Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans
Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver
Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver 1. udgave, 3. oplag 2015 E-bogen er udgivet i 2015 Samfundslitteratur 2012 OMSLAG Imperiet (Annette Borsbøl) LAYOUT OG SATS E-BOGSPRODUKTION SL grafik SL grafik ISBN E-BOG 978-87-593-2357-1 ISBN TRYKT UDGAVE 978-87-593-1548-4 Samfundslitteratur Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C info@samfundslitteratur.dk www.samfundslitteratur.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.
INDHOLD Forord 9 Introduktion 11 Videnskabsteori 17 Videnskabsteoriens tre forgreninger 18 Videnskabsteoriens anvendelighed i videnskabelige opgaver 20 Den videnskabelige opgave 21 Metakommunikation i videnskabelige opgaver 23 To refleksionstyper i videnskabelige opgaver 25 Videnskabelige objekter 26 To objekttyper i videnskabelige opgaver 27 Refleksionsspørgsmål 31 1. Eklekticisme 33 Eklekticisme i videnskaberne 33 Varianter af den eklektiske tilgang 36 Argumenter for og imod eklekticisme 38 To eklektiske opgavemodeller 40 Refleksionsspørgsmål 45 2. Teorier 47 Teorier i Videnskaberne 47 Thomas Kuhns paradigmebegreb 50 Systematologien: Den videnskabelige teoris tre planer 52 Tre typer af teoretisk spændvidde 59 Refleksionsspørgsmål 63 3. Begreber 65 Begreber i Videnskaberne 65 Begreber i videnskabelige opgaver 66
Begreber, der beskriver ikke-observerbare forhold 67 Empiriske og teoretiske begreber 68 Teoriintern og teoriekstern analyse af begreber 74 Refleksionsspørgsmål 76 4. Modeller 79 Modeller I Videnskaberne 79 Fire grundmodeller 83 Seks Hyppigt anvendte modeller indenfor human- og samfundsvidenskaberne 84 Modeller i videnskabelige opgaver 102 Refleksionsspørgsmål 107 5. Erkendelsesinteresse 109 Erkendelsesinteresse i videnskaberne 109 Centrale teoriers grundvidenskabelige tilhørsforhold 112 Ideologi og verdensanskuelse 119 Empirisk og teoretisk erkendelsesinteressei videnskabelige opgaver 127 Refleksionsspørgsmål 132 6. Subjekt/objekt-modstillingen 133 Subjekt/objekt-modstillingen i videnskaberne 133 Grundlagsproblemer 138 Subjekt/objekt i de tre grundvidenskaber 140 Koblingen mellem subjekt/objekt-modstillingen og grundlagsproblem 143 Forskellige opfattelser af objektivitet 146 Refleksionsspørgsmål 152 7. Subjektsyn 155 Subjektet i videnskaberne 156 Det centrerede subjektsyn 160 Det decentrerede subjektsyn 164 Det multiple subjektsyn 171 Opsummering af det centrerede, det decentrerede og det multiple subjektsyn 180 Model til brug ved analyse af subjektsynet 181 Refleksionsspørgsmål 184
8. Epistemologi 187 Epistemologi i videnskaberne 187 Tre videnssyn 188 De tre primærepistemologier 191 Empirisme 192 Rationalisme 193 Transcendentalfilosofi 195 Integration af de tre epistemologier: Kritisk realisme 197 Metodisk og ontologisk reduktion 200 Refleksionsspørgsmål 205 9. Ontologi 209 Ontologi i videnskaberne 209 Ontologi som en bestemmelse af teoriers genstandsfelt 211 Kvadrantmodellen: En model over forskellige teoriers perspektiv på samme genstandsfelt 213 De to primærontologier 218 Idealismen 219 Materialismen 223 Fordele og ulemper ved idealisme og materialisme 226 Refleksionsspørgsmål 230 Afslutning 233 Anvendelsesperspektivet på videnskabsteorien 233 Vejledende opgaveskabelon 238 Figuroversigt 253 Litteraturliste 255 Indeks 265
9 FORORD FORORD En række personer har haft betydning for arbejdet med denne bog og skal derfor have særlig tak: De studerende på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, der har givet tilladelse til, at jeg måtte bruge uddrag fra deres BA-opgaver og specialer i bogen. De mange andre psykologistuderende, der har reflekteret over og diskuteret anvendt videnskabsteori som led i min undervisning i faget. Min redaktør Annette Kjølby og studentermedhjælperne på forlaget Samfundslitteratur, der har ydet god feedback og redaktionel hjælp. Professor, dr. med. Simo Køppe, Institut for Psykologi på Københavns Universitet for gennemlæsning af en tidlig version af manuskriptet. Lektor, ph.d. og studieleder Helle Andersen for at give mig muligheden for at undervise i faget anvendt videnskabsteori. Endelig min familie; Nikolaj, Bertram, Antonie, Maximilian, Marcellus og Augusta, for tålmodighed og opbakning igennem hele skriveprocessen. Vanessa København 2012
Introduktion 11 INTRODUKTION INTRODUKTION BOGENS IDE Hvordan bliver min opgave videnskabsteoretisk nok? Som underviser er jeg ofte blevet stillet netop dette spørgsmål. Det viser sig, at spørgsmålet er motiveret af en manglende forståelse af, hvordan videnskabsteori indarbejdes i videnskabelige opgaver. Det er problematisk, at studerende ikke kender svaret på spørgsmålet. Problemet består i, at der på universiteter og andre højere og videregående uddannelser er krav om, at studerende beskæftiger sig med videnskabsteori i opgaver. Konkret udtrykkes det i krav om, at der bruges videnskabsteoretiske begreber, modeller og metoder i problembehandlingen (Rienecker og Jørgensen 2008: 22), og at fagligt relevante problemstillinger skal sættes ind i bredere videnskabelige, historiske og filosofiske rammer (Fink m.fl. 2003). Denne bog angiver en direkte kurs mod anvendelsen af videnskabsteori i videnskabelige opgaver. 1 Titlen Anvendt videnskabsteori er valgt for at understrege, at videnskabsteorien behandles på den videnskabelige opgaves præmisser. Det anvendelsesorienterede består i, at bogen i kraft af et udvalg af centrale termer fra den filosofiske del af videnskabsteorien viser, hvordan disse termer kan bruges til at tænke et teoretisk projekt frem. Bogen fremstiller termerne som en platform for opbygningen af teoretiske opgaver og teoretiske afsnit i videnskabelige opgaver, der bruger flere teorier i undersøgelsen af selvstændigt formulerede problemstillinger. Sådanne opgaver skal leve op til de samme krav som videnskabelige afhandlinger (Rienecker og Jørgensen 2008). Konkret drejer det sig om følgende termer: Eklekticisme Teorier 1 Bogen henvender sig primært til dem, der beskæftiger sig med teoretiske opgaver og ikke med empiriske og metodiske opgaver, idet de møder andre refleksionskrav.
12 Introduktion Begreber Modeller Erkendelsesinteresse Subjekt/objekt-modstillingen Subjektsyn Epistemologi Ontologi At valget netop er faldet på disse termer, skyldes at: De er centrale i diskussioner af kriterierne for videnskabelig teori-, begrebs-, metode- og modeldannelse (Collin og Køppe 2001: 23). De fungerer som en formaliseret ramme for refleksioner over viden, virkelighed og videnskab og går på tværs af både naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige genstandsfelter. De bruges implicit eller eksplicit af stort set alle videnskabsteoretiske skoler og teoridannelser i diskussioner af grundlaget og kriterierne for videnskab. De er nyttige i undersøgelsen af problemstillinger, der går på tværs af forskellige teorier og genstandsfelter. De udgør hermed en ramme, inden for hvilken forskellige videnskabelige perspektiver kan organiseres. De er styrende i vurderingen af teoriers forudsætninger. De er centrale i samfundsvidenskabelige og humanistiske diskussioner af det menneskelige og det menneskeskabte (Hastrup 1999: 24). Med et grundlæggende kendskab til disse termer kan du forbedre de videnskabsteoretiske refleksioner i din opgave. Bogens anvisninger er relevante for den metateoretiske vurdering og anvendelse af forskellige teorier i videnskabelige opgaver, der har afsæt i humanistiske og samfundsvidenskabelige genstandsfelter. 2 De termer, jeg har udvalgt, fremtvinger netop kritiske spørgsmål, der skærper din argumentation og udfordrer dine erkendelser. Udvalget af termer er et udtryk for, at denne bog opprioriterer videnskabsteoretiske diskussioner og metateoretiske ambitioner i videnskabelige opgaver. 2 Da opgaver inden for naturvidenskaben udarbejdes ud fra andre kriterier, er gennemgangen ikke møntet på disse opgavetyper.