Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Relaterede dokumenter
Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Baby/salatkartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler

Sortsforsøg rapport 2010

Sortsforsøg spisekartofler

Sortsforsøg spisekartofler

Sortsforsøg spisekartofler

Bage/Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Sortsforsøg spisekartofler

Sortsforsøg spisekartofler

Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Kartoffelforsøg v. Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Innovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning

Innovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.

Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af chips og melkartofler

Sortsforsøg spisekartofler

Udvikling i skimmelstrategier

Optimering af kartoffelavlen. V. Benny Jensen. BJ-Agro ApS, Hovborg

Introduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011

De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport

Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING

Melsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Produktionsøkonomi i kartofler. Martin Andersen LandboNord 9. november 2009

III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

Overskæring af læggekartofler

Kartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Beskadigelser af melkartofler ved nye optagningsteknikker

Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017

Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

AARH AAR US H US UNI UN VER I SITET VER SITET

IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)

Resultater fra KMC s kontrolmark i Arnborg

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019

Kartoffelafgiftsfonden

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt

23. marts Afrapportering Titel. Betydning af klortilførsel for kvaliteten af spisekartofler

Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg

Melsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.

Rapport over afprøvning af efterafgrøder, jordforbedrings-, vækststimulerings- og bladgødskningsmidler 2010.

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt

Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler.

Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel

Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Sortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014

KARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017

Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Kartoffelafgiftsfonden

Kartoffelafgiftsfonden

Lav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler

Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Fremtid for DK kartofler

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Rettelsesblad til Oversigt over Landsforsøgene 2008

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Aquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4

Beskadigelser, lagring og Stivelsestab i kartofler. Brug af elektronisk kartoffel. V. Esben Sangild BJ-Agro, Hovborg

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2016

Sortsforsøg Kolbemajs 2011

Gødskning af kartofler

Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

Succes eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning

Danske forskere tester sædskifter

Best practise så n gør vi!

Afprøvning af nye ukendte tidlige kartoffelsorter via udbytteforsøg med og uden plastdækning 2015

N-optimum og P-følsomhed for nye resistente kartoffelsorter. Rapport 2015

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Forsøgsresultater 2013

Reduceret N-optimum ved delt gødskning til kvælstofkrævende sort. Delrapport 2016

Det nedenstående materiale er del af projekt Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning, som er finansieret af:

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Fosfor til stivelseskartofler Metoder og fosfortyper

Stenfræsning og Stenstrenglægning

3. marts Afrapportering Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler

Afrapportering af KAF-projekt 2014


Transkript:

15 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter

Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, MYCO A/S, Danespo, Scanax, Karmark og KWS. Forsøgene ligger i Hovborg i BJ-Agro s egen mark. Formål Formålet med sortsforsøget er, at sammenligne de mest dyrkede og de mest lovende nye forarbejdningsssorter, på det danske marked, under ensartede dyrkningsbetingelser. Med ensartede betingelser menes der, at læggematerialet er opformeret og lagret under samme forhold fra året før, og at selve sortssammenligningen sker i samme mark og dvs. under samme klimatiske og dyrkningsmæssige forhold. Metode De forskellige sorter indgår i randomiserede parcelforsøg, hvor en parcel er 6, kvadratmeter (4, m * 1, m). Der er lagt 41. planter pr ha. Der er 4 gentagelser i forsøget. I 15 indgik der 12 sorter i forsøget. Forsøget er lagt d. 24. april. Forfrugt er vårbyg med miljøgræs som efterafgrøde. Der er placeret 95 kg 14-3-15 og yderligere tilført 35 kg Patentkali. Der er eftergødet med kg N i 14-3-15 og for test af følsomhed over for Flex-N18 er der eftergødet i høj solskin og omkring 3 graders varme med 75 kg N-18 d. 2 juli. Forsøget er sprøjtet med 1,5 kg Novitron Dam og 1,2 l Reglone. Mod skimmel er der sprøjtet forebyggende med Revus, Ranman, Dithane, Ridomil og Amistar mod bladplet. Hele forsøgsmarken er holdt fri for skadedyr med henholdsvis Mospilan, Teppeki og Karate. Pelikan er ikke opformeret i marken i 14, så den skal vurderes med forbehold og i resultaterne vil den have en anden farve i de forskellige figurer. Figaro er ved en fejl kommet med i spiseforsøget, hvorfor den er gødet mindre og nedvisnet tidligt! Forsøget er høstet med forsøgsoptager hvor hele målerækken på 3 meter er taget op og analyseret. Resultater Resultaterne er angivet som gennemsnittet af de 4 parceller med angivelse af standardafvigelse. Figur 1 viser knolde per plante for de forskellige sorter. Side 2 af 8

25, Knolde pr plante, Knolde pr plante 15, 1, 5,, 1,5 18,4 17,3 16,4 16,9 21,1 18,6 15,6,5,9 13,9 19,8 FIGUR 1 KNOLDE PR PLANTE. BJ AGRO 15 Knoldantallet varierer en del fra 1,5 knolde pr plante i Action op til 21,1 knolde pr plante i Pelikan. Knoldsætningen har i 15 været bedre sammenlignet med i 14. Figur 2 viser nettoudbytte dvs. -75 mm for de forskellige sorter. Nettoudbyttet er yderligere delt ved 5 mm. Nettoudbyttet ligger fra 71 % op til 89 % at total udbyttet. Der er også en meget stor forskel i selve udbyttet, de bedste sorter i 15 ligger over hkg i nettoudbytte og det laveste nettoudbytte fandt vi i Action med 4 hkg, primært på grund af mange grønne. Fontane har i 15 givet det højeste udbytte med 655 hkg, fulgt af Rumba og Royal med henholdsvis 617 hkg og 616 khg. Det skal nævnes, at Royal har 91 hkg over 75 mm, og 15 hkg grønne og deforme se evt. figur 5. Side 3 af 8

7 Nettoudbytte -75 mm 9 8 5 3 7 5 3 1 % netto udbytte af total Action Arsenal Caruso Figaro Fontane Pelikan Ramos Royal Rumba Saturna Triumph e Hkg 5-75 386 379 341 334 5 313 33 571 421 284 496 34 Hkg - 5 54 129 134 135 134 194 189 45 196 3 61 167 Netto -75 4 58 475 467 655 57 492 616 617 487 557 471 % netto -75 mm 71 84 85 88 89 81 78 71 8 77 81 81 FIGUR 2 NETTOUDBYTTE I HKG/HA OG I % AF TOTAL, BJ-AGRO 15. Verdi Figur 3 viser tørstofindhold i de forskellige sorter. Til chipsproduktion skal tørstof-% helst ligge mellem 23-25 %, minimums grænsen er 22%. Tørstofprocent 26 24 22 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Tørstof-indhold 21,,3 24,2 23,5 21,9 24,2 18,6 21,2,9 23,1 19,7 24,6 Action Arsenal Caruso Figaro Fontane Pelikan Ramos Royal Rumba Saturna Triumphe Verdi FIGUR 3 TØRSTOFINDHOLD I DE FORSKELLIGE SORTER, BJ-AGRO 15. Tørstofindholdet i 15 er generelt på niveau med 14. Det er kun Verdi, Caruso, Saturna, Figaro og Pelikan som ligger over 22 % tørstof. Enkelte af chips/pulversorterne anvendes også som melkartofler. Figur 4 viser stivelsesudbyttet for de forskellige sorter. Med de høje udbytter får vi nogle pæne stivelsesudbytter. Side 4 af 8

1 Stivelsesudbytte 1 1 8 98 87 13 95 119 116 82 137 116 19 96 11 Action Arsenal Caruso Figaro Fontane Pelikan Ramos Royal Rumba Saturna Triumphe Verdi FIGUR 4 STIVELSESUDBYTTE PR HA. BJ-AGRO 15 Figur 5 viser sorteringen for de forskellige sorter, med angivelse af hkg for hver fraktion. Kvaliteten er i 15 svingende, hvis man kigger på deforme, fra 2 % i Fontane til 11 % i Royal. Sorten Action har tendens til mange grønne. % Sortering og udbytte 9% 8% 7% % 5% % 3% % 1% % Action Arsenal Caruso Figaro Fontane Pelikan Ramos Royal Rumba Saturna Triumph e Hkg deforme 46 28 16 16 15 25 49 14 61 59 38 Hkg grønne 111 21 28 33 43 33 39 53 5 26 42 24 Hkg > 75 3 6 1 91 7 9 Hkg 5-75 386 379 341 334 5 313 33 571 421 284 496 34 Hkg - 5 54 129 134 135 134 194 189 45 196 3 61 167 Hkg < 13 37 39 27 26 62 54 24 34 56 21 5 FIGUR 5 SORTERING FOR DE FORSKELLIGE SORTER. BJ-AGRO 15 Verdi Side 5 af 8

Rust er en meget vigtig parameter i chipsproduktionen. I forsøgsmarken kan vi lave en rust screening i og med vi har et højt infektionstryk af begge typer rust i jorden. Alle opgørelser er lavet på basis af 3 knolde som er delt i kvarte og på baggrund af symptomer beregnes %-knolde med rust samt et index. I beregningen af rust index, tæller prik (under 2 mm) med karakteren 1 og ring (over 2 mm) med karakteren 2 og plamage (over 1 cm 2 ) med karakteren 3. Formlen for beregningen er: ((Prik*1)+(Ring*2)+(Plamage*3))/(3*3)* = Index I 5 fik vi analyseret rustangrebne knolde på Flakkebjerg, hvor det blev konstateret, at både TRV og PMTV (rattle og mop-top) virus var til stede i knoldene. Derfor har vi fra 6 anlagt parceller rundt i hele forsøget som rustindikator, med Asparges og Saturna ved siden af hinanden, da disse sorter normalt kun viser symptomer for hver sin rust-type (Asparges = rattle, Saturna = mop-top). Figur 6 viser oversigt for rustangreb i 15. Rust-index efter 1 mdrs lagring 5 Index Rust % knolde med rust Index 3 1 31 51 1 2 6 13 14 22 3 6 17 35 19 25 6 14 33 2 5 27 41 FIGUR 6 RUST SCREENING AF DE FORSKELLIGE SORTER. BJ-AGRO 15 Der er fundet rust i mere eller mindre alle sorter, dog ingen ting i Pelikan som heller ikke er egen opformering. Lavest er Arsenal med 2% knolde med rust og højest er Action med 51 % knolde med rust. Saturna ligger med et pænt niveau af rust i 15. Side 6 af 8

Gennemsnit af flere års forsøg. Pulver/chips sorter gennemsnit 1-15 BJ-Agro 15 8 7 5 3 52 474 534 654 584 583 51 732 494 Arsenal (13- Caruso (1-11+13-35-75 mm % nettoudbytte Chrisper (1-13) Fontane (13- Royal (1- Rumba (1- Saturna (1- Triumph (11- Verdi (11-1 8 % nettoudbytte FIGUR 7 GENNEMSNIT AF NETTOUDBYTTE FOR DE SIDSTE 5 ÅR, BJ-AGRO 15 Figur 7 viser et gennemsnit af de sidste års forsøg med pulver/chips-sorter. Ikke alle sorter har været med alle år. Tallet i parentes indikere hvilke år den pågældende sort har været med i forsøget. Figur 8 viser det gennemsnitlige tørstofindhold i de forskellige sorter. Side 7 af 8

3, 25, % TS (% stivelse) Pulver/chips sorter gennemsnit 1-15 BJ-Agro 15, % tørstof 15, 1, 5,, 21,5 25,1 22,1 22,1 22,3 22,3 23,7 21,9 26,9 Arsenal (13- Caruso (1-11+13- Chrisper (1-13) Fontane (13- Royal (1- Rumba (1- Saturna (1- Triumph (11- Verdi (11- FIGUR 8 TØRSTOFINDHOLD GENNEMSNIT FOR DE SIDSTE TRE ÅR, BJ-AGRO 15 1 Pulver/chips sorter gennemsnit 1-15 BJ-Agro 15 Stivelsesudbytte pr ha 1 8 91 12 11 122 125 111 14 122 118 Arsenal (13- Caruso (1-11+13- Chrisper (1-13) Fontane (13- Royal (1- Rumba (1- Saturna (1- Triumph (11- Verdi (11- FIGUR 9 TØRSTOFUDBYTTE PR HA. GENNEMSNIT FOR FLERE ÅR. BJ-AGRO 15 Side 8 af 8