Oktober Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Kompetenceudvikling

Relaterede dokumenter
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.3 Ledelse

Forebyggelse af overgreb

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Faglige tilgange, metoder og resultater

Uddannelses- og praktikplan

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for Kvalitetsmodellens standard for utilsigtede hændelser

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.6 Faglige tilgange, metoder og resultater

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal retningslinje for: Kommunikation

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for arbejdet med utilsigtede hændelser

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (høretabsområdet)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for Forebyggelse af overgreb

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Fælles regional retningslinje for ledelse

Teglgårdshuset

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Kommunikation

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard Arbejdsmiljø

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Fælles regional retningslinje for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle planer

o Hvordan lederen sikrer at værdiernes betydning og sammenhæng med praksis er i fokus hos medarbejderne

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Retningsgivende dokument for Kompetenceudvikling, Skovhuse

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for arbejdet med utilsigtede hændelser

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

Titel: Instruks for: Inddragelse af de enkeltes ønsker, mål og behov i de individuelle

Botilbuddet Holtegården Socialpsykiatrien Region Syddanmark Gammelengvej 6a 6630 Rødding

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer med lokale instrukser for magtanvendelse på Socialpsykiatrisk Boform Vestervang

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland. Gårdhavens lokale tilføjelser til retningslinje for kompetenceudvikling

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov

Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej

Praktikstedsbeskrivelse

Handleplan for de socialpsykiatriske bosteder i Randers kommune, Nørrebrogade, Sjællandsgade og Infanterivej

PLATANGÅRDENS UNGDOMSCENTERS KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN 2018

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Fælles regional retningslinje for Kommunikation

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser

Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. april 2009

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. 1.3 Individuelle planer Lokal instruks Skovbakken, Sødisbakke. Godkendt af: Ledelsen

Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Individuelle planer

Handleplan for Bostedet Kastanjebo i Randers kommune

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Titel: Instruks for: - Afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer - Hvordan viden om de enkeltes

Kompetenceudvikling en koncernudfordring, der skal løses sammen

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Transkript:

Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Kompetenceudvikling

Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle regionale, sociale tilbud efter 67, 107 og 108 i serviceloven er omfattet af kvalitetsmodellen. I et samarbejde mellem regionerne er der udviklet kvalitetsstandarder inden for udvalgte temaområder. Standarderne indebærer, at der udarbejdes en række retningsgivende dokumenter med retningslinjer for, hvordan arbejdet med standarderne finder sted i praksis på sociale tilbud. Dokumenterne udarbejdes på to niveauer: Et fælles regionalt niveau med retningslinjer, der er gældende for alle sociale tilbud. Et lokalt niveau med lokale retningslinjer, der er specifikt tilpasset målgruppen og indsatsen på det enkelte tilbud. Dette dokument udgør Specialsektorens regionale retningslinjer for arbejdet med kvalitetsmodellens standard for kompetenceudvikling. I Region Nordjylland er det blevet besluttet, at retningslinjerne er gældende for samtlige tilbud i Specialsektoren. På baggrund af dokumentet skal man på det enkelte tilbud formulere en lokal retningslinje.

Side 3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DOKUMENTOVERBLIK... 3 INDLEDNING... 4 FREMGANGSMÅDEN... 4 ANSVARLIG... 8 DOKUMENTATION... 9 REFERENCER... 9 DEFINITION AF BEGREBER... 10 YDERLIGERE OPLYSNINGER... 11 Dokumentoverblik Standard: Kompetenceudvikling Dokumenttype: Regional retningslinje med lokale tilføjelser. INDHOLD GÆLDENDE FOR OPHAV REVISION Standardbetegnelse: Der arbejdes systematisk med at sikre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og tilbuddets opgaver Anvendelsesområde: Bostedet Hadsund. Udarbejdet af: Dokumentet er udarbejdet i et samarbejde mellem medarbejdere fra Bostedet Hadsund og konsulenter i administrationen Sidst revideret: Oktober 2018 Dokumentindhold: Retningslinjer for: Hvordan kompetencebehov vurderes, så det sikres, at kompetencerne matcher opgaverne i daglig praksis En opdateret kompetenceudviklingsplan for tilbuddets samlede kompetencebehov i forhold til nuværende og forventede fremtidige opgaver. Hvordan ledelse og medarbejdere samarbejder om den enkelte medarbejders kompetenceudvikling i relation til tilbuddets samlede kompetencebehov. Hvordan ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere benyttes. Hvordan det sikres, at arbejdet tilrettelægges, så borgerne har tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer Målgruppe: Særlige ressourcepersoner: Alle medarbejdere på Bostedet Udviklingsteamet i Regionshuset, samt Hadsund. ledelsen på Bostedet Hadsund kan Godkendt af: Dokumentet er godkendt af faglig chef i Specialsektoren samt ledelsen på Bostedet Hadsund. Næste revisionsdato: Oktober 2019 kontaktes om dokumentets indhold Gældende fra: 4.1.2010 Revisionsansvarlig: Tilbudsleder på Bostedet Hadsund.

Side 4 Indledning Region Nordjylland har formuleret en strategi om kompetenceudvikling, en dertilhørende politik og en retningslinje, som gælder for hele koncernen. Den overordnede kompetenceudviklingsstrategi fokuserer på, at Kompetenceudvikling skal være strategisk og praksisnær. Den skal skabe sammenhængskraft og merværdi for Region Nordjylland. Det strategiske handler om, at kompetenceudviklingen skal foregå med afsæt i regionens strategi og fælles mål. For Specialsektoren betyder det konkret, at vi kompetenceudvikler i forhold til, at borgerne skal opleve en effektiv indsats, der giver bedre mestring af eget liv (jf. strategi 2018). Det praksisnære refererer til, at opgaveløsningen kan udvikle kompetencer og omvendt. I Specialsektoren har vi konstant fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer i relation til praksis. Vi udvikler os desuden i trit med de behov og forventninger, som borgere og samarbejdspartnere efterspørger. Derfor fokuserer vi både på nutidige- og fremtidige opgaver. Sammenhængskraften er essentiel. Den handler om, at vi skal lære af hinanden, når opgaver løses sammen. Kompetenceudviklingen skal bidrage til at fremme den tværfaglige opgaveløsning. I Specialsektoren er den tværfaglige opgaveløsning en vigtig forudsætning for, at vi til enhver tid skal kunne løse opgaverne på et højt specialiseret niveau på grund af borgernes komplekse og mangeartede problemstillinger. Merværdien er det sidste nøgleord. Vi skal skabe merværdi, når vi kompetenceudvikler. Derfor er kompetenceudvikling en forudsætning for en effektiv og kvalificeret opgaveløsning. Et konstant fokus på kompetenceudvikling er en logisk følge for Specialsektoren, idet det er afgørende for, at vi kan drive højt specialiserede tilbud. Specialsektorens regionale retningslinjer om kompetenceudvikling imødekommer Regionens kompetenceudviklingsstrategi. De 4 nøgleord er indarbejdet i nedenstående. Formål Formålet med standarden er at sikre, at det enkelte tilbud arbejder systematisk med at sikre sammenhæng mellem medarbejdernes kompetencer og tilbuddets opgaver. De faglige kompetencer skal matche det enkelte tilbuds målgruppe, målsætning, samt tilbuddets faglige tilgange og metoder. Relevante faglige kompetencer gør det muligt for medarbejderne at levere en konstant kvalificeret indsats og fortsat bevare en høj faglighed. Fremgangsmåden Det enkelte tilbuds opgave er at udarbejde en lokal retningslinje, som beskriver arbejdet med kompetenceudvikling på baggrund af den regionale retningslinje. Den lokale retningslinje skal beskrive: Formålet med arbejdet? Hvordan arbejdet udføres? Hvem der er ansvarlige hvornår? Hvor og hvornår arbejdet finder sted? Retningslinjer for hvordan kompetencebehov vurderes, så det sikres, at kompetencerne matcher opgaverne i daglig praksis Ved MED-mødet i februar måned fastlægger ledelsen og MED-udvalget de overordnede linjer for kompetenceudvikling for det kommende år, ud fra en faglig og økonomisk prioritering. MED-udvalget har løbende fokus på kompetenceudvikling, såvel kontinuerligt i form af fx supervision som efter- og videreuddannelse. Indsatsen vedrørende kompetenceudvikling,

Side 5 skal resultere i en høj faglig kvalitet jf. Bostedet Hadsunds værdigrundlag vedr. professionalisme. På MED-mødet i august evalueres og evt. revideres kompetenceudviklingsindsatsen ud fra en faglig og økonomisk vurdering. Der skal udarbejdes en ny strategiplan hvert år, som følge af drøftelserne i MED. Strategien udarbejdes ud fra ovenfor beskrevne procedure. Den gældende strategiplan er indføjet i denne regionale retningslinje med lokale tilføjelser for kompetenceudvikling. En opdateret kompetenceudviklingsplan for tilbuddets samlede kompetencebehov i forhold til nuværende og forventede fremtidige opgaver Det enkelte tilbud udarbejder en skriftlig kompetenceudviklingsplan, der indeholder tilbuddets samlede kompetencebehov, som: - Synliggør, hvordan fremtidens opgaver ser ud til at tegne sig (velvidende at de kan ændre sig) i forhold til målgruppe, målsætning og faglige tilgange og metoder. - Beskriver om kompetencerne er til stede, eller om der er behov for udvikling. - Beskriver hvordan de nødvendige kompetencer stilles til rådighed. - Fokuserer på tilbuddets samlede kompetencebehov. Derfor skal kompetenceudviklingsplanen også indeholde såvel en beskrivelse for kompetenceudvikling i forhold til viden om nye målgrupper, faglige tilgange og metoder som en beskrivelse af kompetencebehovet inden for emner som f.eks. dokumentation, arbejdsmiljø og konflikthåndtering. Ultimo december udarbejder ledergruppen det kommende års kompetenceudviklingsplan, der behandles på MED mødet i februar. Kompetenceudvilkingsplanen udarbejdes på baggrund af ledergruppens vurdering af, hvilke kompetencer, der skal udvikles/udbygges og-/eller understøttes for at kunne tilbyde målgruppen en højt specialiseret og evidensbaseret indsats. Bostedet Hadsunds kompetenceudviklingsplan vedrørende opgaver i 2018 Bostedet Hadsund er et højt specialiseret bosted for voksne med en sindslidelse, evt. kombineret med et misbrug, der giver den enkelte så alvorlige problemer på det personlige og sociale område, at de har behov for betydelig hjælp, støtte og omsorg hele døgnet. Beboerne kan karakteriseres ved at have en lav mestringsevne. Alle har et stort behov for individuel støtte, hjælp og omsorg for at mestre hverdagslivet og har behov for en særlig tilrettelagt indsats. Forventningerne til medarbejderne er, at de kan håndtere denne målgruppes kompleksitet i forhold til den psykiatriske grundlidelse og ovenstående kombinationer ud fra faglig viden, supervision, Regionens værdier, og personlige kompetencer. Medarbejderne deltager i supervision max. 10 gange årligt og alle teams afholder tværfaglige rehabiliteringsmøder, hvor der reflekteres over og drøftes faglige problemstillinger. Implementeringen af Bostedet Hadsunds rehabiliteringsstrategi fortsætter i 2018 i et samarbejde med konsulentfirmaet Type2Dialog. Den udarbejdede arbejdsgangsbeskrivelse for et rehabiliteringsforløb skal medvirke til, at skabe de bedste faglige rammer for beboernes recoveryproces og for samarbejdet med beboernes netværk og andre aktører omkring beboerne. Arbejdsgangsbeskrivelsen sikrer en stringent, målrettet metode med inddragelse af alle fagligheder og skal være implementeret ift. alle beboere i 2018.

Side 6 Der er fortsat fokus på udvikling af medarbejdernes kompetencer vedrørende dokumentation af mål, delmål og indikatorer. Med henblik på at imødekomme Styrelsen for Patientsikkerheds målepunkter for bosteder, implementeres ny sundhedsfaglig dokumentation fra Specialsektoren. Udvalgte ressourcepersoner skal sikre implementeringen på Bosted, via en implementeringsplan, der udarbejdes i januar 2018. Den sundhedsfaglige dokumentation/journal udfoldes fra Specialsektoren til februar 2018. Endvidere gennemgår alle uddannede SSA et 5 dages medicinkursus med afsluttende test, der skal medvirke til at højne patientsikkerheden, mindske forekomsten af utilsigtede hændelser samt sikre efterlevelse af kravene fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Implementering af Shareplan, der er en kommunikations, struktur og planlægningsplatform, der har til opgave at optimere personalets arbejdsgange og forbedre kommunikationen mellem beboer og personale. Shareplan er et IT redskab, som har integration til såvel Sensum Bosted og Silkeborg Data. Bostedet Hadsund er uddannelsessted for både sundheds og socialfaglige uddannelser og tilbyder praktikophold for ergoterapeutstuderende på 5.semester, pædagogstuderende i 2. lønnede praktik, sygeplejestuderende på 3., 4., og 6.semester samt social-og sundhedsassistentelever i 2.praktikperiode (psykiatri). De 4 ovenstående fagligheder modsvarer den faglige sammensætning af bostøttemedarbejderne og medvirker til en kontinuerlig udvikling af det tværfaglige samarbejde. Der er uddannede kliniske vejledere og praktikvejledere til at håndtere uddannelsesopgaven Konflikthåndtering baseres på principperne fra Low Arousal tilgangen. Alle medarbejdere deltager i Specialsektorens grundkursus i konflikthåndtering og bostedets egne konflikthåndteringssvejledere afholder årligt intern træning i konflikthåndtering og frigørelsesteknikker for medarbejdere. Elever og studerende samles i hold og modtager 2 timers undervisning i konflikthåndtering. Indsatser vedrørende ovennævnte fokusområder: Fortsat implementering af Bosted Hadsunds rehabiliteringsstrategi der udmøntes i sparring fra Type2Dialog 6 gange, af tovholderne for rehabiliteringsforløb Implementering af ny sundhedsfaglig dokumentation Implementering af Shareplan Introduktion til nyansatte medarbejdere uden socialpsykiatrisk erfaring Konflikthåndteringskurser for nyansatte Lederseminar Lederuddannelse, diplommodul Mindre enkeltstående kurser NADA kursus 6 deltagere NADA konference 3 deltagere (viceforstander, 2 medarbejdere) Psykosocial rehabiliteringskonference, 12 deltagere (ledere, medarbejdere og beboere Sygeplejesymposium 4 deltagere Temadag for kliniske vejleder 3 deltagere Temadag for praktikvejledere 5 deltager Vedligeholdelsesinstruktøruddannelse 1 deltager

Side 7 Vedligeholdelseskonsulent 1 dage i 2018 Økonomi: Implementering af rehabiliteringsstrategi 87.000 Lederuddannelse/diplommodul 20.000 Lederseminar 30.000 Konflikthåndtering nyansatte 15.000 Medicinkursus for pædagogisk personale 15.000 Medicinkursus SSA/forplejning 15.000 Mindre enkeltstående kurser 10.000 NADA kursus 15.000 NADA konference 15.000 Psykosocialrehabiliteringskonference 45.000 Supervision 200.000 Sygeplejesymposium 3.200 Temadag vejledere 2.100 Temadag praktikvejledere 3.500 Vedligeholdelsesinstruktør 5.000 Vedligeholdelseskonsulent 2.000 Udgifter 482.800 Retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere samarbejder om den enkelte medarbejders kompetenceudvikling i relation til tilbuddets samlede kompetencebehov Der afholdes en gang årligt MUS. Det er lederen på tilbuddet, der er ansvarlig for at indkalde til MUS. MUS mellem leder og medarbejder kan ende ud i en konkret, skriftlig udviklingsaftale. I forbindelse med deltagelse i kursus eller uddannelse skal det aftales mellem leder og medarbejder, hvordan det sikres, at ny viden deles med relevante kollegaer. Det lokale MED-udvalg på tilbuddet har til opgave at opstille rammerne for MUS. Det lokale MED-udvalg på tilbuddet har til opgave at evaluere konceptets egnethed. På Bostedet Hadsund afholdes der MUS èn gang årligt for alle medarbejdere. Der anvendes et skema, der er godkendt af MED. MUS skal udmunde i en skriftlig udviklingsaftale. Tilbudsleder indkalder til MUS med afdelingsledere, administrativ medarbejder, lederen af køkkenet og servicemedarbejdere. Afdelingsledere indkalder henholdsvis bostøtte-medarbejdere og de kostfaglige eneansvarlige til den årlige MUS, efter afholdelse af egen MUS: Der skal laves aftaler om formidling af ny viden.

Side 8 Formidling af ny viden, der er relevant for alle Bostedet Hadsunds medarbejdere, sker i et samarbejde mellem MED-udvalget og ledelsen. Retningslinjer for, hvordan ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere benyttes De enkelte grupper modtager ekstern faglig supervision 10 gange årligt. Bostedet Hadsund benytter sig af forskellige supervisorer, der gennemsnitligt er tilknyttet grupperne i ca 3 år. Der er en bevidsthed på, at der efter denne periode er behov for fornyelse for fortsat at kunne forstyrre gruppen på hensigtsmæssig måde. Supervisor har tæt dialog med ledelsen og er introduceret til organisationens værdigrundlag og de faglige metoder og tilgange, der anvendes på bostedet. Ud over gruppesupervision anvendes der ad hoc gruppe og individuel supervision i forhold til meget komplekse beboerforløb/situationer. Grupperne anvender selv kollegial sparring/refleksion dagligt på fastsatte tidspunkter. Afdelingslederen tilstræber at deltage jævnligt i gruppernes daglige reflektioner. Ledergruppen modtager samlet supervision på komplekse situationer og afholder et årligt ledelsesseminar med ekstern konsulent, hvor der ofte er fokus på ledelsesrollen. De 2 afdelingsledere modtager individuel supervision på egen ledelse og tilbudsleder rekvirerer supervision ved behov. Retningslinjer for, hvordan det sikres, at arbejdet tilrettelægges, så borgerne har tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer Den lokale retningslinje skal indeholde en beskrivelse af de overordnende principper i forhold til tilrettelæggelse af arbejdet. Med udgangspunkt heri skal tilbuddet beskrive, hvordan det sikres, at der tages hensyn til, at den enkelte borger er i tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. Det kan handle om: - Hvordan tilbuddet f.eks. organiserer sig i team, hold, afdelinger eller arbejder med kontaktpersonsordninger i forhold til den enkelte borger. - En beskrivelse af procedure for brug af vikarer og studerende, så borgerne stadig har tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. Bostedet Hadsund er opdelt i 2 afdelinger. Fælles for afdelingerne er, at der arbejdes i teams omkring den enkelte beboer mhp. at øge fleksibiliteten og adgangen til flere forskellige kompetencer, faglige såvel som personlige. Der tilstræbes derfor en bred grad af tværfaglighed i de enkelte afdelinger hvilket vurderes og effektueres når der opstår ledige stillinger i bostøtte-området. Der anvendes ikke ufaglært personale. Er der undtagelsesvis behov for vikarer tilstræbes det at disse er kendte for beboerne. Elever og studerende samarbejder med beboerne om specifikke mål og fungerer som et supplement til den indsats beboeren modtager fra sit tværfaglige team. Ansvarlig Tilbudslederen har det overordnede ansvar for tilbuddets arbejde med kvalitetsmodellens standard for kompetenceudvikling; herunder for arbejdet med de regionale retningslinjer, tilbuddets lokale retningslinje og kvalitetsmodellens øvrige trin. Tilbudslederen inddrager og aftaler ansvarsfordeling med den øvrige ledelse og medarbejdere. Ansvarsfordelingen skal beskrives i tilbuddets lokale retningslinje.

Side 9 Dokumentation Tilbudslederen skal sikre, at der foreligger dokumentation for, at man på tilbuddet arbejder i overensstemmelse med kravene i kvalitetsmodellens standard for kompetenceudvikling og herunder de regionale retningslinjer. Referencer Aftalerne om trepartsmidlerne indgået mellem Danske Regioner, KTO og SHK De aktuelle overenskomster for samtlige faggrupper Overenskomst 2011 og de gældende studieordninger for elever/studerende Region Nordjyllands strategi 2018 Personalepolitiske værdier Region Nordjylland Kompetenceudviklingsstrategi for ledere og medarbejder i Region Nordjylland Region Nordjyllands Politik for kompetenceudvikling Retningslinjer for kompetenceudvikling/uddannelse Individuelle udviklingssamtaler og teamudviklingssamtaler Livsfasepolitik for Region Nordjylland Retningslinje under livsfasepolitik Uddannelse, kurser og kompetenceudvikling Med-aftalen for Region Nordjylland

Side 10 Definition af begreber Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling er en proces, der sigter mod at udnytte den enkeltes kompetencer til at skabe bedre resultater, bedre opgaveløsning eller bedre ydelser for organisationen. Kompetenceudviklingen kan foregå på mange måder: Man kan lære på det enkelte tilbud, via uddannelse eller kurser. Kompetenceudvikling kan også handle om at udvikle organisationen, da måder at organisere og tilrettelægge arbejdet på sætter forskellige muligheder og begrænsninger for at få kompetencer i spil i hverdagen. Strategisk kompetenceudvikling Strategisk kompetenceudvikling opnås, når der er sammenhæng mellem det leder såvel som medarbejder vælger af uddannelse, (job)udvikling, intern læring på arbejdspladsen, personlig og faglig udvikling og den strategiske målsætning, der er i organisationen. Strategisk kompetenceudvikling er den del af den strategiske tænkning, der angiver, hvilken vej organisationen ønsker at gå i forhold til udvikling af kompetencer. Dette vedrører den brede vurdering af, hvad der skal til for at løfte opgaverne. Det strategiske er forankret i organisationen. Udvikling skal derfor være forankret i såvel nuværende som forventede fremtidige opgaver. Der skal være sammenhæng mellem de opgaver, der løses, og forudsætninger for at løse opgaverne. Oftest kræver det både en udvikling af faglige, personlige og organisatoriske kompetencer. Systematisk kompetenceudvikling Kompetenceudviklingen skal foregå systematisk for at sikre, at der vedligeholdes eller udvikles kompetencer under hensynstagen til aktuelle livsfaser (jf. Region Nordjyllands livsfasepolitik). Systematikken sker ved, at leder og medarbejder en gang om året tager stillingen til, hvilken kompetenceudvikling, det kræver at løse nuværende og fremtidige udfordringer. Det indebærer, at der bliver opstillet udviklingsmål for den enkelte medarbejder, grupper af medarbejdere og organisationen som helhed. Retningsgivende dokumenter Kvalitetsmodellens standarder stiller krav om, at der udarbejdes retningsgivende dokumenter. Dette er en samlet betegnelse for de forskellige typer af beskrivelser af arbejdsgange med videre, der giver retning for det daglige arbejde på tilbuddene. Retningsgivende dokumenter kan således bestå af vejledninger, procedurer og retningslinjer, der er udarbejdet på regionalt eller lokalt niveau. Regionale retningslinjer: En retningslinje beskriver formål, omfang og ansvar samt fremgangsmåder for løsning af konkrete opgaver. I Specialsektoren i Region Nordjylland er der udarbejdet regionale retningslinjer for alle standarder. Disse retningslinjer er gældende på tværs af tilbud og skal i forhold til det enkelte tilbud danne baggrund for udarbejdelse af lokale retningslinjer, der er specifikt tilpasset målgruppen og indsatsen på det pågældende sted. Lokale retningslinjer: En lokal retningslinje beskriver arbejdet med en standard på tilbudsniveau; herunder formålet med arbejdet, hvordan arbejdet udføres, hvem der er ansvarlig for arbejdets udførelse samt hvor og hvornår arbejdet finder sted. Den lokale retningslinje skal være i overensstemmelse med de regionale retningslinjer på området Standarder En standard er et mål for kvalitet med krav og anvisninger, som lægges til grund for løbende evaluering. Der er i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område blevet udarbejdet en række fælles nationale standarder. Standarderne er generiske, hvilket betyder, at de gælder for alle regionale tilbud, der er omfattet af kvalitetsmodellen, uanset målgruppe. De generiske standarder skal sikre høj faglig kvalitet i indsatsen på tværs af målgrupper og ydelser.

Side 11 Yderligere oplysninger Fakta om kvalitetsmodellen på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er udviklet i et samarbejde mellem de 5 regioner og Danske Regioner. Modellen er et resultat af de senere års øgede fokus på dokumentation og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor. Et sådant fokus stiller større krav til de sociale tilbud om at kunne begrunde, beskrive og dokumentere den sociale indsats og dens virkninger. Og det stiller krav om løbende forbedring af indsatsen. På det enkelte tilbud er kvalitetsmodellen et redskab, der muliggør faglig udvikling og læring blandt medarbejdere. For borgerne medfører modellen et øget fokus på en række centrale områder i indsatsen. Som konsekvens af modellens indførelse vil pårørende og offentligheden desuden kunne opnå større gennemsigtighed i tilbuddets indsats. Med henblik på en succesfuld implementering af kvalitetsmodellen på det sociale område uddannes der ressourcepersoner på alle tilbud. Ressourcepersonerne fungerer som tovholdere og bistår implementering af modellen i et tæt samarbejde med ledelsen. Du kan få mere viden om kvalitetsmodellen på det sociale område På Region Nordjyllands hjemmeside om kvalitetsmodellen På kvalitetsmodellens nationale hjemmeside Du kan også få mere viden om modellen ved at kontakte Specialsektoren i Region Nordjylland på telefonnummer: 97 64 80 60.