Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den nye dagtilbudslov og de nye styrkede pædagogiske læreplaner, er jeg som leder optaget af at udvikle en ny læreplan for Troldehøjen. Læreplanen skal udvikles i samarbejde med personalet, og skal give et billede af Troldehøjens børnesyn, værdier og pædagogik. Jeg ønsker at Troldehøjen skal være et dagtilbud af høj kvalitet. Høj kvalitet betyder at den pædagogiske faglighed sætter dagsorden for alle dagens aktiviteter. Personalet reflekterer og evaluerer løbende pædagogikken og tilpasser den efter den aktuelle børnegruppe. Det er også vigtigt for mig som leder, at personalet udvikler pædagogikken sammen, så vi får en fælles forståelse og retning i personalegruppen. Den nye læreplan skal tage afsæt i målene for børnenes læring, udvikling og dannelse. 2019 er et udforsknings- og udviklings-år. Der er muligheder for at udforske, hvor de nuværende rutiner og fremgangsmåder omkring læreplansarbejdet stadig giver mening. Det er samtidigt muligt at være eksperimenterende og afprøve noget nyt. Udforske betyder muligheder for at analysere og reflektere mere. Udvikle betyder at afprøve, øve, aktionslære mv. i et ikke-fejl-finder miljø. Brug de brede rammer, men skab et afsæt, et fundament. 2019 er også et år, hvor de ny lovbestemmelsers elementer (begyndende) skal implementeres/søges virkeliggjorte. Der er noget, der er fast i den kommende proces, i førsteomgang den opstartsbeskrivelse, som der er stillet krav om (se tidligere). Desuden er der fast sigte på at få den styrkede læreplans elementer, og temaer til at kunne genkendes i det enkelte dagtilbud. Men hvordan skabes en tydelig procesramme, der er åben for afprøvninger, og tillige sikrer fremdrift? Og hvilke skemaer skal vi eventuelt anvende for at sikre dette? I Troldehøjen vil vi på hvert personalemøde arbejde med udviklingen af den nye læreplan. Læreplanen skal give et billede af vores pædagogik gennem hele dagen. Læringsmiljøet Ifølge dagtilbudsloven skal daginstitutioner sikre at der gennem hele dagen er etableret pædagogiske læringsmiljøer, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner, giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. I Troldehøjen sætter vi fokus på læringsmiljøet gennem hele dagen. Vi organiserer os i mindre grupper, for at skabe ro, nærvær og tryghed for det enkelte barn. Vi skal i den kommende tid også se på det fysiske læringsmiljø, og vi skal se på det ud fra et børneperspektiv.
Børneperspektivet og børnesyn I Troldehøjen har vi fokus på det selvdannende barn. Vi har opmærksom hed på barnets interesser og nysgerrighed, og vi følger barnets spor. Barnet skal have mulighed for at udvikles, lære, trives og dannes gennem oplevelser og nye erfaringer i et trygt og omsorgsfuldt miljø. Vi skal som voksne guide og støtte børnene i deres læring og udvikling. Vi skal have fokus på børneperspektivet, det vil sige at vi skal se med børnene i stedet for på børnene. Dermed bliver vi klogere på hvordan verden opleves af børnene, hvilket kan give bedre pædagogisk kvalificerede handlemåder. Det vil sige at vi hele tiden skal være bevidste om at reflektere over, hvordan det vi præsenterer børnene for, ser ud med børneøjne og børneforståelse. Børnefællesskaber Vi skal have fokus på børnefællesskaber, hvilket betyder at vi i alle vores overvejelser er opmærksomme på, at alle børn skal have lige deltagelsesmuligheder og støttes i at udvikle venskaber. Vi lægger stor vægt på at alle børn skal lære, at vi som mennesker respekterer hinanden og hinandens forskelligheder. Vi har også fokus på hvordan vi taler til og om hinanden. Vi arbejder med Fri for Mobberi, for at forebygge mobberi blandt børn. Helt små børn mobber ikke hinanden, men det er allerede her vi skal sætte ind, og lære børnene om værdier som omsorg, respekt, tolerance og mod. På den måde forebygger vi at børnene bliver mobbere eller mobbeofre senere i livet. Vi laver løbende relationsmatrix, for at sikre at alle børn indgår i nære relationer. Legen Børn lærer gennem leg, og derfor skal vi have fokus på den legende læring i hverdagen. Leg kan både være voksenstyret, hvilket den er i de pædagogiske planlagte aktiviteter, men den vil ofte være børnestyret, hvilket vil sige at den tager udspring i børnenes fantasi. Legen er en stor del af børnenes hverdag i Troldehøjen, og derfor er det også vigtigt at have opmærksomhed på, hvordan den børnestyrede leg kan understøttes pædagogisk. De 6 læreplanstemaer Læreplansblomsten, som er illustreret nedenfor, sikrer et grafisk overblik over det fælles pædagogiske grundlag og de seks opdaterede læringstemaer. I centrum et blåt felt med blå blade, der hver udtrykker et element i det pædagogske grundlag, og omkranset det blå centrum findes der en række røde blade, der hver indeholder et opdateret læreplanstema. De blå blade, det pædagogiske grundlag består af følgende elementer: Pædagogisk læringsmiljø, Forældresamarbejde, Børn i udsatte positioner, Sammenhænge, Barnesyn, Leg, Læring, Dannelse og børneperspektiv, Børnefællesskaber. De røde blade omhandler de seks læringstemaer:
Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog, Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science, Kultur, æstetik og fællesskab. Vi skal selvfølgelig fortsat arbejde med læreplanstemaerne. Læreplanstemaerne vil være i spil i de forskellige pædagogiske planlagte aktiviteter vi har, og flere af dem vil også være i spil i forhold til alle andre aktiviteter som foregår i hverdagen, både i legen og i hverdagsrutinerne. I Troldehøjen arbejder vi ud fra et pædagogisk årshjul, som sikrer at vi gennem året arbejder med forskellige temaer og dermed også har fokus på de forskellige læreplanstemaer. De fleste læreplanstemaer vil være i spil i alle vores projekter, men der vil være forskel på hvilket tema vi har særligt fokus på Vores pædagogiske årshjul Personalet har udarbejdet et pædagogisk årshjul, som sætter overskrifterne for de pædagogiske aktiviteter over året. Det pædagogiske årshjul er den plan vi arbejder ud fra når vi planlægger de pædagogiske aktiviteter som ofte foregår mellem 9 og 11 om formiddagen. Men pædagogikken foregår hele dagen, også i alle de andre aktiviteter der foregår i hverdagen, som samling, måltider, leg på legepladsen, i garderoben osv. Det er derfor lige så vigtigt, om end ikke vigtigere, at vi har nogle fælles velfundrede pædagogiske overvejelser i forhold til disse aktiviteter også. Kompetencepædagoger Vi har i Hillerød Kommune dannet 6 netværksgrupper, hvor vores pædagoger får styrket deres faglige kompetencer. Hver pædagog er tilknyttet et område indenfor enten Kommunikation og sprog, Krop, sanser og bevægelse, Kultur, æstetik og fællesskab, Natur, udeliv og science, inkluderende børnefællesskaber eller it. I netværksgrupperne udveksler pædagogerne viden og erfaringer med hinanden og deltager i kurser. Kompetencepædagogerne kan således bidrage hver især med deres viden, når vi planlægger
alle hverdagens aktiviteter, både formiddagens aktiviteter og de daglige pædagogiske rutiner. På den måde får vi udviklet alle vores pædagogikker på baggrund af nogle højt fagligt velfunderede overvejelser. Vores kompetencepædagog indenfor inkluderende børnefællesskaber, vil vi i efteråret sende på uddannelse i den nye styrkede pædagogiske læreplan. Hun vil herefter fungere som vores faglige fyrtårn, der skal være med til at styrke udviklingen og implementeringen af vores nye læreplan. Prøvehandlinger Så hvor begynder vi Jeg har valgt at vi i Troldehøjen skal begynde med at sætte fokus på hverdagens rutinepædagogik, da rutinerne fylder meget i det enkelte barns hverdag og der i rutinerne er meget dannelses-, lærings- og udviklingspotentiale. Når vi sætter pædagogiske mål for børn og medarbejdere i de pædagogiske rutiner, kræver det refleksion og pædagogiske argumenter, og det sætter samtidig fokus på hvilke værdier der er vores overordnede pejlemærker. Da læreplanen er et udtryk for Troldehøjens pædagogik, som udvikles af det pædagogiske personale, er det vigtigt at alle medarbejdere er en del af processen mod en ny læreplan. Medarbejderne er derfor startet med at reflektere over og beskrive dagens indhold og læringsmål for alle aktiviteter på de enkelte stuer. Herefter arbejder vi videre med det på personalemøder, hvor vi skal gå i dybden med de pædagogiske overvejelser og argumenter, så medarbejderne kan lære af hinanden og sammen udvikle fælles mål og metoder med udgangspunkt i de nye styrkede læreplaner. Måltidspædagogik Jeg har valgt at vi skal begynde med at tage udgangspunkt i måltidspædagogikken, da denne hverdagsrutine fylder en stor del af hverdagen for det enkelte barn. Medarbejderne skal have pædagogiske refleksioner på personalemøder, hvor vi opstiller mål for børn og voksne. Vi har afholdt det første personalemøde, hvor vi har arbejdet med måltidspædagogikken. Her er vi nået frem til nogle mål og værdier for måltidet. Måltidet er en pædagogisk aktivitet som udvikler børnenes sociale og alsidige personlige udvikling. Der vil til måltidet være fokus på selvhjulpenhed, både i vuggestue og børnehave. Herunder har vi i et skema illustreret hvilke mål vi har valgt at have fokus på, og hvad det kræver af de voksne. Mål for børnenes udvikling/læring (sigtet med læringsmiljøet) Vuggestuen: - At gøre børnene selvhjulpne - At styrke børnenes motorik Mål for medarbejdernes indsats og udvikling Vuggestuen: - At skabe ro ved at være nærværende og støttende
- At være aktivt deltagende i måltidet og fællesskabet - Sproglig udvikling Børnehaven: - At gøre børnene selvhjulpne - Styrke børnenes sociale fællesskab - Give børnene god måltidskultur - Være forberedte - Anerkende og deltage - Faste pladser skaber tryghed - Skabe rum for dialog omkring måltidet - Sikre god stemning - God ergonomi Børnehaven: - Være nærværende og støttende - Skabe god stemning - Give plads til alle også de stille børn - Være forberedte - Faste pladser Det er vigtigt at vi har en fælles forståelse for disse mål og for hvordan vi arbejder med dem i praksis. Det skaber tryghed hos børnene, når de voksne er enige og gør tingene på samme måde. Forældreinddragelse Jeg har til en begyndelse informeret dagtilbudsrådet om, at vi er gået i gang med en ny læreplan, og at vi begynder med at tage udgangspunkt i måltidspædagogikken. Resten af forældregruppen vil også blive informeret om dette. Vi vil i personalegruppen tænke forældreinddragelse ind når vi planlægger udviklingen af vores pædagogikker. Det vil sige at vi vil inddrage forældrene aktivt i nogle tiltag og i andre vil det være gennem information til forældrene. Vi planlægger også at tale om måltidspædagogik til det kommende forældremøde i efteråret. Efter vores første personalemøde med måltidspædagogikken i fokus, er vi enige om at inddrage forældrene i det omfang det giver mening. Vi vil for eksempel bede forældrene om at sørge for at børnenes madpakker og drikkedunke er praktiske og nemme for børnene selv at åbne og lukke. Vi vil også bede forældrene om at sørge for at indholdet i madpakken er nemt for børnene at pakke ud/åbne, så børnene kan være selvhjulpne. Vi blander os i princippet ikke i hvad der er i madpakkerne, og heller ikke i hvilken rækkefølge indholdet bliver spist. Men vi har en regel om at slik og søde sager ikke hører til i en madpakke. Skriveprocessen Udviklingen af læreplanen vil være en proces, som vil være inspireret af de forskellige prøvehandlinger, refleksioner og evalueringer vi løbende har i hverdagen og til personalemøder. Personalet vil dermed være med til at forme indholdet og retningen. Vores kompetencepædagog inden for inkluderende børnefællesskaber, vil i løbet af efteråret få et diplommodul i implementeringen af den nye styrkede læreplan, og vil på den måde kunne bidrage yderligere til processen. Sidst revideret:
31. januar 2019/Marianne 25. februar 2019/Marianne 7. marts 2019/Marianne 12. april 2019/Marianne