Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats



Relaterede dokumenter
Referat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4)

Helsingør Kommune, Center for Børn, Unge og Familier, SSP-organisationen, Rønnebær Allé Helsingør -

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

N OTAT. KL's anbefalinger til Rammemodel for exitprogrammer

Socialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.

Exit. Dansk Kriminalistforening. Det Nationale exit-kontaktpunkt

Notat. Emne: Status på SSP+ indsatserne 2. halvår 2013 Socialudvalget Kopi: til: Den 26. november Aarhus Kommune

Exit programmet. Exit programmet henvender sig til unge, der:

Skabelon for standard for sagsbehandling

Til Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Sagsnr Dokumentnr.

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

Fredensborg Kommunes EXIT-strategi

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

GLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

Samarbejdsplan for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Det Nationale exit-kontaktpunkt. Det Nationale exit-kontaktpunkt

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

SAMARBEJDSPLAN Sammen kan vi mere

SAMARBEJDSPLAN 2013 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

HANDLEPLAN Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune

Exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer

En Vej Ud Rammemodel for exit-programmer til bande- og rockermedlemmer der ønsker at bryde ud af miljøet

Justitsministeriet. Det talte ord gælder. [Indledning] 1. Jeg vil nu tage fat på spørgsmål C-F om indsatsen mod bandekriminalitet.

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik

Notat. Aarhus Kommune. SSP+ Samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus. Socialchefen. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 5.

Den sammenhængende. kriminalitetsforebyggende. indsats

Aktivitetsnavn: Trappen. Indhold (aktivitetsbeskrivelse):

KOMMISSORIUM. 3. Tirsdagsmødets formand (SSPK lederen) har ansvaret for at følge op på respektive analyser, navnelister mv.

Partnerskabsaftale. For et trygt Nørrebro

Handle- og Forebyggelsesplan for Ishøj og Vallensbæk kommuners Rusmiddelpolitik

SSP samarbejde og handleplan

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Oplæg konference Vingsted Det gode tværfaglige samarbejde. Udfordringer og potentialer i arbejdet med Negativ Social Kontrol i SSP-regi

SSP-Samrådets årsmøde 2014 Jørn Kjer, centerchef. Rigspolitiet Nationalt Forebyggelsescenter

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

HANDLEPLAN Lokalrådet i Frederikshavns kommune

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Statusrapport for perioden august 2017 til juni 2018

SSPK overblik over organisering og forebyggende indsatser

HURTIG HJÆLP er alfa og omega til børn og unge, der kan være...

Ringsted kommune. SSP årsrapport Indholdsfortegnelse

SAMARBEJDSPLAN En plan for samarbejdet mellem Lokalpolitiet Haderslev og Haderslev kommune

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Strategi for forebyggelse og indsats over for radikalisering i Brøndby Kommune. Vedtaget november 2016, revideret januar 2018

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

Samrådet vedrørende unge Kriminelle

KREDSRÅDETS SAMARBEJDSPLAN 2019

SSP-handleplan 12. december 2013.

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Unge på kanten. Projektbeskrivelse. Projektleder: Sanne Kjellow Senest revideret: 30/11/2016

SAMARBEJDSPLAN FOR NORDJYLLANDS POLITI 2010

Skabelon for standard for sagsbehandling

indsats for at beskytte ofre mv. Nyt kapitel

Indhold Resumé...3 Indledning...4 Baggrund...4 Målgruppe for handleplanen...5 Geografi...5 Opgaver...5 Samarbejde...5 Opsporing...

SYDØSTJYLLANDS POLITI

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Nationalt Forebyggelsescenter, NFC, og problemskabende unge, bander og rockere

Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning

Informationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014

Handlingsplan. for samarbejdet via Politiets Lokalråd i Vejle Kommune Formål.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

SSP-strategi for Vallensbæk Kommune. SSP - strategi for Vallensbæk Kommune

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

En styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd

Samarbejdsplan for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Rapport vedr. Kontrolgruppens arbejde i 2015

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE

Tilsynsplan. Tilsyn med politiets og anklagemyndighedens straffesagsbehandling

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS

FAIRPLAY KØBENHAVNS VESTEGNS OGSÅ UDENFOR BANEN

Partnerskabsaftalen For et trygt Indre Nørrebro 2014/15. PARTNERSKABSAFTALE Københavns kommune 2014/15

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens

Børnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale juni 2015

Bemærkninger til udkast til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Transkript:

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Formålet med Ishøj Kommunes reaktive kriminalitetsforebyggelsesindsats er, at skabe muligheder og betingelser for, at kriminelle borgere kan overskride deres kriminelle position, og deltage i samfundet på nye konstruktive måder. Målet er endvidere, at styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde, der allerede pågår i Ishøj Kommune. Gruppen af unge der begår alvorlig og/eller banderelateret kriminalitet er lille, og der er primært tale om unge i alderen 17-25 år. De få er desværre toneangivende både i kriminalitetsstatistikkerne og i bybilledet, og de er medvirkende til, at lovlydige børn og unge påvirkes i en negativ og uhensigtsmæssig retning. Ishøj Kommune ønsker med udgangspunkt i nærværende programbeskrivelse for det reaktive kriminalitetsforebyggende arbejde, at sætte særligt ind over for denne gruppe af toneangivende kriminelle unge. Både unge som er del af et organiseret bandelignende fællesskab, som udøver bandemotiveret og banderelateret kriminalitet, men også unge som udøver situationelt betinget kriminalitet. Ishøj Kommunes program for reaktiv kriminalitetsforebyggelse falder indenfor to indsatsområder: 1. Exit-program for borgere tilknyttet banderelateret grupper En vej ind. 2. Indsatsområdet for almindelig og situationelt betinget kriminalitet. Sidstnævnte er delt ind i to indsatser, SSP-arbejdet 1 for unge under 18 år og KSP-samarbejdet 2 for unge over 18 år. Processen samt opdelingen af det reaktive kriminalitetsforebyggende arbejde i Ishøj Kommune er grafisk fremstillet i nedenstående figur 1.0. Screening i reaktivt regi Situationelt betinget kriminalitet Bande- og gruppe kriminalitet Under 18 år Over 18 år Visitering til Exit-program Sagen behandles i SSP-NU Sagen behandles i KSP-samarbejdet Individuelt Exitprogram iværksættes Niveauinddeling jf. individorienteret SSP-samarbejde Handling og opfølgning Handling og opfølgning Se programbeskrivelse for uddybning af hver fase i Exit-programmet 1 Samarbejde mellem Skolen, Socialvæsen og Politi. 2 Samarbejde mellem Kriminalforsorgen, Socialvæsen og Politi. 1

Exit-programmet En vej ind Den forhenværende regeringen lancerede i april 2011 en rammemodel for Exit-programmer til bande- og rockermedlemmer der ønsker at bryde med deres kriminelle miljø. Målsætningen for denne rammemodel er dels at skabe en helstøbt indsats over for bande- og rockerkriminalitet, som blandt andet omfatter styrket fokus på mulighederne for at hjælpe personer, der gerne vil ud af det kriminelle miljø, og dels at understrege vigtigheden af et koordineret myndighedssamarbejde i kommunerne. Der er nye udfordringer forbundet med opgaveløsningen i kommunalt regi, da arbejdet med at hjælpe borgere over 18 år ud af deres kriminelle miljø ikke er en typisk kommunal kerneydelse. De meget kriminelle unge der er tilknyttet bandelignende grupper fordrer en særlig type sagsbehandling og specielle individuelle indsatser. Nærværende programbeskrivelse af kommunens Exitprogram - En vej ind tager netop afsæt i de anbefalinger, som beskrives i rammemodellen for Exit, og tager ligeledes afsæt i de særlige specielle og individuelle indsatser vi iværksætter i Ishøj Kommune, når vi arbejder med denne særlige målgruppe. Programbeskrivelsen for En vej ind skitserer rammerne for- og faserne i Kommunens exitforløb. Endvidere beskrives ansvarsfordelingen mellem de kommunale instanser og andre myndigheder. Indholdet i et konkret exitforløb vil være individuelt tilpasset den enkelte borgeres behov, og derfor kan faserne i et exitforløb have forskellig varighed, intensitet og indhold. Målgruppen for Exit-programmet En vej ind Justitsministeriets rammemodel for exit-programmer til bande- og rockermedlemmer er målrettet de personer, som NEC (Rigspolitiets Nationale Efterforsknings Center) til enhver tid har registreret som tilknyttet bande- og rockergrupperinger i Danmark. Exit-programmet er naturligvis ikke kun relevant i forhold til de bande- og rockermedlemmer, som NEC er bekendt med. Også personer i andre kriminelle miljøer, eller personer, der er på vej ind i bande- og rockermiljøet, kan have behov for særlig støtte og hjælp til at bevæge sig ud af det kriminelle miljø. Ishøj Kommunes exit-program er målrettet de borgere som er NEC-registreret, men omfatter også de borgere der vurderes som værende del af en mere fragmenteret kriminel gruppering. Det er exit-koordinator og konsulent for reaktiv kriminalitetsforebyggelse, der afgør, hvilke borgere der indskrives i kommunens exit-program. 2

Alle borgere, uanset alder, kan blive indskrevet i exit-programmet 3. I Ishøj ønsker vi at støtte alle borgere, der uanset alder, ønsker at bevæge sig i en ny retninger og væk fra deres kriminelle miljø og gruppering. Dog bør det understreges at der er enkelte eksklusionskriterier, hvor borgeren falder udenfor målgruppen for exitprogrammet. Eksklusionskriterierne omfatter psykisk sygdom, som overskygger kriminaliteten og forandringspotentialet hos den enkelte borgere samt så alvorligt misbrug, at der står i vejen for et forandringspotentiale. Borgeren falder også udenfor målgruppen for exitprogrammet, hvis medarbejdernes sikkerhed vurderes truet. Estimeret antal borgere indskrevet i exit-program Det er den aktuelle vurdering, at den potentielle målgruppe omfatter ca. 30 unge i Ishøj Kommune, dette estimat er over en 4-årig periode. Exit-koordinator og konsulent for reaktiv kriminalitetsforebyggelse vurderer i samråd med Ishøj lokalpoliti, at ca. 5 unge årligt vil indgå i kommunens exitprogram En vej ind. Ydermere vurderes det, at Ishøj Kommune gennem et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen i Frihed (KiF), vil udvide den potentielle målgruppe til deltagelse i kommunens exitprogram med op mod 3 personer pr. år. Mål og indikatorer for indsatsen Målsætningen er, at minimum 65 % af alle som har været indskrevet i kommunens exitprogram, inden for en periode på 2 år efter forløbets afslutning, ikke er dømt for personfarlig kriminalitet. Personfarlig kriminalitet forstås som vold, røveri, overfald og anvendelse af våben. Målsætningen er endvidere, at den samlede ungdomskriminalitet (15-25 år) i Ishøj Kommune er faldende indenfor særligt udvalgte gerningskoder. Dette monitoreres gennem løbende analyse fra OPA, politiets afdeling for Operativ Planlægning og Analyse. 3 Den nyeste internationale forskning indenfor kriminologien viser at den gennemsnitlige alder for borgere, som ønsker at forlade en bande er 22,7 år, (Decker, S.H & Pyrooz, D.C, 2011). Gennemsnitsalderen for borgere i Exit i Københavns Vestegnspolitikreds oktober 2011, er 24,09 år. 3

Visitationsprocedure, herunder afdækning samt afklaringssamtale Borgere, som skønnes at være egnede til at indgå i kommunens exit-program, kan henvises direkte af politi, kriminalforsorgen, medarbejdere i Ishøj Kommune eller af øvrige samarbejdspartnere. Borgeren har også selv mulighed for at kontakte exit-koordinatoren med henblik på visitation til exit-programmet. Nedenstående figur illustrerer forløbet fra forvisitation til selve indskrivningen i exitprogrammet. Forvisitation Afdækning, Politi og NECregistrering Afdækning af sag i kommunalt regi Afklaringssamtale Indskrivning i Exit-program og udarbejdelse af samarbejdsaftale Afdækning, politi og NEC- registrering Exit-koordinatoren kontakter Exit-enheden på Københavns Vestegn, som foretager en grundig afdækning af exit-personens aktuelle kriminalitetsbillede, samtidig med at der foretages en vurdering af exitpersonens hensigter med indskrivning i exitprogrammet. Politiet udarbejder en sikkerheds- og risikovurdering af konsekvenserne ved exitpersonens udtrædelse af det konkrete kriminelle miljø. Denne vurdering bliver rettesnor og alt afgørende for planlægningen af det videre exitforløb. Afdækning af sag i kommunalt regi Exit-koordinatoren retter henvendelse til de relevante kommunale centre, herunder Borger- og Socialservice, Jobcentret og eventuelt Familiecenteret for at få klarlagt, om der pågår aktuel sagsbehandling, der vedrører borgeren, som ønsker exit. Endvidere foretages der en indledende afdækning af borgerens beskæftigelses-, forsørgelses-, og boligsituation. 4

Afklaringssamtale Ved afklaringssamtalen fortager exit-koordinator en, i samråd med borgeren der ønsker exit, en holistisk afdækning af exit-personens livssituation. Samtalen tager udgangspunkt i afklaringsskemaet (se bilag x). Exit-personen bliver forelagt de informationer, som exit-koordinatoren har indhentet fra henholdsvis politimæssigt samt kommunalt regi. Præmisserne ved indskrivelse i kommunens exit-program bliver forelagt exitpersonen, og ved afklaringssamtalen bliver det drøftet, hvilke behov og udfordringer exit-personen ser som mest presserende. Hvis exit-koordinatoren efter afklaringsmødet vurderer, at borgerens motivation er reel og at borgeren vurderes som værende omfattet at exitprogrammets målgruppe, indkaldes borgeren til et samarbejdsmøde, hvor den endelige visitation og udarbejdelse af samarbejdsaftale finder sted. Indskrivning i Exit-program og udarbejdelse af samarbejdsaftale Samarbejdsaftalen underskrives ved et samarbejdsmøde hvor borgeren og kommunens exit-koordinator er tilstede. I særlige tilfælde, hvor exit-personens sikkerhed er vurderet truet, indkaldes exit-koordinatoren fra Københavns Vestegns politi til samarbejdsmødet, jf. anbefalinger i justitsministeriet Rammmemodel for exit-strategier. Samarbejdsaftalen er udarbejdet af Rigspolitiets Nationale Efterforsknings Center. (se bilag x). Samarbejdsaftalen har været til høring i kriminalforsorgen. Den indeholder de væsentligste punkter i et exitforløb og tydeliggør hvilket individuelt forløb, der er planlagt for den enkelt borger. Samarbejdsaftalen beskriver detaljeret, hvilke foranstaltninger de respektive myndigheder har mulighed for at iværksætte for borgeren i forbindelse med gennemførelsen af exit-programmet. I samarbejdsaftalen er der indskrevet hvilke foranstaltninger, der igangsættes fra kommunalt hold, samt hvilke konsekvenser et eventuelt tilbagefald til personfarlig kriminalitet vil få for borgeren og det videre exitforløb. Når samarbejdsaftalen er underskrevet af både exit-person samt exit-koordinatoren, bliver samarbejdsaftalen indsendt til Exit-enheden på Københavns Vestegn samt til NEC (Rigspolitiets Nationale Efterforsknings Center). Dette gøres med henblik på, at muliggøre en national monitorering af antal bandemedlemmer i exit samt, for at skabe rum for videndeling landets politikredse imellem. Exit-borgeren bliver registreret som værende tilknyttet et Exit-program, hvilket også vil fremgå af rigspolitiets registre. 5

Iværksættelse og opfølgning af exit-programmet Når samarbejdsaftalen er indgået med exit-personen, iværksætter de ansvarlige myndigheder de aftalte foranstaltninger, inden for de tidsrammer, der er angivet i samarbejdsaftalen. Herefter påhviler det exit-koordinatoren at følge op på gennemførelsen af exit-programmet. Exit-koordinatoren vurderer i den forbindelse, i samråd med de involverede fagpersoner, om der er behov for at tilpasse exit-programmet, herunder om der eventuelt er behov for at bistå borgeren i exit i en længere periode end oprindelig forventet. Der afholdes løbende evaluerings- og støttemøder med borgeren i exit. Møderne afholdes af exit-koordinatoren. Der er mulighed for ad hoc, at indkalde exit-borgerens eventuelle mentor til opfølgende møder, hvor exit-borgerens udvikling drøftes. Det klarlægges hvilke udfordringer både mentor og exit-borger møder, og herunder afdækkes det hvad der kan iværksættes for at overskride disse udfordringer. Exit-koordinatoren vurderer løbende, om den pågældende lever op til de i samarbejdsaftalen fastsatte krav. Hver uge modtager exit-koordinator afrappotering fra det lokale politi, hvoraf det fremgår om borgerne, som er indskrevet i exit-programmet, har været antruffet i en hændelse af kriminel karakter. Hvis samarbejdsaftalens fastsatte krav tilsidesættes, kan exit-koordinatoren beslutte, at exitprogrammet for den pågældende borger skal bortfalde. Det er i den sammenhæng alene exitkoordinatorens bistand med henblik på koordinering af og opfølgning på tiltagene, der bortfalder. De enkelte tiltag, der er tilbudt og iværksat af de ansvarlige myndigheder, bortfalder således som udgangspunkt ikke. Det bemærkes dog, at de ansvarlige myndigheder kan beslutte at lade bistanden i forhold til egne tiltag ophøre, hvis betingelserne herfor efter den relevante lovgivning i øvrigt er opfyldt. Det kan f.eks. være tilfældet ved manglende studieaktivitet eller manglende opfyldelse af mødepligt, manglende fremmøde på erhvervspraktikplads eller manglende opfyldelse af en afdragsforpligtelse mv. Overtrædes eventuelle vilkår for prøveløsladelse, betingede domme, samfundstjeneste og afsoning med fodlænke, sanktioneres overtrædelsen efter tilsvarende gældende regler. Exit-koordinatoren orienterer løbende Rigspolitiets Nationale Efterfornings Center om exitprogrammets forløb, herunder eventuelle ændringer eller ophør af programmet. 6