1: Hovedstruktur for byområdet Kommuneplan 2009-2020
Ringsted Byråd besluttede den 8. december 2008 at udsende forslag til kommuneplan 2009-2020 i offentlig høring i perioden 6. januar 2009 til 3. marts 2009. Der kom 72 indsigelser og ændringsforslag i høringsperioden. Ringsted Byråd vedtog den 11. maj 2009 kommuneplanen endeligt med mindre ændringer, som følge af indsigelser og ændringsforslag. Kommuneplan 2009-2020, Hæfte 1: Hovedstruktur for byområdet, Juli 2009 Udgivet af Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Tlf.: 57 62 62 62 www.ringsted.dk ringsted@ringsted.dk Udgivelsesår: 2009 Oplag: 400 Tryk: Centertryk A/S Forsidefoto: Torveliv foran Sct. Bendts Kirke Fotograf: Steen Olsson og Ringsted Kommune, Teknisk forvaltning Rådgivere: COWI A/S Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort & Matrikelstyrelsens tilladelse
INDHOLDSFORTEGNELSE Hæfte 1: Hovedstruktur for byområdet Emne Side Forord 5 0 Indledning 7 1 Hovedstruktur 9 1.1 Plan- og Agenda 21-strategi 2007 11 1.2 Udviklingen efter 2020 13 1.3 Bymønster 15 1.4 By & Bosætning 17 1.5 Erhvervsudvikling 31 1.6 Trafik 39 1.7 Detailhandel 47 1.8 Det åbne land 53 1.9 Kolonihaveområder 57 1.10 Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer 59 1.11 Tekniske anlæg 61 1.12 Affald 65 2 Redegørelse 67 2.1 Lokale velfærdsydelser 69 2.2 Grønne områder i byen 75 2.3 Teknisk infrastruktur 77 2.4 Trafik 79 2.5 Detailhandelsstruktur 81 2.6 Forhold til anden planlægning 87 3 Miljøvurdering 89 Se i øvrigt: Hæfte 2: Hovedstruktur for landområdet Hæfte 3: Rammebestemmmelser indholdsfortegnelse 3
Ringsted Svømmehal 4
FORORD Kommuneplan 2009-2020 er den fysiske plan for udviklingen i Ringsted og planen afspejler Byrådets forventninger til fremtiden. Kommuneplanen er således en vigtig forudsætning for at udvikle visionen om Ringsted som en bosætnings- og erhvervskommune. Kommuneplan 2009-2020 er den første kommuneplan siden strukturreformen, hvor kommunerne pr. 1. januar 2007 overtog ansvaret for planlægning af det åbne land. Kommuneplanen omfatter derfor denne gang en række nye emner om det åbne land, som tidligere var omfattet af regionplanen. Kommuneplanen tager udgangspunkt i de tidligere års planlægning samt den vedtagne kommuneplanstrategi. Der er sat fokus på en planlægning, som skal udvikle og bevare de eksisterende kvaliteter med særlig vægt på historien, naturen samt erhvervsudviklingen, og at styrke Ringsted Kommune som en attraktiv kommune, der tiltrækker både nye borgere, erhvervsvirksomheder og turister. Niels Ulrich Hermansen Borgmester forord 5
6
0 INDLEDNING Kommuneplanens opbygning og indhold Ifølge lov om planlægning skal kommuneplanen fastlægge en hovedstruktur for hele kommunen, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen samt rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Kommuneplanen ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. Redegørelsen omhandler forudsætninger og hensigter med retningslinjerne i kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Redegørelsen omfatter endvidere kommuneplanens forhold til den overordnede planlægning samt kommunens hidtidige planlægning. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer, lov nr. 316 af 5. maj 2004 skal der foretages en miljøvurdering af kommuneplanforslaget. Miljøvurderingen skal omfatte de ændringer og nye tiltag, som en gennemførelse af planforslaget vil betyde. For overskuelighedens skyld er planen opdelt i følgende fire hæfter: 1. Hovedstruktur for byområdet. 2. Hovedstruktur for landområdet. 3. Rammebestemmelser. Hæfte 1 og 2 Hovedstrukturen for by- og landområdet angiver de overordnede mål for udvikling og arealanvendelse i kommunen, herunder nye byudviklingsområder og stiplanlægning som Byrådet har ønsket at sætte fokus på. Hæfte 3 I rammer for lokalplanlægningen fastsættes retningslinjer for indholdet af lokalplaner for de enkelte dele af kommunen, herunder anvendelse og omfang af bebyggelse, adgangs- og parkeringsforhold samt eventuelle bevaringsinteresser. Afsnittet Planstrategi og Agenda 21-strategi 2007 i dette hæfte samler op og folder visionerne fra plan- og agenda 21-strategien ud. Der udarbejdes en selvstændig Agenda 21- handlingsplan for Ringsted Kommune. Cykelløb i bymidten indledning 7
Fuld revision af kommuneplanen Byrådet vedtog den 14. april 2007 Planstrategi og Agenda 21-strategi 2007 uden ændringer og efterfølgende er Kommuneplan 2009-2020 udarbejdet. Med Kommuneplan 2009-2020 er der foretaget en fuld revision af kommuneplanen og forslaget samler således følgende Kommuneplan 2005-2016 til ét dokument: Nye rammebestemmelser. Temaplan for Boligudbygning. Temaplan for Detailhandel. Kommuneplan 2001 - Hovedstruktur. Vestsjællands Amt Regionplan 2005-2016 for Ringstedområdet. Beslutninger efter en vandplan eller en Natura 2000-plan. En Natura 2000-skovplan, udarbejdet i medfør af skovloven. En råstofplan, udarbejdet i medfør af lov om råstoffer. Herved kan Regionplan 2005-2016 ophæves og erstattes af den nye kommuneplan. En enkelt undtagelse findes dog på vandområdet (vand- og naturplaner + råstoffer), hvor udarbejdelsen af en kommunal handleplan afventer den statslige vandplan, der forventes at foreligge i 2009, mens den kommunale vandplan forventes vedtaget i 2010. Hvad siger loven om kommuneplanlægning? Kommuneplan 2009-2020 for Ringsted Kommune er udarbejdet efter bestemmelserne i lov om planlægning, lov nr. 537 af 6. juni 2007. Det er planlovens formål at sikre en sammenfattende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Kommuneplanen er den sammenfattende plan for arealanvendelse og bebyggelsesforhold i kommunen. Ifølge planloven skal der foreligge en kommuneplan for hver af landets kommuner. Kommuneplanen udarbejdes med en 12-års planperiode og må ikke stride mod: Retningslinjer fastsat i Regionplan 2005-2016, der har retsvirkning som landsplandirektiv. Regler fastsat af Miljøministeren til varetagelse af landsplanmæssige interesser. Beskrivelsen af den ønskelige fremtidige udvikling i den regionale udviklingsplan. 8 INDLEDNING
1 hovedstruktur 1 Hovedstruktur Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen samt retningslinjer for arealanvendelsen. 1 Hovedstrukturen er inddelt i følgende afsnit: 1.1 Planstrategi og Agenda 21-strategi 2007. 1.2 U dviklingen efter 2020. 1.3 Bymønster. 1.4 By & Bosætning. 1.5 Erhvervsudvikling. 1.6 Trafik. 1.7 Detailhandel. 1.8 Det åbne land. 1.9 Kolonihaveområder. 1.10 Bevaringsværdige bebyggelser, by- og kulturmiljøer. 1.11 Tekniske anlæg. 1.12 Affald. Kalkmaleri i Sct. Bendts Kirke hovedstruktur 9
10 Hovedstruktur
1.1 plan- og Agenda 21-strategi 2007 Byrådet vedtog den 14. april 2007 Planstrategi og Agenda 21-strategi 2007, der indeholder Byrådets bud på vigtige temaer og indsatsområder for de kommende 12 års udvikling af byen og det åbne land. Byrådet peger på følgende tre indsatsområder: Historien fortællinger og fyrtårne. Natur vand og sundhed. Erhvervsudvikling og uddannelse. I forlængelse af planstrategien er der igangsat en række handlinger indenfor disse indsatsområder, som følges op af kommuneplanen. Historien fortællinger og fyrtårne Ringsted hører til bl.a. landets ældste byer og har en unik historie. Kommunen rummer en righoldig kulturarv, der indgår som et væsentligt element i den fysiske planlægning. Ringsted Kommune ønsker at tydeliggøre Ringsteds historie og at gøre Ringsted kendt både udadtil og i forhold til kommunens egne borgere. Udfordringen er at udfolde potentialet i kulturarven således, at kulturarven kommer til at bidrage til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling. Natur vand og sundhed På naturområdet er det overordnede mål at skabe bedre sammenhæng mellem naturområderne så dyr og planter kan spredes og etablere nye bestande. Samtidig ønsker Byrådet at støtte borgernes egen indsats og ansvar for et sundt liv gennem et sammenhængende net af stier, vandreruter og andre motionsmuligheder i det åbne land. Desuden vil kommunen sætte fokus på flere sikre levesteder for truede dyr og planter, begrænsning af forurening af grundvand, sø og å samt oplevelser der skaber velvære og familieoplevelser. Konkret er der igangsat en række handlinger: Kommunen arbejder for at få etableret nye sammenhængende stiforløb, og der arbejdes på tilslutning af eksisterende stier. Kommunen arbejder på at øge miljøkompetencen i folkeskolen ved at tilbyde kurser, undervisningsforløb og materialer gennem Ringsted Agenda 21. Agenda 21 støtter bl.a. naturkurser med naturvejleder samt arbejdet med Grønt Flag. Overbygningsskolerne har desuden fokus på udbygning og For at leve op til målene er der igangsat en række handlinger: Kommunen formidler Ringsteds historie i byrummet, ved bl.a. tværgående samarbejder som festivalen Sommer i Ringsted samt planlægning af festivals i de kommende år. Der sker forsøg med etablering af et kulturhistorisk fagcenter i samarbejde med skolerne i kommunen med det formål at formidle den lokale historie. Der arbejdes på at indgå i et regionalt samarbejde om etablering af cykel- og vandreruter som rækker ud over Ringsteds kommunegrænse med vægt på natur- og kulturoplevelser. Skulptur ved Sct. Bendts Kirke PLAN- OG AGENDA 21- STRATEGI 2007 11
modernisering af de fysiske rammer for de naturvidenskabelige aktiviteter. Der er gennemført vandløbsrestaureringer for at forbedre forholdene for dyr og planter. I Odinsvejkvarteret og i Nørregade arbejdes der for lokalisering af nye kontorarbejdspladser. Der arbejdes for at udbygge og forbedre adgangsforholdene ved naturområderne ved Haraldsted Sø. Der skabes sammenhæng mellem naturområder ved at fjerne spærringer omkring vandmøllerne i Ringsted Å. I forbindelse med klimatopmødet i Danmark i 2009 gennemfører kommunen en kampagne med fokus på, hvad der lokalt kan gøres for at bidrage til at reducere den globale opvarmning. Derudover deltager kommunen i diverse miljørelaterede kampagner (1 ton mindre, Vi cykler til arbejde, Alle Børn Cykler, Store Cykeldag m.m.). Erhvervsudvikling og uddannelse Ringsted Kommune har de seneste år oplevet en kraftig vækst, og nye virksomheder er flyttet til byen. Byrådet ønsker at medvirke til et fortsat godt erhvervsklima samt til at skabe vækst i de eksisterende virksomheder og understøtte iværksættere. Derudover skal arbejdsstyrken opkvalificeres, så den matcher virksomhedernes fremtidige behov. For at nå disse mål er der igangsat følgende initiativer: I forslag til Kommuneplan 2009-2020 udlægges der arealer nordøst for Ringsted til bl.a. transporttunge virksomheder og arealer mellem Balstrupvej og jernbanen til andre typer erhverv, herunder service- og produktionserhverv. I samarbejde mellem Ringsted Erhvervsforum, Concare og Ringsted Kommune arbejdes der med konkrete planer om en udviklingspark på Kasernen. Ringsted Kommune deltager i et projekt om købstadsturisme på Sjælland, sammen med Østdansk Turisme og en række andre kommuner. 12 PLAN- OG AGENDA 21- STRATEGI 2007
1.2 udviklingen efter 2020 Masterplan for Ringsted Ringsted Kommune har oplevet en meget stor byvækst, og befolkningsprognosen viser, at udviklingen fortsætter i de kommende år. Den planlagte rummelighed er ved at være opbrugt, og det er derfor nødvendigt at udlægge nye arealer til byudvikling. Byrådet ønsker en fortsat befolkningstilvækst. En visionsskitse for Ringsted bys udvikling placerer erhvervsområder mod øst samt langs motorvejen. Et mindre boligområde placeres mod øst, mens en ny bydel planlægges vest for Ringsted by. og service, bosætning og erhvervsudvikling samt kulturelle og sociale mødested. Centrale udfordringer for den kommende planlægning bliver at udpege arealer til fremtidig byvækst til bolig- og erhvervsformål samt at sikre de grønne strukturer, friarealer mv., det der er en forudsætning for det gode liv i byen. Kommunen skal skabe grundlaget for en alsidig erhvervsudvikling samtidig med at bystrukturen bidrager til en bæredygtig udvikling. Der er behov for at sikre og forny sammenhængen mellem de eksisterende værdier og nye kvaliteter. Ringsted Kommune skal med Ringsted by som centrum fortsat udvikles som Sjællands midtpunkt og kommunens center for beskæftigelse, handel Masterplan for udviklingen i Ringsted Kommune udviklingen efter 2020 13
Et af de nye boligudviklingsområder i Vigersted 14 udviklingen efter 2020
1.3 Bymønster Visioner og mål Ringsted skal udnytte sin placering midt på Sjælland og i nærheden af Hovedstadsområdet med gode trafikforbindelser til både hovedstaden og resten af landet. Den eksisterende bystruktur skal opret holdes og udvikles, med Ringsted by som udviklingsdynamo og de ni byzonelandsbyer som bæredygtige lokalsamfund. Der skal ske en fortsat befolkningstilvækst, så kommunen i år 2020 har 40.000 indbyggere og i år 2030 50.000 indbyggere. Som følge af den seneste konjunkturafmatning kan der ske mindre forskydninger i befolkningstilvæksten inden for planperioden. Retningslinjer 1.3.1 Ringsted by samt byzonelandsbyer udlægges som byområde til bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service samt nærrekreative formål som idrætspladser, kolonihaver og andre fritidsfaciliteter. 1.3.2 Vækst i form af nye boliger skal placeres i Ringsted by og i byzonelandsbyerne. Dette skal ske for at understøtte den eksisterende serviceforsyning samt for at sikre et bredt udbygningsgrundlag af samme. 1.3.3 De øvrige landsbyer forbliver i landzone med mulighed for etablering af enkeltboliger inden for landsbyafgrænsningen. Bystruktur Ringsted Kommune er en landkommune, der domineres af Ringsted by som det naturlige center, centralt placeret i kommunen. Mod nord, syd, øst og vest omgives byen af ni byzonelandsbyer. Jævnt fordelt over kommunen ligger 23 landzonelandsbyer. for planperioden forventes Ringsted Kommune at vokse med ca. 6.000 indbyggere. Ringsteds største styrke er placeringen midt på Sjælland, kombineret med de mange aktiviteter og tilbud. For at tiltrække nye borgere skal Ringsted fortsat kunne tilbyde gode boligområder og attraktive byggegrunde. Derudover har Byrådet udpeget følgende tre strategiske indsatsområder, der skal få mennesker og virksomheder til at vælge Ringsted i fremtiden: Historien Ringsted var centrum for kirke og kongemagt i middelalderen Naturen - nærhed til naturen. Erhvervsudvikling - den hele by med arbejdspladser, og tæt på København. Ringsted har karakter af kerneby og skal fortsat udvikles som en sådan. En kerneby er en forholdvis kompakt by med stor befolkningstæthed og korte afstande, hvilket giver et godt grundlag for kollektiv trafikbetjening og cyklister. Det grønne er til stede i form af bl.a. parker og pladser og flere stier giver hurtig og nem adgang til landskabet uden for byen. Ringsted Kommunes samlede areal er ca. 295 km2, og pr. 1. januar 2008 var der 32.093 indbyggere. 62 % procent bor i Ringsted, mens 38 % procent bor i landsbyer og landområder. Ringsted Ringsted by er kommunens center for bl.a. handel, service, kultur og arbejdspladser. Byen skal fortsat være kommunens dynamiske center, og inden Tinggade bymønster 15
Byzonelandsbyer Ringsteds byzonelandsbyer er attraktive bosteder. Byzonelandsbyerne er: Høm. Gyrstinge. Jystrup. Vigersted, Kværkeby. Nordrup. Ørslev. Sneslev. Vetterslev. Landzonelandsbyer De 23 landzonelandsbyerne fungerer primært som bosteder og udvikling skal her ske som afrunding eller huludfyldning indenfor den eksisterende landsbyafgrænsning. Ved hjælp af skovplantning rundt om byen og grønne kiler ind til byen opnår såvel byzone- som landzonelandsbyer en grøn karakter. De fleste byzonelandsbyer rummer indkøbsmuligheder, institutioner, skoler og fritidsanlæg. Kort 1: Bymønstret i Ringsted Kommune 16 bymønster
1.4 by og bosætning Visioner og mål Ringsted skal være et godt sted at bo og skal tilbyde moderne og rummelige boliger til alle tæt på naturen. Ringsted Kommune har oplevet en meget stor byvækst og befolkningsprognosen viser, at udviklingen fortsætter i de kommende år, dog i mindre omfang. Byrådet ønsker at videreudvikle Ringsted som en attraktiv boligkommune, bl.a. ved at udvikle nye arealer til boliger. Byrådet vil skabe mulighed for stor variation i byggeriet, både hvad angår udformning, størrelse og ejerform. Byrådet vil i særdeleshed skabe mulighed for at bygge attraktive familieboliger. Retningslinjer 1.5.1 Byudvikling kan kun finde sted i byområde. Arealer til byudvikling skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og tages i brug indefra. 1.5.2 Byudvikling skal planlægges under hensyntagen til udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighederne for kollektiv trafikbetjening. 1.5.3 Eksisterende byzonearealer skal søges anvendt før nye arealer inddrages til byzone. 1.5.4 Byudvikling samt placering af trafik- og forsyningsanlæg o.lign., bør ikke ske på arealer af høj naturmæssig, landskabelig eller rekreativ værdi, det vil sige i beskyttelsesområder, landskabsområder og besøgsområder. 1.5.5 Arealer, der endnu ikke er inddraget til byudvikling, skal administreres i overensstemmelse med retningslinjer for de tilgrænsende områder ud mod det åbne land. Tegnestuen B.I.Gs boliger på Kasernen by OG BOSÆTNING 17
1.5.6 Arealudlæg skal foretages på baggrund af analyser af natur, landskab, arkæologi, kulturhistorie, miljø, biologi, rekreative værdier, grundvands- samt jordbrugsinteresser. 1.5.7 Nye boliger kan som hovedregel kun opføres i byområde, lokalplanlagte landsbyer og i afgrænsede landsbyer, se i øvrigt hæfte 2, afsnit. 1. 1.5.8 Varige bygrænser mod det åbne land 700 og mod større indfaldsveje skal normalt 600 markeres med beplantning. 1.5.9 Der udlægges nye arealer til boligformål 500 på Køgevej samt i Kværkeby, Vigersted, 400 Høm og Vetterslev. 1.5.10 Udnyttelse af overfladevand skal indgå 300 som et rekreativt element i byudviklingsområder, til gavn for natur, klima og 200 mennesker. 1.5.11 100 Der skal ved udvikling af nye boligområder sikres tilstrækkelig daginstitutionskapacitet. 0 200 1.5.12 Skolekapaciteten 2001 2002 2003 for Ringsted 2004 2005 by udvides 2006 2007 100 2008 med en ny skole i Kasernebyen. 1.5.13 Behovet for kultur- og fritidsanlæg skal 0 tilpasses befolkningsudviklingen. 1.5.14 Der skal sikres kapacitet til det voksende behov for ældreomsorg. Befolkningsudvikling og boligbehov I de sidste 8 år er Ringsted Kommune vokset med gennemsnitligt 320 indbygger pr år, dog således at den gennemsnitlige vækst i de sidste 4 år har været på over 400 indbyggere pr år. Antallet af nyopførte boliger har i de sidste 8 år været gennemsnitligt 205 pr år, dog knapt 300 pr år de seneste 4 år. Byrådet ønsker at befolknings- og boligtilvæksten skal fortsætte i kommuneplanens 12-årige planperiode. 700 600 500 400 300 Befolkningsvækst Nye boliger 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Befolkningsvækst og nye antal boliger 2001-2008 Befolkningsv Nye boliger Faktaboks: Restrummelighed til boliger Område Restrummelighed (ha) Ringsted by 44 Byzonelandsbyer Høm 16 Ørslev 11 Jystrup 10 Gyrstinge 10 Sneslev 10 Nordrup Kværkeby Vigersted Vetterslev Samlet restrummelighed 130 8 8 7 6 18 BY OG BOSÆTNING
Offentlig service Der vil være behov for at tilpasse daginstitutions- og skolekapaciteten for småbørn, børn og unge samt bolig- og omsorgstilbuddet til ældre. Ligeledes vil befolkningsvæksten betyde øget efterspørgsel på kultur- og fritidsanlæg. Ved udlæg af nye boligområder reserveres areal til børneinstitutioner og skolekapaciteten for Ringsted by udvides fra 2012 med en ny skole, Solhammerskolen, i Kasernebyen. Fra august 2009 får Ringsted sit eget gymnasium, der bliver en del af Campus Ringsted, i Ringsted Syd, der består af handelsgymnasiet, teknisk gymnasium (EUC) og VUC Ringsted. På baggrund af en brugerundersøgelse er der ved at blive udarbejdet en behovsanalyse på idrætsområdet. Analysen skal fortælle hvilke faciliteter der er brug for og hvor de bedst placeres. Analysen forventes at foreligge i efteråret 2008 og skal danne grundlag for fremtidige politiske beslutninger. Bymønster og bosætning Byrådet ønsker at befolknings- og boligtilvæksten skal fortsætte i kommuneplanens 12-årige planperiode. 2008. Der skønnes i den 12-årige planperiode at være behov for op til 240 ha boligjord, så restrummeligheden på 130 ha er ikke tilstrækkelig. Det er derfor nødvendigt at udlægge nye arealer til boligudvikling, op til 110 ha. Der udlægges dog ikke et så stort et areal til boliger, idet der udlægges ca. 50 ha. Når der ikke udlægges det fulde areal er det for at tage højde for at udviklingen i perioden fra 2001 kan være atypisk, og at boligtilvæksten derfor næppe fortsætter i samme tempo. Derudover kan der ske boligtilvækst ved byomdannelse i bl.a. Odinsvejkvarteret og ved fortætning i bymidten. For at understøtte bymønsteret og tilbuddene i byen placeres de nye boligområder i tilknytning til Ringsted By samt i enkelte byzonelandsbyer. Byudviklingen skal udnytte den eksisterende infrastruktur og serviceforsyning bedst muligt. Dette sker dels ud fra et ønske om at forbedre service- og trafikbetjeningen, men også ud fra et ønske om at begrænse CO2-udledningen. Yderligere medtages ramme-område 5B16b, som et nyt udlæg til boligområde og Torpet udtages af rækkefølgebestemmelserne, da dette er et perspektivareal. De seneste års boligtilvækst har hovedsageligt været parcelhuse og tæt/lav bebyggelse. Boligtilvæksten har svaret til et arealforbrug på ca. 20 ha pr. år, med en stigende tendens frem til Faktaboks: Nyudlæg til boliger og samlet boligrummelighed Område Restrummelighed (ha) Køgevej 30 Benløse skovby 4 Byzonelandsbyer Kværkeby 6 Vigersted 4 Høm Vetterslev Samlede nyudlæg Restrummelighed 4 1,5 49,5 130 Samlet restrummelighed 179,5 by OG BOSÆTNING 19
Byudviklingsområdet ved Køgevej set fra luften Ideskitse til boligområde på Køgevej 20 by og bosætning
Nye boligområder Der udlægges i planperioden et nyt boligområde ved Køgevej, syd for Kærhave og øst for Ringvejen. På naboarealerne er der planlagt skovrejsning. Ved planlægning af området skal der tages hensyn til begrænsning af støj fra Østre Ringvej og fra jernbanen. Området er ca. 30 ha og terrænet er fladt. I Kværkeby udlægges ca. 6 ha mellem Værkevadsvej og Bøstoftevej. Arealet mellem Bøstofte og Kværkeby Bæk udlægges til bypark med offentlig adgang af hensyn til den økologiske korridor omkring bækken samt indsigt til Kværkeby Kirke. I Vigersted udlægges ca. 5 ha syd for Humleorevej. Som i Høm skal området indeholde grønne kiler, der sikrer at det nye kvarter bevarer kontakten til det åbne land, indsigten til landsbyen og i særdeleshed til Vigersted Kirke. I Høm udlægges ca. 4 ha mellem Næstvedvej og Englerupvej. Området skal indeholde grønne kiler, der sikrer, at det nye kvarter bevarer kontakten til det åbne land samt indsigten til kirken. Tilsvarende skal der sikres bedre krydsningsmuligheder af Næstvedvej. I Vetterslev udlægges ca. 1,5 ha syd for Toftegårdsvej. Ved planlægning for området er det vigtigt, at adgangen til Susåen sikres. Rækkefølgebestemmelser Byrådet ønsker at boligområderne i Ringsted by skal udvikles i følgende rækkefølge: 1. Kasernen. 2. Køgevej. I byzonelandsbyerne kan boligområderne udvikles parallelt. Denne rækkefølgeplan danner grundlag for prioritering af lokalplanlægningen. Lokalplanlægningen vil ske i dialog med de berørte grundejere, med henblik på at den planlagte boligudbygning kan fordeles nogenlunde jævnt over planperioden. For alle de nye boligområder gælder, at bebyggelsesplan og boligernes udformning skal afspejle byernes oprindelige struktur og arkitektur. Byrådets mål er baseret på et velfungerende bolig-, bygge- og finansieringsmarked og byrådet er opmærksom på at en ændring af disse forudsætninger vil afspejle sig i vækstens omfang. Del af byudviklingsområdet ved Høm (nederst i billedet) set fra luften bo og bosætning 21
Susåvej Værkevadsvej Bøstofte Vigerstedvej Humleorevej Kværkeby- ideskitse til boligområde samt bypark Vigersted- ideskitse til boligområde Englerupvej Høm- ideskitse til boligområde Næstvedvej Vetterslev- ideskitse til boligområde 22 BY OG BOSÆTNING
Odinsvejkvarteret Med Temaplan for Boligudbygning besluttede byrådet i 2005 at udpege Odinsvejkvarteret som byomdannelsesområde. Intentionerne er at omdanne et ældre og delvis nedslidt industriområde til et moderne tæt bykvarter med en blanding af boliger, erhverv og kulturelle aktiviteter. Området, der er ca. 30 ha, ligger centralt i Ringsted, lige syd for jernbanen og afgrænses af Næstvedvej, Thorsvej, Haslevvej og Mellem Broerne. Det er meningen at de gamle bygninger i et vist omfang bevares for derved at skabe en identitet for en ny og levende bydel med udgangspunkt i de historiske bygninger på stedet, hvilket især er relevant for Ringsted Dun grunden. Ringsted Kommune har udarbejdet et kvalitetsprogram med overordnede retningslinjer for området. Formålet med kvalitetsprogrammet er at definere fælles mål og intentioner for det fremtidige Odinsvejkvarter. Ny infrastruktur binder området bedre sammen med resten af byen og et fælles grønt friareal omkring det gamle jernbanespor, der er udpeget som kulturmiljø, fungerer som en grøn kile gennem området. Med kvalitetsprogrammet lægges op til en dialog med private bygherrer, investorer og kommunen om, hvordan der sikres kvalitet i bebyggelsesplaner og arkitektur. Kvalitetsprogrammet kan ses som en uformel rammelokalplan som grundlag for udarbejdelse af lokalplaner for konkrete projekter. I den videre planlægning for området skal der arbejdes for at undgå især negative trafikale og støjmæssige påvirkninger fra de eksisterende virksomheder. Hertil kommer store udfordringer med håndtering af forurenet jord og grundvand. Vejledende funktionsplan for Odinsvejkvarteret Del af byudviklingsområdet ved Odinsvej set fra luften by OG BOSÆTNING 23
Gymnasium- Masterplan Ringsted Gymnasium bygges i Ringsted Syd, på arealer ved EUC (b.la. handelsgymnasium) og VUC (b.la. HF). Samlet kommer uddannelsesinstitutionerne til at udgøre Campus Ringsted. Udarbejdelsen af en samlet masterplan for campus parallelt med skitsering på gymnasiet har i fællesskab skabt en række principper for tilgangen til området. Det forventes at gymnasiet vil have behov for at udvide inden for de kommende år, og derfor omtales gymnasiet i masterplanen som hhv. Etape 1 og Etape 2. Derudover er der forventninger til en idrætshal der kan bruges af gymnasiet. Denne er lagt i forlængelse af gymnasiets etape 2 som en selvstændig bygning 1 eller 2 etager. Ydre landskab Allerede kendetegnende for både EUC og VUC er, at parkeringspladserne ligger mellem vej og bebyggelse. Der ligger således en hård zone af parkeringsarealer, der er gjort grøn og fortættet med træer. Dette princip fortsættes så campusområdet samles udadtil, mod de omgivende veje, af en rand af beplantning. Området er allerede afgrænset af beplantning mod nord, syd og vest, i form af allétræer langs Ahorn Allé og Bengerds Allé. For at afslutte dette bælte af beplantning og for at skærme mod den trafikerede Næstvedvej mod øst, etableres et bakket Forslag til masterplan for det fremtidige uddannelsesområde ved Næstvedvej og Bengerds/ Ahorn Allé, hvor det nye gymnasium bliver bygget i sammenhæng med det eksisterende VUC og EUC Uddannelsesområdet mellem Næstvedvej og Bengerds/ Ahorn Allé set fra luften 24 BY OG BOSÆTNING
landskab beplantet med piletræer. Bakkerne etableres med overskudsjord fra byggeriet. Fremtidig parkering er udlagt mellem bebyggelse og bakkelandskabet. Ved en større udbygning mod syd vil en sivevej kunne trækkes ind fra Ahorn Allé og give adgang til parkeringspladserne. I forbindelse med gymnasiets Etape 1 etableres der parkering samt cykelparkering pa arealet mellem VUC og EUCs bygninger. Adgang hertil sker via VUCs sivevej ind fra Ahorn Allé. Fremtidig bebyggelse etableres hovedsageligt langs Næstvedvej, så campusbygningerne tilsammen omgiver en fælles campuspark og skærmer parken fra de omgivende veje. Parken holdes helt fri for biltrafik og parkering. Campus Parken Indadtil, mellem uddannelsesinstitutionerne, findes et stort åbent landskabsrum pa ca. 5,5 ha., med et naturligt bevæget terræn, der skråner nedad mod syd. Der er et terrænspring på 14 meter, fra kote 29 til kote 43. Arealet bruges i dag til landbrugsformål. I takt med, at arealet udbygges med uddannelsesinstitutioner omdannes marklandskabet til campuspark. Dette gøres gennem en fleksibel plan, som kan udvikles over tid, efterhanden som behovet opstår. Området forbindes på kryds og tværs af et grid af belagte stier samt rækker af forskellige træer, der lægger sig hen over og følger det bevægede landskab. Stigriddet og trærækkerne inddeler landskabet i større og mindre felter, som kan få hver sin funktion og indhold, når der er behov. Indholdet er fx sportsbaner og skolehaver. Griddet etableres og felterne opstår i takt med at området bebygges. Længst mod syd, på områdets lavest liggende sted, etableres en sø, som kan optage områdets overfladevand, og samtidig udgøre et markant landskabeligt element. I samme område får randbeplantningen lov at brede sig, så der opstår en lille skov. Campus pladsen Uderummet mellem EUCs kantine, VUC og gymnasiet tænkes som en grøn plads hvor campusiivet vil tage sin begyndelse. Her sker interaktionen mellem studerende pa de forskellige institutioner. En campusplads med liv på, krydsende studerende på vej til og fra undervisning samtidigt med at der er plads til pauser og til at mødes i grupper. Illustrationsplan af campusområdet, og eksempel på udformning af vestfacade på gymnasie mod resten af campus by OG BOSÆTNING 25
Benløse Skovby Området er på ca. 900 ha og ligger i det åbne land mellem Benløse og Haraldsted Sø. Området strækker sig fra Ringsted Å i vest ind til Benløse og afgrænses mod syd af motorvejen. Skovbyen er en del af et større skovrejsningsprojekt udarbejdet af Ringsted Kommune, Skov- og Naturstyrelsen og Københavns Energi. Projektet forudsættes realiseret over en længere årrække. Skovbyen omfatter nogle få mindre enklaver af boliger omgivet af skov og landskab. Der plantes skov på de højere liggende arealer, mens dalstrøg og lavtliggende arealer friholdes for beplantning, dels genetableres som vådområder og dels udlægges som slettearealer til græsning. Formålet er at fastholde og forstærke de landskabelige kvaliteter og udsigtsforhold samt at tilføre Benløse nye kvaliteter ved at plante skov helt ind til bygrænsen. Områder der falder udenfor skovenes afgrænsninger udlægges som minus-områder (skovrejsning uønsket) for at undgå privat skovrejsning. Skovbyen består af en række mindre boliggrupper, der skal udformes med hensyn til det omgivende landskab og skov. Det skal således sikres at beboelserne har et lavt energi- og ressource forbrug. Boliggrupperne placeres henholdsvis i skoven, i lysningen eller på kanten af skoven. Der skal skabes en arkitektonisk sammenhæng og genkendelighed indenfor de forskellige boliggrupper. Der vil i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen i 2009 blive udarbejdet en helhedsplan for området. Planen vil få status af kommuneplantillæg. Del af skovrejsningsområdet ved Benløse set fra luften Skitse over skovrejsning ved Benløse 26 BY OG BOSÆTNING