Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 116975 Formularens ID: 494 Sendt til: ervin.nielsen@brandts.dk Sendt: 15-12-2010 10:49 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en e-mail vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer 46112 DME CVR-nummer 68343011 Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Danmarks Mediemuseum e-mail ervin.nielsen@brandts.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Brandts. Torv 1 Postnummer By 5000 Odense C MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Danmarks Mediemuseum har som statsanerkendt specialmuseum ansvarsområdet de trykte og elektroniske medier og deres historie i perioden fra middelalderen til dagen i dag. I betragtning af mediernes udvikling i de seneste årtier er det også blevet nødvendigt for museet at arbejde med relevante dele af den digitale udvikling. Danmarks Mediemuseum skal være det sted, som danskerne forbinder med dansk mediehistorie. Derfor skal museet levere mediehistorisk relevant forskning, og derfor skal museet tilbyde en bred og levende
indsigt i medierne og deres udvikling i Danmark gennem bl.a. udstillinger og andre formidlingstiltag. Denne formidlingsindsats skal give brugerne en kritisk indføring i mediernes produktionsforhold og virkemåde før og nu samt i medieprodukterne og deres samfundsmæssige betydning. For at kunne varetage denne opgave skal Danmarks Mediemuseum indsamle, registrere og bevare mediehistoriske genstande, der belyser såvel den materielle som immaterielle kulturarv. Desuden skal museet dokumentere og forske i mediernes udvikling og funktion i Danmark. Der vil herunder være særlig fokus på mediernes indflydelse på samfundsudviklingen og omvendt Mediemuseet skal på et højt fagligt niveau levere unikke tilbud af såvel oplevelses- som læringsmæssig art og herunder give museets brugere større indsigt i og overblik over den danske mediehistorie. Den danske medieudvikling kan imidlertid ikke ses isoleret fra udviklingen i andre lande. Derfor skal formidling og forskning på Mediemuseet også have et internationalt udblik. Danmarks Mediemuseum skal være et sted, der tilbyder særlige aktiviteter, hvor publikum er medskabere i deres oplevelser. Museet skal være for alle, men ønsker at lægge særlig vægt på målgruppen de 14 24-årige. Formidlingen skal derfor tage udgangspunkt i deres erfaringsgrundlag og give dem en indgang til den ældre mediehistorie. Det er en forudsætning for såvel forsknings- som formidlingsarbejdet, at Mediemuseet har relevante og velordnede samlinger. Dette indebærer en samlet indsamlingspolitik for medieområdet både til internt brug og i samarbejdet med mulige beslægtede museer i ind- og udland. Det indebærer yderligere, at samlingerne er i en bevaringsmæssig god stand, og at registreringerne er udført i en god kvalitet og via REGIN gjort tilgængelige i Museernes Samlinger Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Museets vision omsættes især i gennemgribende fornyelse af museets formidlingsvirksomhed og i en styrket forskningsindsats, hvor museet indgår i store nationale forskningsprojekter i et tæt samarbejde med bl.a. Syddansk Universitet, jf. nedenfor. Mediemuseet har her i august 2010 åbnet første fase af formidlingsprojektet, MedieMixeren, og 2. og sidste fase, den mediehistoriske basisudstilling, forventes at åbne ultimo april 2012. Udstillingerne vil i videst muligt omfang bygge på brugerinddragelse og nye former for formidling. Hvor det skønnes fagligt og oplevelsesmæssigt relevant, vil museet anvende digitale formidlingsmidler, herunder kobling til de sociale, digitale medier og til internettet, hvor aktiviteterne onsite (på museet) og online spiller sammen. Et igangværende ph.d.-projekt om brugen af sociale medier i museumsformidling ved Vitus Vestergaard slutter med udgangen af 2011, og til maj 2011 begynder museumsinspektør Christian Hviid Mortensen på sit ph.d. studie om radiolyd i museumsformidlingen. Dette afsluttes maj 2014. I begge tilfælde vil forskningsresultaterne blive brugt
i formidlingen. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Museets nuværende samlinger består dels af Danmarks Grafiske Museums samlinger, der er etableret fra 1981 og fremefter, og dels Dansk Pressemuseum og Arkivs samlinger, etableret i perioden 1955 1989. Fra 1989 er disse to samlinger lagt sammen og yderligere materiale, der afspejler den trykte presses historie og den grafiske historie, er indsamlet. Fra 2000 og fremefter er der også indsamlet materiale vedr. de elektroniske mediers historie. Samlingerne omfatter i dag mere end 150.000 enkeltgenstande og afspejler stort set alle sider af den grafiske produktions historie og den trykte presses udvikling især fra midten af 1800-tallet og fremefter. Dansk Pressemuseum og Arkivs oprindelige samlinger afspejlede museumsgrundlæggernes primære interessefelt: den trykte dagspresse og dens historie. Efter sammenlægningen af museerne i 1989 blev det derfor nødvendigt at opprioritere indsamlingen af materiale vedr. fx ugebladene og magasinpressen. Trods Danmarks Grafiske Museums forholdsvis sene start er det lykkedes at skabe en stor samling af grafisk udstyr, maskiner m.m. for perioden ca. 1850-2000. Der er tale om en samling af en høj kvalitet og stor repræsentativitet også i sammenligning med andre grafiske museer og pressemuseer i ind- og udland. Der bør dog fortsat indsamles trykte produkter som fx småtryk, tidlige plakater og andre trykte produkter til dagligdagen fra denne periode. Derimod er maskiner og produkter fra tiden før 1850 noget svagere repræsenteret i samlingerne. Det samme er tilfældet med materiale, der belyser radioens og fjernsynets historie. I begge tilfælde findes der allerede store offentligt ejede samlinger bl.a. Det Kongelige Biblioteks bog- og bladhistoriske samlinger og Statsbibliotekets arkiv med danske aviser og radioog tv-udsendelser. Det burde derfor ikke være nødvendigt for Mediemuseet at skabe egne samlinger på disse områder, men en større villighed til at uddeponere materiale fra fx Det Kongelige Biblioteket er ønskelig og nødvendig. Det er også en udfordring for Mediemuseet og mange andre museer at den del af kulturarven, som består af radio- og tv-udsendelser, i realiteten kun kan benyttes i museets formidling mod store afgifter til rettighedshaverne. Dels er denne kulturarv i forvejen via radio- og tv-licensen betalt af landets borgere, og dels vil det i sidste instans i betragtning af museernes herunder Mediemuseets - generelt anstrengte økonomi - kunne komme til at betyde, at formidlingen af denne del af kulturarven bliver yderst begrænset. Ordningen administreres af Copydan. Genstandsmaterialet stammer fra hele Danmark, der udgør museets virkeområde. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af
værker og genstande (max ½ A4-side) Danmarks Grafiske Museum var som udgangspunkt et teknisk museum med speciale i grafisk historie. Det afspejledes i de genstandssamlinger, som blev bygget op fra museets start i1981, idet der blev skabt en repræsentativ og fyldig samling af grafiske maskiner og andet grafisk udstyr. Fra starten blev der dog også indsamlet litteratur, arkivalier og interviews, der dokumenterede den danske grafiske historie. Denne grafiske samling, der fortsat er blevet udbygget, udgør fortsat en vigtig kerne i hele museets virksomhed. Den er dog siden suppleret med diverse trykte produkter, idet museet i dag lægger størst vægt på medieprodukterne og den kulturhistoriske vinkel på mediehistorien. Dansk Pressemuseum og Arkivs samlinger bestod især af trykte aviser, arkivalier og pressehistoriske genstande, som forskellige journalister og redaktører i tidens løb havde skænket museet. Det sammenlagte museum, Danmarks Grafiske Museum /Dansk Pressemuseum, fortsatte og udbyggede indsamlingen af pressehistorisk materiale dels ved at indsamle materiale i forbindelse med lukningen af forskellige dagblade og dels ved at sikre sig supplerende materiale til den bestående samling. Således sikrede museet sig store samlinger fra Politiken og Information samt Jyllands Posten (vedr. Muhammedsagen). Samtidig blev indsamling af materiale vedr. ugeblade, magasiner og reklamer igangsat. Dette betyder, at indsamlingen i dag dækker hele den trykte presses historie. Mediemuseet vil kun i begrænset omfang fx af formidlingsmæssige hensyn - indsamle genstande vedr. radioens og fjernsynets tekniske historie, idet dette område dækkes af andre museer og institutioner. Derimod indsamles andet relevant materiale som fx journalistarkivalier, interviews med mediefolk, mediehistoriske fotos, småtryk m.v., ligesom museet arbejder på at få adgang til at bruge udsendelsesklip. Med den fortsat tiltagende mediekonvergens vil det også være helt nødvendigt, at Mediemuseet i de kommende år opprioriterer indsamlingen af materiale vedrørende fx on-line medier, de sociale medier og internettes historie. Dette sker i den udstrækning, at de kan belyse den mediehistoriske udvikling. Der er dog endnu ikke fundet en løsning på, hvorledes museet kan sikre denne indsamling. Det bør overvejes, om der kan etableres et samarbejde fx med webmuseum.dk. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Mediemuseet er hovedmuseet inden for dansk mediehistorie og har følgelig de største samlinger inden for sit ansvarsområde. Men der er en række tilfælde, hvor andre museers og institutioners indsamling ligger tæt på Mediemuseets interesser. I Notat af 11. maj 2000, som er vedlagt som bilag til Mediemuseets vedtægter, er angivet afgrænsninger til de nærmest beslægtede samlinger(fx. Danmarks Radios historiske samling og Radio- og TV-samlingen i Ringsted) og museer (fx. Industrimuseet, Teknisk Museum og P & T Museum). Siden da er der også indledt et tæt, uformelt
samarbejde med Statsbiblioteket i Århus vedr. indsamling af radio- og tv-materiale. På internationalt plan bør der indgås en aftale mellem beslægtede museer om indsamling af den nyeste mediehistorie. På den netop overståede konference i Association of European Printing Museum i Wadgassen fremlagde Mediemuseets leder et forslag om at få opbygget et samarbejde med hensyn til, hvad der skal indsamles og hvem, der påtager sig ansvaret, samt mulighederne for at låne genstande hos hinanden. Det vil fx ikke være nødvendigt at indsamle de samme genstande. Dels er de inden for det grafiske område ofte meget store og tunge, og dels er det i den globaliserede verden stort set de samme maskiner og produktionsmetoder, der anvendes overalt. Mediemuseet vil fortsat arbejde på at finde en international løsning på dette problem. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Til og med 2012 vil indsamlingen først og fremmest være rettet mod materiale, der dækker perioden 1920 2010. Det har flere årsager: Dels er genstande m.v. fra de elektroniske og digitale medier i denne periode svagest repræsenteret i museets samlinger. Dels vil museet i den nye basisudstilling, der åbner medio 2012, have brug for yderligere relevante genstande, billede- og lydklip m.m., og dels er det muligt at indsamle materiale fra nulevende aktører fx journalister, redaktører, virksomhedsejere m. fl., og dermed skabe den største mulige, repræsentative samling. Denne indsamling vil være målrettet og aktiv. Desuden vil museet iværksætte nødindsamlinger, hvis dagblade, relevante grafiske virksomheder og andre bliver lukket eller sammenlagt. Museet vil også fortsat tage imod genstande ved passiv indsamling, for så vidt de kan udfylde huller i museets eksisterende samlinger. Det er vanskeligt at forudse, hvorledes medierne udvikler sig i den fireårige planperiode, men der er ingen tvivl om, at de internetbårne medier vil spille en stadig større rolle. Det vil derfor inden planperiodens udløb være nødvendigt at finde en løsning på, hvordan denne indsamling kan foregå. Det må gerne ske i samarbejde med andre institutioner, men i den forbindelse er det vigtigt at fastlægge, hvorledes museet kan deltage i indsamlingen, hvordan det har adgang til materialet, og hvordan det kan sikres retten til at bruge materialet både til forskning og formidling. Sidstnævnte kan give problemer jf. ovennævnte problem vedr. rettigheder. Dette arbejde pågår løbende. Til den konference, der der finder sted i regi af Association of European Printing Museums i 2012, vil Mediemuseet have udarbejdet et mere detaljeret forslag om arbejdsdeling vedr. indsamling af grafisk materiale. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) I planperioden 2010-2013 er Mediemuseet nødt til at prioritere registrerings- og formidlingsarbejdet
højere end indsamlingen. Museet er forpligtet til senest i 2013 at have overført det hidtil brugte registreringssystem til REGIN-systemet og dermed indgå i Museernes Samlinger. Desuden skal museet have færdiggjort den nye mediehistoriske basisudstilling i 2012, og hermed afsluttes det eksternt finansierede Projekt Danmarks Mediemuseum. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) Groft sagt består museets samlinger af metalgenstande (især den grafiske del) og papirgenstande (især den pressehistoriske del og produkter). Hertil skal dog lægges samlinger med film, fotos og lydbånd/digitale optagelser samt videobånd. Bevaringstilstanden er gennemgående god, men kunne sikres yderligere ved, at samlingerne vedr. tryk og arkivalier blev gennemfotograferet og scannet, således at det kun i særlige tilfælde blev nødvendigt at benytte originalgenstandene - fx i udstillinger. En del er allerede fotograferet eller scannet. Det gælder ENB-samlingen vedr. litografier 1820-1880, Arne Ungermann-samlingen og museets plakatsamling. I løbet af planperioden vil også museets Sikker-Hansen samling blive scannet og fotograferet. Samlingerne vedrørende film, fotos, lydbånd etc. giver museet særlige udfordringer. Museet har scannet en stor del af dets fotosamling, og dette arbejde fortsættes. Ligeledes er de grafiske og pressehistoriske film så vidt muligt overspillet, men det har af tekniske grunde ikke i alle tilfælde været muligt at få overspillet materialet. Det samme gælder visse videofilm og lydbånd. I planperioden fortsætter ligeledes samarbejdet med Polfoto om scanning af dagbladets gamle negativsamlinger. Det første resultat af dette arbejde offentliggøres primo 2011 dels i form af en særudstilling med pressefotograf Tage Christensens fotos fra 1920'rne og 1930'rne, samtidig med, at billederne gøres tilgængelig på Mediemuseets hjemmeside og hos Polfoto. Det overspillede materiale foreligger nu digitalt på dvd-er eller cd-er, men holdbarheden af denne løsning kendes ikke. De digitale optagelser vil i løbet af en kortere årrække give særlige problemer, idet datamængden sandsynligvis vil overstige museets datakapacitet, og dens bevaring vil være usikker. Som ovenfor nævnt bør der her indgås samarbejdsaftaler med andre museer og institutioner, jf. satsningsområder vedr. indsamling. Museet foretager egenkonservering vedr. metalgenstande, idet medarbejdere ved Bevaringsafdelingen på Odense Bys Museer i visse tilfælde bruges som konsulenter. Denne afdeling forestår desuden museets papirkonservering, bevaringsarbejde i forbindelse med udstillingerne og generel rådgivning vedr. museets bevaringsarbejde. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4-
sider) Mediemuseets magasiner er spredt på fire forskellige steder: 1.Nærmagasin i Musikbibliotekets kælder (bygget som tilflugtsrum), Brandts Passage, Odense C. Magasinet rummer fotografisamlingen og en del af museets samling vedr. arkivalier og produkter. Magasinet er velegnet til formålet 2.Magasin i Seden, Bækholmen 95, Odense NØ. Magasinet, der huser metal- og trægenstande, er indrettet på en istandsat, tidligere gård med frugtplantage. Magasinet består af a) et tidligere kølerum for frugt nu indrettet til magasin; mangler tyveri- og brandalarmer men er ellers velegnet, b) en tidligere del af avlsbygningerne, gennemrestaureret af Odense Kommune, er velegnet og sikret med alarmer og c) en formentlig tidligere garage, grundmuret men uisoleret en mindre bygning, hvor nogle af de mere robuste metalgenstande opbevares; bør på sigt udskiftes. 3.Magasin på Stenhuggervej 28. Magasinet, der er indrettet i en tidligere industribygning, indeholder en meget stor del af museets samling af arkivalier og produkter (herunder museets blad- og avissamling), og størstedelen af museets samling af fotosatsmaskiner. Magasinet er grundmuret med store vinduespartier, der dog er tildækket og sikret ved jerngitter. Der er tyverisikring med døralarm; men der mangler rumalarm og brandalarm. Ellers velegnet. På sigt kan det dog blive et problem, at magasinet er lejet af en privat udlejer. 4. Odense Bys Museers magasin, Munkerisvej 161, hvori Mediemuseet har andel. Der opbevares papirmaterialer og metalgenstande. Magasinet er sikret klimamæssigt og sikret med tyveri- og brandalarmer. Det er særdeles velegnet. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Mediemuseet har aftalt trækningsret på konserveringsarbejde fra Bevaringsafdelingen på Odense Bys Museer. Mediemuseet har andel i Odense Bys Museers magasin. Desuden er museet deltager i forsøget på en fælles fynsk magasinløsning. Denne løsning synes dog på grund af manglende økonomi pt. at have lange udsigter, men museet har fortsat interesse i et fælles magasin. Dette skyldes usikkerhed om Stenhuggervej-magasinets fremtid, idet der er tale om privat lejemål, der naturligvis kan opsiges. Desuden ønskes den lille magasinbygning i Seden nedlagt og genstande placeret i et bedre magasin. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) I 2011 forventer Mediemuseet at bruge en stor del af sin trækningsret hos Bevaringsafdelingen ved OBM i forbindelse med opbygningen af den nye basisudstilling. Det gælder med hensyn til konservering af udstillingsgenstande, montering af disse og konsulentbistand. Fra 2012 vil Mediemuseet af økonomiske årsager overveje ikke at fortsætte denne konserveringsordning.
Museet fortsætter i hele planperioden med at scanne dets samlinger vedrørende fotos, tryk, arkivalier og andet originalmateriale. Arbejdet med digitalt at bevare film, videobånd og lydbånd fortsætter ligeledes i planperiodens fire år. Mediemuseet foretager løbende overvejelser vedrørende eventuel kassation af genstande og forventer i foråret 2011 at anmode KUAS om tilladelse til at kassere en del nærmere angivne genstande. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Bevaringsafdelingens konserverings- og bevaringsarbejde bliver i 2011-12 knyttet til museets højprioriterede opgave med at opbygge basisudstillingen. De øvrige bevaringsopgaver, som museet selv står for, vil i planperioden fortsætte uberørt af udstillingsarbejdet. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) I efteråret 2009 fik Mediemuseet fra KUAS økonomisk støtte til digital overflytning af dets hidtidige registreringssystem til REGIN. Den elektroniske overførsel var imidlertid kun en del af det arbejde, der nødvendigvis skulle udføres, for at Mediemuseets registreringer kan bruges i det nye system. Ca. 120.000 registreringen skulle gennemgås manuelt med henblik på rettelser og tilføjelser. Dette arbejde er meget omstændeligt, bl.a fordi Mediemuseet har kørt med en højere detaljeringsgrad end REGIN gør. Fx er kategoriseringen, dateringen, inddelingen i storformater, magnetbånd m.v. vanskelig at arbejde med, fordi en stor del af museets genstande dårligt kan indpasses heri. Museet vil forsøge at få indføjet ændringer i REGINsystemet, idet det nye system i visse henseender er ringere (dårligere søgemuligheder, uigennemsigtige og ikke-entydige kategoriseringer) end museets hidtidige registreringssystem. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Museets registreringsmedarbejdere er i færd med at gennemgå registreringerne og publicerer løbende de enkelte sager i Museernes Samlinger. Efter aftale med KUAS skal alle gamle registreringer være overført til REGIN-basen med udgangen af 2013 Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) Arbejdet med at overføre de gamle registreringer er så omfattende, at der stort set ikke vil blive foretaget nyregistreringer i planperioden. Dette vil betyde, at der med udgangen af 2013 må forventes at være en ganske stor ophobning af uregistrerede genstande. Det må derfor forventes, at der midlertidigt skal sættes ekstra ressourcer ind på at
få dette efterslæb indhentet. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) I den forløbne planperiode har museumslederen skrevet tre kapitler til bogen Egmont H. Petersen et entrepreneurstudie, Aschehoug 2006 og bidraget til bogen 400 Jahre Zeitung. Die Entwiklung der Tagespresse im internationalen Kontext, Mainz 2008 med artiklen Die Presse am langen Zügel des Staates. Die frühen dänischen und norwegischen Zeitungen 1634-1770. Desuden har han skrevet kapitlet Den trykte skrifts historie til Det danske Sprog og Litteraturselskabs endnu ikke publicerede Dansk Sproghistorie. Mediemuseet er pt tilknyttet det store DREAMforskningsprojekt med ph.d.-studerende Vitus Vestergaard (DREAM står for Danish Research Center on Education and Advanced Media Materials, tilknyttet Medievidenskab, Syddansk Universitet). Vitus begyndte på sit treårige ph.d.-studium den 1. januar 2009, hvilket betyder, at han ved udgangen af 2011 skal have færdiggjort sit studium. Projekttitel: Digital Museumsformidling af Medier Det drejer sig om et forskningsprojekt, som undersøger unges brug af digitale, kreative museumsopstillinger. Projektets overordnede formål er at bidrage til at forstå brugeres anvendelse af digitale interaktive teknologier i museumsformidling, herunder samspillet mellem teknologi, brugere og det fysiske museumsrum. Det søges belyst, hvordan unges kreativitet udfolder sig i en museumskontekst, når der tilbydes digitale, erfaringsbaserede læringsressourcer. Projektet fokuserer på udvikling såvel som brug af digitale læringsressourcer, hvor der skabes et publicérbart produkt. Der tages udgangspunkt i udviklingen og brugen af det interaktive medieoplevelsescenter MedieMixeren på Mediemuseet, herunder i særlig grad Lydboxen; en erfaringsbaseret opstilling, hvor brugerne producerer lyd til levende billeder. Vitus Vestergaard skal som led i sit arbejde gennemføre brugerundersøgelser blandt børn og unge, der benytter Mediemixeren. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) DREAM-forskningsprojektet er finansieret med midler fra Forskningsministeriet og ledes af professor Kirsten Drotner, Institut for Medievidenskab på Syddansk Universitet og professor Kim Christian Schrøder, Institut for Kommunikation på Roskilde Universitets Center. I projektet deltager også Arken, Statens Museum For Kunst og Experimentariet. Christian Hviid Mortensens ph.d.-projekt, jf. nedenfor, finansieres ligeligt mellem Institut for
Kultur, Litteratur og Historie, Syddansk Universitetet, og Mediemuseet, men indgår i det store statslige forskningsprojekt LARM (en humanistisk forskningsinfrastruktur for kulturarvens radio- og lydmedier ). Konsortiet består af Danmarks Radio, Forskningsnettet, Statsbiblioteket, Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Mediemuseum. Projektet ledes af institutleder Marianne Ping Huang, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, og rektor, professor Ib Poulsen, Roskilde Universitet. I forskningsprojektet om Det radikale Venstres presse indgår Middelfart Museum, Museum Salling, Holbæk Museum og Danmarks Mediemuseum samt Syddansk Universitet. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) Vitus Vestergaard ph.d.-projekt, jf. ovenfor, fortsætter til udgangen af 2011. Den 1. maj 2011 påbegynder museumsinspektør på Mediemuseet, Christian Hviid Mortensen, et ph.d.- studium på Syddansk Universitet. Projektet har titlen: Den radiofoniske kulturarv i en museal kontekst. Det vil fokusere på de udfordringer af teknisk, didaktisk og epistemologisk karakter, som radiolyd som genstand i et museumsrum giver. Projektet har til formål at afdække disse udfordringer, give et overblik over eksisterende tiltag og løsninger, samt designe formidlingsstrategier til at imødegå disse. Disse strategier vil blive implementeret i to konkrete udstillingsprojekter om hhv. B&U-radio og radioen som nationalt dannelsesmedie. Det er et mål for disse udstillingsprojekter at afprøve flere forskellige formidlingsformater og gennem empiriske brugerundersøgelser at vurdere deres virkning i forhold til forskellige målgrupper. Ph.d.-studiet afsluttes til maj 2014. I årene 2012-2013 gennemføres et forskningsprojekt om Det Radikale Venstres presse herunder de radikale avisers partipolitiske funktion, samspillet mellem de radikale blade og deres redaktører samt de enkelte avisers rolle i lokalmiljøet. I dette projekt forventes også lektor Ulrik Lehrmann, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, at deltage. For mediemuseets vedkommende vil undersøgelsen bl.a. lægge vægt på Politikens rolle som radikalt hovedblad, dens forhold til provinsaviserne - herunder forskelle i behandlingen af politisk stof - og dens funktion som lokalavis for København. Projektet fokuserer på perioden 1939-1943, da de radikale aviser som regeringsbærende partiblade over for befolkningen måtte forsvare de ændrede vilkår for regeringens arbejde, som fulgte med Besættelsen d. 9. april 1940, og indtil den 29.8.1943, da regeringen trådte tilbage, og partiaviserne fik en andre hensyn at tage.
Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) I forbindelse med Mediemuseets brug af radio- og tvklip i MedieMixeren er der indgået en midlertidig aftale med Copydan vedr. tilladelse til at overspille udsendelser. Imidlertid skal der i de allernærmeste måneder indledes forhandlinger om en varig aftale, der ikke mindst omfatter brugen af radio- og tv-klip i den kommende basisudstilling (især i den del, der omfatter perioden 2011-1920, jf. nedenfor). Mediemuseet frygter imidlertid for afgiftsniveauet, der iflg. de foreløbige meldinger ligger i et leje, Med Vitus Vestergaards ph.d.-projekt har museet taget hul på forskningsmæssigt at dække de allernyeste digitale medier, og med Christian Hviid Mortensens projekt sætter museet fokus på radioens historie. Forskningsprojektet om den radikale presse vil belyse et af museets gamle ansvarsområder. Det skal bemærkes, at det videnskabeligt uddannede personale bortset fra Christian Hviid Mortensen skal bruge årene 2010-2012 til at opbygge den store basisudstilling, og derfor kun i begrænset omfang vil kunne bruge tid på forskning i denne periode. Dette ændres dog fra 2013, hvor Mediemuseet vil yde sit bidrag til det nævnte fælles museumsforskningsprojekt. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Den 20. august 2010 åbnede 2. fase i Mediemuseets store formidlingsprojekt Danmarks Mediemuseum 2.0, MedieMixeren. Den bagvedliggende idé med MedieMixeren er, at vore brugere især målgruppen 14-24 årige - ved selv at være aktører - skaffer sig mediekompetence. Denne kompetence omfatter først og fremmest en indsigt i de elektroniske mediers virkemåde og dermed også en kritisk tilgang til mediernes indhold. MedieMixeren indeholder 1) en lille udstillingsscene med skarpvinklede og aktuelle medietemaer, som brugerne skal tage stilling til, 2) cromakey-studie, hvor brugeren kan være reporter fx foran Amalienborg, Christiansborg eller Kerteminde havn, 3) Den Varme Stol, hvor brugeren bliver sat i en interviewsituation af en virtuel Jes Dorph Petersen eller Louise Wolf, 4) et lydstudie, hvor brugeren kan lægge lyd til levende billeder eller til sine egne produktioner, 5) en mediepost, hvorfra brugeren kan hente materiale via internettet og 6) en mixerpult, hvor alle brugerens produktioner samles, redigeres og publiceres fx via facebook. Desuden er der en lille biograf, hvor relevante film vises, Mediateket, hvor man kan genhøre og se klip fra gamle radio- og tv-udsendelser, der er opdelt efter temaer, og endelig et fagbibliotek for de trykte og elektroniske medier. MedieMixeren bygger på delvis nyudviklet digital teknik og er udtryk for nytænkning inden for museumsformidling og er koblet sammen med forskning jf. DREAM-projektet ovenfor.
der vil umuliggøre brugen af lyd- og billedklip i udstillingen. Dette vil for netop dette museums vedkommende være absurd, da det er forpligtet til bl.a. at fortælle om de elektroniske medier og deres historie. Der er i øvrigt det særlige ved denne kulturarv, at det i forvejen er betalt af danskerne i form af licensmidler. Mediemuseet vil forsøge at inddrage andre museer med lignende problemer, Organisationen af Danske Museer og Kulturarvsstyrelsen i forhandlingerne med Copydan, da en afgørelse også vil kunne få virkning for andre museer. Desuden har Mediemuseet siden 2006 tilbudt skoleelever undervisning i sit tv-studie. Her kan en skoleklasse lave dagens tv-avis eller andre relevante medieproduktioner, undervist af en professionel tvproducer. Også i denne aktivitet lægges der afgørende vægt på brugerinddragelse. Med udgangspunkt i museets aktuelle udstillinger tilbydes tre timers workshops i Formidlingscenteret, hvor elevernes egen medieproduktion indgår. Ligeledes tilbydes rundvisninger og i forbindelse med specifikke udstillinger arrangeres formidlingsprojekter, der aktivt inddrager brugerne. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Brandts Formidlingscenter er en tværgående funktion, som varetager formidlingen for husets tre institutioner med fokus på gruppen børn og unge. Lokalt samarbejdes med netværket af skoletjenester, Odense Kommune (skole og institutionsområdet) kulturforvaltningen, Pædagogisk Mediecenter, Odenses børnekulturkoordinator, Odense Filmværksted, Kulturmaskinen og Odense Symfoniorkester. Regionalt samarbejdes med FilmFyn og med medielærerne på de fynske gymnasier og efterskoler. Nationalt samarbejdes med Musko, en række kunst- og kulturinsitutioner og Apple Education DK. Internationalt indgår Brandts i et partnerskab med Victoria & Albert Museum, London. Formidlingsfdelingen, der har Leslie Schmidt som leder og yderligere tre faguddannede medarbejdere herunder en akademisk uddannet formidler og vor tvproducer- har været stærkt involveret i planlægningen af MedieMixeren og har i den forbindelse i særlig grad fokuseret på børn og unges muligheder for at bruge aktiviteterne. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) I planperioden vil der blive satset på følgende: - Ny basisudstilling: sent på foråret 2012 åbner den mediehistoriske basisudstilling, der skal dække perioden fra 2011 tilbage til skriftens indtog i Danmark. Udstillingen, der tilstræber at have omvendt kronologi for derved at tilgodese den yngre målgruppe, opdeles i tre hovedafsnit: 1) 2011-1920 de elektroniske og digitale mediers tidsalder, 2) 1920-1850 Massemediernes gennembrud og 3) 1850 tidligste skriftkultur i Danmark.
Foruden den kronologiske vinkel, der vil blive understøttet med en langsgående tidslinje, vil der i de enkelte afsnit blive forskellige udstillingstemaer. For det nyeste afsnits vedkommende kan nævnes titler som Medierne som drømmefabrikker, Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes, De skadelige medier og Medier oplysning eller underholdning?. Også i denne formidling vil der blive fokuseret på brugerinddragelse og uformel læring, hvorfor Formidlingscentrets medarbejdere vil blive inddraget som konsulenter i planlægningsarbejdet. - Særudstillingsvirksomheden vil af ressourcemæssige årsager blive nedprioriteret indtil den nye basisudstilling er opbygget i 2012. Derefter genoptages særudstillingerne med en udstilling om ytringsfrihed, set i internationalt perspektiv. Den vil vare ca. ½ år for derved at tilgodese Formidlingscentrets ønske om at kunne tilbyde skolerne undervisning i dette emne. Udstillingen vil blive realiseret i et samarbejde mellem Mediemuseet og eksterne organisationer, der arbejder med ytringsfrihedsproblematikken samt Odenses fri-byordning. - I efteråret 2011 indledes et forsøg med undervisning i mediekundskab på tre odenseanske skoler. En aftale mellem Mediemuseet/Formidlingscentret på Brandts og Odense Kommunes Børne- og Unge-afdeling forventes undertegnet til foråret 2011. Undervisningen skal foregå på Brandts med udnyttelse af de faciliteter, som museet kan tilbyde, og skal indgå i skolernes danskundervisning. - Som det fremgår er gruppen unge brugere de kommende år et særligt satsningsområde. I forhold til undervisningssektoren tilstræbes, at tilrettelæggelsen af værkstedsforløbene i relation til de enkelte udstillinger tilgodeser de fælles mål og læreplaner, som skolens og gymnasiernes undervisning retter sig imod. Nye medier inddrages og elevernes egne medieproduktioner, som udgør en del af formidlingsprocessen, gøres tilgængelige i de sociale medier og på elevernes egne bærbare medieplatforme. Brandts formidling og markedsføring til gruppen 16 28 årige vil tage udgangspunkt i brugerundersøgelser, og udviklingen af aktiviteter vil løbende inddrage brugerne. Ligeledes arbejdes med projekter og aktiviteter, der rækker ud over huset og udstillingerne for derved at inddrage nye brugergrupper og nye lokaliteter. Øget tilgængelighed via internettet understøtter denne proces. - Formidlingscentret vil fortsat udvikle nye former for medieundervisning og nyt indhold. Ligeledes forventes Centret at deltage i forskellige outreachprojekter med relevans for museet. Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Der er ingen tvivl om, at formidlingen til netop børn og unge vil give særlige udfordringer, idet denne gruppes paratviden om mediernes historie generelt vil være meget begrænset. Der vil derfor blive lagt størst mulig vægt på brugerinddragelse og uformel læring i formidlingen af medierne og deres historie. Samtidig vil det være vigtigt, at udstillingerne indeholder en kvalitet og et niveau, som gør, at også
den voksne del af museets brugere med stort udbytte kan se udstillingerne. Det er endvidere nødvendigt, at museets formidling har et internationalt perspektiv. De danske medier har altid været stærkt påvirket af medieudviklingen i udlandet. På grund af den stadig tiltagende mediekonvergens må Mediemuseet også inddrage digitale medier, fx de sociale medier, computerspil og mobiltelefoni, i dets formidling. I planperioden vil virkeliggørelsen af museets store basisudstillingssprojekt lægge beslag på store dele af museets ressourcer. Da Mediemuseet samtidig er forpligtet til at gennemføre overførelsen af registreringerne i den gamle registreringsbase til REGIN/ Museernes Samlinger senest i 2013, vil arbejdet med indsamling (dog nødindsamlinger undtaget), nyregistreringer og bevaring blive nedprioriteret til og med 2012. Forskningen vil som formidlingsarbejdet derimod blive opprioriteret.