunder it og medier i undervisningen 2. Fagets tilknytning til matematik 15